Overordnet analyse af mulighederne for underjordisk parkering i Svømmehalskvarteret ved Langelands Plads

Transkript

1 Overordnet analyse af mulighederne for underjordisk parkering i Svømmehalskvarteret ved Langelands Plads 1

2 Indholdsfortegnelse 1: Indledning Side 3 2: Sammenfatning Side 4 3: Lokaliteten Langelands Plads Side 6 4: Parkeringsbehov og trafikforhold Side 8 5: Parkeringsanlæggets størrelse Side 11 6: Anlægstyper, konventionelle og fuldautomatiske Side 11 7: Forslag til parkeringsanlæg på Langelands Plads Side 13 8: Forslagenes betydning for byrummet/brugervenlighed Side 19 9: Anlæggets etablering, projektering, udbud og tidsplan Side 20 10: Økonomi anlæg/drift Side 23 Vej- og Parkafdelingen,

3 1. Indledning Parkeringssituationen i Frederiksberg Kommune har udviklet sig sådan, at der er et stort behov for at få skabt flere parkeringspladser i de mest trængte områder. Svømmehalskvarteret er et af de tættest bebyggede boligområder på Frederiksberg og beboerne oplever, at der er en stor efterspørgsel efter parkeringspladser. Der er derfor gennemført en overordnet analyse af mulighederne og udgifterne ved etablering af underjordiske parkeringsanlæg i Svømmehalskvarteret. Den foreliggende overordnede analyse omhandler Langelands Plads, men størstedelen af resultaterne vil være gældende ved etablering af et tilsvarende anlæg i den sydlige del af Aksel Møllers Have. Den eneste væsentlige forskel er den forestående boring af tunnelrør til Cityringen, idet tunnelrørene netop forløber fra stationen ved Godthåbsvej i Aksel Møllers Have og mod sydøst under det påtænkte areal til et parkeringsanlæg. Der er derfor rettet henvendelse til Metroselskabet for at få belyst eventuelle restriktioner ved byggearbejder på arealet, men en mere konkret afklaring af forholdene er udsat, indtil det ligger mere fast, hvilke ønsker Frederiksberg Kommune vil have til parkeringsanlægget, især er det af betydning, hvor anlægget ønskes placeret. Ved en umiddelbar vurdering ser cityringen ikke ud til at skabe problemer, idet metrorørene på strækningen ligger meget dybt. Det er i den overordnede analyse forudsat, at parkeringsanlægget primært er til brug for borgerne i lokalområdet, men at gæster kan parkere mod betaling af p-afgift. Der skal i den forbindelse tages stilling til om p-afgiften skal være den samme som parkeringsafgiften ved parkering i gaden. De væsentligste formål med et underjordisk parkeringsanlæg på Langelands Plads er at skabe flere parkeringspladser til beboerne i lokalområdet, at reducere den trafik der skabes af bilister, der kører rundt og leder efter en parkeringsplads, samt at få så mange som muligt af de parkerede biler væk fra gaderne. Eventuelt kan etablering af parkeringsanlægget endda muliggøre nedlæggelse af parkeringspladser i gaderne. 3

4 2. Sammenfatning Den gennemførte analyse af mulighederne for at etablere et underjordisk parkeringsanlæg på Langelands Plads viser, at forholdene er meget gunstige for et sådant projekt. Der er undersøgt mulighederne for at etablere et konventionelt anlæg og et fuldautomatisk anlæg, begge med pladser. Denne størrelse anses, på baggrund af erfaringer siden åbningen af 3 fuldautomatiske parkeringsanlæg i København i , for en hensigtsmæssig størrelse til dækning af dagens behov i et tæt bebygget beboelseskvarter, men den rummer ikke plads til, at bilparken vokser yderligere i fremtiden. Pladsens størrelse, de formodede jordbundsforhold, de eksisterende ledningsanlæg og de tilstødende gader er velegnede til etablering af et underjordisk parkeringsanlæg på pladsen, der placeres langs med og ud mod Langelandsvej. Der vil kun være marginale udgifter til ledningsomlægninger, og jordbundsforholdene forventes at være optimale, men er ikke konkret undersøgt. Et meget afgørende forhold der skal medtages overvejelserne om etablering af et underjordisk p- anlæg på Langelands plads er pladsens udformning. Her er konklusionen, at et konventionelt anlæg med til- og frakørselsramper placeret i Langelandsvej uden for pladsen efterlader pladsen næsten uberørt, mens et fuldautomatisk anlæg med omkring 200 pladser kræver 2 terminaler med til- og frakørsler placeret oven på anlægget, inde på pladsen i den østlige side. Det konventionelle anlæg medfører rampeanlæg i Langelandsvej, mens det fuldautomatiske anlæg bruger den østligste del af pladsen til 2 terminaler og til- og frakørsler. Ramperne i Langelandsvej er i det valgte forslag til et konventionelt anlæg placeret ud for pladsen. Ved det fuldautomatiske anlæg kan området med terminaler indrettes på forskellig måde, afhængig af parkeringsmaskinens indretning. Hvis et fuldautomatisk anlæg foretrækkes, bør der iværksættes en særlig undersøgelse af, hvorledes terminalområdet mest hensigtsmæssigt kan indrettes. Udgifterne til etablering af et anlæg med pladser vil være af størrelsesoden 100 mio. kr., uanset typen af anlæg, og den samlede tid til projektets realisering, fra den første beslutning, vil være 3-4 år. 4

5 Ved valget af anlæg skal man vurdere et antal fordele og ulemper, som er sammenstillet i nedenstående skema. KONVENTIONELT ANLÆG FULDAUTOMATISK ANLÆG FORDELE Hurtig adgang til anlæg, og afhentningstid føles kortere, men er det ikke nødvendigvis Ramperne kan etableres, så de ikke tager plads op på selve pladsen Mindre anlægsudgift pr. parkeringsplads Anlægget er ubemandet, og der er ikke adgang for bilister i anlægget, så der er stor personsikkerhed ved brug af anlægget Stor tryghed for de personer der anvender anlægget Bil i sikkerhed mod hærværk Mindre pladskrævende under jorden Velegnet til beboerparkering ULEMPER Mange føler utryghed ved at færdes i parkeringsanlægget Mere oplagt at anvende for andre end beboere i området Ventetid ved terminal (elevator), især ved kødannelse Terminaler skal integreres i og tager plads op i byrummet Noget større drifts- og serviceomkostninger Valget af anlæg er ikke ligetil, fordi der er fordele og ulemper på forskellige områder ved de to typer anlæg. Dertil kommer, at anlæggets størrelse ved det fuldautomatiske anlæg har betydning for, hvor stor en del af pladsen, der bliver inddraget til elevatorboksene og deres til- og frakørsler. Med mindre det ligger helt klart, hvilken type anlæg der ønskes etableret, vil anbefalingen derfor være som første skridt at fastlægge anlæggets ønskede størrelse (antallet af parkeringspladser i anlægget) og derefter lade udarbejde et detaljeret program for både et konventionelt og et fuldautomatisk anlæg. Programmet skal bl.a. belyse indretningen af terminalområdet og dermed konsekvenserne for indretningen af byrummet. Det vil være optimalt samtidig at udføre geotekniske undersøgelser og miljøundersøgelser, idet resultaterne heraf vil muliggøre langt mere sikre overslag over udgifterne til bortskaffelse af den forurenede jord, samt udgifterne til etablering af byggegruben i parkeringsanlægget. Uanset om man vælger den ene eller den anden type underjordisk anlæg, er det en måde at imødekomme behovet for flere parkeringspladser og samtidigt muliggøre visionen om at skabe en plads, der spænder fra facaden i nord til facaden i syd. 5

6 3. Lokaliteten Langelands Plads Der er en del bevoksning på og omkring Langelands Plads herunder også en gruppe større træer på pladsens vestlige halvdel. Der ligger et større skur midt på pladsens nordlige del og to transformerstationer, en lidt vest for pladsens midte og en i pladsens nordvestlige del. Der er udtalt et ønske om at bevare de store, gamle træer på pladsen, og flytning af transformerstationerne vurderes at koste af størrelsesorden 1 mio. kr., og skal derfor søges undgået. Som udgangspunkt vurderes det nødvendigt generelt at rydde et areal på ca. 8 m omkring byggegruben langs 3 sider samt at skaffe plads til skure og oplagspladser på byggepladsen. Opbygninger og belægninger fjernes, og jorden forklassificeres inden udgravning. Der forventes generelt efter de foreliggende miljøundersøgelser fra Langelands Plads at være tale om klasse 2 og 3 jord og i mindre omfang klasse 4 jord i de øverste jordlag. Dybere forventes der generelt klasse 1 jord. Stort set al jord, der udgraves fra byggegruben, skal fjernes fra byggepladsen. Geoteknik og hydrologi Der foreligger som nævnt ikke nogen geotekniske undersøgelser for Langelands Plads. I en eksisterende boring nr ved sydlige ende af Aksel Møllers Have er der observeret følgende geologiske profil: 1 m fyld - 7 m ler - 7 m sand - 2 m ler Kalk I boreprofilet er anført, at terræn ved boringen er beliggende i kote og at kalkoverfladen er truffet 18.4 m under terræn. Grundvandsspejlet er observeret 10.5 m under terræn. Tages der udgangspunkt i, at der er sammenlignelige forhold ved Langelands Plads, hvilket der absolut er belæg for, vurderes der ved disse geologiske og hydrologiske forhold mulighed for at udføre byggegruben med en indfatningsvæg udført som en stålspunsvæg, der afhængigt af byggegrubens dybde vil skulle rammes ned i kalkens øverste lag. Der vurderes at kunne udgraves til ca. 10 m dybde uden dyb grundvandssænkning og uden at spunsen rammes ned til kalken. Ved udgravning under ca. 10 m dybde skal der forventeligt udføres dyb grundvandssænkning. For i dette tilfælde at reducere oppumpningen af grundvand, rammes spunsen ned i den øverste del af kalken, så tilstrømning af grundvand inden for spunsen reduceres, når grundvandet sænkes her. Ved etablering af et underjordisk parkeringsanlæg med tre etager konventionel parkering eller fem lag biler i et fuldautomatisk anlæg forventes spunsen at skulle fastholdes af et eller to lag midlertidige og/eller permanente jordankre, som føres m ud i jorden udenfor spunsvæggen. Skulle nærmere undersøgelser vise, at det ikke er muligt at ramme spuns til den ønskede dybde, eller skulle miljømæssige forhold eller andre forhold betinge det, vil indfatningsvæggene kunne udføres som sekantpælevægge eller slidsevægge af beton, der ligeledes vil skulle fastholdes af midlertidige og/eller permanente jordankre. Begge disse løsninger er betragteligt dyrere end løsningen med stålspunsvægge. 6

7 Eksisterende ledninger Baseret på ledningsoplysninger fra LER har følgende ledningsejere ledninger på og omkring Langelands Plads, som vil kunne påvirke eller kunne blive påvirket af projektet. Comx networks Har kabler beliggende langs facaderne i østsiden af pladsen, som vil kunne blive påvirket, og langs nordsiden af pladsen der ikke forventes påvirket. Dansk Bredbånd Forventes ikke påvirket. DONG energy Der ligger en transformerstation lidt vest for midten af pladsen og en i pladsens nordvestlige del. Der er et større nord-sydgående kabeltracé umiddelbart øst for transformerstationen midt på pladsen. Der ligger et større ledningstracé i pladsens sydlige del, som kan blive påvirket af de konventionelle anlæg, men som måske vil kunne bevares ved et fuldautomatisk anlæg, der vil dække en mindre del af pladsen. Der er mindre ledningstraceer på pladsens nordlige del og langs pladsens østside, der kan blive påvirket. Frederiksberg forsyning, fjernvarme Der forløber fjernvarmerør langs alle pladsens sider. Disse forventes alt overvejende ikke at blive påvirket. Afhængigt af anlæggets endelige udformning og placering må tracéet langs Langelandsvej eventuelt omlægges på en strækning. Frederiksberg forsyning, gas Der forløber gasledninger omkring pladsen mod vest, nord og øst. Disse vurderes generelt ikke at blive påvirket, men må eventuelt omlægges på en strækning ud for anlægget. Frederiksberg forsyning, kloak Der findes kloakledninger i pladsens sydlige del og midt i de tilstødende veje. Disse vurderes generelt ikke at blive påvirket, men må eventuelt omlægges på en strækning ud for anlægget. Frederiksberg forsyning, vand Der findes vandledninger på pladsen, som forventes påvirket, og i de tilstødende veje som ikke forventes påvirket. TDC Der findes kabler i pladsens sydside og langs Langelandsvej, som eventuelt påvirkes i mindre omfang. You See Har et kabel der forløber tværs over pladsen, som forventes påvirket. Generelt vurderes omfanget af ledningsomlægninger at være begrænset, hvis anlægget kan placeres øst for transformerstationen midt på pladsen og nord for det store kabeltrace i pladsens sydlige side, og hvis anlægget ikke går for langt mod øst, ud i Langelandsvej. De økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af omlægninger af eksisterende ledningsanlæg vil på denne måde kunne begrænses ved en hensigtsmæssig udformning og placering af anlægget. 7

8 4. Parkeringsbehov og trafikforhold I forbindelse med opførelse af nyt underjordisk parkeringsanlæg på Langelands Plads er det vigtigt at vurdere parkeringsbehov og trafikale forhold i lokalområdet. Disse forhold er belyst kortfattet i nærværende kapitel. Overordnet er der to alternativer i spil for etablering af et parkeringsanlæg på Langelands Plads - et konventionelt anlæg og et fuldautomatisk anlæg. Valget af anlægstype har betydning for de trafikale forhold i lokalområdet. Nuværende parkeringsbehov i lokalområdet Frederiksberg Kommune har udarbejdet en parkeringsundersøgelse i 2011 for at skabe et overblik over belægningsgraden på parkeringspladserne rundt i de forskellige områder. På udvalgte veje - bl.a. Langelandsvej - er der foretaget systematiske parkeringstællinger i perioden Undersøgelsen viser, at mellem hver 4. og 5. plads er ledig i dagtimerne på hverdage og hver 7. plads er ledig på lørdage. Hverdagsaftenerne er der gennemsnitlig 3-4 % ledige pladser. Med udgangspunkt i parkeringsundersøgelsen er der stadig pladser at finde på Frederiksberg over hele døgnet, omend en belægning på 100 % næsten er nået i aftentimerne, hvor behovet for beboerparkering er størst. Parkeringsundersøgelsen tager udgangspunkt i tællinger på få udvalgte veje på Frederiksberg, og resultatet er angivet som gennemsnitlige værdier. Dette giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af parkeringsmønstrene helt lokalt, da behovet for parkering afhænger af bl.a. bilejerskabet i de forskellige områder og beboersammensætningen i bebyggelserne i det enkelte område. I forbindelse med parkeringsbehovet er det vigtigt at holde sig for øje, at bilejerskabet på Frederiksberg stadig er stigende, hvorfor efterspørgslen af parkeringspladser hele tiden stiger, og udbuddet følger ikke med i takt med det øgede bilejerskab. På den måde skabes der hele tiden en større ubalance mellem udbud og efterspørgsel af parkeringspladser. Det primære formål med parkeringsanlægget på Langelands Plads er at imødekomme efterspørgslen af parkeringspladser for beboerne i lokalområdet. Som en meget væsentlig sidegevinst heraf fjernes en stor del af den trafik, der skabes af bilister, der leder efter en parkeringslads, da det bliver nemmere at finde en parkeringsplads i området. For at få den rette udnyttelse af parkeringsanlægget er det vigtigt, at anlægget ikke etableres for stort, da det så ikke vil blive fuldt udnyttet. De beboere, der dagligt anvender parkeringsanlægget, må ikke have for stor afstand til anlægget, for så benytter de det ikke i tilstrækkeligt omfang. Et kvalificeret bud vil være, at gangafstanden ikke bør overstige 5 minutter. Ved en større gangafstand til parkeringsanlægget kan det forventes, at en større andel af beboerne vælger at blive i bilen og køre rundt efter en parkeringsplads i gadeniveau tættere på boligen, selvom det kan kræve mere tid at finde en parkeringsplads tæt på bopælen. Generelle erfaringer omkring parkeringsanlæg i områder med tæt bebyggelse, som omkring Langelands Plads viser, at anlæggene ikke bør overstige pladser. Før størrelsen af parkeringsanlægget på Langelands Plads endeligt fastsættes, bør der foretages en systematisk registrering af belægningsgraden i lokalområdet omkring Langelands Plads, ligesom den generelle udvikling af bilejerskabet på Frederiksberg bør inddrages som en vigtig parameter. Endelig bør det overvejes, om ønsket om at nedlægge parkeringspladser i terræn kan imødekommes, og om størrelsen af parkeringsanlægget skal medvirke til at gøre det muligt. Ved etablering af et nyt parkeringsanlæg er det vigtigt at gøre det attraktivt for beboerne, for at få den bedst mulige udnyttelse af anlægget. Det gøres ved at skabe en god tilgængelighed til 8

9 anlægget fra det omkringliggende vejnet, sikre afviklingsforholdene for trafikanterne til og fra parkeringsanlægget og samtidig opretholde trafiksikkerheden rundt på vejnettet. Trafikforholdene i lokalområdet Helt overordnet er det vigtigt at slå fast, at de to alternativer et konventionelt anlæg og et fuldautomatisk anlæg har forskellige pladsbehov i forbindelse med til- og frakørsel til anlægget, hvorfor de vil påvirke både vejnettet omkring Langelands Plads og selve pladsen på forskellig vis. I begge de skitserede forslag er den vestlige halvdel af pladsen ud mod Bentzonsvej friholdt, således at de gamle træer på denne del af pladsen kan bevares. Der er knyttet en række forskellige fordele og ulemper trafikalt set til de to alternativer. Nedenfor er der derfor foretaget en vurdering af de trafikale forhold i lokalområdet for de to anlægstyper. Konventionelt anlæg For det konventionelle underjordiske parkeringsanlæg skal der etableres en ned- og opkørsel. Dette kan etableres som en dobbeltrettet rampe eller to separate ramper. I udformningen af ramperne er det vigtigt, at tage højde for omgivelserne ud fra en byrumsmæssig betragtning. Tilsvarende er det vigtigt, at ramperne kobles på vejnettet, så de bliver en naturlig del af vejstrukturen og dermed giver en trafiksikker tilslutning til det eksisterende vejnet, hvor tryghed for de lette trafikanter og tilgængelighed for alle skal indtænkes. Der foreslås etableret separate ramper, som placeres i hver ende af pladsen ud mod Langelandsvej, således at ramperne ikke indgår i byrummet, hvormed det bliver muligt at bevare Langelands Plads som et rekreativt åndehul i kvarteret. Tilkørsel placeres i den sydlige ende og frakørsel placeres i den nordlige ende af pladsen. Dette giver den mindste omvejskørsel for trafikanter til parkeringsanlægget i forhold til de nuværende tilladte kørselsretninger. Langelands Plads er beliggende inde i et tættere bebygget område primært med lokaltrafik og ensrettede gader omkring. Området opfordrer ikke til gennemkørende trafik og høje hastigheder, hvorfor de eksisterende trafikale forhold som udgangspunkt kan bibeholdes. Fuldautomatisk anlæg I følge Danske Vejregler kræver et fuldautomatisk underjordisk parkeringsanlæg 1 terminal (elevatorboks) pr parkeringspladser i anlægget, men ved anlæg beregnet for de lokale beboere i et byområde kan man dog tillade et væsentligt større antal parkeringspladser pr. elevator. I de i København etablerede fuldautomatiske anlæg udgør antallet af parkeringspladser således mellem 82 og 102 pr. elevator. Hver terminal er pladskrævende, idet der skal sikres plads til indkørsel i den ene ende af bygningen og udkørsel i den anden ende, eller alternativt skal bygningen være så stor, at bilen kan vende inde i terminalen, så der er ind- og udkørsel i samme retning. Der skal endvidere sikres et opmarchareal uden for terminalen til ventende biler ved spidsbelastninger. En del af Langelands Plads/Langelandsvej vil således skulle afsættes til terminaler for at kunne betjene et fuldautomatisk parkeringsanlæg under Langelands Plads. Det er hensigtsmæssigt, at terminalerne samordnes parvis, så de kan supplere eller erstatte hinanden ved driftsproblemer, serviceeftersyn o. lign. Ved samordningen af anlæggene bør det indtænkes at placere dem så tæt på hinanden så muligt. Dette giver den bedste service for de trafikanter, der anvender anlægget. 9

10 Disponeringen af terminalerne på Langelands Plads kræver en nærmere undersøgelse, da det er vigtigt at sikre, at det er muligt at komme hen til de enkelte terminaler på en komfortabel, effektiv og trafiksikker måde uden de store påvirkninger på det omkringliggende vejnet, samtidig med at der skal være plads til en passende kødannelse foran den enkelte elevatorboks. Som udgangspunkt bør terminalerne tilsvarende ramperne betjenes fra den østlige ende af pladsen. Det anbefales, at der tidligt i et eventuelt kommende projektforløb udarbejdes et samlet dispositionsforslag for pladsens indretning, hvor der arbejdes med mulige placeringer af terminalerne under hensyntagen til ovenstående. De trafikale forhold i lokalområdet kan blive påvirket af terminalernes placering, men som udgangspunkt foreslås de eksisterende trafikale forhold på det omkringliggende vejnet som nævnt bibeholdt. Trafikmængden i lokalområdet Hensigten med et underjordisk parkeringsanlæg på Langelands Plads er primært at imødegå den stadig stigende efterspørgsel, der er på parkeringspladser i nærområdet. Et større udbud af parkeringspladser vil samtidig have den gunstige sideeffekt at reducere antallet af parkeringssøgende trafikanter, der specielt er at finde i gadebilledet sidst på eftermiddagen, når beboerne vender hjem fra arbejde. 10

11 5. Parkeringsanlæggets størrelse Erfaringerne fra Københavns kommune peger i retning af, at enkeltanlæg beregnet for beboerne og de erhvervsdrivende i et boligkvarter med en tæthed som i København og på Frederiksberg ikke skal have en kapacitet på mere end biler. Hvis anlæggene bliver større, skal et større geografisk område være brugere, for at de bliver fuldt udnyttet, og det er bilisterne ofte ikke indstillet på. Alle bilister, der bruger deres bil i det daglige, parkerer så tæt som muligt på deres bopæl, og etableringen af et parkeringsanlæg fjerner så mange biler fra gaderne, at der derefter vil være langt bedre muligheder for gadeparkering. Der vil til gengæld etablere sig en gruppe af langtidsparkerende erfaringerne tyder på, at op til biler kan forventes at holde mere eller mindre permanent i anlægget. Der er tale om bilejere, der ikke bruger deres bil så ofte, enten fordi de har flere biler, eller fordi de primært benytter deres bil til ferier og i weekender De væsentligste formål med parkeringsanlægget er dog stadig opfyldt, nemlig at skabe flere parkeringspladser til beboerne i lokalområdet, at reducere den trafik, der skabes af bilister, der leder efter en parkeringsplads, og at få så mange biler som muligt væk fra gaderne. Eventuelt kan parkeringsanlægget endda muliggøre nedlæggelse af parkeringspladser i de omkringliggende gader. 6. Anlægstyper - konventionelle anlæg/ fuldautomatiske anlæg Et konventionelt underjordisk parkeringsanlæg Et konventionelt underjordisk parkeringsanlæg består af et antal kælderetager med parkeringspladser og rampeanlæg med til- og frakørsler. Parkeringspladserne kan være vinkelret på, under 60 eller under 45 med kørselsretningen. Rampeanlæg kan udformes på mange måder og placeres forskellige steder, afhængig af pladsens størrelse og de tilstødende gaders bredde og funktion. Skal pladsen oven på parkeringskælderen benyttes som et grønt område, skal den øverste dækkonstruktion ligge så dybt, at der kan etableres en jorddækning på mindst 1,25 m. I Frederiksberg Kommune er der i Nimbusparken etableret konventionelle underjordiske parkeringsanlæg, som går for at have været meget billige i anlægsudgifter. Anlæggene er imidlertid udformet helt som de konventionelle anlæg, der er foreslået i den foreliggende analyse, og er derfor ikke behandlet særskilt. Hvis anlægsudgifterne har været særlig lave, kan det hænge sammen med, at der generelt var mangel på bygge- og anlægsopgaver på det pågældende tidspunkt og dermed lave priser. Endvidere er anlæggene i 1 etage, hvilket kan have billiggjort bygværkets ydervægge og gulvkonstruktion, og der kan desuden have været besparelser for det samlede byggeri i Nimbusparken ved at etablere parkeringskældrene samtidig med opførelsen af boligblokkene. På Langelands Plads vil et konventionelt anlæg med 3 etager under terræn være hensigtsmæssigt under hensyntagen til den forventede geologi og hydrologi. Hæves anlægget ½ etage op over terræn, vil anlægsprisen pr. plads blive reduceret, men indgrebet i de foreliggende planer for renovering af pladsen vil være meget voldsomt. Endvidere vil en sådan løsning have meget negative konsekvenser for byrummet, idet den fremtidige rekreative udnyttelse af pladsen vil blive begrænset væsentligt. Det vil være vanskeligt at udnytte taget til rekreative formål, da et hævet anlæg på Langelands Plads vil komme meget tæt på folks boliger. 11

12 Et fuldautomatisk underjordisk parkeringsanlæg Et fuldautomatisk underjordisk parkeringsanlæg til biler kan enten udføres som et hyldesystem i 4-6 etager med 2-3 elevatorer og lige så mange elevatorbokse på terræn, eller som 3-4 siloer, med hver sin elevatorboks eller måske med en fælles bygning til elevatorerne. De automatiske parkeringsanlæg, som Københavns Kommune har ladet opføre, er etableret med hyldesystemer. Anlæggene er i gaderne udformet lange og smalle og under pladser med et mere kvadratisk fodaftryk. Da udgifterne til etablering af byggegrube og konstruktioner udgør en betragtelig del af de samlede anlægsudgifter, er anlæggets geometriske udformning af væsentlig betydning, idet lange smalle anlæg er dyrere pr. plads end mere kvadratiske anlæg. Den foreliggende analyse for Langelands Plads bygger på et hyldesystem, men det kan overvejes at inddrage siloanlæg i et senere projektforløb. Der vil imidlertid ikke være væsentlig forskel på pladskravene til terminaler mellem de to typer anlæg. Et anlæg baseret på et hyldesystem skal for ikke at få for lange ventetider have et antal elevatorer og et antal etager, der optimeres, således at transportafstandene nede i anlægget minimeres. Optimeringen skal sikre, at ventetiden ved afhentning af biler ikke bliver for lang. En elevator vil typisk kunne dække behovet for 80 til 100 pladser. Optimeringen af anlægget skal foretages under hensyntagen til de geologiske og hydrologiske forhold på stedet, så bygværket, som anlægget etableres i, udformes så rationelt som muligt i forhold til parkeringssystemets udformning. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt og mere økonomisk at udforme anlægget med et mindre bebygget areal og til gengæld med flere etager, hvis jordbundsforholdene egner sig til at gå i dybden med bygværket. Den enkelte elevatorboks benyttes til både til- og frakørsel, og bruges til såvel aflevering som afhentning efter behov, og bilisterne kan hente deres bil i en anden elevatorboks, hvis der opstår behov for det, hvis der eksempelvis er service på eller tekniske fejl på den ene elevatorboks. Det betyder, at det kan være hensigtsmæssigt, at elevatorboksene ligger tæt på hinanden og ud til den samme gade. Elevatorboksene kan udformes, så der køres ind i boksen i den ene side og ud i den modsatte side. Der er også mulighed for at udforme boksen, så der køres ind og ud i samme side. I så tilfælde etableres der en roterende platform i boksen, som kan vende biler 180. Der er mulighed for at dedikere bokse til aflevering og afhentning af biler i bestemte perioder. I et anlæg med tre bokse vil de to bokse eksempelvis kunne være dedikeret til afhentning og en til aflevering om morgenen, hvor der afhentes flest biler og modsat om aftenen, hvor der afleveres flest biler. Et fuldautomatisk cylinderformet parkeringsanlæg (siloanlæg) vil kunne etableres i dybe lodrette borede rør med en diameter på ca. 11m og en dybde på op til 50 m, men der er også andre typer siloanlæg på markedet, der er baseret på andre byggemetoder, og som har andre dimensioner. Tilog frakørslerne samt elevatorboksenes størrelse og indretning vil kræve en nærmere vurdering, idet der ikke p.t. er etableret sådanne anlæg i Danmark. 12

13 7. Forslag til parkeringsanlæg på Langelands Plads For at danne et billede af potentialet for etablering af et konventionelt underjordisk parkeringsanlæg under Langelands Plads, blev der indledningsvis skitseret 8 forslag. Forslagene viste, at der ved en maksimal udnyttelse af pladsen vil kunne etableres et konventionelt underjordisk parkeringsanlæg i tre etager med op til 400 pladser. Ved anlæg med mindre kapacitet vil de eksisterende anlæg på pladsen i større eller mindre grad kunne bevares. Med udgangspunkt i de foreliggende planer for indretning af Langelands Plads og ønsket om at bevare transformerstationer og større træer på pladsens vestlige halvdel blev det besluttet, at anlægget skal placeres på pladsens østlige del så langt ud mod Langelandsvej som muligt. Det betyder i praksis, at parkeringsanlægget skal placeres, så det det ligger under de østligste ca. 43 m af Langelands Plads, som den foreligger optegnet på landskabsplanen. Landskabsplan for renoveringsprojektet for Langelands Plads 13

14 Etablering af et fuldautomatisk anlæg er væsentlig mindre pladskrævende under terræn, men indebærer til gengæld opførelse af terminaler (elevatorbokse) for elevatorerne på terræn, og disse bygninger skal placeres oven på anlægget, dvs. inde på pladsen. Endvidere skal der afsættes arealer til til- og frakørsel til elevatorboksene, således at der alt i alt må reserveres en del af pladsen til adgangsforholdene til parkeringsanlægget. Med udgangspunkt i de nævnte forudsætninger er der skitseret 2 forslag til parkeringsanlæg under Langelands Plads, et konventionelt med ca. 250 pladser og et fuldautomatiske anlæg med ca. 200 pladser og med 2 terminaler. Forslag 1- Konventionelt parkeringsanlæg Konventionelt anlæg med 3 etager under terræn og 90 parkering i 6 rækker. Til- og frakørsel via ramper i Langelandsvej. Ca. 250 pladser. For at friholde pladsen mest muligt under og efter anlæggets etablering er det rykket ud mod Langelandsvej, hvorved det kan holdes øst for transformerstationen midt på pladsen. Anlæggets udstrækning nord/syd er godt 50 m og øst/vest omkring 48 m inklusive ramper ved Langelandsvej. Der etableres 6 rækker 90 pladser, flugtvejstrapper i hjørnerne mod vest og trappe og elevator mod øst. Anlægget vil kunne forskydes få meter i nord/syd retning for at tilgodese eksisterende og kommende anlæg i jord. Det forudsættes i forslaget, at den del af pladsen, der fra transformerstationen i midten ligger mod Langelandsvej, ryddes i byggeperioden. Til- og frakørselsramper er placeret henholdsvis syd og nord for Langelands Plads i de områder af Langelandsvejs vestside, hvor der nu er parkeringspladser. Herved opretholdes mulighed for trafik på tværs af Langelands Plads langs pladsens nord- og sydside. I forslaget er ramperne i anlægget placeret mod øst helt ude under Langelandsvej for at øge antallet af pladser i anlægget. Ramperne vil kunne rykkes ind i anlægget med en reduktion af antallet af pladser til følge. Forslag 1, Konventionelt anlæg med omkring 250 pladser, planløsning 14

15 Landskabsplanen for renoveringsprojektet tilpasset et konventionelt underjordisk p-anlæg. 15

16 Forslag 2 - Fuldautomatisk parkeringsanlæg Fuldautomatisk anlæg med 6 lag biler og 2 elevatorbokse beliggende parallelt med Langelandsvej med ca. 200 pladser. Forslaget viser en lille udnyttelse af arealet under pladsen, hvor anlægget er rykket mod Langelandsvej. Anlæggets bredde er omkring 13 m og længden omkring 45 m. Der etableres 4 rækker pladser. Elevatorbokse og parkeringspladser ligger parallelt med Langelandsvej. Anlægget vil kunne forskydes ca. 10 m i nord-syd retning for at tilgodese eksisterende og kommende anlæg i jord. Det forudsættes i forslaget, at under halvdelen af pladsen ryddes i byggeperioden. Anlægget kan placeres, så der er tale om en begrænset påvirkning af eksisterende anlæg. Anlæggets størrelse med ca. 200 parkeringspladser er valgt, fordi et større anlæg vil kræve 3 elevatorer, for at det ikke skal blive for langsomt i brug, og etablering af mere end 2 elevatorer vil medføre et større indgreb i pladsen. Det er ikke muligt at etablere 3 elevatorer langs med og parallelt med Langelandsvej, hvorfor der skal inddrages et større område af pladsen, for at der kan skabes tilfredsstillende adgangsforhold til elevatorerne og dermed til parkeringsanlægget, hvis det skal have større kapacitet. Forslag 2, Fuldautomatisk anlæg med omkring 200 pladser, planløsning 16

17 Landskabsplanen for renoveringsprojektet tilpasset et fuldautomatisk underjordisk p-anlæg. 17

18 Lokaltrafik, ramper, elevatorbokse, trapper, personelevatorer og andet udstyr i terræn Lokalgaderne ved Langelands Plade er Langelandsvej, der ligger øst for pladsen og Bentzonsvej, der ligger vest for pladsen. Fra øst løber Bjarkesvej ind i Langelandsvej ved den sydlige del af pladsen. Fra vest løber Falstersvej ind i Bentzonsvej midt for pladsen. Oversigtskort Kørselsretninger Langelandsvej er ensrettet i nordlig retning fra Nyelandsvej mod Godthåbsvej til Langelands Plads sydside. Herfra og videre mod Godthåbsvej er Langelandsvej dobbelt rettet. Bentzonsvej er ensrettet fra Langelands Plads mod syd til Nyelandsvej og fra Langelands Plads mod nord til Godthåbsvej. Skillelinjen mellem ensretningerne ligger ved Falstersvejs indløb i Langelandsplads. Vejen ved sydsiden såvel som ved nordsiden af Langelands Plads er dobbeltrettet. I dette eller i et lignende fremtidigt trafikbillede vurderes der ikke at være væsentlige bindinger i forhold til, hvor ind- og udkørsler til anlægget placeres af hensyn til trafikafviklingen eller tilgængeligheden til parkeringsanlægget. Ud fra det nuværende trafikmønster og de foreliggende planer for renovering af pladsen, vurderes det dog mest hensigtsmæssigt, at til og frakørsel finder sted mod øst fra Langelandsvej. I forslag 1 finder til og frakørsel sted via ramper, der er placeret, så disse anlæg ikke er synlige fra Langelandsplads. 18

19 I forslag 2 er de 2 elevatorbokse til det fuldautomatiske anlæg orienteret parallelt med Langelandsvej. Denne udformning fordrer, at der etableres tilstrækkelig opmarch plads foran elevatorboksene, og at der er tilstrækkelig plads til frakørsel fra boksene. Der er i forslag 1 vist to trapper fra anlæggene i den vestlige side og en trappe og elevator ved anlæggets østlige side. I forslag 2 vil adgangen til teknikrum og parkeringsmaskine i anlægget være placeret under dæksler i terræn Ved både forslag 1 og 2 vil der være behov for et etablere luftindtag og afkast i terræn. Disse vil i vid udstrækning kunne placeres under hensyntagen til indretningen af anlægget i terræn. Det vurderes muligt at indpasse forslag 1 og 2 i de foreliggende planer for den fremtidige indretning af Langelands Plads, som på en gang skaber god og sikker adgang til og frakørsel fra det underjordiske parkeringsanlæg, og som kan fastholde de landskabsmæssige intentioner, der foreligger for Langelands Plads. 8. Forslagets betydning for byrummet/brugervenlighed Byrummet Som det fremgår af de foregående afsnit er det muligt at bygge både et konventionelt og et fuldautomatisk parkeringsanlæg på Langelands Plads med Op til ca. 250 pladser, der anses for et en hensigtsmæssig størrelse i et tæt bebygget boligkvarter. En størrelse af bygværk, rampeanlæg ved et konventionelt anlæg og elevatorbokse ved et fuldautomatisk anlæg, der muliggør fastholdelse af hovedideerne i det foreliggende forslag til fornyelse af byrummet. Da etableringen af et parkeringsanlæg kræver en større byggeplads i anlægsperioden, vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at påbegynde omdannelsen af pladsen, før bygværket er etableret. Det permanente indgreb i pladsen bliver størst ved et fuldautomatisk anlæg, idet der skal skabes plads til 2 terminaler med til- og frakørsler. En nærmere analyse må vise det, men umiddelbart ser det ud til, at pladsen også med denne type anlæg kan indrettes, så hovedideerne i indretningen bevares, selvom der bliver et lidt mindre areal til rådighed. Bevarelse af pladsens smukke, gamle træer og de eksisterende transformeres placering. Den foreliggende plan for fornyelse af byrummet skal naturligvis revideres således, at den valgte løsning for parkeringskælderen indpasses bedst muligt i forhold til de ønsker, der er til pladsen som rekreativt område, som trafiksikkert område og som rum for aktiviteter til borgerne børn, unge og voksne af alle aldre. Brugervenlighed Begge typer af anlæg har store fordele for brugerne, der i princippet får en garage til deres bil. Sikkerhedsmæssigt har det fuldautomatiske anlæg den fordel, at personer ikke kan komme ned i det, hvilket betyder, at bilerne i anlægget er sikret mod hærværk ud over mod vejr og vind. Et konventionelt anlæg i 3-4 etager rummer det problem, at mange især kvindelige bilister er bange for at bevæge sig til og fra bilen, når den er placeret i en kælderetage. Man kan gøre meget ved at arbejde med designet af parkeringsanlægget. Den rigtige kombination af musik, dagslys, elektrisk lys, trapper, elevatorer, elektronisk overvågning, m.v. kan formindske utrygheden, men ikke afskaffe den. Til gengæld har det konventionelle anlæg en brugsmæssig fordel ved, at mange bilister kan parkere eller hente deres biler samtidig, eksempelvis ved store arrangementer. Et 19

20 særligt aspekt er, at afhentningstiden i et konventionelt anlæg ikke er ventetid og derfor føles kortere, selvom den i mange tilfælde ikke vil være det. Et fuldautomatisk anlæg har den ulempe, at parkeringssystemet skal finde og derefter transportere den parkerede bil op i elevatorboksen til den ventende bilist, der har bedt om at få den bragt op. Man skal regne med, at mindste ventetid er 2-3 minutter, afhængig af anlæggets udformning og kvalitet, men den kan sagtens blive større erfaringen viser helt op til minutter - hvis mange bilerer i operation i anlægget samtidig. Forholdet har primært betydning ved afhentning af biler, hvor man kan risikere at komme ind i en kø, idet anlægget henter bilerne op i den rækkefølge, de er bestilt hentet. Hvis man skal bruge sin bil på et bestemt tidspunkt, fordi man skal på arbejde, aflevere børn i skole, eller lignende skal man altså kalkulere med ventetiden i parkeringsanlægget. 9. Anlæggets etablering, projektering, udbud og tidsplan Konstruktion og udførelse af et konventionelt anlæg Efter rydning og udførelse af eventuelle ledningsomlægninger etableres indfatningsvæg i bygværket som stålspunsvæg, sekantpælevæg eller slidsevæg. Der udgraves inden for indfatningsvæggen til ca. 1 m under jordankerniveau(er). Herfra bores huller for jordankre, der føres skråt ned i kalken, hvor de forankres. Når jordankre er hærdet, trækprøvet og godkendt, fortsættes udgravningen ned til ca. ½ m under kældergulvet. Der udlægges singelslag og støbedug eller membran, inden kældergulvet armeres og udstøbes. Spunsvæggene afrenses ved højtrykspuling, og eventuelle utætheder i spunsen lukkes ved svejsning. Spunsvæggene skal brandsikres og sikres et acceptabelt udseende, ved påstøbning af en indvendig væg mod spunsen, ved montage af betonelementer inden for spunsen eller på anden hensigtsmæssig måde. Parkeringsanlægget, der skal monteres inde i byggegruben, kan udføres som standard betonelement byggeri med præfabrikerede søjler, bjælker og dækelementer, hvorpå der udstøbes armeret overbeton. På terrændækket udlægges en bromembran, der beskyttes med et tyndt lag asfalt inder opfyldning. Der påregnes 1,25 m opbygning over dækket, idet det herved bliver muligt at plante træer ved den efterfølgende indretning af byrummet. Der er ikke beskrevet og medtaget pladsbelægninger og indretning af pladsen. Der regnes med flugtvejstrapper fra kælderen, der placeres ved anlæggets vestlige hjørner og flugtvejstrappe med elevator mod øst. 20

21 Anlæggene kompletteres med alle nødvendige og sædvanlige installationer i almindelig kvalitet. Det drejer sig om: Komplettering Overfladebehandling Spildevandsinstallationer Sanitet Vandinstallationer Evt. fjernvarme Ventilation El- installationer, herunder ABA-anlæg Elevatorer VVS- anlæg, herunder sprinkling Fast inventar Styring, regulering, bomanlæg mm. Konstruktion og udførelse af et fuldautomatisk anlæg Bygværket til et fuldautomatisk anlæg udformes og udføres på helt samme måde som ved det konventionelle anlæg. Når bygværket er klar indvendig, monteres parkeringsmaskinen, og samtidig kan bygningen af elevatorboksene starte. Under færdiggørelsen af disse entrepriser starter monteringen af det omfattende elektroniske udstyr til registrering og kontrol af biler under aflevering og afhentning, samt udstyret til overvågning af anlægget i driftsfasen. Et særligt forhold er, at der skal afsættes tid til idriftsættelse af anlægget, idet erfaringen viser, at der skal foregå en omhyggelig kontrol og afprøvning af, at de mange enkeltanlæg, som det samlede udstyr består af, fungerer sammen og fungerer korrekt. Der skal endvidere tages højde for, at den organisation, der bliver driftsansvarlig for parkeringsanlægget, får den fornødne instruktion, uddannelse og rutine i anlæggets funktion, inden anlægget åbnes for offentligheden. Projektering og kontrahering Der foreslås som grundlag for det videre arbejde udarbejdet et koordineret program for både et konventionelt og et fuldautomatisk anlæg, hvor anlæg under og over jorden beskrives og koordineres, trafikforhold og trafiksikkerhed analyseres, og anlægsstørrelsen fastlægges med tilhørende anlægs- og driftsøkonomi samt tidsplan, På grundlag af det koordinerede program træffes beslutning om anlægstype og størrelse, som vil danne grundlag for udarbejdelse af projektforslag for det valgte anlæg. Et konventionelt anlæg vil efterfølgende kunne udbydes i hovedentreprise eller fagentrepriser med udgangspunkt i projektforslaget eller et mere detaljeret projekt, som Frederiksberg Kommune lader udarbejde. Hvis pladsen skal færdiggøres umiddelbart efter parkeringsanlægget er opført, vil udførelsen af denne kunne indgå i en hovedentreprise, så antallet af grænseflader minimeres, eller udføres som en selvstændig entreprise. Erfaringer fra udførelsen af de fuldautomatiske anlæg i København peger i retning af, at der med fordel kan udarbejdes et detaljeret projekt for entrepriserne eventuelt med deltagelse af en eller flere totalentreprenører/totalleverandører som medprojekterende - for at sikre, at den omfattende koordinering mellem anlægsarbejdet og de mekaniske og elektriske anlæg kan finde sted rettidigt, dvs. inden udførelsen påbegyndes. 21

22 Tidsplan for projektering, myndighedsbehandling og udførelse Der anbefales gennemført en faseopdelt projektering med faserne: Koordineret program Projektforslag og prækvalifikation Forprojekt myndighedsprojekt Udbud og kontrahering Detailprojekt Projektopfølgning Udførelse Idriftsættelse En skitse til tidsplan for et konventionelt anlæg kan være som følger opdelt i kvartaler: Aktivitet/kvartal Program x Godkendelse x progr. Projektforslag x x Godkendelse x projf. Prækvalifikation xx Byggetilladelse xxx Udbudsmateriale x xxx Tilbud og xxx kontrakt Byggestart x Byggegrube xx xxx Konstruktion xxx xxx Installationer x xxx x m.m. Terrænarbejder xx xxx Idriftsættelse xx Drift xxx xxx Tidsplan Vælges det at opføre et fuldautomatisk parkeringsanlæg vurderes tidsforbruget frem til byggestart at skulle være 3-6 måneder længere på grund af den betydelige udveksling af projektdata, der er mellem bygge- og anlægsarbejderne og de mekaniske og elektriske anlæg i det fuldautomatiske anlæg og på grund af længere idriftsættelse. Det vil også være af stor betydning for tidsforløbet, hvor omfattende en borgerdialog om pladsens indretning der ønskes gennemført. 22

23 10. Økonomi anlæg-drift Anlægsoverslag Der er udarbejdet et groft anlægsoverslag for de 2 viste forslag: Det primære formål med anlægsoverslagene er at vurdere forskelspriserne mellem de 2 typer anlæg. Udarbejdelse af et egentligt anlægsoverslag vil kunne udføres i forbindelse med udarbejdelse af program, og det vil kunne opdateres og verificeres ved udarbejdelse af projektforslag. Indeholdt i anlægsoverslagene: Rydning og ledningsomlægninger Byggegrube udført som spunsvæg med jordankre Udgravning og fjernelse af forurenet jord Grundvandssænkning og afledning af grundvand Udgravning og fjernelse af jord fra byggegrube Konstruktioner Installationer Komplettering Opfyldning til terræn Projektering Byggeledelse og tilsyn Væsentlige forudsætninger for anlægsoverslag: Der er medtaget udgifter til fjernelse af forurenet jord af klasse 2, 3 og 4 i den øverste meter. Øvrige udgravede jordmængder forudsættes at være klasse 0 eller 1 jord. Der er medtaget vurderede udgifter til ledningsomlægninger. Der er regnet med en spunset byggegrube med midlertidige og/eller permanente jordankre. Der er medregnet vurderede udgifter til grundvandssænkning Der er forudsat, at der støbes en indvendig væg mod spunsen Komplettering og overflader er i sædvanlig kvalitet Tekniske installationer er i sædvanlig kvalitet Der er afsat 10 % til diverse ydelser Der er afsat 10 % til byggeplads Der er afsat 12 % til projektering, byggeledelse og fagtilsyn ved konventionelle anlæg, hvor alle anlægsdele projekteres af bygherren Der er afsat 10 % til projektering, byggeledelse og fagtilsyn ved fuldautomatiske anlæg, hvor bygge- og anlægsarbejder projekteres af bygherren, medens det fuldautomatiske anlæg alt overvejende projekteres af leverandøren af anlægget Der er ikke indregnet udgifter til retablering/fornyelse af Langelands Plads med belægninger, inventar m.v. Der er ikke medregnet udgifter til: Forundersøgelser vedrørende geoteknik, hydrologi, miljøundersøgelser, opmålinger o.l. Tilslutningsafgifter Forsikringer og lignende Specielle miljøforanstaltninger Information og kommunikation Bygherrens egen organisation Til disse og eventuelle andre uforudsete ydelser kan der indledningsvis foreslås afsat et beløb på 5 % af anlægsoverslagene herunder. 23

24 Anlægsoverslagets prisniveau er og priserne er eksklusive moms. Emne/Anlæg nr. 1 2 Rydning, ledningsomlægning, forurenet jord Byggegrube Konstruktion Installationer/mekanisk anlæg Komplettering og overflader Bomanlæg m.v./ind-ud bokse Ramper Sum Diverse + 10 % Byggeplads + 10 % Projektering, byggeledelse, fagtilsyn + 12 % Projektering, byggeledelse, fagtilsyn + 10 % Anlægsoverslag Antal pladser Mio. kr. pr. plads Beløb er i mio. kr. ekskl. moms. Med dette udgangspunkt vurderes prisen pr. parkeringsplads ved de 4 forslag at komme til at ligge i intervallet: Forslag 1, pris pr. plads: Forslag 2, pris pr. plads: 348 t. kr. 426 T. kr. for ca. 250 pladser 413 t. kr. 504 T. kr. for ca. 200 pladser Tillagt 5 % indeholder anlægsoverslaget alle ydelser, som vurderes nødvendige for etablering af det færdige anlæg, eksklusive terrænarbejder fra 0,5 m under færdigt terræn, svarende til ca. 0,75 m over konstruktionen, samt indretning af pladsen. Skulle det vise sig nødvendigt at erstatte spunsvæggen med en sekantpælevæg eller en slidsevæg vurderes prisen pr. plads at stige med kr. ved forslag 1 og med kr. ved forslag 2. Endelig skal der i den samlede økonomi indregnes udgifter til udarbejdelse af dispositionsforslag, som skal danne grundlag for projekteringen samt udgifter til et revideret landskabsprojekt for Langelands Plads. Med et rundt tal vil der således være tale om en investering på niveauet mio. kr. Driftsudgifter Et konventionelt anlæg vil erfaringsmæssigt have en årlig driftsudgift på kr. pr. plads, helt afhængig af anlæggets udformning og udstyr samt niveauet for vedligeholdelsen. Et fuldautomatisk anlæg medfører i henhold til erfaringerne fra København en årlig driftsudgift på ca. kr pr. parkeringsplads i de første 10 år af anlæggets levetid, idet der ikke er taget hensyn til udskiftninger eller forbedringer af anlæggets mekaniske og elektroniske udstyr. 24

25 Det forventes at bygværket ved såvel det konventionelle som det mekaniske anlæg projekteres med en levetid på 100 år. Bevægelige dele i det mekaniske anlæg må påregnes at have en levetid på år. Opretholdelse af levetiden forudsættes gennemført ved planlagt vedligehold, fx i form af servicekontrakter med firmaerne, der har leveret og installeret anlæggene. For det konventionelle anlæg betyder det, at der ved sædvanligt vedligehold må forventes en større renovering/genopretning af anlæggets konstruktioner og installationer efter omkring 25 års drift. For det mekaniske anlæg betyder det, at vedligehold af konstruktioner vil være af begrænset omfang i hele levetiden, hvilket også vil være tilfældet for betydelige dele af de ikke bevægelige elementer i det mekaniske anlæg. Bevægelige dele vil blive vedligeholdt og i en vis udstrækning udskiftet ved det løbende vedligehold. Der må forventes udskiftet mekaniske dele, der er udsat for slid, og komponenter og elektronik der forældes, med års intervaller. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at opstille akkumulerede udgifter til vedligehold af de to anlæg. Det er vor vurdering, at de udgifter, der er til vedligehold af anlæggene, og som ikke er dækket af de årlige driftsudgifter, målt over hele levetiden ikke vil være væsentlig større ved et mekanisk anlæg end ved et konventionelt anlæg, hvor kravene til anlæggets fremtræden er betydeligt større end ved det mekaniske anlæg. 25