Vindmøller ved Kærende

Transkript

1 Vindmøller ved Kærende Miljørapport December 2010

2 Titel: Miljørapport indeholdende VVM og MV for vindmøller ved Kærende Udgivet december 2010: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedgaden Rønde Telefon Udarbejdet af: SWECO Architects A/S Søndergade 1B, 3.tv Aarhus Telefon Orbicon A/S (kap. 5) Ringstedvej Roskilde Telefon Forsidefoto: Visualisering fra Attrup med 3 stk. Siemens vindmøller på 130 meter Side 1/91

3 Indhold Forord Indledning Projektets baggrund Planlægning for projektet Projektforslag Hovedproblemer Rapportens indhold Metoder Lovgivning Beskrivelse af det tekniske anlæg Vindressourcerne Anlægget Veje, arbejdsarealer og fundamenter Sanering af eksisterende møller Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Reetablering af området efter endt drift Sikkerhedsforhold Påvirkning af landskabet Det naturgeografiske landskab Kulturlandskabet Landskabet i dag Vindmøller og visuel påvirkning Udvælgelse af fotostandpunkter Visualiseringer Samlet vurdering Påvirkning ved naboer Afstande og visuelle forhold Støjniveau Skyggekast Reflekser Samlet vurdering...57 Side 2/91

4 5. Påvirkning af natur og miljø Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Alternativet Samlet vurdering Andre forhold Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Højspændingsledninger Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed Reduktion af emissioner Støjpåvirkning Skyggekast Overvågning Miljøhensyn og elektronisk overvågning...86 Side 3/91

5 Forord Denne Miljørapport, indeholdende både VVM-redegørelse samt SMV, giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte 3 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 130 meter ved Kærende mellem Ryomgård og Nimtofte i Syddjurs Kommune. Forslaget redegør for 3 stk. vindmøller med en totalhøjde på 130 meter. Derudover redegøres for et 0-alternativ, dvs. en situation, hvor der ikke opsættes møller. Det er kommunernes ansvar at udarbejde en VVM-redegørelse Vurdering af Virkningerne på Miljøet for vindmøller på meters totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. Projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig, visuel art, men også konsekvenser for naboer med støj og skyggekast fra vingerne kan have betydning. Miljørapportens indhold er sammenfattet i et Ikke-teknisk resumé, der er udarbejdet som et selvstændigt dokument. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Kærende er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. Miljørapporten og Ikke-teknisk resumé kan ses på Syddjurs Kommunes fire borgerservicecentre og kommunens fire biblioteker samt på kommunens hjemmeside: Side 4/91

6 1. Indledning 1.1. Projektets baggrund Syddjurs Kommune har modtaget en ansøgning fra Ecopartners ApS om opstilling af 3 vindmøller på op til 130 meter ved Kærende. I Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2009 er der angivet retningslinjer og generelle rammer for vindmøller. Her er udpeget 4 områder i kommunen, hvor der umiddelbart er mulighed for opstilling af vindmøller. Kommunens udgangspunkt for at igangsætte screeningen har været en række kriterier: Projekterne skal fremstå som grupper med min. 3 møller, møllerne skal være over 100 meter høje og alle gældende love og regler skal følges. Byrådet ønsker med udpegningen af de mulige vindmølleområder at markere, at en satsning på Djursland som vedvarende energiområde forudsætter handling. Samtidig ønsker byrådet at bidrage til den energiaftale regeringen i maj 2008 indgik med Kommunernes Landsforening om arealreservation til opstilling af nye vindmøller på land med en samlet kapacitet på 150 MW på landsplan inden udgangen af I forbindelse med udpegningen af nye områder til vindmøller er hensynet til naboerne prioriteret som det væsentligste. Samtidig prioriteres, at produktionen af vedvarende energi på den udpegede placering er stor, hvorfor de områder, der er udpegede som umiddelbart egnede, forbeholdes vindmøller med en størrelse på m og en produktion på min. 2,3 MW. Kærende udgør et af disse områder, hvor der kan opstilles op til 3 vindmøller på op til 130 meters totalhøjde. Kærende Området ligger på kanten af en smeltevandsfloddal, som udgør en del af Tirstrup Hedeslette. Mod øst ligger Koed Skov, og den nordligste mølle berører skovbyggelinjen herfor. Forud for denne Miljørapport er afholdt en indledende debatfase blandt borgere og interessegrupper, hvor en debatfolder er sendt i offentlig høring. I debatfasen har kommunen modtaget en række spørgsmål, ideer og kommentarer fra borgerne. I nærværende rapport behandles borgernes spørgsmål angående støj, det visuelle indtryk, konsekvenser for naturen, dyre- og planteliv samt lys og blink fra vindmøllerne. Spørgsmål til eventuel forringelse af ejendomsværdi omtales i afsnit 6.5. Derudover har flere borgere stillet spørgsmål til placeringen ved Kærende. Dette emne blev behandlet i forundersøgelserne til kommuneplanen, hvor 4 potentielle områder til vindmølleprojektet blev udpeget. Alle indlæg er besvaret og søges i øvrigt uddybet i nærværende rapport. På den baggrund er det besluttet at gå videre med planlægningen for vindmøller ved Kærende ved udarbejdelsen af en Miljørapport samt kommuneplantillæg og lokalplan. Energipolitiske mål FN s klimapanel, IPCC, har i februar 2007 konkluderet, at det nu er mere end 90 % sikkert, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes menneskeskabte drivhusgasser (Ref. /1.1/). EU har sat som mål, at medlemslandene skal reducere udledningerne Side 5/91

7 af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 1990-niveauet, og at 20 % af energien skal produceres fra vedvarende energikilder (Ref. /1.2/). Energiforliget, som blev vedtaget af Folketinget februar 2008 og dækker perioden , stiller som mål, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget i 2011 (Ref. /1.3/). På længere sigt er det visionen, at Danmark helt skal frigøre sig fra brugen af fossile brændsler - kul, olie og naturgas, og andelen af vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 30 % af det danske energiforbrug i 2025 (Ref. /1.4/). Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion, herunder opstillingen af nye, større vindmøller på land. Her har undersøgelser påvist, at en udbygning af vindmøller på land rummer væsentlige samfundsøkonomiske fordele (Ref. /1.5/). Projektforslaget vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og levere et betydeligt bidrag til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Herved vil projektet være med til at opfylde både de nationale og internationale energipolitiske miljømålsætninger og desuden bidrage til at sikre en mere uafhængig elforsyning, blandt andet ved reduktion af importerede fossile brændsler. Side 6/91

8 Oversigtskort for vindmøllerne ved Kærende. De planlagte møller er markeret med orange kryds på kortet VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (pr. december 2008) stiller en række særlige betingelser for opstillingen af nye, store vindmøller på land. Dels skal naboer til nye vindmøller have mulighed for at købe andele i projektet, og dels bliver der i forbindelse med et vindmølleprojekt oprettet en grøn fond, der kan støtte kulturelle og foreningsmæssige aktiviteter i lokalområdet. Endelig er naboer til nye vindmøller omfattet af en værditabsordning, som forpligter bygherren til at yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen af vindmøller skønnes at kunne Side 7/91

9 have for omgivende ejendomme. Se mere om køb af andele, grøn fond og værditabsordning i afsnit Planlægning for projektet Planlægningen for et projekt af denne type er underlagt en lang række bestemmelser i planloven, hvoraf tre væsentlige punkter er opridset her: Krav om VVM-redegørelse Planlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt i planloven, jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 937 af 24/09/2009. Hertil kommer Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 6. december Denne fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller planlægningen for mere end 3 vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVMredegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. Rapporten har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt at forbedre byrådets beslutningsgrundlag, før det tager endelig stilling til projektet. Bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser skal undersøges herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet ved Kærende og dets omgivende miljø, både på kort og langt sigt. Kommuneplaner Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 overgået fra de tidligere amter (Regionplanen) og blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver (Kommuneplanen). Syddjurs Kommunes Byråd vedtog i december 2009 Syddjurs Kommuneplan Kommuneplanen rækker 12 år frem i tiden. Området ved Kærende, hvor møllerne ønskes opstillet, ligger indenfor et område udpeget til nye vindmøller i kommuneplanen. Ifølge kommuneplanen kan der i området opstilles op til 3 nye vindmøller med en totalhøjde på max. 150 meter. Projektforslaget om op- Side 8/91

10 stilling af vindmøller ved Kærende er således i overensstemmelse med den overordnede kommunale planlægning. En opstilling af 3 nye vindmøller kræver dog under alle omstændigheder, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, da dette er påkrævet ved lov for alle VVM-pligtige anlæg. Vedtagelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan stiller krav om en forudgående miljøvurdering også selv om der er udarbejdet en VVM-redegørelse for det konkrete projekt. Det er på den baggrund, at denne Miljørapport er sammensat, så den opfylder krav til både undersøgelserne i en VVMrapport og en Miljøvurdering. Lokalplan En ny opstilling af vindmøller vil gennem udarbejdelse af en lokalplan tillade opførelse af nye, større vindmøller. Lokalplanen vil angive de præcise placeringer for møllerne og indeholde regler for størrelse og udseende. Opførelsen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endelig vedtaget. Lokalplanforslaget for Vindmøller ved Kærende er udarbejdet sideløbende med VVM-rapporten og Kommuneplantillægget, og lokalplanområdet omfatter samme område som Kommuneplantillægget Projektforslag Rapporten redegør for ét projektforslag på 3 vindmøller. Gennem den foreløbige planlægningsfase har flere forskellige forslag været undersøgt, og herudfra er det besluttet at gå videre med det forslag, som i videst muligt omfang tilgodeser hensynet til omgivelserne, samtidig med at områdets vindmøllekapacitet udnyttes bedst muligt. Forslaget sammenlignes med et 0-alternativ - dvs. en situation hvor projektforslaget ikke gennemføres, og der ikke opstilles nye vindmøller i mølleområdet. Undersøgelse af vindmølleområder Udgangspunktet for planlægning af vindmølleområder i Syddjurs Kommune er, at områderne skal ligge på land. Kriterierne for udvælgelse af områderne har været følgende: A: Grupper af møller (mindst 3 møller) B: Møller over 100 m (tidssvarende udbygning) C: Overholder krav fra cirkulære & vejledning (offentliggjort 22. maj 2009) D: Overholder krav fra planlov og naturbeskyttelseslov (landskab & miljø) E: Planstrategiens hensigtserklæringer (hensyn til særlige landskaber) De udpegede områder vurderes at opfylde kriterierne A C, der skal dog forud for udarbejdelse af en VVM redegøres for, at samtlige krav i cirkulære om planlægning for vindmøller og landzonetilladelse til vindmøller af 22. maj 2009 med tilhørende vejledning overholdes. De udpegede områder er beliggende ved: - Skaføgaard, mulighed for 3 møller Side 9/91

11 - Kærende/Attrup, mulighed for 3 møller - Skiffard, mulighed for 3 møller - Ebeltoft Færgehavn, mulighed for 4 møller(placering på en ny mole vest for eksisterende møller) Projektforslag Kærende Der opstilles 3 nye vindmøller på en ret linje, se opstillingskort. Møllerne har en totalhøjde på 130 meter - en rotordiameter på 101 meter, en navhøjde på 79,5 meter og en effekt pr. mølle på 3 MW*. * Den anvendte mølletype er baseret på kommercielle møllemodeller. Det gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data, og herved sikre redegørelsen en så høj nøjagtighed som muligt. Valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt med denne Miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er gennemført. Den tilhørende lokalplan opstiller betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse uanset valg af mølletype. Den angivne effekt er et udtryk for vindmøllegeneratorens maksimale ydeevne, der opnås ved optimale vindforhold. 0-alternativ 0-alternativet beskriver den eksisterende situation som en konsekvens af, at projektforslaget ikke gennemføres, dvs. at der ikke opstilles nye vindmøller. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er gennem rapporten løbende beskrevet og sammenlignet med projektforslaget Hovedproblemer Vindmøller på op mod 130 meter totalhøjde har en væsentlig størrelse i forhold til omgivelserne, og vindmøllens egenbetydning i forhold til synlighed vil beskrives med hensyn til farve, bemaling og belysning. Der vil også redegøres for, hvordan møllevingernes bevægelse påvirker synligheden, ligesom forholdet mellem størrelse og synlighed på forskellige afstande vil blive beskrevet og illustreret. Den landskabelige påvirkning for store vindmøller vil have betydning for oplevelsen af landskaberne i et stort område omkring opstillingsområdet. Miljøundersøgelsen vil gennem landskabsanalyser og visualiseringer redegøre for, hvor langt denne visuelle indflydelse rækker ud i de omgivende landskaber og hvilke områder, der kan forventes at blive berørt af projektforslaget ikke mindst med henblik på større beboelsesområder og vigtige trafikale færdselsårer. Opstillingen af vindmøller har konsekvenser for de nærmeste beboelser. Miljøundersøgelserne vil redegøre for naboforhold i forhold til visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. Hertil kommer en række problemstillinger, som er særligt relevante i forhold til det konkrete projekt: - 4 kirker Koed Kirke, Marie Magdalene Kirke, Nimtofte Kirke og Skarresø Kirke ligger indenfor mølleområdets nærzonegrænse svarende til 4 km. Projektforslagets eventuelle visuelle påvirkning af disse skal derfor undersøges og dokumenteres i forhold til indsyn mod kirkerne og udsyn fra kirkeområderne. - Ryomgård og Nimtofte er de nærmest beliggende byer til vindmølleområdet. Derudover ligger de tre mindre landsbyer Attrup, Sundby og Side 10/91

12 Koed tæt ved opstillingsområdet Det skal undersøges, hvorvidt opstillingen af vindmøller kan have betydning for byerne. - Kærende ligger inden for høringszonen af Tirstrup Lufthavn. Eventuelle konflikter med flytrafikken vil blive undersøgt og vurderet. - Vindmølleområdet ved Kærende ligger på kanten af Tirstrup Hedeslette, som er en smeltevandsfloddal dannet ved næstsidste istid. Vindmøllerne vil fremstå markant på grænsen til dalen, og den visuelle påvirkning vil derfor blive undersøgt og vurderet. - Den nordligste af de planlagte møller forventes opstillet omtrent 30 meter inden for en skovbyggelinje samt i umiddelbar nærhed af udpegede naturbeskyttelsesområder, (blandt andet beskyttede vandløb). Der vil blive redegjort for, hvordan opstillingen af vindmøller kan have betydning for dette. Det skal ligeledes undersøges, hvorvidt projektforslaget vil have indflydelse på områdets plante- og dyreliv. - Områderne omkring Kærende rummer en række kulturhistoriske bygningsværker og seværdigheder, som har betydning for både lokale og turister. Det bør derfor undersøges, hvorvidt opstillingen af nye vindmøller kan have betydning for særlige lokalområder som eksempelvis forlystelsesparken Djurs Sommerland, Lübker Golf Resort samt de nærmeste herregårdsmiljøer. - Fra de omgivende randmorænebakker vil der være udsyn til vindmølleområdet, blandt andet umiddelbart nord for området ved Svenstrup samt på den modsatte side af Tirstrup Hedeslette Ved Rønde og Mørke, hvor højeste punkt er 106 meter. Den visuelle indflydelse fra disse områder vil blive undersøgt og vurderet. - Der vil redegøres for, hvorvidt projektforslaget vil have indflydelse på områdets beskyttede plante- og dyrearter, herunder særligt hvordan projektforslaget må forventes at ville påvirke bestandene af de fredede Bilag IV-arter, stor vandsalamander og flagermus, som er registreret i nærheden af mølleområdet Rapportens indhold Miljørapporten for vindmøller ved Kærende er inddelt i 8 kapitler og består af to overordnede dele: En VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og et tillæg vedrørende Miljøvurdering (kapitler 7-8), som behandler temaer, der skal indgå som en del af miljøvurderingen, og som ikke allerede er inkluderet i VVMredegørelsen. De væsentligste problemstillinger og vurderinger er sammenfattet i et Ikke-teknisk resumé, som er udarbejdet som et særskilt dokument og ikke indeholdt i denne Miljørapport. 1. kapitel omtaler ansøgers baggrund for projektet og sammenholder dette med den øvrige planlægning på området. Projektforslag præsenteres kort sammen med de forventede hovedproblemer. Endelig gennemgås rapportens indhold og metoder samt gældende lovgivning i forhold til projektforslaget. Side 11/91

13 2. kapitel indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af projektforslaget og 0-alternativet. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger, der forventes under opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne. 3. kapitel indeholder en redegørelse for og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektforslaget. Afsnittet er illustreret med fotovisualiseringer. 4. kapitel redegør for påvirkningen af nabobeboelser i form af visuelle forhold og beregninger af støj og skyggekast. 5. kapitel indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, 3- beskyttede naturområder og påvirkningen af grundvand. Der redegøres samtidig for projektforslagets betydning i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug. 6. kapitel redegør for projektforslagets konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik og radiokæder, og der redegøres for socioøkonomiske forhold og ikke-dokumenterede problemstillinger som for eksempel lavfrekvent støj. 7. kapitel redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer og påvirkning fra støj- og skyggekast. 8. kapitel indeholder temaer omkring overvågning af eksempelvis møllernes drift Metoder Det primære redskab i redegørelsen for den landskabelige påvirkning kapitel 3 - er visualiseringer af, hvordan vindmøllerne vil komme til at se ud i virkeligheden. Disse visualiseringer er udarbejdet i WindPRO. Dette program kan ved hjælp af bestemmelseskoordinater opstille vindmøller på præcise placeringer, og herudfra generere visualiseringer på baggrund af fotos optaget i de pågældende områder. WindPRO er et anerkendt program udviklet af EMD til at udføre visualiseringer af vindmøller samt beregning af blandt andet støj og skyggetimer. Programmet benyttes i forbindelse med hovedparten af al vindemølleplanlægning i Danmark ligesom det anvendes i udlandet. Hvor det er nødvendigt med et bredere perspektiv optages panoramafotos. Der kan ved sammensætningen af de enkelte fotos til panoramafotos forekomme små unøjagtigheder, som dog ikke vurderes at have nogen betydning for oplevelsen af vindmøllerne. Visualiseringerne giver et rimeligt præcist billede af de planlagte vindmøllers visuelle fremtræden fra et bestemt fotostandpunkt. Generelt vil møllerne fremstå forholdsvis tydeligere, når man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på større afstande kan møllerne forsvinde på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige i virkeligheden. Der kompenseres for dette ved at give møllernes fremtræden en vis overdrivelse på visualiseringerne, typisk ved at farve dem hvide frem for den grå standard farve. Side 12/91

14 Mange andre forhold som for eksempel vejrsituationen har indflydelse på vindmøllers synlighed. Dette er nærmere beskrevet under vindmøller og visuel påvirkning, afsnit 3.4. Generelt tilstræbes det, at visualiseringer er udtryk for en maksimal synlighed af vindmøller under de bedste forhold. Landskabsvurderingen er derfor foretaget på baggrund af et worst case scenarie, hvor møllerne er maksimalt synlige. Beregningsforudsætninger ved beregning af støj- og skyggeforhold er nærmere beskrevet under kap 4, Påvirkning ved naboer Lovgivning En række love og bekendtgørelser har betydning for, under hvilke betingelser vindmøller kan tillades opstillet. Nedenfor er en gennemgang af hvilke dele af lovgivningen, der berører vindmølleprojektet ved Kærende og henvisninger til, hvor i miljørapporten de pågældende bestemmelser behandles. Projektets forhold til planloven er behandlet under afsnit 1.2. Vindmøllecirkulæret Pr. 22. maj 2009 er det tidligere cirkulære for planlægning af vindmøller (1997) afløst af et nyt vindmøllecirkulære: CIRH nr af 22/05/2009. Baggrunden for det nye cirkulære er for en stor del et ønske om at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer til de nye, større vindmøller på op mod 150 meter totalhøjder, som der mange steder planlægges for i dag. Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn til en bæredygtig planlægning for vindmøller, dels ved muligheden for at udnytte vindressourcerne, men også ved hensynet til nabobeboelser, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale antal og størrelse, samt den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Samtidig skal der gives rimelige muligheder for tilpasning af opstillingsmønstret i den efterfølgende lokalplanlægning. Vindmøllecirkulæret opstiller retningslinjer for kvaliteten af vindmølleplanlægningen i forhold til omgivelserne. Eksempelvis bør møller i grupper fortrinsvis opstilles i et enkelt, letopfatteligt mønster. For nye møller, som opstilles nærmere end 28 gange totalhøjden fra andre eksisterende møller eller planlagte møller, skal der redegøres for den samlede påvirkning af landskabet. Der er redegjort for den landskabelige påvirkning gennem afsnit 3. Endelig er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på møllerne for det ansøgte projektforslag er op til 130 meter, og det medfører et krav om en mindste afstand til nabobeboelse på 520 meter. Naboafstande er behandlet i afsnit 4.1. Side 13/91

15 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller reguleres af bekendtgørelse nr af 14/ om støj fra vindmøller. Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål), herunder landzone lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Ved anmeldelse af vindmøllerne kan kommunen, efter vindmøllerne er opstillet, kræve en støjmåling for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Såfremt støjmålinger viser, at lovkrav ikke overholdes, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften indstilles. Støjen kan typisk dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed; alternativt evt. ved at udskifte mølledele. Forhold omkring støj ved naboer er behandlet i afsnit 4.2. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26/06/2010, indeholder blandt andet bestemmelser om begrænsning af forurening og håndtering af affald ( 4). Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg, afsnit 2.2. Museumsloven Museumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr af 14/12/2006, beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund. Forhold i projektområdet omfattet af museumsloven er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009, beskytter naturtyper og -områder og indbefatter beskyttelseslinjer for blandt andet søer, vandløb og skove. Den indeholder også bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Delområder indenfor projektområdet, som er omfattet af naturbeskyttelse er nærmere beskrevet i afsnit 5.4. Landbrugsloven Landbrugsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 616 af 01/06/2010 skal blandt andet sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Arealerne, hvor vindmøller vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Ved opstilling af vindmøller, hvor der udarbejdes forslag til lokalplan, gælder reglerne i Cirkulære nr af 19/04/2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning. Disse foreskriver, at vindmøller skal opstilles på en måde, så de er til mindst mulig gene for den fortsatte Side 14/91

16 landbrugsmæssige drift af arealerne, hvorpå de opstilles. Der er redegjort herfor i afsnit 6.1. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, nr. 893 af 09/09/2009, indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Syddjurs Kommune. Der er nærmere redegjort for adgangsforhold i afsnit 2.3. Luftfartsloven Vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Opførelsen må ikke påbegyndes, før Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed jf. Bekendtgørelse af lov om luftfart, nr. 731 af 21/06/2007, 67a. Møllerne i projektforslaget skal således lysafmærkes i henhold til specifikke krav fra Statens Luftfartsvæsen. Forhold omkring dette er beskrevet i afsnit 3.4 og 6.2. Side 15/91

17 2. Beskrivelse af det tekniske anlæg I det følgende beskrives vindmøller og tilhørende anlæg, net- og vejforbindelser for projektforslaget. Tekniske data for møllerne er modtaget fra Siemens Windpower, som desuden har bidraget med tekniske oplysninger og krav til transport- og adgangsveje Vindressourcerne Der er i området en gennemsnitlig terrænruhed på 2,5 og en middelvind på 6,3 m/s i 80 meters højde (Ref. /2.1/). En ruhedsklasse på 0 svarer til, at vindmøllen er placeret på havet medens en ruhedsklasse på 3 svarer til, at vindmøllen er opstillet i et skovområde. Middelvinden i 80 meters højde ved en placering i Vestjylland er ca. 7,7 m/s. Vindressourcer i Danmark Kilde: By- og landskabsstyrelsen 2.2. Anlægget Projektforslaget Projektet omfatter 3 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 130 meter over terræn med vingetippen i øverste position. Beskrivelsen af vindmøllerne tager udgangspunkt i et eksempel med en 3 MW mølle med en rotordiameter på 101 meter og en navhøjde på 79,5 meter. Side 16/91

18 Oversigt over projektforslaget: Projektforslag 0-alternativ Antal møller 3 0 Navhøjde 79,5 m - Rotordiameter 101 m - Totalhøjde 130 m - Omdrejninger pr. minut Effekt pr. mølle* 3 MW - Samlet effekt 9 MW - Årlig produktion MW - Produktion/20 år MW - * Den angivne effekt er et udtryk for vindmøllegeneratorens maksimale ydeevne, der opnås ved optimale vindforhold. Møllen er pitchreguleret, hvilket vil sige, at de 3 vingers stilling kan drejes, så møllen altid producerer optimalt i forhold til den aktuelle vindhastighed. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 9-16 omdrejninger pr minut afhængig af vindhastigheden. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset indeholder blandt andet hovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. Teknologisk er de nye møller forbedret, så komponentstøj fra møllen er væsentligt reduceret, blandt andet ved isolering af møllehatten. Kildestøjen vil derfor primært skyldes vindgeneret støj fra møllevingernes passage forbi tårnet og fra vingetipperne. Side 17/91

19 Illustration af møllehus for 3 mw vindmølle Kilde: Siemens Windpower Hele vindmøllen har en lys grå farve. Vingerne er overfladebehandlet, så de har et glanstal på under 30, hvorved de fremstår med en mat overflade. På begge sider af møllehuset vil stå producentens logo. Logoet vil have en størrelse på omtrent 2 meter og fremstå som et mindre grafisk element på den hvide flade. De 3 vindmøller placeres på en ret linje i nordvestlig-sydøstlig retning. Møllerne placeres med samme indbyrdes afstand på ca. 300 meter. De 3 vindmøller skal hver markeres med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela svarende til en 8,5 W pære som beskrevet i afsnit 3.4 og 6.2. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 3 møller tilsammen vil producere ca MWh pr år. Dette svarer omtrent til forbruget for husstande. I deres tekniske levetid på 20 år vil de producere ca MWh. Vindmøllerne vil dække forbruget for omkring 35 % af kommunens husstande. Øvrige bygninger Selve vindmøllerne omfatter ikke bygninger udover mølletårn, hus og vinger. I forbindelse med nettilslutning kan der dog være behov for at opføre en el-kiosk. Nettilslutning I henhold til Vindmøllebekendtgørelsen er det lokale netselskab forpligtet til at nettilslutte vindmølleparken. Det lokale elforsyningsselskab NRGI udfører tilslutning af vindmøllerne efter gældende lovgivning, og selskabet bestemmer spændingsniveauet i tilslutningspunktet, der skal ligge inden for lokalplanområdet. Side 18/91

20 Tilslutning til NRGI s net vil ske på en 60/15 kv station ved Mesballe (MES) og vil ske på eget 15 kv linjefelt. Energiselskabet oplyser, at der er ledig kapacitet til den nye vindmølleeffekt på stationen. NRGI oplyser desuden, at kabel (nedgravet) fra 60/15 kv stationen fra Mesballe til vindmølleområdet vil være følgende: 6 MW = 1 stk. 3x240 PEX (bemærk 15 kv niveau). 9 MW = 2 stk. 3x240 PEX (bemærk 15 kv niveau) Der er ikke forhandlet et kabeltrace og placering for projektet. Dette sker når der er sikkerhed for projektet (Ref. /2.2/) Veje, arbejdsarealer og fundamenter Vejtilslutning Kortet over opstillingsområdet på følgende side viser, hvordan adgang til og fra området primært i anlægsfasen forventes at kunne gennemføres. Transport til og fra vindmølleområdet forventes primært at ske via Frederikslundvej, hvorfra der vil blive etableret adgangsveje til møllerne. Efter selve anlægsfasen vil der løbende være behov for tilsyn og service af vindmøllerne. Der vil samlet blive anlagt ca meter nye adgangsveje dels som forstærkning af eksisterende veje og dels som nyanlæg. Hertil kommer 3 arbejdsarealer og 3 fundamenter. Anlæg af veje Veje anlægges med en bredde på 6 meter. Belægningen udføres med omkring 25 cm stabilgrus eller andet godkendt vejmateriale. Hvis der er blød bund eller lignende, etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Der bliver ingen overskudsjord ved etablering af vej med stabilgrus med mere, da de 10 øverste cm jord, der skrabes af, jævnes ud med fem meter på hver side af vejen for at opnå et jævnt fald fra vej til mark. Den resulterende vejkote er således ca. 15 cm højere end den oprindelige terrænkote. Vejene vil i givet fald blive anlagt permanent af hensyn til den efterfølgende drift på møllerne og under størst mulig hensyn til landbrugsdrift på markerne. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt Syddjurs Kommune, som er vejmyndighed for lokalvejene. Arbejdspladser omkring møller I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejds- og vendepladser. Arealet er befæstet og bliver på 20 x 20 meter. På arbejdsarealet kan blandt andet kraner operere. Kranen kan for eksempel være en 550 T mobilkran. Arbejdsarealerne anlægges efter samme princip som adgangsvejene. Side 19/91

21 Kort over opstillingsområdet med adgangsveje Fundamenter Afhængig af jordbundsforholdene vil fundamenter til store vindmøller blive udført med underkanten af fundamentet i ca. 3 meters dybde. Fundamentets størrelse under jorden vil være ca. 20 x 20 meter med en tykkelse varierende fra 1 til 2 meter. Såfremt der er placeret dræn, hvor fundamentet skal etableres, vil disse blive genetableret ved at føre drænet uden om fundamentet - alternativt hen over dette. Når møllen efter endt drift skal nedtages, vil kun den del af fundamentet samt elkabler, der ligger indtil 1 meter under terræn blive fjernet. Derved undgås beskadigelse af dræn omkring fundamentet. Hvis der er tale om etablering af fundament ved blød bund, og der skal fjernes ekstra jord, vil denne jord blive bortskaffet i henhold til kommunens regulativer herom. Side 20/91

22 Arbejdsplads med kraner under opførelse af vindmølle. Vindmøllen er en 3,6 MW mølle med en totalhøjde på 143 m. Kilde: Siemens Windpower 2.4. Sanering af eksisterende møller Kærende er et nyt vindmølleområde uden eksisterende vindmøller, og der nedtages derfor ingen eksisterende vindmøller Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over ca. 6 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, og de nye vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: - I den indledende fase vil der primært være færdsel med lettere køretøjer, når der foretages jordbundsanalyser for de enkelte vindmølleplaceringer samt for det planlagte vejanlæg. - Når anlægsarbejdet påbegyndes for veje, vende- og arbejdsarealer vil der i en længere periode være aktivitet med større og tungere køretøjer og arbejdsmaskiner. Til etablering af ca meter veje og 3 arbejdsarealer skal der køres fra læs stabilgrus og andet vejmateriale i form af knust beton eller lignende, som potentielt vil kunne udgøres af genanvendte og rengjorte materialer. - Der foretages udgravning til vindmøllefundamenterne, og der vil i den forbindelse kunne blive tale om at foretage grundvandssænkning Side 21/91

23 og/eller endda i sjældne tilfælde pælefundering af fundamenter. Til etablering af hvert enkelt fundament vil der under normale omstændigheder skulle ske fremførsel af lastbiler med armering og fundamentdele samt efterfølgende beton. Fundamenterne etableres omkring en måned før vindmøllerne kan rejses og idriftsættes. Det samlede areal, inklusiv fundamenter, som optages omkring hver mølle, svarer til omtrent m 2. - Der opstilles kraner og hjælpekøretøjer til opstilling af vindmøllerne. Alene til fremførsel af ballast og hjælpeudstyr til hovedkranen skal der påregnes tungt lastede lastbiler. - Opstillingen af vindmøllerne vil ske over 2 3 uger. Der vil komme omkring 20 større lastvogne eller specialtransporter med hovedkomponenter og dele pr. vindmølle. En stor kran vil operere i fire til fem dage pr. vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Trafik Trafikbelastning vil primært forekomme ved lastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og møller. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bygherren aftaler med vejmyndighederne i kommunen, men herudover forventes der ikke at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger. Støj Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mindre byggeplads Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Til enhver tid har ejeren af vindmøllen ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at støjkravet overholdes. Service og vedligeholdelse Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i omkring 20 år under forudsætning af, at de passes med regelmæssig service. En god service er vigtig, da en vindmølle med en god placering kan producere elektricitet i omkring timer om året. Det er 68 % af årets timer dag og nat. I løbet af 20 år bliver det til timer. Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af komponenterne i vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Der gennemføres serviceeftersyn 2 gange årligt pr. Side 22/91

24 vindmølle. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr. år, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Risiko for lækager af olie og smøremidler I forbindelse med vindmøllernes opførelse vil der være en betydelig aktivitet fra køretøjer og maskiner i området og der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier. Sådant spild vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning. Risikoen for miljøpåvirkninger på grund af udsivning i anlægsfasen anses derfor for værende begrænset. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler i vindmøllernes driftsperiode anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer og der vil derfor under normale omstændigheder ikke ske udslip overhovedet. Skulle uheldet imidlertid være ude, vil væskeudslip blive opsamlet i maskinhusets egen naturlige opsamlingsreservoir, subsidiært i bunden af tårnet. Udpresset fedt fra lejer vil løbende blive opsamlet i dertil indrettede fedtbakker og fjernes i forbindelse med planmæssig service. Udskiftning af olie og smøremidler på gear og andre systemer sker ved fremkørsel af nye væsker i lukkede beholdere, der med intern lift føres gennem tårnet til maskinhuset. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der igen transporteres ned gennem mølletårnet og bortfjernes som en del af den lovpligtige vindmølleservice. Der påfyldes op til ca. 600 liter gearolie pr. vindmølle, og udskiftning af olie m.m. sker med intervaller af 3 til 7 år. år. Skulle der i undtagelsestilfælde ske oliespild, vil det forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. I nye store vindmøller anses risikoen for lækager til det omgivende miljø derfor som værende minimal Reetablering af området efter endt drift Den foreslåede mølletype for dette projekt har en forventet levetid på 20 år. Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet i mere end 1 år ikke har været benyttet til energiproduktion, forudsættes møllerne fjernet af mølleejerne. Mølleejeren er forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, der modsvarer de krav, som byggemyndigheden har fastsat. Demonteringen af vinger, møllehus og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner og køretøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Der forskes i at opnå en 100% genanvendelse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80%. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende Side 23/91

25 kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20% af affaldet. Det forventes dog, at der findes en løsning inden de nye møller skal nedtages. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Fundamenterne vil normalt blive knust, og beton og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Den knuste beton kan genanvendes til vej- eller opfyldningsformål. Armeringsjern genanvendes til fremstilling af stålmaterialer. Overflødiggjorte veje- og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt som beskrevet for fundamenterne, medmindre lodsejeren ønsker vejen bevaret. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller opgraves og bortskaffes til godkendt modtager med genbrug for øje. Fundamenterne fjernes i en dybde, som miljømyndighederne kræver. Det vil sige minimum 1 meter under terræn. Metoden, der bliver anvendt, er den samme i alle tilfælde. Demonteringen skønnes at vare 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for nyere, afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne er typegodkendte i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Nye vindmøllemodeller har individuel pitch-regulering af vingerne, hvilket væsentligt reducerer risikoen for havari i kraftig vind i forhold til ældre modeller. Nye modeller har også en væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide, og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop (Ref./2.3/). Der er ikke registreret havarier med de nyere typer af vindmøller, som der ansøges om at opstille i dette projekt. Men som følge af havarier med ældre mølletyper, har Energistyrelsen pr. juni 2008 udsendt et nyt regelsæt for typegodkendelser, som særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn og indberetning heraf (Ref./2.4/). Producenten udfører således serviceeftersyn på vindmøllerne min. 2 gange årligt, som inkluderer tjek af sikkerhedssystemer. Isnedfald Om vinteren kan der under særlige vejrforhold dannes isslag på vingerne, både under drift og stilstand. Side 24/91

26 Sikkerhedsfunktioner overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne er overisede. Vindmøllen vil derfor stoppe før, der er afsat is på vindmøllens vinger, som kan give anledning til risiko under drift. Genstart kan først ske, når de meteorologiske instrumenter ikke længere er overisede, og evt. tilbageblivende is på vingerne vil normalt rystes af, når møllen drejes i position, og falde lodret ned (Ref. /2.3/). De planlagte vindmøller er placeret mere end 500 meter fra bebyggelser, og risikoen for isnedfald har ingen betydning i forhold til disse. Der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for, at mennesker vil blive ramt af isnedfald. Lynnedslag På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at dele af vindmøllen særligt møllevingerne beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker (Ref./2.5/). Afstandskrav til højspændingsledninger Den nærmeste eksisterende højspændingslinje er en 60 kv ledning, som løber omtrent 380 meter fra nærmeste mølle mod øst. Derudover løber en 150 kv ledning syd for mølleområdet i en afstand på omkring 4 km fra vindmøllerne ved Kærende. Ifølge de lokale elselskaber giver dette ingen sikkerhedsmæssige konflikter for de to ledningstracéer (Ref./2.6/). Trafik I driftsfasen vurderes den normale trafik til og fra området ved Kærende ikke at udgøre væsentlige sikkerhedsrisici for den offentlige trafik. Hvis der skulle blive behov for kraner eller udskiftning af større dele, vil politiet blive orienteret, så det sikres, at de store transporter kan passere uden risiko for den øvrige trafik. Side 25/91

27 3. Påvirkning af landskabet Geologisk oversigtskort for Djursland. Vindmølleområdet ved Kærende er angivet med rød prik Kilde: Per Smed 3.1. Det naturgeografiske landskab Området for de nye vindmøller ved Kærende ligger omtrent midt på Djursland. Opstillingsområdet ligger et par kilometer nord for den NV SØ gennemløbende smeltevandsslette, Tirstrup Hedeslette og godt 4 km fra området, befinder sig den kunstigt tørlagte sø, Kolindsund. Syd for Tirstrup Hedeslette, omtrent 8 km fra vindmølleområdet, ligger det store randmorænelandskab med meget kuperet terræn og høje udsigtspunkter, ligesom den nordlige del af Djursland overordnet set består af kuperet morænelandskab Opstillingsområdet Selve opstillingsområdet ligger ved en lille nord sydgående ekstramarginal smeltevandsfloddal, som er en lille udløber fra den store Tirstrup Hedeslette. Selve området befinder sig på kanten til denne smeltevandsfloddal i morænelandskab fra sidste istid med overvejende Side 26/91

28 sandbund. Området ved Kærende består af både randmorænelandskab, dødislandskab, morænelandskab fra sidste istid samt smeltevandsfloddal og terrænet er derfor meget varierende. Nærområdet er præget af dyrket agerjord med mange spredte større og mindre gårde. Syd og vest for nærområdet findes det sammenhængende skovområde, Koed Skov og Ryom Skov. Terrænet i opstillingsområdet er kuperet og varierer med op til 9 meter mellem de enkelte planlagte mølleplaceringer meter vest for opstillingsområdet falder terrænet ned mod smeltevandsfloddalen og mindre end 2 km syd for området falder terrænet kraftigt ned mod Tirstrup Hedeslette fra kote 40 ned mod kote 2,5 (Ref./3.1/). Djurslands geologi Djursland rummer geologisk et meget varieret landskab. Dette forhold skyldes isens bevægelse og aflejringer på netop dette område. Ved slutningen af den sidste istid (ca år f.v.t.) stoppede isen sit fremstød fra sydøst ved en linje, der ligger parallelt med nutidens østjyske kystlinje km inde i landet. Denne linje kaldes den Østjyske israndslinje. Herfra dannedes store smeltevandsdale og -sletter mod nord og vest, hvilket i dag tydeligst kan aflæses i den vidtstrakte Tirstrup Hedeslette. Da isen trak sig tilbage, efterlod den en overvejende leret og kalkholdig moræneaflejring. Kalken blev med nedsivning af regnvand efterhånden opløst og udvasket og efterlod derpå hulrum i leren. Derfor er jorden her, på trods af det forholdsvis høje lerindhold, porøs og veldrænet og velegnet til agerbrug. De frugtbare jorder har i nyere tid karakteriseret Djursland i form af en tæt forekomst af godser og herregårde. I takt med at isen smeltede, steg havet. De lavtliggende områder fra Randers Fjord tværs over Djursland til Tirstrup Hedeslette syd for Grenaa kom under vand. Områderne nordøst herfor var således fritliggende øer. Med tidens landhævninger og den faldende vandstand, blev øerne i stenalderen igen landfaste med Jylland. Lavtliggende issøer, som Ramten Sø, blev dannet på den tidligere havbund. Mod nord dannedes Randers Fjord og mod syd Kolindsund. Siden sandede udmundingen mod øst til og Kolindsund blev til en lavbundet sø (Ref./3.1/). Tirstrup Hedeslette Mølleområdet ligger i forbindelse med Tirstrup Hedeslette, som strækker sig fra Djurslands østkyst ved Glatved vestpå til bunden af Randers Fjord. Hedesletten opstod som en stor smeltevandsslette, da isen trak sig tilbage fra den Østjyske Israndslinje. Hedesletten består af grusog sandaflejringer. Tirstrup Hedeslette er udpeget som geologisk interesseområde. Udpegningen skal sikre, at der tages hensyn til de geologiske interesser ved planlægning af byggeprojekter og lignende. Da vindmøllerne ikke opsættes direkte i udpegningen, er der ikke foretaget yderligere undersøgelser i henhold til udpegningen (Ref./3.1/). Morænelandskaberne Djursland består groft sagt af to morænebakker, en sydlig og en nordlig, adskilt af Tirstrup Hedeslette. På hver side af hedesletten rejser morænebakkerne sig mod nord og syd. På kanten af morænebakker- Side 27/91

29 ne, på det, der i Stenalderen var sundbredder, har der op gennem tiderne været stor menneskelig aktivitet (Ref./3.1/). Sammenfatning Djursland er præget af mange geologiske landskabstyper. Her findes hedeslette og tørlagte arealer, storbakket moræne og landskab med dødisrelief, smeltevandsfloddale og klitlandskab. Opstillingsområdet er karakteriseret af et relativt dramatisk landskab med beliggenhed tæt ved en ekstramarginal smeltevandsfloddal og ved rimelig varierede terrænforhold, med terrænspring på op til 9 meter i mellem de planlagte vindmølleplaceringer Kulturlandskabet Tidlige bosættelser og fund Tirstrup Hedeslette udgør sammen med Kolindsund og Randers Fjord den gamle Stenalderhavbund. Det lavvandede sund var i Stenalderen en let tilgængelig kilde til føde og indgik desuden som et vigtigt rituelt element i kulturen, og ved udgravning i området er det derfor sandsynligt at finde spor efter bosættelse, madlavning og grave langs sundets bredder. Fra Bondestenalderen omkring 4000 f.v.t begynder man at opdyrke jorden og at etablere fast bebyggelse. Områdets landsbyer har fra gammel tid ligget på skråningerne og oppe på de lerede, frugtbare morænebakker (Ref./3.2/). Der er gjort flere oldtidsfund omkring mølleområdet (se Kort 1 i bilagsmaterialet). Nord for Marie Magdalene godt 3 km fra Kærende, er der fundet flere rundhøje samt en langhøj. Sydøst for Kærende mellem Attrup og Ryomgård er der ud over et større antal rundhøje, fundet en stenkiste fra Bronzealderen. Vest for Nimtofte, 1,5 km nordøst for mølleområdet, er der fundet en Langhøj. I lidt længere afstand fra Kærende, sydøst for Nimtofte ved den gamle kystlinje ved Kolindsund, er der fundet et stort antal rundhøje samt flere andre oldtidsfund, som vidner om den store menneskelige aktivitet omkring den gamle fjord. Sandsynligheden for oldtidsfund ved udgravning i opstillingsområdet vurderes for rimelig stor i betragtning af den store menneskelige aktivitet i oldtiden (Ref./3.2/). I Fjeld Skov vest for Kærende ses usædvanlige spor efter gamle terrasselandbrug. Sandsynligvis grundet mangel på agerjord dyrkede man skråningerne på op til tre parallelle terrasser, hver 4-5 meter brede og 300 meter lange (Ref./3.2/). Der er ikke registreret fortidsminder ved selve opstillingsområdet. Nærmeste fortidsminde er beliggende godt 1,5 km mod nordøst ved Svenstrup og omfatter en langhøj (Ref./3.2/). Museet for Syddjurs er informeret om de planlagte vindmøller, og har efterfølgende vurderet sandsynligheden for arkæologiske fund i området: Jeg har foretaget en arkivalsk kontrol af vindmøllearealet ved Ryomgård. Der er registreret nogle overpløjede høje og et enkelt fundsted i nærheden af placeringen af vindmøllerne. Det ser dog ikke ud til at Side 28/91