Charlotte von Scholten Projektleder, bygherrerådgiver ALECTIA A/S

Transkript

1 Charlotte von Scholten Projektleder, bygherrerådgiver ALECTIA A/S Etablering af automatiske parkeringsanlæg i Danmark Behovet for effektiv parkering ved et minimum pladsforbrug vokser i takt med den voksende danske bilpark og et ønske om at få de parkerede biler være fra gader og pladser. Derfor er automatiske parkeringsanlæg som i andre lande nu også aktuelle i Danmark. 3 automatiske anlæg er under opførelse i København og det forventes at flere vil komme til. I artiklen belyses fordele og ulemper ved automatiske parkeringsanlæg, sammenholdt med traditionelle anlæg. Funktionen af de automatiske parkeringsanlæg forklares, samt hvordan bygværk, maskine og overførelsesareal tilpasses den ønskede kapacitet. Inden den endelige beslutning om etablering af et automatisk parkeringsanlæg træffes, er det nødvendigt at analysere en række forhold knyttet til det område anlægget ønskes opført i. Herefter er det vigtig at nøje at gennemtænke proces for projektering og udbud med henblik på en effektiv og sikker koordinering. Artiklen beskriver kortfattet nogle af de vigtigste forhold som bør lægges til grund for beslutning samt stikord til den videre proces. Det voksende parkeringsbehov I Danmark vokser behovet for parkering støt, i takt med den voksende bilpark og den almindelige forventning om fri mobilitet. Samtidig er der i flere af de større danske byer et stærkt politisk ønske om at få bilerne væk fra gader og pladser. Løsningen er let tilgængelig og effektiv parkering i transportsystemets knudepunkter, samt parkeringsanlæg på udvalgte steder i byerne, hvor behovet for beboer og/eller forretnings- og pendler parkering er stort. Parkeringsproblemet er især kendt fra København, hvor det ikke er ualmindeligt, at man som beboer i visse områder kan komme til at bruge mere end en time på at parkere sin bil. Udfordringerne genkendes i Århus og Aalborg. I København var beboere og forretningsfolk i sensommeren 2008 villige til at betale kr. for en privat parkeringsplads under tag, mens en plads i gadeniveau kostede ca. det halve. København vedtog i 2006 en parkeringsstrategi, som har det mål at få de parkerede biler væk fra gader og pladser til fordel for rekreative byrum, og som samtidig skal sikre beboerne nem adgang til parkering. I Ørestaden har det tidligere Ørestadsselskab, nu By & Havn forpligtet sig til at etablere en parkeringsplads per 200 m 2 beboelse/ kontor areal % af pladserne skal etableres i konstruktion. Fordele og ulemper ved automatiske parkeringsanlæg For bygherre og brugere er automatiske parkeringsanlæg den optimale løsning på mange af de lokaliteter, hvor der ønskes parkering i hus eller kælder. Men de automatiske anlæg har også begrænsninger, og der er en række forudsætninger, der skal vær på plads, for at anlægget bliver en succes. Derfor er det vigtigt at analysere en række forhold knyttet til det område, anlægget skal opføres i, inden denne løsning vælges. Automatiske parkeringsanlæg er en god løsning, når pladsen er trang, byggegrunden kostbar eller når omkostningerne forbundet med at etablere selve bygværket er høje. Et automatisk anlæg fylder 30-50% mindre end et traditionelt anlæg, der rummer det samme antal biler. Det kan indbygges i andet byggeri, eller under pladser, sportsarealer og veje. Automatiske anlæg udnyttes bedst, hvis brugergruppen er blandet, således at anlægget ikke skal fyldes eller tømmes på kort tid.

2 Traditionelle anlæg er derimod en god og billig løsning, når pladsen er tilstrækkelig, prisen på byggegrunden rimelig og prisen for bygværket overskuelig. Traditionelle anlæg i konstruktionen fungerer - som de automatiske anlæg - bedst, hvis brugergruppen er blandet. Tømning af anlægget inden for kort tid kan forårsage propper i anlægget afhængig af anlæggets indretning. Et velgennemtænkt layout kan dog i nogen grad forebygge dette problem. For samfundet og miljøet er automatiske og traditionelle anlæg konkurrencedygtige med et lille forspring til de automatiske. Nem adgang til parkering vil eliminere søgetrafikken og få bilerne væk fra vejen. I et automatisk anlæg slukkes motoren allerede i indkørslen. Begge typer af anlæg kan rent arkitektonisk udformes og indpasses i det omgivende miljø på en måde, så de bidrager positivt i stedet for at skæmme. Brugeren af de automatiske anlæg vil opleve at det er hurtigt og nemt at komme af med sin bil samtidig med at risikoen for parkeringsskader mindskes væsentligt. Bilen opbevares tørt og sikkert, hvilket gør anlæggene særligt attraktive for ejere af kostbare biler. Set i lyset at det tiltagende hærværk mod parkerede biler i byerne, drager også almindelige bilejere stor fordel af at bilerne i disse anlæg er beskyttet mod indbrud og hærværk. Figur 1. Visualisering af forslag til et automatisk parkeringshus i Ørestaden. Et traditionelt anlæg kan kombineres med et automatisk anlæg - f.eks. således at parkering i terræn niveau foregår traditionelt, mens parkering i højden/dybden foregår automatisk. Aktuelle danske anlæg Der er i dag tre automatiske underjordiske parkeringsanlæg under opførelse i Københavns indre by. Anlæggene vil komme til at rumme henholdsvis 407, 209 og 164 biler. Anlæggene kan rumme biler med dimensioner på op til: længde x brede x højde = 5,250m x 2,2m x 2,0m og max vægt på: 2300 kg. Det betyder, at 99% af personbilerne i den danske bilpark nu og fremover kan parkere i anlægget. Det første anlæg står færdigt i januar Der er desuden eksempler på private initiativer. Det planlægges f.eks. at opføre et underjordisk automatisk parkeringsanlæg på ca. 400 pladser i forbindelse med det kommende eksklusive forretnings- kontor- og boligbyggeri på Bryghusgrunden i København. Desuden er der fortsat overvejelser om at opføre automatiske anlæg I Ørestaden.

3 Automatiske parkeringsanlæg Et automatisk parkeringsanlæg består af et bygværk over eller under jorden, et afleveringsareal og en maskine. Afleveringsarealet består af ind- og frakørselsareal samt et antal elevatorzoner. Det er typisk placeret i stueetagen (hus) eller øverste kælderetage. Det kan også være fordelt over et større areal hvor de enkelte elevatorzoner er bygget ind i små huse (elevatorbokse) i terræn over anlægget. Den parkerende får adgang til anlægget gennem indkørslen til en elevatorzone, hvor bilen parkeres på en palle. Når chauffør og passagerer har forladt elevatorzonen, lukkes arealet af, og maskinen transporter bilen på pallen ind til en reolplads i lageret. Figur 2: Eksempel på forslag til et underjordisk anlæg i København Der findes forskellige typer af parkeringsmaskiner, som anvendes i forskellige typer af anlæg. Den såkaldte multiparker fungerer som en portalkran. Det er en og samme maskine, der fragter bilen fra elevatorzonen til reolpladsen, dvs. at den klarer både niveauskift og transport på langs af reolsystemet. En elevator-shuttle -maskine håndterer niveauskift med en elevator og transporten på langs af reolen med en shuttle. En elevator betjener således flere shuttles - mindst en på hvert niveau. Disse to typer maskiner benyttes i rektangulære anlæg, og rummer reoler, hvor 2-3 biler placeres uden på hinanden (se plantegningen i figur 4). Der findes desuden en maskine, der anvendes ved runde anlæg: en elevator, der drejer om sin egen akse, således at den kan betjene samtlige lagerpladser placeret i en cirkel omkring elevatoren, i flere niveauer. Figur 3: Multiparker, Duisburg, Tyskland Figur 4: Elevator-shuttle løsning, typisk plansnit i lager, København

4 Ud over de nævnte typer, findes yderligere en række forskellige maskiner, som enten er variationer af ovennævnte, eller som er egnet til små anlæg, herunder simple semiautomatiske anlæg. De anlæg, der er ved at blive bygget i København, vil komme til at rumme begge typer af maskiner elevator-shuttle eller mulitiparker. Disse maskiner anses for at være de hurtigste og mest pladsbesparende. Kapacitet og performance af automatiske parkeringsanlæg Kapaciteten af et automatisk anlæg er en kombination af det antal biler, der kan komme henholdsvis ind og ud af anlægget per time (anlæggets performance) samt anlæggets størrelse målt i antal biler. Anlæggets performance er bestemt af antallet af elevatorzoner, layoutet af lagret samt maskinens funktion og hastighed. Hastighed og layout er afgørende for den tid, maskinen skal bruge til at håndtere en bil fra den modtager den, til den er klar til at håndtere den næste. Maskinen arbejder mest effektivt, hvis den kan tage en bil med tilbage fra lagret til afleveringszonen. Den personlige tid ved parkering på pallen og indcheckning, inden maskinen kan overtage pallen, kan - afhængig af maskinens arbejdsrytme - få afgørende betydning for den resulterende performance. For den parkerende tager det sek. at aflevere en bil og sekunder at afhente en bil i et automatiske anlæg. Til sammenligning tager det sekunder at aflevere og hente en bil i et traditionelt parkeringsanlæg. Det er muligt at indbygge en vis intelligens i maskinen, f.eks. således at biler, der afhentes på faste tider, flyttes frem i systemet. Alternativt kan brugeren på sigt bestille sin bil til aflevering per sms, hvorefter maskinen sørger for, at bilen står i første række. Disse operationer udføres, når maskinen har tid til overs. Information om ledige pladser i anlægget kan naturligvis indbygges i trafik-/parkeringsinformation systemer, og det er også muligt indbygge en slags tidsbestilling, så man er sikret en plads når man ankommer til anlægget. Etablering af beslutningsgrundlag: Inden man beslutter sig for at etablere et automatisk parkeringsanlæg, er det vigtigt at analysere en række forhold, som er specifikt knyttet til det geografiske område, som anlægget ønskes opført i. Det drejer sig indledningsvis om en regulær undersøgelse af parkeringsbehovet samt eventuelle politiske eller kommercielle beslutninger vedr. adgangen til parkering i lokalområdet. Behovsundersøgelsen bør suppleres med en kortlægning af parkanttyper og deres adfærd. Parkanttyperne beskrives i brugerprofiler, der viser adfærden af den enkelte brugertype hen over døgnet (f.eks. biler ind og ud per kvarter, f.eks. ved 100 brugere af samme type). Belastningsprofilen for et givent anlæg fås ved at kombinere brugerprofilerne i det forhold som de optræder inden for det område som anlægget dækker. Belastningsprofilen holdes op i mod kapaciteten af de anlæg der er under overvejelse. Figur 5. Eksempel på Belastningsprofil sammensat af beboere og pendeler parkanter

5 Figur 5. viser en belastningsprofil for et automatisk anlæg på 866, der benyttes af beboere og pendlere (kontorfolk). Anlægget forudsættes fyldt i nattetimerne. De pladser der frigøres i dagtimerne anvendes af kontor-/forretnings folk der arbejder i nærområdet. De vandrette stiplede linier viser parkeringsmaskinens kapacitet. Adgangen til anlægget fra vejnettet til anlægget skal nøje overvejes. afleveringsområdet med elevatorzoner skal placeres i det omgivende byrum, så de er nemme at komme til og rigtigt placeret i forhold til selve lageret. Mulighed for opmarch af ventende biler i myldretiden skal overvejes. En kø på 5 biler kan afvikles relativt hurtigt - men blokerer vejen, hvis der ikke er plads til den i indkørslen til anlægget. Projektering og kontrahering Når man har besluttet sig for et automatiske anlæg er det en god idé at indbygge fleksibilitet i designet, således at anlægget ikke på et for tidligt tidspunkt låses til en bestemt maskine. Det kan være en fordel at inddrage myndighederne som f.eks. brandvæsnet tidligt i processen. Desuden skal grænsefladerne til evt. omgivende anlæg og byrum samt mellem bygværk og maskine nøje gennemtænkes. Det kan være en fordel at knytte leverandøren af den valgte parkeringsmaskine til projektet på et tidligt tidspunkt, og derved udnytte leverandørens ekspertise og erfaring med andre anlæg. Derved sikres bedst mulig udnyttelse af den maskine der indkøbes, samt bedst mulig tilpasning af den omgivende konstruktion. Dette kan for eksempel ske ved at gennemføre et tidligt udbud af parkeringsmaskinen, og udarbejde en kontrakt som forpligter leverandøren til konstruktivt at indgå i projekteringen af det samlede anlæg. Uanset hvornår kontrakten med leverandøren indgås, er det vigtigt, at opstille præcise krav til den maskine der skal leveres, såsom krav til performance, oppetider og dimensioner og evt. levetid. Der bør endvidere indbygges en servicekontrakt som dækker en periode på 3-5 år med mulighed for forlængelse, da det ubetinget er en fordel at det er leverandøren af maskinen der servicerer de første år efter idriftsættelse. Prisen for anlæg og drift: Pris for et automatisk parkeringsanlæg afhænger selvfølgelig af de anlægsmæssige udfordringer samt bygværkets arkitektoniske og materialemæssige udformning. Prisen for et automatisk underjordisk anlæg er DKK. I vanskelige jordbundforhold vil prisen for et traditionelt anlæg være synligt højere end for et automatisk. For automatisk parkering i hus over jorden er prisen DKK per plads, hvilket nogenlunde svarer til prisen for en plads i et traditionelt parkeringshus af god kvalitet. Prisen for selve maskineriet ligger erfaringsmæssigt på DKK per plads. Erfaringer fra udlandet viser at omkostningerne forbundet med drift af en automatisk anlæg er sammenlignelig med drift et traditionelt parkeringsanlæg. For eksempel opvejes omkostningerne til elektricitet og service af et automatisk anlæg til fulde af omkostningerne til lys, ventilation, og rengøring af et traditionelt anlæg. Automatiske anlæg uden for Danmark: Automatiske Parkeringsanlæg er ikke en ny opfindelse. Der findes i dag en lang række anlæg af forskellig størrelse og type i og uden for Europa. Der er således anlæg i drift i Stockholm, Tyskland, Østrig og Spanien samt enkelte relativt store anlæg i Tyrkiet og Ungarn. Anlæggene, som er en kombination af private og offentlige initiativer er populære blandt brugerne og driftserfaringerne er gode. Der findes desuden en lang række anlæg i Japan og USA.