Støjhandlingsplan for vejtrafik

Transkript

1 Støjhandlingsplan for vejtrafik November 2009 Trykt januar 2010 GLADSAXE

2 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. NY LOVGIVNING OM STØJ 4 3. GÆLDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJTRAFIKSTØJ 4 4. HVORDAN PÅVIRKER STØJ Gener af trafikstøj 5 5. MÅLING OG BEREGNING AF TRAFIKSTØJ Lidt om støj og decibel 6 6. STØJKORTLÆGNING Støjmodel Støjbelastede boliger Støjbelastede personer 9 7. VIRKEMIDLER TIL BEKÆMPELSE AF TRAFIKSTØJ Støjdæmpning ved kilden Støjdæmpning på udbredelsesvejen Støjdæmpning ved modtager Oversigt over mulige virkemidler MÅLSÆTNINGER HIDTIDIG INDSATS MOD TRAFIKSTØJ FORSLAG TIL STØJREDUCERENDE INITIATIVER Støjreducerende belægninger Støjpuljeordning Nedsættelse af hastigheden på trafikveje Støjskærme langs trafikveje Hastighedskontrol ( Stærekasser ) Oversigt over foreslåede tiltag, effekt og økonomi Prioritering af tiltag 18 Bilag 1 Antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser 19 Bilag 2 Støjkort over støjniveau ved boligfacader 25 2

3 1. Indledning Gladsaxe Kommune har en målsætning om at reducere de støjgener, som borgerne bliver påført fra kommuneveje og statsveje. Udarbejdelsen af denne støjhandlingsplan er et led i bestræbelserne på at nå dette mål og opfylder endvidere kravene som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse /6 2006). Bekendtgørelsen indebærer, at der skal foretages en støjkortlægning efter en ny metode for alle større veje, jernbaner og lufthavne i Danmark samt for større samlede byområder med mere end indbyggere (Hovedstadsområdet). For Gladsaxe kommunes vedkommende indebærer det, at trafikstøjen fra vejene i Gladsaxe Kommune er blevet kortlagt, og at der som en del af denne støjhandlingsplan forslås en række virkemidler og tiltag, som kan bidrage til en målrettet indsats for at reducere støjbelastningen fra trafikken. Denne støjhandlingsplan for perioden erstatter således Gladsaxe Kommunes tidligere støjhandlingsplan fra Af hidtil anvendte virkemidler til reducering af trafikstøj i Gladsaxe Kommune kan nævnes: Indførelsen af 40 km/t zoner i hovedparten af kommunens boligkvarterer i år Politik om størst mulig anvendelse af støjreducerende asfaltbelægninger. Etablering af en støjpulje i 2005, hvor kommunens borgere kunne og fortsat kan søge om støtte til udskiftning til støjdæmpende vinduer. København Amts opsætning af støjskærme langs de tidligere amtsveje (nordsiden af Gladsaxe Ringvej ved Gladsaxe Møllevej samt sydsiden ved Tinghøj Parken). Vejdirektoratets opsætning af nye støjskærme langs Ringvej B4 og Motorring 3. Nedsættelse af hastigheden på Bagsværd Hovedgade og Buddinge Hovedgade fra 60 km/t 50 km/t. Nedsættelse af hastigheden på Ringvej B4 og Gladsaxe Ringvej fra 80 km/t til 70 km/t. Nedsættelse af hastigheden på Høje Gladsaxevej fra 80 km/t til 60 km/t. 3

4 2. Ny lovgivning om støj I forbindelse med Bekendtgørelse nr. 717 indførtes en ny støjindikator for vejtrafik i Danmark, benævnt L den. Denne støjindikator er en sammenvejning af støj i tidsperioderne, dag, aften og nat, hvor støjbelastningen om aftenen kl gives et tillæg på +5 db og om natten et tillæg på 10 db. På den måde tager indikatoren L den bedre højde for, at mennesker er mere følsomme for støj om aftenen og natten. Den nye vejledende grænseværdi er L den =58 db for vejtrafikstøj. Denne vejledende grænseværdi medfører ikke, at naboer til eksisterende veje, der påfører dem støj over grænseværdien, har et lovgivningsmæssigt krav på en indsats for at mindske støjbelastningen. Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsens tidligere vejledende grænse på L Aeq 55 db for trafikstøj i boligområder er fastlagt på baggrund af den tidligere anvendte nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj. De nye støjgrænser er ikke et udtryk for et forringet beskyttelsesniveau, men en ændret måde at beregne støjbelastningen på (Nord2000), hvor støjbelastningen fra trafikken i aften og nattetimerne vægtes højere end i den tidligere beregningsmetode. På grund af den nye metode for beregning af trafikstøj kan støjkortlægningsresultaterne for Gladsaxe Kommunes støjhandlingsplan fra 2004 ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra den nye støjkortlægning. 3. Gældende grænseværdier for vejtrafikstøj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Grænseværdierne er til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje. De lægges dog også til grund, når støjgener ved eksisterende boliger langs eksisterende veje skal vurderes. Miljøstyrelsen anbefaler, at der ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger tages hensyn til støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige støjniveau i eksisterende støjfølsomme områder. Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhus områder, campingpladser og lign. Boligområder, børnehaver, vuggestuer og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler og lign. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi i L den 53 db 58 db 63 db Tabel 1 - Vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj 4

5 4. Hvordan påvirker støj Mange danskere er generede af støj fra biler, tog og fly. Vejtrafik er den vigtigste kilde til støjproblemer i Danmark. Ifølge regeringens Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj er ca danske boliger mere eller mindre belastede af støj fra vejtrafik over grænseværdien for nye boliger på 58 decibel (58 db). Heraf er ca boliger stærkt støjbelastede (over 68 db). Forskningsresultater peger på, at trafikstøj kan påvirke vores helbred. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan støj give søvnforstyrrelser, som igen har indflydelse på vores sundhed og velvære. Støj kan øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb. Hos mennesker, der udsættes for en vedvarende støjbelastning, har man målt forhøjet blodtryk og puls, en øget produktion af stresshormoner og større risiko for bestemte hjertelidelser. Oplevelsen af støj er forskellig, men mange mennesker oplever trafikstøj som generende, og det kan medføre stress. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst, depression eller ved at blive anspændt og aggressiv. Særligt støjfølsomme grupper er børn, blinde, hørehæmmede, ældre mennesker og alle som i forvejen er syge eller stressede. Desuden peger undersøgelser på, at vedvarende trafikstøj kan hæmme børns indlæringsevne, især i de første skoleår. 4.1 Gener af trafikstøj Støj fra forskellige transportformer opfattes forskellig. Herunder er vist hvor mange % af mennesker, som oplever et bestemt støjniveau som stærkt generende 1 : Figur 1 1 vv gengivet efter Miedema, H.M.E.: "Annoyance from transportation noise: relationship with exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals", Environmental Health Perspectives 109 (6) 2001 p

6 5. Måling og beregning af trafikstøj Vejtrafikstøj kan kortlægges enten ved målinger eller ved beregninger. Ved støjkortlægninger er det typisk beregninger, som anvendes. Det er også tilfældet med den støjkortlægning som Gladsaxe Kommune har foretaget. Om støjmålinger kan nævnes, at stærk med- eller modvind har stor indflydelse på det målte støjniveau. Variationer på +/ db eller mere kan forekomme. Til større støjkortlægninger er støjmålinger derfor ikke velegnede pga. vanskelighederne ved at få foretaget målingerne under ensartede vejrforhold. 5.1 Lidt om støj og decibel Styrken af støj måles og angives altid i decibel, forkortet db. Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på ca. 2 db. Hvis lydens styrke stiger med 6-10 db, vil det subjektivt opleves som om lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 6-10 db som en halvering af lydstyrken. Nul er det laveste på db-skalaen, mens 120 er smertegrænsen. En fordobling af trafikmængden medfører, at støjbelastningen stiger med 3. En tilsvarende stigning i støjbelastningen vil fremkomme ved en stigning på 10 % i den tunge trafik. Øges hastigheden øges fra f.eks. 50 til 70 km/t stiger støjbelastningen med ca. 4. Sammenhængen mellem vejtyper / trafikreduktioner og decibel ændringer er forsøgt anskueliggjort i nedenstående skemaer: Vejtype Støjniveau 10 m fra vej Ændring i decibel Reduktion af trafikken Motorvej biler/døgn 15 % tunge køretøjer Bygade biler/døgn 10 % tunge køretøjer Boligveje biler/døgn 5 % tunge køretøjer ca. 84 ca. 68 ca db 50 % - 6 db 75 % - 9 db 88 % Tabel 3 Sammenhæng mellem trafikændring og støjændring Tabel 2 Sammenhæng mellem vej og støj Støjniveauerne er angivet for en normalfordelt trafik. 6

7 6. Støjkortlægning Som grundlag for støjhandlingsplanen er der gennemført en kortlægning af vejtrafikstøj i Gladsaxe Kommune. Kortlægningen er alene baseret på beregninger af støjforholdene, da det er den mest sikre metode til at få en ensartet og dækkende kortlægning af støjforholdene i hele kommunen. 6.1 Støjmodel Alle støjberegninger er foretaget ved hjælp af en støjmodel baseret på kommunens digitale kort og registeroplysninger om bygninger og boliger. Oplysninger om de enkelte boliger er hentet fra BBR-registeret. Selve støjberegningerne er foretaget ved hjælp af computerprogrammet MapNoise version 2.0, som kombinerer beregningsmetoden Nord2000 for vejtrafikstøj med digitale kortdata. Opgørelsen af støjbelastede boliger er foretaget ved at koble registerdata til den enkelte adresse. Støjbelastningen er efterfølgende bestemt som den maksimale facadebelastning i de punkter, som ligger tættest på adressepunktet. Opgørelsen af støjbelastede boliger er foretaget for to beregningshøjder: 1,5 m og 4 m over terræn. Alle boligenheder er relateret til støjniveauet i disse højder uanset deres faktiske placering i bygningen. I støjkortlægningen er der ikke taget hensyn til hvorvidt der på vejene er udlagt støjreducerende asfaltbelægninger eller hvor nedslidte belægningerne er. I forhold til en konkret realisering af initiativer til reducering af støjgener fra trafikken vil disse parametre dog indgå i en vurdering af de enkelte projekters nyttevirkning. 6.2 Støjbelastede boliger I Gladsaxe Kommune er ca boliger svarende til knap 32 % af alle helårsboliger belastet med et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58. Heraf er boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau over 68. Det skal bemærkes, at sommerhuse, kolonihaveboliger og institutioner ikke er omfattet af den gennemførte kortlægning. Resultatet af støjberegningen fremgår af nedenstående tabel, som viser antal boliger opdelt på 5 db intervaller fra 55 db og til 75 db og derover. Alle resultater er opgjort for støjindikatorerne: L den og L night. Tabel 4 Antal støjbelastede boliger 7

8 I forhold til kommunens tidligere støjkortlægning fra 2003 viser den nye støjkortlægning flere støjbelastede boliger over 55. Dette skyldes den nye beregningsmetode, hvor trafikstøjen om aftenen og natten vægtes højere end trafikstøjen om dagen. Dette var ikke tilfældet med den gamle beregningsmetode. Det større antal beregnede støjbelastede boliger over 55 er derfor ikke nødvendigvis et tegn på at den oplevede støj er blevet værre i forhold til tidligere. De 35 vejstrækninger med flest støjbelastede boliger sorteret efter antal boliger belastet med mere end 68. Bemærk at støjen godt kan komme fra en anden vej end den vej boligen er beliggende på. Eksempelvis optræder Ring 4 ikke på nedenstående tabel, da der ikke er boliger med adresse på Ring 4. Vejnavn Boliger i alt > 58 > 68 >78 BUDDINGEVEJ BAGSVÆRD HOVEDGADE GAMMELMOSEVEJ SØBORG HOVEDGADE TAXVEJ VADBRO MØRKHØJVEJ BAGSVÆRDVEJ GLADSAXE MØLLEVEJ VADGÅRDSVEJ BUDDINGE HOVEDGADE ESBERNS ALLE VALDEMARS ALLE LYNGPARKEN TINGHØJPARKEN VANDTÅRNSVEJ PILEBRO VALDEMARSKROGEN HØJE GLADSAXE NORDFRONTVEJ LØVFRØVEJ OKTOBERVEJ PRÆSTEBROVEJ TINGHØJVEJ VANDKARSEVEJ CHRISTOFFERS ALLE SKOVTOFTEN SNOGEGÅRDSVEJ SVENDS ALLE HERMELINVÆNGET SYDFRONTVEJ OTTINGVEJ BYVÆRNSVEJ KAGSÅVEJ KNUDS ALLE BAGSVÆRDDAL Tabel 5 De 35 veje med flest støjbelastede boliger, sorteret efter antal boliger > 68 8

9 Resultatet af støjberegningen for de enkelte boliger i 4 meters højde: Figur 2 Grafisk præsentation af støjkortlægning 6.3 Støjbelastede personer I tabel 3 er antallet af støjbelastede personer opgjort. Opgørelsen er baseret på de gennemsnitlige husstandsstørrelser opdelt på boligtyper i Gladsaxe Kommune, tabel 4. Tabel 6: Antal støjbelastede personer 9

10 Tabel 7: Antal boliger og beboere i Gladsaxe Kommune opdelt på boligtype. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken 7. Virkemidler til bekæmpelse af trafikstøj Grundlæggende bør støj fra vejtrafik forebygges gennem planlægning, sådan at støjfølsomme arealer (boliger, institutioner og stilleområder) ikke udlægges, hvor støjniveauet overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier: I de tilfælde, hvor der er registreret et støjniveau, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, er der 3 principielt forskellige måder, hvor man kan sætte ind for at reducere støjbelastningen: 7.1 Støjdæmpning ved kilden Dette dækker over såvel vejbanen som trafikmængde og hastighed. Ved at foretage reduktioner ved kilden, reduceres støjen ved alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra vejstrækningen. 7.2 Støjdæmpning på udbredelsesvejen Under udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lignende. Typisk i form af støjskærme eller støjvolde. Her gælder det, at det bedste resultat typisk opnås ved placering af afskærmningen så tæt på støjkilden eller så tæt på de boliger / friarealer, som ønskes beskyttet. 7.3 Støjdæmpning ved modtager Ved modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Facadeisolering har kun effekt på det indendørs støjniveau i de boliger, som omfattes af isoleringen, hvorimod støjen på friarealerne ikke reduceres. 7.4 Oversigt over mulige virkemidler I figur 5 er de mulige støjmæssige effekter for virkemidlerne vist. Den mørke farve viser den typiske effekt af et virkemiddel og den lyse farve viser en mulig ekstraeffekt ved særlige gunstige forhold. Når der ses bort for støjskærme og facadeisolering er der ingen virkemidler der 10

11 alene kan reducere støjen så meget at det vil opleves som en markant ændring (reduktion på mere end 5 ). En strategi for reduktion af generne fra trafikstøj må derfor baseres på en kombination af virkemidler. Figur 3: Oversigt over virkemidler og deres effekt 8. Målsætninger Af kommunestrategien fremgår det, at målsætningen på længere sigt er, at trafikstøjen ved boliger i Gladsaxe Kommune er under 58. På kortere sigt foreslås, at vejstøjen generelt søges reduceret gennem realisering af de i støjhandlingsplanen nævnte forslag til støjreducerende initiativer. Generelt gælder det, at i forbindelse med planlægning af alle nyanlæg og ombygninger af både bygninger og trafikanlæg skal støjhensynet indarbejdes. I forhold til planlægningssituationer kan målsætningerne opdeles efter: Eksisterende forhold, hvor trafik på eksisterende veje skaber støjproblemer for eksisterende boliger. Anlæg af nye veje, hvor trafikken på en ny vej kan skabe støjproblemer for eksisterende boliger. Nybyggeri, hvor nye boliger kan blive belastet med støj fra eksisterende veje. Byudvikling, hvor nye veje og nye boliger etableres samtidig, og der kan opstå støjproblemer. 11

12 Handlingsplanen vil hovedsageligt være rettet mod at afhjælpe støjproblemerne ved de eksisterende forhold, da løsninger til problemerne i de øvrige tre situationer i stort omfang er indeholdt i den fysiske planlægning. Det anbefales, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj overholdes, således at støjniveauet ved boligfacader og på de primære opholdssteder ikke overskrider 58. Endvidere skal det sikres at bygningsreglementets krav om maksimalt indendørs støjniveau fra vejtrafik overholdes. 9. Hidtidig indsats mod trafikstøj Gladsaxe Kommune har allerede i årerne før udarbejdelsen af denne støjhandlingsplan anvendt forskellige virkemidler for at reducere trafikstøjen i kommunen. Desuden har også det forhenværende Københavns Amt og Vejdirektoratet udført tiltag for de veje de var/er vejbestyrelse for. Allerede tilbage i 1996 udarbejdede Gladsaxe Kommune en hastighedsplan, hvis formål det bl.a. var at få mest mulig trafik ud på de overordnede veje og dermed fredeliggøre boligvejene både trafikmæssigt og støjmæssigt. Realiseringen af hastighedsplanen medførte at Gladsaxe som den første kommune i landet indførte 40 km/t zoner i hovedparten af alle boligkvarterer. Siden 2005 har der ved udlægning af nye asfaltslidlag generelt været anvendt Low Noice belægninger. Denne type asfaltbelægning giver en ekstra støjreduktion på op til 2 db i forhold til et traditionel asfaltslidlag. Derudover har Gladsaxe Kommune siden 2006 haft en støjpulje, som har ydet tilskud til udskiftning til støjreducerende vinduer. Sideløbende med de ovennævnte tiltag har Gladsaxe Kommune arbejdet for at hastighedsgrænsen på de tidligere amtsveje Buddinge Hovedgade og Bagsværd Hovedgade blev sænket fra 60 km/t 50 km/t, og fra 80 km/t til 70 km/t på Gladsaxe Ringvej. Disse hastighedsnedsættelser blev udført af Københavns Amt i Endvidere har Vejdirektoratet nedsat hastigheden på statsvejen Ringvej B4 fra 80 km/t til 70 km/t. Af større hastighedsændringer på det kommunale vejnet kan nævnes hastighedsnedsættelsen fra 80 km/t til 60 km/t på Høje Gladsaxe Vej, hvor formålet trafikstøjgenerne for beboerne lang vejen. Københavns Amt og Vejdirektoratet har de senere år opsat støjskærme langs flere vejstrækninger. Langs de tidligere amtsveje er opsat støjskærme på nordsiden af Gladsaxe Ringvej ved Gladsaxe Møllevej (2005) samt sydsiden Gladsaxe Ringvej ved Tinghøjparken (2003). Vejdirektoratet har opsat støjskærme langs statsvejen Ringvej B4 samt Motorring 3. 12

13 10. Forslag til støjreducerende initiativer En afhjælpning af alle støjproblemerne i Gladsaxe Kommune er næppe realistisk og vil kræve en meget stor investering. Der skal derfor ske en prioritering af indsatsen således at der opnås en så stor støjforbedring som muligt for de penge, der er til rådighed. Gladsaxe Kommune planlægger fremadrettet primært at fokusere på nedenstående virkemidler: 10.1 Støjreducerende belægninger I videst muligt omfang at anvende støjreducerende vejbelægninger i stedet for traditionelle belægninger. De er effektive på trods af en beskeden dæmpning på 1-2 db, fordi de dæmper støjen ved alle boliger langs vejen. Desuden kan de anvendes på alle vejstrækninger. Virkemidlet har en god effekt i forhold til omkostningerne. Merudgifterne i forhold til traditionelle asfaltbelægninger er begrænset og udgifterne til støjsvage belægninger afholdes derfor af vejvedligeholdelseskontoen Støjpuljeordning Kommunens støjpuljeordning, hvor borgerne siden 2006 har kunnet søge om tilskud til støjisolering i form af vinduesudskiftning har været en succes. Der kan opnås en tydelig mærkbar reduktion af det indendørs støjniveau i størrelsesordenen 5-15 afhængig af typen af eksisterende vinduer. I gennemsnit gives der tilskud på ca kr. pr. bolig. Der er gennem de 3 år støjpuljen har været udbudt gennemsnitligt tildelt 30 tilskud årligt. Støtte fra puljen kan afhængig af søgning tildeles andre formål end støjreducerende vinduer eksempelvis tilskud til private støjskærme. Et andet eksempel kan være støjpartnerskaber, hvor forskellige aktører samarbejde om bekæmpelse af støj. Det er et finansielt partnerskab, fordi alle bidrager økonomisk til samarbejdet - både kommunen og boligejerne. Idéen bag denne form for samarbejde er, at alle, der investerer i det, også får udbytte af projektet. Borgerne får bedre boliger, hvor støjgenerne er mindre, og boligerne bliver lettere at sælge. Kommunen får sundere borgere og mere attraktive boligområder. Endvidere kan trafikstøjbelastede skoler og daginstitutioner naturligt indgå i prioritering af midlerne Nedsættelse af hastigheden på trafikveje Nedsættelse af hastigheden fra 70 km/t til 60 km/t på Buddingevej fra rundkørslen til Lyngby- Taarbæk Kommune. Effekten af hastighedsnedsættelsen er en reduktion af støjbelastningen på boligerne langs Buddingevej på ca. 1,5. Virkemidlet kræver kun udskiftning af hastighedstavler, men kræver Københavns Vestegns Politis accept Støjskærme langs trafikveje Etablere støjskærme på strækninger langs de tidligere amtsveje i henhold til Københavns Amts tidligere prioriteringslister. Støjskærme har typisk en støjdæmpende virkning på 8-12 db ved de boliger som ligger i første husrække bag skærmen. Dette er en relativ stor virkning, og støjskærme er derfor et godt valg, hvis man ønsker at opnå en tydelig mærkbar støjdæmpning. Der er dog en ulempe ved skærme de er meget dyre. 13

14 I forhold til forhenværende Københavns Amts prioriteringslister resterer følgende strækninger: Gladsaxe Ringvej mellem Motorring 3 og Præstebrovej, Buddingevej mellem S-banen og Toftekærsvej, og Buddingevej mellem Motorring 3 og Gammelmosevej, øst- og vestsiden. Opsætning af støjskærme på øvrige kommunale vejstrækninger er kun mulig få steder. Det vil have en ringe nyttevirkning i forhold til investeringen Hastighedskontrol ( Stærekasser ) Arbejde for indførelse af hastighedskontrol med stærekasser i Gladsaxe Kommune på udvalgte steder, hvis den nuværende forsøgsordning gøres til en permanent mulighed. Effekt: Da trafikstøjen øges med hastigheden, kan man derfor begrænse støjen ved at sænke hastigheden. Besparelsen er ca. 1-2 pr. 10 km/t hastighedsnedsættelse. Gladsaxe Ringvej set fra vest mod Buddinge rundkørsel 14

15 10.6 Oversigt over foreslåede tiltag, effekt og økonomi Nr. Vejstrækning / boliger Virkemiddel Effekt Omkostninger [kr.] 1 Alle kommuneveje Generel anvendelse af støjdæmpende asfaltslidlag. 1 2 i afstanden 10 m fra vejmidte. Udgifter til støjsvage belægninger afholdes af vejvedligeholdelseskontoen. 2 Alle boliger, Støjbelastning > 63 db Støjpulje Tilskud til støjdæmpende vinduer Ca. 5 7 i indendørs støjniveau. Ca kr. pr. bolig 3 Buddingevej, fra rundkørsel til Lyngby- Taarbæk Kommune Nedsættelse af hastigheden fra 70 til 60 km/t. Støjeffekten vil være 1,5 db for boliger langs vejen, og omfatter i størrelsesordenen 950 boliger. Ca kr.

16 Nr. Vejstrækning / boliger Virkemiddel Effekt Omkostninger [kr.] 4 Gladsaxe Ringvej, Motorring 3 Præstebrovej Støjskærm, ca. 300 m For bebyggelsen (14 huse) langs Gladsaxe Ringvej vil en støjskærm give en markant støjdæmpning på db for de nærmeste huse. Støjdæmpningen aftager med afstanden så gevinsten for de næste huse er mindre. Ca. 2,7 mio. kr. ekskl. projektering. 5 Buddingevej, nordøst for Buddinge St. Støjskærm, ca. 165 m For bebyggelsen opnås en støjreduktion på db i 1,5 højde. 52 boliger vil få støjgevinsten. Effekten af skærmen vil være størst for stueetagen og aftage op langs bygningen. Ca. 1,5 mio. ekskl. projektering. 16

17 Nr. Vejstrækning / boliger Virkemiddel Effekt Omkostninger [kr.] 6 Buddingevej, Motorring 3 - Gammelmosevej, vestside Støjskærm, ca. 100 m For bebyggelsen på den vestlige side, hvor skærmen er placeret tættere på støjkilden end på bygningen opnås en støjreduktion på 6-8 db i 1,5 højde. 40 boliger vil få støjgevinsten. Ca. 0,9 mio. kr. ekskl. projektering. Effekten af skærmen vil være størst for stueetagen og aftage op langs bygningen 7 Buddingevej, Motorring 3 - Gammelmosevej, østside Støjskærm, ca. 95 m På den østlige side af vejen er dæmpningen mindre - typisk op til 6 db. 38 boliger vil få støjgevinsten. Effekten af skærmen vil være størst for stueetagen og aftage op langs bygningen. Ca. 0,9 mio. kr. ekskl. projektering. 17

18 10.7 Prioritering af tiltag Støjbekæmpelsesindsatsen sker afstemt med de årligt afsatte midler på kommunens budget. I 2010 og frem til 2013 er der afsat kr. årligt til reduktion af støj fra veje. De seneste år er alle midlerne til reduktion af trafikstøj fra veje blevet anvendt til støjpuljen. For at kunne tilgodese støjramte borgere med tilskud fra støjpuljen og samtidig muliggøre realisering af andre støjprojekter vil der fra og med 2010 blive anvendt kr. til kommunens støjpulje, som har til formål at yder støtte til borgeres udskiftning til støjdæmpende ruder. Resten planlægges anvendt til øvrige støjprojekter herunder de foreslåede støjskærmsprojekter i støjhandlingsplanen, som samlet koster ca. 6 mio. kr. at udføre. Tilskud fra støjpuljen sker efter nedenstående model: Støjpuljeordning fra år 2010 Støjbelastning [L den] Tilskud 2 Over 73 db 50 % af udgifterne db 40 % af udgifterne db 25 % af udgifterne Under 63 db Intet tilskud 2) Maksimalt tilskudsberettiget udgift er kr.

19 Bilag 1 Antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser Vejnavn Boliger i alt < > 58 > 68 >78 BUDDINGEVEJ BAGSVÆRD HOVEDGADE GAMMELMOSEVEJ SØBORG HOVEDGADE TAXVEJ VADBRO MØRKHØJVEJ BAGSVÆRDVEJ GLADSAXE MØLLEVEJ VADGÅRDSVEJ BUDDINGE HOVEDGADE ESBERNS ALLE VALDEMARS ALLE LYNGPARKEN TINGHØJPARKEN VANDTÅRNSVEJ PILEBRO VALDEMARSKROGEN HØJE GLADSAXE NORDFRONTVEJ LØVFRØVEJ OKTOBERVEJ PRÆSTEBROVEJ TINGHØJVEJ VANDKARSEVEJ CHRISTOFFERS ALLE SKOVTOFTEN SNOGEGÅRDSVEJ SVENDS ALLE HERMELINVÆNGET SYDFRONTVEJ OTTINGVEJ BYVÆRNSVEJ KAGSÅVEJ KNUDS ALLE BAGSVÆRDDAL KLAUSDALSBROVEJ LANGEMOSEVEJ MØLLEVÆNGET STENGÅRDS ALLE BINDELEDET HULDBERGS ALLE KILDEBAKKEN SKOVDIGET BAKKESVINGET HØJGÅRDS VÆNGE KANONVEJ KORNMARKEN SKOVSØEN SKYTTESTIEN

20 Vejnavn Boliger i alt < > 58 > 68 TOBAKSVEJEN VADSTRUPVEJ BATTERIVEJ HELMSVEJ KELLERSVEJ KRINKELVEJ KROGSHØJVEJ SANDTOFTEN SKOVKANTEN STAVNSBJERG ALLE VADTOFTEN AUGUSTVEJ GRÆSMARKEN HARALD HEJNS ALLE HAREMOSEN LYNGEN MØLLESTIEN RUGMARKEN SKOVKÆRET STENGÅRDSPARKEN ULLASVEJ BAG FORTET BIRGITSVEJ FREDERIKSBORGVEJ GENERATORVEJ GRANVEJ HASPEGÅRDSVEJ HØJVANGEN KLIREVÆNGET KROGMOSEVEJ LERHØJ MØLLETOFTEN MØRKHØJ BYGADE RÅVÆNGET RENSDYRVEJ RUGTOFTEN SALAMANDERVEJ SØHUSE TVÆRVEJ VED HØJGÅRD AAKJÆRS ALLE ÆBLEGÅRDEN ÆRTEMARKEN AHORNKROGEN ALDERSHVILEVEJ ALSIKEMARKEN AMUNDSENSVEJ ANLÆGSVEJ APRILVEJ ÅSEN ÅSTEDVEJ BAGSVÆRD MØLLEVEJ BAKKEDRAGET BIRKEVÆNGET >78 20

21 Vejnavn Boliger i alt < > 58 > 68 BLOMSTERMARKEN BONDEHAVEVEJ BONDEMARKEN BORREMOSEN BORREPARKEN BRANDDAMSVEJ BRØNDKARSEVEJ BRUDELYSVEJ BUEGÅRDEN BYGMARKEN BYKROGEN CARL BLOCHS ALLE CARL MØLLERS ALLE CHRISTIANEHØJ CHRISTOPHER BOECKS ALLE DÅDYRVEJ DALEN DEBELVEJ DICKENS ALLE DIGTERGANGEN DURUP ALLE EJSINGVEJ ELLEDALEN ELMEVÆNGET ERICAPARKEN ERICAVEJ ESPEGÅRDSVEJ ESPEVANGEN FORSVARSVEJ FORT ALLE FORTSTIEN FREMTIDSVEJ FRITHJOFSVEJ FRODESVEJ FRØSTJERNEVEJ GEDVAD GLADSAXEVEJ GODTGEMT GRÆNSEVEJ GRÆVLINGESTIEN GRANDALEN GRÅPILEVEJ GRØNNEMOSE ALLE GRØNNEMOSEN GRUSGRAVEN GRUSHØJ GUNNARSVEJ GUSTAV ESMANNS ALLE GUSTAV WIEDS VEJ HAGAVEJ HAKONSVEJ HANEHØJ HANNEDAL HARALDSLUNDVEJ >78 21

22 Vejnavn Boliger i alt < > 58 > 68 HARESTIEN HAVEVEJ HEDEVÆNGET HELLESKRÆNTEN HJORTESTIEN HJORTEVÆNGET HØJGÅRDS ALLE HØJMARKSVEJ HØJTOFTEVEJ HOLMEVEJ HØRMARKEN HUGINSVEJ HVEDEMARKEN ILBJERG ALLE INDMARKEN JACOB BULLS ALLE JÆGERGANGEN JEBJERG ALLE JORDBÆRVÆNGET JULIVEJ JUNI ALLE KAGSÅKOLLEGIET KÅLMARKEN KARABINVEJ KÅRESVEJ KETILSVEJ KILDEBAKKEGÅRDS ALLE KILDEKROGEN KILDEMOSEN KIPLINGS ALLE KLINTEMARKEN KONG HANS ALLE KONGSHVILEVEJ KONTORVEJ KREJBJERGVEJ KRONHJORTVEJ KURVEJ KVIKMARKEN LANDERSLEVVEJ LAVETTEN LILLEGÅRDS ALLE LILLEMOSEVEJ LOUISEHØJ LUPINMARKEN LYKKESBORG ALLE MAGLEGÅRDS ALLE MAJ ALLE MARIE GRUBBES ALLE MARIENBORG ALLE MARKKROGEN MARS ALLE MARSK STIGS ALLE MÅRVÆNGET MØLLEÅSEN >78 22

23 Vejnavn Boliger i alt < > 58 > 68 MØLLEKROGEN MØLLEMARKEN MOSEDYBET MOSEKÆRET MOSEVEJ NIELS BOHRS ALLE NIELS FINSENS ALLE NIELS LYHNES ALLE NISSUMVEJ NORDTOFTEVEJ NOVEMBERVEJ NYBROVEJ NYDAMSVEJ ØSTERHEGN ØSTERVANG PATRONVEJ PILEGÅRDSVEJ PILEKROGEN PINIEVEJ POPPELKROGEN PORSEVÆNGET PROVST BENTZONS VEJ RÆVEHOLMEN RAFTEVEJ REGATTAVEJ RØDPILEVÆNGET ROLF KRAKES ALLE RØNNE ALLE RØNNEKROGEN ROSLEV ALLE RUGKROGEN RUNEBERGS ALLE RYBJERG ALLE RYLEVÆNGET SÆBJØRNSVEJ SELMA LAGERLØFS ALLE SEPTEMBERVEJ SIGMUNDSVEJ SIGNALVEJ SKJOLDBORG ALLE SKOVALLEEN SKOVBRYNET SKOVKILDEN SLOTSPARKEN SNOGEBAKKEN SØBORG PARKALLE SØBORG TORV SØBORGHUS ALLE SOLBÆRVÆNGET SOLNAVEJ SØVEJ SPERGELMARKEN STENGÅRDSVÆNGE STENKROGEN >78 23

24 Vejnavn Boliger i alt < > 58 > 68 STENMARKEN STENVAD STRØMSKELLET STUBMARKEN SYDMARKEN SYDSKRÅNINGEN THOR LANGES ALLE TIL JERNBANEN TJELE ALLE TJØRNEVÆNGET TOFTEKÆRSVEJ TOLSTOJS ALLE TORNEGÅRDSVEJ TORUMVEJ TRIUMFVEJ TVÆRLEDET UDMARKEN ULVEBJERG VÆREBROVEJ VED DAMMEN VED KAGSÅ VENUSVEJ VIBEVÆNGET >78 24

25 Bilag 2 Støjkort over støjniveau ved boligfacader 25