Bilag 1. Redegørelse for regulativ for Hammerum Bæk. Herning Kommune. Redegørelse - Regulativ for Hammerum Bæk /20

Transkript

1 Bilag 1 Redegørelse for regulativ for Hammerum Bæk Herning Kommune 2016 Redegørelse - Regulativ for Hammerum Bæk /20

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Lov og grundlag De miljømæssige krav til vandløbet Kommuneplan i relation til natur, jordbrug, landskab og kultur Landskab og jordbrug Lavbundsarealer Kulturhistorie Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000-områder Grundvand Spildevandsplan Råstofplan Miljøbeskyttelsesloven Planer for fiskepleje Lov om okker Beskrivelse af vandløbet Arealanvendelse Tidligere reguleringer/restaureringer Datagrundlag Opmåling Karakteristiske afstrømninger Oplande Fastlæggelse af teoretisk skikkelse Ændringer i forhold til tidligere regulativ Vedligeholdelse Grødeskæringsperiode Grødeskæringsmetode Netværksskæring Strømrendeskæring Beplantning Ændringer i forhold til tidligere regulativ Kontrol og oprensning Ændringer i forhold til tidligere regulativ Konsekvens af regualtivrevision /20

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Længdeplot med opmåling 2014, regulativbund 1996 (inkl. godkendte projekter) samt regulativbund Bilag 2: Længdeplot med beregnede vandspejl for hhv. regulativ 1996 (inkl. godkendte projekter) og regulativ /20

4 1 INDLEDNING Ved udarbejdelse af nye regulativer for offentlige vandløb skal der redegøres for det lovgrundlag og de planer (f.eks. kommuneplan og vandområdeplan), som danner grundlag for regulativet 1. Der skal ligeledes redegøres for, hvilke konsekvenser det nye regulativ har for de afvandingsmæssige og miljømæssige forhold i vandløbet. Regler for udarbejdelse af regulativer er beskrevet i vandløbsloven. Her er det fastsat, at vandløb skal vedligeholdes, så afvandingsevnen ikke forringes. Dog skal vedligeholdelsen af vandløbene (f.eks. grødeskæring) sikre, at de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten også tilgodeses. Vandløbets miljømæssige krav er fastsat i de nationale vandområdeplaner. Som konsekvens af loven skal reglerne om vandløbets fremtidige anvendelse således fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet både miljømæssigt og afvandingsmæssigt. De planer og love, som har betydning for kommunens forvaltning af vandløbene, er uddybet i denne redegørelse, og konsekvenserne er beskrevet. På og i Hernings Kommunes kommuneplan er det muligt at få et uddybende overblik over, hvilke forhold, der er gældende for vandløbet. 2 LOV OG GRUNDLAG 2.1 De miljømæssige krav til vandløbet Hammerum Bæk er omfattet af vandområdeplan for Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord i vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Vandområdeplanen indeholder miljømål for kystområder, søer og vandløb og har derfor også indflydelse på vandløbsregulativerne. I vandområdeplan fremgår det, at Hammerum Bæk har miljømålet god økologisk og kemisk tilstand. Vandområdeplanen indeholder også udpegninger af indsatser, som skal forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Det er f.eks. fjernelse af faunaspærringer og restaureringer af vandløbene ved f.eks. gensnoning. Om miljømålet er opfyldt for vandløbene i vandområdeplan er fastsat ud fra artssammensætningen af de smådyr, der lever i vandløbet samt krav til vandløbsplanter og fisk. Hvis bare en af de tre parametre ikke opfylder kravene til miljømålet, så siger man, at vandløbets miljømål ikke er opfyldt. Artsammensætningen af smådyr i vandløbet bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Man må dog ikke forringe vandløbets tilstand: Så hvis faunaklassen f.eks. er 6, bibeholdes dette som miljømål. 1 Vandløbslovens 2 4/20

5 Miljømålet i forhold til vandplanter bedømmes ud fra Dansk Vandløbs Plante Indeks (DVPI). Her beregnes et indeks på baggrund af en liste over de registrerede vandplanter samt deres dækningsgrader. I forhold til fisk er der udviklet to indeks. Indeksene beregnes på grundlag af registrering af bl.a. forekomsten af en fiskeart, hvor mange fisk der er, andelen af intolerante fiskearter samt fiskearter med forskellig levevis mht. gydning og føde. Hammerum Bæk er i vandområdeplanen fastsat til at skulle opnå en god økologisk tilstand med DVFI på 5 eller derover. I vandområdeplanen skal vandløbet yderligere opnå en god økologisk tilstand i forhold til fisk og vandplanter (se oversigt i tabel 1). Miljøtilstanden for Hammerum Bæk fremgår af tabel 1: Kvalitetsparameter Strækning (station) Aktuel tilstand Smådyrsfauna m Moderat økologisk tilstand V Vandplanter m Ukendt tilstand Fisk m Ukendt tilstand Tabel 1: Miljøtilstand for Hammerum Bæk i forhold til smådyrsfauna, vandplanter og fisk. Kilde: Vandområdeplan Hammerum Bæk har således ikke målopfyldelse, da der er moderat økologisk tilstand i forhold til smådyr. Der er ikke udpeget indsatser i henhold til vandområdeplan I vandområdeplan er tidsfristen for målopfyldelse i vandløbet udskudt. Målopfyldelsen er udskudt, da det vurderes, at alle de nødvendige forbedringer i vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 2021, da der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for fristen. 2.2 Kommuneplan i relation til natur, jordbrug, landskab og kultur I Herning Kommunes kommuneplan 2 fastlægges de overordnede rammer, mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling i byen og i det åbne land. Kommuneplanen omfatter beskrivelser af værdifulde landbrugsområder og landskaber, udpegede lavbundsområder og kulturhistorie. 2 Kommuneplan , vedtaget d. 3. juni /20

6 2.2.1 Landskab og jordbrug Hammerum Bæk løber i en grøn kile mellem byerne Hammerum, Birk, Gjellerup og Herning. Vest for Gjellerup og syd for Lund Gårde og Gjellerup Lund er landskabet udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde, som så vidt muligt skal forblive i jordmæssig drift. Det samme område er ligeledes udpeget til særligt værdifuldt landskabsområde dvs. der er særlige landskabelige værdier, som primært giver visuelle oplevelser f.eks. terrænet, beplantningen eller kulturhistorien. Der skal tages særlig hensyn til landskabelige værdier i planlægning og administration af landskabet, og det vurderes, hvorvidt nye tiltag vil ændre, forstyrre eller kan indpasses i det givne landskab. Området mellem Gjellerup og Hammerum langs vandløbet mellem Frølundvej og Ny Gjellerupvej er udpeget til særligt værdifuldt grøn areal, som omfatter grønne områder med rekreativ værdi i nærheden af byen. Området ved golfbanen og langs Midtjyske Motorvej er en del af et større udpeget område omkring Herning, hvor kommunen gerne vil beskytte og sikre vilde dyr, planter og naturtyper i kommunen og skabe et sammenhængende naturnetværk. Bynære natur vil som regel være de mest benyttede områder til rekreative aktiviteter Lavbundsarealer De nederste ca m af Hammerum Bæk på vest siden af Midtjyske Motorvej løber i udpeget lavbundsområde, se figur 1. Det betyder, at man vil bevare muligheden for, at arealerne kan udvikle sig til værdifuld natur eller genoprettes til vådområder. Kommuneplanen har fokus på våde enge som rensningsanlæg for næringsstofferne i vandløbssystemerne. Der kan ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg i lavbundsområderne, som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes i lavbundsarealerne, der er udpeget som potentielt egnede til genopretning af vådområder. Arealerne kan ikke dyrkes, men skal gerne anvendes til høslet og/eller afgræsses. Hele Hammerum Bæk ligger ligeledes i okkerpotentielt område og er klassificeret som Klasse 1 på den øvre del øst for motorvejen, hvilket betyder at der er stor risiko for okkerudledning, og Klasse 2 på den nedre del vest for motorvejen, hvilket betyder at der er middel risiko for okkerudledning 3. Der er dog ikke udpeget indsatser over for okker ved f.eks. etablering af okkerbassiner i vandområdeplan /20

7 Figur 1. Udpegede lavbundsarealer (lilla polygon) langs Hammerum Bæk samt okkerpotentielle områder (grå polygone), Kilde: Kommuneplan Kulturhistorie Syd for Hammerum Bæk i den vestlige del af Hammerum er der udpeget et område som kulturhistorisk areal (lokalitet nr ). Området ligger i en ældre udstykning af byen og menes at indeholde rester af romertids gravpladser fra jernalderen. Der er ikke udpeget fortidsminder i nærheden af vandløbet eller dets ådal. 2.3 Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000-områder Langs Hammerum Bæk findes mindre områder, der er udpeget som beskyttede moser og søer. Langs motorvejen er der udpeget et beskyttet moseområde. Sydvest for krydset mellem Midtjyske Motorvej, Lundvej og Viborgvej er der en større beskyttet sø. De udpegede områder fremgår af figur 2. Hele Hammerum Bæk er udpeget som beskyttet vandløb i naturbeskyttelsesloven. De naturarealer, der ligger inden for udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder, er stadig beskyttet på lige fod med de naturområder, der ligger udenfor. 7/20

8 Figur 2: Oversigt over beskyttet vandløb, mose og sø langs Hammerum Bæk. Kilde: Danmarks Miljøportal, Der findes ingen fredede områder eller Natura2000 områder i eller i nærheden af Hammerum Bæk. 2.4 Grundvand I de nationale vandområdeplaner fastsætter staten målsætninger for grundvandets kvalitet og kvantitet og opstiller indsatsprogrammer, som beskriver de handlinger, som er nødvendige for at opnå målsætningerne. Forud for hver vandplanperiode udarbejdes en basisanalyse, der viser den miljømæssige tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand. I basisanalysen ligger Hammerum Bæk i særlig beskyttet drikkevandsområde. Strækningen st. ca m ligger desuden i nitratfølsom område. Der foreligger en indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet omkring Hammerum Vandværk 4. Hammerum Bæk er jf. kommuneplanen ikke påvirket af vandindvinding. 2.5 Spildevandsplan Hammerum Bæk modtager ifølge vandområdeplanen regn- og overfladevand fra en del udløb fra separatkloakerede områder og overløb fra fælleskloakerede områder, hvilket fremgår af figur 3. 4 Indsats for drikkevandet omkring Hammerum Vandværk, Herning Kommune, /20

9 Figur 3: Udpegede udløb fra separatkloakerede områder (gul) og overløb fra fælleskloakerede områder (orange). Kilde: Miljøgis Der er i oplandet til Hammerum Bæk desuden udpeget to regnbetingede udløb, hvor der skal ske en indsats jf. vandområdeplan Placeringen af disse udløb kan ses i figur Råstofplan Figur 4: Regnbetingede udløb som er udpeget til at der skal ske en indsats (rød firkant). Kilde: Miljøgis Der er i oplandet til Hammerum Bæk ikke udpeget områder, hvor der skal foretages rensning for organisk stof fra husspildevand i det åbne land. Region Midtjylland har udarbejdet Råstofplan 2012 i august 2012, som omfatter en kortlægning af råstoffer og planlægning af indvindingen. Råstofindvinding skal ske inden for de udlagte råstofområder. Hammerum Bæk og dets ådal ligger ikke inden for et udpeget råstofinteresseområde. 9/20

10 2.7 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Miljøbeskyttelsesloven fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes og stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet 5. Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. 6 Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 fastsætter kravene til udledning af spildevand til vandløb. Når udledningstilladelser gives skal den hydrauliske belastning af vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. 2.8 Planer for fiskepleje DTU Aqua udarbejder planer for udsætning af fisk i vandløbene samt en vurdering af forekomsten af fisk (især ørred og laks) og bedømmelse af deres levevilkår. Hammerum Bæk er en del af udsætningsplan for Storå (station 92-94) 7. Hammerum Bæk ned mod Hammerum beskrives som et fint lille gyde- og opvækstvand. Ved Hammerum Bro er der en forringelse af de fysiske forhold, men strækningen opstrøms broen er restaureret. Desværre er der en del sandvandring, som dækker gydegruset til. Øverst i vandløbet blev der fundet en lille bestand af selvproducerende ørred. Der anbefales etablering af sandfang og mere skånsom vedligeholdelse. Der udsættes stk. yngel i Hammerum Bæk. 2.9 Lov om okker Ved Okkerloven fra 2009 er potentielle områder for udledning af okker i vandløbet vurderet og klassificeret fra klasse I (stor risiko) til klasse IV (ingen risiko). Okkerpotentielle områder er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet. Arealerne langs Hammerum Bæk, der løber i Herning Kommune (st m), er dog udpeget til klasse I, dvs. stor risiko for udledning. Den nederste strækning (st m) er udpeget til klasse III, lav risiko for okkerudledning. 5 Miljøbeskyttelseslovens 27 6 Miljøbeskyttelseslovens 28 7 Udsætningsplan for Storå, Distrikt 24 vandsystem 01, DTU Aqua 10/20

11 I de okkerpotentielle områder, skal der tages særlige hensyn ved dræning, og i klasse I til III områderne skal der efter søges tilladelse til dræning af de berørte arealer ved vandløbsmyndigheden 8. 3 BESKRIVELSE AF VANDLØBET 3.1 Arealanvendelse Hammerum Bæk starter ved et Ø 60 cm rørudløb øst for Hammerum og løber mod vest mellem Hammerum og Birk til Herning. Vandløbet er her bynært og løber fortrinsvis i områder udpeget til at være rekreative områder indtil den Midtjyske Motorvej. Før motorvejen er der nord for vandløbet ekstensivt og intensivt landbrug samt våde naturtyper. På den anden side af motorvejen løber vandløbet mellem motorvejen mod øst og en golfbane (rekreativt område) mod vest. Vandløbet løber ud i Herningsholm Å Tidligere reguleringer/restaureringer Hammerum bæk har gennemgået 6 restaurerings- og reguleringsprojekter: 1. Regulering udført før (St. ca m). 2. Etape I: Restaurering af vandløbet mellem Ny Gjellerupvej og kolonihaven Nabkær (st. ca m), for at forbedre de fysiske forhold Etape II: Restaurering af vandløbet mellem Hammerum Hovedgade og Hammerum Bro (st. ca m), for at forbedre de fysiske forhold Etape III: Restaurering af vandløbet syd for Hammerum Hovedgade (st. ca m), for at forbedre de fysiske forhold Etape IV: Restaurering af vandløbet vest for Nabkær (st. ca m til udløb) for at forbedre naturforholdene i og omkring vandløbet Etape V: Regulering/omlægning af 1560 m strækning af vandløbet øst for Herning Golfbane og nord for Silkeborgvej (st. ca m til nyt udløb). Reguleringen er sket for at nedsætte den hydrauliske påvirkning af Herningsholm Å Okkerlovens 2 9 Kilde: Udpegning af arealanvendelse i vandområdeplaner , 10 Etape I: Hammerum Bæk mellem kolonihaven Nabkær og ny Gjellerupvej, Forslag til reguleringsprojekt, Per Madsen, Herning Kommune, 18. juli Etape II: Vedtagelse af restaurering af Hammerum, Herning Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, 6. sep Etape III: Forslag til reguleringsprojekt, Hammerum Bæk, Per Madsen, Herning Kommune, 9. august Etape IV: Hammerum Bæk vest for Nabkær, forslag til reguleringsprojekt, Midtconsult a/s og Herning Kommune. 14 Etape IV: Hammerum Bæk, Gjellerup Kanal og Skidenkær Bæk ved Herning Golfbane, Forslag til reguleringsprojekt, Søren Brandt, Herning Kommune, 2. januar /20

12 Restaurerings- og reguleringsprojekterne er godkendt og indarbejdet i nærværende regulativ. 4 DATAGRUNDLAG 4.1 Opmåling I forbindelse med regulativrevisionen er der anvendt en opmåling af Hammerum Bæk fra Regulativets broer, åbne og rørlagte tilløb samt skalapæle er overført til regulativet fra opmålingen, som også definerer stationeringen af vandløbet. 4.2 Karakteristiske afstrømninger 4.3 Oplande I forbindelse med et reguleringsprojekt fra 2007 er de karakteristiske afstrømninger skønnet. Karakteristisk afstrømning Afstrømning [l/s/km 2 ] Medianminimum 1,5 Årsmiddel 9,6 Medianmaksimum års maksimum 84 Tabel 2: Karakteristiske afstrømninger for Hammerum Bæk, jfr. reguleringsprojekt 15. Oplande er tidligere udtrukket i forbindelse med vådområdeprojektet i16. Oplandet st. 0 er bestemt i forbindelse med nærværende regulativrevision vha. en terrænmodel. Oplandsforøgelsen ned gennem vandløbet er stationeret efter regulativ Station [m] 0 1, , , , ,4 Tabel 3: Oplandsarealer til Hammerum Bæk Opland [km 2 ] 4.4 Fastlæggelse af teoretisk skikkelse Vandløbsmyndigheden har bestemt, at Hammerum Bæk skal vedligeholdes efter fastsat krav til vandløbets vandføringsevne Kilde: Hammerum Bæk, Gjellerup Kanal og Skidenkær Bæk ved Herning Golfbane, Forslag til reguleringsprojekt, Søren Brandt, Herning Kommune, 2. januar Kilde: Hammerum Bæk, Gjellerup Kanal og Skidenkær Bæk ved Herning Golfbane, Forslag til reguleringsprojekt, Søren Brandt, Herning Kommune, 2. januar I overensstemmelse med vandløbslovens 12 12/20

13 Kravet er udtrykt som en teoretisk skikkelse beskrevet i regulativets dimensionsskema. Det betyder, at vandløbet må antage en vilkårlig skikkelse, så længe vandløbets vandføringsevne svarer til den vandføringsevne, der kan udtrykkes ved den angivne teoretiske skikkelse. De anførte dimensioner gælder for den grødefri periode. Herved tilstræbes, af hensyn til miljømålet, at vandløbet henligger i en tilstand med varierende bund- og dybdeforhold. I tidligere gældende regulativ fra 1996 skulle vandløbet vedligeholdes efter dynamisk geometrisk skikkelse, hvor det tilstræbes, at vandløbet henligger i en tilstand med varierende bund- og dybdeforhold. Vandløbets skikkelse anses for overholdt, såfremt vandføringsevnen er lige så god som i et vandløb med den anførte regulativmæssige skikkelse. Dynamisk geometrisk skikkelse er definitionsmæssigt det samme som en teoretisk skikkelse i nærværende regulativ. Den nye teoretiske skikkelse er fastlagt med grundlag i de allerede godkendte dimensioner i reguleringsprojekterne og restaureringsprojekterne beskrevet i pkt.3.2, de angivne dimensioner i projekterne er således ophøjet til gældende teoretisk skikkelse. På tre kortere delstrækninger er den teoretiske skikkelse desuden justeret i forhold til eksisterende bundniveau. Dette er sket efter Herning Kommunes besigtigelse af strækningerne, med en vurdering af, at strækningerne overvejende har fast bund. På den resterende del af Hammerum Bæk er den tidligere skikkelse i regulativet fra 1996 videreført. Af bilag 1 til redegørelsen ses længdeplot med opmåling 2014, regulativbund 1996 (med godkendte projekter) samt regulativbund Et overblik over grundlaget på strækningsniveau ses i tabel 4. Strækning st. Grundlag for teoretiskskikkelse Godkendelsesår [m] St m Regulativ for Hammerum Bæk. Godkendt af Herning Kommune St m Opmåling 2014 (Bundkote). Regulativ for Hammerum Bæk St m Regulativ for Hammerum Bæk. Godkendt af Herning Kommune St m Opmåling 2014 (Bundkote). Regulativ for Hammerum Bæk Godkendt af Herning Kommune St m Regulativ for Hammerum Bæk. Godkendt af Herning Kommune /20

14 Strækning st. [m] St m Grundlag for teoretiskskikkelse Opmåling 2014 (Bundkote). Godkendelsesår Regulativ for Hammerum Bæk Godkendt af Herning Kommune St m Regulativ for Hammerum Bæk. Godkendt af Herning St m Regulativ for Hammerum Bæk. (Geometri). Kommune Projekt fra før (Strækningslængde) St m Regulativ for Hammerum Bæk. Godkendt af Herning Kommune St m St m Etape III, Åbning af rør. Dimensioner fra regulativ Regulativ for Hammerum Bæk. (Dimensioner). Godkendt af Herning Kommune den Godkendt af Herning Kommune Etape II, restaureringsprojekt inden for regulativdimensioner. Godkendt af Herning Kommune St m Regulativ for Hammerum Bæk. Godkendt af Herning Kommune St m Etape I, Reguleringsprojekt. Godkendt af Herning Kommune St m Regulativ for Hammerum Bæk. Godkendt af Herning Kommune Etape IV. Reguleringsprojekt. Godkendt af Herning Kommune St m Etape V. Reguleringsprojekt. Godkendt af Herning Kommune Opmåling 2014 Tabel 4. Grundlag for den nye teoretiske skikkelse. 4.5 Ændringer i forhold til tidligere regulativ Da regulativet bygger på de godkendte vådområde- og reguleringsprojekter samt på en videreførelse af tidligere gældende dynamisk geometrisk skikkelse, har den nye teoretiske skikkelse overordnet set ikke afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser for Hammerum Bæk, i forhold til, hvad der tidligere er godkendt. For at belyse afvandingsmæssige konsekvenser på de 3 strækninger, hvor regulativmæssig bundkote er ændret i forhold til tidligere regulativ, er der lavet konsekvensberegninger ved en afstrømning på 34 l/s/ km 2 (vinter median maks. afstrømning). Øvrige beregningsparametre: Oplande jfr. tabel 3 og manningtal = 25. Resultat af beregningerne ses af bilag 2 til redegørelsen og af tabel 5. Af bilag 2 til redegørelsen ses, at der er godt fald på strækningerne, og bl.a. derfor kommer de beregnede vandspejl 14/20

15 ikke i nærheden af brinkniveau. Derfor vurderes det, at den ændrede regulativmæssige bundkote på de tre delstrækninger ikke vil have væsentlige negative konsekvenser for afvandingsforholdene. Strækning Maksimal beregnet vandspejlsforskel m Ca. 18 cm m Ca. 20 cm m Ca. 10 cm Tabel 5. Beregnede forskelle i vandspejl på 3 delstrækninger mellem tidligere gældende forhold og ny regulativdimension Beregningsparametre: 34 l/s/km 2, M=25, oplande som anført i tabel 3. 5 VEDLIGEHOLDELSE Hammerum Bæk er siden vedtagelsen af regulativet fra 1996 blevet reguleret/restaureret og de tidligere gældende vedligeholdelsesbestemmelser er ikke i tråd med hensigterne i de gennemførte regulerings/restaureringsprojekter eller den grødeskæringspraksis, der har været udført de senere år. Vedligeholdelsen er efter regulerings/restaureringsprojekterne justeret for at fremme mulighederne for gode fysiske forhold i vandløbet. 5.1 Grødeskæringsperiode I tidligere regulativ fra 1996 står der anført, at der skæres grøde efter behov 1-2 gange årligt fra udløb i Herningsholms Å til amtsvejen Herning-Ikast (nuværende station 1986 m) og én gang årligt fra amtsvejen til kommunegrænsen ved nuværende station 0 m. Grødeskæringen skulle udføres i perioden 15. august til 15. oktober. Antal grødeskæringer og grødeskæringsperiode er ændret i regulativ 2016 i forhold til regulativ Dette er sket med grundlag i erfaringer med grødeskæringen i Hammerum Bæk samt for at fremme gode fysiske forhold i vandløbet iht. projekterne. På strækningen st m skal der ikke foretages grødeskæring. Strækningen st m skæres 1 gang årligt i perioderne d. 15. juni til 15. juli og d. 15. august til 15. oktober. På strækningen st m skæres grøden 2 gange om året i perioden d. 15. august til 15. oktober. 15/20

16 Forskelle i antal grødeskæringer mellem regulativ 1996 og regulativ 2016 fremgår af tabel 6. Fra station Til station Regulativ 1996 Regulativ 2016 (Station, regulativ 1996) (Station, regulativ 1996) Antal grødeskæringer. Antal grødeskæringer. [m] [m] 0 (7580) 1319 (6280) (6280) 1986 (5618) (5618) 4337(3434) (3434) 1986(5618) (5618) 9170 (0) Tabel 6 Forskelle i antal grødeskæringer mellem regulativ 1996 og regulativ Grødeskæringsmetode I tidligere regulativ fra 1996 blev vandløbet vedligeholdt i den naturlige strømrende med le. Strømrendebredden var fast sat til 1-2 m på den nedre del af vandløbet og 0,4-0,6 m på den øvre del af vandløbet. Herning Kommune har besluttet, at grøden i nærværende regulativ som udgangspunkt skal skæres ved netværksskæring, hvor den samlede bredde af de enkelte strømrender ikke må overstige den regulativmæssige strømrendebredde. Hvor dette ikke er muligt kan grøden skæres ved bugtet strømrendeskæring med én strømrende. Grødeskæringen foretages manuelt dvs. med motordreven le. Grødeskæringsmetoden er beskrevet nedenfor. I nærværende regulativ fastsættes den samlede strømrendebredde til 0,5 m på den øvre del st m, som skæres 1 gang om året, og 1,5-,0 m på den nedre del st m, som skæres 2 gange om året. Ændringer i grødeskæringsmetode fra regulativ 1996 til regulativ 2016 har grundlag i diverse regulerings-/restaureringsprojekter samt et mål om at forbedre de fysiske forhold i Hammerum Bæk. Forskelle i samlede strømrendebredder mellem regulativ 1996 og regulativ 2016 fremgår af tabel 7. 16/20

17 Fra station (Gammel station) [m] Til station (Gammel station) [m] Regulativ 1996 Samlet strømrendebredde. [m] Regulativ 2016 Samlet strømrendebredde. [m] 0 (7580) 1319 (6280) 0,4-0,6 Ingen skæring 1319 (6280) 3647 (4034) 0,4-0,6 0, (4034) 4337(3434) 1,0 0, (3434) 6611 (1500) 1,0-2,0 1, (1500) 9170 (0) 1,0-2,0 2,0 Tabel 7 Forskelle i samlede strømrendebredder mellem regulativ 1996 og regulativ Netværksskæring Ved netværksskæring bortskæres grøden i flere strømrender, som følger vandets naturlige måde at strømme på gennem mosaikker af grødearter og grødebevoksninger Mængden af grøde reduceres ideelt set ved at bortskære hele grødeøer eller ved at beskære grødeøernes kanter, således at strømrenderne mellem grødeøerne udvides. Netværksskæringer illustreret i figur 2 og 3. Figur 5. Foto af netværksskæring, hvor der er foretaget grødeskæring i flere smalle strømrender. 17/20

18 Figur 6. Illustration af netværksskæring, med grødeskæring i flere smalle strømrender Strømrendeskæring Ved strømrendeskæring bortskæres grøden i én samlet bugtet bane, som følger vandets naturlige måde at strømme på. Strømrendens bølgelængde, det vil sige afstanden mellem to bugtninger, skal erfaringsmæssigt være 5-7 gange vandløbets naturlige bundbredde (se figur 7). For undgå dannelser af faste brinkfødder, kan strømrendens bølgeforløb flyttes fra gang til gang. Figur 7. Illustration af strømrendeskæring. 5.3 Beplantning For at tilgodese miljømæssige hensyn har Herning Kommune besluttet, at væltede træer og dødt ved, som ikke påvirker vandføringsevnen, normalt kan blive liggende. Dette gøres for at øge fødemængden og antallet af levesteder for vandløbets smådyr. Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning langs med vandløbet. Formålet kan være at bortskygge og dermed mindske mængden af vandløbsplanter i vandløbet. Formålet kan ligeledes være at fremme dyrelivet i vandløbet. Nedfaldne blade og grene giver levemuligheder for svampe og bakterier, som udgør fødegrundlaget for 18/20

19 visse smådyr i vandløbet. Herved øges sandsynligheden for at opnå målopfyldelse samtidig med, at der er mulighed for en øget fiskebestand. 5.4 Ændringer i forhold til tidligere regulativ Hammerum Bæk er siden vedtagelsen af regulativet fra 1996 reguleret/restaureret på længere strækninger for at skabe bedre fysiske betingelser for flora og fauna. Vedligeholdelse af Hammerum Bæk er justeret i overensstemmelse med hensigterne af reguleringsprojekterne-/restaureringsprojekterne i Hammerum Bæk. Således skæres der ikke mere grøde på strækningen fra st. 0 m til 1319 m, den samlede strømrendebredde er reduceret fra 1 til 0,5 m på strækningen 3647 m til 4337 m og, hvor det er muligt, skæres der i netværk fremfor i én strømrende. Derudover er 1. grødeskæringstermin på strækningen fra 4337 m til 9263 m fremrykket fra start 15. august til perioden 15. juni juli, for at sikre en bedre afvanding i forsommeren. Ud over ovenstående er vedligeholdelsen af Hammerum Bæk ikke ændret nævneværdigt i forhold til regulativ De ændrede vedligeholdelsesbestemmelser vedrørende grødeskæring vurderes derfor samlet set ikke at ændre væsentligt ved de afvandingsmæssige forhold i Hammerum Bæk. Nye bestemmelser vedr. beplantning langs vandløbet og efterladen af dødt ved, som ikke påvirker vandføringen i vandløbet, vil ikke ændre de afvandingsmæssige forhold. Derimod fremmer bestemmelsen de miljømæssige forhold. 6 KONTROL OG OPRENSNING Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets vandføringsevne er opfyldt, kan vandløbsmyndigheden igangsætte en kontrolopmåling af vandløbet. I tidligere regulativ er der ingen bestemmelser vedr. kontroltidspunkt eller metode. I regulativ af 1996 står, at evt. oprensning skal ske i perioden 1. august til 15. oktober. I nærværende regulativ udføres en eventuel kontrol i perioden efter årets sidste grødeskæring og frem til 1. maj dvs. i den grødefrie periode. Når der ikke er grøde i vandløbet sikrer man, at opmåleren bedre kan identificere evt. aflejringer til gene for afvandingen samtidig med, at det er nemmere at finde eventuelle drænudløb eller andre rørtilløb af interesse. Der gennemføres derefter en hydraulisk beregning, hvor vandføringsevnen i det opmålte vandløb og det teoretiske vandløb (den teoretiske skikkelse) sammenlignes ved to bestemte afstrømningssituationer med samme ruhed (Manningtal). Såfremt beregningerne viser, at der skal foretages en oprensning udføres dette i perioden 1. august til 15. oktober. Dette gøres for at sikre fiskenes gydebanker, som etableres i vinterhalvåret, ikke beskadiges eller ødelægges pga. sandvandring. 19/20

20 6.1 Ændringer i forhold til tidligere regulativ I nærværende regulativ er tidspunkt for eventuel kontrol samt kontrolmetode veldefineret i modsætning til tidligere regulativ. Herved sikres, til gavn for både myndighed og bredejer, at der er klare retningslinjer for, hvordan en kontrol skal udføres i forbindelse med f.eks. en klagesag. 7 KONSEKVENS AF REGUALTIVREVISION Med baggrund i nærværende redegørelse for regulativ for Hammerum Bæk vurderes regulativrevisionen ikke at have væsentlige negative konsekvenser i forhold til tidligere gældende forhold vedr. vandløbets afvandingsmæssige, og vil medføre mulighed for forbedring af de miljømæssige forhold. 20/20