Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Transkript

1 Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen samtidig med, at kommunens tilbud til borgerne får en større effekt og bliver mere omkostningseffektivt. Flere socialt udsatte borgere får dermed den helhedsorienterede hjælp de har brug for og krav på både økonomisk og socialfagligt. På langt sigt forventes det, at flere socialt udsatte borgere har genvundet, udviklet eller vedligeholdt deres funktionsevne, i et omfang så den svarer til deres egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Kompetenceudvikling af relevante kommunale medarbejdere og værestedsmedarbejdere En forudsætning for samarbejdsmodellens implementering er kompetenceudvikling af relevante medarbejdere og ledere fra de deltagende kommuner og væresteder. De fremskudte sagsbehandlere, misbrugsbehandlere, støtte- og kontaktpersoner/bostøttemedarbejdere og relevante kommunale ledere skal kompetenceudvikles i forhold til værestedernes tilgang, metoder (herunder de små skridt ), organisering, drift og målgruppen herunder kontaktskabelse med målgruppen. Landsorganisationen for væresteder (LVS) forestår denne opkvalificering. Derudover skal gruppen kompetenceudvikles i rehabiliteringstilgangen, kommunens strategi og forandringsteori for området. Medarbejdere og ledere på væresteder skal kompetenceudvikles både indenfor det kommunale område, herunder i forhold til relevant lovgivning, den kommunale organisering, den kommunale rehabiliteringstilgang, implementeringen af samarbejdsmodellen mv. og i forhold til systematisk arbejde med forandringsfokusset herunder i relation til holddannelser, superbrugere mv. Kompetenceforløbene af henholdsvis de kommunale medarbejdere og værestedsmedarbejderene bør med fordel tænkes sammen med henblik på at samarbejdet mellem de to medarbejdergrupper opstartes i komptetenceudviklingsfasen. Medlemmerne af de lokale implementeringsteams skal kompetenceudvikles indenfor samarbejde, dialog, god mødeafholdelse mm. med henblik på at sætte fælles rammer for samarbejdet i disse teams, således at samarbejdet bliver styrket. Kompetenceudviklingen skal ligge i den indledende fase af udviklingen af samarbejdsmodellen i kommunerne (indenfor de første 3 måneder efter projektet er gået i drift). Relevant opfølgning på kompetenceforløbene skal foregå undervejs i projektperioden.

2 Projektkommunerne opfordres til at tænke i fælles afholdelse af de kompetenceforløb, som ikke dækkes af LVS, ligesom Socialstyrelsen gerne er behjælpelig med at pege på relevante kompetenceforløb. Der skal afsættes midler i rammeansøgningernes budgetter til de kompetenceforløb, som ikke dækkes af LVS (både ift. løn og drift). Derudover skal der afsættes midler til dækning af lønudgifter mm. i forbindelse med deltagelse i kompetenceforløb afholdt af LVS. Opgradering af værestederne i de deltagende kommuner Værestederne i de deltagende kommuner skal med henblik på at sikre en succesfuld implementering af samarbejdsmodellen løbende opgraderes videns- og kulturmæssigt. Det er erfaringen, at ikke alle væresteder arbejder lige målrettet og fokuseret i forhold til deres brugeres progression, ligesom ikke alle væresteder er lige godt klædt på til et reelt og ligeværdigt samarbejde med det kommunale system. Som en del af kompetenceudviklingen af medarbejdere og ledere fra de deltagende væresteder skal LVS derfor løbende levere sparring og støtte til værestederne i relation til disse fokusområder. Dette indeholder blandt andet afholdelse af opfølgende temadage for de deltagende væresteder. Netværk Som en del af opfølgningen på kompetenceudviklingen i regi af LVS oprettes der et fagligt netværk for medarbejdere og projektledere fra de deltagende kommuner og væresteder. Netværket mødes én gang årligt. Netværket oprettes og faciliteres af LVS, og Socialstyrelsen deltager i netværksmøderne. Derudover opretter og faciliterer Socialstyrelsen, som en del af processtøtten, et netværk for projektledere og udvalgte ledelsesrepræsentanter fra de lokale implementeringsteams. Socialstyrelsen afholder møder med dette netværk to gange årligt, og LVS deltager i netværksmøderne. Faste og flydende elementer i samarbejdsmodellen I samarbejdsmodellen er der en række faste elementer, som alle kommuner skal implementere i samarbejde med værestederne og en række elementer, som kan tilpasses og justeres efter den enkelte kommunes og værestedernes organisering, strategi og lokale forhold. De faste elementer er det, der kendetegner samarbejdsmodellen på tværs af kommunerne og væresteder, og det er dermed de elementer, der vil blive evalueret. Samtidig er der naturlige forskelle kommunerne imellem, og der er derfor mulighed for at tilpasse dele af elementerne til de lokale, kommunale forhold. Under hensyntagen til lokale forhold implementeres der således i hver projektkommune følgende faste elementer:

3 1. Implementeringsteams 2. Fremskudt misbrugsindsats på væresteder 3. Fremskudt sagsbehandling på væresteder 4. Holdbaserede aktiviteter blandt brugere på værestederne 5. En styrket Støtte- og kontaktperson (SKP) ordning med inspiration fra Personligt ombud. Derudover kan kommunerne og værestederne inkludere eksisterende eller nye projekter/ideer/strategier i samarbejdsmodellen. Med andre ord er der nogle faste elementer i samarbejdsmodellen, som går på tværs af projektkommunerne, og nogle mere flydende elementer, som er lokale tilpasninger. Projektmidlerne skal primært anvendes til aktiviteter og implementeringen af de fem faste elementer, der er en del af samarbejdsmodellen. Den kommunale strategi For hver projektkommune laves der én samlet strategi for værestedsområdet, som inkluderer de faste elementer sat ind i en lokal kontekst. I strategien indgår en samarbejdsplan, der inkluderer både kommunens og værestedernes rolle i forhold til de enkelte elementer i samarbejdsmodellen. Kommunerne og værestederne udarbejder i fællesskab strategien for området, og det er implementeringsteamet, som har ansvaret for, at strategien udarbejdes i fællesskab. Da strategien skal politisk godkendes og dermed er en kommunal strategi, er det kommunerne, der er forpligtigede på at lave strategien i projektet. Det er dog vigtigt, at de deltagende væresteder inddrages, involveres og aktivt medvirker til udformningen og udarbejdelsen af strategien på lige fod med kommunen, så langt dette kan lade sig gøre. Modellen for samarbejdet kan illustreres således:

4

5 Nedenstående oplister de faste og de flydende elementer for henholdsvis implementeringsteamet, fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og en styrket SKP ordning med elementer fra personligt ombud. De faste elementer skal indgå i samarbejdsmodellen, de flydende elementer er muligheden for lokale tilpasninger. Det er de lokale implementeringsteams, som er ansvarlige for den endelige udvikling og efterfølgende implementering af aktiviteterne i samarbejdsmodellen og den politiske strategi, samt den løbende opfølgning på og evaluering af samarbejdet. FASTE ELEMENTER Implementeringsteam De deltagende kommuner skal først i planlægnings-/udviklingsfasen nedsætte et lokalt, forpligtende implementeringsteam, hvor alle relevante parter skal være repræsenteret. Fokus for implementeringsteamet er det ligeværdige samarbejde mellem kommune og væresteder. På ledelsesniveau indgår som minimum central(e) leder(e) af social myndighed, sociale tilbud, misbrugsbehandlingen, SKP og de lokale værestedsledere, samt formanden for kommunens udsatteråd. For at sikre repræsentation af eventuelle væresteder med en fælles leder (som ikke har sin daglige gang på de enkelte væresteder), skal væresteder med en sådan ledelsesmæssig konstruktion repræsenteres i teamet ved både den fælles leder og én udpeget medarbejder fra de enkelte væresteder. Den kommunale projektleder står for processen på fællesmøderne i implementeringsteamet. Hvis relevant afsættes der midler til kompetenceudvikling i opkvalificering af projektlederens proceskendskab. Teamet skal mødes med jævne mellemrum gennem hele projektperioden for at sikre det fælles ansvar for projektets fremdrift og implementering (minimum kvartalsvist). Teamet er ansvarligt for udviklingen af den lokale strategi og implementeringen af den. Teamet skal fungere som et centralt FLYDENDE ELEMENTER Implementeringsteamet kan vælge at organisere sig således, at der nedsættes mindre arbejdsgrupper blandt medlemmerne hvor relevant.

6 samarbejdsforum med henblik på at styrke samarbejdet mellem de deltagende parter. Teamet skal kontinuerligt følge op på og understøtte monitoreringen og evalueringen af den samarbejdsmodel og de fremskudte indsatser, der som en del af strategien afprøves på tværs af kommunerne. Teamet skal have fokus på, at alle relevante parter i forhold til borgernes problemstillinger involveres og bidrager til gavn for borgerne. Disse parter kan identificeres både internt i kommunen, på værestederne eller i øvrige sammenhænge med relevans for borgerne. Teamet skal have fokus på, hvorledes allerede eksisterende indsatser/tilbud samarbejder med væresteder i kommunen. Teamet skal være bindeleddet mellem Socialstyrelsen og medarbejdere og borgere i forbindelse med evalueringsmæssige aktiviteter i projektet, ligesom teamet og den lokale projektleder efter aftale skal indsende nødvendige oplysninger om projektets fremdrift til Socialstyrelsen. Implementeringsteamet skal forholde sig til identificerede uhensigtsmæssigheder i systemet /forandringspotentialer og håndtere disse. Uhensigtsmæssighederne/forandringspotential erne kan identificeres og indmeldes af alle medlemmer af implementeringsteamet, hvor også SKP erne er ledelsesmæssigt repræsenteret. Implementeringsteamet skal tage stilling til en evt. afprøvning af øvrige indsatser ud over de faste elementer i samarbejdsmodellen, herunder evt. oprettelsen af en egentlig Personligt Ombuds funktion i kommunen, såfremt der identificeres et konkret lokalt behov for dette (fx målgruppemæssigt eller organisatorisk behov). Fremskudt misbrugsindsats på væresteder

7 Der indgås aftale mellem misbrugscenter og væresteder om formen for samarbejdet. Det er centralt at misbrugsmedarbejderens rolle skal være i respekt med værestedernes og brugernes ønsker. Værestedernes rolle indtænkes både før, under og efter misbrugsbehandlingen. Kerneelementet er, at værestederne er brobygger til eksisterende misbrugsbehandling. Medarbejderen fra det lokale misbrugscenter kommer fast på værestederne. Medarbejderen er ansat på det kommunale misbrugscenter og skal have beslutningskompetence ift. behandling. På hvilke væresteder i kommunen skal ordningen implementeres? Hvilken funktion har værestedsmedarbejderne og/eller frivillige? (Værestedsmedarbejderne og/eller frivillige kan fx have en motiverende og/eller fastholdende funktion ift. igangværende behandling.) Hvilken funktion har misbrugsmedarbejderen? Hvor ofte kommer misbrugsmedarbejderen på værestedet? Hvor mange misbrugsmedarbejdere kommer på værestedet? Hvem er målgruppen for tilbuddet? Fremskudt sagsbehandling på værestederne En eller flere sagsbehandlere med myndighedsfunktion kommer fast på værestederne. I samarbejde med værestederne aftales det, hvordan funktionen bedst muligt implementeres. Den fremskudte sagsbehandler skal have fokus på hele den udsatte borgers situation herunder også beskæftigelses- og sundhedsmæssige elementer. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem alle relevante parter internt i kommunen. Medarbejdere på værestederne hjælper med at kvalificere borgerens handleplan og forandringsmål i samarbejde med den fremskudte sagsbehandler og borgeren, og under forudsætning af, at borgeren giver sin accept heraf. Borgeren skal være en aktiv medspiller i udarbejdelsen af handlingsplanen, så borgeren selv tror på handleplanen, og handleplanen stemmer overens med borgerens ønsker. Hvor mange timer? Hvem - fra hvilke(n) forvaltning (fx socialforvaltning, jobcenter, ydelseskontor)? Skal der differentieres mellem den fremskudte sagsbehandlers funktioner (borger-nærhed) i relation til forskellige sagstyper? Hvordan sikres, at den fremskudte sagsbehandler kan koordinere sagen med øvrige sagsbehandlere fx jobcentersagsbehandlere? Hvordan kan de nuværende IT-systemer understøtte den fremskudte sagsbehandler? Hvordan håndteres udskiftning af sagsbehandler/overdragelse af sagen? Hvordan håndterer den fremskudte sagsbehandler regler om tavshedspligt? Hvordan sikres ledelsesmæssig opbakning og prioritering i og på tværs af forvaltninger og sektorer til de fremskudte sagsbehandleres indsats? Det fælles ansvar: Hvem har ansvar for at informere hvem, hvornår skal det ske

8 og hvordan? Hvordan reagerer man som fremskudt sagsbehandler på henvendelser fra andre systemer - jobcenter, psykiatri, boligselskab, arbejdsplads, pårørende mv.? Fremskudt sagsbehandler-funktionen: Hvordan skaber vi fælles fodslag og håndterer uenighed om roller, opgaver og kompetencer? Tydeliggørelse af redskaber til fremskudt sagsbehandling: Hvordan sikres, at de gode (fælles) redskaber og procedurer, der allerede findes, bruges? Samordning af planer: Borgeren kan have mange planer, der skal anvendes og koordineres af den fremskudte sagsbehandler - hvordan? Videndeling på tværs af sektorer og forvaltninger: Ved ændringer i borgerens situation, fx i forbindelse med indlæggelse og udskrivning skal der være åbenhed og aktiv videndeling Fagpersoners kendskab til hinanden: Organisatoriske og juridiske rammer, metoder, faglighed på tværs af sektorer, fag og forvaltninger. Kommunikation: Hvornår og hvordan sikres god kommunikation mellem den fremskudte sagsbehandler og andre myndigheder og leverandører? Borgerinddragelse: Hvordan kommunikerer man som fremskudt sagsbehandler med borgere med sindslidelser og inddrager dem i eget sagsforløb? Holdbaserede aktiviteter med progressionsfokus på værestederne Der arbejdes aktivt med holdbaserede aktiviteter på værestederne, som brugerne kan samles om på de enkelte væresteder. Fokus er på brugernes progression. Det frivillige element indtænkes i aktiviteterne på værestederne, fx aktiviteter baseret på de Indholdet i aktiviteterne fastlægges på de enkelte væresteder afhængigt af den konkrete målgruppes behov, ønsker og ressourcer. Implementeringsgruppen inddrages som sparringspart i fastlæggelsen af

9 frivilliges faglige baggrund (socialrådgivere, sundhedspersonale, idrætstrænere etc). Der kan laves en superbruger-ordning, hvor værestedsbrugere træner andre værestedsbrugere i specifikke aktiviteter og dermed indtager en rollemodels funktion. LVS yder som en del af kompetenceudviklingen støtte og sparring til forandringsarbejdet, herunder til udviklingen af de holdbaserede aktiviteter. indholdet. Indholdet kan fx være idræt, socialøkonomisk virksomhed, madlavning, IT, sociale arrangementer mv. Strukturen for aktiviteterne planlægges på de enkelte væresteder. En styrket SKP ordning med elementer fra personligt ombud I dette projekt inddrages elementer fra den svenske personligt ombuds model (PO) 1,2,3 i den danske SKP ordning, og den styrkede SKP ordning afprøves, som et fast element af samarbejdsmodellen. SKP en skal benytte værestederne som en af arenaerne, hvori arbejdet udføres. SKP en er uafhængig af myndighedsafdelingen/- kontoret, således at der bedre kan skabes tillid i relationen til borgeren. SKP en er brobygger og dermed en slags formidler for borgeren. SKP en har fokus på borgerens behov. SKP en vælges aktivt af borgeren. Dette indebærer, at borgeren får mulighed for at vælge mellem en gruppe SKP ere, og ikke som i den nuværende SKP-ordning alene kan vælge at sige nej til en SKP er efter et kommunalt matchningsforsøg. SKP en hjælper borgeren til at afdække behov, skaber kontakt til myndighedssagsbehandler og bidrager, hvor det ønskes, med input til handleplanen. SKP en skal støtte og bistå borgeren, samt gøre implementeringsgruppen opmærksomme på uhensigtsmæssigheder/forandringspotentialer i systemet med henblik på at skabe viden om og forudsætninger for at kunne udvikle systemernes arbejde. SKP en vil skulle videregive Kommunen og værestederne skal implementerer de faste elementer, men samtidig indrette funktionen efter lokale forhold, ønsker og den politiske strategi. Omfanget af de konkrete væresteder som arena i SKP arbejdet, herunder hvordan konkret værestederne skal indgå i SKP arbejdet. SKP ens arbejdsmetodik. De værdier SKP ens arbejde skal tage udgangspunkt i. Antal borgerne pr. SKP. I den svenske PO model har en PO cirka 15 klienter årligt. Samarbejdet mellem 85 bostøtte og SKP.

10 uhensigtsmæssigheder/forandringspotentialer til implementeringsgruppen, således at denne kan handle på disse. SKP en gør opmærksom på dette på både borger og organisatorisk niveau. SKP en skal have et godt kendskab til sociallovgivningen, borgerens rettigheder, systemets opgaver og spilleregler, målgruppen, samt mestre konflikthåndtering, kommunikation og forhandling. Implementeringsteamet har til opgave at bane vejen for SKP ens arbejde, bidrage til at løse problemer og hindre konflikter i at opstå. Implementeringsteamet kan således influere på SKP erens arbejde. Inddragelse af eksisterende eller nye projekter/ideer/strategier i kommunen for værestedsområdet fx gældsrådgivning, ICM-metoden, brobyggerfunktionen, efterværn og personligt ombud Socialstyrelsen (2008): A New Profession is Born Personligt ombud, PO. 3 Socialstyrelsen (2003): Mål och metoder. Att arbeta som Personligt ombud.