ØKOLOGISK UDVIKLING. Samarbejde giver et løft Mælkeproducent og gulerodsavler har udviklet et lukrativt parløb, der giver gevinst til begge parter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGISK UDVIKLING. Samarbejde giver et løft Mælkeproducent og gulerodsavler har udviklet et lukrativt parløb, der giver gevinst til begge parter."

Transkript

1 ØKOLOGISK UDVIKLING Økologiske bedrifter i udvikling september 2008 FOTO: GUSTAV BECH JENSEN Farmers market hitter i USA Farmers markets, abonnementsordninger og andre nye salgsformer vinder stærkt frem i England og USA. Side 3 FOTO: JAKOB BRANDT FOTO: JAKOB BRANDT Gå ikke i andres fodspor Den unikke idé, det grundige forarbejde og økologernes rejsehold hjælper nye produkter på vej. Side 4 Samarbejde giver et løft Mælkeproducent og gulerodsavler har udviklet et lukrativt parløb, der giver gevinst til begge parter. Side 5 Lillelund skal være stor Martin Jensen har outsourcet markdriften på sin gård ved Herning. Det giver besparelser, og samtidig kan han koncentrere sig helt og holdent om besætningen på 120 køer, der skal være dobbelt så stor. Side 6 Disse tema-sider udgives af Økologisk Landsforening i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning/ Landscentret Økologi samt mediepartnerne Maskinbladet og avisen Økologisk Jordbrug. Tak for økonomisk støtte fra Friland A/S og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

2 2 ØKOLOGISKE BEDRIFTER I UDVIKLING SEPTEMBER 2008 Kære kollega Af Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening Den økologiske produktion i Danmark har nu for alvor fået fat. Forbrugerne efterspørger alle typer økologiske varer, ligesom handelsledet samarbejder med os om udvikling af nye økologiske produkter. Det er en situation, som giver basis for meget mere økologi på de danske marker, og en situation der giver os, som økologiske landmænd, helt nye muligheder for udvikling af vore produktioner og vore produkters kvalitet. Det bliver ligefrem mere interessant og udfordrende at være økologisk landmand. Vi skal huske at lytte til forbrugernes ønsker og følge de trends, der er omkring kvalitetsfødevarer. Vi skal ikke kun producere mængder. Vi skal producere varer, som tilgodeser et mere kvalitetsbevidst og værdibaseret forbrug af sund mad med mening. Med denne udvikling vil den økologiske fødevarerådgiver inden længe være en lige så central person på de økologiske landbrug som økonomi- og fagkonsulenterne. Du sidder med avisen Økologiske bedrifter i udvikling, som giver dig et indblik i nogle af de spændende udviklingsmuligheder, der er inden for den økologiske produktion, med opstart af nye produktioner, videreforarbejdning af egne produkter, samarbejde på tværs af ejendomme m.m. Jeg håber, avisen vil give inspiration og ideer til, hvordan du som økolog kan fortsætte udviklingen på din bedrift. På vegne af Økologisk Landsforening vil jeg gerne sige tak til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi for et godt samarbejde om udgivelse af denne avis. En tak også til vore mediepartnere, Maskinbladet og avisen Økologisk Jordbrug, samt hovedsponsor Friland A/S og Fødevareministeriet, som har støttet indsatsen økonomisk. God læselyst! Alternativ indtjening Økologiske bedrifter er særdeles aktive inden for både forarbejdning, salg og turisme. Det viser helt friske tal fra Danmarks Statistik Økologisk andel Bedrifter i alt... 6 % Forarbejdning % Gårdbutikker % Landboturisme % Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel Flere og flere forarbejder Landmænd og koner tager i stigende grad hånd om gårdens produkter og fører dem gennem en form for forarbejdning før salg. Antallet af bedrifter, der forarbejder landbrugsvarer, er på fire år fordoblet til 343 bedrifter. Af disse er 14 pct. økologiske. Bedrifter Forarbejdning heraf økologiske 49 Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel Gartneri er udbredt Økologer er mildest talt ikke bange for at prøve kræfter med specialproduktioner. Mens kun én ud af 20 konventionelle landmænd dyrker gartneriafgrøder, har hver syvende øko-bedrift en gartneriproduktion på ejendommen. Bedrifter med gartneriproduktion Økologisk Konventionel 15,2 % 4,7 % Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel. Økologer er igangsættere Der er gang i økologerne. De forarbejder, sælger oplevelser og driver gårdbutikker i stor stil Myten om økologer som et lidt langhåret folkefærd med mange ideer og hang til eksperimenter er ikke hentet ud af den blå luft måske lige bortset fra det med det lange hår. Danmarks Statistik kan bekræfte, at økologerne fylder godt op i statistikken over entreprenører i landbrugserhvervet. Der er simpelthen en overrepræsentation af økologer, når statistikerne tæller op, hvem der driver gårdbutikker, kaster sig ud i landboturisme og forarbejder egne produkter på gården. I betragtning af, at kun omkring 6 procent af landbrugene er økologiske, er det iøjnefaldende, at økologerne udgør procent af bedrifter med de nævnte alternative driftsgrene på ejendommen. Af bedrifter med forarbejdning er 14 procent økologiske, 16 procent af gårdbutikkerne er det, og 17 procent af dem, der driver en eller anden form for landboturisme, er økologer. Nye ideer fra de små Det overrasker ikke Evald Vestergård, formand for Økologisk Landsforening. - Det ser og mærker man, når man møder andre økologer. De interesserer sig for, hvad der sker med råvarerne. Jeg tror, det kommer af den økologiske helhedstankegang. Vi slipper ikke bare vores produkter, - vi vil have vished for, hvad der sker med dem, og at det sker på en ordentlig FOTO: JAKOB BRANDT Kunderne strømmer til Hinge efter håndpakket smør og råmælksost. måde, siger Evald Vestergård, der glæder sig over økologernes iværksættertrang. - Det er jo fra de små virksomheder, man ser ny innovation. Evald Vestergård forarbejder i øvrigt mælken fra sine køer på ejet gårdmejeri, Osteriet Hinge. Vækst på alle hylder Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der generelt har været stor vækst på alle de tre nævnte områder de senere år. Antallet af bedrifter økologiske såvel som konventionelle, der forarbejder produkter, er fordoblet siden Væksten i gårdbutikker har i samme tidsrum været 63 procent, mens turismen er vokset 47 procent. Økologisk indsigt: Økologiske bedrifter i udvikling. Redaktion: Paul Holmbeck (ansvarshavende), Gustav Bech Jensen (redaktionschef), Karen Munk Nielsen og Jakob Brandt. Udgiver: Økologisk Landsforening i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økologi. Adresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Telefon Produktion: Tekst & Data september 2008.

3 SEPTEMBER 2008 ØKOLOGISK BEDRIFTER I UDVIKLING 3 Nyttige kontakter Rådgivning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økologi Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Landscentret Økologi er videnaccelerator for økolandbruget. Rådgivningstjenesten tilbyder økologisk rådgivning via et landsdækkende net af lokale økologiske konsulenter ansat af Dansk Landbrug. FOTO: GUSTAV BECH JENSEN Californien og området omkring San Francisco er økologiens højborg i USA. Det er også her, der findes flest farmers markets. Lokalt produceret er et særdeles positivt ladet plusord, der rangerer på samme høje niveau som økologisk og sommetider højere. Local is the new organic - siger økologer i Californien. Farmers markets er et hit i USA Farmers markets, kasseordninger og borger-støttede CSA-landbrug vinder stærkt frem i England og USA Af Gustav Bech Jensen Solmodne ferskner, duftende basilikum, gule squash og knaldrøde tomater pirrer sanserne på Shattuck Avenue i Berkeley, Californien. Her kan man hver torsdag købe alt det bedste, de lokale økologiske farmere kan byde på. Masser af smagsprøver, gode tilbud og venlig betjening gør det svært at modstå fristelserne. Selv om amerikanerne kan købe økologiske varer i de store supermarkeder, er det ofte uden for butikkernes tætpakkede hylder af masseproduceret, overemballeret mad, man finder de mest friske, spændende og indbydende fødevarer. Farmers markets er ikke noget ukendt fænomen i USA, men har i de seneste år fået en renæssance, og især økologerne har været dygtige til at puste nyt liv i salgsformen. Dobbelt så mange på ti år De sidste ti år er der blevet dobbelt så mange farmers markets i USA. Hver en lille flække med respekt for sig selv skal have et farmers market, og antallet runder nu snart Specielt i det velstående Californien, som på mange områder er trendsættende, har de største og bedste farmers markets udviklet sig til deciderede udflugtsmål, hvor en broget skare af foodies, husmødre, intellektuelle og turister lokkes til af folkelivet, farverne og de liflige dufte. For Judith Redmond og hendes mand, der sammen med et andet par driver Full Belly Farm nordøst for San Francisco, er de tre ugentlige farmers markets i Berkeley blot en del af deres alsidige afsætning. Full Belly Farm er også kendt for sit internetbaserede abonnementssalg og sit CSA-landbrug (Community Supported Agriculture). Et landbrug med et par hundrede hektar, 65 beskæftigede og hvor lokale borgere kan være med i driften og på forhånd kan indgå aftale om at aftage en vis del. Model for fremtiden - For os gælder det om at skabe en model for et fremtidigt, bæredygtigt landbrug og fødevaresystem. Derfor er vi også involveret i en række aktiviteter som for eksempel økologiske skolehaver og spiseordninger. Enhver aktivitet, der forbinder folk med mad, ernæring og landbrug, tager vi del i, forklarer hun. Farmers markets er blevet en succes, fordi forbrugerne har opdaget, at de kan købe et stort udvalg af superfriske lokalt producerede produkter af høj kvalitet til rimelige priser, mener Judith Redmond. Det kan supermarkederne ikke hamle op med. Samtidig er farmers markets med til at fastholde aktiviter, beskæftigelse og økonomi i lokalsamfundet. - Lægger du dine penge i Wal Mart, ender de et helt andet sted. Vores økologiske landbrug skaber vækst og aktiviteter her i området, siger Judith Redmond, der også er formand for en forening, der skal skabe forståelse for de mindre familielandbrugs vilkår. Briterne med på bølgen Også i Storbritannien er økologerne gode til at opbygge alternative salgskanaler uden om de store kæder. Det skaber større udbud og bredde, giver de mindre landbrug afsætningsmuligheder og er samtidig med til at holde kæderne til ilden og dermed skabe indbyrdes konkurrence. - For ti år siden havde vi kun ét farmers market. Nu er vi oppe på 550, fortæller Amanda Daniel. Hun er ansat i den britiske økologiske organisation, Soil Association, hvor hun er med til at informere om CSA-landbrug. Indtil videre har britiske landmænd og forbrugere fundet sammen i mindst 55 CSA-brug. Storbritannien tæller desuden op mod 600 abonnementsbaserede kasseordninger, som ifølge Soil Association udgør et populært alternativ til supermarkederne. Fælles sag med forbrugerne De alternative salgskanaler understøtter ifølge Soil Associations direktør, Patrick Holden, det økologiske landbrug og dets værdier. - Det handler om at gøre fælles sag med forbrugerne, skabe forståelse, tæt kontakt og ikke underlægge os supermarkedernes luner, siger han. - Vi skal passe på ikke at tilpasse os alt for meget. Vi har været dømt til at være en slags niche, en livsstilstrend, og nu er boblen måske ved at briste, siges det. Men det er noget forfærdeligt sludder. Vi bruger markedet til at udvikle mere økologi. Landmænd og forbrugere skal sammen opbygge en stor fælles fødevarebevægelse for at skabe udvikling og sikre afsætningen, mener han. Rådgivning Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tlf Økologisk Landsforening tilbyder landbrugsfaglig rådgivning og rådgivning til virksomheder om produktudvikling, markedsføring og udvikling af gårdbutikker. Foreningen er for både landmænd, virksomheder og forbrugere, og har seks brancheudvalg. Regler og kontrol Plantedirektoratet Skovbrynet 20, 2800 Lyngby Tlf Plantedirektoratet godkender og kontrollerer de økologiske bedrifter og de virksomheder, der forsyner økologiske landbrug med foder, såsæd m.v. Tilskud Direktoratet f. FødevareErhverv Nyropsgade 30, 1780 Kbh. V Tlf Direktoratet administrerer EU s markedsordninger og udbetaler støtte til økologi og miljøvenligt landbrug. Forskning Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Postbox 50, 8830 Tjele Tlf Forskningscentret koordinerer og fremmer samarbejdet mellem ca. 120 forskere på 20 forskellige institutioner. Uddannelse Kalø Økologisk Landbrugsskole Skovridervej 1, 8400 Rønde Tlf Kalø Økologisk Landbrugsskole tilbyder hele landmandsuddannelsen samt efteruddannelse og kurser. Information Avisen Økologisk Jordbrug Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tlf Udkommer hver anden fredag med nyheder og baggrund om økologi i ind- og udland. Landbrug, marked og forbrug.

4 4 ØKOLOGISKE BEDRIFTER I UDVIKLING SEPTEMBER 2008 Kvickly spejder efter lokale produkter Lillesøster Irma har allerede gaflet mange af dem Af Jakob Brandt Det handler som bekendt om at være lille og vågen både hvis man er økologisk nicheproducent, og hvis man er en af detailhandlens mange indkøbere, som gerne vil have unikke varer på hylderne. Lige nu er økologiske egnsspecialiteter det store hit, men mange indkøbere er for sent ude. De oplever ofte, at producenterne enten har afsat hele produktionen til anden side, har for få varer til at dække kædens behov, eller ganske enkelt ikke kan leve op til de skrappe krav til leveringsbetingelser og dokumentation. FOTO: JAKOB BRANDT Det gælder hele kæden Det har Kvickly opdaget under de seneste måneders intensiverede jagt på nye økologiske egnsprodukter. - Det har ikke været så enkelt, erkender foodchef Søren Ebbesen, Kvickly. Hans oplevelse er, at der ofte er meget langt fra realiteterne i en kæde, der omsætter for Kunderne hos Irma går ofte efter de mere specielle produkter. 40 mia. kr., til den virkelighed som indkøberne møder hos en lille økologisk producent. - Nogle af produkterne er vi lidt nervøse ved at røre ved. Det handler om at sætte sig ind i hinandens situation, og selv om man er lille, skal man leve op til vores krav. Hvis vi bliver ramt af en dårlig sag, bliver hele kæden ramt, siger Søren Ebbesen. Det får dog ikke Kvickly til at bremse jagten på nye unikke produkter, men Søren Ebbesen erkender, at lillesøster Irma har skabt et forspring, når det gælder økologi. Næse for nicher - Vi bruger en masse energi på at opdrage producenterne til at agere på detailmarkedet, forklarer Hans Christian Ipland, indkøbschef hos Irma. Sammen med kædens indkøbere er han et velkendt ansigt rundt om på små og store fødevaremesser. Mange års erfaring har lært ham, at primærproducenter ofte med fordel kan tænke i kvalitet frem for kvantitet. - I stedet for at dyrke store marker med gulerødder eller hvede, kan landmænd, der har modet til at gå hele vejen, ofte tjene mere ved at satse på specialprodukter, siger en af dansk detailhandels ypperligste sporhunde, når det gælder nye spændende produkter til den kræsne forbruger. Klima og sundhed - Vi vil gerne være så bredt dækkende på økologi som muligt, og vi er altid på jagt efter autentiske varer, siger Hans Christian Ipland. Efter hans vurdering kommer producenter, som også i fremtiden vil være på forkant med udviklingen, ikke uden om at tænke på parametre som klimaforandringer og sundhed. - Men det vigtigste er stadig, at spisekvaliteten er i top. Dernæst må der gerne være tale om fødevarer, som producenten og Irma i fællesskab kan profilere sig på. Hvis en vare kun kan købes hos os, skaber det loyale kunder, siger indkøbschefen, som dog stadig kun er interesseret i producenter, der kan forsyne samtlige 75 Irma-butikker. Irma trækker på et økologisk sortiment på 1000 varenumre. Gå ikke i andres fodspor Den unikke ide, grundigt forarbejde og økologernes rejsehold hjælper nye produkter på vej Af Jakob Brandt De danske detailkæder og specialbutikker har en voksende appetit på økologiske nicheprodukter. Flere innovative landmænd eller mindre fødevareproducenter har på den konto skabt sig en lukrativ forretning, men de kommer ikke sovende til succesen. Mange ting skal være på plads, før et nyt produkt finder vej fra bonde til butik. Hanne Risgaard har taget turen sammen med Skærtoft Mølle, som på fire år har skabt sig et solidt mel-brand med afsæt i en aftale med Irma. - Det handler om at få en god ide, men lad være med at gå i andres fodspor, lyder hendes advarsel. Derimod kan man som ny producent undgå mange katastrofer ved tidligt i forløbet at søge mest mulig viden og lave en forretningsplan, der både beskriver produktion, budget, salgskanaler og markedsføring. - På den måde bliver man tvunget til at se egne risici og svagheder i øjnene, før pengene begynder at rulle til produktionsudstyr, siger hun. Det grundige forarbejde har sikret, at ejerne af Skærtoft Mølle hele tiden har vidst, hvad de gjorde og hvorfor. - Man skal aldrig give sig i kast med noget, hvor ens egne kompetencer ikke rækker, uden at søge hjælp, siger Hanne Risgaard. Gør det du er god til En oplagt mulighed er at Mel-serien fra Skærtoft Mølle er på få år vokset til en solid succes. kontakte det nyoprettede Økologisk Rejsehold, som Økologisk Landsforening har etableret netop for at stimulere innovationen blandt de små fødevareproducenter og hjælpe deres produkter det sidste stykke ud over kanten. - Vi går ind og tilbyder hjælp, når producenten har en færdig ide til, hvad de vil producere, siger Henriette Winther, der er leder af rejseholdet. Hjælpen omfatter udvikling af handlingsplan, PR-materiale og emballage. - Det er vigtigt at have fokus på alle ting, der gør, at man får en fordel frem for andre, siger Henriette Winther. Hun peger på, at økologerne med fordel kan udnytte, at mange topkokke i disse år har sat nordiske råvarer på dagsordnen. Her rykker det Der er mange muligheder for at introducere nye - gerne regionale - fødevarer på det danske marked. Henriette Winther fremhæver: Ingredienser til madpakken til teenagebørn, der ikke gider at spise rugbrød Unikke egnsprodukter Specielle rodfrugter Div. stenfrugter, bær m.m. FOTO: JAKOB BRANDT FOTO: JAKOB BRANDT Friskplukkede salatblade gør det nemt at være grøn forbruger. Skarø Is har fundet sin egen niche.

5 SEPTEMBER 2008 ØKOLOGISK BEDRIFTER I UDVIKLING 5 Samarbejde på mange måder Økologiske landmænd har tradition for at samarbejde. Samarbejdet sikrer en bedre udnyttelse af ressourcerne uanset, om samarbejdet vedrører maskinerne eller næringsstofferne i marken. Maskinsamarbejde Meget udbredt form for samarbejde. To eller flere landmænd samarbejder om hele eller dele af markdriften. Samarbejdet vedrører kun omkostningssiden. Maskinerne kan være fælleseje eller individuelt ejede. Formål: at spare investeringer og omkostninger til markarbejde og vedligehold af maskiner. At udnytte maskinkapaciteten bedre. Økologisk driftssamarbejde Typisk et samarbejde mellem mælkeproducent og planteavler. Planteavleren producerer og sælger foder til mælkeproducenten og får til gengæld del i mælkeproducentens husdyrgødning. Samarbejdet indebærer, at der skal sættes priser på henholdsvis foder, gødning og arbejdskraft mellem de to bedrifter. FOTO: JAKOB BRANDT Klaus Vestergaard (tv) og Jørgen Sønderby kan sammenfatte samarbejdets fordele kort og kontant: = 5. Samarbejde løfter økologien Mælkeproducent og gulerodsavler har udviklet et lukrativt parløb med fordele for begge parter Af Jakob Brandt I 1996 indgik den midtjyske mælkeproducent Jørgen Sønderby fra Bjerringbro den første samarbejdsaftale med gulerodsproducent Klaus Vestergaard, Tange Frilandsgartneri. Samme år i uge 33 hev sidstnævnte det første parti øko-gulerødder på 1200 kg op af jorden. Siden da er dyrkningsmetoden blevet raffineret væsentligt, men fordelene for begge parter var allerede fra starten så indlysende, at samarbejdet siden har udviklet sig til et bæredygtigt koncept, som de begge sammenligner med et regnestykke, hvor to plus to giver fem. - For at det skal fungere optimalt, skal samarbejdet være en gevinst for begge parter, og det er det, fastslår Jørgen Sønderby og Klaus Vestergaard, som har sat hinanden stævne i det gigantiske gulerodsbed, som gennem årene er vokset, så det i år dækker 50 ha. Symbiotisk samarbejde Deres brede smil skyldes ikke kun kvaliteten af det struttende bundt gulerødder, som Vestergaard netop har hevet op af den brune muld. Smilene er også møntet på deres symbiotiske samarbejde, som udnytter, at Jørgen Sønderby er leveringsdygtig i velgødet jord med et lavt ukrudtstryk. Det er guf for Klaus Vestergaard, som til gengæld bidrager med mange års ekspertise i at dyrke gulerødder. - Fidusen er, at vi hver især gør det, som vi er gode til, siger Jørgen Sønderby, som i 1998 indgik en lignende samarbejdsaftale med Østerkrog Gartneri, der i år dyrker både porre og broccoli på store arealer. Rollefordelingen er klar i begge samarbejderne. Jørgen Sønderby planlægger sædskiftet og sørger for at gøde jorden, mens planteavlerne har ansvaret for at dyrke og sælge afgrøderne. Aftaler for et år - Den største del af risikoen ligger hos os. Jord til flere producenter Jørgen Sønderby har en malkebesætning på 180 køer og dyrker 350 ha landbrugsjord fordelt på flere ejendomme. Han har samarbejdsaftaler med flere grøntsagsproducenter, som i år tilsammen disponerer over 115 ha. De to største er: Tange Frilandsgartneri Gulerødder: 50 ha. Østerkrog Gartneri Broccoli: 25 ha Porre: 25 ha Dermed får vi også den største fortjeneste, når det går godt, siger Klaus Vestergaard. Som en del af betalingen producerer han en del grovfoder til Jørgen Sønderby, men afregningen aftales fra år til år. Hvad der skal stå på checken afhænger blandt andet af jordens bonitet, mulighederne for vanding og fordelingen af markarbejdet. - Det første år lavede vi en mundtlig aftale, og den gælder stort set stadig, siger Jørgen Sønderby. Samarbejdsmodellen kræver dog en vis fleksibilitet fra begge parter, da ikke to år er ens, men hidtil har samarbejdet fungeret uden gnidninger. Det er hovedårsagen til, at det, der for Klaus Vestergaard startede som en famlende flirt med økologien, i dag bidrager med halvdelen af omsætningen hos Tange Frilandsgartneri, og efter hans vurdering tyder alt på, at økologien i de kommende år vil fortrængere marksprøjten fra endnu flere af Tanges midtjyske gulerodsmarker. Formål: at optimere begge parters sædskifte. At udnytte husdyrgødningen bedre ved at fordele den over et større areal. Stabil forsyningssikkerhed med foder, økonomisk fordel ved at handle direkte uden fordyrende mellemled. Samarbejdet giver begge parter mulighed for at dyrke afgrøder, som har et bedre økonomisk afkast, end de ellers ville have mulighed for. Gartneriproduktion på husdyrbrug Som ovenfor med den forskel, at producenten af specialafgrøder ikke nødvendigvis selv ejer jord men dyrker specialafgrøder i husdyrproducentens sædskifte. Fordele: Adgang til økologisk gødning og sundt sædskifte. Professionel dyrkning af specialafgrøderne. Bedre ressourceudnyttelse på kvægbedriften. Foderforsyningsselskab Mælkeproducenter danner et selskab, der lejer deltagernes jord og producerer foder til deltagernes besætninger. Selskabet leverer færdigblandet foder direkte til deltagerne. Markarbejdet effektiviseres, og maskinkapaciteten udnyttes bedre. Formål: Motivet er ofte et ønske om mere tid på bedrifter, der ikke kan bære en fuldtids-medhjælper. Når driften af marken varetages af selskabet, kan deltagerne koncentrere sig om at passe besætningerne. Fællesstald Samarbejde mellem mælkeproducenter om drift af mark og stald. Stalden kan bygges i fællesskab eller af en af deltagerne, som derefter udlejer stalden til fællesskabet. Markerne kan også indgå i samarbejdet. Formål: at udnytte størrelsesøkonomiske fordele, som deltagerne ikke realistisk kan udnytte enkeltvis. At høste sociale og arbejdsmæssige fordele af samarbejdet. Læs mere: På LandbrugsInfo kan man finde gode råd om og hjælpeværktøjer til samarbejdsaftaler. Se mere på

6 6 ØKOLOGISKE BEDRIFTER I UDVIKLING SEPTEMBER 2008 Flere fordele ved fælles brand Martin Jensen er bidt af at passe køer. Han betaler andre for at passe marken og har opnået flotte resultater ved at fokusere sin indsats i stalden. Cirli og Hedeagergaard bygger på samarbejde mellem flere producenter Af Jakob Brandt Som enkeltstående landmand kan det være vanskeligt at producere nok til at forsyne en hel detailkæde med et nyt produkt. Derfor kan det ofte være forbundet med mange fordele, at flere producenter går sammen og danner et fælles brand ikke mindst i forhold til markedsføring. Det kan gøres på flere måder. De fem gårde er et eksempel på et vellykket markedsføringssamarbejde mellem de konventionelt drevne godser Schackenborg, Frijsenborg, Wedelssborg, Constantinsborg og Gyllingnæs, som under en fælles paraply markedsfører en bred vifte af vidt forskellige landbrugsprodukter. En økologisk pendant er det nyetablerede brand: Hedeagergaard, der p.t. omfatter forædlede mejeri- og kødpålægsprodukter fra firmaer som Naturmælk og Farre A/S. En ny fælles uniform gør serien let genkendelig for forbrugerne. - Vi fokuserer på produkter til køledisken, og de største fordele for leverandørerne er logistikken, og at vi bliver flere til at dele de faste udgifter, siger Chriss Hedeager. Men fordelene bliver størst, når et brand får en vis volumen og bliver landsdækkende. Det ved en gruppe økologiske æbleproducenter på Fejø og Lolland. Ved at pulje deres æbler har de opnået en volumen, så de kan markedsføre æblemosten Cirli i hele landet. På den måde opnår de en højere pris for deres æbler, end hvis de solgte dem hver for sig. Lillelund skal være stor Martin Jensen har outsourcet markdriften. Det baner vejen for flere køer på Lillelund Når Martin Jensen folder tegningen ud på spisebordet og udpeger de gamle bygninger, der skal væltes for at give plads til en ny stor kostald, er det med begejstring i både stemmen og blikket. Mejerierne efterspørger mere økologisk mælk, og han vil gerne være med til at producere den. I øjeblikket er der 120 køer på ejendommen, men når stalden en gang er en realitet, vil tallet være det dobbelte. Økologisk vokseværk Lysten til vækst og udvidelser er ikke noget særsyn i landbruget - tværtimod, men i den økologiske del af branchen skal vækstdrømmene afbalanceres med virkelighedens Fokusering giver resultat Martin Jensen fik tid til at forbedre rutinerne i stalden, da han outsourcede markdriften. Det giver pote. krav om afgræsningsareal, dyrevelfærd og et højt sundhedsniveau. Den udfordring har Martin Jensen, der er nyetableret mælkeproducent på gården Lillelund ved Herning, sit helt eget bud på: fokusering. Han har aldrig haft den store interesse for marken og udliciterede derfor sidste år alt markarbejde til en nabo, der i forvejen passer 2006/ /08 Ydelse kg Yverbet./årsko... 0, ,20 Døde køer, % Døde kalve dage, %... 12,4... 2,7 jord for en anden økolog. - Det er jeg glad for. Det er fantastisk dejligt ikke at skulle spekulere på det. Han sørger for alt lige fra gyllekørslen i foråret, til kornet er høstet, og jeg får en god foderkvalitet i siloerne, fortæller Martin Jensen, der i alt driver 180 ha ejet og lejet jord. Markplanen laver de i fællesskab, og derefter er Martins eneste opgave at hjælpe med at dække ensilagestakken. Sparer og tjener samtidig Aftalen betyder, at han har fået bedre tid til opgaverne i stalden og til at strategere. Og så er det oven i købet en god forretning. Den økonomiske gevinst består dels i en besparelse på markdriften på kr., dels i sidegevinster i stalden. - Jeg har fået en ydelsesstigning på 600 kg mælk pr. ko, og dødeligheden er halveret, forklarer han og finder dokumentationen frem. - Mange forlader erhvervet de næste 5-10 år, så enten skal der komme nye til, eller også skal vi andre udvide. Det er ikke sikkert, jeg standser ved 250 køer, men økologien er ikke i spil. Den kommer i første række, og så løser vi de andre udfordringer, lyder det fortrøstningsfuldt fra den unge økolog. Mobile muligheder For at undgå fejlinvesteringer kan det være en god ide at få testet et nyt produkt i mindre skala, før opsparingen bliver brændt af på et dyrt produktionsanlæg. Flere økologer har med fordel anvendt forskellige former for mobile forarbejdningsfaciliteter. De kan afkorte vejen fra ide til færdigt produkt, uden at det behøver at koste Fyld hullerne i udlandet Et voksende antal økologer har gennem de seneste år etableret produktion i udlandet. Det gælder blandt andet grossisten Solhjulet og løgproducenten Axel Månsson, som på den måde forsøger at fylde hullerne i den danske sæson. Isoleret set skaber det ikke øget produktion i Danmark, men ifølge Sven Jensen fra Solhjulet er leveringssikkerhed en vigtig parameter hos mange af grossistens faste en bondegård. Det gælder både mindre produktioner af fjerkræ, marmelade, saft og most m.m. Mobilt udviklingskøkken, ved Martin Jørgensen. Mobilt fjerkræslagteri, Espen Nielsen. Mobilt mosteri, Bent Jensen, Guldborg. kunder ikke mindst inden for cateringsektoren. - Hvis ikke vi kan levere de vigtigste produkter hele året, risikerer vi at blive fravalgt på bekostning af de store konventionelle totalgrossister, siger han. Disse har et langt smallere øko-sortiment og vil typisk fylde flere huller med konventionelle varer, og det koster på bundlinjen hos danske økologer.

7 SEPTEMBER 2008 ØKOLOGISK BEDRIFTER I UDVIKLING Løg får varm luft 7 Henning Lorenzen har fundet alternativ udnyttelse af nyt tørreri Det gælder om at udnytte ressourcerne og få mere ud af det, man har. Hos mælkeproducent Henning Lorenzen, Løgumkloster, har nogle hektar med løg derfor fundet plads i sædskiftet. Fidusen ved løgproduktionen ud over at give et godt dækningsbidrag er, at Henning Lorenzen kan udnytte gårdens ny høtørreri til flere formål. Når tredje slæt hø er tørret, og løgene er høstklare, rydder han halvdelen af tørreriet for hø og lægger løgene ind til en gang varm luft. Udnytter stor investering - Jeg synes, det er spændende at have noget andet i sædskiftet end korn og græs, og når nu vi har gødningen, og der er et marked, hvorfor så ikke? Jeg kan godt lide at lave noget ekstra og har altid haft specialafgrøder, men nu, hvor vi har investeret i høtørreriet, skulle det være noget, der passede til, og så blev det løg, fortæller Henning Lorenzen. Planen var fire ha løg, men pga. sen levering af planteløgene endte det kun med det halve. Tørreriet øger sikkerheden Tørreriet er af bokstypen, hvor høet lægges løst ind i op til fem meters højde. Når løgene har fortørret et par uger på marken, er det deres tur. - De bliver taget op med en kartoffeloptager, og så har vi lavet en særlig klo, der kan håndtere løgene uden at ødelægge dem, når de skal lægges ind og tages ud igen, forklarer Henning Lorenzen og viser, hvordan den lofthængte kran med teleskoparmen fungerer dog ikke med løg men med hø i kloen. - Vi har ikke kølefaciliteter, så vi kan ikke lagre løg til hen på foråret, men vi har isoleret ydervæggen, så i princippet ville vi kunne have dem liggende til marts. Det at kunne tørre dem i tørreriet giver en mere sikker holdbarhed. Det gik i hvert fald fint sidste år. 110 ton på 2 hektar Henning Lorenzen sælger løgene til DanOrganic. Han forventer at høste omkring 110 ton løg på de to hektar. Når de lægges i tørreriet, bliver det til et lag på 1,2 meter i højden. Afgørende for en god tørring er, at løgene køres tørre ind, dvs. i sol og blæst. Derefter blæser Henning i dem i to døgn, og endelig eftertørres de halvanden time dagligt i de følgende uger. Henning Lorenzen i løgmarken. Efter et par ugers fortørring i marken får løgene en gang varm luft i gårdens nybyggede høtørringsanlæg. Økologer skal dyrke klima-mad Egen energi- og gødningsfabrik øger udbyttet og giver plusser i miljøregn-skabet hos Bjarne Viller Fremtidens økologi vil ikke kun blive bedømt på, om grundvandet slipper for sprøjtemidler, om dyrene har det godt, og om produkterne er sunde. Når morgendagens forbrugere står ved køledisken og skal vælge, vil de også se på varernes CO 2 -regnskab. Det stiller økologer over for en ny og interessant udfordring. Økologiske varer har på mange områder en god miljøprofil, men blandt andet fordi udbytterne er lavere, har de generelt vanskeligt ved at præstere bedre klimaregnskaber end konventionelle produkter. Men det kan man gøre noget ved, og en af de landmænd, der er længst i omstillingsprocessen, er Bjarne Viller Hansen, Bording. 20 pct. højere udbytte Han lægger i disse uger sidste hånd på planerne for et økologisk biogasanlæg på ejendommen, hvis hovedafgrøder er kartofler, gulerødder og andre rodfrugter. Kommer anlægget til at fungere efter planen, vil ikke alene ejendommens energiregnskab se voldsomt meget mere positivt ud i fremtiden. Udbytterne i marken, - og dermed gulerøddernes CO 2 -aftryk - vil også blive bedre. - Jeg er helt sikker på, det kan give højere udbytter. Som planteavler i et område, hvor der ikke er så mange husdyr, kører vi lidt i underkanten og sparer på gødningen, hvor vi kan. I kartoflerne regner jeg med at kunne øge udbyttet med 20 procent. I gulerødderne er det lidt sværere at forudsige, fordi de egentlig godt kan give høje udbytter uden en masse kvælstof, men kan vi styre sammensætningen af gødningen og få et mere optimalt forhold mellem næringsstofferne, kan vi opnå bedre kvalitet og dermed i hvert fald et højere nettoudbytte, forklarer Bjarne Viller. Han forventer også procent højere udbytte i korn og frø, når anlægget engang er i funktion. Realistiske forventninger Inger Bertelsen, Landscentret Økologi, bekræfter den udbyttemæssige gevinst ved at kunne producere økologisk gødning af f.eks. kløvergræs. - Om det virkelig rykker afhænger naturligvis af gødningsniveauet i udgangssituationen. Ligger man tæt på 1,4 DE, begrænser gevinsten sig til en evt. bedre udnyttelse af gødningen, når det går gennem biogasanlægget. Har man ikke adgang til økologisk gødning i forvejen, er der meget mere at hente, oplyser Inger Bertelsen og giver kornafgrøder som eksempel. Her er udbytteresponsen på kvælstof 0,24 hkg/kg udnyttet N. Øges gødningstildelingen med 70 kg N, vil man med en udnyttelsesgrad på 70 % kunne øge kornudbyttet med 12 hkg/ha. Bjarne Viller vil bygge et biogasanlæg. På den måde kan han gøre gulerøddernes CO 2 -aftryk lidt grønnere.

8 8 ØKOLOGISKE BEDRIFTER I UDVIKLING SEPTEMBER 2008 Økologien giver plads til nicher Kurt Madsen kan slet ikke lade være med at eksperimentere med nye afgrøder - Han er jo ikke forsøgsmedarbejder for ingenting. Der skal ske noget nyt hvert år. Annelise Madsen svarer lynhurtigt på sin mands vegne på det enkle spørgsmål: Hvorfor bruge sin sparsomme fritid på at dyrke krævende specialafgrøder, når man har et fuldtidsjob at passe? - Det er en større udfordring. Jeg har en stor interesse for plantedyrkning, og vi er ikke bange for at prøve noget nyt. Selvfølgelig har der været missere ind imellem kartoflerne for eksempel, men generelt er det en god forretning, fortæller Kurt Madsen om sin hang til at kaste sig ud i nicheproduktioner. Mange sjove timer Sammen med Annelise driver han et fritidslandbrug på 51 ha i Sønderjylland. I betragtning af, at landbruget skal klares efter arbejdstid, har de ikke valgt den nemme løsning. Her er limousinekvæg, hesteavl, rabarber og grønne asparges foruden mere almindelig kornavl og et stykke med konsumærter til eksport. Sidste år var der persillerod og sort havre på programmet. - Det betyder, at vi har travlt, når andre holder sommerferie. Det skal man være indstillet på, men vi har også mange sjove timer med de unge mennesker. Vi har 12 unge, som vi kan trække på i sæsonen, siger Kurt Madsen. Økologi gav muligheder Ejendommen købte de Annelise og Kurt Madsen kastede sig ud i at dyrke asparges uden aftaler om afsætning, men køberne viste sig at være der. i 1996 med intentioner om, at den som minimum skulle hvile økonomisk i sig selv. Derfor er driften i dag økologisk. - Beregningerne viste, at vi med konventionel drift skulle betale for at være landmænd. Som økolog er det muligt at finde nye nicher, og man kan hurtigt skifte produktion. I den konventionelle del af branchen sidder ganske få på produktionen, begrunder Kurt Madsen det økologiske valg. Netværket og kontakter til potentielle kunder er gradvist blevet udbygget siden. - Da vi begyndte at dyrke asparges, havde vi ingen afsætning. Vi vidste jo ikke, hvor meget vi kunne høste. Vi gik og passede dem i tre år, og vinteren inden, vi skulle høste første gang, begyndte jeg så at ringe rundt, Fritidsbrug Annelise og Kurt Madsen kan trække på 12 unge mennesker i sæsonen. Det er nødvendigt, når bedriften skal passes i fritiden. Markplan ,5 ha asparges 1 ha rabarber 7 ha konsumærter 8 ha maltbyg 7 ha lucerne 7 ha havre og byg 19 ha græs fortæller Kurt Madsen, der i dag afsætter både asparges og rabarber til det økologiske grossistfirma, Solhjulet. Man skal ville det - Det er svært at være de første med en afgrøde. Der er ingen hjælp at få, så man skal ville det og selv finde ud af, hvordan man gør, supplerer Annelise. Og så skal man have fingerspidsfornemmelse. En altafgørende faktor for succes er fornemmelsen for, hvad der bliver efterspørgsel på nogle år frem. Rabarberne er et eksempel på en rigtig ramt afgrøde. - Vi udvider arealet, og det nyeste er, at vi skal til at lave rabarberøl, fortæller Annelise og Kurt Madsen, der blandt andet henter inspiration i Sønderjyske Madglæder, et netværk af producenter og kroer med interesse i kvalitetsfødevarer. Små niche-produktioner skal også gribes professionelt an Nicher kræver know-how og nyt i pipelinen Niche- og specialproduktion er en måde at få mere ud af bedriftens ressourcer på, og økologiske landmænd har nærmest tradition for at eksperimentere og opdyrke nye produkter og markeder. Nogle med held, andre uden. Økologisk Landsforening sætter med projektet Små produktioner på større bedrifter fokus på hvordan, nicheproduktioner lykkes. Ifølge projektleder Sven Hermansen er der typisk to veje ind i specialproduktionerne. Den lystbetonede, hvor man planter en halv hektar æbletræer, fordi de ser smukke ud om foråret, og den professionelle tilgang, der sikrer, at et kvalitetsprodukt også rammer hylderne i sidste ende. Det er den sidstnævnte, der har projektets interesse. - Projektets mål er at inspirere og bidrage til en større mangfoldighed. Det er kontroversielt, for spørger man eksperterne, er det helt håbløst at etablere små nicheproduktioner hos almindelige landmænd. Det synes jeg nu ikke, er helt rigtigt. Det kan gribes professionelt an, selv om det er småt, og det vil vi gerne vise eksempler på, fortæller Sven Hermansen, som dog i samme åndedrag understreger, at nicheproduktion er en risikobetonet levevej. - Problemet med nicher er, at du altid skal have noget nyt i pipelinen. Din ide kan hurtigt blive overtaget af en større og mere effektiv producent.

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

økologisk din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne

økologisk din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne økologisk LANDSFORENING din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne Økologisk Landsforening - din vej til faglig udvikling og fagpolitisk indflydelse Tæt på forbrugerne

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Læsø Chips I/S. Gourmet-Chips smagen af Læsø. [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst]

Læsø Chips I/S. Gourmet-Chips smagen af Læsø. [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Læsø Chips I/S Gourmet-Chips smagen af Læsø 01-03-2015 IVÆRKSÆTTERMØDET PÅ LÆSØ 2015 Sille Skogberg, Cecilie Brinkmann & Nanna Kærulff HHX Turøgade, Aalborg Indhold

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ØKOLOGISK MÆLK. Aktuel information til samtlige landbrug August 2007

ØKOLOGISK MÆLK. Aktuel information til samtlige landbrug August 2007 ØKOLOGISK MÆLK Aktuel information til samtlige landbrug August 2007 Mejerier udvider øko-produktion FOTO: JAKOB BRANDT Økolog klar til fem år mere Det er en formssag, når Oluf Bøgh i år skal forny sit

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

1. Resume og konklusioner

1. Resume og konklusioner Markedsanalyse, deltidslandmænd på Djursland Djursland Landboforening, marts 2013 Baggrund Hvem er egentlig deltidslandmændene på Djursland? Hvad interesserer de sig for, hvad bruger de landboforeningen

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere