Medlemmerne af Aftagerpanelet ved Sociologisk Institut. Aftagerpanelet ved Sociologisk Institut

Transkript

1 S O C I O L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Medlemmerne af Aftagerpanelet ved Sociologisk Institut M Ø D E R E F E R A T 2. DECEMBER 2011 Forum Aftagerpanelet ved Sociologisk Institut SOCIOLOGISK INSTITUT Møde afholdt: 10. november 2011 ØSTER FARIMAGSGADE 5 Sted: Referent: Sociologisk Institut David Kiertzner 1353 KØBENHAVN K DIR Til stede: Afdelingsdirektør Niels Ploug, Danmarks Statistik (formand) REF: DK Forskningsprogramleder Ulf Hjelmar, AKF Konsulent Henrik Vistisen Business Manager, Daniel Schwartz Bojsen, Rambøll Forskningschef Ole Gregersen, SFI Souschef Birgit Elvang, Professionshøjskolen UCC Carsten Strøbye Jensen, Institutleder, Sociologisk Institut Peter Gundelach, Viceinstitutleder, Sociologisk Institut Allan Madsen, Studieleder, Sociologisk Institut Tea Christensen, AC-fuldmægtig, Sociologisk Institut David Kiertzner, AC-fuldmægtig - Studiekoordinator, Sociologisk Institut Dagsorden: 1. Velkommen og kort orientering om afholdt møde i fakultetets aftagerpanel (ved Niels Ploug)

2 2. Kort orientering om afsluttet akkreditering af sociologiuddannelsen (ved Allan Madsen. Akkrediteringsrapporten vedlagt) 3. Kort orientering om afsluttet evaluering af forskningen ved Sociologisk institut (ved Carsten Strøby. Notat om forskningsevalueringen vedlagt) 4. Kort orientering om afviklingen af karrieredag den 31. marts i år (ved Tea Christensen) 5. Rundbordssamtale om aktuelle forventninger/krav til sociologiske kandidaters kompetencer 6. Drøftelse af øget optag (fra nuværende 100 til 120 studerende) 7. Drøftelse af internationale studerendes karrieremuligheder i Danmark 8. Fremadrettet drøftelse af aftagerpanelets funktion og sammensætning 9. Eventuelt SIDE 2 AF 7 Ad 1) Niels Ploug bød velkommen og refererede fra det nyligt afholdte møde i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Aftagerpanel, hvor såvel formanden som Carsten Strøby Jensen havde deltaget. Der blev bl.a. orienteret om Universitetets overvejelser om at supplere de eksisterende aftagerpaneler med forskningsaftagerpaneler, og om de igangværende store fusioner på de våde fakulteter, samt om sådanne sammenlægninger kunne blive relevante for de øvrige fakulteter på Universitet Ad 2) Allan Madsen orienterede kort om, at de sociologiske bachelor og kandidatuddannelser var blevet positivt akkrediteret med den længst mulige fastsatte periode før næste akkreditering 6 år. Uddannelserne blev vurderet til på tilfredsstillinede vis at leve op til langt de fleste af akkrediteringskriterierne. Enkelte af kriterierne levede uddannelserne dog op til på delvist tilfredsstillende vis fordi: Bacheloruddannelsen: A. Kompetenceprofilen ikke i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Kandidatuddannelsen: B. Uddannelsens dimittender ikke finder beskæftigelse i tilfredsstillende opfang.

3 C. Kompetenceprofilen ikke i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. SIDE 3 AF 7 Allan Madsen understregede, at A og C i høj grad er tekniske kriterier - således at det vedrører den teknisk beskrivelse af kompetenceprofilen i studieordningerne, og ikke den faktiske kompetenceprofil, som beskrivelsen dækker. Endvidere blev der orienteret om, at når det konkluderes, at kandidatuddannelsens dimittender ikke finder beskæftigelse i tilfredsstillende omfang, er det konkret 6 dimittender uden beskæftigelse, der udgør grundlaget for denne konklusion. Både Allan Madsen og Carsten Strøbye Jensen tilkendegav, at det overordnet var positivt, at man havde gennemgået akkrediteringsprocessen, idet både processen og resultatet viser, at der overordnet er godt styr på uddannelsen. Der blev fra flere sider tilkendegivet tilfredshed med akkrediteringen, herunder at det var positivt, at der var et så begrænset frafald på uddannelserne. På spørgsmålet om den mere konkrete gavn af akkrediteringen redegjorde Allan Madsen for, at processen i høj grad er en bureaukratisk proces, hvilket også er blevet kritiseret fra mange sider. Umiddelbart er den direkte nytteeffekt derfor begrænset. Dimittendundersøgelsen, som indgår som en del af akkrediteringsprocessen, har dog været meget nyttig og har affødt flere ideer, som der arbejdes videre med, ligesom kontakten til Alumneforeningen er blevet udbygget med mange gode output og tiltag til følge. Ad 3) Carsten Strøby Jensen redegjorde for baggrunden for forskningsevalueringen som var iværksat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsprocessen blev foretaget med baggrund i principper i den britiske forsknings-rating model. Resultatet af evalueringen er meget fornuftigt. Hovedkonklusionerne i evalueringsrapporten er, at forskningen ved instituttet generelt er på et højt og internationalt niveau. Et centralt strategisk punkt er at gøre de i forvejen gode områder endnu bedre. Aftagerpanelet drøftede konklusionerne i evalueringen. Herunder blev der lagt vægt på, at det er meget positiv, at instituttet er godt vurderet på det tværfaglige område og man bibeholder fokus herpå. Carsten Strøby var enig

4 heri og tilkendegav samtidig, at det i høj grad skyldes og understøttes af instituttets opbygning og organisation med centre mv. SIDE 4 AF 7 Med afsæt i prioriteringen af tværfagligheden drøftede Aftagerpanelet endvidere problematikken om publikationslister, som omhandlet i forskningsevalueringen, idet evalueringen stiller spørgsmål ved fakultetets (og instituttets) publiceringskriterier og strategi. Den nuværende publiceringsstrategi bevirker, at en del af instituttets tværfaglige grupper kan have svært ved at publicere i de oplistede tidskrifter, da publikationsorienteringen heri er mere kernefaglig. Ad 4) Tea Christensen orienterede om Karriedagen, som blev afhold 31. marts Arrangementet blev drevet af Alumneforeningen med administrativ og økonomisk støtte fra instituttet. Programmet blev kort gennemgået og det blev understreget, at karrieredagen ville blive holdt i igen i 2012 (den 29. marts), meget gerne med bidrag og deltagelse af de af aftagerpanelets medlemmer, der måtte være interesserede. Det aftaltes, at aftagerpanelet kontaktes i god tid inden næste møde med henblik på deltagelse, og at aftagerpanelet hurtigst muligt tilsendes et foreløbigt program til kommentering. Panelets medlemmer kom med flere input til deltagere og fokuspunkter og flere tilkendegav at kunne stille deres netværk til rådighed Allan Madsen nævnte, at man næste gang meget gerne ser det kommunale område repræsenteret, ligesom man også meget gerne vil have deltagelse af større private virksomheder Ad 5) Generelt var aftagerpanelet af den opfattelse, at navnlig kompetencerne indenfor kvantitativ metode fortsat er et meget vigtigt fokuspunkt. Niels Ploug bemærkede, at dimittenderne er ekstraordinært gode fordi de foruden de meget solide metodiske kompetencer også har den teoretiske del med sig. Disse dimittender kunne der med fordel være flere af. Daniel Schwartz Bojsen supplerede synspunktet med, at det særligt kendetegnede ved disse dimittender i forhold til andre fra kvantitative metodestærke uddannelser er, at de både kan læse og skrive.

5 Peter Gundelach bemærkede, at der i øjeblikket er stor bevægelse i området på instituttet, og der blev kort orienteret om metodeklyngen, hvor man mødes og drøfter kvantitativ metode mv. SIDE 5 AF 7 Ulf Hjelmar fandt det meget positivt, at der støttes op om kvantitativ metode også efter endt bacheloruddannelse, men at det kunne virke som om der mangler kvantitative fag efter grunduddannelsen. Peter Gundelach orienterede i den forbindelse om, at der er fokus mod flere kvantitative valgfag på 5. semester, og at man muligvis skal være bedre til at fokusere mere på det inden endt bacheloruddannelse. Carsten Strøby og Allan Madsen påpegede de aktuelle vanskeligheder i at rekruttere på det kvantitative område grundet det igangværende ansættelsesstop, men at der er fokus på at se på de kvantitative kompetencer på seniorniveau. Niels Ploug nævnte sluttelig et konkret forslag om introduktionsforelæsninger af medarbejdere fra Danmarks Statistik om databank-søgning, hvilket fandtes meget interessant. Endvidere drøftedes dimittendernes mere generelle arbejdsmarkedsparathed. Aftagerne oplever ofte en forventning hos dimittenderne om, at man skal lave det samme på arbejdsmarkedet, som man lavede på studiet. Endvidere spores der også en vis tendens til, at de mere klassiske bureaukratiske/forvaltningsmæssige kompetencer ikke tillæres helt så hurtigt som hos andre dimittender. Der blev fremsat det synspunkt, at dimittenderne ikke er tilstrækkeligt bureaukratisk mindet og det kunne være fordelagtigt at give dem en større forvaltningsorientering og bedre indblik i det politiske. Disse tendenser er formentlig bundet i en meget fast sociologisk identitet, som kan være svær at modellere gennem eksempelvis kurser eller lign. under uddannelsen, ligesom sådanne kurser allerede kan tages som meritkurser på andre uddannelser; f.eks. på Statskundskab. Allan Madsen nævnte, at det pt. overvejes at udbyde et forvaltningsvalgfag på uddannelserne, og at mange studerende faktisk efterspørger viden om statslig/kommunal forvaltning (jf. Dimittendundersøgelsen).

6 SIDE 6 AF 7 Ad 6) Carstens Strøby Jensen orienterede om, at man for 2 år siden besluttede at øge optaget til 100 studerende plus en vis overbooking. Instituttet agter at øge optaget til 120 plus overbooking i forbindelse med optaget i sommer 2012 Der er pt. en god beskæftigelsesfrekvens og instituttet har et godt fagligt miljø der kan understøtte uddannelsen, og der produceres gode og nyttige kompetencer, som det er vigtigt at støtte og udvikle. Henset hertil og med fokus på at monitere beskæftigelseskvotienten, har instituttet til hensigt gradvist at øge optaget. Strategien er, at optaget øges lidt af gangen dels for at sikre afsætningen og dels for at kunne udvikle instituttet i takt hermed. Man kunne f.eks. forstille sig en stigning i optagelsesniveauet til 150 over 5-6 år. Det er et helt centralt mål, at ansøgerne fortsat skal have det samme niveau, således at kun nogle af de bedste studerende tiltrækkes uddannelsen. Aftager panelet bifaldt, at optaget øges til 120 studerende. Niels Ploug bemærkede, at der muligvis består en registermulighed i Danmarks Statistik som kunne udgøre det ønskede monitoreringsredskab vedr. afsætningen. I relation til afsætningsproblematikken nævnte Ulf Hjelmar, at der ligger et stort potentiale for dimittenderne i den kommunale sektor inden for velfærdssikring og -koordinering. Henrik Vistisen bemærkede, at også det internationale område kunne være et potentielt afsætningsgrundlag, herunder mulighederne indenfor EUfuldmægtig-ordningen mv., OECD, Verdensbanken m.fl. Der udspandt sig herefter en drøftelse af fokusset på internationale kompetencer og herunder drøftedes mulighederne for at afholde en international aften eller lign. Ad 7) Der blev redegjort for, at instituttet har mange internationale studerende og at mange af dem bliver hængende efter de afsluttede studier, og det kunne derfor være relevant at italesætte muligheden for at de kunne afsættes.

7 Carsten Strøby ønskede en tilkendegivelse fra Aftagerpanelet om det vurderedes relevant for danske virksomheder, og om det kunne aftagerdriftes mv. SIDE 7 AF 7 Panelet var som udgangspunkt enige om, at sådanne dimittender vil være svære at afsætte, idet de har en meget konkret specialiseret kompetence og der i sagens natur også vil være en sproglig barriere. Niels Ploug sammenfattede drøftelserne til, at der består et ukendt potentiale, og at emnet formentlig er mest egnet til drøftelse i regi af Fakultetets Aftagerpanel. Ad 8) Det blev drøftet hvilke aftager-profiler der mangler i Sociologis Aftagerpanel. Det aftaltes, at Henrik Vistisen undersøger muligheden for en repræsentant fra Dansk Industri, og at Daniel Schwartz Bojsen undersøger mulighederne for en repræsentant fra KL. Ad 9) Intet Mødet sluttede 17.40