Bilag til Skolestyrelsesvedtægt

Transkript

1 BUU , Punkt 159 bilag 2 Udkast efter høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt Børne- og Kulturforvaltningen 2010 J. nr K04 Sag: 2010/06282

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Skolestrukturen 5 Skoler 5 De enkelte skolers kapacitet 5 Optagelse af elever 6 Skolefritidsordning 7 Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordningen 7 Helhed og sammenhæng i børns liv 8 Børnehaveklassen formål og indhold 8 Specialundervisning og specialpædagogisk bistand 9 Undervisning i fritiden 11 Skoledistrikter 11 Vejfortegnelse fordelt på skoledistrikter 11 Undervisning af tosprogede elever 21 Rammer for lokale beslutninger 21 Bevilling, kompetence og ansvar 21 Forskudte valg til Skolebestyrelserne 22 Kulturcenteraktiviteter 22 Vederlag til skolebestyrelsesmedlemmer 23 Voksnes deltagelse i folkeskolens undervisning på klassetrin 23 Økonomi 23 Andre forhold 24 Afsluttende prøver 24 Befordring 24 Danskundervisning af tosprogede førskoleelever 25 Elevplaner 25 Ferie- og fridagsplan 26 Hjemmeundervisning 26 Indskrivning i skole og SFO og dannelse af klasser/sfo-grupper 26 Elever, som bor indenfor skoledistriktet i Kommune 26 Elever, som bor udenfor skoledistriktet i Kommune eller udenfor kommunen 28 Klasser 29 Særligt om optagelse af elever i skolen, herunder især ved skoleskift 29 Udsat skolestart 30 Konfirmationsforberedelse 30 Lektiecafé i skolen 31 J. nr K04 2

3 Lejrskole og SFO koloni 31 Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser 31 SFO Koloniophold 31 Lærerstuderendes overtagelse af undervisningen 32 Læseplaner 32 SSP-læseplan 33 Mistanker om seksuelle krænkelser af børn og unge 33 Lov om social service, Specialistgruppen 33 Mistanke mod en ansat i Kommune 34 Mistanke mod en ansat eller frivillig i en forening 34 Mistanke mod en person i barnets familie eller andre 34 Net-etik 34 Vejledning til skolens arbejde med net-etik 35 Private penge 35 Skolebiblioteksordning 36 Skolebiblioteket skolens pædagogiske servicecenter 36 Pædagogisk Central 36 Skolekontrakter 37 Målet med kontraktstyring 37 Kontraktstyring i relation til kommunens målhieraki 37 Kontraktens parter og indhold 37 Afrapportering 38 Udviklingsplan som lokalt supplement til kontrakten 38 Årets udviklingsplan for den enkelte skole 39 Skolepolitik i Kommune 40 Læseindsats 40 Plan for øget inklusion i folkeskolen 40 IT-plan Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen 41 Sponsorstøtte 42 Sundhed 42 Supplerende undervisning 43 Sygeundervisning 43 Trin- og slutmål for elevernes almene, sociale og personlige kompetencer 43 Vejledning om uddannelse og erhverv 44 Vejledning om uddannelse og erhverv 44 Uddannelsesvejledning i grundskolen 44 Uddannelsesvejledning til unge efter grundskolen 44 Venskabsbyer 45 J. nr K04 3

4 Indledning Bilaget til styrelsesvedtægten indeholder en fortegnelse over alle de områder, som byrådet har taget stilling til i relation til det kommunale folkeskolevæsen som helhed og skolebestyrelserne (jf. Folkeskolelovens 40, stk. 2) og giver dermed en orientering om alle væsentlige beslutninger vedrørende ordningen for kommunens skoler. Bilaget indeholder oplysninger om skolestrukturen, undervisningens ordning, og andre væsentlige forhold der ikke er henlagt til de enkelte skoler. J. nr K04 4

5 Skolestrukturen Skoler Kommune har tolvtretten folkeskoler, to specialskoler, en observationsskole og en ungdomsskole. Den ene folkeskole rummer alene 10. klassetrin, med hele kommunen som skoledistrikt. De øvrige folkeskoler omfatter børnehaveklasse 9. klassetrin, og de har hver deres skoledistrikt. De to specialskoler dækker hele kommunen. Lundevang Skole giver undervisning til elever fra 14. til og med 8. klasse med behov for særlig tilrettelagt undervisning og en heldagsgruppe hvis elevers udvikling fordrer særlig hensyntagen. Bakkeskolen er et heldagstilbud med undervisnings- og fritidstilbud til elever med autisme. Ungdomsskolen tilbyder fritidsundervisning til alle kommunens årige. Endvidere er Ungdomsskolen specialskole for elever fra klasse med hovedsalig generelle indlæringsvanskeligheder udsluset fra specialskolen. Herudover er skolen bl.a. indrettet med et tilbud om heltidsundervisning og undervisning af flygtninge og indvandrere. Observationsskolen, Bøgestrøm Skole, er en specialkostskole, der er beliggende på Jungshoved nær Præstø på Sydsjælland. Der er plads til 24 elever. Kommune stiller pladser til rådighed for børn fra andre kommuner. Alle skoler samarbejder med Kommunes Ungdomsskole, jf. folkeskolelovens regler herom. 10. Klasse-Centret samarbejder herudover blandt andet med en række uddannelsesinstitutioner og Idrætsparker i forbindelse med temalinjeundervisningen. De enkelte skolers kapacitet Byrådet har fastsat den maksimale kapacitet for folkeskolerne i Kommune ved et maksimalt antal klasser på den enkelte skole. Skole Antal hele spor Maks. antal klasser Maks. antal klasselokaler/sfogrupperum Maks. antal elever pr. klasse fra skolens distrikt Maks. optagelse af elever udenfor skolens distrikt 3 37* Buddinge / /102*** Enghavegård /9** /89*** /113*** Marielyst / Mørkhøj / / Søborg / o 29/ / Klasse- Center 250 elever 10/0 26 J. nr K04 5

6 * Antallet af klasser på Skole tilpasses til kapaciteten på den ny skole i ** Udbygningsprojekt igangsat til fuldt 3-sporet skole ***Ved en gennemgang af skolerne, som ikke var afsluttet ved høringsmaterialets udsendelse, konstateredes nævnte maks. Antal lokaler o For at Skole kan rumme 3 fulde spor skal skolen tilføres et lokale. Dette kan på sigt etableres, idet fagene sløjd og håndarbejde forventes sammensmeltet til et fag: materielt design. Folkeskolerne i Kommune er som udgangspunkt enten 2-sporede eller 3-sporede. Der kan derudover oprettes ekstra klasser ved indskrivningen, såfremt skolens fysiske kapacitet (antal klasselokaler og SFO-grupperum) tillader det. Ved oprettelse af ekstra klasser skal skolen i samarbejde med forvaltningen vurdere, om der også fremadrettet vil være plads til distriktets børn i henhold til den årligt udarbejdede elev- og klassetalsprognose. Børne- og Kulturforvaltningen kan efter dialog med den enkelte skoles leder træffe beslutning om at udvide antallet af klasser. Optagelse af elever Enhver skole skal optage alle elever, som bor eller opholder sig i skolens distrikt, i henhold til folkeskolelovens regler herom. Dette gælder såvel ved indskrivning af elever til børnehaveklasse som senere i skoleforløbet. Den maksimale klassekvotient ved indskrivningen er 28 elever. Et barn, som bliver indskrevet i skolen (børnehaveklasse - 3. klasse), har altid ret til en SFO-plads ved samme skole. Enhver skole skal optage elever fra andre skoledistrikter i kommunen og udenfor kommunen, såfremt elevtallet i klasserne på den pågældende årgang ikke overstiger 26 elever efter indskrivning af børn uden for skoledistriktet. Elever fra andre distrikter kan medvirke til, at der oprettes ekstra klasser inden for skolens fastsatte kapacitet. Beslutningen om udvidelse af antallet af klasser træffes af Børne- og Kulturforvaltningen efter dialog med skolens leder. Hvis der som følge af optagelse af elever fra andre distrikter bliver behov for at oprette en ekstra klasse på skolen inden for den fysiske kapacitet, men ud over skolens antal hele spor, skal forvaltningen forinden vurdere, om der også fremadrettet vil være plads til distriktets børn. Såfremt en ekstra klasse oprettes, kan der, hvis det skønnes nødvendigt, forelægges sag for Børne- og Undervisningsudvalget om fravigelse af søskendegarantien for yngre søskende til de børn, der indskrives på skolen fra andre distrikter i det pågældende år. Børne- og Kulturforvaltningen orienterer forældre, som vil blive berørt af ændringer m.h.t. søskendegarantien, så de kan vurdere, om de vil fastholde deres ønske til skoleindskrivningen. Der kan ske midlertidige justeringer af distrikterne efter at indskrivningen er afsluttet, hvis en skole ikke kan rumme samtlige de børn, der har krav på optagelse på skolen. Dette vil fremgå af materialet, som udarbejdes i forbindelse med indskrivningen til børnehaveklassen. Enhver skole skal også optage elever, som ikke bor i kommunen, såfremt elevtallet i klasserne ikke overstiger 26 i hver klasse. Ved ønske om optagelse i en klasse efter børnehaveklassen skal elever, som ikke bor i skolens distrikt, optages, såfremt gennemsnittet af elever pr. klasse ikke overstiger 26. For 10. Klasse-Centrets vedkommende er hele kommunen at regne for skolens distrikt. Alle elever, der ønsker det og bor i kommunen optages. Med hensyn til elever fra andre kommuner skal de optages, indtil den fastsatte maksimale kapacitet med forret for elever boende i J. nr K04 6

7 Kommune. Ved optagelse af elever tages der udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan. Endvidere skal der ved optagelsen af elever fra andre kommuner tages hensyn til den enkelte elevs uddannelsesplan, idet denne skal passe til de temalinjer, som skolen tilbyder. Elever fra andre kommuner må således vælge inden for det tilbud, der årligt fastsættes af skolen, på baggrund af ønsker fra elever i Kommune. Se også afsnit om Indskrivning i skole og SFO og dannelse af klasser/sfo grupper side 26. Skolefritidsordning Skolefritidsordning (SFO) i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4 er oprettet ved alle folkeskoler bortset fra 10. Klasse-Centret. Byrådet har besluttet, at alle børn, der indskrives til start i folkeskolen i børnehaveklasse eller 1. klasse, er sikret en plads i SFO (pladsgaranti). En SFO kan kun optage elever, der er indskrevet i den skole, som SFO en er en del af. SFO er et pædagogisk tilbud for skolens elever i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse. Automatisk udmelding finder sted når barnet går i 3. klasse (udskrivning senest 31.5.), når barnet skifter til anden folkeskole i kommunen, eller når barnet flytter til en anden kommune eller skoleform. Skolefritidsordningen fører kontrol med børnenes fremmøde. Skolefritidsordningerne er en integreret del af skolen. Skolefritidsordningen organiserer sin hverdag i samarbejde med skolens ledelse. Skolefritidsordningen modtager folkeskolens nye børn den Åbningstiden fremgår af det årlige budget. Lukkedage, se afsnit om ferie- og fridagsplan, side 25. Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordningen Byrådet har med baggrund i Lov nr. 82 af 20. maj 2008 fastlagt mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger, som skal give borgerne mulighed for at få indblik i kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til Skolefritidsordningen. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i tager udgangspunkt i dagligdagen i SFO ud fra følgende spørgsmål: Hvordan arbejder vi med børnene? Hvad har betydning i vores arbejde? Hvilke drømme og visioner har vi for den gode SFO? SFO i er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder omkring børnene gennem hele indskolingsforløbet. Samarbejdet tager udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og særlige kompetenceområder, der knytter sig hertil, så der sikres et helhedsorienteret syn på barnet. Skolen er én enhed bestående af en undervisnings- og en fritidsdel. Mål- og indholdsbeskrivelserne er et udtryk for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske faglighed, der gør sig gældende i SFO. J. nr K04 7

8 Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO tager sit afsæt i de grundlæggende værdier om helhedstænkning, anerkendende tilgang, nærvær og engagement. Helhed og sammenhæng i børns liv Et centralt område i kommunes politikker på børneområdet er at sikre helhed og sammenhæng i børnenes hverdag i daginstitution, SFO, skole og klub og i overgangen mellem disse. Fælles børn fælles ansvar vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget november 2006, beskriver de fire dimensioner i en skole med helhed og sammenhæng. Helhed i overgangen mellem daginstitution og SFO/skole Helhed i dagligdagen mellem skole og SFO. Helhed i indskolingen det langsigtede perspektiv Helhed i overgangen mellem skole/sfo og fritidsklub. Hver skole udarbejder en handlingsplan der sikrer, at skolen målrettet arbejder for at skabe helhed og kontinuitet i børnenes overgange. Med afsæt i de fælles kommunale rammer for helhed og sammenhæng skal skolen udarbejde en handlingsplan der afspejler skolens egen kultur for helhed og kontinuitet. Handlingsplanen skal ligge på skolens hjemmeside. Børnehaveklassen formål og indhold Børnehaveklassen er nu det første år i folkeskolens 10-årige undervisningsforløb, idet undervisningspligten indtræder i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Faghæfte 23 (Fælles mål 2009) for børnehaveklassen indeholder formål, indholdsområder og trinmål, samt undervisningsvejledning for børnehaveklassen. Følgende er centrale områder: Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer, og herved bidrage til, at børnene forberedes på den videre skolegang. Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større fællesskab. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende områder: Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige fænomener Det praktisk-musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Indenfor hvert område er der beskrivelser af undervisningens indhold og de læringsmål undervisningen skal lede frem mod. J. nr K04 8

9 I bekendtgørelsen om undervisningen i børnehaveklassen er tilføjet krav om gennemførelse af obligatorisk sprogvurdering som led i undervisningen i starten af børnehaveklassen. Det fremgår, at resultater af sprogvurderingen indgår i børnehaveklassens elevplaner. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) giver råd og vejledning, om hvilke muligheder der er for at hjælpe børn og unge, der har vanskeligheder. Børn og unge, forældre, lærere og pædagoger i Kommune kan henvende sig, hvis der er behov for råd og vejledning. PPR medvirker til at tilbyde børn og unge de bedst mulige forhold for at støtte deres udvikling. PPR kan hjælpe børn og unge, når der er: Problemer med barnets generelle udvikling Særlige behov, som omgivelserne skal imødekomme Læringsmæssige og intellektuelle vanskeligheder Social-emotionelle vanskeligheder Adfærdsmæssige problemer Handicap Sorg eller krise Tale- høre- sprogvanskeligheder. Foregår i samarbejde med tale- og hørelærer Motoriske vanskeligheder. Foregår i samarbejde med fysioterapeut Hvis der er en antagelse om, at en elev har et særligt undervisningsbehov, som ikke kan varetages gennem klassens almindelige undervisning, kan eleven blive indstillet til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Det er skolelederen, der fortager indstillingen, men forældre har også mulighed for at anmode om, at der bliver fortaget en pædagogisk-psykologisk vurdering. Vurderingen bliver fortaget af PPR på baggrund af specialpædagogiske observationer, pædagogiske prøver, psykologiske undersøgelser og undersøgelser i forhold til familiesituationen, med henblik på at afdække eventuelle problemer. Ud fra en helhedsvurdering vil der så blive udarbejdet en plan for, hvilken støtte det pågældende barn har brug for. Er der behov for en særlig indsats, som ikke kan løftes af skolen selv, kan barnet visiteres til et tilbud, der kan tage hånd om de specifikke vanskeligheder barnet har. Visitationen bliver fortaget af kommunens fælles visitationskontor. Det er alene en samlet vurdering af elevens funktionsniveau og udbytte af undervisningen, der skal ligge til grund for tildelingen af støtte eller et særligt tilbud. J. nr K04 9

10 Overordnet har kommune valgt at opdele specialundervisningen og den specialpædagogisk bistand i tre indsatser: 1. Den forebyggende indsats, der ydes i forhold til børn og unge, der er sårbare eller i vanskeligheder i en afgrænset periode. 2. Den foregribende indsats, der ydes i forhold til børn og unge, der har vanskeligheder, som begrænser deres udvikling i en afgrænset eller permanent periode. 3. Den Indgribende indsats, der ydes til børn og unge, der har svære langvarige eller permanente vanskeligheder. kommune har flere tilbud til børn, hvis faglige og/eller sociale vanskeligheder ikke kan tilgodeses i deres almindelige klasse eller skole. Som en del af den foregribende og indgribende indsats kan blandt andet nævnes: Gruppeordningen Marielyst Skole Er et vidtgående specialundervisningstilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF). ADHD-gruppeordningen på Skole Er et tilbud til elever, der er normalt begavet, men har diagnosen ADHD. Lundevang Skole Rummer elever med behov for særligt tilrettelagt undervisning. Skolen tilbyder individuel undervisning på gruppeplan, tilpasset elevens forudsætninger. Ungdomsskolens heltidsundervisning specialgrupperne Et alternativ til folkeskolens klasse. Eleverne er opdelt i henholdsvis elever med socio-emotionelle vanskeligheder, elever med dansk som andetsprog og elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Bakkeskolen Et helhedsstilbud for elever med autisme. Bøgestrøn Skole En skole der rummer de 6-12 årige børn med faglige, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Det er vanskeligheder, der er af en sådan karakter, at de ikke kan støttes tilstrækkeligt gennem skolernes egne tilbud, men omvendt ikke er så store, at længerevarende placering udenfor hjemmet på skole- eller behandlingshjem er aktuelt. Kommunes Læseskole for Ordblinde, Enghavegård Skole Læseskolen er beliggende på Enghavegård Skole og er rettet mod normaltbegavede børn med massive specifikke læsevanskeligheder. Indskolingsobservationsklasser på Enghavegård Skole Er rettet mod børn, hvor det inden skolestart kan forudses, at de ikke vil kunne fungere i en normal skoleklasse. Der vil ofte være en mistanke om en neurologisk baggrund. Gruppeordningen Kaninbjerget på Skole Et tilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. En del af børnene har desuden udviklingsforstyrrelser i middel til svær grad. Taleklasse på Skole J. nr K04 10

11 Omfatter børn i indskolingen, som har så alvorlige sprog-/talevanskeligheder, at det vurderes, at barnet ikke kan blive tilgodeset/begå sig i en almindelig klasse. Undervisning i fritiden Byrådet har ikke truffet beslutning om, at folkeskolen skal indeholde et tilbud til børnene om undervisning i deres fritid. Skoledistrikter 10. Klasse-Centret, som alene rummer 10. klassetrin, har hele kommunen som skoledistrikt. De øvrige tolv folkeskoler har hver deres distrikt. De efterfølgende sider indeholder en komplet vejfortegnelse fordelt på skoledistrikter: Vejfortegnelsen opdateres efter høringsperioden Vejfortegnelse fordelt på skoledistrikter Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt A Abelsvej Ahornkrogen Aldershvilevej 1-53 Aldershvilevej Aldershvilevej 2-52 Aldershvilevej Alsikemarken Amundsensvej Andersen Nexø Vej Marielyst Anlægsvej Buddinge Aprilvej Mørkhøj Arveprins Knuds Vej Aslaksvej Søndergård Augustvej Enghavegård Augustvej Mørkhøj Augustvej Enghavegård Augustvej Mørkhøj B Bag Fortet dal Hovedgade 1-75 Søndergård Hovedgade Hovedgade 2-68 Søndergård Hovedgade Møllevej Torv vej vej vej Bakkedraget Bakkesvinget Batterivej J. nr K04 11

12 Bindeledet Birgitsvej Birkevænget Blomstermarken Bondehavevej 1-93 Bondehavevej 95-ud Bondehavevej Bondehavevej 104-ud Bondemarken Borremosen Borreparken Branddamsvej Breumvej Mørkhøj Brøndkarsevej Brudelysvej Søndergård Buddinge Hovedgade Buddinge Hovedgade Buddinge Hovedgade Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Buddinge Hovedgade Buddingevej Buddingevej Buddinge Buddingevej Buddingevej 272-ud Buegården Bygmarken Bykrogen Enghavegård Byværnsvej Bæverstien C Carl Blochs Allé Søborg Carl Møllers Allé Buddinge Christianehøj Buddinge Christianehøj 133-ud Søborg Christianehøj Buddinge Christianehøj 152-ud Søborg Christoffers Allé Christoffers Allé 123-ud Christoffers Allé Christoffers Allé 142-ud Christoffers Boecks Allé Marielyst Columbusvej D Dalen Daltoftevej Debelvej Mørkhøj Dickens Allé Søborg Digtergangen Buddinge Durup Allé Mørkhøj Dynamovej Enghavegård Dådyrvej E Einersvej Ejsingvej Mørkhøj Elledalen Ellehjørnet Ellestien Elletoften J. nr K04 12

13 Elmevænget Engkrogen Ericaparken Buddinge Ericastien ulige Buddinge Ericavej Buddinge Erik Bøghs Allé Søborg Erik Glippings Allé Erlingsvej Esberns Allé Espegårdsvej Espevangen F Forsvarsvej Fort Allé 1-13 Fortgrunden 4-28 Fortstien Frederiksborgvej 1-3 Fremtidsvej Buddinge Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Frithjofsvej Frodesvej 1-59 Frodesvej 2-34 Søndergård Frødings Allé 1-37 Søborg Frødings Allé Marielyst Frødings Allé 2-36 Søborg Frødings Allé Marielyst Frøstjernevej G Gammelmosevej Gammelmosevej Gammelmosevej Gammelmosevej Gedvad Generatorvej Enghavegård Genvej Søborg Møllevej 1-35 Enghavegård Møllevej Møllevej Møllevej Møllevej 2-6 Enghavegård Møllevej 8-34 Møllevej Møllevej vej vej Søborg vej Marielyst vej Godtgemt Gorkis Allé ulige Buddinge Gorkis Allé lige Søborg Grandalen Granvej Grusgraven Søndergård Grushøj Søndergård Grænsevej Græsmarken Grævlingestien Gråpilevej J. nr K04 13

14 Grønnemose Allé Grønnemose Allé Grønnemosen Gunnarsvej Søndergård Gustav Esmanns Allé Buddinge Gustav Wieds Vej Marielyst Gyden Enghavegård Gyngemose Parkvej Enghavegård Gyngemosevej H Hagavej Buddinge Hakonsvej 1-47 Hakonsvej 2-46 Hakonsvej Halbjørnsvej Hanehøj Hannedal Buddinge Haralds Hejns Allé Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Haraldslundsvej Haremosen Harestien Haspegårdsvej Haspekrogen Havevej Hedevænget Hegnskrogen Helleskrænten Helmsvej Hermelinvænget Hesteskoen Hjaltesvej Søndergård Hjortestien Enghavegård Hjortevænget Holmevej Hugingsvej Søndergård Huldbergs Allé Hvedemarken 1-19 Marielyst Torv Højgårds Allé Højgårdsvænge Højmarksvej Højtoftevej Højvangen Hørmarken I Ibsvej Søndergård Ilbjerg Allé 1-53 Mørkhøj Ilbjerg Allé Enghavegård Ilbjerg Allé 2-66 Mørkhøj Ilbjerg Allé Enghavegård Indmarken Isbanevej J Jacob Bulls Allé Marielyst J. nr K04 14

15 Jægergangen Jebjerg Allé Mørkhøj Jonas Liesvej Søborg Jordbærvænget Josteinsvej Julivej Enghavegård Juni Allé Mørkhøj K Kagsåbrinken Kagsåkollegiet Kagsåvej Kålmarken Kanonvej Karabinvej Kåresvej Søndergård Karl Gjellerups Allé Buddinge Kellersvej Ketilsvej Søndergård Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Kiærs Allé Kidhøj Søndergård Kildebakkegårds Allé Søborg Kildebakkegårds Allé Søborg Kildebakkegårds Allé Buddinge Kildebakken Buddinge Kildekrogen Søborg Kildemosen Kirstens Allé Kiplings Allé Søborg Klausdalsbrovej Klausdalsbrovej Klausdalsbrovej Klausdalsbrovej Klintemarken Klirevænget Knuds Allé Kokhøj Kong Hans Allé Kongshvilebakken Kongshvilevej Kontorvej Buddinge Kornmarken Kostskolevej Krakasvej Kramsvad Krejbjergvej Mørkhøj Krinkelvej Krogmosevej Krogshøjvej 1-25 Krogshøjvej Søndergård Krogshøjvej Krogshøjvej 2-30 Krogshøjvej Søndergård Krogshøjvej Kronhjortvej Kurvej Kvikmarken L J. nr K04 15

16 Landerslevvej Langemarksvej Langemosevej Lauggårds Allé Lauggårds Vænge Laurentsvej Søndergård Lavetten Lavtoftevej Lerhøj Søndergård Lillegårds Allé Mørkhøj Lillemosevej Louisehøj Lupinmarken Lykkesborg Allé Søborg Lyngen Lyngparken Løvfrøvej M Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Magle Torv Magledalen Maglegårds Allé 1-43 Søborg Maglegårds Allé Maglegårds Allé 2-44 Søborg Maglegårds Allé Maglekrogen Maglestien Maj Allé 1-63 Enghavegård Maj Allé Mørkhøj Maj Allé Enghavegård Maj Allé Mørkhøj Marie Grubbes Allé Marienborg Allé 1-73 Søborg Marienborg Allé Marielyst Marienborg Allé Buddinge Marienborg Allé 2-54 Søborg Marienborg Allé Marielyst Marienborg Allé Buddinge Marienborg Park 1-39 Marielyst Markkrogen Mars Allé Marsk Stigs Allé Maskinvej Mogens Allé Mosedybet Mosekæret Mosekrogen Moseskrænten Mosevangen Mosevej Muldvad Mølleåsen Møllekrogen Møllemarken 1-29 Møllemarken Møllemarken 2-48 Møllemarken Møllestien J. nr K04 16

17 Mølletoften Møllevænget Mørkhøj Bygade 1a-11 Enghavegård Mørkhøj Bygade Mørkhøj Bygade 2-24 Enghavegård Mørkhøj Bygade Mørkhøj Parkallé Enghavegård Mørkhøjvej Mørkhøj Mørkhøjvej Enghavegård Mørkhøjvej Enghavegård Mårvænget N Niels Bohrs Allé Søborg Niels Finsens Allé Søborg Niels Lyhnes Allé Nissumvej Mørkhøj Nordahl Griegs Vej Marielyst Nordfrontvej Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Nordtoftevej Nordvad Buddinge Novembervej Mørkhøj Novo Allé Søndergård Nybro Vænge Nybrovej Nydamsvej O Oktobervej Enghavegård Oktobervej Mørkhøj Oktobervej 2-20 Enghavegård Oldmarken Onsbjerg Allé Mørkhøj Ottingvej Mørkhøj P Patronvej Peder Hessels Vej Pilebro Mørkhøj Pilegårdsvej Mørkhøj Pilekrogen Mørkhøj Pilevad Pinievej Poppelgårdsvej Poppelkrogen Porsevænget Præstebrovej Provst Bentzons Vej R Raftevej Regattavej Rensdyrvej Rolf Krakes Allé Rosenkæret Roslev Allé Rotunden Rugkrogen Rugmarken Rugtoften Mørkhøj Søndergård J. nr K04 17

18 Rundgården Marielyst Runebergs Allé Søborg Rybjerg Allé Mørkhøj Rybjerg Allé 2-72 Mørkhøj Rybjerg Allé Enghavegård Rylevænget Ræveholmen Rødpilevænget Rønne Allé Søborg Rønnekrogen Rørom Rådhus Allé Buddinge Rådhuspassagen Buddinge Råvænget S Salamandervej Sandkrogen Sandtoften Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Selma Lagerløfs Allé Søborg Septembervej Enghavegård Septembervej Mørkhøj Septembervej Enghavegård Septembervej Mørkhøj Sigmundsvej Søndergård Signalvej Silene Allé Buddinge Skjoldborg Allé Buddinge Skjulet Skovalleen Skolesvinget Skovbrynet Skovdammen Skovdiget Skovdraget Skovkæret Skovkanten Skovkilden Skovsøen Skovtoften Skråvej Skyttestien Slotsparken Smørmosestien Smørmosevej Søndergård Snogebakken Snogegårdsvej Solbærvænget Søndergård Solnavej Buddinge Spergelmarken Stavnsbjerg Allé Mørkhøj s Allé s Allé s Allé s Allé sparken svænge Stenkrogen J. nr K04 18

19 Stenmarken Stenten Stenvad Strømskellet Stubmarken Svends Allé Sydfrontvej Sydmarken 1-41 Sydmarken Enghavegård Sydmarken 2-40 Sydmarken Enghavegård Sydskråningen Sydtoftevej Sæbjørnsvej Søndergård Søborg Hovedgade Søborg Søborg Hovedgade Buddinge Søborg Hovedgade Søborg Søborg Hovedgade Buddinge Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Søborghus Allé Søborg Søborg Parkallé Marielyst Søborg Torv Marielyst Søhuse Søvej T Taxvej Telefonvej Thor Langes Allé Søborg Thorbjørnsvej Søndergård Til Jernbanen Tinghøjparken 1-49 Tinghøjparken 2-16 Buddinge Tinghøjvej 1-45 Buddinge Tinghøjvej Tinghøjvej 2-56 Buddinge Tinghøjvej Tjele Allé Tjørnevænget Tobaksvejen Toftekærgvej Tolstojs Allé Buddinge Toppen Tordisvej 1-3 Tordisvej 5-19 Søndergård Tordisvej 2-4 Tordisvej 6-66 Søndergård Tornegårdsvej Torumvej Mørkhøj Transformervej Enghavegård Triumfvej Turbinevej Enghavegård Tværledet Tværmarksvej Tværvej U Udmarken Ullasvej Ulvebjerg J. nr K04 19

20 Uranienborg Allé V Vadbro svej Vadholm Vadstrupkrogen Vadstrupvej 1-5 Vadstrupvej 7-77 Søndergård Vadstrupvej 2-30 Vadtoften Valdemar Poulsens Vej Valdemars Allé Valdemarskrogen Vandkarsevej Vandtårnsvej 1-39 Buddinge Vandtårnsvej Marielyst Vandtårnsvej Vandtårnsvej 2-42 Buddinge Vejnavn Vejnumre Skoledistrikt Vandtårnsvej Marielyst Vandtårnsvej Ved Dammen Ved Højgård Ved Kagså Venusvej Vibevænget Vilhelm Bergsøes Allé Søborg vej W Wergelands Allé Søborg Z Zolas Allé Søborg Æ Æblegården Ærtekrogen Ærtemarken Ø Østerhegn Østervang Østmarken Enghavegård Å Aakjærs Allé Søborg Åsen Åstedvej Mørkhøj J. nr K04 20

21 Undervisning af tosprogede elever Undervisningsministeriet definerer tosprogede børn som: Børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Tosprogede elever deltager som udgangspunkt i skolens almindelige undervisning ligesom øvrige elever. Undervisning i dansk som andetsprog (DSA) gives i fornødent omfang til tosprogede elever i børnehaveklassen til 10. klasse og organiseres forskelligt afhængig af den enkeltes elevs forudsætninger på dansk. Undervisningen foregår som basis- eller supplerende undervisning for de elever, der henholdsvis har begrænset kendskab til dansk eller som kan deltage i den almindelige undervisning, men har behov for støtte. Målet med undervisningen er at give tosprogede elever færdigheder i DSA og give dem forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse og være en del af klassens øvrige sociale fællesskab. Tosprogede børns danskkompetencer vurderes løbende for at kunne arbejde målrettet med sproget også i forhold til skolens øvrige fag. Før skolestart sprogvurderes alle tosprogede børn, og skolen modtager en skriftlig sammenfatning med sprogpædagogiske anbefalinger til det enkelte barn. Der er afsat en pulje til tosprogede elever både centralt og på skolerne. Midlerne i den centrale pulje bevilges på baggrund af en handleplan til børn, der ankommer til en skole uden eller med et meget begrænset kendskab til dansk. Midlerne er tænkt til den allerførste start, og derefter tildeler skolen selv ressourcer til basisundervisningen. De tosprogede lærere i Kommune indgår aktivt i skole-hjemsamarbejdet og i nyankomne elevers introduktion til skole, sprog og fag. Derudover indgår de tosprogede lærere som støtte i undervisningen både fagligt og socialt. Kommune tilbyder modersmålsundervisning som holdundervisning til børn fra EU, EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein) og Grønland og Færøerne fra børnehaveklasse og til og med 9. klasse. Derudover tilbyder Kommune modersmålsundervisning for børn fra øvrige lande fra børnehaveklasse og til og med 3. klasse. Rammer for lokale beslutninger Bevilling, kompetence og ansvar Fra 1. januar 2006 er der indført en aktivitetsbaseret budgetmodel, som ressourcerne til folkeskoleområdet fastsættes og fordeles efter. Budgetmodellen blev evalueret i 2008, og ændringerne i forhold hertil har virkning fra budget Herefter gælder følgende regler for fordeling af kompetence og ansvar mellem Byråd, Børne- og Undervisningsudvalg og de enkelte skoler vedrørende tildeling og brug af ressourcer: Byrådet fastsætter budgetrammen (reguleringen) på baggrund af: 1. Takster pr. elev på klassetrinsgrupper Bh.klasse 3.klasse, klasse, 7. 9.klasse og 10.klasse. 2. Takst pr. SFO barn. 3. Det ressourceudløsende elev- og børnetal gøres op pr. 5. september året før budgetåret, der påbegyndes den 1. januar. 4. Pulje til tosprogede elever. 5. Social puljebevilling. J. nr K04 21

22 Herudover indeholder den vedtagne budgetramme faste grundtilskud til skoler, samt et antal konkrete bevillinger til dækning for løsning af særlige opgaver. Børne- og Undervisningsudvalget træffer beslutning om fordelingen på baggrund af: 1. Takster pr. elev på klassetrinsgrupper. 2. Takst pr. SFO barn. 3. Det ressourceudløsende elev- og børnetal, der gøres op pr. 5. september året før budgetåret. 4. Fordeling af pulje til tosprogede elever, der fordeles i forhold til antallet af tosprogede elever pr. 5. september året før. 5. Social puljebevilling, der fordeles efter objektive kriterier for, hvor socialt udsat den enkelte skole er i forhold til kommunegennemsnittet. 6. Fordeling af særtilskudspulje til skoler med særligt lave klassekvotienter. Herudover fordeles budgetrammen som faste grundtilskud samt et antal konkrete bevillinger til dækning for løsning af særlige opgaver. Den enkelte skolebestyrelse: 1. Fastsætter principper for anvendelsen af skolens virksomhed (FOL 44) 1. ressourcer. HerunderHerunder om undervisningens organisering, principper for, undervisningstimetal på hvert klassetrintimetildeling, for tid til specialundervisning på skolen, skoledagens længde, udbud af valgfag, elevernes placering i klasser holddeling, tosprogede elever, til øvrig elevtid (skolebibliotek, skolevejledning, ekskursioner og lejrskoler, censur/eksaminationer, praktik mv.) m.v. 2. Fastsætter principper for skolens vikardækning. Samarbejde mellem skole og hjem 3. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen 4. Arbejdets fordeling mellem lærerne 2. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og skolefritidsordningens virksomhed 3.5. Godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget 1.Vedtager fordelingen af skolens samlede budget til løn og øvrig drift Forskudte valg til Skolebestyrelserne Fra valgperioden 1. august juli 2014 er der indført forskudte valg til skolebestyrelserne ved kommunens folkeskoler bortset fra Skole, Enghavegård Skole, Mørkhøj Skole, Søborg Skole og Skole. Valgperioden er stadig fire år, bortset fra 10. Klasse- Centrets skolebestyrelse, hvor valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter valgt blandt skolebestyrelsesmedlemmer fra øvrige skoler og 1 år for forældrerepræsentanter valgt blandt årets elevers forældre. Der vil forud for næste skolebestyrelsesvalg (første forskudte valg den 1. august 2012) være mulighed for opstilling af kandidater på klasseforældremøder. Kulturcenteraktiviteter Byrådet har ikke fastsat retningslinjer for skolernes arbejde med kulturcenteraktiviteter. 1 Det er skolelederens ansvar at der udarbejdes et budgetforslag bl.a. på baggrund af skolebestyrelsens fastlagte principper Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, 8 pkt Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, 8 pkt J. nr K04 22

23 Vederlag til skolebestyrelsesmedlemmer Der ydes ikke vederlag/diæter eller erstatning for dokumenterede merudgifter til skolebestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deres varetagelse af deres medlemskab af skolebestyrelser i Kommune. Voksnes deltagelse i folkeskolens undervisning på klassetrin Byrådet har ikke vedtaget, at folkeskolen skal indeholde et tilbud om at voksne kan deltage i folkeskolens undervisning på klassetrin. Økonomi Der udarbejdes hvert år et driftsbudget for skolevæsenet, hvoraf budgetrammen for skolernes drift i al væsentlighed er decentraliseret til skolernes disposition. Den enkelte skole tildeles driftsbudget på baggrund af en aktivitetsbaseret budgetmodel. Undtaget er fællesindkøb til skolebibliotek samt kurser for pædagoger, der begge disponeres central. Herudover er der i budgetmodellen en række sikringspuljer, der fordeles løbende til skolerne. Det er bl.a. pulje til vikardækning ved langtidssygdom, pulje til tosprogede børn, der tilflytter kommunen i løbet af skoleåret samt pulje til større hærværk. Personaleafdelingen disponerer tillige kommunens centrale barselfond. Formateret: Ikke Fremhævning Inden for lovgivningen og de af Byrådet vedtagne rammer, fastlægger skolebestyrelsen skolens budget på baggrund af forslag stillet af skolens leder. Skolernes driftsbudget udgør én samlet ramme, og rammen er fordelt på udgiftsformålene: Lønninger m.v., bygningsvedligeholdelse, el, gas og vand, elevaktiviteter, elevråd, forældresamarbejde, inventar og undervisningsmidler, kontorholdsudgifter, kantinedrift, kurser for lærere, opvarmning, rengøringsmidler, samt SFO rammebeløb. Der er mulighed for at overføre uforbrugte budgetbeløb til det efterfølgende år, herunder uforbrugte lønmidler. J. nr K04 23

24 Budgetrammen skal overholdes, dog er der mulighed for at låne op til 1 pct. af næste års budget efter aftale med forvaltningen 2. Merforbrug modregnes i efterfølgende års budget. Ikke-forbrugte lønmidler kan anvendes til øvrig drift og omvendt.. Budget til elevråd må kun bruges til elevrådsarbejde. Mindreforbrug på denne konto kan ikke overføres til andre konti. Formateret: Ikke Fremhævning Der udmeldes til den enkelte skoleleder en forhandlingspulje til ny løn samt evt. en del af puljen til finansiering af specielle aftaler i overenskomsterne. Uforbrugte puljemidler kan overføres til det efterfølgende år. De aktuelle tildelinger fremgår af det årlige budget, og findes i henholdsvis budgetbog og økonomisystem. Forvaltningen leverer en vejledning og beskrivelse af bevillingsgrundlaget. Andre forhold Afsluttende prøver Folkeskolens afsluttende prøver afholdes for elever i kommunens skoler. Hertil kommer, at folkeskolens afsluttende prøver tillige afholdes efter ønske for personer, som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Prøver gennemføres sædvanligvis ved distriktsskolen. Ved mundtlige prøver bedømmes elevens præstation af læreren og en statslig censor, ved skriftlige prøver bedømmes elevens præstation af enten læreren eller en kommunal censor (udtræksfag: engelsk) og en statslig censor. Skriftlige prøver i geografi og biologi gennemføres som elektronisk prøve. Befordring Regler for transport af folkeskoleelever er angivet i folkeskolelovens 26. Transport betales/organiseres for elever, der har valgt distriktsskolen: Hvis skolevejen er længere end Klassetrin 2½ km børnehaveklasse - 3. klassetrin 6 km klassetrin 7 km klassetrin 9 km 10. klassetrin Endvidere betales/organiseres befordring for elever, der har valgt distriktsskolen eller henvises til anden skole end distriktsskolen: for børn, der har kortere skolevej, når hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet, for syge og invaliderede elever, og 2 De overordnede regler for lønsumsstyring er fastsat af Økonomiudvalget, , sag. nr. 60. Reglerne giver mulighed for, at der i et budgetår kan disponeres op til 1 procent af næste års lønbudget. Der er således tale om en planlagt udvidelse af budgetrammen, som skolen kan foretage, f.eks. for at understøtte en særlig indsats. Formateret: Skrifttype: 8 pkt J. nr K04 24

25 for elever, som af kommunen henvises til anden skole end distriktsskolen, herunder specialklasser. For eleverne i områderne Kagså og Kongshvile er der skolebusordninger. Lovens regler om befordring omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, med mindre eleverne er henvist til undervisning på den anden skole. Forældre kan fremsende ansøgningsblanket til forvaltningen via skolens kontor. Befordring af støttekrævende elever. Såfremt forældrene er skilt, ydes der befordring fra/til den registrerede bopæl og til/fra skole. Forældrene må herefter selv sørge for befordring imellem forældrene. (I særlige tilfælde kan der dispenseres fra dette og bevilges befordring efter enten folkeskoleloven eller serviceloven). Der ydes ikke befordring fra fritidstilbud. Forældrene må herefter selv sørge for befordring fra fritidstilbud. (I særlige tilfælde kan der dispenseres fra dette og bevilges befordring efter serviceloven). Der bevilges ikke individuel taxa, hvis det er muligt at tilbyde barnet befordring med en fælles ordning enten i taxa eller bus. Der ydes ikke befordring til forældre, der skal følge deres barn i pasningstilbud, selvom der er tale om en specialgruppe. (I særlige tilfælde kan der dispenseres fra dette og bevilges befordring efter serviceloven). Danskundervisning af tosprogede førskoleelever Kommune giver tilbud om danskundervisning til tosprogede 3 6 årige børn jfr. Lov nr. 630 af 11. juni 2010 om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 11, som ikke befinder sig i dagtilbud. Undervisningstilbuddet varetages af pædagoger og talepædagoger i Tosprogscenter, som har lokaler på Søborg Torv. Overfor tosprogede 3 6 årige børn, der befinder sig i daginstitution iværksættes særlig indsats, hvis barnet af en fagperson skønnes at have behov herfor. Elevplaner Elevplanen indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering i alle fag, den besluttede opfølgning på resultaterne af bl.a. test og eventuelle aftaler om elevens og forældres medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Byrådet i Kommune har vedtaget trin- og slutmål for de almene, sociale og personlige kompetencer. De skal indgå ligeværdigt med de faglige trin- og slutmål ved vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Skolebestyrelsen kan efterfølgende inden for lovens rammer og Byrådets mål og rammer fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner. Elevplanerne skal udarbejdes en gang årligt. J. nr K04 25

26 Ferie- og fridagsplan Den enkelte skolebestyrelse fastsætter antallet af skoledage samt skolens ferieplan indenfor de af Byrådet fastsatte rammer. Planen offentliggøres på skolens hjemmeside. Forvaltningen udarbejder en vejledende ferie- og fridagsplan, som indeholder 200 skoledage, og som er koordineret med daginstitutioner, dagpleje og klubber. Planen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Grundlaget for planen er: Undervisningsministeriets krav til sommerferiens begyndelsestidspunkt og prøveterminer Byrådsbeslutning om, at 1. maj, Grundlovsdag, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, valgdage og folkeafstemninger ikke er skoledage. Evt. vinterferie placeres i uge 7. Der tilstræbes en så lang sommerferie som muligt. SFO skal have 6 lukkedage som skal koordineres med lukkedagene i dagtilbud og dagpleje Byrådsbeslutning om ferielukket i SFO og dagtilbud i uge 30. Bakkeskolen har følgende lukkedage: Mellem Jul og Nytår (med mulighed for åbning efter ansøgning, hvis f.eks. aflastningstilbud først tager imod elever om eftermiddagen), dagen efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag. 1. Maj og valgdage er almindelige skoledage., Dagen efter Kr.Himmelfartsdag og Grundlovsdag. Der holdes åbent hverdagene mellem Jul og Nytår og 1. maj. Hjemmeundervisning Hvis forældre til et undervisningspligtigt barn selv ønsker at sørge for undervisningen af deres barn, skal de meddele det til Byrådet i praksis kontaktes Børne- og Kulturforvaltningen. Byrådet skal herefter føre tilsyn med den undervisning barnet får i hjemmet. Det er barnets distriktsskole, som i praksis gennemfører tilsynet. Reglerne om hjemmeundervisning, herunder tilsynet, findes i kapitel 8 i bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Indskrivning i skole og SFO og dannelse af klasser/sfogrupper Elever, som bor indenfor skoledistriktet i Kommune Forældrene har frit skolevalg for deres børn. Det frie skolevalg gælder dog ikke for børn, som af kommunen henvises til specialundervisning i henhold til folkeskolelovens 20. Eleven indskrives på den ønskede skole efter nedenstående retningslinjer. Indskrivningen foregår ved den skole, forældrene primært ønsker barnet optaget på. Forældrene kan ønske flere skoler i prioriteret rækkefølge. Skolen sørger for at ønsket imødekommes i den række- J. nr K04 26

27 følge, dette er muligt inden for den fastsatte maksimale kapacitet. Elever, der bor i skolens distrikt har ret til en plads på distriktsskolen. Elever, som har søskende på en skole til og med 6. klasse i indskrivningsåret, har som udgangspunkt ret til at blive optaget på denne. Alle andre har også ret til optagelse på den ønskede skole, såfremt skolens kapacitet fastsat af Byrådet ikke forhindrer dette (se afsnittet: skolestruktur side 5). Søskendegarantien kan fraviges af Børne- og Undervisningsudvalget, i tilfælde, hvor en skole er nødsaget til at oprette en ekstra klasse, således at søskendegarantien for yngre søskende til de børn, der indskrives på skolen fra andre distrikter og udenfor kommunen i det pågældende år kan bortfalde. Børne- og Kulturforvaltningen orienterer forældre, som vil blive berørt af ændringer m.h.t. søskendegarantien, så de kan vurdere, om de vil fastholde deres ønske til skoleindskrivningen. Såfremt der er flere, der ønsker optagelse på en skole end disse rammer giver mulighed for, vil følgende have fortrinsret i prioriteret rækkefølge: Elever, som har søskende i skolen, under 6. klasse, i tilfælde hvor søskendegarantien er suspenderet. Elever som har søskende i skolen på klassetrin. Nærmereboende går forud for fjernereboende. Lodtrækning blandt de, der ønsker indskrivning. Såfremt forældrene ønsker en anden skole end distriktsskolen, skal forældrene selv sørge for befordring mellem hjem og skole/skolefritidsordning. Der gives ikke økonomisk tilskud hertil. Forældre, som ønsker deres barn indskrevet ved en anden skole end distriktsskolen, opfordres til at angive flere ønsker i prioriteret rækkefølge. Såfremt der kun søges om én skole, og dette efter reglerne ovenfor ikke kan lade sig gøre, vil man blive tilbudt en plads på distriktsskolen. Indskrivning til børnehaveklasse foretages normalt i januar, og plan for indskrivningen offentliggøres i lokalpressen og på kommunens hjemmeside. Klassedannelsen sker efterfølgende eller efter principper om sen klassedannelse vedtaget af skolebestyrelsen. Ønske om indskrivning til børnehaveklasse i en anden skole end distriktsskolen skal fremsættes over for den skole, man primært ønsker sig. Såfremt man fremsætter ønsket efter indskrivningsperioden er afsluttet, vil ønsket kun kunne imødekommes, når alle ønsker om optagelse på skolen er færdigbehandlet, og kun hvis optagelse ikke medfører, at der skal dannes en ekstra klasse. Ønsker om indskrivning midt i skoleåret eller på klassetrin efter børnehaveklassen fremsættes over for den ønskede skole. I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse sker også tilmeldingen til SFOordningen. Et barn, som bliver indskrevet i skolen (børnehaveklasse -3. klasse), har altid ret til en SFO-plads ved samme skole. Det samme gælder for børn, der henvises til specialundervisning efter folkeskolelovens 20, såfremt der ved den skole, hvor specialundervisningen gives, findes et sådant passende tilbud. Børn, som ikke er indskrevet ved skolen, har ikke ret til at blive optaget i skolefritidsordningen. Børne- og Kulturforvaltningen kan anvise plads i en skolefritidsordning til elever, som går på en privatskole uden skolefritidsordning. Børnene kan begynde i skolefritidsordningen 1. juni, hvor de udskrives af børnehaverne. J. nr K04 27

28 En afgørelse, som har karakter af et afslag, begrundes skriftligt overfor forældrene, og ledsages af en klagevejledning. Kopi af brevet sendes til distriktsskolen og til forvaltningen (se nedenfor). Elever, som bor udenfor skoledistriktet i Kommune eller udenfor kommunen Elever, som ikke bor i Kommune, har ret til at ønske en skole i Kommune i henhold til lovgivningen om frit valg. Ønsket fremsættes over for skolen i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasse. Eleverne optages såfremt skolens kapacitet fastsat af Byrådet ikke forhindrer dette. Såfremt der er flere, der ønsker optagelse end disse rammer giver mulighed for, vil følgende have fortrinsret i prioriteret rækkefølge: -elever frem for elever fra andre kommuner Elever som har søskende ved skolen, yngste søskende prioriteres. Lodtrækning blandt de, der ønsker indskrivning. Al befordring mellem hjem og skole/skolefritidsordning skal forældrene selv foranstalte. Der gives ikke økonomisk tilskud hertil. Indskrivning til børnehaveklasse foretages normalt i januar, og plan for indskrivningen offentliggøres i lokalpressen og på kommunens hjemmeside. Klassedannelsen sker efterfølgende. Ønske om indskrivning til børnehaveklasse i en anden skole end distriktsskolen skal fremsættes over for den skole, man primært ønsker sig. Såfremt man fremsætter ønsket efter indskrivningsperioden er afsluttet, vil ønsket kun kunne imødekommes, når alle ønsker om optagelse på skolen er færdigbehandlet og kun hvis optagelse ikke medfører, at der skal dannes en ekstra klasse. Ønsker om indskrivning midt i skoleåret eller på klassetrin efter børnehaveklassen fremsættes over for den ønskede skole. Forældre, som ønsker deres barn indskrevet i Kommune, kan angive flere ønsker i prioriteret rækkefølge. I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse på skolen sker også tilmeldingen til SFO-ordningen. Et barn som er optaget i skolen (børnehaveklasse -3. klasse) har altid ret til en SFO-plads ved samme skole. Det samme gælder for børn, der henvises til specialundervisning efter folkeskolelovens 20, såfremt der ved den skole, hvor specialundervisningen gives, findes et sådan passende tilbud. Børn, som ikke er optaget ved skolen, har ikke ret til at blive optaget i skolefritidsordningen. Når en elev ønskes optaget i en folkeskole og eleven ikke bor i Kommune, skal bopælskommunen give sin tilslutning til skolekommunens evt. beslutning om henvisning af et barn til vidtgående specialundervisning jfr. folkeskolelovens 20. En afgørelse, som har karakter af et afslag, begrundes skriftligt overfor forældrene, og ledsages af en klagevejledning. Kopi af brevet sendes til distriktsskolen/hjemkommunen og til forvaltningen. Der er indgået aftale med øvrige kommuner om mellemkommunal betaling. J. nr K04 28

29 Klasser Skolelederen danner børnehaveklasser i henhold til folkeskolelovens regler herom og de kommunale retningslinjer for frit valg. Skolelederen skal danne klasserne i samarbejde med forvaltningen. På 10. klassetrin organiseres elevgruppen i temalinjeklasser. Skolelederen træffer beslutning om sammenlægning af klasser. Folkeskolelovens regler om, at det ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, skal iagttages. Skønner skolelederen, at elevtallet i klasserne på et givet klassetrin er så lavt, at det enten af rent pædagogiske grunde eller af hensyn til at give eleverne så mange undervisningstimer som muligt, vil give eleverne et bedre udbytte af skolegangen at sammenlægge to eller flere klasser, kan beslutning herom tages af skolelederen. Klassesammenlægninger skal i videst muligt omfang planlægges i god tid, således at sammenlægningen foregår så godt som muligt. Planer om sammenlægningen skal forinden beslutning forelægges skolebestyrelsen, hvis indstilling til skolelederen skal indgå i dennes beslutningsgrundlag. Forældrene i de berørte klasser skal informeres, så snart beslutning herom er taget. Den konkrete beslutning om elevsammensætning i klasser og børnesammensætning i SFOgrupperne foretages af den enkelte skole Særligt om optagelse af elever i skolen, herunder især ved skoleskift Skolerne bliver løbende involveret i sager, som tager deres udgangspunkt i at forældre ønsker en anden skole, end den nuværende kommunale skole, at forældre ønsker en kommunal skole, i stedet for den nuværende private skole, at elever skal udsluses fra Lundevang skole at elever skal udsluses fra Bøgestrøm skole, eller at elever skal udsluses fra en specialgruppeordning eller en specialklasse. at elever vender tilbage efter ophold på en efterskole eller skoletilbud andet steds. Forældrene har som ovenfor angivet dels ret til at ønske optagelse på distriktsskolen eller en anden af kommunens folkeskoler efter reglerne herom. I tilfælde af, at eleven udsluses fra en udskilt foranstaltning, har eleven ret til at vende tilbage til distriktsskolen eller at ønske en anden folkeskoler efter reglerne herom. 1. Forældre, som ønsker skoleskift for deres barn, henvender sig, med udgangspunkt i Bekendtgørelse om frit valg, til den ønskede skole med deres ønske. 2. Hvis forældrene ønsker det og giver deres bemyndigelse hertil henvender skolelederen på den afgivende skole sig til den ønskede skole på forældrenes vegne. 3. Skolens leder på den ønskede skole træffer sin afgørelse på grundlag af ovenstående retningslinier. 4. En afgørelse, som har karakter af et afslag, begrundes skriftligt overfor forældrene, og ledsages af en klagevejledning. Kopi af brevet sendes til distriktsskolen og til forvaltnin- J. nr K04 29