N15xy EVF A undirvísingarfrágreiðing.

Transkript

1 N15xy EVF A undirvísingarfrágreiðing. N15xy EVF A undirvísingarfrágreiðing. 1 Arbejdsmetoder Termodynamik Reaktionskinetik Kemisk bindingsteori Spektroskopi Proteiner og enzymer Kromatografi. 5 Arbejdsmetoder. Hele undervisningen har været tilrettelagt og udført ud fra principperne der er beskrevet i bogen Pæd- Pixi, udgivet af Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Der er lagt vægt på at varierer læringsrum som beskrevet i Becks hjul, af Steen Beck og Birgitte Gottlieb (2002). Der er lagt særlig fokus på sekvensering og variation. Undervisningen er i størst muligt omfang været situations bestemt, i forhold til de enkelte elevers behov, bestemt på baggrund af evalueringer, observationer og samtaler med de enkelte elever i det omfang de har ønsket det. Gennem hele året er der lagt vægt på at relatere teorien fra bogen til hvordan eleverne demonstrere deres viden gennem deres besvarelser af eksamensopgaver. Hovedparten af elevtiden er derfor anvendt til dette formål. Undervisningen er baseret på at eleverne har modtaget kemiundervisning på C og B niveau. Hvor intet andet er angivet, er bogen Basiskemi A anvendt. Basiskemi A. Forfattere: Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen. forfatterne og Haase & Søns Forlag as udgave 1. oplag eller senere. ISBN (trykt bog). ISBN (e-bog)

2 1. Termodynamik. Repetition af begreberne system, energi, varme og arbejde, herunder åbne, lukkede, varmeisolerede og isolerede systemer. Termodynamikkens 1. hovedsætning og bombekalorimetri. Termodynamikkens 1. hovedsætning og gennemgang af bombekalorimetret. Definition af enthalpi, Hess lov. Termodynamikkens 2. og 3. hovedsætninger. Entropi og Gibbs-energi. Beregning af molare ændringer i standard enthalpi, entropi og gibbs-energi. Beregning af gibbs-energi uden for standardbetingelser. Beregning af ligevægtskonstanter, van t Hoffs ligning. Gibbs-energi og nyttearbejde. Læsestof: Basiskemi A, Mygind m.fl.: Side Demonstrations forsøg: 2NH 4Cl (s) + Ba(OH) 2 8H 2O (s) ΔG, ΔH og ΔS for en opløsningsreaktion. 28,5 timer. Fyrsti høvuðssetningur í termodynamikkini og hugtakið støðufunktión verður viðgjørt við serligum atliti at entalpihugtakinum og molara reaktiónsentalpi. Annar høvuðssetningur í termodynamikkinum, m.a. støðufunktiónirnar Gibbs-orka og entropi, verður gjøgnumgingin við atliti at stabilitetshugtakinum og treytini fyri evnafrøðiligari javnvág. Tá ið støðufunktiónirnar verða gjøgnumgingnar, verður hugtakið standardstøða viðgjørt. 2. Reaktionskinetik. Repetition af definitionen af reaktionshastighed. Nulte orden, herunder funktioner for reaktionshastigheden, omsætningshastigheden og Første orden, herunder funktioner for reaktionshastigheden, omsætningshastigheden og Anden orden, herunder funktioner for reaktionshastigheden, omsætningshastigheden og Bestemmelse af reaktionsorden ud fra dataserier. Bestemmelse af reaktionsorden for reaktioner af højere, samt initialhastighedsmetoden. Hastighedskonstantens temperaturafhængighed, Arrhenius-ligningen. Bestemmelse af reaktionsmekanismer vha. reaktionsorden. Nucleofile S N1 og S N2 substitutionsreaktioner samt aromatiske elektrofile substitutionsreaktioner.

3 Læsestof: Basiskemi A, Mygind m.fl.: Side Reaktion mellem persulfat og iodid. Bestemmelse af azorubin rød hydrolyse vha. spektrofotometri. Demonstrations forsøg: Iodklokken 24 timer. Almenna tiltakið um reaktiónsordan verður sett fram. Kinetikkurin fyri reaktiónir við nulta, fyrsta og øðrum ordan verður viðgjørdur. Dømi um reaktiónsmekanismur verða umrødd. Hvussu skjótleikatalið er bundið av temperaturinum (Arrheniuslíkningin) verður viðgjørt, aktiveringarorka verður tikin við. Katalysuhugtakið verður lýst við dømum um homogena og heterogena katalysu og verður sett í samband við aktiveringarorku hjá einari reaktión. Nýtsla av katalysatorum, m.a. enzymum, í ídnaðinum verður umrødd. Termodynamiska lýsingin av orkuviðurskiftunum í nøkrum útvaldum bioorganiskum reaktiónum verður viðgjørd kvalitativt við ΔG- ella ΔS-metingum. Proteinsyntesan verður umrødd. 3. Kemisk bindingsteori. Det elektromagnetiske spektrum, linjespektre og fotoners energier. Kvantemekanisk forklaring af en elektron. Atomorbitaler og det periodiske system. Sp 3, sp 2 og sp hybridisering og molekylorbitaler, π-bindinger og σ-bindinger. Konjugerede-systemer. Læsestof: Basiskemi A, Mygind m.fl.: Side ,25 timer. Økið fevnir um intra- og intermolekýlarar bindingar. Elektronbýti í atomum, eisini orbitalhugtakið verður viðgjørt reglubundið við atliti at skeiðbundnu skipanini hjá grundevnunum og elektronbygnaðinum í molekylum. Atomorbitalhybridisering eins væl og sigma- og pimolekylorbitalar verða umrødd. 4. Spektroskopi. IR - infrarød spektroskopi, principperne bag metoden, prøvetagning og spektrenes opbygning, for energier over 1500 cm -1. Symmetriske strækning, asymmetrisk strækning og bøjnings svingninger i molekyler, forskelle i energi.

4 Karakteristiske absorptioner for CH strækningsvibrationer for sp 3, sp 2 og sp hybridiserede C- atomer. Kombinationsbånd og overtoner. Vibrationer for polære atomgrupper, O - H og N - H strækningsvibrationer. C = O trækningsvibrationer for caboxylsyrer, estere, aldehyder, ketoner og amider. Tolkning af IR-spektre. Elektroners spintilstande, 1 H-NMR spektrosopi. Et gyromagnetiske forhold og indvirkningen for energiforskellen for spin-op og spin-ned. Skærmnings indvirkning på det effektive magnetfelt, samt kemisk skifte. Optagelse af 1 H-NMR- spektre og tolkningen af disse. MR-skanning. Læsestof: Basiskemi A, Mygind m.fl.: Side Teoretiske øvelser hvor eleverne har identificeret organiske molekyler ud fra udleverede spektre, samt fra spektre som eleverne selv har konstrueret. 25,5 timer. Spektroskopisk eyðmerking av lívrunnum evnum við IR og 1 H-NMR verður viðgjørd. Viðgerðin í lívrunnari evnafrøði fevna um reglubundna gjøgnumgongd av týðandi lívrunnum evnabólkum carbonhydridar, alkoholir, phenolir, etherar, aldehydir, ketonir, 5. Proteiner og enzymer. Opbygningen af aminosyrer og deres egenskaber, polaritet og sidekæder med funktionelle grupper. Proteiners primær-, sekundære-, tertiære- og kvarternære-struktur. Α-helix og β-sheets (foldeblad) foldning, samt intra-molekylære bindinger, herunder hydrogenbindinger, upolære vekselvirkninger, ionbindinger og svovlbroer, mm. Denaturering af proteiner. Enzymers struktur, funktion, substrater, co-faktorer. Enzymers virkemåder, inkl. enzymkinetik, Michaelis Mentens kinetik, turnover nummer. Påvirkning af temperatur, ph, ioner, inhibitorer mm. Anvendelse af enzymer og proteiner i hverdagen. Læsestof: Basiskemi A, Mygind m.fl.: Side Molekylær gastronomisk middag. (Fokus: Langtidsstegning af kød - reaktionshastighed, sfærer - komplekser,

5 15 timer. Proteinsyntesan verður umrødd. Viðgerðin í lívrunnari evnafrøði skal fevna um reglubundna gjøgnumgongd av týðandi lívrunnum evnabólkum og reaktiónssløgum, hvussu vanlig lívrunnin evni eru, og hvønn týdning tey hava. Aminosýrur, protein og gjørd (syntetisk) makromolekyli. Isomerihugtøki stereoisomeri. 6. Kromatografi. Gennemgang af kromatografiske grundprincipper, stationær og mobile faser. Gennemgang af principperne for og anvendelsen af Gaskromatografi (GS), tyndlagskromatografi (TLC) og High performance liquid chromatography (HPLC). Kombinationer af forskellige kromatografiske i kombination med andre identifikations metoder, herunder massespektrometri (MS), til doping tester. Læsestof: Basiskemi A, Mygind m.fl.: Side TLC af tuscher, identificer hvilke farver en tuschplet indeholder. 13,5 timer. Proteinsyntesan verður umrødd. Viðgerðin í lívrunnari evnafrøði skal fevna um reglubundna gjøgnumgongd av týðandi lívrunnum evnabólkum og reaktiónssløgum, hvussu vanlig lívrunnin evni eru, og hvønn týdning tey hava. Aminosýrur, protein og gjørd (syntetisk) makromolekyli. Isomerihugtøki stereoisomeri.