Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 Bilag 1 Redegørelse Vandløbsregulativ for Steensgaard Møllebæk Helnæs Bugt Faaborg-Midtfyn Kommune /13

16 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Rets- og plangrundlag Vandområdeplan Faaborg-Midtfyn Kommuneplan Fredning Naturbeskyttelse Natura 2000-områder Grundvand Miljøbeskyttelsesloven/Spildevand Fiskeudsætningsplaner Datagrundlag Konsekvenser af regulativet Ændringer i forhold til det tidligere regulativ Tidligere gældende forhold Nuværende forhold Kontrol af regulativet Grødeskæring Afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Bilagsfortegnelse Bilag 1.1: Konsekvensvurdering for Steensgaard Møllebæk 2/13

17 1. Indledning Særregulativet indeholder bestemmelser for vandføringsevnen og vedligeholdelsen for det enkelte vandløb. Ifølge vandløbsloven skal der udarbejdes en redegørelse, som beskriver grundlaget og konsekvenserne af regulativet. Ved udarbejdelse af særregulativet skal der ske en konkret afvejning mellem afvandings- og miljøinteresserne. Det betyder, at vandløbets fremtidige anvendelse skal fastlægges ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, som er knyttet til vandløbet. Redegørelsen for det enkelte vandløb indeholder således en beskrivelse af grundlaget for denne afvejning og en beskrivelse af vandløbets målsætning, tilstand, opland og afstrømning, eventuelle afgørelser om restaurering/regulering, fredninger mv. I redegørelsen beskrives desuden konsekvenserne af særregulativet, eksempelvis hvis der sker ændringer i regulativtype, vandføringsevne, strømrendebredder eller antal grødeskæringer mv. i forhold til det tidligere gældende regulativ. 2. Rets- og plangrundlag 2.1. Vandområdeplan Steensgaard Møllebæk er omfattet af forslag til vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, hvor miljømålene for de enkelte vandløb er fastsat. I vandområdeplanen er der bindende mål og tidsfrister for målopfyldelse, og der er fastlagt en række indsatser over for bl.a. spildevandsudledningen og de fysiske forhold i vandløbene for at nå miljømålene. Beskrivelsen omfatter et uddrag af vandområdeplanen og der henvises til vandområdeplanen for en mere udførlig beskrivelse af miljømål, indsatser mv. I vandområdeplanen er Steensgaard Møllebæk målsat som god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand i vandløb vurderes på baggrund af kvalitetselementerne: smådyrsfauna, planter og fisk. Den samlede økologiske tilstand i Steensgaard Møllebæk er vurderet til god økologisk tilstand st m og moderat økologisk tilstand på strækningen st m, på grundlag af smådyrsfaunaen. Den økologiske tilstand på baggrund af fiskebestanden er vurderet til høj økologisk tilstand. Tilstanden for plantesamfund i Steensgaard Møllebæk er ikke kendt. Vurdering af tilstanden vha. planteindekset kan anvendes for større vandløb (bundbredde større end 2 meter) 2. I basisanalysen er Steensgaard Møllebæk kategoriseret som et lille vandløb (type 1, bundbredde mindre end 2 meter) på strækningen st m og et mellemstort vandløb (type 2) på strækningen st m. Det er derfor kun muligt at anvende planteindekset på den nedre strækning af vandløbet. Den samlede vurdering på baggrund af disse kvalitetselementer er, at Steensgaard Møllebæk har målopfyldelse på st. 0 ca m og opfylder ikke målet på strækningen st m Basisanalyse for Vandområdeplaner : vandløbstypologi type 2 og type 3 3/13

18 Vandløbsmyndigheden skal vedligeholde vandløbene på en måde, så skikkelsen eller vandføringsevnen ikke ændres af hensyn til afvandingsforholdene, og samtidig udføre grødeskæringen på en måde der understøtter opfyldelsen af miljømålene. Der er ikke udpeget strækninger i Steensgaard Møllebæk med mulighed for tilskud til vandplanindsatser i forsalg til vandområdeplan Faaborg-Midtfyn Kommuneplan I Faaborg-Midtfyn Kommuneplan fastlægges de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling i byen og i det åbne land. Dette afsnit giver et uddrag af den gældende kommuneplan om rammer og retningslinjer omkring værdifulde landbrugsområder, værdifulde landskaber, geologiske interesseområder, natur m.m., som har betydning for vandløbet. Der henvises til kommuneplanen for en mere udførlig beskrivelse af de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling i byer og i det åbne land. Store dele af landskabet i kommunen er udpeget som særlige værdifulde landbrugsområder. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, som så vidt muligt skal forblive i jordbrugsmæssig drift. Steensgaard Møllebæk ligger ikke inden for denne udpegning. For at sikre, at der er plads til naturen i landbrugslandet, er der udpeget et naturnetværk bestående af særlige naturbeskyttelsesområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Vandløbene indgår som en vigtig del af et sammenhængende kommunalt netværk af naturområder. De ånære arealer på den øvre del af Steensgaard Møllebæk (ca. st m) består af lavbundsarealer (enge, moser mv.), som er udpeget som lavbundsområde for at bevare muligheden for, at arealerne kan udvikle sig til værdifuld natur eller genoprettes til vådområder. Alle lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere genopretning til vådområde eller andre naturområder. Der kan ikke gives tilladelse til konkrete bygge- og anlægsarbejder, der forhindrer genskabelse af et naturligt vandstandsniveau på lavbundsarealer, der er udpeget til at kunne genoprettes til vådområder. En strækning af Steensgaard Møllebæk (ca. st m) ligger inden for et biologisk interesseområde. Ådalen fungerer som en økologisk forbindelse, som har betydning for udbredelse og spredning af det åbne lands vilde dyreliv. De økologiske forbindelser ligger oftest på lavbundsarealer, og arealerne søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Naturområderne og de økologiske forbindelser omfatter først og fremmest skove, heder og overdrev samt lavtliggende og vandløbsnære arealer, herunder bl.a. også ådalenes skrænter. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser omfatter 3 områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven samt fredede områder, lavbundsområder og Natura 2000-områder. Udpegningen skal sikre bevaring og forbedring af naturområderne, undgå at forringe naturindholdet i naturområ /13

19 der og de mulige naturområder. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser, og inddragelse af arealer i naturområderne til formål, der kan forringe naturindholdet, skal undgås. Steensgaard Møllebæk løber langs eller gennem 3 beskyttede naturområder på følgende strækninger: ca. st m, ca. st m, ca. st m og ca. st m. Arealerne omkring Steensgaard Møllebæk (st m) er lavbundsområder. Steensgaard Møllebæk ligger inden for et udpeget landskab, der ønskes beskyttet, på strækningen ca. st m. Nye tekniske anlæg, nyt byggeri og ændringer i arealanvendelsen kan derfor kun finde sted i ganske ubetydeligt omfang, og såfremt hensynet til de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand ikke tilsidesættes. Hvor tilstanden er dårlig, bør der ske tiltag som forbedrer denne. Desuden ligger Steensgaard Møllebæk st m inden for et udpeget landskab, hvor de karaktergivende landskabstræk skal vedligeholdes, og hvor udviklingen og deraf følgende forandringer skal ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne. I kommuneplanen er der udpeget områder, hvor skovrejsning ikke er ønsket. Skovrejsning er uønsket på arealer, som støder til Steensgaard Møllebæk. Det drejer sig om kortere strækninger ved ca. st m, st m og st. 17 m. Formålet er at beskytte de landskabelige interesser og værdifuld natur, geologiske interesse områder, kulturmiljøer og fortidsminder mod at blive tilplantet med skov. I områder med særlige geologiske beskyttelsesområder skal landskabets karakter og oplevelsen af denne beskyttes. Steensgaard Møllebæk st. 0 ca m ligger inden for bevaringsværdige landskaber i Svanninge Bakker, hvor området så vidt muligt skal friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, så områdets karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes. Desuden er der et råstofinteresseområde på et areal syd for Steensgaard Møllebæk ved ca. st m. Råstofinteresseområde er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt. Her skal der ske en nærmere kortlægning af forekomsten af råstoffer og en afvejning i forhold til andre arealinteresser, inden de kan overgå til egentlige råstofområder. Hovedparten af kystlinjen i kommunen er omfattet af en kystzoneafgrænsning. Steensgaard Møllebæk ligger i hele sin udstrækning inden for beskyttelseszonen. I den kystnære zone kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og der tages særlige landskabelige hensyn Fredning Steensgaard Møllebæk er ikke omfattet af en fredning Naturbeskyttelse Steensgaard Møllebæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 i hele sit forløb, hvilket betyder, at ændringer i vandløbets åbne forløb kun må ske med tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Der er udpeget 3 beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelsesloven langs Steensgaard Møllebæk på flere delstrækninger. Flere arealer langs Steensgaard Møllebæk er beskyttet som eng: st. ca m på vandløbets venstre side, st m på begge sider af vandløbet undtaget de nederste ca. 80 m, hvor kun højre side er udpeget, st m på begge sider af vandløbet og st m på arealer langs vandløbets højre side. 5/13

20 På begge sider af vandløbet er der et beskyttet overdrev: st m. Desuden løber vandløbet gennem 2 naturbeskyttede søer (st. ca m og st m). På begge sider af vandløbet er en beskyttet strandeng på st m. For en nærmere oversigt over hvilke arealer, som er udpeget som beskyttet natur efter 3 i naturbeskyttelsesloven henvises til Miljøportalens Arealinformation 4. De nederste ca. 350 m af vandløbet inden udløb i Helnæs Bugt er omfattet af strandbeskyttelseszonen naturbeskyttelseslovens 15. Denne zone skal friholdes for byggeri, anlæg, beplantning og andre indgreb. Indgreb kan dog finde sted, hvis formålet er at forbedre naturkvaliteten eller offentlighedens adgang til kysten, men forudsætter en godkendelse Natura 2000-områder Natura 2000-områder omfatter et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Steensgaard Møllebæk ligger ikke inden for eller i umiddelbar nærhed af et Natura 2000-område Grundvand Steensgaard Møllebæk ligger inden for et særligt drikkevandsområde på strækningen st m, mens den nedre del af vandløbet (st m) ligger inden for et almindeligt drikkevandsområde. Grundvand oppumpes til forskellige formål, og denne vandindvinding har stor betydning for vandføringen i vandløb. Ved ansøgning om vandindvinding skal der foretages en individuel vurdering af indvindingens effekt på vandløbenes økologiske kvalitet (smådyr, planter og fisk). GEUS er ved at udvikle en model til at beregne og forudsige effekten af en ny/øget vandindvinding på afstrømningen og vigtige vandføringsvariable og derved effekt på biologiske indeks Miljøbeskyttelsesloven/Spildevand Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. Af 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I denne forbindelse skal den hydrauliske belastning af 4 6/13

21 vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. For en mere detaljeret oversigt over udledninger til vandløb henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes Spildevandsplan Fiskeudsætningsplaner Vandløbene i Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af udsætningsplan udarbejdet af DTU Aqua: Udsætningsplan for Fynske vandløb (inkl. Ærø og Langeland), Distrikt 09 vandløbssystem 1-58, Distrikt vandløbssystem Udgivet Figur 1: Oversigt fra udsætningsplan. I planen er beskrevet de fysiske forhold i vandløbet. Vandløbene er blevet gennemgået i 2008, og i den følgende tekst er et kort uddrag fra beskrivelsen i planen. Steensgaard Møllebæk har gode fysiske forhold med en god strøm og bundsubstrat af grus og sten på den øvre strækning nedstrøms Østerbyvej. Der er etableret ca. 20 gydebanker og der blev konstateret en høj tæthed af yngel, og det vurderes derfor, at der ikke er et udsætningsbehov. På strækningen fra Stenbækvej til Steensgaard er der varierende fysiske forhold, idet der er delstrækninger, hvor vandløbet er kanalagtig med blød bund og kun få skjul. På andre strækninger er der spredt forekomst af grus, og de fysiske forhold bliver bedre ned mod Steensgaard. Der fundet en pæn tæthed af yngel, og det vurderes, at der heller ikke er udsætningsbehov på denne strækning. Faaborg-Midtfyn Kommune var ved at foretage en restaurering af Steensgaard Møllebæk på strækningen fra voldgraven ved Steensgaard til Præstevænget ved undersøgelsestidspunktet, så denne strækning er ikke blevet undersøgt. (Kommunen har udført denne restaurering i 2008) /13

22 Fra Assensvej til udløbet er der en del grus med stort indhold af sand. Her blev også fundet en stor tæthed af yngel, og det vurderes at der ikke er udsætningsbehov. Ifølge udsætningsplanen er der således generelt ikke noget udsætningsbehov i Steensgaard Møllebæk. 3. Datagrundlag Til brug for en vurdering af de naturmæssige, miljømæssige og afvandingsmæssige konsekvenser i forbindelse med udarbejdelsen af et regulativ, er det nødvendigt at foretage en del tekniske beregninger og vurderinger. Der er foretaget en opmåling af Steensgaard Møllebæk i vinteren 2014/2015. Der er opmålt tværprofiler for hver ca. 0 m samt før og efter broer og rørbroer. Derudover er der opmålt broer, rørbroer, styrt og stemmeværker, åbne tilløb og synlige rørtilløb, skalapæle samt andre forhold (eksempelvis krydsninger) ved vandløbet. Det topografiske opland for vandløbet er beregnet ved hjælp af den topografiske højdemodel og ses på tabel 1. Tabel 1. Oplandsarealer for Steensgaard Møllebæk Station [m] Oplandsareal (km 2 ) Bemærkning St. 0 7,32 Rørudløb St , Afløb fra Bolsmose St. 751,03 St. 2593, Start voldanlæg ved Steensgård St ,37 Slut voldanlæg ved Steensgård St ,51 Tilløb St ,92 St , Udløb i Helnæs Krog 4. Konsekvenser af regulativet 4.1. Ændringer i forhold til det tidligere regulativ Tidligere gældende forhold I tidligere gældende regulativ blev Steensgaard Møllebæk på delstrækninger st m, st m og st m vedligeholdt på grundlag af en fastlagt geometrisk skikkelse. Kravet til vandløbets geometriske skikkelse ansås for at være overholdt, hvis den faktiske vandføringsevne ikke var ringere end den vandføringsevne, som de fastlagte dimensioner tilsikrede. Denne form for regulativ kaldes også en teoretisk skikkelse. 8/13

23 På strækningerne st m, st m og st m blev vandløbet vedligeholdt med henblik på at sikre, at vandløbet henlå i en naturlig tilstand (regulativtypen: naturvandløb). Vedligeholdelsen af vandløbsstrækningerne skulle ske på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne bestemt ved den regulativopmåling, der lå til grund for regulativet. Der var således ikke fastlagt en geometrisk skikkelse. Igennem Steensgaard Gods voldanlæg st m blev Steensgaard Møllebæk vedligeholdt som privat strækning uden krav til vandføringsevne eller fastlagt skikkelse. I 2008 blev der gennemført et projekt for etablering af faunapassage tre steder i Steensgaard Møllebæk ved Steensgaard Gods. Blandt andet blev der skabt faunapassage i Steensgaard Møllebæk ved Stampemølle ca. st m ved at genslynge vandløbet ca. 480 m, hvorved vandløbet blev forlænget med ca. 0 m Nuværende forhold Regulativtypen naturvandløb uden fastlagt krav skikkelse eller nærmere beskrevet vandføringsevne er ikke hensigtsmæssig i henhold til vandløbsloven, og anvendes derfor ikke længere. Ifølge en udtalelse fra Folketingets ombudsmand 6 skal der i regulativet for et offentligt vandløb være faste krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Der skal således i regulativet stilles faste krav til vandløbets skikkelse, dvs. være faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg, eller til vandløbets vandføringsevne. I nærværende regulativ vedligeholdes disse strækninger efter en teoretisk skikkelse. Ved udarbejdelse af den teoretiske skikkelse er der for strækninger med regulativtypen naturvandløb taget udgangspunkt i de faktiske forhold opmålt i vinteren 2014/2015. Bestemmelserne for den tidligere teoretiske skikkelse fra regulativet fra 2006 er videreført i nærværende regulativ på de øvrige strækninger. Den del af Steensgaard Møllebæk, der løber gennem Steensgaard Gods vedligeholdes af godset, og en teoretisk skikkelse er udarbejdet for de strækninger af vandløbet, der ikke løber i selve voldanlægget. Restaureringsprojekterne nedstrøms voldgraven ved Steensgaard og ved Stampemølle er godkendt af Faaborg-Midtfyn Kommune og indarbejdes i nærværende regulativ. Her er bundbredder og faldforhold og anlæg angivet i projektet. Da længden af Steensgaard Møllebæk er forøget pga. restaureringsprojektet ved Stampemølle, er Steensgaard Møllebæks stationering ændret i forhold til det tidligere regulativ, så den svarer til den opmålte stationering. En oversigt over ændring af stationering samt et overblik over ændringer i regulativtype ses på tabel 2. Steensgaard Møllebæks fastlagte teoretiske skikkelse fremgår af særregulativets kapitel 4.3. Tabel 2. Oversigt over ændring i stationering, grundlag for teoretisk skikkelse og godkendelsesdato Strækning Strækning Grundlag for den Bemærkning 6 Udtalelse af 17. april 2001 fra Folketingets ombudsmand 9/13

24 Tidligere station [m] Ny station [m] teoretiske skikkelse Opmåling fra 2014/ Regulativ for kommunevandløb i Helnæs Bugt s opland, 2006 Godkendt af Faaborg Kommune, 5. december Opmåling fra 2014/ Voldanlæg ved Steensgaard Gods Godkendelse til Vandløbsrestaurering i Møllebæk ved Steensgaard Godkendelse og dispensation til vandløbsrestaurering i Steensgaard Møllebæk og Bøllebækken Godkendt af Faaborg- Midtfyn Kommune Godkendt af Faaborg- Midtfyn Kommune d. 19. juni Opmåling fra 2014/ Regulativ for kommunevandløb i Helnæs Bugt s opland, 2006 Godkendt af Faaborg Kommune, 5. december Kontrol af regulativet Såfremt der anvendes mejekurv på strækningerne st m og st. 4.5 m til udløb i efteråret gennemgår vandløbsmyndigheden ved den første grødeskæring. Som beskrevet i fællesregulativet foretager vandløbsmyndigheden kontrolopmåling eller pejling af om Steensgaard Møllebæks skikkelse og vandføring er overholdt hvert. år eller på baggrund af konkrete henvendelser til vurdering af oprensningsbehov. Såfremt opmålingen eller pejlinger viser, at der er konstaterede aflejringer på mere end cm over en længere sammenhængende strækning, foretages vandspejlsberegning i forhold til Steensgaard Møllebæks teoretiske skikkelse angivet i tabel 1 i særregulativet. Vandløbet skal oprenses, hvis det beregnede vandspejl for opmålingen ligger mere end cm over det beregnede vandspejl for den teoretiske skikkelse. Sammenligningen kan ske ved afbildning af de beregninger i et længdeprofil. Vandspejlsberegningerne gennemføres med henblik på at vurdere vandløbets tilstand i to forskellige afstrømningssituationer i den grødefri periode (vinterperiode): 1. Lille afstrømning= l/s/km 2 2. Stor afstrømning = 40 l/s/km 2 Disse to afstrømningssituationer er valgt, da de er repræsentative for et vandspejl i henholdsvis den nedre del af den teoretiske skikkelse og den øvre del af den teoretiske skikkelse, så vandføringsevnen i hele vandløbsprofilet bliver kontrolleret. /13

25 Til beregningerne anvendes der et teoretisk Manningtal på 20. Det anvendte Manningtal er således en teoretisk værdi, der kunne forekomme i vandløbet i den grødefri periode. Det er ikke vigtigt i forbindelse med kontrolberegningerne, hvilken værdi af Manningtallet, der konkret anvendes, men at der anvendes det samme Manningtal ved beregninger for såvel de faktiske forhold som for de regulativfastsatte dimensioner. Ved at gennemføre en beregning på disse to afstrømningssituationer kontrolleres, om vandløbets faktiske vandføringsevne er lige så god som i det teoretiske vandløb med de dimensioner, der fremgår af dimensionsskemaet i særregulativet. Vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger beregnes for de opmålte dimensioner og dimensionerne i det teoretiske profil. En sammenligning af vandføringsevnen i det teoretiske vandløb og det opmålte vandløb foregår på den måde, at koterne til de beregnede vandspejl findes og afbildes. Eventuel opgravning udføres som udgangspunkt i det omfang, der medfører, at vandspejlsniveauet i vandløbet sænkes til vandspejlsniveauet i det teoretiske vandløb, og der må maksimalt oprenses til cm under bund, dog ikke ved fast bund. Med bestemmelserne er der taget hensyn til de naturlige variationer, som vandløbets vandføringsevne undergår, således at hyppige og unødvendige opgravninger undgås Grødeskæring Vandløbsmyndigheden over en årrække erfaret, at grødeskæring skal foretage i maj måned. Grøden slås fortrinsvis med skånsomme redskaber i form af motoriseret håndredskaber for at sikre de miljømæssige forhold, men slåning med mejekurv har været nødvendig på delstrækninger pga. forekomst af mange stivstænglet plantearter som f.eks. Tagrør. Sandfanget i st m (ny station) oprenses med maskine. Strømrenden har været varierende med bredder på 0,5-0,6 m og 0,6-0,8 m på de tidligere naturstrækninger og 0,8-1,0 m og 0,9-1,2 m på strækningerne med en teoretisk skikkelse. På den restaurerede strækning st (ny station) m skæres der ikke grøde jf. godkendt restaureringsprojekt fra Vandløbet gennemgås dog for nedfaldne træstammer m.m. Vedligeholdelsen af voldanlægget udføres af Steensgård Gods af kulturhistoriske hensyn. I nærværende regulativ bibeholdes grødeskæring 1 gang om året i perioden 1. maj til 30. juni. Erfaringer har vist, at det er nødvendigt at skære med mejekurv på strækningerne st m og st. 4.5 m til udløb (ny station) pga. dueurt og tagrør og andre stivstænglet planter. Vandløbsbunden er desuden blød og på enkelte strækninger meget dyb, og det er derfor ikke muligt at gå i vandløbet. Skæring med maskine foretages i perioden 1. august til 31. oktober. Der åbnes op for at grødeskæring med maskine erstattes med håndredskaber af miljømæssige hensyn, i så fald skal der skæres to gange om året henholdsvis 1. maj til 30. juni og 1. august til 31. oktober. Strømrendebredderne ensrettes til at være 0,8-1,0 m på strækningerne, hvor der skæres med mejekurv og 0,6-0,8 m på strækningerne, hvor der anvendes håndredskaber. Den restaurerede strækning skæres fortsat ikke, men gennemgås hvert år for at fjerne nedfaldne træer, grene m.m., der kan påvirke de afvandingsmæssige forhold. Dog skæres brinken med håndredskaber på strækningen st m (ny station) for bekæmpelse af Rød Hestehov og fjernelse af brombærkrat. /13

26 4.4. Afvandingsmæssige konsekvenser For at sikre at de afvandingsmæssige forhold ikke forbedres, men heller ikke forringes i forhold til tidligere regulativ fra 2006, og de faktiske opmålte forhold på de tidligere naturvandløbs strækninger, er der foretaget vandspejlsberegninger til vurdering af konsekvenserne af regulativet. Ved beregningerne er der anvendt de oplandsarealer, der fremgår af tabel 1, og der er anvendt en afstrømning på henholdsvis og 40 l/s/km 2, svarende til en stor og lille afstrømning, som beskrevet i ovenstående kapitel, samt et teoretisk Manningtal på 20. Resultatet af vandspejlsberegningerne er beskrevet i tabel 3 og ses på længdeprofil på bilag 1.1. Tabel 3. Oversigt over konsekvensvurdering ved sammenligning af beregnede vandspejl for en lille og stor afstrømning ved regulativdimensioner og opmålingen. Strækning Tidligere Station [m] Grundlag for den teoretiske skikkelse Opmåling fra 2014/5015 Ved Afløb fra Bolsmose anvendes regulativ bundkote for afløbet ved udløbet til Steensgaard Møllebæk fra 2005 samt opmåling af Steensgaard Møllebæk fra 1989, der også var regulativgrundlag i Regulativ for kommunevandløb i Helnæs Bugt s opland, 2006 Konsekvensvurdering sammenligning af beregnede vandspejl ved lille og stor afstrømning for regulativ dimensioner og opmåling Vandspejl er sammenfaldne ved begge afstrømningssituationer. Undtaget st m og st m, hvor de beregnede vandspejl for regulativet ligger mindre end 5 cm over det beregnede vandspejl for opmålingen. Den beskedne vandspejlsforskel vurderes ikke at have afvandingsmæssige konsekvenser. Ved afløb fra Bolsmose ligger det beregnede vandspejl fra opmålingen 2014/2015 højere end det beregnede vandspejl for regulativet, da regulativet er tilpasset udløbskote fra Afløb fra Bolsmose i regulativ fra Ingen ændring i forhold til tidligere regulativ, og derfor ingen afvandingsmæssige konsekvenser Opmåling fra 2014/2015 På strækningen st ligger det beregnede vandspejl for regulativet mindre end 5 cm over det beregnede vandspejl for opmålingen. Dette skyldes, at regulativbundkoten er fastlagt ud fra flere gydebanker på denne strækning. Fra st m til st m er de to vandspejl stort set sammenfaldne. Vandspejlene er desuden stuvningspåvirket pga. stemmeværk på Steensgaard Gods i st m. Der er ingen større afvandingsmæssige interesser i området, da de ånære arealer fortrinsvis anvendes til græsning. Regulativet vurderes ikke at have negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold Voldanlæg ved Steensgaard Gods Vandløbet løber gennem voldanlægget og vandstanden i vandløbet er på denne strækning i fastlagt af stemmeværket. /13

27 Strækning Tidligere Station [m] Grundlag for den teoretiske skikkelse Godkendelse til Vandløbsrestaurering i Møllebæk ved Steensgaard Godkendelse og dispensation til vandløbsrestaurering i Steensgaard Møllebæk og Bøllebækken Konsekvensvurdering sammenligning af beregnede vandspejl ved lille og stor afstrømning for regulativ dimensioner og opmåling Reguleringsprojektet er vedtaget og dimensionerne er videreført i det nye regulativ. Vandspejl er sammenfaldne ved begge afstrømningssituationer Reguleringsprojektet er vedtaget og dimensionerne er videreført i det nye regulativ. Det beregnede vandspejl for regulativet ligger op til 25 cm højere end det beregnede vandspejl for opmålingen. Det skyldes, at regulativbundbredden er fastlagt til 0,5 m, som angivet i restaureringsprojektet, mens bundbredden i opmålingen er op til 1,0 m. De afvandingsmæssige forhold i regulativet svarer til det, som er beskrevet i projektet Opmåling fra 2014/5015 De beregnede vandspejl er sammenfaldne ved begge afstrømningssituationer for både regulativdimensioner og for opmålingen. Undtaget herfra er st m, hvor det beregnede vandspejl for regulativet ligger op til 20 cm højere end det beregnede vandspejl for opmålingen. Dette skyldes, at regulativbundkoten er fastlagt under hensyntagen til overkanten på de gydebanker, der blev opmålt. De tilstødende ånære arealer anvendes til græsning med 3 eng på højre side, og er ellers dækket af skov. Vandspejlsforskellen vurderes ikke at have negativ indflydelse på de afvandingsmæssige forhold Regulativ for kommunevandløb i Helnæs Bugt s opland, 2006 Ingen ændring i forhold til tidligere regulativ, og derfor ingen afvandingsmæssige konsekvenser. Ændringen i grødeskæring i forhold til anvendelse af mejekurv på strækningerne st m og st m (ny station) er indført for at fjerne stivstænglet plantearter og sikre afvandingen. På resten af vandløbet skæres stadig med håndredskaber ved samme termin som hidtil. Strømrenden ensrettes og tilpasses anvendelse af mejekurv. Ændringerne i grødeskæring vurderes ikke at have negative afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Den teoretiske skikkelse for Steensgaard Møllebæk er tilpasset de faktiske forhold fastlagt ud fra opmålingen 2014/2015 på tidligere natur-strækninger under hensyntagen til forekomsten af gydebanker og fast bundmateriale af hensyn til vandløbets fisk og dyreliv. Det vurderes derfor, at den teoretiske skikkelse ikke har negativ konsekvenser for miljøet. Der sættes ind over for stivstænglet plantearter som f.eks. Tagrør og overfor Rød Hestehov for at give plads til langsomt voksende plantearter og dermed en større artsdifferentiering. Bekæmpelse af Rød Hestehov vil ligeledes mindske erosion af brinkerne og sandudvaskning til vandløbet. Der åbnes op for at mejekurv kan erstattes med skæring med håndredskaber såfremt det sker 2 gange om året, hvis det er økonomisk muligt. Dette vil have positiv indflydelse på miljøet. Ændringerne i grødeskæring vurderes ikke at have negative konsekvenser for de miljømæssige forhold. 13/13

28 Steensgaard Møllebæk Regulativbund 2016 Terræn højre, 2014/2015 Terræn venstre, 2014/2015 Dybeste punkt i profil, 2014/2015 Ber. vsp., regulativ 2016, stor afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, stor afstrømning Ber. vsp., regulativ 2016, lille afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, lille afstrømning Bilag 1-1 Kote i m DVR90 1: Broudløb Skalapæl nr.? i højre. 0 cm. Skalapæl nr.? i højre. Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Broindløb Ø 80 cm Broudløb Ø 80 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra venstre Ø 25 cm Station i m 1: VASP / KMJE ProjektID :

29 Steensgaard Møllebæk Regulativbund 2016 Terræn højre, 2014/2015 Terræn venstre, 2014/2015 Dybeste punkt i profil, 2014/2015 Ber. vsp., regulativ 2016, stor afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, stor afstrømning Ber. vsp., regulativ 2016, lille afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, lille afstrømning Bilag 1-1 Kote i m DVR90 1: Broindløb Ø 80 cm Broudløb Ø 80 cm Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 9 cm Åbent tilløb fra højre Broindløb Broudløb Broindløb Broudløb Broindløb Broudløb Station i m 1:2500 VASP / KMJE ProjektID :

30 Steensgaard Møllebæk Regulativbund 2016 Terræn højre, 2014/2015 Terræn venstre, 2014/2015 Dybeste punkt i profil, 2014/2015 Ber. vsp., regulativ 2016, stor afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, stor afstrømning Ber. vsp., regulativ 2016, lille afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, lille afstrømning Bilag 1-1 Kote i m DVR90 1: Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 35 cm Rørtilløb fra venstre Ø 30 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø cm Broindløb Rørtilløb fra højre Ø cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø cm Skalapæl nr.? i højre. 0 cm. Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra højre Ø cm Rørtilløb fra venstre Ø 9 cm Rørtilløb fra venstre Ø 17 cm VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500

31 Steensgaard Møllebæk Regulativbund 2016 Terræn højre, 2014/2015 Terræn venstre, 2014/2015 Dybeste punkt i profil, 2014/2015 Ber. vsp., regulativ 2016, stor afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, stor afstrømning Ber. vsp., regulativ 2016, lille afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, lille afstrømning Bilag 1-1 Kote i m DVR90 1: Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø cm Skalapæl nr.? i højre. Skalapæl nr.? i højre. 0 cm. Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Broindløb Ø 80 cm Broudløb Ø 80 cm Rørtilløb fra højre Ø 60 cm Station i m 1:2500 VASP / KMJE ProjektID :

32 Steensgaard Møllebæk Regulativbund 2016 Terræn højre, 2014/2015 Terræn venstre, 2014/2015 Dybeste punkt i profil, 2014/2015 Ber. vsp., regulativ 2016, stor afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, stor afstrømning Ber. vsp., regulativ 2016, lille afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, lille afstrømning Bilag 1-1 Kote i m DVR90 1: Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Broindløb Ø 90 cm Broudløb Ø 95 cm Rørtilløb fra venstre Ø 16 cm Broindløb Ø 95 cm Broudløb Ø 95 cm Rørtilløb fra højre Ø 30 cm Styrt Styrt Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Åbent tilløb fra venstre VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500

33 Steensgaard Møllebæk Regulativbund 2016 Terræn højre, 2014/2015 Terræn venstre, 2014/2015 Dybeste punkt i profil, 2014/2015 Ber. vsp., regulativ 2016, stor afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, stor afstrømning Ber. vsp., regulativ 2016, lille afstrømning Ber. vsp., opmåling 2014/15, lille afstrømning Kote i m DVR90 1: VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500 Bilag Åbent tilløb fra højre Rørtilløb fra højre Ø 9 cm Rørtilløb fra højre Ø cm Broindløb Broudløb Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø cm Rørtilløb fra venstre Ø 18 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Broudløb

34 Steensgaard Møllebæk Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil 2014/2015 Kote i m DVR90 1: Station i m 1:2500 VASP / KMJE ProjektID : Bilag Broudløb Skalapæl nr.? i højre. 0 cm. Skalapæl nr.? i højre. Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Broindløb Ø 80 cm Broudløb Ø 80 cm Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra venstre Ø 25 cm

35 Steensgaard Møllebæk Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil 2014/2015 Kote i m DVR90 1: VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500 Bilag Broindløb Ø 80 cm Broudløb Ø 80 cm Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 9 cm Åbent tilløb fra højre Broindløb Broudløb Broindløb Broudløb Broindløb Broudløb

36 Steensgaard Møllebæk Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil 2014/2015 Kote i m DVR90 1: VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500 Bilag Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 35 cm Rørtilløb fra venstre Ø 30 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø cm Broindløb Rørtilløb fra højre Ø cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø cm Skalapæl nr.? i højre. 0 cm. Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Rørtilløb fra højre Ø cm Rørtilløb fra venstre Ø 9 cm Rørtilløb fra venstre Ø 17 cm

37 Steensgaard Møllebæk Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil 2014/2015 Kote i m DVR90 1: VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500 Bilag Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø cm Skalapæl nr.? i højre. Skalapæl nr.? i højre. 0 cm. Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Broindløb Ø 80 cm Broudløb Ø 80 cm Rørtilløb fra højre Ø 60 cm

38 Steensgaard Møllebæk Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil 2014/2015 Kote i m DVR90 1: VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500 Bilag Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Broindløb Ø 90 cm Broudløb Ø 95 cm Rørtilløb fra venstre Ø 16 cm Broindløb Ø 95 cm Broudløb Ø 95 cm Rørtilløb fra højre Ø 30 cm Styrt Styrt Broindløb Ø 0 cm Broudløb Ø 0 cm Åbent tilløb fra venstre

39 Steensgaard Møllebæk Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil 2014/2015 Kote i m DVR90 1: VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:2500 Bilag Åbent tilløb fra højre Rørtilløb fra højre Ø 9 cm Rørtilløb fra højre Ø cm Broindløb Broudløb Åbent tilløb fra venstre Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø cm Rørtilløb fra venstre Ø 18 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb Broudløb

40 17 St St VASP / KMJE ProjektID :

41 16 St St St VASP / KMJE ProjektID :

42 15 St St St VASP / KMJE ProjektID :

43 14 St St St VASP / KMJE ProjektID :

44 13 St St Skala 1:0 14 St VASP / KMJE ProjektID :

45 13 St St St Skala 1:0 VASP / KMJE ProjektID :

46 St St St VASP / KMJE ProjektID :

47 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

48 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

49 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

50 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

51 St. 32 St St. 93 St St VASP / KMJE ProjektID :

52 St St St VASP / KMJE ProjektID :

53 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

54 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

55 St St VASP / KMJE ProjektID :

56 13 St St Skala 1: St St Skala 1: VASP / KMJE ProjektID :

57 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

58 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

59 14 St St VASP / KMJE ProjektID :

60 15 St VASP / KMJE ProjektID :

61 15 St VASP / KMJE ProjektID :

62 13 St St St St VASP / KMJE ProjektID :

63 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

64 13 St St VASP / KMJE ProjektID :

65 St St Skala 1:0 VASP / KMJE ProjektID :

66 14 St St VASP / KMJE ProjektID :

67 St Skala 1:0 St VASP / KMJE ProjektID :

68 St St St St St VASP / KMJE ProjektID :

69 St St St St St St VASP / KMJE ProjektID :

70 St St St St St VASP / KMJE ProjektID :

71 9 St St Skala 1:0 8 St VASP / KMJE ProjektID :

72 8 St St St VASP / KMJE ProjektID :

73 8 St St St St VASP / KMJE ProjektID :

74 8 St St VASP / KMJE ProjektID :

75 6 St St VASP / KMJE ProjektID :

76 7 St St VASP / KMJE ProjektID :

77 6 St St VASP / KMJE ProjektID :

78 5 St St St VASP / KMJE ProjektID :

79 5 St St VASP / KMJE ProjektID :

80 5 St St VASP / KMJE ProjektID :

81 3 St St St VASP / KMJE ProjektID :

82 3 St St St VASP / KMJE ProjektID :

83 3 St St VASP / KMJE ProjektID :

84 4 St St Skala 1:0 VASP / KMJE ProjektID :

85 2 St St VASP / KMJE ProjektID :

86 2 St St St VASP / KMJE ProjektID :

87 2 St St St VASP / KMJE ProjektID :

88 2 St St St Skala 1:0 1 1 St St VASP / KMJE ProjektID :

89 1 St St St VASP / KMJE ProjektID :

90 1 St St St VASP / KMJE ProjektID :