Aftagerpanelet ved Sociologisk Institut

Transkript

1 S O C I O L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Medlemmerne af Aftagerpanelet ved Sociologisk Institut M Ø D E R E F E R A T 11. OKTOBER 2010 Forum Aftagerpanelet ved Sociologisk Institut FÆLLESSEKRETARIATET FOR Møde afholdt: Den 8. oktober 2010 INSTITUT FOR ANTROPOLOGI OG SOCIOLOGISK INSTITUT Sted: Referent: Sociologisk Institut Fuldmægtig David Kiertzner ØSTER FARIMAGSGADE KØBENHAVN K Til stede: Innovationsdirektør Stine Carsten Kendal, Mandag Morgen Adm. Direktør Lars Jannick Johansen, Social Capital Direktør Nicolai Ejler, Rambøll Management Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for flygtninge, indvandre og integration Souschef Birgit Elvang, Professionshøjskolen UCC Forskningschef Ole Gregersen, SFI Marie Bukh Dreier, formand for Sociologisk Alumneforening (gæst) Christina Holbøll, Institutadministrator, Sociologisk Institut Carsten Strøby Jensen, Institutleder, Sociologisk Institut Allan Madsen, Studieleder, Sociologisk Institut David Kiertzner, AC-fuldmægtig, Sociologisk Institut DIR dk@soc.ku.dk REF: DK Dagsorden: 1. Velkommen til nyt medlem i panelet: Stine Carsten Kendal 2. Orientering om og drøftelse af netop afsluttet dimittendundersøgelse 3. Orientering om og drøftelse af igangværende akkreditering 4. Orientering om Sociologisk Alumneforening (ved Marie Bukh Dreier) og drøftelse af forslag om Alumneforeningen som forum

2 for en karrieredag. (Bilag A: Præsentation af Sociologisk Alumneforening) 5. Eventuelt. SIDE 2 AF 5 Ad 1) Velkommen til nyt medlem i panelet: Stine Carsten Kendal Carsten Strøby Jensen (CSJ) bad indledningsvist velkommen til Stine Carsten Kendal (SCK) med ønsket om et fremtidig givtigt samarbejde i panelet. Herefter fulgte en orientering om forhold på instituttet siden sidst. Optag Studenteroptaget er for indeværende studieår steget til ca. 130 studerende (tidligere ca. 100). Det vurderes, at dette antal vil være normen fremover. Igen i år forventes der at komme mange udenlandske studerende. I løbet af studieåret forventes det således, at et antal på mellem internationale studerende vil blive indskrevet på instituttet og deltage i ét eller flere kurser. CSJ nævnte, at der kunne ligge et internationalt potentiale for aftagerne i disse studerende, hvis der var interesse herfor, herunder som praktikanter, trainees eller lign. Panelet var ikke afvisende. Henrik Thomassen (HS) gav ud fra en bredere interesse støtte til et sådan muligt initiativ, og nævnte muligheden for et samarbejde med ministerierne på baggrund af eksisterende aftaler på området. En generel udfordring er dog formentlig, at de studerende ofte kun er i landet i relativ kort tid. Summer School AM orienterede om, at instituttet for første gang afholdte Summer School i sommers. I alt 5 kurser (1 dansk- og 4 engelsksprogede) genererede ca. 150 studiepladser i august måned. Blandt deltagerne var både egne studerende samt merit - og exchangestuderende. Underviserne var adjunkter og eksterne lektorer. Det er besluttet, at der også afholdes Summer School næste år, evt. med et eller 2 fag mere og formentlig med flere studerende, idet planlægning og markedsføring mv. kan forbedres noget. Panelet så en stor værdi i at kunne tilbyde Summer School, både ud fra en isoleret brandingog konkurrencemæssig vinkel, men også som en mulighed for at holde niveauet højt og for at kunne tilbyde kurser til en lidt anden studiekreds. Afledt af orienteringen vedr. Summer School drøftedes relevansen af at udbyde erhvervsorienterede kurser, herunder opgraderingskurser. Flere medlemmer af panelet udtrykte potentiel stor efterspørgsel på videnskabelig men

3 praktisk relevante opdateringskurser af høj kvalitet og med et ambitiøst og målrettet sigte. Sådanne kurser ville mange virksomheder formentlig være parate til at bruge en del ressourcer på. Et relevant område var kurser indenfor kvantitativ metode eller kurser med et generelt fagligt erhvervsindhold, eksempelvis indenfor arbejdsmarked- og organisationsstudier. SIDE 3 AF 5 Forskningsevaluering Afledt af det Samfundsvidenskabelige Fakultets ledelsesplan har fakultetet besluttet, at der skal udarbejdes en forskningsevaluering på hver af fakultetets institutter. Der nedsættes derfor en række paneler med bl.a. international deltagelse, som skal bedømme og vurdere forskningshøjden mv. Som forberedelse hertil foregår der pt. en selvevaluering på Sociologisk Institut. Et af instituttets målepunkter er som det eneste bredt favnende sociologiske institut i Danmark at have et bredt forskningsområde, både af hensyn til en almindelig generel samfundsmæssig forpligtelse, men også af hensyn til at kunne understøtte bredden i uddannelsen. På et spørgsmål fra Nicolai Ejler (NEJ) om bredde kontra specialisering, orienterede CSJ om, hvordan der også bruges kræfter på særlige indsats- og excellenceområder. Ad 2) Orientering om og drøftelse af netop den afsluttede dimittendundersøgelse (eftersendes) AM orienterede om dimittendundersøgelsen 2010 som var fremsendt i udkast til alle medlemmer af panelet. Baggrund for udarbejdelsen var i forlængelse af de tidligere udarbejdede undersøgelser at tilvejebringe viden om beskæftigelsesforhold, ledighed, overgang til job, jobindhold, mobilitet, efterspurgte og brugte kompetencer mv. med henblik på videreudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen og den rådgivning som instituttet kan tilbyde. AM nævnte i den forbindelse, at selve rapporten vil blive fulgt op med et mere politisk notat. Panelet udtrykte stor anerkendelse af selve arbejdet med rapporten men også med mange af konklusionerne, som først og fremmest viser at dimittenderne forholdsvist hurtigt får arbejde efter endt uddannelse, og at uddannelsen giver en høj faglig kvalitet. Projektorienterede forløb På spørgsmålet om hvordan panelet vurderede relevansen af uddannelsens projektorienterede forløb (praktik), som dimittender værdsætter meget, gav panelet udtryk for, at praktikforløb er yderst nyttigt. HS nævnte, at det i høj grad styrker fagligheden og er med til at understøtte det behov for kontakt med arbejdsmarked, som undersøgelsen viser, at de studerende samtidig ef-

4 terspørger. Det blev i den forbindelse bemærket, at erhvervsrådgivningen formentlig kunne være et potentiale for forbedring. SIDE 4 AF 5 Overvejelser om job NEJ så ligeledes meget positivt på undersøgelsens konklusioner. Et potentiale kunne dog være at få de kommende dimittender til at gøre sig overvejelser om jobs tidligere på uddannelsen, end undersøgelsen viser. En målsætning kunne være at give de studerende bedre viden om hvilke kompetencer der er efterspurgte på arbejdsmarked, eksempelvis betydningen af kvantitativ metode, samt at det er flot og ambitiøst at bruge lang tid på specialet, men at det måske ikke er så erhvervsrelevant. Grundlæggende viden om samfundsforhold Endvidere blev undersøgelsens konklusioner om, at de studerende efterspørger mere viden om basale samfundsforhold, økonomi og forvaltning mv. drøftet. På dette punkt var panelet ikke helt enige. På den ene side blev der givet udtryk for, at dimittenderne måske ikke altid har den fornødne og efterspurgte viden om f.eks. offentlige organisationers virke og forvaltning, og at dette formentlig kunne forbedres gennem diverse kurser. På den anden side er der tale om viden, som dimittenden kan og vil tilegne sig efter et stykke tid på arbejdsmarkedet, og som derfor ikke bør belaste uddannelse. AM opsummerede, at det allervigtigste må være at sikre, at uddannelsen giver den fornødne kernefaglighed og dernæst kombinere denne med et fokus på et eller flere af disse efterspurgte områder. Dette kan ske i de eksisterende studieordninger via specifikke kurser (valgfag), eller man kan vælge et lidt lavere ambitionsniveau via mere uformelle arrangementer, gåhjemmøder mv. med deltagelse af diverse erhvervsinteressenter. Drøftelserne om grundlæggende samfundsforhold afsluttedes med enighed om, at der i hvert fald med fordel kunne etableres en række arrangementer, uden for kursusudbudet, med deltagelse af repræsentanter for f.eks. stat, kommune og det private erhvervsliv. Mere i løn CSJ efterspurgte en tilkendegivelse fra panelet om hvordan dimittender får mere i løn. I hovedsagen var panelet enige om, at det grundlæggende er et spørgsmål om efterspørgsel og at dimittender med kompetencer indenfor kvantitativ metode er de mest efterspurgte. SCK var enig, men supplerede dog med, at basal forhandlingsteknik ligeledes var relevant, samt at der nok også består en kønsproblematik i det forhold, at lønnen blandt dimittender ikke er højere end undersøgelsen viser.

5 Ad 3) Orientering om og drøftelse af igangværende akkreditering SIDE 5 AF 5 AM orienterede om det igangværende arbejde samt processen med at forberede ansøgningen om akkreditering og redegjorde i den forbindelse for de 5 akkrediteringskriterier og hvordan disse skal dokumenteres. Ansøgningen skal fremsendes primo januar Instituttet har tiltro til et godt resultat og arbejdet skrider planmæssigt fremad. Panelet udtrykte endvidere tillid til processen. Ad 4) Orientering om Sociologisk Alumneforening (ved Marie Bukh Dreier) og drøftelse af forslag om Alumneforeningen som forum for en karrieredag. Formand for Sociologisk Alumneforening Marie Bukh Marie redegjorde for foreningens virke, tidligere arrangementer og planer for fremtiden. For detaljer henvises der til referatets bilag A. Panelet udtrykte stor anerkendelse af arbejdet i alumneforeningen, herunder planerne om at etablere en mentorordning for de snart færdiguddannede kandidatstuderende. Panelet bakkede endvidere op om de igangværende planer om afholdes af karrieredag/arbejdsgivertræf, som planlægges af alumneforeningen med støtte fra instituttet. Karrieredagen går godt i spænd med resultaterne fra dimittendundersøgelsen. Flere af panelets medlemmer udtrykte endvidere vilje til selv at deltage i arrangementet eller formidle kontakt til andre. Der fremkom flere konkrete forslag til indlægsholdere og markedsføringselementer til sådanne arrangementer. Datoen for karrieredagen er pt. ikke fastlagt, men det vil blive i det tidlige forår Ad 5) Intet. Eventuelt /DK