Udkast til en Værestedsstrategi for Holstebro Kommune De private væresteders inddragelse i den samlede sociale indsats for socialt udsatte borgere

Transkript

1 Udkast til en Værestedsstrategi for Holstebro Kommune De private væresteders inddragelse i den samlede sociale indsats for socialt udsatte borgere Baggrunden for strategien I december 2013 udvalgte Socialstyrelsen Holstebro Kommune som deltagerkommune til Projekt styrket indsats på væresteder. Formålet er, at kommunen sikrer flere af kommunens socialt udsatte borgere en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der vil medvirke til en forbedring af deres samlede situation. Projektet omfatter udvikling og implementering af en strategi for værestedsområdet i kommunen, og som en del af denne en udarbejdelse og afprøvning af en samarbejdsmodel mellem kommune og væresteder. Samarbejdsmodellen skal bidrage til en aktiv inddragelse af værestederne i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats på socialområdet overfor socialt udsatte borgere. I forbindelse med indstillingen til projektet har værestederne givet tilsagn om deltagelse i projektet. En inddragelse af værestederne i den sociale indsats er i tråd med kommunens vision og ønsker for udviklingen af den sociale indsats overfor socialt udsatte borgere. Værestederne kan være centrale samarbejdspartnere, der kan være med til at sikre, at de socialt udsatte borgere på værestederne modtager den rette indsats og støtte. En strategi, der beskriver værestedernes inddragelse, er derfor en vigtig indgang til og ramme for et kommende samarbejde med kommunen. Værestedsstrategien indledes med en præsentation af strategien og af centrale områder for den sociale indsats. I anden del præsenteres og beskrives værestederne i forhold til deres grundlag, styrker, målgrupper og funktioner. I tredje del udfoldes strategiens spor og hovedområder. Afslutningsvis beskrives det videre forløb med strategien og dens vej fra strategi til praksis. 1) Indledning en fælles samarbejdsproces med et lærings- og mestringsperspektiv Gennem en strategi på værestedsområdet i Holstebro Kommune, ønsker Socialafdelingen, at blive klar på, hvordan væresteder og kommune supplerer hinanden bedst muligt i den sociale indsats, og hvordan det er muligt at opnå en effektiv indsats. Målet er, at den enkelte borger modtager en social indsats, som målrettet gør vedkommende i stand til at mestre hverdagen og have et kvalificeret hverdagsliv. Visionen med værestedsstrategien er derfor, over de næste år, at skabe et tættere, helhedsorienteret og koordinerende samarbejde mellem de private væresteder og Socialafdelingen omkring socialt udsatte borgere. Gennem dette samarbejde arbejder væresteder og kommune innovativt for at skabe reelle muligheder for udvikling i forhold til mestringsevne og funktionsniveau hos den enkelte borger. Strategien vil omfatte tre hovedområder, som uddybes i det tredje afsnit: 1. En kortlægning af værestedernes brugergrupper, metoder og styrker 1

2 2. En implementering af en samarbejdsmodel mellem væresteder og kommune 3. Et lærings- og mestringsperspektiv i en fælles indsats med fokus på individuelle planer Strategien tager afsæt i masterplanerne for Socialt Udsatte, Psykiatri og Handicap, hvor det er politisk vedtaget, at de sociale indsatser skal tilbydes ud fra et lærings- og mestringsperspektiv. I forlængelse af masterplanerne er der i Socialafdelingen igangsat en proces med udvikling og implementering af et fælles værdi- og metodegrundlag og en proces, hvor aktivt medborgerskab og frivillige i større grad tænkes ind i de sociale indsatser. Det fælles værdi- og metodegrundlag skal være med til at sikre, at borgeren modtager en indsats, som understøtter vedkommendes udviklings- og mestringsevne i forhold til at komme sig og at leve så meningsfuldt og selvrealiserende som muligt. Der arbejdes ud fra et recovery-orienteret perspektiv, hvor indsatsen tager udgangspunkt i en bio- og psykosocial rehabilitering med fokus på det kvalificerede hverdagsliv med balance mellem krav og ressourcer hos den enkelte. Rehabilitering kan ses som den metodisk ramme, der understøtter den enkeltes vej til recovery og evne til at komme sig. Det aktive medborgerskab skal være et element i udviklingen af det sociale område og på sige blive en naturlig del af de sociale tilbud i Holstebro Kommune. Når det aktive medborgerskab bliver udfoldet i praksis, vil det betyde, at borgere med brugerbaggrund eller borgere med lyst til at løfte opgaver i det sociale område kan inddrages i det daglige arbejde og være en betydelig ressource i hverdagen. Personligt vil det kunne give den enkelte frivillige borger succeser og nye ressourcer. Aktuelt har de politiske udvalg 1 drøftet, hvorledes kommunen kan efterleve kravene i den nye kontanthjælpsreform. Det betyder blandt andet, at det skal forsøges at sluse langt flere borgere tilbage i ordinær beskæftigelse gennem en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skal ske ved, at personer kommer i individuelle ressourceforløb med henblik på afklaring og udredning af de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige muligheder. Det er et politisk mål, at sociale tilbud kan spille en rolle i en aktiv beskæftigelsesindsats. Værestederne kan være centrale samarbejdspartnere i forhold til at understøtte et aktivt medborgerskab og herigennem støtte op omkring rehabiliteringsprocessen og den enkeltes vej til recovery. For at give en bedre forståelse af arbejdet med den enkelte borgers rehabilitering er det næste skridt, at se nærmere på rehabiliteringsbegrebet. Helhedsorienteret indsats med borgen i centrum Rehabilitering er en helhedsorienteret indsats, der udover individuel udvikling for borgen, i forhold til funktionsevner, også er rettet mod borgerens omgivelser og samfundet som helhed. Det er "en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 2 1 Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget 2 MarselisborgCentret: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark (2004). 2

3 En rehabiliterende indsats vil således også omfatte et fokus på den enkeltes beskæftigelsesmæssige muligheder. Centrale elementer i rehabiliteringen 3 er: Borgerens deltagelse i rehabiliteringsprocessen Borgeren er i centrum af rehabiliteringsprocessen, og der er fokus på et ligeværdigt samarbejde mellem borger, fagfolk og evt. pårørende. Individuel og fleksibel tilrettelæggelse Målet for rehabilitering er individuelt og derfor udarbejdes en rehabiliteringsplan efter borgerens individuelle behov og ønsker. Planen justeres og tilpasses efter den aktuelle situation Helhedsorienteret tilgang Rehabiliteringen tager udgangspunkt i hele borgerens livssituation (fysisk, psykisk og social dimension). Tiltag koordineres og er i sammenhæng med den enkelte borgers værdigrundlag, hverdagsliv og fremtidsperspektiver. Der er fokus på, at borgeren oplever proces og tiltag som forståelige, meningsfulde og sammenhængende som en helhed. Målorientering og tidsperspektivering Rehabiliteringen er en målrettet proces med en fælles og realistisk målsætning. Borgeren definerer målsætningen i samråd med fagfolk. Der sættes en tidsramme. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Rehabiliteringen er et bredt samarbejde mellem borgeren, forskellige faggrupper og sektorer om at nå aftalte mål Koordinering Rehabiliteringen er en sammenhængende, målfokuseret og velkoordineret proces. Vidensbasering og kvalitetsorientering Rehabiliteringen skal evidensbaseres og kvalitetssikres. Planlægning I Rehabiliteringen sker en afklaring og planlægning af samarbejdet om rehabiliteringsplaner Socialafdelingen ønsker især at arbejde med borgerens deltagelse i Rehabiliteringsprocessen, en helhedsorienteret tilgang, målorientering og tidsperspektivering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og med koordinering. Med afsættet i et lærings- og mestringsperspektiv, er formålet med den rehabiliterende indsats derfor: - at borgeren modtager en helhedsorienteret, målrettet og sammenhængende indsats, som vedkommende oplever at have indflydelse på. - at udvikle og øge borgerens mestrings- og funktionsevne gennem et samarbejde mellem borger, fagfolk, pårørende og andre relevante aktører Der er tale om udvikling af mestrings- og funktionsevne både i forhold til hverdagen og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder - at borgeren selv bidrager aktivt til og i rehabiliteringen, for eksempel gennem et aktivt medborgerskab, ligesom at andre aktører omkring borgeren kan inddrages i at indtage en aktiv rolle i indsatsen. Det kan for eksempel være frivillige tilbud og frivillige, der er aktive medborgere i forhold til at understøtte borgerens rehabiliteringsproces. 3 MarselisborgCentret: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark (2004). 3

4 I det følgende uddybes, hvorfor værestederne er centrale aktører i understøttelsen af socialt udsatte borgeres rehabilitering. Social udsathed og rehabilitering Holstebro Kommune har en gruppe af borgere, som er ramt af social udsathed. Det er borgere med en eller flere af følgende udfordringer og problemer, som påvirker den enkeltes funktionsniveauer: Afhængighedsforhold af rusmidler Ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og lokalsamfundet Ustabil og dårlig økonomi Ustabile boligforhold Isolation, ensomhed og begrænset netværk Psykiske problemer/psykiatriske lidelser Dårlig egenomsorg og ringe sundhedstilstand. Kriminalitet En stor del af disse borgere har en fast tilknytning til et af værestederne, hvilket vil sige, at de kommer næsten dagligt og deltager i samvær, kammeratskab og i forskellige aktiviteter og tilbud. Værestederne har derfor kendskab til mange af disse borgere. De kender til såvel brugernes ressourcer som deres specifikke problemer og udfordringer. Et vigtigt skridt i udviklingen af den sociale indsats i Holstebro Kommune er derfor at inddrage værestederne i samarbejdsprocessen om sociale udsatte borgeres rehabilitering med henblik på at udvikle den enkeltes mestringsevne i forhold til hverdagen og de beskæftigelsesmæssige muligheder. At inddrage værestederne er centralt og meningsfuldt, fordi værestederne er et fast holdepunkt og opholdsted for mange socialt udsatte borgere. I deres tilgang og kendskab til den enkelte borger kan værestederne også i høj grad bidrage til borgens rehabilitering og til at vedkommende får mulighed for udvikling af mestringsevnen i forhold til forbedring af personlige færdigheder og livsvilkår. At værestederne har en lang tradition for at benytte frivillige, som vigtige kræfter for at få hverdagen til at fungere betyder, at aktivt medborgerskab langt fra er et ukendt fænomen på værestederne. Værestederne præsenteres nærmere i det følgende afsnit. 2) Værestederne fristed og væksthus I Holstebro Kommune er der etableret tre private væresteder: Hyttefadet, som er en selvejende institution, Varmestuen, som er en selvejende institution og en del af Kirkens Korshærs varmestuer og Værestedet i Ulfborg, som er en selvejende institution og en del af KFUMs sociale arbejde. I deres menneskesyn og grundlag tager Hyttefadet udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn, hvor lighed og almen menneskelighed er centralt. Varmestuen tager udgangspunkt i et folkekirkeligt grundlag, om at møde hvert enkelt menneske, der trænger til en hjælpende hånd, som et værdifuldt menneske. Værestedet i Ulfborg tager ligeledes udgangspunkt i et folkekirkeligt grundlag i forhold til at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker. 4

5 De tre væresteder er forskellige i forhold til deres form, udbud af aktiviteter og specifikke brugergruppe, men er lig i mange af deres funktioner, opgaver, værdier og styrker. Centralt er, at de møder deres brugere i øjenhøjde og har fokus på respekt, tillid og omsorg. De private væresteder er frivillige tilbud, som drives efter servicelovens 104, hvilket vil sige som aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene 4. Værestedernes styrker og muligheder En styrke ved de private væresteder er, at de er tilbud og opholdsteder, som borgere frit vælger at benytte som mødested, samlingspunkt og fristed. Det, at borgeren kommer på værestedet af egen vilje og lyst, giver gode muligheder i forhold til et muligt samarbejde på stedet mellem borger, værested og kommune om borgens rehabilitering og udvikling af mestringsevne. Den faste og daglige kontakt, som værestederne har til deres brugergruppe, gør, at værestederne har et grundigt kendskab til hver enkel, hvilket muliggør en koordinerende og brobyggende funktion med indsatserne fra kommunens afdelinger og tilbud. Allerede i dag varetager værestederne denne funktion for eksempel i forhold til, at kontakte Alkohol- og Stofbehandlingen på vegne af en bruger. Med et styrket samarbejde med Socialafdelingen om hver enkelt borger, hvor værestederne også kender til deres brugeres handleplaner, vil denne funktion blive central. Gennem forskellige aktiviteter og socialt samvær på værestedet kan borgere opnå at komme ind i nye fællesskaber og få skabt netværk. Udover at dette kan være en gevinst for borgeren, kan det også være en gevinst for værestedet og for samarbejdet om den sociale indsats. Værestederne er brugerorienterede og har fokus på brugerindflydelse og brugerfrivillighed i mindre eller større omfang. Eksempelvis har et af værestedernes brugere ansvaret for værestedet i weekenden i forhold til at åbne og lukke stedet. Med hensyn til konkrete aktiviteter på værestederne, så udspringer de også i de fleste tilfælde af ønsker og behov for brugerne. Værestederne kan i endnu højere grad fokusere på brugerinddragelse i forhold til at bringe deres brugers ressourcer i spil i forbindelse med forskellige aktiviteter. Brugerindflydelse og brugerinddragelse er anerkendende og kan være med til at stimulere og støtte den enkelte borger i de små skridt i dagligdagen. Det er dermed klart, at værestederne gør et unikt arbejde med og for deres brugere, og at de derfra har en vigtig viden om og kendskab til dem. De er derfor centrale samarbejdspartnere for Socialafdelingen i forhold til den sociale indsats målrettet socialt udsatte borgere. Værestedernes brugere udgøres dog ikke af en homogen gruppe, men af forskellige brugergrupper, som beskrives i det følgende underafsnit. 4 Serviceloven, Kap. 19: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, 104 5

6 De specifikke brugergrupper Kendetegnende for værestedernes målgruppe er, at det er borgere, som har en eller flere af de problemtyper og udfordringer, som blev beskrevet i indledningen. Specifikt for Hyttefadets brugergruppe er, at det er borgere, som har et aktivt og kronisk misbrug af rusmidler, og som ikke kan eller ønsker at komme på andre væresteder og tilbud. Brugergruppen på henholdsvis Varmestuen og Værestedet i Ulfborg udgør en bredere målgruppe. Der er tale om mange psykiatribrugere, brugere med enten et mindre eller større misbrug af rusmidler, en mindre gruppe af unge stofmisbrugere, socialt udsatte familier og ældre borgere. De tre væresteder har i forbindelse med opstart af Projekt styrket indsats på væresteder beskrevet deres brugergruppe og sted ud fra følgende kategorier: Hyttefadet Varmestuen Værestedet i Ulfborg Faste brugere 120 brugere 200 brugere 50 brugere Daglige brugere Ca. 54 brugere Ca. 50 brugere Ca brugere Aldersgruppe år år 65+ år 8-65 år 65+ år Den typiske bruger er år 30 mænd/drenge 20 kvinder/piger Afhængighedsforhold af rusmidler Ensomhed, isolation (dog i et vist omfang kontakt til fami-liære relationer) En del er kontanthjælpsmodtagere/ førtidspensionister Rusmiddelfrit værested Den typiske bruger er år Kønsfordeling 100 mænd 20 kvinder Brugerprofil Kronisk afhængighedsforhold af rusmidler Meget begrænset netværk udenfor Hyttefadet Psykiske problemer Alle er kontanthjælpsmodtagere/ Førtidspensionister Rusmiddelpolitik indtage alkohol på Det er tilladt at værestedet Den typiske bruger er år 170 mænd 30 kvinder Afhængighedsforhold af rusmidler Ensomhed, isolation og begrænset netværk Psykiske problemer Størstedelen er kontanthjælpsmodtagere/førtidspensionister Rusmiddelfrit værested Disse brugergrupper støtter værestederne på forskellige måder og gennem forskellige funktioner. Fra mødested med omsorg og samvær til udvikling af mestringsevne og funktionsniveau Værestedernes funktioner kan samles i fem hovedfunktioner, som de varetager i større eller mindre omfang. Mødested og fristed - værestedet tilbyder et frit sted og rum, og muligheden for hjælp, støtte, og kontakt, når den enkelte bruger ønsker det 6

7 - værestedet støtter brugere i kontakten til hinanden Omsorgsfunktionen - værestedet tilbyder varme, mad, bad, ro og aktiv lytning 2 ører og 1 mund, alt efter den enkeltes behov Aktiviteter og socialt samvær - værestedet tilbyder forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker - værestedet muliggør samvær, brugerfællesskab, kammeratskab, netværk, brugerfrivillighed indflydelse, ansvar og anerkendelse Vejledning, råd og formidling af kontakt - værestedet vejleder og hjælper den enkelte bruger i forhold daglige udfordringer og problemer, fx forebyggende og oplysende arbejde i forhold til brugere, der er truet af misbrugsproblemer - værestedet hjælper brugere med at komme i kontakt med relevante personer, tilbud og afdelinger udenfor værestedet Væksthus - værestedet tager udgangspunkt i den enkelte bruger og har fokus på medborgerskab og borgerens mestring af eget liv i form af brugerinddragelse og brugerfrivillighed, - værestedet har fokus på de små skridt i hverdagen og muligheden for progression og udvikling Værestederne varetager dermed både kollektive og individuelle funktioner. Disse funktioner er relevante og meningsfulde, fordi de er livskvalitetsbevarende for værestedernes brugere i hverdagen. I et samarbejde med kommunen omkring borgerens rehabilitering og udvikling af deres mestringsevne kan værestederne ved at arbejde ud fra flere funktioner og dimensioner være et vigtigt supplement. Udover at de sociale og omsorgsbevarende funktioner er basale for værestederne, er væksthusfunktionen vigtig at fremhæve som central funktion. Denne indebærer et eksplicit fokus på individuelle mål og udviklingsplaner for funktionsniveauet hos den enkelte borger, herunder også at arbejde med afdækning og udredning af de beskæftigelsesmæssige muligheder. Værestedernes funktioner er illustreret i nedenstående model. Centralt er væksthusfunktionen og, at værestedernes hjælp, støtte og konkrete aktiviteter og tilbud er med til at understøtte den enkelte borgers mål, muligheder udvikling og mestring. For nogle borgere vil behovet dog udelukkende være eller starte som omsorg og forbedring af livskvalitet. 7

8 individuelt udviklingsperspektiv Væksthus - fokus på den enkeltes mål, muligheder, udvikling og mestring individuelt udviklingsperspektiv Vejledning, råd, formidling af kontakt - fokus på brobygning ud i samfundet Omsorgsfunktion - fokus på basale behov hos den enkelte Aktiviteter og socialt samvær - fokus på gruppen Mødested og fristed - fokus på gruppen Kollektivt indholdsperspektiv På baggrund af beskrivelsen af værestedernes arbejde og målgruppe må et naturligt og oplagt fælles afsæt være et samarbejde mellem væresteder og kommune i forhold til at styrke den rehabiliterende og recovery-orienterede indsats overfor socialt udsatte borgere i kommunen. I det næste afsnit udfoldes strategien, og processen til at nå et tættere, helhedsorienteret og koordinerende samarbejde mellem værestederne og Socialafdelingen. 8

9 3) Fremtidens samarbejde om den sociale indsats - hvordan supplerer kommune og væresteder hinanden? Det er blevet klart, at de private væresteder rummer borgere, som på den ene eller anden måde er ramt af social udsathed, og som har en form for kontakt til det kommunale system. Det er derfor meningsfuldt at udbygge samarbejdet med henblik på, at værestederne og Socialafdeling i højere grad kan supplere hinanden omkring en effektiv indsats og i udviklingen af den enkeltes mestringsevne og funktionsniveau. Udbygningen af et tættere samarbejde vil omfatte tre hovedområder og strategispor, som også blev nævnt indledningsvis. Der vil være tale om: 1. En kortlægning af værestedernes brugergrupper, metoder og styrker 2. En implementering af en samarbejdsmodel mellem væresteder og kommune 3. Et lærings- og mestringsperspektiv i en fælles indsats med fokus på individuelle planer De tre strategispor uddybes i de følgende underafsnit. Strategispor 1: En kortlægning af mulige samarbejdsflader Det første skridt i udviklingen af et nyt og effektivt samarbejde er en dialog med værestederne omkring deres specifikke brugergrupper, tilgang og metode. Det sker med henblik på at få en dybere indsigt i værestedernes styrker, hvilket vil være med til at tydeliggøre, hvordan væresteder og kommune kan samarbejde mest hensigtsmæssigt. Indsigt og viden er en nødvendighed for at kunne tilbyde den rigtige sociale indsats til den enkelte borger dermed sagt at væresteder og kommune må kende til hinandens arbejde for at kunne samarbejde om den enkelte borger. Det vil derfor give mening, at der sker en kortlægning af: Værestedernes brugergrupper: a. Hvilke borgere kommer på hvilke væresteder? b. Hvilke borgere i målgruppen benytter ikke værestederne? c. Hvilke problemer og funktionsniveauer har borgerne? Fokus er på at beskrive de specifikke profilbilleder. Værestedernes metoder, i forhold til hvordan der arbejdes metodisk med brugergrupperne Muligheder og ideer til hvorledes væresteder og den kommunale indsats kan supplere hinanden i forhold til udvikling af den enkeltes mestringsevne og funktionsniveau. En kortlægning af disse områder vil tydeliggøre, hvilke opgaver der skal samarbejdes om, og hvilke funktioner henholdsvis væresteder og kommune tager sig af. Kortlægningen vil metodisk ske gennem kvalitative interviews med værestedsbrugere og værestedspersonale og i forbindelse med monitorering af Projekt styrket indsats på væresteder. Strategispor 2: En Implementering af en samarbejdsmodel Sideløbende opstartes Projekt styrket indsats på væresteder, som kort blev præsenteret indledningsvis. Holstebro Kommune har fra Socialstyrelsen fået midler til en styrket indsats på de private 9

10 væresteder i perioden december 2013 december Den styrkede indsats omfatter udvikling og afprøvning af en samarbejdsmodel mellem kommune og væresteder. Samarbejdsmodellen består af fem faste elementer: 1. Implementeringsteam 2. Fremskudt misbrugsindsats på værestederne 3. Fremskudt sagsbehandling på værestederne 4. Styrket SKP (Støttekontaktperson) -ordning 5. Holdbaserede aktiviteter med progressionsfokus på værestederne Gennem projektet og samarbejdsmodellen kommer væresteder og kommune naturligt til at arbejde tæt sammen omkring projektets målgruppe og de forskellige indsatser ikke mindst fordi, at værestederne er platform for mødet mellem borgere og kommunale medarbejdere. Væresteder og kommune forpligter sig på konkrete samarbejder i forhold til de forskellige indsatser gennem samarbejdsaftaler, som underskrives. Strategispor 3: Et lærings- og mestringsperspektiv i en fælles indsats med fokus på individuelle planer Det videre skridt i udviklingen af samarbejdet er, at væresteder og kommune sammen arbejder mere målrettet omkring borgernes muligheder, udvikling og mestring. Målet er at sikre en koordineret og sammenhængende indsats, som giver borgeren muligheden for at udvikle mestringsevne og funktionsniveau. Som tidligere nævnt kan det både være i forhold til hverdagen og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. For at kunne nå og sikre en sådan indsats, skal der i samarbejdet mellem de kommunale tilbud og værestederne være en klar og tydelig forventningsafstemning og rolleafklaring, og der skal tages udgangspunkt i fælles principper. Et naturligt udgangspunkt for indsatsen vil være de individuelle handle- og beskæftigelsesplaner. Det er lovpligtige planer med beskrivelser af individuelle mål for, hvorledes indsatserne fremmer den enkeltes mestringsevne og funktionsniveau. Ambitionen er, at de individuelle planer bliver et fælles redskab for væresteder og de kommunale tilbud til at hjælpe borgeren videre ud i samfundet og til relevante tilbud, hvor den enkeltes læring og mestring udvikles. Udgangspunktet for værestederne er stadig at understøtte borgerne i forhold til omsorg, kontaktbehov og sociale behov, men med et sigte om at skabe en udviklingsproces hos den enkelte. Målene i de individuelle planer kan fungere som pejlemærker for en retning i udviklingsprocessen hos den enkelte. Samtidig vil værestederne med deres kendskab til borgerne også kunne give anledning til justeringer i planer og mål, så de bliver mere realistiske. Planerne skal først og fremmest være nærværende og give mening for den enkelte borger, men for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats skal værestederne også have mulighed for at søge viden om indholdet i planerne. Det vil kunne ske via dialog mellem borger, værested og kommunale medarbejdere. Alle parter kan tage initiativ til en dialog. 10

11 Dialogerne og strategiens øvrige initiativer skal være med til at fremme fælles principper om: En helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Værestederne arbejder allerede helhedsorienterede i deres daglige arbejde, idet de har fokus på mange forskellige dimensioner ved deres brugers livssituation. I et samarbejde med kommunale medarbejdere om en rehabiliterende indsats kan værestederne give væsentlige input til, hvorledes borgerens individuelle planer kan komme til at omfatte realistiske mål. Det vil kunne få borgeren i højere grad til at opleve processen og de videre tiltag som behovsdækkende, sammenhængende og meningsfulde. Et bredt samarbejde på tværs og klar koordinering Ved at både væresteder og kommunale medarbejdere indtager en aktiv rolle omkring de individuelle planer, er det muligt med en tydelig forventnings- og rolleafklaring omkring den enkelte borgers mål, muligheder, udvikling og mestring. Derved vil samarbejde og netværk generelt blive styrket mellem værestederne og de kommunale tilbud (Myndighedsfunktionen i forhold til sagsbehandlere fra det sociale team, Ydelseskontoret, Jobcenteret, Stof- og alkoholbehandlingen, SKP ere, Rådgivningscenter Montagen, Forsorgshjemmet Skovvang). Opbygning af dette netværk startes gennem Projekt styrket indsats på væresteder. I forhold til Rådgivningscenter Montagen, som er et beskæftigelsestilbud med et rusmiddelfrit værested, og som er aftager af nogle af de private værestedernes brugere, skal der ske en nærmere afklaring af samarbejdet omkring disse borgere. Det skal også være klart, hvilke borgere, som skal komme fra værestederne til Rådgivningscenter Montagen. Som led i et lærings- og mestringsperspektiv er det derudover kommunens ambition, at der i det daglige arbejde på værestederne sættes fokus: Omsorg og Netværksskabelse Medborgerskab 11

12 Den videre proces Ovenstående strategi er et udkast, som sendes til høring til forskellige relevante parter. Høringsforløb Strategien sendes til følgende: - De private væresteder - Rådet for Socialt Udsatte - Rådet for Handicap - Implementeringsteamet for Projekt styrket indsats, hvor værestederne også er repræsenteret De forskellige parter har mulighed for at komme med kommentarer og forslag til ændringer. Den 2. juni 2014 er strategien et dagsordenpunkt på et møde i implementeringsteamet for Projekt styrket indsats på væresteder Den 23. juni 2014 behandles strategien i Social- og Sundhedsudvalget. Den 11. august 2014 behandles strategien igen i Social- og Sundhedsudvalget i forhold til eventuelle ændringer og tilrettelser. Strategien forventes at være politisk godkendt i ultimo august 2014 Socialafdelingen tilretter strategien i forhold til kommentarer og bemærkninger fra de forskellige høringsparter og fra Social- og Sundhedsudvalget. 12