Vandløbsregulativ for Hellemosebækken. - særbestemmelser

Transkript

1 Vandløbsregulativ for Hellemosebækken - særbestemmelser

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Grundlaget for regulativet Tidligere kendelser og regulativer Betegnelse af vandløbet... 5 Særlig bestemmelser om hegning...6 Vandløbets skikkelse og vandføringsevne Indledning Vandløbets skikkelse Dimensionsskema for hele vandløbet... 6 Bygværker, skalapæle og tilløb Broer Tilløb Krydsninger... 9 Vedligeholdelse Generelle bestemmelser Hensigten med vedligeholdelsen Gennemgang af vandløbet Grødeskæring Grødeskæringsomfang Grødeskæringstabel Oprensning Oprensning Kontrolhyppighed og kontrolmetode Særbidrag Revision Ikrafttræden Side 2 af 12

3 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Redegørelse Bilag 2: Længdeprofil Bilag 3: Tværprofiler Side 3 af 12

4 Indledning Dette regulativ er gældende for Hellemosebækken. Regulativet er et aftalegrundlag for vedligeholdelsen af vandløbet under hensyntagen til de afvandings- og miljømæssige forhold i Hellemosebækken. Regulativet består af to dele: et Fællesregulativ og et Særregulativ for Hellemosebækken. Fællesregulativet indeholder de generelle, overordnede bestemmelser for sædvanlig vedligeholdelse og administration af samtlige offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Særregulativet indeholder bestemmelser, som specifikt vedrører Hellemosebækken, dvs. de specifikke bestemmelser og beskrivelser for vandløbet. Særregulativet beskriver bestemmelser for skikkelse og vandføringsevne, strømrendebredder og antal grødeskæringer. Grundlaget for regulativet Regulativet gælder for Hellemosebækken, der er et offentligt vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af: LBK nr af 28. september 2016, lov om vandløb. LBK nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af 26. februar Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Vandløbsloven er det primære lovgrundlag for udarbejdelse af regulativer. Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav, der er for vandløbet og de ånære arealer. Krav og mål for vandløbet fremgår af Vandområdeplan , miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven samt habitatdirektivet. Derudover inddrages bestemmelser i Faaborg-Midtfyn Kommunes kommuneplan. De enkelte love er nærmere beskrevet i redegørelsen for regulativet, bilag 1. Vandløbsregulativet er desuden udarbejdet på baggrund af den målsætning, som fremgår af Vandområdeplan for hovedvandopland Storebælt, samt en opmåling af vandløbet i 2015/2016 til fastlæggelse af vandløbets aktuelle forhold samt til kontrol af vandføringsevnen. Opmålingen omfatter dræn, broer, spang mv. og ligeledes tværsnitsprofiler for hvert ca m samt ved alle bygværker. 2.1 Tidligere kendelser og regulativer De tidligere forhold for Hellemosebækken har været fastlagt ved: Årslev Kommunes beslutning om at optage Hellemosebækken som kommunevandløb på strækningen fra broudløbet ved Landevej 519, Ørbækvej og til dens udløb i Vindinge Å. Regulativ for kommunevandløbene i Vindinge Å-systemet, Årslev Kommune vedtaget Tilladelse af 17. september 2008 til at krydse Hellemosebækken med spildevandsledning ved Skovgårdsvej 9, 5863 Ferritslev. Dette regulativ erstatter tidligere regulativ af Hvad angår tidligere trufne afgørelser og bestemmelser henvises til vandløbsmyndigheden. 1 Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster ( Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( Side 4 af 12

5 2.2 Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter Hellemosebækken, der er beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hellemosebækken starter ved broudløbet på nordøstsiden af Landevej 519, Ørbækvej og har udløb i Vindinge Å. Den del af Hellemosebækken, der er omfattet af regulativet har en samlet længde på m. Hellemosebækken har et oplandsareal på 3,9 km 2. Vandløbet er beliggende i UTM zone 32 Euref89 med følgende koordinater: Startpunkt st. 0 m Slutpunkt st m Vandløbets nærmere beliggenhed fremgår af nedenstående oversigtskort. Figur 1. Oversigtskort, Hellemosebækken. Side 5 af 12

6 Særlig bestemmelser om hegning Der er ingen særlige bestemmelser for hegning i Hellemosebækken. Se fællesbestemmelserne for regler om hegning i forbindelse med græsning. Vandløbets skikkelse og vandføringsevne 4.1 Indledning Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som station 0. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Vær opmærksom på evt. ændringer i stationering og stationeringsretning i forhold til tidligere regulativ og kendelser. 4.2 Vandløbets skikkelse Med baggrund i vandløbets målsætning 2 jf. Vandområdeplan har vandløbsmyndigheden besluttet, at Hellemosebækken skal vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne beskrevet ved en teoretisk skikkelse, som fremgår af dimensionsskemaet. Det tilstræbes af hensyn til målsætningen, at vandløbet henligger i en tilstand med varierede bund- og dybdeforhold. Vandløbet kan således i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot skal vandføringsevnen svare til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensionerne angivet i skemaet. De anførte dimensioner i skemaet gælder kun for den grødefri periode dvs. om vinteren. I Redegørelsen i bilag 1 kap. 4 er der nærmere redegjort for sammenhængen mellem dimensioner og vandføringsevne. 4.3 Dimensionsskema for hele vandløbet Hellemosebækkens teoretiske skikkelse ses på tabel 1. Tabel 1. Teoretisk skikkelse for Hellemosebækken. Fra station [m] Til station [m] Fra bundkote [m] Til bundkote [m] Bundbredde Rørdimension (fra/til) [m] Fald [0/00] Anlæg Bemærkning ,03 41,73 1,5 2,2 1 Start ved Ørbækvej ,73 41,40 1,5 3, ,40 41,38 1,5 4 1 Privat bro, Skovgårdsvej ,38 40,67 1,5 4, ,67 40, ,41 40,12 1,5 9, ,12 40, ,5 Kommunal rørbro, Bækkevej ,08 39,39 1 4, ,39 39,27 1, ,27 39, Kommunal bro, Nyborgvej ,15 39, , ,10 38, , Side 6 af 12

7 ,20 37,92 1,5 10,8 2 Fra station [m] Til station [m] Fra bundkote [m] Til bundkote [m] Bundbredde Rørdimension (fra/til) [m] Fald [0/00] Anlæg ,92 37,48 1,5 146, ,48 37,38 1,5 3, ,38 35,90 1,5 11, ,90 33,80 1,5 12, ,80 33, Bemærkning ,74 33, ,6 2 Kommunal rørbro, Lundsbjergvej ,55 33, , ,33 32,18 1,5 17, ,18 30,82 1,5 19, ,82 30,76 1, ,76 30,57 1,5 12,7 2 Kommunal rørbro, Ådalen ,57 30,50 1,5 11, ,50 29,25 1,5 16, ,25 27,43 1,5 24,3 2 Udløb i Vindinge Å På bilag 2 og 3 ses den teoretiske skikkelse og opmålingen fra 2015/2016 som henholdsvis længde- og tværprofil. Side 7 af 12

8 Bygværker, skalapæle og tilløb 5.1 Broer I forbindelse med opmålingen udført i vinteren 2015/2016 er følgende broer, overkørsler og spang registreret i vandløbene (se tabel 2). Tabel 2. Broer, spang og overkørsler i Hellemosebækken observeret ved opmåling i 2015 og Station [m] Type Vandslug/diameter [cm] Alm. bro 228 Bro Rørbro Ø Bro Ø Alm. bro 656 Bro Rørbro Ø Bro Ø Rørbro Ø Bro Ø Bundkote [m DVR90] 41,30 41,22 40,06 39,92 39,18 39,14 33,67 33,53 30,64 30,47 Ejerforhold Privat Privat fællesvej Privat Privat Privat Faaborg-Midtfyn Kommune Privat Privat Faaborg-Midtfyn Kommune Privat Privat Privat Privat Privat Privat Privat Privat Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Privat Navn Skovgårdsvej Bækkevej Nyborgvej Lundsbjergvej Ådalen Side 8 af 12

9 5.2 Tilløb I forbindelse med opmålingen udført i vinteren 2015/2016 er følgende åbne tilløb og rørtilløb registreret i vandløbene (se tabel 3). Tabel 3. Observerede åbne tilløb og rørtilløb ved opmåling i 2015 og Station [m] Type Side Rørdimension/ Bundbredde [cm] Udløbsbundkote [m DVR90] 1 Rør Venstre Ø 10 42, Rør Højre Ø 10 41, Åbent Venstre 20 41, Rør Venstre Ø 10 41, Rør Venstre Ø 10 40, Rør Venstre Ø 10 40, Rør Venstre Ø 10 40, Rør Venstre Ø 15 39, Rør Højre Ø 15 39, Rør Venstre Ø 15 39, Rør Venstre Ø 30 38, Rør Venstre Ø 8 36, Rør Venstre Ø 20 36, Rør Venstre Ø 8 36, Rør Venstre Ø 10 35, Rør Højre Ø 10 34, Rør Højre Ø 8 34, Rør Venstre Ø 20 34, Rør Venstre Ø 10 33, Rør Venstre Ø 40 32, Rør Venstre Ø 8 31, Rør Højre Ø 8 30, Rør Venstre Ø 20 29, Krydsninger Under opmålingsarbejdet blev der observeret følgende krydsninger (se tabel 4). Tabel 4. Krydsninger fundet ved opmåling i 2015 og Station [m] Ca. 230 Type Spildevand Side 9 af 12

10 Vedligeholdelse Ved vandløbets vedligeholdelse forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte vandføringsevne og vandløbets målsætning. Det vil sige grødeskæring, oprensning af aflejringer, træplantning, træbeskæring med videre. 6.1 Generelle bestemmelser Hellemosebækken administreres og vedligeholdes af Faaborg-Midtfyn Kommune, som er vandløbsmyndighed. Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den fastsatte vandføringsevne ikke ændres. 6.2 Hensigten med vedligeholdelsen Hensigten med vedligeholdelsen er at understøtte og fastholde vandområdeplanens målsætning for vandløbet og samtidig sikre den fastlagte vandføringsevne. Hellemosebækken har i henhold til Vandområdeplan for Storebælt en målsætning om god økologisk tilstand med krav om minimum faunaklasse 5. Vandløbsmyndigheden er forpligtet til, at vedligeholdelsen skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, målsætningen stiller hertil samt de støtteparametre, der er anført i vandområdeplanen. Vedligeholdelsen skal derfor sikre afvanding såvel som en god økologisk tilstand med et varieret dyre- og planteliv. En nærmere beskrivelse af målsætningen og miljømål samt de tilsvarende krav til vandløbet er beskrevet i redegørelsens kap. 2.1 i bilag Gennemgang af vandløbet I forbindelse med grødeskæring foretages der en gennemgang af vandløbet. En gennemgang indebærer en fysisk gennemtravning af vandløbet med gennemførelse af følgende behovsbestemte indgreb: Fjernelse af sammendrevet materiale, både ved rørunderføringer og i øvrigt, i det omfang dette er til hinder for vandets frie løb og derved opstuver vandstanden, Fjernelse af udefrakommende fremmedlegemer i vandløbet, eksempelvis vindbåren plastik o.l., og Beskæring af træer og buske sker i det omfang, hvor de ikke overholder strømrendebredden fra tabel Grødeskæring Grødeskæringsomfang Vandløbsmyndigheden foretager grødeskæring til fastlagte terminer og skærer grøden efter fastlagte strømrendebredder. Strømrendebredder for Hellemosebækken fremgår af regulativets grødeskæringstabel. Den angivne strømrendebredde skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført. Desuden er der i grødeskæringstabellen angivet vejledende metode for selve grødeskæringen, samt hvilke redskabstyper, der kan anvendes til grødeskæringen. Grødeskæringsmetoderne er beskrevet nærmere i kap i Fællesregulativet. Side 10 af 12

11 I Bilag 1: Redegørelsen er der nærmere redegjort for valg af terminer, strømrendebredder og metoder Grødeskæringstabel Der skæres som udgangspunkt grøde i Hellemosebækken 1 gang om året. Skæring med håndredskab foretages i perioden 1. august til 31. oktober. Der skæres i strømrende og strømrendebredderne ses af tabel 6. Tabel 5. Strømrendebredde og grødeskæringsmetode for Hellemosebækken. Strækning [m] Metode Redskab Strømrende bredde [m] Strømrende Håndredskab 0,2 0,4 Grøden skal slås med håndredskaber. Slåning af bredvegetation på vandløbets brinker og bræmme foretages normalt ikke og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation kan være til gene for afvandingen og/eller den miljømæssige målsætning. Bredvegetationen slås samtidig med anden grødeskæring. En vejledende vedligeholdelsesplan kan findes på Faaborg-Midtfyn Kommune hjemmeside. 6.5 Oprensning Oprensning Vandløbet skal oprenses på grundlag af principperne for teoretisk skikkelse, som fremgår af kapitel 8 om oprensning i Fællesregulativet. Oprensning må kun ske, hvis vandløbsmyndigheden gennem kontrol af vandløbet eller en delstrækning af vandløbet har fastlagt, at vandløbet ikke overholder de teoretiske dimensioner vist i tabel Kontrolhyppighed og kontrolmetode I Fællesregulativets afsnit og ses bestemmelser om henholdsvis kontrolhyppighed og kontrolmetode for vandløbet. Ved konstaterede aflejringer på mere end 10 cm over en længere sammenhængende strækning foretages opmåling og vandspejlsberegning i forhold til vandløbets teoretiske skikkelse. Der iværksættes oprensning, hvis beregninger viser, at vandspejl for det opmålte profil ligger mere end 10 cm over det beregnede vandspejl for den teoretiske skikkelse. Ved vandspejlsberegninger anvendes følgende afstrømningssituationer: 1. Ved vintermiddel afstrømning 11 l/s/km 2 2. Ved medianmaksimum afstrømning 54 l/s/km 2 Til kontrolberegningen anvendes et teoretisk Manningtal på 20, da vandføringsevnen vurderes i en grødefri tilstand (vinterperiode). I Redegørelsen i bilag 1, er der nærmere redegjort for kontrol og oprensning af vandløbet. Side 11 af 12

12 Særbidrag Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne til vedligeholdelse af Hellemosebækken. Revision Vandløbsmyndigheden vil vurdere behovet for revision af særregulativet for Hellemosebækken 10 år efter ikrafttrædelsen. Ikrafttræden Særregulativet for Hellemosebækken har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra den 27. april til den 22. juni 2017 med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag. Offentliggørelse af regulativet: 16. oktober Regulativet kan tidligst træde i kraft 4 uger efter offentliggørelsen efter stk. 1. Rettidig påklage af regulativet medfører, at det først træder i kraft, når klagemyndighedens afgørelse foreligger, medmindre klagemyndigheden beslutter andet. Dato: Søren Kristensen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune Christian Tønnesen Koncernchef Faaborg-Midtfyn Kommune Side 12 af 12

13 Bilag 1 Redegørelse Særregulativ for Hellemosebækken Faaborg-Midtfyn Kommune /10

14 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Rets- og plangrundlag Vandområdeplan Faaborg-Midtfyn Kommuneplan Å-beskyttelseslinje Fredning og fortidsminder Naturbeskyttelse Natura 2000-områder Grundvand Råstoffer Geologisk beskyttede områder Lokalplan Miljøbeskyttelsesloven/Spildevand Fiskeudsætningsplaner Datagrundlag Konsekvenser af regulativet Ændringer i forhold til det tidligere regulativ Tidligere gældende forhold Nuværende forhold Kontrol af regulativet Grødeskæring Afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Bilagsfortegnelse Bilag 1.1: Konsekvensvurdering for Hellemosebækken 2/10

15 1. Indledning Særregulativet indeholder bestemmelser for vandføringsevnen og vedligeholdelsen for det enkelte vandløb. Ifølge vandløbsloven skal der udarbejdes en redegørelse, som beskriver grundlaget og konsekvenserne af regulativet. Ved udarbejdelse af særregulativet skal der ske en konkret afvejning mellem afvandings- og miljøinteresserne. Det betyder, at vandløbets fremtidige anvendelse skal fastlægges ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, som er knyttet til vandløbet. Redegørelsen for det enkelte vandløb indeholder således en beskrivelse af grundlaget for denne afvejning og en beskrivelse af vandløbets målsætning, tilstand, opland og afstrømning, eventuelle afgørelser om restaurering/regulering, fredninger mv. I redegørelsen beskrives desuden konsekvenserne af særregulativet, eksempelvis hvis der sker ændringer i regulativtype, vandføringsevne, strømrendebredder eller antal grødeskæringer mv. i forhold til det tidligere gældende regulativ. 2. Rets- og plangrundlag 2.1. Vandområdeplan Hellemosebækken er omfattet af forslag til vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, hvor miljømålene for de enkelte vandløb er fastsat. I vandområdeplanen med tilhørende bekendtgørelser er der bindende mål og tidsfrister for målopfyldelse, og der er fastlagt en række indsatser over for bl.a. spildevandsudledningen og de fysiske forhold i vandløbene for at nå miljømålene. Beskrivelsen omfatter et uddrag af vandområdeplanen og der henvises til vandområdeplanen for en mere udførlig beskrivelse af miljømål, indsatser mv. I vandområdeplanen er Hellemosebækken målsat til god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand i vandløb vurderes på baggrund af kvalitetselementerne: smådyrsfauna, planter og fisk. Den økologiske tilstand i Hellemosebækken er vurderet til god økologisk tilstand på grundlag af smådyrsfaunaen. Den økologiske tilstand på baggrund af fiskebestanden og plantesamfund er registreret som ukendt, der er dog observeret smerling i vandløbet. Vurdering af tilstanden vha. planteindekset kan anvendes for større vandløb (bundbredde større end 2 meter) 2. I basisanalysen er Hellemosebækken kategoriseret som et lille vandløb (type 1, bundbredde mindre end 2 meter). Det er derfor ikke muligt at anvende planteindekset på vandløbet. Den samlede vurdering på baggrund af disse kvalitetselementer er, at Hellemosebækken har målopfyldelse på hele strækningen Basisanalyse for Vandområdeplaner : vandløbstypologi type 2 og type 3 3/10

16 2.2. Faaborg-Midtfyn Kommuneplan I Faaborg-Midtfyn Kommuneplan fastlægges de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling i byen og i det åbne land. Dette afsnit giver et uddrag af den gældende kommuneplan om rammer og retningslinjer omkring værdifulde landbrugsområder, natur og værdifulde landskaber m.m., som har betydning for vandløbet. Der henvises til kommuneplanen for en mere udførlig beskrivelse af de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling i byer og i det åbne land. Store dele af landskabet i kommunen er udpeget som særlige værdifulde landbrugsområder. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, som så vidt muligt skal forblive i jordbrugsmæssig drift. Der er ikke udpeget særligt værdifulde landbrugsområder langs Hellemosebækken. For at sikre, at der er plads til naturen i landbrugslandet, er der udpeget et naturnetværk bestående af potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Vandløbene indgår som en vigtig del af et sammenhængende kommunalt netværk af naturområder, dog er der hverken potentielle vådområder eller særlige biologiske interesseområder, i tilknytning til Hellemosebækken. Ved udløbet af Hellemosebækken er der udpeget et lavbundsområde fra ca. st m udløb i Vindinge Å. Hellemosebækken ligger inden for et udpeget landskab, der ønskes vedligeholdt, på strækningen ca. st m. Mens strækningen fra st. ca m udløb i Vindinge Å ligger i Landskab, der ønskes ændret. For landskab der ønskes vedligeholdt skal forandringer ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Der hvor tilstanden er dårlig, bør der ske tiltag, som forbedrer denne. For landskab, der ønskes ændret, bør ændringerne tage udstrakte hensyn til de omkringliggende landskabers karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed, således at ændringerne vil harmonere med det omkringliggende landskab. I kommuneplanen er der udpeget områder, hvor skovrejsning ikke er ønsket. Skovrejsning er uønsket på arealer, som støder til Hellemosebækken. Det drejer sig om kortere strækninger ved ca. st m på begge sider og på højre side fra ca. st m Å-beskyttelseslinje Hellemosebækken er omfattet af Å-beskyttelseslinjen fra ca. st m til udløb i Vindinge Å Fredning og fortidsminder Hellemosebækken er omfattet af fortidsminde beskyttelseslinjen fra st m, på begge sider og fra ca. st m /10

17 2.5. Naturbeskyttelse Hellemosebækken er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 i hele sit forløb, hvilket betyder, at ændringer i vandløbets åbne forløb kun må ske med tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Der er ikke udpeget 3 beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelsesloven langs Hellemosebækken. For en nærmere oversigt over hvilke arealer, som er udpeget som beskyttet natur efter 3 i naturbeskyttelsesloven henvises til Miljøportalens Arealinformation Natura 2000-områder Natura 2000-områder omfatter et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder i EU med særlig værdifuld natur. Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Hellemosebækken ligger ikke inden for eller i umiddelbar nærhed af et Natura 2000-område Grundvand Hellemosebækken ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser fra st. 0 m udløb i Vindinge Å. Grundvand oppumpes til forskellige formål, og denne vandindvinding har stor betydning for vandføringen i vandløb. Ved ansøgning om vandindvinding, skal der foretages en individuel vurdering af indvindingens effekt på vandløbenes økologiske kvalitet (smådyr, planter og fisk). GEUS er ved at udvikle en model til at beregne og forudsige effekten af en ny/øget vandindvinding på afstrømningen og vigtige vandføringsvariabler og derved effekt på biologisk indeks Råstoffer Der er ingen planer om råstofindvinding omkring Hellemosebækken Geologisk beskyttede områder Der er ingen geologisk beskyttede områder omkring Hellemosebækken Lokalplan Der er vedtaget en lokalplan fra st m på venstre side af Hellemosebækken. Der er vedtaget en lokalplan fra ca. st m på begge sider og planen fortsætter på højre side frem til ca. st. 900 m Miljøbeskyttelsesloven/Spildevand Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. Af 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I denne forbindelse skal den hydrauliske belastning af 4 5/10

18 vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. For en mere detaljeret oversigt over udledninger til vandløb henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes Spildevandsplan Fiskeudsætningsplaner Vandløbene i Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af udsætningsplan udarbejdet af DTU Aqua: Udsætningsplan for Fynske vandløb (inkl. Ærø og Langeland), Distrikt 09 vandløbssystem 1-58, Distrikt 10 vandløbssystem Udgivet Hellemosebækken er ikke beskrevet i planen. Hellemosebækken har gode fysiske forhold med fint fald, en god strøm og bundsubstrat af grus og sten på hele strækningen. Faaborg-Midtfyn Kommunes åmænd, som foretager grødeskæring i vandløbet har dog fundet smerling i vandløbet. 3. Datagrundlag Til brug for en vurdering af de naturmæssige, miljømæssige og afvandingsmæssige konsekvenser i forbindelse med udarbejdelsen af et regulativ, er det nødvendigt at foretage en del tekniske beregninger og vurderinger. Der er foretaget en opmåling af Hellemosebækken i vinteren 2015/2016. Der er opmålt tværprofiler for hver ca m samt før og efter broer og rørbroer. Derudover er der opmålt broer, rørbroer, stryg, åbne tilløb og synlige rørtilløb samt andre forhold i vandløbet f.eks. krydsninger. Det topografiske opland for vandløbet er beregnet ved hjælp af den topografiske højdemodel og ses på tabel 1. Tabel 1. Oplandsarealer for Hellemosebækken Station [m] Oplandsareal (km 2 ) Bemærkning St. 0 3,52 Ved rørudløb ved Ørbækvej St ,92 Udløb i Vindinge Å 5 6/10

19 Karakteristiske afstrømninger fremgår af tabel 2. Afstrømningerne er beregnet ud fra målestation i Vindinge Å i perioden Tabel 2: Karakteristiske afstrømninger fra målestation i Vindinge Å. Afstrømning (l/s/km 2 ) Sommermiddel 3 Sommer median maksimum 10 Vintermiddel 11 Vinter medianmaksimum Konsekvenser af regulativet 4.1. Ændringer i forhold til det tidligere regulativ Tidligere gældende forhold I tidligere gældende regulativ blev hele Hellemosebækken vedligeholdt med henblik på at sikre, at vandløbet henlå i en naturlig tilstand (regulativtypen: naturvandløb). Vedligeholdelsen af vandløbsstrækningerne skulle ske på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne bestemt ved den regulativopmåling, der lå til grund for regulativet, med mulighed for at skabe et naturligt varieret forløb. Der var således ikke fastlagt en geometrisk skikkelse. Der er ikke gennemført restaurerings- eller reguleringsprojekter i Hellemosebækken Nuværende forhold Regulativtypen naturvandløb uden fastlagt krav til skikkelse eller nærmere beskrevet vandføringsevne er ikke hensigtsmæssig i henhold til vandløbsloven, og anvendes derfor ikke længere. Ifølge en udtalelse fra Folketingets ombudsmand 6 skal der i regulativet for et offentligt vandløb være faste krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Der skal således i regulativet stilles faste krav til vandløbets skikkelse, dvs. være angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg, eller til vandløbets vandføringsevne. I nærværende regulativ vedligeholdes vandløbet efter en teoretisk skikkelse. Ved udarbejdelse af den teoretiske skikkelse er taget udgangspunkt i de faktiske forhold opmålt i vinteren 2015/2016. Stationeringen af Hellemosebækken er tilpasset den nye opmåling vinteren 2015/2016. Vandløbet er således blevet 33 m længere og er i nærværende regulativ m langt. 6 Udtalelse af 17. april 2001 fra Folketingets ombudsmand 7/10

20 4.2. Kontrol af regulativet Vandløbet gennemgås hvert år i forbindelse med grødeskæring i perioden 1. august til 31. oktober. Derudover gennemgås vandløbet ikke, medmindre der rettes henvendelse til kommunen, og der vurderes at være behov for en gennemgang. Som beskrevet i fællesregulativet foretager vandløbsmyndigheden kontrolopmåling eller pejling af om Hellemosebækkens skikkelse og vandføring er overholdt hvert 10. år eller på baggrund af konkrete henvendelser til vurdering af oprensningsbehov. Såfremt opmålingen eller pejlinger viser, at der er konstaterede aflejringer på mere end 10 cm over en længere sammenhængende strækning, foretages vandspejlsberegning i forhold til Hellemosebækkens teoretiske skikkelse angivet i tabel 1 i særregulativet. Vandløbet skal oprenses, hvis det beregnede vandspejl for opmålingen ligger mere end 10 cm over det beregnede vandspejl for den teoretiske skikkelse. Sammenligningen kan ske ved afbildning af beregningerne i et længdeprofil. Vandspejlsberegningerne gennemføres med henblik på at vurdere vandløbets tilstand i to forskellige afstrømningssituationer i den grødefri periode (vinterperiode): 1. Vintermiddel afstrømning = 11 l/s/km 2 2. Vinter medianmaksimum afstrømning = 54 l/s/km 2 Til beregningerne anvendes der et teoretisk Manningtal på 20. Det anvendte Manningtal er således en teoretisk værdi, der kunne forekomme i vandløbet i den grødefri periode. Det er ikke vigtigt i forbindelse med kontrolberegningerne, hvilken værdi af Manningtallet, der konkret anvendes, men at der anvendes det samme Manningtal ved beregninger for såvel de faktiske forhold som for de regulativfastsatte dimensioner. Ved at gennemføre en beregning på disse to afstrømningssituationer kontrolleres, om vandløbets faktiske vandføringsevne er lige så god som i det teoretiske vandløb med de dimensioner, der fremgår af dimensionsskemaet i særregulativet. Vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger beregnes for de opmålte dimensioner og dimensionerne i det teoretiske profil. En sammenligning af vandføringsevnen i det teoretiske vandløb og det opmålte vandløb foregår på den måde, at koterne til de beregnede vandspejl findes og afbildes. Eventuel opgravning udføres som udgangspunkt i det omfang, der medfører, at vandspejlsniveauet i vandløbet sænkes til vandspejlsniveauet i det teoretiske vandløb, og der må oprenses til 10 cm under regulativmæssig bund, dog ikke ved fast bund. Med bestemmelserne er der taget hensyn til de naturlige variationer, som vandløbets vandføringsevne undergår, således at hyppige og unødvendige opgravninger undgås Grødeskæring Hellemosebækken har generelt begrænsede og ensformig grødemængder pga. mange skyggegivende træer langs vandløbet. Der er gode erfaringer med at foretage grødeskæring i sensommeren/efteråret og dette videreføres i nærværende regulativ. Grøden skæres således fortsat i perioden 1. august til 31. oktober. Grøden skæres som hidtil i en strømrende på 0,2-0,4 m, og der anvendes håndredskaber. 8/10

21 Slåning af bredvegetation på vandløbets brinker og bræmme foretages normalt ikke, og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation kan være til gene for afvandingen og/eller den miljømæssige målsætning. Bredvegetationen slås samtidig med anden grødeskæring Afvandingsmæssige konsekvenser Der er udarbejdet en teoretisk skikkelse ud fra de faktiske forhold opmålt i vinteren 2015/2016. For at sikre, at de afvandingsmæssige forhold ikke forbedres, men heller ikke forringes i forhold til de faktiske forhold, er der foretaget vandspejlsberegninger til vurdering af konsekvenserne af regulativet. Ved beregningerne er der anvendt de oplandsarealer, der fremgår af tabel 1, og der er anvendt en afstrømning på henholdsvis 11 og 54 l/s/km 2, svarende til en vintermiddel og en vinter medianmaksimumafstrømning, som beskrevet i ovenstående kapitel, samt et teoretisk Manningtal på 20. Resultatet af vandspejlsberegningerne er beskrevet i tabel 3 og ses på længdeprofil på bilag 1.1. Tabel 3. Oversigt over konsekvensvurdering ved sammenligning af beregnede vandspejl for en vintermiddel og vinter medianmaksimumafstrømning ved regulativdimensioner og opmålingen. Strækning Ny Station [m] Grundlag for den teoretiske skikkelse Konsekvensvurdering sammenligning af beregnede vandspejl ved vintermiddel og vinter medianmaksimum afstrømning for regulativ dimensioner og opmåling 2015/ Opmåling 2015/2016 Det beregnede vandspejl for opmålingen fra vinter 2015/2016 og for regulativ 2017 er sammenfaldene på hele strækningen med undtagelse af st. ca m, hvor det beregnede vandspejl for regulativ 2017 ligger ca. 5-8 cm højere end det beregnede vandspejl for opmåling vinter 2015/2016. Det skyldes, at der her er taget hensyn til fast bund med grus. På grund af det gode fald på vandløbet, vurderes det ikke at have negative konsekvenser for afvandingen Opmåling 2015/2016 Det beregnede vandspejl for opmåling vinter 2015/2016 og for regulativ 2017 er sammenfaldene på hele strækningen. Dog er der et stryg af kampesten st m, som ikke er korrekt opmålt, og derfor ikke ses af det beregnede vandspejl for opmålingen. Stryget er medtaget i regulativet. Der er observeret aflejringer efter rørudløb st. 878 m. Strækningen er besigtiget og oprensning af sand er udført Opmåling 2015/2016 Der er opmålt en del bundpunkter på denne strækning. Ved vandspejlsberegninger regnes der kun på tværprofiler, og ikke på bundpunkter. Det ser således ud til, at det beregnede vandspejl for opmålingen ligger under den opmålte vandløbsbund, det er selvfølgelig ikke korrekt. En besigtigelse af strækningen viser, at strækningen har fast bund med grus og sten og fint fald, så den teoretiske skikkelse tilpasses de opmålte bundkoter og faldet føres helt ud til udløb i Vindinge Å. 9/10

22 I nærværende regulativ videreføres tidligere gældende grødeskæringsbestemmelser, og det vurderes derfor, at det ikke har negative konsekvenser for de afvandingsmæssige interesser Miljømæssige konsekvenser Den teoretiske skikkelse for Hellemosebækken er tilpasset de faktiske forhold fastlagt ud fra opmålingen vinter 2015/2016, da vandløbet hidtil har været vedligeholdt som naturvandløb uden faste krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Der er taget hensyn til forekomsten af fast bundmateriale til gavn for vandløbets fisk og dyreliv. Det vurderes derfor, at den teoretiske skikkelse ikke har negative konsekvenser for miljøet. I nærværende regulativ videreføres grødeskæringen fra tidligere regulativ, og det vurderes derfor ikke at have negative miljømæssige konsekvenser. 10/10

23 Hellemosebækken Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, 2015, vintermiddel afstrømning Opmåling 2015, vintermiddel afstrømning Opmåling 2015, vinter medianmaksimum afstrømning, vinter medianmaksimum afstrømning Kote i m DVR90 1: Station i m 1:2500 VASP / KMJE ProjektID : Bilag Rørtilløb fra højre Ø 10 cm Rørtilløb fra højre Ø 10 cm Åbent tilløb fra venstre Broindløb Broudløb Broindløb Ø 90 cm Broudløb Ø 90 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Broudløb Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 30 cm

24 Hellemosebækken Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, 2015, vintermiddel afstrømning Opmåling 2015, vintermiddel afstrømning Opmåling 2015, vinter medianmaksimum afstrømning, vinter medianmaksimum afstrømning Kote i m DVR90 1: Station i m 1:2500 VASP / KMJE ProjektID : Bilag Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra højre Ø 10 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Broindløb Ø 120 cm Broudløb Ø 120 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Broindløb Ø 120 cm Broudløb Ø 120 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm

25 Hellemosebækken Terræn Højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, opmåling 2015 Kote i m DVR90 1: Station i m 1:2500 VASP / KMJE ProjektID : Bilag Rørtilløb fra højre Ø 10 cm Rørtilløb fra højre Ø 10 cm Åbent tilløb fra venstre Broindløb Broudløb Broindløb Ø 90 cm Broudløb Ø 90 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Broudløb Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 30 cm

26 Hellemosebækken Terræn Højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, opmåling 2015 Kote i m DVR90 1: Station i m 1:2500 VASP / KMJE ProjektID : Bilag Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra højre Ø 10 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Broindløb Ø 120 cm Broudløb Ø 120 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Broindløb Ø 120 cm Broudløb Ø 120 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm

27 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 44 St St VASP / LKHO ProjektID :

28 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 43 St St St St VASP / LKHO ProjektID :

29 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 42 St St St St VASP / LKHO ProjektID :

30 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 42 St St VASP / LKHO ProjektID :

31 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 41 St St St VASP / LKHO ProjektID :

32 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 41 St St VASP / LKHO ProjektID :

33 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 38 St St VASP / LKHO ProjektID :

34 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 36 St St St VASP / LKHO ProjektID :

35 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 36 St St VASP / LKHO ProjektID :

36 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 33 St St VASP / LKHO ProjektID :

37 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 32 St St VASP / LKHO ProjektID :

38 Hellemosebækken Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 Opmåling udført 2015 Bilag 3 31 St St VASP / LKHO ProjektID :