Vandløbsregulativ for Eskilstrupafløbet-Havndrup Å. - særbestemmelser

Transkript

1 Vandløbsregulativ for - særbestemmelser

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Grundlaget for regulativet Tidligere kendelser og regulativer Betegnelse af vandløbet... 5 Særlig bestemmelser om hegning...6 Vandløbets skikkelse og vandføringsevne Indledning Vandløbets skikkelse Dimensionsskema for hele vandløbet... 7 Bygværker, skalapæle og tilløb Broer Tilløb Krydsninger Vedligeholdelse Generelle bestemmelser Hensigten med vedligeholdelsen Gennemgang af vandløbet Grødeskæring Grødeskæringsomfang Grødeskæringstabel Oprensning Oprensning Kontrolhyppighed og kontrolmetode Særbidrag Revision Ikrafttræden Bilagsfortegnelse Side 2 af 14

3 Bilag 1: Redegørelse Bilag 2: Længdeprofil Bilag 3: Tværprofiler Side 3 af 14

4 Indledning Dette regulativ er gældende for samt tilløb 3 til Eskilstrupafløbet-Havndrup Å. Regulativet er et aftalegrundlag for vedligeholdelsen af vandløbet under hensyntagen til de afvandingsog miljømæssige forhold i. Regulativet består af to dele: et Fællesregulativ og et Særregulativ for. Fællesregulativet indeholder de generelle, overordnede bestemmelser for sædvanlig vedligeholdelse og administration af samtlige offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Særregulativet indeholder bestemmelser, som specifikt vedrører, dvs. de specifikke bestemmelser og beskrivelser for vandløbet. Særregulativet beskriver bestemmelser for skikkelse og vandføringsevne, strømrendebredder og antal grødeskæringer. Grundlaget for regulativet Regulativet gælder for, som er et offentligt vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af: LBK nr af 28. september 2016, lov om vandløb. LBK nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af 26. februar Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Vandløbsloven er det primære lovgrundlag for udarbejdelse af regulativer. Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav, der er for vandløbet og de ånære arealer. Krav og mål for vandløbet fremgår af Vandområdeplan , miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven samt habitatdirektivet. Derudover inddrages bestemmelser i Faaborg-Midtfyn Kommunes kommuneplan. De enkelte love er nærmere beskrevet i redegørelsen for regulativet, bilag 1. Vandløbsregulativet er desuden udarbejdet på baggrund af den målsætning, som fremgår af Vandområdeplan for hovedvandopland Storebælt, samt en opmåling af vandløbet i 2016 til fastlæggelse af vandløbets aktuelle forhold samt til kontrol af vandføringsevnen. Opmålingen omfatter dræn, broer, spang mv. og ligeledes tværsnitsprofiler for hvert ca m samt ved alle bygværker. 2.1 Tidligere kendelser og regulativer De tidligere forhold for har været fastlagt ved: Rørlægning af øvre del af Eskilstrupafløbet, drænsag nr. V382 i Orbicons drænarkiv, Regulativ stadfæstet af Fyns Amtsråd den 5. februar Regulativ for vandløb i Lindkær Mose,, Skelbækken og Pederstrup Bæk, Ringe Kommune, Fyns Amt, 21. maj Krydsning af med spildevandsledning ved Søllingevej 35 i Ringe, den 7. oktober Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster ( Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( Side 4 af 14

5 Godkendelse efter vandløbsloven til nedklassificering af Eskilstrupafløbet til privat vandløb, st , inkl. 2 sidetilløb, den 1. juli Dette regulativ erstatter tidligere regulativ af den 21. maj Hvad angår tidligere trufne afgørelser og bestemmelser henvises til vandløbsmyndigheden. 2.2 Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter med tilløb, der er beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune. har et oplandsareal på 11,9 km 2. starter som rørlagt vandløb sydvest for Klaus Berntsens Vej 15 ved Eskilstrup, og har udløb i Hellerup Å. omfatter et offentligt rørlagt tilløb. Den del af vandløbet, der er omfattet af regulativet har en samlet længde på 5566 m, hvoraf 1019 m er rørlagt. Tilløb til er rørlagt og starter i brønd vest for Klaus Berntsens Vej 3 og løber mod nordøst til udløb i st. 569 m. Forløbet af tilløbet er behæftet med usikkerheder, da ingen brønde kunne tilgås ved opmålingen, da de er nedgravet. Vandløbene er beliggende i UTM zone 32 Euref89 med følgende koordinater: Startpunkt st. 0 m Slutpunkt st m Vandløbets nærmere beliggenhed fremgår af nedenstående oversigtskort. Figur 1. Oversigtskort,. Tilløb til Side 5 af 14

6 Startpunkt st. 0 m Slutpunkt st. 369 m Tilløbets nærmere beliggenhed fremgår af nedenstående oversigtskort med mørkeblå streg. Figur 2. Oversigtskort, tilløb til. Særlig bestemmelser om hegning Der er ingen særlige bestemmelser for hegning i. Se fællesbestemmelserne for regler om hegning i forbindelse med græsning. Vandløbets skikkelse og vandføringsevne 4.1 Indledning Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som station 0. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Vær opmærksom på evt. ændringer i stationering og stationeringsretning i forhold til tidligere regulativ og kendelser. 4.2 Vandløbets skikkelse Med baggrund i vandløbets målsætning 2 jf. Vandområdeplan har vandløbsmyndigheden besluttet, at skal vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne beskrevet ved en teoretisk skikkelse, som fremgår af dimensionsskemaet. 2 Side 6 af 14

7 Det tilstræbes af hensyn til målsætningen, at vandløbet henligger i en tilstand med varierede bund- og dybdeforhold. Vandløbet kan således i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot skal vandføringsevnen svare til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensionerne angivet i skemaet. De anførte dimensioner i skemaet gælder kun for den grødefri periode dvs. om vinteren. I Redegørelsen i bilag 1 kap. 4 er der nærmere redegjort for sammenhængen mellem dimensioner og vandføringsevne. 4.3 Dimensionsskema for hele vandløbet Den teoretiske skikkelse for ses på tabel 1 og tabel 2. Tabel 1. Teoretisk skikkelse for. Fra station [m] Til station [m] Fra bundkote [m] Til bundkote [m] Bundbredde Rørdimension (fra/til) [m] Fald [0/00] Anlæg Bemærkning ,61 Start i Brønd Ø ,79 64,69 Ø 60 0,7 Rørledning ,64 40,0 Brønd Ø ,65 64,58 Ø 60 0,7 Rørledning ,51 20,0 Brønd Ø ,56 63,01 Ø 60 2,0 Rørledning ,28 63,11 0,6 3, ,11 62,25 0,6 8, ,20 62,20 Ø 55 0,0 Bro ,19 60,78 0,6 8, ,78 60,12 0,6 5, ,12 59,78 0,6 1, ,78 59,70 0,6 1, ,70 59,42 0,6 28, ,31 59,32 Ø 80-0,4 Bro ,42 58,50 0,6 8, ,50 57,55 0,6 6, ,39 57,39 0 Bro ,52 56,96 0,6 3, ,74 56,89 Ø 80-25,0 Bro ,93 56,49 0,6 3, ,49 56,11 0,7 4, ,11 54,18 0,7 5, ,99 54,03 Ø 55-5,7 Bro ,18 52,88 0,7 8, ,88 52,12 0,9 3, ,12 52,12 0, ,12 50,98 0,9 2,8 1 Side 7 af 14

8 Fra station [m] Til station [m] Fra bundkote [m] Til bundkote [m] Bundbredde Rørdimension (fra/til) [m] Fald [0/00] Anlæg Bemærkning ,96 50,96 0 Bro, auto brodæk ,98 50,80 1,2 0, ,80 50,45 1,2 2, ,45 49,86 1,2 3, ,67 49,67 0 Bro ,85 48,75 1,2 3, ,68 48,68 0 Bro ,75 48,35 1,2 2, ,38 48,38 0 Bro ,33 48,15 1,2 1, ,15 47,61 1,2 3, ,61 47,30 1,2 3, ,30 46,44 1,2 3, ,44 45,77 1,2 6, ,77 45,56 1,2 53,3 1 Udløb i Hellerup Å Tabel 2: Dimensioner for det rørlagte tilløb til. Både brønd i st. 0 m og brønd ved udløb i hovedløbet blev ikke fundet ved opmålingen i Brøndene er sandsynligvis nedgravet. Fra station [m] Til station [m] Fra bundkote [m] Til bundkote [m] Bundbredde Rørdimension (fra/til) [m] Fald [0/00] Bemærkning Ø 40 Brønd nedgravet, koter ukendte Ø 40 Brønd nedgravet, koter ukendte På bilag 2 og 3 ses den teoretiske skikkelse og opmålingen fra 2016 som henholdsvis længde- og tværprofil. Bygværker, skalapæle og tilløb 5.1 Broer I forbindelse med opmålingen udført i 2016 er følgende broer, overkørsler og spang registreret i vandløbene (se tabel 3). Side 8 af 14

9 Tabel 3. Broer, spang og overkørsler i observeret ved opmåling i 2016 (hovedløbet). Station [m] Type Rørbro Bro Spang Vandslug/ diameter [cm] Ø 55 Ø 55 Rørbro Ø 80 Bro Ø 80 Alm. bro Bro Alm. bro Bro Ø 80 Spang Rørbro Bro Spang Spang Alm. bro Bro Ø 55 Ø 55 Venstre: Ø 80 Bundkote [m DVR90] 62,20 62,20 59,31 59,32 57,39 57,46 56,74 56,89 53,99 54,03 50,96 50,85 Andre koter [m DVR90] Venstre: 50,96 Ejerforhold Privat Privat Faaborg-Midtfyn Kommune Privat Privat Privat Privat Privat Privat Faaborg-Midtfyn Kommune Navn Markoverkørsel Søllingvej Markoverkørsel Søllingvej, fællesvej Markoverkørsel Rødebro Midterste: Ø 60 Midterste: 51, Alm. bro Bro Spang Alm. bro Bro Spang Alm. bro Bro Spang Højre: Ø 80 49,67 49,66 48,68 48,62 48,38 48,32 Højre: 51,58 Faaborg-Midtfyn Kommune Privat Faaborg-Midtfyn Kommune Privat Privat fællesvej Privat Toftebro Hellerupvej Hellerupvej Side 9 af 14

10 5.2 Tilløb I forbindelse med opmålingen udført i 2016 er følgende åbne tilløb og rørtilløb registreret i vandløbene (se tabel 4). Derudover vil der være tilløb som ikke er målt ind. Tabel 4. Observerede åbne tilløb og rørtilløb ved opmåling i 2016 (hovedløbet). Station Type Side Rørdimension/Bundbredde Udløbsbundkote Bemærkning [m] [cm] [m DVR90] 0 Rør Venstre Ø 15 65,47 Dræntilløb i brønd 0 Rør Venstre Ø 15 65,48 Dræntilløb i brønd 0 Rør Venstre Ø 15 65,54 Dræntilløb i brønd 0 Rør Venstre Ø 10 66,31 Dræntilløb i brønd 0 Rør Venstre Ø 45 65,89 Dræntilløb i brønd 141 Rør Venstre Ø 8 66,21 Dræntilløb i brønd 141 Rør Venstre Ø 15 65,63 Dræntilløb i brønd 141 Rør Højre Ø 15 65,04 Dræntilløb i brønd 141 Rør Højre Ø 15 65,5 Dræntilløb i brønd 1026 Rør Højre Ø 10 63, Rør Venstre Ø 8 63, Rør Højre Ø 10 61, Rør Højre Ø 10 61, Rør Venstre Ø 15 60, Rør Højre Ø 10 60, Rør Højre Ø 10 60, Rør Højre Ø 10 60, Rør Venstre Ø 8 60, Rør Venstre Ø 8 60, Rør Højre Ø 10 60, Rør Venstre Ø 40 59, Rør Venstre Ø 40 59, Rør Højre Ø 10 59, Rør Højre Ø 35 59, Rør Højre Ø 20 58, Rør Højre Ø 10 58, Rør Højre Ø 15 58, Rør Højre Ø 10 58, Rør Højre Ø 10 58, Rør Højre Ø 10 58, Rør Højre Ø 15 57, Rør Højre Ø 10 57, Rør Højre Ø 8 57, Rør Venstre Ø 65 56, Rør Venstre Ø 15 56, Rør Venstre Ø 40 56, Rør Højre Ø 15 56,41 Side 10 af 14

11 Station [m] Type Side Rørdimension/Bundbredde [cm] Udløbsbundkote [m DVR90] 2512 Rør Højre Ø 8 56, Åbent Højre , Rør Højre Ø 15 53, Rør Venstre Ø 8 53, Rør Højre Ø 8 52, Rør Højre Ø 10 51, Rør Højre Ø 10 51, Rør Højre Ø 10 51, Rør Venstre Ø 10 51, Rør Venstre Ø 15 51, Rør Højre Ø 10 51, Rør Venstre Ø Rør Højre Ø 10 50, Rør Venstre Ø 10 50, Rør Højre Ø 15 50, Rør Højre Ø 10 50, Rør Venstre Ø 8 49, Rør Venstre Ø 10 50, Rør Venstre Ø 10 50, Rør Venstre Ø 15 50, Rør Venstre Ø 8 50, Rør Venstre Ø 15 50, Rør Venstre Ø 10 49, Rør Venstre Ø 15 50, Rør Venstre Ø 15 49, Rør Højre Ø 10 49, Rør Venstre Ø 10 49, Rør Venstre Ø 15 49, Rør Venstre Ø 20 48, Rør Venstre Ø 10 49, Rør Venstre Ø 10 48, Rør Venstre Ø 8 48, Rør Venstre Ø 10 48, Rør Venstre Ø 10 48, Rør Venstre Ø 15 48, Rør Højre Ø 10 48, Rør Højre Ø 10 48, Rør Venstre Ø 8 47, Rør Højre Ø 10 47, Rør Venstre Ø 10 47, Rør Højre Ø 8 47, Rør Højre Ø 8 47,52 Bemærkning Side 11 af 14

12 5.3 Krydsninger Under opmålingsarbejdet blev der observeret følgende krydsninger (se tabel 5). Der er den 7. oktober 2008 godkendt en krydsning af med spildevandsledning ved Søllingevej 35 i Ringe. Tabel 5. Krydsninger fundet ved opmåling i Station [m] Type Ca Spildevand 4820 Ukendt Vedligeholdelse Ved vandløbets vedligeholdelse forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte vandføringsevne og vandløbets målsætning. Det vil sige grødeskæring, oprensning af aflejringer, træplantning, træbeskæring med videre. 6.1 Generelle bestemmelser administreres og vedligeholdes af Faaborg-Midtfyn Kommune, som er vandløbsmyndighed. Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den fastsatte vandføringsevne ikke ændres. 6.2 Hensigten med vedligeholdelsen Hensigten med vedligeholdelsen er at understøtte og fastholde vandområdeplanens målsætning for vandløbet og samtidig sikre den fastlagte vandføringsevne. har for den åbne del i henhold til Vandområdeplan for Storebælt en målsætning om god økologisk tilstand med krav om minimum faunaklasse 5. Vandløbsmyndigheden er forpligtet til, at vedligeholdelsen skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, målsætningen stiller hertil samt de støtteparametre, der er anført i vandområdeplanen. Vedligeholdelsen skal derfor sikre afvanding såvel som en god økologisk tilstand med et varieret dyre- og planteliv. En nærmere beskrivelse af målsætningen og miljømål samt de tilsvarende krav til vandløbet er beskrevet i redegørelsens kap. 2.1 i bilag Gennemgang af vandløbet I forbindelse med grødeskæring foretages der en gennemgang af vandløbet. En gennemgang indebærer en fysisk gennemtravning af vandløbet med gennemførelse af følgende behovsbestemte indgreb: Fjernelse af sammendrevet materiale, både ved rørunderføringer og i øvrigt, i det omfang dette er til hinder for vandets frie løb og derved opstuver vandstanden, Fjernelse af udefrakommende fremmedlegemer i vandløbet, eksempelvis vindbåren plastik o.l., og Side 12 af 14

13 Beskæring af træer og buske sker i det omfang, hvor de ikke overholder strømrendebredden fra tabel 6. Vejbroen ved Rødebro i st er en underføring af tre rør: to forneden og et foroven. Disse rør skal renses tre gange om vinteren for ikke at forårsage opstuvning ved broen. 6.4 Grødeskæring Grødeskæringsomfang Vandløbsmyndigheden foretager grødeskæring til fastlagte terminer og skærer grøden efter fastlagte strømrendebredder. Strømrendebredder for fremgår af regulativets grødeskæringstabel. Den angivne strømrendebredde skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført. Desuden er der i grødeskæringstabellen angivet vejledende metode for selve grødeskæringen, samt hvilke redskabstyper, der kan anvendes til grødeskæringen. Grødeskæringsmetoderne er beskrevet nærmere i kap i Fællesregulativet. I Bilag 1: Redegørelsen er der nærmere redegjort for valg af terminer, strømrendebredder og metoder Grødeskæringstabel Der skæres som udgangspunkt grøde i 1 gang om året. Skæring med håndredskab foretages i perioden 1. august til 31. oktober. Der skæres i strømrende og strømrendebredderne ses på tabel 6. Tabel 6. Strømrendebredde og grødeskæringsmetode for (hovedløbet). Strækning [m] Metode Redskab Strømrendebredde [m] Bemærkning Strømrende Håndredskab 0, Strømrende Håndredskab 0,5 Slut før Rødebro Strømrende Håndredskab 0,6 Start efter Rødebro Strømrende Håndredskab 0,9 Grøden skal slås med håndredskaber. Slåning af bredvegetation på vandløbets brinker og bræmme foretages normalt ikke og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation kan være til gene for afvandingen og/eller den miljømæssige målsætning. Bredvegetationen slås samtidig med anden grødeskæring. En vejledende vedligeholdelsesplan kan findes på Faaborg-Midtfyn Kommune hjemmeside. 6.5 Oprensning Oprensning Vandløbet skal oprenses på grundlag af principperne for teoretisk skikkelse, som fremgår af kapitel 8 om oprensning i Fællesregulativet. Oprensning må kun ske, hvis vandløbsmyndigheden gennem kontrol af vandløbet eller en delstrækning af vandløbet har fastlagt, at vandløbet ikke overholder de teoretiske dimensioner vist i tabel 1. Side 13 af 14

14

15 Bilag 1 Redegørelse Særregulativ for Faaborg-Midtfyn Kommune /13

16 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rets- og plangrundlag Vandområdeplan Faaborg-Midtfyn Kommuneplan Å-beskyttelseslinje Fredning og fortidsminder Naturbeskyttelse Natura 2000-områder Grundvand Råstoffer Geologisk beskyttede områder Lokalplaner Miljøbeskyttelsesloven/Spildevand Fiskeudsætningsplaner Datagrundlag Konsekvenser af regulativet Ændringer i forhold til tidligere regulativ Tidligere gældende forhold Nuværende forhold Kontrol af regulativet Grødeskæring Afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Bilagsfortegnelse Bilag 1.1: Konsekvensvurdering for 2/13

17 1. Indledning Særregulativet indeholder bestemmelser for vandføringsevnen og vedligeholdelsen for det enkelte vandløb. Ifølge vandløbsloven skal der udarbejdes en redegørelse, som beskriver grundlaget og konsekvenserne af regulativet. Ved udarbejdelse af særregulativet skal der ske en konkret afvejning mellem afvandings- og miljøinteresserne. Det betyder, at vandløbets fremtidige anvendelse skal fastlægges ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, som er knyttet til vandløbet. Redegørelsen for det enkelte vandløb indeholder således en beskrivelse af grundlaget for denne afvejning og en beskrivelse af vandløbets målsætning, tilstand, opland og afstrømning, eventuelle afgørelser om restaurering/regulering, fredninger mv. I redegørelsen beskrives desuden konsekvenserne af særregulativet, eksempelvis hvis der sker ændringer i regulativtype, vandføringsevne, strømrendebredder eller antal grødeskæringer mv. i forhold til det tidligere gældende regulativ. Den øvre del af st m (tidligere stationering) samt tilløb 1 og 2 er i 2009 nedklassificeret og er således ikke længere omfattet af nærværende regulativ. 2. Rets- og plangrundlag 2.1. Vandområdeplan er omfattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, hvor miljømålene for de enkelte vandløb er fastsat. I vandområdeplanen samt tilhørende bekendtgørelser er der bindende mål og tidsfrister for målopfyldelse, og der er fastlagt en række indsatser over for bl.a. spildevandsudledningen og de fysiske forhold i vandløbene for at nå miljømålene. Beskrivelsen omfatter et uddrag af vandområdeplanen, og der henvises til vandområdeplanen for en mere udførlig beskrivelse af miljømål, indsatser mv. I vandområdeplanen er den åbne del af målsat som god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand i vandløb vurderes på baggrund af kvalitetselementerne: smådyrsfauna, planter og fisk. Den samlede økologiske tilstand i er vurderet til moderat økologisk tilstand fra ca. st m og høj økologisk tilstand på strækningen st m til udløb i Hellerup Å, på grundlag af smådyrsfaunaen. Den økologiske tilstand på baggrund af fiskebestanden er vurderet til god økologisk tilstand på strækningen st m til udløb i Hellerup Å, og ukendt på strækningen ca. st m. Tilstanden for plantesamfund i er ikke kendt. Vurdering af tilstanden vha. planteindekset kan anvendes for større vandløb (bundbredde større end 2 meter) 2. I Vandområdeplan er kategoriseret som et lille vandløb (type 1, bundbredde mindre end 2 meter) på strækningen ca. st m og Basisanalyse for Vandområdeplaner : vandløbstypologi type 2 og type 3 3/13

18 et mellemstort vandløb (type 2) på strækningen st m til udløb i Hellerup Å. Det er derfor kun muligt at anvende planteindekset på den nedre strækning af vandløbet. Den samlede vurdering på baggrund af disse kvalitetselementer er, at har målopfyldelse på st m til udløb i Hellerup Å og opfylder ikke målet på strækningen ca. st m. Vandløbsmyndigheden skal vedligeholde vandløbene på en måde, så skikkelsen eller vandføringsevnen ikke ændres af hensyn til afvandingsforholdene, og samtidig udføre grødeskæringen på en måde der understøtter opfyldelsen af miljømålene. Der er udpeget en enkelt spærring i med mulighed for tilskud til vandplanindsatser i Vandområdeplan Tilløb til er rørlagt og er derfor ikke målsat Faaborg-Midtfyn Kommuneplan I Faaborg-Midtfyn Kommuneplan fastlægges de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling i byen og i det åbne land. Dette afsnit giver et uddrag af den gældende kommuneplan om rammer og retningslinjer omkring værdifulde landbrugsområder, natur og værdifulde landskaber m.m., som har betydning for vandløbet. Der henvises til kommuneplanen for en mere udførlig beskrivelse af de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling i byer og i det åbne land. Store dele af landskabet i kommunen er udpeget som særlige værdifulde landbrugsområder. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, som så vidt muligt skal forblive i jordbrugsmæssig drift. Vandløbsstrækninger der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder: Vandløbet er rørlagt ca. st m og tilløbet er ligeledes rørlagt. ca. st m ligger udpegningen på begge sider af vandløbet. ca. st m ligger udpegningen på højre side af vandløbet. ca. st m ligger udpegningen på højre side af vandløbet. ca. st m ligger udpegningen på begge side af vandløbet. For at sikre, at der er plads til naturen i landbrugslandet, er der udpeget et naturnetværk bestående af potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Vandløbene indgår som en vigtig del af et sammenhængende kommunalt netværk af naturområder. Fra ca. st m-udløb er der udpeget et biologisk interesse område, mens vandløbet på hele den åbne strækning st m til udløb er udpeget som lavbundsområde. Der er ikke knyttet potentielle vådområder til /13

19 ligger inden for et udpeget landskab, der ønskes vedligeholdt på hele vandløbsstrækningen. For landskab, der ønskes vedligeholdt, gør følgende sig gældende: Forandringer skal ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Der hvor tilstanden er dårlig, bør der ske tiltag, som forbedrer denne. I kommuneplanen er der udpeget områder, hvor skovrejsning ikke er ønsket. Der er ingen arealer langs Eskilstrupafløbet-Havndrup Å, med denne særlige udpegning Å-beskyttelseslinje og tilløb er ikke omfattet af en Å-beskyttelseslinje Fredning og fortidsminder og tilløb er ikke omfattet af en fredning. Der ligger ikke nogle fortidsminder i umiddelbar nærhed af Naturbeskyttelse Den åbne del af vandløbet fra st m til udløb er udpeget som beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er udpeget beskyttet natur omkring. Det drejer sig om strækningerne: Ca. st m, beskyttet sø på højre side af vandløbet Ca. st m, beskyttet mose på begge sider af vandløbet Ca. st m, beskyttet eng på højre sider af vandløbet Ca. st m, beskyttet eng på venstre side af vandløbet Ca. st m, beskyttet eng på højre side af vandløbet Ca. st m, beskyttet sø (vandhuller) på begge sider af vandløbet Ca. st m, beskyttet eng på begge sider af vandløbet Tilløb til er rørlagt og derfor ikke omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. For en nærmere oversigt over hvilke arealer, der er udpeget som beskyttet natur efter 3 i naturbeskyttelsesloven, henvises til Miljøportalens Arealinformation Natura 2000-områder Natura 2000-områder omfatter et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. og tilløb ligger ikke inden for eller i umiddelbar nærhed af et Natura 2000-område /13

20 2.7. Grundvand ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser fra st m til udløb i Hellerup Å. På den øvre strækning st m er der drikkevandsinteresser. Grundvand oppumpes til forskellige formål, og denne vandindvinding har stor betydning for vandføringen i vandløb. Ved ansøgning om vandindvinding skal der foretages en individuel vurdering af indvindingens effekt på vandløbenes økologiske kvalitet (smådyr, planter og fisk). GEUS er ved at udvikle en model til at beregne og forudsige effekten af en ny/øget vandindvinding på afstrømningen og vigtige vandføringsvariabler og derved effekt på biologisk indeks Råstoffer Der er ingen planer om råstofindvinding omkring og tilløb Geologisk beskyttede områder Der er ingen geologisk beskyttede områder omkring og tilløb Lokalplaner Der er ingen lokalplanlagte områder langs og tilløb Miljøbeskyttelsesloven/Spildevand Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. Af 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I denne forbindelse skal den hydrauliske belastning af vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. For en mere detaljeret oversigt over udledninger til vandløb henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes Spildevandsplan Fiskeudsætningsplaner Vandløbene i Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af udsætningsplan udarbejdet af DTU Aqua: Udsætningsplan for Fynske vandløb (inkl. Ærø og Langeland), Distrikt 09 vandløbssystem 1-58, Distrikt 10 vandløbssystem Udgivet Havndrup Å er nævnt i planen, dog kun med en bemærkning om, at det er: et tilløb til Hellerup Å, der ikke tidligere er medtaget, men som bør undersøges nærmere ved næste revision. Havndrup Å har gode fysiske forhold med en god strøm og bundsubstrat af grus og sten /13

21 3. Datagrundlag Til brug for en vurdering af de naturmæssige, miljømæssige og afvandingsmæssige konsekvenser i forbindelse med udarbejdelsen af et regulativ er det nødvendigt at foretage en del tekniske beregninger og vurderinger. Der er foretaget en opmåling af i februar Der er opmålt tværprofiler for hver ca m samt før og efter broer og rørbroer. Derudover er der opmålt broer, rørbroer, stryg, åbne tilløb og synlige rørtilløb, skalapæle samt andre forhold (eksempelvis krydsninger) ved vandløbet. Den øvre del af, samt tilløb 1 og 2, er nedklassificeret fra offentlig til privat vandløb, og er ikke omfattet af nærværende regulativ. Det var ikke muligt at opmåle alle brønde i hovedløbet og tilløb 3, og der er meget sparsomme oplysninger i regulativ fra Derfor er den gamle drænsag for rørlægning af vandløbet fra 1944 fundet i Orbicons drænarkiv og gennemgået. Det tyder på, at man ikke har anvendt dimensioner fra den oprindelige drænsag ved udarbejdelse af regulativet fra 1996, da dele af den øvre rørlagte strækning af hovedløbet, der nu er nedklassificeret, fremstår om åben. Det tidligere regulativ beskriver således ikke den øvre rørlagte strækning korrekt. Vandløbsstregen for den øvre rørlagte del samt tilløb 3 (nu bare kaldet tilløb til Eskilstrupafløbet- Havndrup Å ) er derfor indtegnet ud fra drænkortene, og stationeringen er tilrettet herefter. Hovedløbets start i st. 0 m er tilpasset brønd opmålt i 2016 vest for Klaus Berntsens Vej. På tabel 1 og 2 ses en oversigt over ny og tidligere stationering. Tabel 1: Oversigt over tidligere og ny stationering efter gennemførelse nedklassificering af den øvre rørlagte del (hovedløbet. Tidligere stationering [m] Ny stationering [m] Bemærkning St Ikke stationereret Nedklassificeret St St. 0 Start i brønd St St. 567 Brønd nedgravet og nøjagtig placering er derfor usikker. St St Rørudløb Ø 60 cm St St Udløb i Hellerup Å efter Stubbendrupvej Tabel 2: Oversigt over tidligere og ny stationering for tilløbet. Tidligere stationering [m] Ny stationering [m] Bemærkning St St Ingen oplysninger om brønde 7/13

22 Det topografiske opland for vandløbet er beregnet ved hjælp af den topografiske højdemodel og ses på tabel 3. Tabel 3. Oplandsarealer for. Station [m] Oplandsareal (km 2 ) Bemærkning St. 0 2,4 Start i brønd St ,6 Opstrøms tilløb St ,9 Nedstrøms tilløb St ,9 Udløb i Hellerup Å Karakteristiske afstrømninger fremgår af tabel 4. Afstrømningerne er beregnet ud fra målestation i Vindinge Å i perioden med korrelation til enkeltmålinger i målestation i Hellerup Å. Tabel 4: Karakteristiske afstrømninger for. Afstrømning (l/s/km 2 ) Sommermiddel 2,5 Sommer median maksimum 10 Vintermiddel 11 Vinter medianmaksimum Konsekvenser af regulativet 4.1. Ændringer i forhold til tidligere regulativ Tidligere gældende forhold er i 2009 nedklassificeret på strækning st m (tidligere stationering) og det samme gør sig gældende for tilløb 1 og tilløb 2. Denne strækning, samt tilløbene, er ikke længere omfattet af nærværende regulativ. Tilløb 3 er stadig en del af nærværende regulativ og kaldes fremover Tilløb til Eskilstrupafløbet- Havndrup Å. Hele den åbne del af vandløbet blev vedligeholdt på grundlag af en geometrisk skikkelse. Den geometriske skikkelse var en teoretisk skikkelse, som udelukkende blev anvendt til definition og kontrol af den vandføringsevne, som skal opfyldes til en given vandspejlskote, men fastlagde på ingen måde vandløbets aktuelle skikkelse. Den nøjagtige placering af Tilløb til er ukendt Nuværende forhold I forbindelse med regulativrevision af viste opmåling fra 2016, at der var uoverensstemmelser mellem de faktiske opmålte forhold i vandløbet og regulativet fra Vandløbsbunden ligger i dag på enkelte strækninger noget dybere end beskrevet i regulativet fra 8/13

23 1996, ligesom placering af broerne ikke passer med de opmålte broer. Hvorvidt forskellen skyldes fejl i det tidligere regulativ kan hverken af- eller bekræftes pga. manglende viden om vandløbets skikkelse før Enkelte steder er vandløbsbunden i dag højere end beskrevet i 1996, og da bunden ved besigtigelse blev fundet fast med grus og sten ønskes regulativbundkoten hævet for at tilpasse regulativ til de faktiske forhold og af miljømæssige hensyn, så oprensning/afgravning undgås. Med baggrund i ovenstående har Faaborg-Midtfyn Kommune bestemt, at der rejses en reguleringssag for strækningerne st m, st m, st m og st m. Her tilpasses den geometriske skikkelse vandløbets faktiske forhold beskrevet ved opmålingen fra Konsekvensvurderinger i forhold til de afvandingsmæssige og miljømæssige forhold fremgår af kap. 4.4 og 4.5. Den geometriske skikkelse 1996 videreføres på de resterende strækninger af Eskilstrupafløbet-Havndrup Å. Den nøjagtige placering af Tilløb til er stadig ukendt, da det ikke var muligt at opmåle brøndene, da de er nedgravet. Regulering af sendes i høring samtidig med nærværende regulativ Kontrol af regulativet Vandløbet gennemgås hvert år i forbindelse med grødeskæring i perioden 1. august til 31. oktober. Derudover gennemgås vandløbet ikke, medmindre der rettes henvendelse til kommunen, og der vurderes at være behov for en gennemgang. Som beskrevet i fællesregulativet foretager vandløbsmyndigheden kontrolopmåling eller pejling af, om s skikkelse og vandføring er overholdt hvert 10. år eller på baggrund af konkrete henvendelser til vurdering af oprensningsbehov. Såfremt opmålingen eller pejlinger viser, at der er aflejringer på mere end 10 cm over en længere, sammenhængende strækning, foretages vandspejlsberegning i forhold til Eskilstrupafløbet-Havndrup Å s teoretiske skikkelse, angivet i tabel 1 i særregulativet. Vandløbet skal oprenses, hvis det beregnede vandspejl for opmålingen ligger mere end 10 cm over det beregnede vandspejl for den teoretiske skikkelse. Sammenligningen kan ske ved afbildning af beregningerne i et længdeprofil. Vandspejlsberegningerne gennemføres med henblik på at vurdere vandløbets tilstand i to forskellige afstrømningssituationer i den grødefri periode (vinterperiode): 1. Vintermiddel afstrømning = 11 l/s/km 2 2. Vinter medianmaksimum afstrømning = 60 l/s/km 2 Til beregningerne anvendes et teoretisk Manningtal på 20. Det anvendte Manningtal er således en teoretisk værdi, der kunne forekomme i vandløbet i den grødefri periode. Det er ikke vigtigt, i forbindelse med kontrolberegningerne, hvilken værdi af Manningtallet, der konkret anvendes, men at der anvendes det samme Manningtal ved beregninger for såvel de faktiske forhold som for de regulativfastsatte dimensioner. 9/13

24 Ved at gennemføre en beregning på disse to afstrømningssituationer kontrolleres, om vandløbets faktiske vandføringsevne er lige så god som i det teoretiske vandløb med de dimensioner, der fremgår af dimensionsskemaet i særregulativet. Vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger beregnes for de opmålte dimensioner og dimensionerne i det teoretiske profil. En sammenligning af vandføringsevnen i det teoretiske vandløb og det opmålte vandløb foregår på den måde, at koterne til de beregnede vandspejl findes og afbildes. Eventuel opgravning udføres som udgangspunkt i det omfang, der medfører, at vandspejlsniveauet i vandløbet sænkes til vandspejlsniveauet for det teoretiske vandløb, og der må oprenses til 10 cm under regulativmæssig bund, dog ikke ved fast bund. Med bestemmelserne er der taget hensyn til de naturlige variationer, som vandløbets vandføringsevne undergår, således at hyppige og unødvendige opgravninger undgås Grødeskæring Vandløbsmyndigheden har over en årrække erfaret, at grødeskæring skal foretages i sensommeren/efteråret og grødeskæringsperioden er i nærværende regulativ derfor fastsat til perioden 1. august til 31. oktober. Grødeskæring foretages 1 gang om året og udføres med håndredskaber i fastsatte strømrendebredder. Tidligere var grødeskæringsperioden 1. maj til 31. september, og grødeskæring blev foretaget efter behov og max. 2 gange om året med håndredskaber eller undtagelsesvis ved hjælp af mejekurv. Grøden skæres i samme strømrendebredder som hidtil. Slåning af bredvegetation på vandløbets brinker og bræmme foretages normalt ikke, og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation kan være til gene for afvandingen og/eller den miljømæssige målsætning. Bredvegetationen slås samtidig med anden grødeskæring Afvandingsmæssige konsekvenser For at belyse konsekvenser ved regulering af vandløbet på strækningerne st m, st m, st m og st m er der foretaget vandspejlsberegninger til vurdering af konsekvenserne af regulativet. Der regnes på regulativ fra 1996 samt nærværende regulativ. Den opmålte rørlagte strækning st m samt de opmålte bygværker fra 2016 anvendes ligeledes i beregningerne. Ved beregningerne er der anvendt de oplandsarealer, der fremgår af tabel 2, og beregningerne er foretaget ved afstrømninger på henholdsvis 11 og 60 l/s/km 2, svarende til en vintermiddel og en vinter medianmaksimumafstrømning, samt et teoretisk Manningtal på 20, som beskrevet i kap Resultatet af vandspejlsberegningerne er beskrevet i tabel 5 og ses på længdeprofil på bilag /13

25 Tabel 5: Oversigt over konsekvensvurdering ved sammenligning af beregnede vandspejl for en vintermiddel og vinter medianmaksimum afstrømning ved regulativdimensioner og opmålingen fra Strækning Ny Station [m] Grundlag for den teoretiske skikkelse Konsekvensvurdering Sammenligning af beregnede vandspejl ved vintermiddel og vinter medianmaksimum afstrømning for regulativdimensioner 1996 og regulativdimensioner Regulativ for Vandløb i Lindkær Mose, Eskilstrupafløbet- Havndrup Å, Skelbækken og Pederstrup Bæk, Rørlægning af øvre del af Eskilstrupafløbet, drænsag nr. V382 i Orbicons drænarkiv, Opmåling 2016 I regulativ fra 1996 er der kun oplysninger om en brønd i st m (tidligere station), uden dimension og kote, og brøndens placering er usikker. Rørudløbet st m (tidligere station) er angivet med dimension og rørbundkote. I opmålingen fra 2016 blev der fundet tre brønde, som er medtaget i regulativ 2017 og rørdimensionen stemmer overens med regulativet fra 1996 (Ø60 cm). På grund af meget sparsomme oplysninger om den rørlagte strækning i regulativ fra 1996, er den gamle drænsag for rørlægning af vandløbet fra 1944 fundet. Drænsagen indeholder flere oplysninger om den rørlagte strækning, og er derfor anvendt til at fastlægge den rørlagte stræknings placering sammen med opmålingen fra Ny og bedre viden om den rørlagte strækning fra opmålingen 2016 og drænsagen fra 1944 er anvendt ved konsekvensvurderingen for både regulativ 1996 og regulativ 2017, og har ikke nogen negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold, da forholdene ikke har ændret sig Opmåling 2016 Regulering af Eskilstrupafløbet-Havndrup Å i forbindelse med regulativrevision vedtaget d Bundkote for regulativ 2017 er tilpasset det opmålte rørudløb st m. Broen st m ligger 15 cm lavere i dag end beskrevet i regulativet fra 1996, og bundkoten for regulativ 2017 er tilpasset broen og den opmålte bundkote fra Herved ligger regulativbundkoten på strækningen ikke længere over rørtilløbene i st m, 1264 m og st m. Dette medfører, at det beregnede vandspejl for regulativ 2017 i begge afstrømningssituationer sænkes med optil 22 cm i forhold til det beregnende vandspejl for regulativ Bundbredde og anlæg er videreført fra tidligere regulativ fra Herved videreføres de faktiske afvandingsmæssige forhold, og der gennemføres derfor en reguleringssag Regulativ for Vandløb i Lindkær Mose, Eskilstrupafløbet- Havndrup Å, Skelbækken og Pederstrup Bæk, Regulativdimensionerne er videreført fra regulativet fra 1996, og det har derfor ikke negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold Opmåling 2016 Regulering af Eskilstrupafløbet-Havndrup Å i forbindelse med regulativrevision, d Før broen st m (Søllingevej) er bunden i 2016 opmålt til at ligge ca. 22 cm højere end beskrevet i regulativ fra Da bunden ved besigtigelse var fast med sten og grus er regulativbundkoten af miljømæssige årsager hævet, så den passer til de faktiske forhold. Dette medfører, at fra st. ca m til broindløb st m, ligger det beregnede vandspejl for regulativ 2017 optil 12 cm højere end det beregnede vandspejl for regulativ 1996 ved en vinter medianmaksimum afstrømning og optil 20 cm højere ved en vintermiddel afstrømning. Da det er en tilretning til de faktiske forhold, og at vandløbet er dybt nedskåret, og tilløbene på strækningen stadig er cm over den 11/13

26 Strækning Ny Station [m] Grundlag for den teoretiske skikkelse Konsekvensvurdering Sammenligning af beregnede vandspejl ved vintermiddel og vinter medianmaksimum afstrømning for regulativdimensioner 1996 og regulativdimensioner 2017 regulativmæssige bund, vurderes det ikke at få negative konsekvenser for afvandingen. Der gennemføres en reguleringssag for denne strækning Regulativ for Vandløb i Lindkær Mose, Eskilstrupafløbet- Havndrup Å, Skelbækken og Pederstrup Bæk, Regulativdimensionerne er videreført fra regulativet fra 1996, og det har derfor ikke negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold Opmåling 2016 Regulering af Eskilstrupafløbet-Havndrup Å i forbindelse med regulativrevision, d På denne strækning er broen st m (markoverkørsel) ikke omfattet af regulativ fra 1996, men har sandsynligvis ligget der i en årrække. Broen st m ligger dybere i dag end beskrevet i regulativ fra Det ses ligeledes, at rørtilløb st m og de tre tilløb omkring st m ligger under regulativbunden fra Regulativbunden er i særregulativet 2017 af afvandingsmæssige hensyn sænket og tilpasset de to broer, så vandløbet får et pænt jævnt fald og regulativbundkoten ligger ligeledes under de nævnte rørtilløb. Bundbredde og anlæg er videreført fra det tidligere regulativ fra Dette medfører, at det beregnede vandspejl for regulativ 2017 i begge afstrømningssituationer sænkes med optil 24 cm i forhold til det beregnende vandspejl for regulativ 1996, på strækningen st m. Bundbredde og anlæg er videreført fra tidligere regulativ fra Herved videreføres de faktiske afvandingsmæssige forhold i regulativ 2017, og der gennemføres derfor en reguleringssag for denne registrering Regulativ for Vandløb i Lindkær Mose, Eskilstrupafløbet- Havndrup Å, Skelbækken og Pederstrup Bæk, Regulativdimensionerne er videreført fra regulativet fra 1996, og det har derfor ikke negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold Opmåling 2016 Regulering af Eskilstrupafløbet-Havndrup Å i forbindelse med regulativrevision, d Den nedre del af har fint fald, og en besigtigelse viste fast bund med sten og grus og gydebanker. Regulativbundkoten er derfor hævet en smule på denne strækning for at tilgodese de miljømæssige interesser, men bundbredde og anlæg er videreført fra 1996 regulativet. Dette medfører en mindre stigning af det beregnede vandspejl for regulativ 2017 på 6 cm i forhold til det beregnede vandspejl fra regulativ 1996 ved begge afstrømningssituationer. De faktiske forhold videreføres, og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold. Der gennemføres en reguleringssag for denne strækning. Da der ikke er nogen oplysninger om tilløbet, fordi det ikke er muligt at opmåle brøndene, kan der ikke udføres konsekvensberegninger. Der er dog ikke foretaget nogle ændringer i tilløbet, og det har derfor ikke negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold. 12/13

27 4.5. Miljømæssige konsekvenser Den teoretiske skikkelse for er videreført fra det tidligere regulativ fra 1996 for det meste af vandløbet. På strækningen st m og st m er den nye regulativbundkoten for nærværende regulativ sænket for at tilpasse de faktiske forhold, og de miljømæssige konsekvenser er behandlet i reguleringssagen godkendt På strækningerne st m og st m hæves bunden og tilpasses de faktiske forhold, da vandløbet her, især på den nedre strækning, har fint fald og fast bund med grus og sten. Oprensning ønskes undgået af hensyn til vandløbets fisk og fauna. Ændringen vurderes kun at have positiv påvirkning af de miljømæssige interesser. I nærværende regulativ er bestemmelser om grødeskæring ensrettet under hensyntagen til mange års erfaring med grødeskæring i vandløbet. Erfaringer har vist, at grødeskæring bør udføres i sensommeren/efteråret. Der skæres grøde 1 gang om året med håndredskaber og både metode og strømrendebredder er bibeholdt fra tidligere regulativ. Ændringerne i grødeskæring vurderes derfor ikke at have negative miljømæssige konsekvenser. 13/13

28 Eskilstrupafløbet - Havndrup Å Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, 2016, vintermiddelafstrømning, vinter medianmaksimum Regulativ 1996, vintermiddelafstrømning Regulativ 1996, vinter medianmaksimum Regulativ, 1996 Bilag 1.1 Kote i m DVR90 1: Station i m 1: Brønd Ø 100 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 45 cm Brønd Ø 100 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Brønd Ø 100 cm, Klaus Bernstens Vej Rørudløb Ø 60 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Broindløb Ø 55 cm, markoverkørsel Broudløb Ø 55 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm VASP / KMJE ProjektID :

29 Eskilstrupafløbet - Havndrup Å Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, 2016, vintermiddelafstrømning, vinter medianmaksimum Regulativ 1996, vintermiddelafstrømning Regulativ 1996, vinter medianmaksimum Regulativ, 1996 Bilag 1.1 Kote i m DVR90 1: Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Broindløb Ø 80 cm, Søllingvej Broudløb Ø 80 cm Rørtilløb fra højre Ø 35 cm Rørtilløb fra højre Ø 20 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Broindløb, markoverkørsel Broudløb Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Broindløb, Fællesvej Broudløb Ø 80 cm Rørtilløb fra venstre Ø 65 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 40 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:4000

30 Eskilstrupafløbet - Havndrup Å Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, 2016, vintermiddelafstrømning, vinter medianmaksimum Regulativ 1996, vintermiddelafstrømning Regulativ 1996, vinter medianmaksimum Regulativ, 1996 Bilag 1.1 Kote i m DVR90 1: Broindløb Ø 55 cm, markoverkørsel Broudløb Ø 55 cm Åbent tilløb fra højre Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Broindløb, Rødebro Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:4000

31 Eskilstrupafløbet - Havndrup Å Terræn højre Terræn venstre Dybeste punkt i profil, 2016, vintermiddelafstrømning, vinter medianmaksimum Regulativ 1996, vintermiddelafstrømning Regulativ 1996, vinter medianmaksimum Regulativ, 1996 Bilag 1.1 Kote i m DVR90 1: Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Broindløb, Toftebro Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Broindløb, Hellerupvej Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Broindløb, Hellerupvej Broudløb Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm Rørtilløb fra højre Ø 8 cm VASP / KMJE ProjektID : Station i m 1:4000

32 Terræn Højre Terræn Venstre Dybeste punkt i profil, opmåling 2016 Kote i m DVR90 1: Station i m 1:4000 Bilag Brønd Ø 100 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra venstre Ø 45 cm Brønd Ø 100 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Brønd Ø 100 cm, Klaus Bernstens Vej Rørudløb Ø 60 cm Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm Broindløb Ø 55 cm, markoverkørsel Broudløb Ø 55 cm