Værestedsstrategi Holstebro Kommune

Transkript

1 Værestedsstrategi Holstebro Kommune De private væresteders inddragelse i den samlede sociale indsats for socialt udsatte borgere Alle kan noget ingen kan alt sammen kan vi det meste Holstebro Kommune Social- og Arbejdsmarked Socialafdelingen August

2 Indholdsfortegnelse Baggrunden for strategien 3 1) Indledning 3 - en fælles samarbejdsproces med et lærings- og mestringsperspektiv Helhedsorienteret indsigt med borgeren i centrum 4 Social udsathed og rehabilitering 5 2) Værestederne fristed og væksthus 6 Værestedernes styrker og muligheder 6 De specifikke brugergrupper 7 Værestedernes funktioner 8 - fra omsorg og samvær til udvikling af mestringsevne og funktionsniveau 3) Fremtidens samarbejde om den sociale indsats 10 - hvordan supplerer væresteder og kommune hinanden? Strategispor 1: En kortlægning af mulige samarbejdsflader 10 Strategispor 2: En implementering af en samarbejdsmodel 10 Strategispor 3: En fælles indsats med et lærings- og mestringsperspektiv 11 Processen med strategien 14 Det videre forløb 14 2

3 Baggrunden for strategien I december 2013 udvalgte Socialstyrelsen Holstebro Kommune som deltagerkommune til Projekt styrket indsats på væresteder. Formålet med projektet er at sikre flere af kommunens socialt udsatte borgere en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der vil medvirke til en forbedring af deres samlede situation. Projektet omfatter udvikling og implementering af en strategi for værestedsområdet i kommunen. Som om en del af strategien udarbejdes og afprøves en samarbejdsmodel mellem kommunen og de private væresteder i kommunen. Samarbejdsmodellen skal bidrage til en aktiv inddragelse af værestederne i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats på socialområdet overfor socialt udsatte borgere. I forbindelse med indstillingen til projektet har værestederne givet tilsagn om deltagelse i projektet. En inddragelse af værestederne i den sociale indsats er i tråd med kommunens vision og ønsker for udviklingen af den sociale indsats. Værestederne kan være centrale samarbejdspartnere, der er med til at sikre, at de socialt udsatte borgere på værestederne modtager den rette indsats og støtte. En strategi, der beskriver værestedernes inddragelse, er derfor en vigtig indgang til og ramme for et kommende samarbejde med kommunen. Værestedsstrategien indledes med en præsentation af strategien og af centrale områder for den sociale indsats. I anden del præsenteres og beskrives værestederne i forhold til deres grundlag, styrker, målgrupper og funktioner. I tredje del udfoldes strategiens spor og hovedområder. Afslutningsvis beskrives den videre proces med strategien. 1) Indledning en fælles samarbejdsproces med et lærings- og mestringsperspektiv Med en værestedsstrategi for Holstebro Kommune, ønsker Socialafdelingen, at blive klar på, hvordan kommunen og værestederne supplerer hinanden bedst muligt i den sociale indsats, og hvordan det er muligt at opnå en effektiv indsats. Målet er, at den enkelte borger modtager en social indsats, som målrettet gør vedkommende i stand til at mestre hverdagen og opnå et kvalificeret hverdagsliv. Visionen med værestedsstrategien er derfor at skabe et tættere, helhedsorienteret og koordinerende samarbejde mellem de private væresteder og Socialafdelingen omkring socialt udsatte borgere. Et fælles fokus for samarbejdet er at arbejde innovativt for at skabe reelle muligheder for udvikling i forhold til mestringsevne og funktionsniveau hos den enkelte borger. Strategien vil omfatte tre hovedområder, som uddybes i det tredje afsnit: 1. En kortlægning af mulige samarbejdsflader 2. En implementering af en samarbejdsmodel 3. En fælles indsats med et lærings- og mestringsperspektiv Strategien tager afsæt i masterplanerne for Socialt Udsatte, Psykiatri og Handicap. I planerne er det politisk vedtaget, at de sociale indsatser skal tilbydes ud fra et lærings- og mestringsperspektiv. I forlængelse af masterplanerne er der i Socialafdelingen igangsat en proces med udvikling og implementering af et fælles værdi- og metodegrundlag. Samtidig er der igangsat en proces, hvor aktivt medborgerskab i større grad tænkes ind i de sociale indsatser. 3

4 Det fælles værdi- og metodegrundlag skal være med til at sikre, at borgeren modtager en indsats, som understøtter vedkommendes udviklings- og mestringsevne. Det vil sige en indsats, som er understøttende i forhold til borgerens proces med at komme sig og i forhold til leve så meningsfuldt og selvrealiserende som muligt. Der arbejdes ud fra et recovery-orienteret perspektiv, hvor indsatsen tager udgangspunkt i en bio- og psykosocial rehabilitering. I rehabiliteringen er fokus på et kvalificeret hverdagsliv med balance mellem krav og ressourcer hos den enkelte. Rehabilitering kan ses som den metodiske ramme, der understøtter den enkeltes vej til recovery og evne til at komme sig. Det aktive medborgerskab skal være et element i udviklingen af det sociale område og på sigt blive en naturlig del af de sociale tilbud i Holstebro Kommune. Aktivt medborgerskab handler om, hvordan den enkelte bruger sit medborgerskab og udviser et aktivt engagement i udviklingen af både omgivelser og eget liv. Når aktivt medborgerskab bliver udfoldet i praksis, vil det betyde, at borgere med brugerbaggrund eller borgere med lyst til at løfte opgaver i det sociale område kan inddrages i det daglige arbejde og være en betydelig ressource i hverdagen. Personligt kan det være med til at give den enkelte borger nye ressourcer, succeser og ejerskab over eget liv. Aktuelt har de politiske udvalg 1 drøftet, hvorledes kommunen kan efterleve kravene i den nye kontanthjælpsreform. Det betyder blandt andet, at det skal forsøges at sluse langt flere borgere tilbage i ordinær beskæftigelse gennem en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skal ske ved, at personer kommer i individuelle ressourceforløb med henblik på afklaring og udredning af de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige muligheder. Det er et politisk mål, at sociale tilbud kan spille en rolle i en aktiv beskæftigelsesindsats. Værestederne kan være centrale samarbejdspartnere i forhold til at understøtte et aktivt medborgerskab og herigennem støtte op omkring rehabiliteringsprocessen og den enkeltes vej til recovery. For at give en bedre forståelse af arbejdet med den enkelte borgers rehabilitering er det næste skridt at se på rehabiliteringsbegrebet. Helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum Rehabilitering er en helhedsorienteret indsats, der udover individuel udvikling af borgerens funktionsevner også er rettet mod borgerens omgivelser og samfundet som helhed. Det er "en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 2 En rehabiliterende indsats vil således også omfatte et fokus på den enkeltes beskæftigelsesmæssige muligheder. Centrale elementer i rehabiliteringen 3 er: Borgerens deltagelse i rehabiliteringsprocessen Borgeren er i centrum af rehabiliteringsprocessen, og der er fokus på et ligeværdigt samarbejde mellem borger, fagfolk og evt. pårørende. 1 Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget 2 MarselisborgCentret: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark (2004) 3 MarselisborgCentret: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark (2004) 4

5 Individuel og fleksibel tilrettelæggelse Målet for rehabilitering er individuelt og derfor udarbejdes en rehabiliteringsplan efter borgerens individuelle behov og ønsker. Planen justeres og tilpasses efter den aktuelle situation. Helhedsorienteret tilgang Rehabiliteringen tager udgangspunkt i hele borgerens livssituation (fysisk, psykisk og social dimension). Tiltag koordineres og er i sammenhæng med den enkelte borgers værdigrundlag, hverdagsliv og fremtidsperspektiver. Der er fokus på, at borgeren oplever proces og tiltag som forståelige, meningsfulde og sammenhængende som en helhed. Målorientering og tidsperspektivering Rehabiliteringen er en målrettet proces med en fælles og realistisk målsætning. Borgeren definerer målsætningen i samråd med fagfolk. Der sættes en tidsramme. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Rehabiliteringen er et bredt samarbejde mellem borgeren, forskellige faggrupper og sektorer om at nå aftalte mål. Koordinering Rehabiliteringen er en sammenhængende, målfokuseret og velkoordineret proces. Vidensbasering og kvalitetsorientering Rehabiliteringen skal evidensbaseres og kvalitetssikres. Planlægning I rehabiliteringen sker en afklaring og planlægning af samarbejdet om rehabiliteringsplaner. Af de centrale elementer ønsker Socialafdelingen især at arbejde med borgerens deltagelse i rehabiliteringsprocessen, en helhedsorienteret tilgang, målorientering og tidsperspektivering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og med koordinering. Med afsættet i et lærings- og mestringsperspektiv er formålet med den rehabiliterende indsats derfor: at borgeren modtager en helhedsorienteret, målrettet og sammenhængende indsats, som vedkommende oplever at have indflydelse på. at udvikle og øge borgerens mestrings- og funktionsevne gennem et samarbejde mellem borger, fagfolk, pårørende og andre relevante aktører. Der er tale om udvikling af mestrings- og funktionsevne både i forhold til hverdagen og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. at borgeren selv bidrager aktivt i rehabiliteringen for eksempel gennem et aktivt medborgerskab. Andre aktører og medborgere omkring borgeren kan også spille en aktiv rolle i indsatsen. I det følgende uddybes, hvorfor værestederne er centrale aktører i understøttelsen af socialt udsatte borgeres rehabilitering. Social udsathed og rehabilitering Holstebro Kommune har en gruppe af borgere, som er ramt af social udsathed. Det er borgere med en eller flere af følgende udfordringer og problemer, som påvirker den enkeltes funktionsniveau: Afhængighed af rusmidler Ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og lokalsamfundet Ustabil og dårlig økonomi Ustabile boligforhold 5

6 Isolation, ensomhed og begrænset netværk Psykiske problemer/psykiatriske lidelser Dårlig egenomsorg og ringe sundhedstilstand Kriminalitet En stor del af disse borgere har en fast tilknytning til et af værestederne. Det vil sige, at de kommer der næsten dagligt og deltager i samvær, kammeratskab og i forskellige aktiviteter og tilbud. Værestederne har derfor et stort kendskab til mange af disse borgere. De kender til såvel borgernes ressourcer som til deres specifikke problemer og udfordringer. Et vigtigt skridt i udviklingen af den sociale indsats i Holstebro Kommune er derfor at inddrage værestederne i samarbejdsprocessen om socialt udsatte borgeres rehabilitering. En inddragelse af værestederne er meningsfuld, fordi værestederne, som beskrevet, er et fast holdepunkt og opholdssted for mange socialt udsatte borgere. I deres tilgang og kendskab til den enkelte borger kan værestederne derfor bidrage til borgens rehabilitering og mulighed for udvikling af mestringsevne og funktionsniveau. At værestederne har en lang tradition for at benytte frivillige, som vigtige kræfter for at få hverdagen til at fungere, og at de har fokus på brugerinvolvering, betyder, at aktivt medborgerskab langt fra er et ukendt fænomen på værestederne. Værestederne præsenteres nærmere i det følgende afsnit. 2) Værestederne fristed og væksthus I Holstebro Kommune er der etableret tre private væresteder: Hyttefadet, som er en selvejende institution, Varmestuen, som er en selvejende institution og en del af Kirkens Korshærs varmestuer og Værestedet i Ulfborg, som er en selvejende institution og en del af KFUMs sociale arbejde. I deres menneskesyn og grundlag tager Hyttefadet udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn, hvor lighed og almen menneskelighed er centralt. Varmestuen tager udgangspunkt i et folkekirkeligt grundlag om at møde hvert enkelt menneske, der trænger til en hjælpende hånd, som et værdifuldt menneske. Værestedet i Ulfborg tager ligeledes udgangspunkt i et folkekirkeligt grundlag i forhold til at yde en diakonal og social indsats samt bidrage til at skabe værdige kår for mennesker. De tre væresteder er forskellige i forhold til deres form, udbud af aktiviteter og specifikke brugergrupper, men er sammenlignelige i mange af deres funktioner, opgaver, værdier og styrker. Centralt er, at værestederne i tilgangen til deres brugere har fokus på respekt, tillid og omsorg. De private væresteder er frivillige tilbud, som drives efter servicelovens 104, hvilket vil sige som aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene 4. Værestedernes styrker og muligheder Den faste og daglige kontakt, som værestederne har til deres brugergruppe, gør, at værestederne har et grundigt kendskab til hver enkel. Dette muliggør en koordinerende og brobyggende funktion til kommunens afdelinger og tilbud. I dag har værestederne i nogen grad denne funktion for eksempel i forhold til Alkohol- og Stofbehandlingen. Igennem et styrket samarbejde om den enkelte borger vil funktionen blive central. 4 Serviceloven, Kap. 19: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, 104 6

7 Gennem forskellige aktiviteter og socialt samvær på værestedet kan borgere opnå at komme ind i nye fællesskaber og få skabt et netværk. Udover at dette kan være en gevinst for borgeren, kan det også være en gevinst for værestedet og for samarbejdet om den sociale indsats. Værestederne er brugerorienterede og har fokus på brugerindflydelse og brugerfrivillighed i en vis grad. Eksempelvis har et af værestedernes brugere ansvaret for værestedet i weekenden i forhold til at åbne og lukke stedet. Med hensyn til konkrete aktiviteter på værestederne, så udspringer de også i de fleste tilfælde af ønsker og behov fra brugerne. Værestederne kan i endnu højere grad fokusere på brugerinddragelse i forhold til at bringe deres brugers ressourcer i spil for eksempel i forbindelse med forskellige aktiviteter. Brugerindflydelse og brugerinddragelse er anerkendende og kan være med til at stimulere og støtte den enkelte borger i de små skridt i dagligdagen. Det er tydeligt, at værestederne gør et unikt arbejde med og for deres brugere, og at de derfra har et vigtigt kendskab til dem. De er derfor centrale samarbejdspartnere for Socialafdelingen i forhold til den sociale indsats målrettet socialt udsatte borgere. Værestedernes brugere består ikke af en gruppe men af flere forskellige brugergrupper, som beskrives i det følgende underafsnit. De specifikke brugergrupper Kendetegnende for værestedernes målgruppe er, at det er borgere, som har en eller flere af de problemtyper og udfordringer, som blev beskrevet i indledningen. Specifikt for Hyttefadets brugergruppe er, at det er borgere, som har et aktivt og kronisk misbrug af rusmidler, og som ikke kan eller ønsker at komme på andre væresteder og tilbud. Brugergruppen på henholdsvis Varmestuen og Værestedet i Ulfborg udgør en bredere målgruppe. Der er tale om mange psykiatribrugere, brugere med enten et mindre eller større misbrug af rusmidler, en mindre gruppe af unge stofmisbrugere, socialt udsatte familier og ældre borgere. De tre væresteder har i forbindelse med opstart af Projekt styrket indsats på væresteder beskrevet deres brugergruppe og sted ud fra følgende kategorier: Hyttefadet Varmestuen Værestedet i Ulfborg Faste brugere 120 brugere 200 brugere 50 brugere Daglige brugere Ca. 54 brugere Ca. 50 brugere Ca brugere Aldersgruppe år år 65+ år år (Inkl. familier) 65+ år Den typiske bruger er år Den typiske bruger er år Den typiske bruger er år Kønsfordeling 100 mænd 170 mænd 30 mænd 20 kvinder 30 kvinder 20 kvinder Brugerprofil Kronisk afhængighed Afhængighed af Afhængighed af af rusmidler rusmidler rusmidler Meget begrænset Ensomhed, Ensomhed, netværk udenfor isolation og isolation (dog i et Hyttefadet begrænset netværk vist omfang kontakt Psykiske problemer Psykiske problemer til familiære Alle er kontanthjælpsmodtagere/ Størstedelen er relationer) kontanthjælps- En del er kontant- Førtidspensionister modtagere/førtids- hjælpsmodtagere/ pensionister Førtidspensionister Rusmiddel- Det er tilladt at Rusmiddelfrit Rusmiddelfrit 7

8 politik indtage alkohol på værestedet værested værested Disse brugergrupper støtter værestederne på forskellige måder og gennem forskellige funktioner. Værestedernes funktioner - fra omsorg og samvær til udvikling af mestringsevne og funktionsniveau Værestedernes funktioner kan samles i fem hovedfunktioner 5, som de varetager i større eller mindre omfang. Mødested og fristed værestedet tilbyder et frit sted og rum, samt muligheden for hjælp, støtte og kontakt, når den enkelte bruger ønsker det værestedet støtter brugere i kontakten til hinanden Omsorgsfunktionen værestedet tilbyder varme, mad, bad, ro og aktiv lytning, alt efter den enkeltes behov Aktiviteter og socialt samvær værestedet tilbyder forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker værestedet muliggør samvær, brugerfællesskab, kammeratskab, netværk, brugerfrivillighed indflydelse, ansvar og anerkendelse Vejledning, råd og formidling af kontakt værestedet vejleder og hjælper den enkelte bruger i forhold til daglige udfordringer og problemer, for eksempel forebyggende og oplysende arbejde i forhold til brugere, der er truet af misbrugsproblemer værestedet hjælper brugere med at komme i kontakt med relevante personer, tilbud og afdelinger udenfor værestedet Væksthus værestedet tager udgangspunkt i den enkelte bruger og har fokus på medborgerskab og borgerens mestring af eget liv i form af brugerinddragelse værestedet har fokus på de små skridt i hverdagen og muligheden for progression og udvikling Værestederne varetager både kollektive og individuelle funktioner. Disse er relevante og meningsfulde, fordi de er livskvalitetsbevarende for værestedernes brugere. I et samarbejde med kommunen omkring borgerens rehabilitering og udvikling af mestringsevne kan det enkelte værested, ved at arbejde ud fra flere funktioner, være et vigtigt supplement. Udover at de sociale og omsorgsbevarende funktioner er basale for værestederne, er væksthusfunktionen vigtig at fremhæve. Funktionen indbefatter et fokus på individuelle mål og udviklingsplaner hos den enkelte borger. Det kan for eksempel være i forhold til funktionsniveau, mestringsevne og beskæftigelsesmæssige muligheder. Det er en funktion som er relevant at varetage for både kommunen og værestederne i samarbejdet med borgeren. Borgeren er aktiv deltagende i denne proces og er derfor selv med til at sætte mål og lægge planer. Værestedernes funktioner er illustreret i modellen på næste side. 5 Hovedfunktionerne er defineret på baggrund af samtaler med værestederne og medinspiration fra Landsforeningen af Væresteders inddeling i de Små Skridts Metode (2014). 8

9 I modellen fremstår væksthusfunktionen som central. Formålet er, at værestedernes hjælp, støtte samt konkrete aktiviteter og tilbud er med til at understøtte den enkelte borgers mål, muligheder udvikling og mestring. For nogle borgere vil behovet dog udelukkende være eller starte med at være omsorg og forbedring af livskvalitet, og dermed ikke handle om planer og mål. individuelt udviklingsperspektiv Væksthus - fokus på den enkeltes mål, muligheder, udvikling og mestring individuelt udviklingsperspektiv Vejledning, råd, formidling af kontakt - fokus på brobygning ud i samfundet Omsorgsfunktion - fokus på basale behov hos den enkelte Aktiviteter og socialt samvær - fokus på gruppen Mødested og fristed - fokus på gruppen Kollektivt indholdsperspektiv På baggrund af beskrivelsen af værestedernes arbejde og målgruppe må et naturligt og oplagt fælles afsæt være et samarbejde mellem værestederne og kommunen i forhold til at styrke den rehabiliterende og recovery-orienterede indsats overfor socialt udsatte borgere i kommunen. I det næste afsnit udfoldes strategien og processen imod et tættere, helhedsorienteret og koordinerende samarbejde mellem værestederne og Socialafdelingen. 9

10 3) Fremtidens samarbejde om den sociale indsats - hvordan supplerer kommune og væresteder hinanden? De private væresteder rummer borgere, som på den ene eller anden måde er ramt af social udsathed, og som, for de flestes vedkommende, har en form for kontakt til det kommunale system. Det er derfor meningsfuldt at udbygge samarbejdet mellem værestederne og Socialafdelingen. Samarbejdet er især vigtigt i udviklingen af social udsatte borgers mestringsevne og funktionsniveau. Dette med henblik på at fremme deres mulighed for at de kan være aktive medborgere med indflydelse på eget liv. Udbygningen af et tættere samarbejde vil omfatte tre hovedområder/strategispor, som også blev nævnt indledningsvis. Der vil være tale om: 1. En kortlægning af mulige samarbejdsflader 2. En implementering af en samarbejdsmodel mellem væresteder og kommune 3. En fælles indsats med et lærings- og mestringsperspektiv De tre strategispor uddybes i de følgende underafsnit. Strategispor 1: En kortlægning af mulige samarbejdsflader Det første skridt i udviklingen af et nyt og effektivt samarbejde er en dialog med værestederne omkring deres specifikke brugergrupper, tilgang og metode. Det sker med henblik på at få en dybere indsigt i værestedernes styrker, hvilket vil være med til at tydeliggøre, hvordan kommunen og værestederne kan samarbejde mest hensigtsmæssigt. Indsigt og viden er en nødvendighed for at kunne tilbyde den rigtige sociale indsats til den enkelte borger. Dermed må kommunen og værestederne kende til hinandens arbejde for at kunne samarbejde om den enkelte borger. Det vil derfor give mening, at der sker en kortlægning af: Værestedernes brugergrupper: a. Hvilke borgere kommer på hvilke væresteder? b. Hvilke borgere i målgruppen benytter ikke værestederne? c. Hvilke problemer og funktionsniveauer har borgerne? Fokus er på at beskrive de specifikke profilbilleder. Værestedernes metoder. Det vil sige, hvordan der metodisk arbejdes med brugergrupperne Muligheder og ideer til hvorledes den kommunale indsats og værestederne kan supplere hinanden i udviklingen af den enkeltes mestringsevne og funktionsniveau. En kortlægning af disse områder kan belyse, hvilke opgaver der skal samarbejdes om, og hvilke funktioner henholdsvis kommunen og værestederne tager sig af. Kortlægningen vil metodisk ske gennem kvalitative interviews med værestedsbrugere og værestedspersonale samt gennem øjebliksbilleder af hverdagen på værestederne, som blandt andet kan være med til at beskrive besøgsflow og profiltyper. Data fra monitoreringen af Projekt styrket indsats på væresteder vil også indgå i kortlægningen. Strategispor 2: En Implementering af en samarbejdsmodel Sideløbende opstartes Projekt styrket indsats på væresteder. Holstebro Kommune har fået midler fra Socialstyrelsen til en styrket indsats på de private væresteder i perioden december 2013 december Den styrkede indsats omfatter udvikling og afprøvning af en samarbejdsmodel mellem kommunen og værestederne. 10

11 Samarbejdsmodellen består af fem faste elementer: 1. Implementeringsteam 2. Fremskudt misbrugsindsats på værestederne 3. Fremskudt sagsbehandling på værestederne 4. Styrket SKP (Støttekontaktperson) -ordning 5. Holdbaserede aktiviteter med progressionsfokus på værestederne Gennem projektet og samarbejdsmodellen kommer kommunen og værestederne naturligt til at arbejde tæt sammen omkring projektets målgruppe og de forskellige indsatser. Det sker ikke mindst fordi, at værestederne er platform for mødet mellem borgere og kommunale medarbejdere. Kommunen og værestederne forpligter sig på projektet og de specifikke indsatser gennem samarbejdsaftaler. Strategispor 3: En fælles indsats med et lærings- og mestringsperspektiv Det videre skridt i udviklingen af samarbejdet er, at kommunen og værestederne sammen arbejder mere målrettet omkring borgernes muligheder, udvikling og mestring. Målet er at sikre en koordineret og sammenhængende indsats, som giver borgeren muligheden for at udvikle mestringsevne og funktionsniveau. Som tidligere nævnt kan det både være i forhold til hverdagen og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. For at nå målet er det essentielt, at der i samarbejdet mellem de kommunale tilbud og værestederne er en klar og tydelig forventningsafstemning og rolleafklaring, samt at parterne tager afsæt i fælles principper om: En rehabiliterende indsats med borgeren i centrum. Formålet med en rehabiliterende indsats, som beskrevet indledningsvis, er, at borgeren modtager en helhedsorienteret, målrettet og sammenhængende indsats, som vedkommende oplever at have indflydelse på. Værestederne arbejder allerede helhedsorienterede i deres daglige arbejde, idet de har fokus på mange forskellige dimensioner ved deres brugers livssituation. I et samarbejde med kommunale medarbejdere om en rehabiliterende indsats kan værestederne give væsentlige input til arbejdet med den enkelte borger. Værestedernes input kan især være relevante i forhold til, hvorledes borgerens individuelle planer kan komme til at omfatte realistiske mål. Det er en forventning, at deres deltagelse i højere grad kan få borgeren til at opleve processen og de videre tiltag som behovsdækkende, sammenhængende og meningsfulde. Borgerens individuelle planer kan både være handle- og beskæftigelsesplaner. Disse er lovpligtige planer med beskrivelser af individuelle mål for, hvorledes bestemte indsatser fremmer den enkeltes mestringsevne og funktionsniveau. Ambitionen er, at de individuelle planer bliver et fælles redskab for de kommunale tilbud og værestederne til at hjælpe borgeren videre ud i samfundet og til relevante tilbud, hvor den enkeltes læring og mestring udvikles. Opgaven er stadig at understøtte borgerne i forhold til omsorg, kontaktbehov og sociale behov, men med et sigte om at skabe en udviklingsproces hos den enkelte. For de borgere, hvor der er muligheder for ordinær beskæftigelse, er opgaven også at understøtte dem i de individuelle ressourceforløb. 11

12 Målene i de individuelle planer kan fungere som pejlemærker for en retning i udviklingsprocessen hos den enkelte. Med kendskabet til borgerne kan værestederne biddrage til eventuelle justeringer i planer og mål, så de bliver mere realistiske. De individuelle planerne skal først og fremmest være nærværende og give mening for den enkelte borger, men for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats skal værestederne også have mulighed for at søge viden om indholdet i planerne. Det vil kunne ske via dialog mellem borger, værested og kommunale medarbejdere. Alle parter kan tage initiativ til en dialog, dog skal en hvilken som helst dialog være med borgerens sammentykke. Et bredt samarbejde og en klar koordinering En helhedsorienteret indsats er betinget af et bredt samarbejde mellem værestederne og de kommunale tilbud. Det er en forventning, at der gennem samarbejdsmodellen og de fremskudte indsatser opnås et bredere og mere systematisk samarbejde samt en klare koordinering omkring den enkelte borger. Med en fælles indsigt i og brug af borgerens individuelle planer er det muligt at få afklaret forventninger og roller omkring den enkelte borgers mål, muligheder, udvikling og mestring. Den fælles indsigt og brug forventes at have en positiv betydning for samarbejde og netværk generelt. Sådan at der bliver tale om et styrket samarbejde mellem de kommunale tilbud og værestederne. Relevante kommunale samarbejdspartnere er Myndighedsfunktionen, Ydelseskontoret, Jobcenteret, Stof- og Alkoholbehandlingen, SKP ere, Rådgivningscenter Montagen og Forsorgshjemmet Skovvang. Rådgivningscenter Montagen er et beskæftigelsestilbud med et rusmiddelfrit værested. Idet centeret er aftager af nogle af de private værestedernes brugere, er der brug for en afklaring af samarbejdet omkring disse borgere. Det aktive medborgerskab i samarbejdet omkring og med borgeren Aktivt medborgerskab er væsentligt at tænke ind og arbejde ud fra i forhold til at skabe muligheder for borgerens udvikling af mestringsevne og funktionsniveau. Det aktive medborgerskab kan i forhold til brugerinddragelse og brugerindflydelse være med til at støtte den enkelte i de små skridt i hverdagen. På sigt kan et aktivt medborgerskab give borgeren ejerskab over eget liv og betyde forbedringer i mestringsevne og funktionsniveau. Værestederne arbejder med brugerinvolvering og brugerfrivillighed i en vis grad. Målet er et tydeligere fokus på det aktive medborgerskab i samarbejdet med borgeren. Første skridt i den retning er en overordnet dialog mellem kommunen og værestederne. Dialogen kan give fælles inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes med medborgerskab på det enkelte værested. Ligeledes kan kommunen og værestederne sammen finde frem til hvilke tiltag, som kan udvikle borgerens mestringsevne og funktionsniveau samt sætte den enkeltes ressourcer i spil. I denne proces kan det give mening at inddrage værestedernes brugere, i det omfang det er muligt. På den måde vil dialogen også tage udgangspunkt i overvejelser, bemærkninger og tanker fra borgerne selv. Som afsæt for den første dialog og proces gives i det følgende en række forslag til, hvordan medborgerskab i et mestringsperspektiv kan udfoldes, når fokus er på at integrere borgere i løsningen af kerneopgaver. 12

13 Det kan ske ved at borgere som aktive medborgere: - Får mulighed for at indgå i det daglige arbejde på værestederne, for eksempel ved at hjælpe til i køkkenet på værestedet og med forfaldende arbejde. På den måde kan borgerne opleve at blive en ressource i hverdagen på værestedet og blive bedre til at mestre forskellige opgaver. - Er med i planlægning og gennemførsel af aktiviteter på værestederne. For eksempel kan der være tale om aktiviteter som en årlig markedsdag, som et af værestederne for år tilbage havde succes med, samt fisketure, knallertværksted og fælles madlavning. Ved nogle af aktiviteterne vil borgere kunne undervise andre borgere. Involveringen og ansvaret vil kunne give den enkelte succeser og nye ressourcer, som kan være med til at øge og udvikle mestringsevnen. Der kan også være tale om sundhedsaktiviteter, som for eksempel motions- og sundhedsdage, hvor der er mulighed for socialt samvær, konkurrencer og sundhedstjek ved et sundhedsfagligt personale. - Inviteres til og understøttes i at opbygge og indgå i et bredere socialt netværk. En mulighed for nogle borgere kunne måske være at få en ven udenfor værestedet, som de kunne lave forskellige aktiviteter med. I den forbindelse kan en inspirationskilde være venskabsprojektet Best Buddies, som danner venskaber mellem udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede på baggrund af samme køn, alder og interesser. At få et stabilt netværk kan være medvirkende til opnåelse af et selvstændigt hverdagsliv, som borgeren selv mestrer. Ambitionen er, at værestederne og kommunen i deres arbejde omkring socialt udsatte borgere er mere tydlige omkring muligheder for aktivt medborgerskab. Ambitionen er også, at borgere i højere grad får mulighed for at være aktive medborgere på værestederne gennem involvering og ansvar i dagligdagen og i forbindelse med forskellige aktiviteter. 13

14 Processen med strategien Ovenstående er værestedsstrategien for Holstebro Kommune. Stratgien følger projektperioden for Projekt styrket indsats på væresteder og dermed frem til december 2016, hvorefter den tages op til revidering. Strategien har været til drøftelse og 1. behandling i Social- og Sundhedsudvalget og til høring ved: De private væresteder Rådet for Socialt Udsatte Implementeringsteamet for Projekt styrket indsats på væresteder Fra Social- og Sundhedsudvalget er der kommet følgende svar og beslutning Social- og Sundhedsudvalget tilslutter sig strategioplæggets hovedprincipper. Metodemæssigt ønskes der fokus på aktivt medborgerskab med vægt på de enkelte borgers ressourcer. Social- og Sundhedsudvalget lægger endvidere vægt på at der skabes en god balance mellem de enkelte væresteders egen identitet og målgrupper og de kommunale behov for at værestederne løfter opgaven i forhold til definerede målgrupper Fra Udsatterådet er der kommet følgende høringsvar: Udsatterådet finder det positivt, at der er kommet en værestedsstrategi. Udsatterådet vurderer, at udkastet til værestedsstrategien på en god måde indrammer, hvorledes væresteder og kommunale tilbud skal samarbejde og supplere hinanden. Udsatterådet ser frem til at se, hvorledes strategien bliver udmøntet i praksis. Som Udsatterådet opfatter grundtanken i værestedsstrategien, så bygger den på høj grad af koordinering og samordning omkring indsatsen til den enkelte. Det skulle alt andet betyde et tilbud med højere kvalitet til den enkelte. Strategien er efterfølgende tilrettet i forhold til udvalgets beslutning og det indkomne høringsvar. Det videre forløb Den 11. august 2014 skal strategien til godkendelse og 2. behandling i Social- og Sundhedsudvalget. Strategien forventes at være politisk godkendt i ultimo august Implementeringsteamet til Projekt styrket indsats på væresteder har ansvar for at føre strategien ud i praksis og følge op på den. På baggrund af opnåede erfaringer fra kortlægningen (strategispor 1) og implementeringen af samarbejdsmodellen (strategispor 2) er teamets opgave også at være opmærksom på mulige ændringer og tilretninger af strategien. Social- og Sundhedsudvalget vil løbende få en orientering omkring processen og specifikt, hvordan der på værestedernes sættes fokus på det aktive medborgerskab. 14