Uddannelsesevaluering

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsesevaluering Bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Uddannelsens navn, bachelor Uddannelsens navn, kandidat Evalueringsår (og evalueringsperioden i parentes) (e) Institutleder (hvis findes) Institut (hvis findes) Fakultet Dato for dekanens godkendelse Bacheloruddannelsen i sociologi Kandidatuddannelsen i sociologi 2017 (for perioden 1. okt sept. 2016) Charlotte Baarts Janus Hansen Sociologisk Institut Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 11. september 2017

2 Indholdsfortegnelse DATAOVERSIGT... 3 Baggrundsdata... 3 Kvantitativt og kvalitativt datamateriale... 3 ANALYSE... 9 Status for uddannelserne... 9 Status for opfølgningsplaner Visioner og fremtidsperspektiver Eksterne eksperter Studienævn Bilag 1: Kompetencematricer Bilag 2: Forskningsmatricer Bilag 3: Opfølgningsplan

3 Dataoversigt Baggrundsdata Opgørelsesår: 2014 Opgørelsesår: 2015 Opgørelsesår: 2016 Bestand seneste tre år, bachelor Bestand seneste tre år, kandidat Antal grader seneste tre år, bachelor Antal grader seneste tre år, kandidat Antal udrejsende udveksling seneste tre år, bachelor Antal udrejsende udveksling seneste tre år, kandidat Kvantitativt og kvalitativt datamateriale Kvantitativt datamateriale Periodens resultater Opgørelsesår: 2014 Opgørelsesår: 2015 Opgørelsesår: 2016 Standarder for kvalitet Optag seneste tre år i antal, bachelor Optag seneste tre år i perioden, kandidat Hvis der optages færre end studerende på en bachelor- eller kandidatuddannelse, giver det anledning til at overveje, om optagelsesfrekvensen skal reduceres eller hvorvidt uddannelsen skal lukkes. Frafald seneste tre år i procent (og antal i Frafald første år: 10,2 % 16,4 % 18,2 % Hvis frafaldet på en bacheloruddannelse på første år 3

4 parentes), bachelor Samlet frafald på bachelorudd: overstiger 15 pct., eller frafaldet samlet 25,6 % 22,0 % 24,4 % (31 pers.) (26 pers.) (31 pers.) set på en bacheloruddannelse overstiger 25 pct., skal der lægges en plan for, hvordan frafaldet kan reduceres. Frafald seneste tre år i procent (og antal i parentes), kandidat 16,5 % (18 pers.) 10,0 % (10 pers.) 14,3 % (16 pers.) Hvis frafaldet på en kandidatuddannelse overstiger 10 pct., giver det anledning til en særlig indsats. Gennemførelse, ECTS-point pr. studerende pr. år seneste tre år, bachelor 51,2 ECTS 51,2 ECTS 54,4 ECTS ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år. Gennemførelse, ECTS-point pr. studerende pr. år seneste tre år, kandidat 31,6 ECTS 35,1 ECTS 47 ECTS Gennemførelse, normeret tid seneste tre år i procent (antal i parentes), bachelor 47,9 % (58 pers.) 43,2 % (51 pers.) 45,7 % (58 pers.) Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal være minimum 50 %, og andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Gennemsnit de 42,3 % seneste tre år: Gennemførelse, normeret tid + et år seneste tre år i procent (antal i parentes), bachelor 68,6 % (83 pers.) 70,3 % (83 pers.) 69,3 % (88 pers.) Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal være minimum 80 %. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Gennemsnit de 69,2 % seneste tre år: Gennemførelse, normeret tid seneste tre år i procent (antal i parentes), kandidat 2,8 % (3 pers.) 4 % (4 pers.) 8 % (9 pers.) Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal være minimum 30 %. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. 4

5 Gennemsnit de seneste tre år: 3,6 % Gennemførelse, normeret tid + et år seneste tre år i procent (antal i parentes), kandidat 34,9 % (38 pers.) 42 % (42 pers.) 69,6 % (78 pers.) Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal være minimum 70 %. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Gennemsnit de 37,9 % seneste tre år: Antal optagne internationale studerende på kandidatuddannelsen (full degree) seneste tre år i perioden 1 % (1 person) 1 % (1 person) Kandidatu ddannelse n udbydes ikke længere på engelsk. På kandidatuddannelserne i Økonomi, Statskundskab, Global udvikling og Sikkerheds- og risikoledelse skal andelen af optagne internationale studerende overstige gennemsnittet for de seneste tre år, indtil de uddannelsesspecifikke mål er nået. På kandidatuddannelsen i Statskundskab skal andelen af optagne internationale studerende stige indtil andelen udgør mindst 10 pct. af optaget. På kandidatuddannelsen i Økonomi skal andelen af optagne internationale studerende stige indtil den udgør mindst 20 pct. af optaget. På kandidatuddannelsen i Global udvikling og kandidatuddannelsen i Sikkerheds- og risikoledelse skal andelen af optagne internationale studerende stige indtil den udgør mindst 50 pct. af optaget. Gennemsnit de seneste tre år: 2 % Gennemsnitligt antal undervisningstimer på bacheloruddannelsen om ugen pr. semester seneste tre år i 1. sem: - 18,9 22 På bacheloruddannelserne skal der 2. sem: - 11, sem: - 13, sem: sem: sem: - 4,3 4,1 være et minimumstimetal på 12 timer om ugen i de 14 semesteruger for alle semestre på bacheloruddannelserne. På semestret med bachelorprojektet vægtes minimumstimetallet med det antal ECTS, der indeholder undervisning. Altså ved bachelorprojekt på 15 ECTS er minimumstimetallet 15/30*12 = 6 5

6 perioden timer. Gennemsnitligt antal undervisningstimer på kandidatuddannelsens første studieår ViP/DViP-ratio, årsværk, seneste år, bachelor ViP/DViP-ratio, årsværk, seneste år, kandidat Stud./ViP-ratio, årsværk, seneste år, bachelor Stud./ViP-ratio, årsværk, seneste år, kandidat 1. sem: 8 Fra 2017 skal der være et 2. sem: 8 minimumstimetal på 8 timer om ugen de to første semestre på kandidatuddannelserne. 2,6 VIP/DVIP-årsværk-ratioen bør ikke ligge under 1/2 af landsgennemsnittet for hovedområdet senest opgjorte år. VIP-årsværk opgøres som VIP-årsværk brugt på uddannelse. 1,19 Landsgennemsnittet for 76,2 STÅ: ,4 STÅ: 176 hovedområdet /2 af landsgennemsnittet for hovedområdet ,4 0,7 STÅ/VIP-årsværk til uddannelse må ikke overstige 75. Ledighedsstatistik seneste tre år i procent (og antal dimittender i parentes), bachelor Dimissionsår: ,2 % Dimissionsår: ,5 % Dimissionsår: ,6 % Ledigheden for bachelordimittender må ikke overstige to procent kvartal efter dimission. (79 dimitt.) (102 dimitt.) (83 dimitt.) Ledighedsstatistik seneste tre år i procent (og antal dimittender i parentes), kandidat 14,9 % (52 dimitt.) 15,7 % (75 dimitt.) 13,4 % (80 dimitt.) Ledigheden for kandidatdimittender må ikke være to procentpoint eller mere over landsgennemsnittet for hovedområdet kvartal efter dimission. I så fald skal uddannelsesledelsen redegøre for, hvad der er gjort for at rette op på udviklingen. Med udgangspunkt i KU's særkørsel for ledighed, skal der også redegøres for, i hvilket omfang initiativer har virket. Desuden skal der redegøres for, hvad uddannelsens 6

7 ledelse planlægger at gøre fremadrettet. Landsgennemsnit for hovedområde: 2013: 10,1 % 1 Kvalitativt datamateriale Periodens resultater i tekstform Standarder for kvalitet Studiestart hele perioden (seks år) Introduktionsforløb for BAstuderende: Standarden overholdes. Alle nye studerende tilbydes et introduktionsforløb. I forløbet skal indgår: Præsentation af studiet (indhold og struktur), studieordning Biblioteket kom godt i gang IT for studerende - it-faciliteter, e- mail, e-læringsplatform og netværk Studieliv på CSS Funktionsnedsættelse og SPS KUnet fælles indgang til info, regler og vejledning Studie- og karrierevejledningerne i Studenterservice Tilbud om at indgå i faglige og sociale fællesskaber på uddannelsen og på CSS generelt Derudover skal der i bachelorintroduktionsforløbet indgår: Gennemgang af undervisnings- og eksamensformer Introduktion og rundvisning (SU, studievejledning, sekretariat, boghandel, bibliotek, institut, faglig vejleders kontor, vigtigste undervisningslokaler, serviceafdeling, kantine, café o. lign.). Diverse praktisk information (vejledningsmuligheder, orientering om rus-håndbog). Tilbud om at indgå i en læsegruppe Tilbud om en studieprocessamtale på første semester på udvalgte 1 Landsgennemsnit for hovedområde er endnu ikke opgjort for I bedes derfor sammenligne med Hvis landsgennemsnittet bliver stillet til rådighed inden marts måned, vil det blive eftersendt 7

8 Internationalisering - hele perioden (seks år) Fakultetet har i hele perioden afholdt et informationsmøde hvert semester, for studerende, der gerne vil på udenlandsophold. Standarden overholdes. Der har dog ikke indtil nu været introduktion til Funktionsnedsættelse og SPS, men det bliver en obligatorisk del af introforløbet i E17. Vi har ingen full-degress og derfor ingen Information om danskkursus for full-degrees. uddannelser Fakultetet afholder som minimum et informationsmøde hvert semester for studerende, der gerne vil på udenlandsophold. Alle nye internationale studerende tilbydes et introduktionsforløb. I forløbet skal indgår: Præsentation af studiet (indhold og struktur) og studieordning Biblioteket kom godt i gang IT for studerende - it-faciliteter, e- mail, e-læringsplatform og netværk Studieliv på CSS Funktionsnedsættelse og SPS KUnet fælles indgang til info, regler og vejledning Studie- og karrierevejledningerne Tilbud om at indgå i faglige og sociale fællesskaber på uddannelsen og på CSS generelt Introduktion til at bo og leve i Danmark Information om danskkursus for full-degrees Introduktion til udvalgte vejledningsenheder på KU samt introduktion til regler for studier, herunder plagiering. 8

9 Analyse Status for uddannelserne Status for uddannelserne baseret på analyse af kvantitativt og kvalitativt datamateriale Sociologiuddannelserne har siden 2013 været igennem gennemgribende revisioner på såvel bachelor- som kandidatniveau. Revisionerne blev iværksat dels ud fra en vurdering af behovet for en faglig opdatering, da uddannelserne i mange år ikke havde været genstand for nævneværdige forandringer, og dels af det politiske krav om ændringer som følge af fremdriftsreformens bestemmelser udmundet ved bl.a. KU s 12 mands rapport. Disse uddannelsesrevisioner indledtes med udvikling af en revideret kandidatstudieordning som trådte i kraft fra efterårssemesteret I perioden fra efteråret 2015 til og med indeværende forårssemester 2017 har kandidatuddannelsen været udbudt på såvel gammel KA-studieordning som ny. Fra og med efterårssemesteret 2017 udbydes der ikke længere fag på den gamle KAstudieordning. Den reviderede bachelorstudieordning trådte i kraft fra efterårssemesteret Implementeringen af den reviderede BA-studieordning er planlagt som en løbende indfasning af den ny studieordning og en samtidig udfasning af den gamle studieordning. Fra og med efterårssemesteret 2019 udbydes der ikke længere fag på den gamle bachelorstudieordning. Sociologiuddannelserne på Københavns Universitet er populære uddannelser. De studerende ved uddannelserne er generelt dygtige og glade for dem. Den seneste studiemiljø- og trivselsundersøgelse fra 2016 viser, at de studerendes vurdering af studieprogrammet, ligger på top fem af de højest scorede spørgsmål i undersøgelsen. Vi ved fra dialog med de studerende, at de er særligt glade for den gode kobling mellem fagene på første år, de integrerede eksaminer på BA uddannelsen og progressionen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, ligesom de studerende også sætter pris på, at man på uddannelserne læser kernesociologi fra første semester. Studiemiljø- og trivselsundersøgelsen viser ligeledes stor tilfredshed med omfanget af ekstracurriculære aktiviteter. Det er instituttets vurdering, at der er en række udfordringer for sociologiuddannelserne. Særlige opmærksomhedspunkter er frafald, gennemførselstider og kandidatledighed. Derfor har vi i revisionerne af både bachelor- og kandidatuddannelse har haft fokus på, hvordan uddannelsernes opbygning og indhold positivt kunne påvirke såvel frafald, gennemførselstider og ledighed samtidig med at uddannelsernes faglige kvalitet og niveau i videst muligt omfang kan opretholdes. Skønt vi således allerede har igangsat forskellige initiativer ift påvirkning af disse områder, har vi fortsat fokus på at influere yderligere på disse forhold. Da uddannelsesrevisionerne stadig er meget nye, har vi ikke endnu nøgletal, der afspejler effekterne af de ændringer vi har foretaget. 9

10 Sikring af kvalitet trods besparelser Samtidig med revisionen af bacheloruddannelsen blev instituttet pålagt markante besparelser som følge af ændrede finanslovsbevillinger til universitetssektoren. Det har betydet, at der er blevet sparet ca. kr på studieområdet. Hovedparten af disse besparelser er blevet fundet på DVIP området i forbindelse med naturligt udløb af eksterne lektorers kontrakter. Det er instituttets vurdering at til trods for, at vi har måttet tage afsked med en del eksterne lektorer, har vi med fastlærer bestanden opretholdt det høje faglige niveau i undervisningen på kandidatuddannelsen, hvor de eksterne lektorers ressourcer særligt har været brugt. Det skal dog bemærkes, at besparelserne har medført et meget stort undervisningspres på vores faste VIP. Vi har også fundet nogle af besparelserne på eksamensområdet fx i form af afskaffelse af det mundtlige bachelor forsvar, nedbringelse af vejledningsnormer på både BA projekter og specialer, færre omkostninger i forbindelse med ekstern censur (særligt rejseomkostninger) samt ved digitalisering af eksamen. For at opretholde kvaliteten af uddannelserne har vi fokus på at give studerende mere løbende feedback på deres arbejde i undervisningen. Omlægning af øvelsestimer De store besparelser har desuden haft den konsekvens, at vi i overvejende grad har måttet spare øvelsestimer væk på bacheloruddannelsen. På den reviderede bacheloruddannelse knytter der sig nu kun øvelsestimer til metodefagene på uddannelsens første år. Til sammenligning havde den gamle bacheloruddannelse øvelsestimer knyttet til alle metodefag samt på udvalgte teoretiske fag. Dette har med andre ord været en meget stor ændring, og der har også været udtrykt stor bekymring for, hvilken indflydelse dette måtte få for kvaliteten af uddannelsen og studiemiljøet, særligt udtrykt fra de studerendes side. I skrivende stund har vi kun gennemført første semester på den reviderede bachelorstudieordning, og det er dermed for tidligt at sige noget om, hvilken betydning fraværet af øvelsestimer på andet og tredje år har for uddannelsen. Samlet set er det gået godt med omlægning af bacheloruddannelsen, så fagene med enkelte undtagelser ikke længere har øvelsestimer. Omlægningen er sket uden konflikter med hverken studerende eller VIP. Det har været fagligt udfordrende, men er foregået i en konstruktiv dialog og samarbejde mellem studerende, VIP og ledelse. Dog skal det bemærkes, at der blandt studerende er bekymring for, hvordan det påvirker deres læringsudbytte og studiemiljøet, at der nu kun er øvelsestimer på bacheloruddannelsens første år. Dette anfører de studerende særligt i de seneste undervisningsevalueringer, der netop har været behandlet i studienævnet i februar Skønt omlægningen i den forstand er gået godt, er der store faglige udfordringer i tilrettelæggelse og gennemførsel af fagene. Planlægningen foregår i tæt dialog mellem underviser og studieleder og indbyrdes mellem undervisere, hvor der er et tæt fagligt samarbejde i bestræbelserne på at sikre progression og i videst muligt omfang tage vare på nogle af de læringsmæssige aspekter som de tidligere øvelsestimer indbefattede. Det er de studerendes vurdering, at øvelsestimerne har haft en god indvirkning på at fastholde studerende på uddannelsen, som ellers ville have været i risiko for at falde fra, ligesom øvelsestimerne også har haft god indvirkning på studiemiljøet. For at forebygge et evt. frafald forårsaget af omlægningen af øvelsestimerne har vi etableret samarbejde og dialog mellem de 10

11 respektive fagansvarlige og ældre studerende med det formål at udvikle undervisningstiltag, der kan tage vare på, at undervisningen fremover skal gennemføres uden øvelsestimer. Initiativet bygger dog på frivillighed fra de ældre studerendes side og kan derfor i udgangspunktet ikke forventes at være et tilbagevendende tiltag. Vi har også sørget for, at studerende hele første år følger et bestemt hold med de samme studerende for at styrke udviklingen af nære relationer til et mindre antal studiekammerater. Det kan tilføjes at sammen med omlægningen til en uddannelse næsten uden øvelsestimer, har vi arbejdet med udvikling af nye eksamensformer, der kunne støtte de studerende i at opnå et læringsudbytte, der tidligere knyttede sig til øvelsestimerne. Endelig skal det bemærkes, at bacheloruddannelsen i sociologi nogle år frem, bærer på arven af øvelsestimer og dermed forestillingen blandt de studerende om, hvilke undervisningsformer, der burde være på uddannelsen, for at de får den bedste uddannelse i sociologi og det mest optimale læringsudbytte. Digitalisering af kursusevalueringer Foruden ovenstående har vi digitaliseret kursusevalueringerne. Historisk set har vi haft meget høje svarprocenter på disse evalueringer og for at undgå et stort fald bliver der afsat 15 min på hvert kursus en af de sidste kursusgange til at de studerende kan gå online og besvare spørgeskemaerne. Vi må dog konstatere indtil videre, at digitaliseringen af kursusevalueringerne har bevirket væsentlig lavere svarprocenter end tidligere. Generelt om de reviderede studieordninger Studieordningsrevisionerne har dels haft til formål at sikre den faglige kvalitet og fagligt niveau, dels at tilpasse sig fremdriftsreformens bestemmelser og dels påvirke studenteradfærd i forhold til frafald, gennemførselstider, arbejdsmarkedsparathed samt ledighed. I de reviderede studieordninger er alle kursusstørrelser tilpasset, således at de er i overensstemmelse med det løbende aktivitetskrav på 45 ECTS. Alle kurser udbydes med enten 7.5 eller 15 ECTS belastning. Kurserne er desuden tilpasset således, at de bachelorstuderende sikres 12 timers ugentlig undervisning på alle semestre, og at kandidatstuderende sikres 8 timers ugentlig undervisning, såfremt de læser som fuldtidsstuderende dvs. 30 ECTS pr semester. Ba-uddannelsen Den ny BA studieordning træder i kraft med en løbende indfasning fra efteråret Den ny BA studieordning bygger blandt andet på en ligelig fordeling af timetal på hvert semester og dermed en jævn fordeling af de studerendes arbejdsindsats. Studieordningen indbefatter desuden en videreudvikling af eksisterende eksamensformer med henblik på at fordele de studerendes indsats ligeligt henover semestrene. Det er vores forhåbning, at denne ligelige fordeling af arbejdspresset over hele semestret kan medvirke til at mindske frafaldet på uddannelsen. Vi har desuden udviklet nye eksamensformer, der både har til sigte at engagere de studerende løbende i undervisningen, mens den foregår, og at forberede dem bedre til kursernes afsluttende eksaminer. Ved at sprede eksamensarbejdet udover hele semesteret håber vi at færre vælger at udskyde de afsluttende eksaminer pga. for stor samtidig arbejdsbelastning. En række af vores nye 11

12 eksamensformer bygger desuden på, at der vil være peer-feedback i forbindelse med udarbejdelsen af opgaver i løbet af semesteret. Dermed håber vi både at øge de studerendes læring, men også på at fastholde dem ved at knytte sociale kontakter, at mindske følelser af ensomhed og usikkerhed og at følge studiet efter normeret studieplan. Disse aspekter gælder også på overbygningsuddannelsen. KA-uddannelsen Den ny KA studieordning indeholder mere strukturerede studieforløb med flere obligatoriske elementer, herunder også et specialeforberedende projektforløb. De strukturerede studieforløb indledes med et obligatorisk fagpakkefag, der udbydes inden for tre forskellige tematikker: - Viden, Organisation og Politik - Kultur, Livsstil og Hverdagsliv - Velfærd, Ulighed og Mobilitet Herefter kan de studerende vælge blandt et udbud af fag, der udbydes indenfor hvert studieforløb med henblik på at skærpe deres faglige profil i forhold til deres faglige interesser samt arbejdsmarkedet. Det specialeforberende forløb ligger på KA uddannelsens tredje semester, men udbydes både forår og efterår. På sigt håber vi, at den ny KA uddannelse kan bidrage til et lavere frafald på uddannelsen, blandt andet ved etablering af større faglige fællesskaber og mere tydelige studieforløb. De strukturerede forløb og flere obligatoriske elementer er tilrettelagt blandt andet med gennemførselstiderne for øje. Det skal bemærkes, at afskaffelsen af studieaktivitetskravet formentlig ikke har bidraget gunstigt til de i forvejen problematiske gennemførselstider blandt KA studerende. Hvad angår studiefremdriftsreformen, må det formodes, at effekterne af denne først slår igennem om nogle år. På det seneste studienævnsmøde (februar 2017) blev det nævnt blandt de studerende, at endnu flere obligatoriske elementer på overbygningen kunne være et middel til yderligere at støtte og hjælpe studerende gennem KA uddannelsen. Dette vil vi tage op til diskussion her i foråret med VIP gruppen og desuden drøfte dette i studienævnet løbende. KA uddannelsen indeholder obligatoriske fagelementer, hvor undervisningssproget er engelsk. For at styrke de studerendes akademiske engelsk har vi i samarbejde med Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (HUM) gennemført første gennemløb af et projekt, der støtter de studerende på fagene i deres skriftlige akademiske engelsk. Forløbet gennemføres igen til efteråret 2017 og indlejres herefter som en integreret del af undervisningen på de pågældende obligatoriske elementer. Samlet vurdering af studieordningsrevisionerne Gennem revisionerne er der sket en markant standardisering af kandidatuddannelsen med etablering af tre faglige linjer med 15 obligatoriske ECTS inden for hver linje, et obligatorisk projektdesign fag og desuden specialet. Kandidatuddannelsen udgøres dermed af samlet 52.5 ECTS, der er obligatoriske. På den gamle kandidatstudieordning var kun specialet obligatorisk. Ledelsen vurderer, at der er en passende andel af obligatoriske elementer på den reviderede studieordning, og at de tre faglige spor giver de studerende retning i forhold til deres valgfrie 12

13 kurser, ligesom kravet om fordeling af valgfrie kurser inden for tre fagkategorier ligeledes er guidende for de studerende. De tre fagpakkefag har nu været gennemført to gange (efterår 2015 og 2016) og der vil i indeværende semester blive en erfaringsopsamling vedrørende disse tre fag i forhold til at sikre en tydeligere homogenisering af faglige krav og arbejdsbelastning, herunder en vurdering af hvorvidt eksamensformen og dens arbejdsbelastning afspejler de studerendes læringsudbytte. Det er tre fagligt meget ambitiøse fag, og da de studerende ikke længere er tvunget til at være tilmeldt fulde 30 ects pr semester, kan der være en potentiel risiko for at studerende vælger at studere færre ects på dette semester pga fagpakkefagenes tyngde. Dette vil vi gerne undgå, så fagene ikke skaber forsinkelser, hvilket vi vil inkludere i dette semesters erfaringsopsamling og videreudvikling af netop disse fag. Det skal tilføjes, at underviserne tilbagemeldinger efter fagenes anden gennemførsel er meget positive og indeholdende vurderinger af, at de nu er ved at finde en god og velfungerende form. Hvad angår den reviderede bachelorstudieordning er det endnu for tidligt at udtale sig om virkningerne af den, idet kun første semester i skrivende stund har været gennemført. Som beskrevet i tidligere uddannelsesredegørelser har vi lagt vægt på et ensartet timetal på semestrene og dermed en jævn arbejdsbelastning, ligesom vi også har forsøgt at fastholde de studerende og skabe større trivsel ved at skabe fastere tilhørsforhold til deres hold og med tilpas bebyrdende eksamensformer. En enkel underviser har meldt tilbage angående eksamen på det elementære metodeforløb på første semester i form af, at det stresser de studerende at skulle have karakter for faget allerede efter første semester. Det er dog ledelsens vurdering, at faget skal gennemføres endnu engang inden der tages stilling til, hvorvidt der er behov for tilrettelser. Ledelsen vurderer desuden, at de revisioner der er foretaget på bacheloruddannelsen er tilstrækkelige (og meget omfattende), og at der ikke skal foretages yderligere førend vi er bekendt med årsagerne til frafald på første år. Analyse af kvantitativt og kvalitativt datamateriale Frafald Frafaldet på bacheloruddannelsens første år var i 2016 på 18,2%. Frafaldet er for højt og der ses en stigning fra tidligere år. Det samlede frafald på bacheloruddannelsen er også højt (24,4%), men overstiger ikke 25%, som er fakultetets standard. Hvad angår frafaldet på bacheloruddannelsens første år har vi på uddannelsen fra 2015 indført konkrete tiltag som at sikre kontinuitet for de studerende i form af, at de gennem hele første år tilhører et bestemt hold af studiekammerater, som de følger på tværs af uddannelsens fag. Dermed håber vi at kunne styrke et socialt netværk blandt de studerende, der modarbejder følelser af ensomhed og utryghed, ligesom vi også håber at initiativet vil styrke studiemiljøet. Noget tyder dog på, at der ikke er en effekt af dette på frafaldstallene, idet der ses en stigning i frafaldet de seneste år. Vi har ikke kvalitativ viden om, hvorfor studerende falder fra på første år af bacheloruddannelsen. Nedenfor beskrives, hvilke initiativer vi har i gang for at opnå en 13

14 forståelse af dette. Frafaldet på kandidatuddannelsen på 14,3% er for højt og der ses en stigning fra sidste år på 4,3 procent point svarende til seks personer. På kandidatuddannelsen har vi på den reviderede studieordning, der trådte i kraft i efteråret 2015, etableret mere strukturerede studieforløb med obligatoriske fagelementer, hvilket vi også håber på medvirker til bedre integration af de studerende på uddannelsen og bedre studiemiljø. I samarbejde med fakultetet bliver der iværksat en undersøgelse af frafaldet på såvel vores bacheloruddannelse som vores kandidatuddannelse, og vi ser meget frem til at få viden om dette med henblik på at kunne udvikle mere målrettede tiltag, der kan fastholde de studerende på uddannelserne. Sideløbende med fakultetets spørgeskema-baserede undersøgelse af frafaldet er Studienævnet på sociologi i færd med at designe og gennemføre en kvalitativ undersøgelse af frafaldet på bacheloruddannelsen. Undersøgelsen er et studenterdrevet projekt, der samarbejder med instituttets VIP ere. Mens fakultetets undersøgelse retter sig mod studerende, der er faldet fra, orienterer dette studenterdrevede projekt sig mod de studerende på sociologi, der har overvejelser om at falde fra. Dette med henblik på at få indsigt i, hvad disse overvejelser dækker over og tage vare på disse, inden de studerende vælger at stoppe deres uddannelse i sociologi. Der er fornylig blevet offentliggjort en rapport fra SCIENCE, der redegør for 12 faktorer man har kendskab til har indflydelse på at mindske frafaldet, ligesom HUM også har udarbejdet en rapport med frafaldsindsatser. Vi ved, at frafald på videregående uddannelser er et internationalt problem, og at den internationale forskning peger på, at en gangbar vej til at mindske frafaldet er selve undervisningstilrettelæggelsen bl.a igennem feedbackformer og relationer mellem undervisere og studerende. Forskningen viser også, at de studerende oplever det som en stor udfordring at overgå fra gymnasiet til universitet. På sociologi arbejder vi allerede med nogle af disse faktorer (fx feedback former, relationer mellem undervisere og studerende, 1.års pædagogik, sociale netværk på 1.år), men vi kan arbejde mere systematisk med udvikling af disse eventuelle indsatser over for frafaldet. Vi afventer ligenu resultaterne af fakultetets undersøgelse af frafaldet på såvel vores BA-udannelse som kandidatuddannelsen. Så snart vi kender til årsagerne til frafaldet på sociologiuddannelserne vil vi udarbejde en handlingsplan. Følgende initiativer er allerede iværksat: Studerende følger et fast hold det første år på BA (start E15, fortløbende initiativ) Studerende læser kernesociologi fra 1. Semester på BA (altid) Studerende beskæftiger sig med sociologi i praksis fra 1. semester på BA (altid) Tæt samarbejde med Pædagogisk Center Samf vedrørende 1. års pædagogik (start E16, fortløbende samarbejde) Integrerede feedback former i undervisningen fra 1. semester (start E16, fortløbende) 14

15 Introdag KA Obligatoriske elementer KA (start E15, fortløbende jf studieordning) Tydelig studiestruktur (start E15, fortløbende jf studieordning) Integrerede feedbackformer i undervisningen på KA (start E15, fra E17 gældende alle kurser, fortløbende) Plan for reduktion af frafald udarbejdes konkret, når vi kender resultaterne af frafaldsundersøgelsen. Gennemførselstider På både bachelor- og kandidatuddannelsen bruger de studerende for lang tid til at gennemføre deres uddannelser. 45,7% gennemfører deres BA-uddannelse på normeret tid og 69,3% gennemfører den på normeret tid + 1 år. Kun 8% gennemfører kandidatuddannelsen på normeret tid, mens 69,6% bruger normeret tid + 1 år på at blive kandidater. De kandidatstuderende læser også kun 47 ects pr år, hvilket ikke svarer til fuldtidsstudier. Det skal dog bemærkes, at mere end 20 procent point flere kandidatstuderende end sidste år og 30 procent point flere end forrige år gennemfører uddannelsen på normeret tid + 1 år, hvilket peger på, at studietiderne på kandidatoverbygningen bliver kortere. Det ses således af nøgletallene på studieområdet, at dimittendernes gennemsnitlige studietid er nedbragt med 5 måneder siden 2014, hvor studietiden gennemsnitligt var 3,5 år mod 3 år i 2016 på kandidatuddannelsen. Den gennemsnitlige studietid for bachelor studerende i 2016 er på 3,1 år, hvilket er en nedbringelse af studietiden på 4 måneder sammenlignet med Der har været en stigning i beståede ects pr fuldtidsstuderende på både BA og KA. Særligt blandt de kandidatstuderende ses en stor stigning siden 2013/2014 hvor de studerende i gennemsnit læste 32 ects pr studieår. Dette er steget til 42,1 ects for studieåret 2015/2016. I studieadministrationen mærker vi dog, at de studerende vælger at studere færre ects pr år efter aktivitetskravet blev fjernet. Skønt der synes at være en forbedring på dette område, og vi har indført en række tiltag i forbindelse med vores studieordningsrevisioner for at nedbringe gennemførselstiderne, er det vores vurdering at disse tiltag desværre kan modarbejdes af de studerende, så længe der ikke er et krav om studieaktivitet, bortset fra kravet om beståede 45 ects pr år. I forårssemesteret 2017 har vi igangsat en omlægning af vores vejledningsprocesser af såvel BA som KA studerende, idet vi overgår fra individuel vejledning til vejledning i klynger. Vi bruger forårssemesteret til at udvikle modeller for klyngevejledning, der kan fungere godt på sociologiuddannelserne, og det er hensigten at al vejledning fra efteråret 2017 finder sted i klynger. Udover at klyngevejledning øger de studerendes læringsudbytte ved man fra litteraturen derom, at det også bidrager positivt til, at flere studerende afleverer deres opgaver til første eksamensforsøg. Vi håber desuden også, at klyngevejledningen vil bidrage positivt til at skabe og opretholde sociale netværk blandt de studerende og til et godt studiemiljø. 15

16 Følgende initiativer er iværksat ift gennemførselstider: Obligatoriske elementer på KA uddannelen (52.5 ects) (start E15, fortløbende jf. studieordning) Projektdesign fag umiddelbart forud for specialeskrivning (start E15, fortløbende jf. studieordning) Støtteforløb i akademisk skriftlig engelsk på KA fagpakkefag (E16 og E17, herefter indlejring i alle tre fagpakkefag) Tilknytning til fast hold på BA uddannelsens første år (start E15, fortløbende) Klyngevejledning på både BA-opgaver og specialer (start E17, fortløbende) Dimissionsfest BA og KA, såfremt den studerende har afleveret til tiden (start 2017, årligt tilbagevendende begivenhed) Ledighed og arbejdsmarkedsparathed Vi har fokus på at øge undervisernes opmærksomhed på de uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans. Til dette har vi i 2016 haft et VIP-seminar med drøftelser af, hvordan vi bidrager til en større sammenhæng mellem undervisningen og arbejdsmarkedsorienteringen på uddannelserne. Til dette seminar deltog formanden for aftagerpanelet. Vi arbejder med udvikling af integration af arbejdsmarkedsrelevans på hvert eneste obligatorisk kursus udbudt på uddannelserne, fx ved besøg af sociologer ansat uden for universitetsområdet. Vi har desuden drøftet ledighedstal og dimittendernes kompetencer med aftagerpanelet på et møde i 2016 og desuden i forbindelse med udarbejdelse af kompetenceprofiler til de reviderede studieordninger i 2015/2016. Vi har gennem disse drøftelser fået indblik i, hvad aftagerne vurderer som væsentlige kompetencer fra vores dimittender, ligesom aftagerne har bidraget med ideer til initiativer vi kunne samarbejde om, fx en karrieredag. I forbindelse med udarbejdelsen af denne uddannelsesevaluering har vi desuden drøftet ledighed blandt vores dimittender på et VIP møde i februar I den forbindelse blev det blandt andet foreslået at arbejde mere systematisk med lister over aftagere, opbygge forskellige relationer mellem virksomheder og studerende/uddannelserne, udvikle på et endnu større udbytte af KA uddannelsens projektorienterede forløb samt at fokusere på at gøre de studerende til fuldtidsstuderende, hvilken kunne have en positiv afsmittende effekt på deres specialearbejder, herunder evt. samarbejder med tredjepart. Disse forslag er nogle vi i den kommende tid vil kigge nærmere på. På den reviderede BA studieordning har vi udviklet et nyt fag om case-analyse på hvilket, det er muligt at arbejde mere konkrete med virksomheders problemstillinger som cases og således stimulere et praksisorienteret perspektiv på faget. Det er hensigten med de strukturerede tematiske spor på KA uddannelsen, at disse kan skærpe kandidaternes sociologiske profil i forhold til arbejdsmarkedet. I revisionen af KA uddannelsen har vi desuden bibeholdt muligheden for at projektorienterede forløb, hvor de studerende kan komme ud i en virksomhed og varetage arbejdsopgaver, der gør brug af deres sociologiske kompetencer. Fra dimittendundersøgelsen ved vi, at netop disse forløb skaber netværk for de 16

17 studerende som de senere kan bruge ift. at komme i arbejde. Der er etableret et fortløbende tættere samarbejde med aftagerpanelet gennem udskiftning af medlemmer, gennemførsel af to årlige møder og løbende inddragelse i relevante spørgsmål. Senest har vi udviklet på en ide om skabelse af en karrieredag for de studerende i samarbejde med aftagerpanelet. Følgende initiativer er iværksat: Skærpede faglige profiler på overbygningen (start E15, fortløbende jf studieordning) Alumne jubilæums arrangement med kandidatstuderende (2017, foreløbigt en engangsbegivenhed) Projektorienterede forløb (mobilitetsvindue, løbende jf. studieordning) Internationalisering Instituttet har en ambition om at internationalisere sit virke, herunder at kunne rekruttere VIP internationalt. Af samme grund har vi ved de seneste revisioner indført i studieordningerne, at alle kursuselementer i princippet kan foregå på engelsk. I forbindelse med revision af studieordningerne har de studerende ønsket at dele af undervisningen skulle foregå på engelsk mhp at styrke deres sprogkundskaber. I øjeblikket gennemføres de obligatoriske KA fagpakkefag på engelsk, og vi påtænker, at udvalgte fag på BA niveau ligeledes skal gennemføres på engelsk. VIP/DVIP/STUD ratio Som de kvantitative data viser, har vi en høj fastlærerdækning af vores uddannelser. Dette etablerer en tæt forbindelse mellem undervisernes forskningsområder og undervisning, og sikrer derigennem, at uddannelserne er forskningsbaserede. Vi arbejder strategisk med udvikling af forskningsbaseret uddannelse ved, at instituttets tre forskergupper løbende inddrages tæt i udvikling af det undervisningsudbud, der knytter sig til de tre tematiserede spor på KA uddannelsen. STÅ/VIP årsværk er på 76,2 hvilket betyder, at vi uddanner 1.2 studenter årsværk mere pr VIP end standarden. Tallet vil falde de kommende år, blandt andet som konsekvens af dimensioneringen og ligeledes som konsekvens af ændringer i allokeringen af underviser ressourcer til fagene, herunder at vi på Almen Sociologi I og II på første år på BA har fået en lektor tilbage som fagansvarlig og underviser på fagene. Øvrige opfølgningspunkter fra tidligere uddannelsesredegørelser Pga. dimensioneringen bliver der stort set ikke længere optaget udefrakommende kandidatstuderende. Udefrakommende KA studerende er derfor et minimalt problem i forhold til 17

18 frafald og social integration/studiemiljø på uddannelsen. Det er endnu for tidligt at sige noget om forholdet mellem dimensioneringen af optaget på KA en og frafaldet. Hertil skal det bemærkes, at vi ikke er sikre på, hvorvidt der overhovedet er en sammenhæng mellem dimensionering og frafald. Vi har gennemført studieintroduktionsforløb på KA de seneste år. Vi har ikke indtryk af, at disse forløb har indvirkning på frafaldsproblematikken. Der er ganske få studerende, der vælger at deltage i dem. De nye obligatoriske elementer på den reviderede KA uddannelse bidrager til at skabe socialt tilhørsforhold for nye KA studerende idet, 1. semester af uddannelsen begynder med det obligatoriske fagpakkefag på 15 ECTS, som studerende således er forpligtet til at følge. Tilbagemeldingerne fra de studerende er, at de strukturelle ændringer på kandidatstudieordningen har bidraget positivt til trivslen. Dimensioneringen bevirker, at de studerende fortsætter på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af at have opnået deres BA-grad. Dette kombineret med, at de studerende begynder KA uddannelsen med et af de obligatoriske fagpakkefag, betyder, at de fra begyndelsen af uddannelsen kommer i klynger med studerende de allerede kender og deler faglige interesser med. Ligeledes synes den ny eksamensform porteføljeeksamen at have en positiv social effekt. De studerende, der skriver porteføljeopgaver i gruppe oplever, at der ikke blot i forbindelse med eksamensperioden til sidst er en social effekt af samarbejdet med andre studerende, men at dette i form af porteføljearbejdet spreder sig ud over hele semestret. Endelig melder de studerende også tilbage, at i de fag, der har porteføljeopgave som eksamensform, skaber fagene mere socialt indhold for de studerende, idet porteføljeopgaverne muliggør mere samarbejde og diskussion af de studerendes opgaver i undervisningen. Idet vi ikke længere har et nævneværdigt antal af udefrakommende studerende, der bliver optaget på KA uddannelsen er spørgsmålet om integration af disse uaktuelt. Kompetencematrice I forbindelse med udarbejdelsen af denne uddannelsesevaluering er vi blevet opmærksomme på, at vi kun vanskeligt opfylder kompetenceprofilen angående tværfaglige kompetencer på vores BA-uddannelse. Hvorvidt dette indebærer, at vi skal revidere kompetenceprofilen eller arbejde mere eksplicit med tværfaglighed på BA uddannelsen, hører vi gerne evalueringspanelets vurderinger af. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at hvad angår de studerendes tilegnelse af metodiske kompetencer i KA kompetence profilen, hviler disse i nogen udstrækning på de valgfag, som de studerende vælger på overbygningen. Der er et krav i studieordningen om, at mindst 15 valgfrie ects skal vælges blandt metodefag. 18

19 Status for opfølgningsplaner Status for opfølgningsplaner for den seneste uddannelsesevaluering etc. Der har ikke været konstateret kritiske forhold i forbindelse med de tidligere års uddannelsesredegørelser, som har krævet udarbejdelse af konkrete handleplaner. Vi er dog opmærksomme på, at uddannelserne på parametrene frafald, gennemførselstider og ledighed kræver initiativer. En række af de udviklinger vi har gjort på både bachelor- og kandidatuddannelsen har til hensigt at indvirke positivt på disse tre parametre, fx forventer vi at de obligatoriske fagelementer på kandidatuddannelsen medvirker til, at de kandidatstuderende gennemfører uddannelsen på normeret tid og ligeledes sikrer at færre studerende falder fra. Vi forventer også, at de strukturerede kandidatforløb skaber en tydeligere faglig profil og dermed styrker dimittenderne i at få job. Da implementeringen af vore nye studieordninger stadig er nye, er det endnu for tidligt at se konkrete effekter af de indførte udviklinger. Tidligst i slutningen af 2017 vil vi have de første tal på de kandidater, der har fulgt den reviderede kandidatstudieordning og ikke før slutningen af 2019 vil vi have nøgletal på de bachelorstuderende, der har fulgt den reviderede BAstudieordning. Hvad angår kandidaternes gennemførselstider vil tallene i slutningen af 2017 først og fremmest afspejle studerende på gammel studieordning, mens vi først vil få et realistisk billede af de studerendes gennemførselstid på ny studieordning i slutningen af Plan for reduktion af frafaldet udarbejdes som tidligere anført, når vi forhåbentlig kender mere til årsagerne til frafaldet pba. fakultetets frafaldsundersøgelse. Iøvrigt Vi ser meget frem til at drøfte uddannelserne med evalueringspanelet den 6. April Udover de spørgsmål og emner evalueringspanelet måtte ønske at diskutere med os, har vi særligt brug for evalueringspanelets input til vores videre arbejde med især gennemførselstider på KAuddannelsen samt udvikling af kandidaternes arbejdsmarkedsparathed. Vi håber meget på mulighed for at drøfte følgende: - Hvilke muligheder og begrænsninger ser evalueringspanelet i forslaget om mere struktur på KA-uddannelsen som middel til bedre gennemførselstider? - Hvordan arbejder vi systematisk med kandidaternes beskæftigelse, især hvordan vi forbereder dem på overgangen til arbejdsmarkedet? Udkast til uddannelsesevalueringen har været drøftet med VIP-gruppen på møde i februar 2017, ligesom den har været drøftet i Studienævnet, også i februar

20 Charlotte Baarts Visioner og fremtidsperspektiver Visioner og fremtidsperspektiver for uddannelsen, herunder opfølgningsplan Det eksterne panelet finder, at opbygning og indhold af både bachelor- og kandidatuddannelsen i sociologi udviser stor sammenhæng, hensigtsmæssig progression og høj kvalitet. Særligt med implementering af reformer på både BA og KA er uddannelsen blevet mere fokuseret på progression og sammenhæng, således at der opnås en fornuftig bevægelse fra bredde på BA til fordybelse på KA. Det eksterne panel anfører tillige, at kvaliteten af uddannelsen er centreret omkring et fornuftigt og velafbalanceret udvalg af teoretiske og metodiske kompetencer. Metodefag og teoretiske fag afsluttes typisk i fælles integrerede eksamener, hvilket betyder, at de studerende får trænet deres evne til at kombinere teoretiske begreber og forklaringsmodeller med metoder til dataindsamling og -analyse og dermed opnår stærke analytiske kompetencer. Desuden er et væsentligt fortrin uddannelsernes stærke forskningsbasering og den fine sammenhæng mellem forskernes specialiseringer og de fagpakker, de studerende skal vælge mellem på overbygningen. På baggrund af det eksterne panels anbefalinger samt drøftelser i Studienævnet og med VIPgruppen om initiativer ift frafald, gennemførselstider og ledeighed er det følgende en handleplan for kommende initiativer overfor uddannelsernes særlige udfordringer. Nogle af initiativerne er vi allerede i gang med mens andre skal igangsættes, og andre igen først skal drøftes i de lokale organer. Det skal bemærkes, at vi betragter indsatsen overfor frafald, gennemførselstider og ledighed som influende på hinanden, skønt initiativerne nedefor er opdelt i de tre udfordringer. Det skal desuden også bemærkes, at Sociologisk Institut ansætter en studie- og karrierevejleder 20

21 fra 1. August 2017 med det formål at have en fuldtidsansat til at kunne arbejdet målrettet med initiativer, der påvirker frafald, gennemførselstider og ledighed. Frafald Fokusområder: - præ-optagelse så færre vælger sociologi fordi de tror det er psykolog - Tydeliggøre formål med og relevans af indføring i sociologisk teori allerede på første år, herunder gøre teori mere tilgængelig og have fokus på anvendelse af teori - stærkere social tilknytning til studiet og medstuderende - Styrke etablering af og arbejde i/med studie- og læsegrupper - KA intro Initiativer: - videoklip om hvad sociologi er (igangværende) - videoklip med rollemodeller (jobprofiler) (igangværende) - gentænkning af teori undervisning på første år (igangværende) - etablering af gennemgående læsegrupper allerede på RUS-forløb (igangværende) - metakommunikation om sociologiens formål i undervisning, herunder tydeliggørelse i fagbeskrivelsernes formal (igangværende) - Studenter bogudgivelse om sociologiske studenterprojekter, målgruppe gymnasieelever (igangværende) - Udarbejdelse af Best Practice for læsegrupper ( igangværende E17) - Indførelse af studiestartsprøve fra E18 (igangværende test E17) - KA intro gøres obligatorisk og knyttes fagligt tæt til de obligatoriske 1. semesters fag på KA en. (E18 og fremadrettet) - Etablering af studiepraktik (E18 og fremadrettet) Gennemførselstider Fokusområder: - Studieplaner for studerende - Øge studerendes studieaktivitet 21

22 Initiativer: - Studerende udarbejder selvstændige studieplaner for KA forløb på KA intro (E17 og fremadrettet) - Implementering af klyngevejledning på BA og specialer (E17 og fremadrettet) - Dimittend ceremoni med specialepris (E17 fremadrettet) - Udvikling af og gennemførsel af studieforløbsmøde (til diskussion) - Evt mentorordninger (til diskussion) - Evt flere obligatoriske fag på KA (til diskussion) - Evt flere integrerede eksaminer på KA (til diskussion) Dimittendledighed Fokusområder: - bygges bedre bro mellem uddannelse og arbejdsmarked - jobparathed - øge sense of purpose: finde retning og mening på studiet og videre ud på arbejdsmarkedet - faglighedens formål og rolle; hvad kan man blive som sociolog, hvilken forskel gør en sociolog Initiativer: - praktikere inddrages som rollemodeller i undervisningen (igangværende og løbende) - Mulighed for projektorienteret forløb på BA (F18 og fremadrettet) - case-baseret undervisning, evt i samarbejde med virksomheder (under udvikling, bla på ny BA studieordning) - Udvikling af eksamensform med særligt fokus på arbejdsmarkedsbehov (til diskussion E17) - Gennemførsel af årlig karrieredag (til diskussion) Eksterne eksperter Inddragelse af eksterne eksperter 22

23 Uddannelsesevalueringen har været drøftet i forbindelse med møde i aftagerpanelet, og aftagerpanelet har desuden løbende deltaget i drøftelser af særligt jobparathed og dimmitendledighed. I forbindelse med selv uddannelsesevalueringen har sociologiuddannelserne haft besøg af et eksternt panel med forskellige uddannelsesfaglige repræsentanter. Panelets rapport vedlægges som bilag. Studienævn Inddragelse af studienævnet Uddannelsesevalueringen har været fast punkt på Studienævnets dagsorden i forårssemesteret Konkrete udkast til uddannelsesevalueringen har været drøftet på Studienævnsmøde i februar 2017, ligesom denne endelige udgave af evaluering har været drøftet på Studienævnsmødet i juni Charlotte Baarts Juni

24 Sociokulturel differentiering Kultur, livsstil, hverdagsliv Videregående kvantitative metoder Videregående kvalitative metoder Velfærd, ulighed, mobilitet Grundlæggende statistik Videnskab og Samfund Almen sociologi II Elementære samfundsvidenskabelige metoder II Elementære samfundsvidenskabelige metoder I Det danske samfund Almen sociologi I Bilag 1: Kompetencematricer Bacheloruddannelsen i sociologi Kvalifikations-ramme Kompetence-profil De konstituerede studieaktiviteternes målbeskrivelser, semester Viden Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og Redegøre for sociologien som videnskabelig disciplin, fagets videnskabsteoretiske forankring og udvikling i relation til det omgivende samfund. referere de teoretiske hovedtraditioner indenfor sociologien. reflektere over disse traditioners centrale problemstillinger knyttet eksempelvis til klasse, stat, religion, arbejdsdeling, magt, modernitet, social handlen, interaktion, symboler og X X X X X X X X X X X X X X 24

25 praksis Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller identitet. Forstå det danske samfunds grundlæggende strukturer, institutioner og virkemåder. anvende et bredt spektrum af samfundsvidenskabelige metoder, herunder at o Anvende et bredt spektrum af kvalitative metoder samt analysere det herved fremkomne datamateriale med afsæt i såvel teoretiske tilgange som metodiske overvejelser og erfaringer o Anvende kvantitative metoder til at indsamle og analysere survey/enquetedata og registerdata og gennemføre elementære og videregående statistiske analyser forankret i brugen af software til statistisk databehandling. anvende både kvalitative og kvantitative metoder i praksis. identificere, formulere og belyse sociologiske problemstillinger. beherske samspillet mellem teori og empiri i sociologisk forskning. X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 25

26 Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister formidle sociologi i skrift og tale X X X Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne Vurdere styrker og svagheder ved sociologiske undersøgelser omhandlende forhold i det danske og andre samfund. Dette drejer sig om udvalgte samfundsmæssige institutioners virkemåde, befolkningens levekår, staten, arbejdsmarkedet, hverdagslivet, social ulighed og marginalisering samt kulturelle fænomener såsom livsstil, subkulturer og minoriteter. udforme en problemstilling, tilrettelægge undersøgelsesdesign, forestå dataindsamling og strukturering samt analysere det fremkomne empiriske materiale. arbejde udtalt selvstændigt udstyret med en alsidig metodebeherskelse og teoretisk spændvidde stillet overfor et bredt spektrum af sociologiske problemstillinger indgå i såvel monofaglige som tværfaglige samarbejder og bidrage med X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 26