Forord. GUDP fremstår nu som en moderne og målrettet erhvervsstøtteordning,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. GUDP fremstår nu som en moderne og målrettet erhvervsstøtteordning,"

Transkript

1 Årsberetning 2011

2 2 Årsberetning 2011 Forord 2011 var på mange måder et skelsættende år for Fødevareministeriets Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP). I starten af året fik GUDP både fastlagt en strategi for sit arbejde i de kommende tre år og udarbejdet en handlingsplan for GUDP fremstår nu som en moderne og målrettet erhvervsstøtteordning, der som en del af sin strategi har identificeret de væsentligste problemer og udfordringer, som fødevareerhvervet står overfor. Og som på det grundlag inviterer ansøgerne til at finde de nødvendige løsninger på, hvordan disse problemer bedst kan løses. Bæredygtighed og økonomi går hånd i hånd Den største udfordring for fremtidens danske fødevareerhverv er at sikre en større bæredygtighed i produktionen. Det vil også bidrage til at løse nogle af samfundets store miljø- og klimaproblemer. Men det må ikke ske på bekostning af, at effektiviteten i erhvervet samtidig skal øges, og slutprodukterne tilføjes en højere værdi. Tre væsentlige krav, som i GUDP s strategi hænger tæt sammen. Vi ser øget bæredygtighed og en styrket økonomi som hinandens forudsætninger. Kun via mere grønne processer kan vi på lang sigt øge konkurrencekraften og sikre danske fødevarer en plads i den globale handel. Kun via en grøn omstilling kan der skabes vækst i fødevareerhvervet, så det fortsat kan bidrage positivt til den danske økonomi. GUDP s opgave er at hjælpe med at bygge bro mellem disse parter og skabe nye samarbejder på tværs af sektoren. Samarbejder, der kan sikre, at nye tanker og ideer bliver funderet i en kommerciel tankegang. Det gør vi ved at stille krav til de projekter, vi støtter. Krav om at udarbejde forretningsplaner og have tænkt i, hvordan udviklingen af fx nye maskiner, fødevarer, anderledes staldindretning eller fangstredskaber efterfølgende kan gøres til en forretning. Hvis det ser fornuftigt ud, bidrager GUDP med risikovillig kapital, så vi får skabt den nødvendige innovation. Tæt dialog med fødevaresektoren Vi har et tæt samarbejde med de væsentligste interessenter i fødevaresektoren. Hele processen med at udarbejde strategien for GUDP i starten af året skete således i dialog med aktørerne i erhvervet og blev efterfølgende godkendt af fødevareministeren. Det samarbejde er en væsentlig forudsætning for, at vi kan lykkes med vores mål om en grøn omstilling af fødevareerhvervet. Vi vurderer, at vi er godt på vej med de 46 projekter, som vi i 2011 har tildelt midler. Og som vi glæder os til at følge op med lige så bæredygtige og økonomisk stærke projekter i de kommende år. Tom Knutzen Formand for GUDP s bestyrelse Samarbejde mellem erhverv og viden At sikre det danske fødevareerhverv en bedre økonomi på grundlag af en bæredygtig udvikling kan ikke skabes af en enkelt part alene. Det kan derimod vokse frem i nye samarbejder, hvor den viden, der er skabt af forskere på universiteterne og videncentre i øvrigt bliver koblet med den praktiske hverdag i fødevarevirksomheder og hos primærproducenter på landbrug og fiskerifartøjer.

3 Årsberetning Vurdering af årets målopfyldelse 2011 har været det første rigtige år for GUDP. Det betyder også, at det er første gang GUDP udarbejder en årsberetning med en opgørelse over, hvor langt programmet er nået i forhold til de mål, der er opstillet i Strategi GUDP har fokus på at løse nogle af de væsentligste udfordringer for fødevareerhvervet og hele samfundet. Udfordringerne er at få skabt en øget bæredygtighed og løst nogle af de klima- og miljømæssige problemer, vores samfund står overfor samtidig med, at de økonomiske resultater forbedres, så fødevaresektoren fortsat kan bidrage til dansk vækst og til at sikre arbejdspladser. Effekter Sådan opgør GUDP de potentielle effekter. Effekt: De enkelte ansøgere angiver i deres ansøgning, hvor stor effekt projektet vil have i forhold til hvert af de 8 kriterier. Udbredelse: Ansøgeren beskriver hvilken udbredelse projektet realistisk set kan få, hvis det lykkes. Risiko: GUDP giver det enkelte projekt en risikovurdering. Ansøgninger, der vurderes at have en høj risiko får således en risikovurdering, som korrigerer for hvor store effekter, der potentielt kan opnås. GUDP har formuleret klare krav til de projekter, der kan få tildelt midler for at imødekomme disse udfordringer: 1. For det første skal de på en og samme tid udvikle fremtidens fødevareerhverv ved at styrke både bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. 2. Og for det andet skal projekterne kunne påvise et kommercielt potentiale ved at udarbejde en forretningsplan. Til at bedømme om projekterne lever op til kravene, har GUDP opstillet et såkaldt spiderweb med 8 kriterier inden for bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. Alle ansøgninger vurderes på de 8 kriterier, som hver vejer 1/8 i den samlede vurdering. Dette gælder også de to kriterier, som rummer en række delkriterier: Dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø og etik samt Nytænkning, tværfaglighed og kommunikation. Høj score på nogle få kriterier kan give en lige så god vurdering som en mellemhøj score på mange kriterier. Derved sikres mulighed for succes for projekter i alle dele af erhvervet. Bestyrelsens vurdering sker på baggrund af oplysninger fra ansøgerne kombineret med en validering og risikovurdering fra GUDP s sekretariat. Vurderingen bygger dermed både på data og en subjektiv evaluering af forventet fremdrift for de enkelte kriterier. De potentielle samlede effekter for GUDP s projektportefølje opgøres således ved at beregne: Effekt * Udbredelse * Risiko.

4 4 Årsberetning 2011 GUDP s måleopfyldelse i 2011 Ifølge GUDP s Strategi prioteres ansøgninger til GUDP i henhold til bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. Følgende spiderweb viser status på måleopfyldelsen efter det første af strategiperiodens tre år.

5 Årsberetning Uddeling af midler i 2011 Der har været to ansøgningsrunder til GUDP i 2011, en i april og en i september. Til de to runder modtog GUDP i alt 220 ansøgninger. 46 projekter fik tilskud på i alt 195 mio. kr. I begge runder kom ansøgningerne fra hele fødevaresektoren, lige fra projekter til at udvikle bæredygtig planteproduktion eller nye fangstredskaber i fiskeriet til markedsorienteret økologisk produktion og forarbejdning af fødevarer. Ansøgningerne og de tildelte midler omhandlede både udviklings- og demonstrationsprojekter samt netværksprojekter. Som et led i aftalen mellem den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti om økologipakke , var der i 2011 også en enkelt ansøgningsrunde til de 3 mio. kr., der årligt er afsat til projekter under Økologiens Hus. Disse er dog ikke medtaget i den følgende gennemgang. Med en succesrate på ca. 20 % ligger GUDP på niveau med tilsvarende erhversstøtteordninger. Blandt de ansøgninger, der modtog afslag, vil en del kunne bidrage til målopfyldelsen såfremt der foretages en fokusering af ansøgningen i overensstemmelse med GUDP s strategi og handlingsplan. Navnlig en tydeliggørelse af forretningsperspektivet og samtænkningen af bæredygtighed, effektivitet og værdiløft vil kunne styrke ansøgningerne. GUDP-sekretariatet vejleder løbende herom på informationsmøder forud for hver ansøgningsrunde, i direkte dialog med potentielle ansøgere og i generel kommunikation i medier og på GUDP s hjemmeside om gode projekteksempler. GUDP s strategiske mål og spiderweb Med udgangspunkt i spiderwebbet har bestyrelsen på en skala fra 1-5 vurderet, i hvor stor udstrækning de projekter, der har fået tildelt støtte i 2011 samlet ses at kunne bidrage til at opfylde GUDP s mission for om at fremme ambitiøs forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem dynamisk samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. Udover at fungere som en pejling af, hvor langt GUDP allerede er kommet i forhold til at nå sine mål, er vurderingen af årets resultat dermed også en vigtig rettesnor i forhold til GUDP s fremadrettede arbejde og prioriteter. Som det ses i det udfyldte spiderweb (side 4), vurderer GUDP-bestyrelsen, at 2011-projekterne i tilfredsstillende grad forventes at bidrage til målopfyldelsen i stratregiperioden på en række kriterier inden for både bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. Det er tilfældet for målene om at minimere næringsstofoverskuddet, begrænse klimapåvirkningen og sikre videre økonomiske effekter af projektet. Her er kriterierne vurderet til at have en målopfyldelse på 3 ud af i alt 5 mulige. Omvendt vurderer bestyrelsen, at der inden for hvert af de tre hovedområder også er kriterier, som ikke i tilsvarende grad bidrager til målopfyldelsen i strategiperioden. Det er bl.a. tilfældet med indsatser for at reducere pesticidanvendelsen, forbedre dyrevelfærd, arbejdsmiljø, etik, mv., skabe provenu gennem projektet, skabe en større merværdi pr. råvareenhed eller bidrage til en større nytænkning, tværfaglighed og kommunikation. Disse kriterier har fået en målopfyldelse på 1 eller 2 ud af i alt 5 mulige. Det er GUDP s mål, at spiderwebbet bliver fyldt helt ud eller sågar overudfyldt - i strategiperioden. Projekterne i 2012 og 2013 vil dermed udgøre den resterende del af spiderwebbets udfyldelse. Afhængigt af udviklingen i 2012 påtænker bestyrelsen at fokusere indsatsen yderligere i Handlingsplan 2013 for at bidrage til en samlet set tilfredsstillende målopfyldelse. I det følgende vil målopfyldelsen for de tre hovedområder bæredygtighed, effektivitet og værdiløft og de tilhørende kriterier blive gennemgået og kommenteret enkeltvis.

6 6 Årsberetning 2011 Bæredygtighed Når GUDP taler om bæredygtighed, betyder det fokus på miljø, klima, fødevaresikkerhed, sundhed, dyrevelfærd, arbejdsmiljø og etik. Bæredygtighed er en kilde til højere værdi gennem øget ressourceeffektivitet og er et grundelement i den grønne omstilling af fødevareerhvervet.

7 Årsberetning Konkret ønsker GUDP gennem sine projekter, at gøre fødevareerhvervet mere bæredygtigt ved at: Minimere næringsstofoverskuddet Reducere pesticidanvendelsen Begrænse klimapåvirkningen Forbedre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø og etik. En af de store udfordringer for fødevareerhvervet er den store udvaskning af næringsstoffer, især kvælstof og fosfor. Udvaskningen giver problemer for vandmiljøet og gør produktionen mindre ressourceeffektiv. Tilmed er fosfor ikke en fornybar ressource. De globale fosforreserver menes kun at kunne række til de næste år med det nuværende forbrug, hvilket gør det essentielt at blive bedre til at fastholde og effektivt udnytte fosfor i markbruget. Effekter GUDP har i sine to runder i 2011 tildelt 46 projekter 195 mio kr. GUDP bevilger projekter på baggrund af deres potentielle effekter for fødevareerhvervets bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. Denne prioriteringsmetode kan perspektiveres ved at opgøre, projekternes samlede effekt, hvis de alle lykkes og hvis de løsninger, de frembringer, tages i brug bredt i erhvervet. I så fald vil de mulige effekter være: MILJØ Reduktion af næringsstoffer med ton kvælstof og 1000 ton fosfor. For kvælstofs vedkommende svarer det til 55 % af målsætningen om at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet med ton, og for fosfor er målet opfyldt. De potentielle reduktioner skabes gennem forskelligartede indsatser, hvis effekter bl.a. opnås gennem mindre forbrug af næringsstoffer, reduceret udledning etc.

8 8 Årsberetning 2011 Mindre overskud af næringsstoffer GUDP har i 2011 givet tilskud til 28 projekter, der har til formål at mindske overskuddet af næringsstoffer. Det er mere end halvdelen af alle de projekter, der har fået tilskud. Af de 28 projekter har 9 projekter en direkte effekt på at mindske udvaskningen og/eller forbruget af fosfor mens resten vedrører udfordringer relateret til kvælstof. Projekterne retter sig bl.a. mod en bedre udnyttelse af foder og gylle i husdyrproduktionen og kontrolleret dræning af markerne. Det er vurderingen, at GUDP s indsats i forhold til næringsstofproblematikken har været ganske høj i Det er illustreret med en målopfylde på 3/5 i spiderwebbet. Biologisk rensning af gylle skal sikre Biologisk Vil du vide mere om de GUDP-projekter, som reducerer overskuddet af næringsstoffer? Læs mere på disse links: Kontrolleret dræning skal nedbringe udledning af kvælstof fra landbrugsarealer Et mere miljørigtigt ostepulver

9 Årsberetning Case: Rensning af gylle på naturens betingelser Biologisk rensning af gylle skal sikre muligheden for en fortsat stor husdyrproduktion i Danmark, uden at miljøet bliver belastet med næringsstofferne fra gyllen. Det sker ved at rense gyllen med den samme metode, som i dag anvendes til recirkulering af vand på fiskeproduktionsanlæg. Efter rensning vil gyllen indeholde så lidt kvælstof, at den kan anvendes til vanding uden den lugtgene, som udbringning af gylle ellers indebærer. Der bliver årligt produceret mio. tons svinegylle i Danmark. Den store mængde gylle udgør et miljømæssigt problem på grund af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet og emissioner til luften. Derudover er gyllen for en del husdyrproducenter en økonomisk belastning, fordi de ikke selv råder over tilstrækkelig jord til at bringe gyllen ud på og derfor er nødt til at betale for at slippe af med den. Inter Aqua Advance står bag et projekt, der skal udvikle rensning af gylle med samme metode som i deres Clearwater Bioreaktor, der anvendes til at recirkulere vandet i fiskeproduktionsanlæg. Projektet skal undersøge, hvordan teknikken kan overføres til gylle. Rent praktisk sker det ved at opføre et forsøgsanlæg på en landbrugsbedrift med svineproduktion. Her tilkobles bioreaktoren til et anlæg, hvor gyllen allerede er blevet separeret i en fiberog væskefraktion. Økonomiske og miljømæssige gevinster ved produktet. Mange husdyrproducenter vil opleve en økonomisk gevinst ved den nye bioreaktor, da de kan få løst problemet med at skaffe sig af med gyllen med lavere omkostninger end hidtil. Behovet er ikke blevet mindre af, at der i disse år sker en omlægning til stadig større bedrifter, og at det er muligt at producere husdyr uden tilhørende jord. Derudover vil miljøet drage fordel af, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet bliver mindre, mængden af trafik med store og langsomme udbringningskøretøjer reduceres, ligesom lugtgener fra gylleudbringningen mindskes. LÆS MERE

10 10 Årsberetning 2011 Reduktion af pesticidforbruget Anvendelsen af pesticider udgør en anden væsentlig udfordring for fødevareproduktionen. Forbruget bør nedbringes for at sikre rent grundvand i fremtiden og for at beholde et varieret dyre- og planteliv. Udviklingen er gået den forkerte vej de senere år, idet forbruget af pesticider er steget. I 2010 blev der i alt solgt ton aktivstoffer til anvendelse i landbrugsafgrøder. Samtidig er målet fra pesticidplanen fra 2004 om at nedbringe behandlingshyppigheden ikke blevet opfyldt. Regeringen arbejder for en nedbringe forbruget af pesticider og her vil GUDP s nuværende og kommende projekter kunne være en vigtig del af løsningen. GUDP har i 2011 givet tilskud til 3 projekter, der vil bidrage til at gøre pesticidforbruget mindre. Det er vurderingen, at det er et lille antal relativt snævre projekter set i forhold til GUDP s mål om at være med til at mindske pesticidforbruget. Derfor er der i spiderwebbet kun angivet en målopfyldelse på 1/5 for dette kriterium. GUDP vil derfor have fokus på området i 2012 og herefter i handlingsplanen for 2013 tage stilling til, om der er brug for at lave særlig indsats på området. Vil du vide mere om de GUDP-projekter, som reducerer pesticidforbruget? Læs mere på disse links: Hvid rapsolie ny smag til det nordiske køkken Spild i frugtproduktionen skal nedbringes med vand og uv-stråler

11 Årsberetning Case: Dansk produktion af kartofler skal sikres med et lavere forbrug af sprøjtemidler Værdien af dansk kartoffelproduktion efter forarbejdning og pakning er ca. 2,5 milliard kroner om året. Det giver os eksportindtægter for ca. 1,5 milliarder kroner vurderer Videncentret for Landbrug. For at fastholde denne indtægt er det væsentligt at få bedre styr på sygdommen kartoffelskimmel, der i de senere år har udviklet sig meget agressivt. Det skal et samarbejde mellem forskning, DMI og kartoffelindustrien løse ved hjælp af et avanceret varslingssystem til kartoffelproducenterne. Sygdommen kartoffelskimmel har i de senere år udviklet sig, så den angriber stadig mere agressivt. Det betyder at kartoffelavlerne anvender stadig flere svampemidler for at bekæmpe sygdommen. Forbruget er gennem de sidste 10 år steget til det dobbelte og udgør i dag omkring en fjerdedel af det samlede forbrug af svampemidler i dansk landbrug. Projektet vil udvikle et varslingssystem, der kan hjælpe kartoffelavlerne til at begrænse forbruget af sprøjtemidler. Formålet er at lade bekæmpelsen af kartofelskimmel ske efter behov, både af hensyn til miljøet og for at forbedre økonomien i produktionen. Projektet får således omdannet forskernes viden om kartoffelskimmels udviklingsbetingelser til anvendelig praksis. Målet er at gøre den danske kartoffelproduktion mere bæredygtig, både økonomisk og miljømæssigt ved at reducere forbruget af pesticider med 20 % i stivelseskartofler og 10 % i øvrige kartofler. Det vil medføre en reduktion af udgifterne i kartoffelproduktionen på ca. 14 mio. kr. årligt og således medvirke til at sikre dansk kartoffelproduktion en fortsat rolle på det globale marked. læs mere Behandling med sprøjtemidler skal tilpasses det lokale behov På basis af varsler for vejret i lokalområdet kan landmanden tage stilling til, hvordan kartoffelmarkerne skal behandles. Hvis der ikke er udsigt til fugtigt vejr i de kommende 3-4 dage, men tværtimod varsler om høje mængder UV-stråler, kan en rutinemæssig sprøjtning for at hindre kartoffelsk immel helt udelades. Hvis varslingen er lidt mere blandet, men overvejende byder på tørt vejr og meget UV-stråling, skal behandlingen måske ikke helt udelukkes, men kan erstattes af en behandling med en reduceret dosis, fx en tredjedel af sædvanlig mængde.

12 12 Årsberetning 2011 Begrænse klimapåvirkningen Fødevareerhvervet og særligt landbruget har i de sidste 20 år mindsket deres udledning af drivhusgasser kraftigt - med ca. 28 %. I 2009 stod landbruget dog fortsat for ca. 16 % af den samlede danske udledning af drivhusgasser, hvorfor der stadig er behov for forbedringer. Ikke mindst fordi klimapåvirkninger skabt af bl.a. drivhusgasser er en af de største udfordringer for hele vores samfund. 18 projekter, det vil sige lidt mere end en tredjedel af de projekter, som GUDP har givet tilskud til i 2011, bidrager til at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det gør de bl.a. ved at øge fodereffektiviteten og skabe en bedre håndtering af husdyrgødningen. Det er vurderingen, at GUDP er nået et godt stykke af vejen i forhold til at kunne opfylde GUDP s mål om at mindske fødevareerhvervets klimapåvirkning. Derfor er målopfyldelsen i spiderwebbet sat til 3/5. Effekter De projekter, GUDP har tildelt midler i 2011, kan potentielt reducere klimagasserne med ca. 0,78 mio. ton. Det svarer til 31 % af EU s eksisterende mål om en reduktion af klimagasser fra det danske landbrug på i alt 2,46 mio. ton.* Vil du vide mere... *EU-mål på 20 % reduktion udenfor de kvotebelagte sektorer, hvoraf landbrugets forholdsmæssige reduktionsandel bliver 2,46 mio. ton.... om de GUDP-projekter, som reducerer klimapåvirkningen? Læs mere på disse links: Nye efter- og mellemafgrøder skal mindske landbrugets miljøog klimapåvirkning Svineavl med DNA-information vil belaste miljøet mindre

13 Årsberetning Case: Ny foderblanding til køer skal forbedre klimaet Når malkekøerne bøvser, belaster de klimaet. Bøvserne har nemlig et højt indhold af drivhusgassen metan. Et nyt projekt tester nu køer i overdimensionerede osteklokker for at finde ud af, hvilke kombinationer af foder, der belaster klimaet mindst og samtidig giver mest mælk. Landbruget er ansvarlig for % af den samlede danske klimabelastning, hvor kvægproduktion står for cirka 25 %. Køerne udgør således ca. 4 % af den samlede danske klimabelastning. Det skyldes blandt andet, at malkekøernes bøvser indeholder en stor mængde af drivhusgassen metan, som har en drivhusgas-effekt, der er 21 gange højre end CO 2. Et nyt dansk forskningsprojekt vil igennem 9 måneder løbende klimateste køer i en overdimensioneret plasticosteklokke for at undersøge sammenhængen mellem metanudslip, mælkeproduktion og foderblanding. Øverst i klokken er der et udsug, så forskerne kan måle luftmængde og metankoncentration. Dermed kan de bl.a. beregne udskillelsen af metan hos en malkeko afhængig af, hvilken foderkombination den får. Formålet med projektet er at øge kvægbrugets konkurrenceevne samtidig med, at miljø- og klimabelastningen reduceres, og dyrevelfærden forbedres. Visionen er at være internationalt førende med teknologi og systemer til at vurdere foder, så køerne fodres bedst muligt i forhold til at tage hensyn til både miljø, klima, dyrevelfærd, mælkekvalitet og økonomi. Der skal bl.a. udvikles modeller, der præcist beskriver køernes foderoptagelse og sammenhængene mellem deres foderoptagelse, mælkeproduktion og hvor meget kvælstof og metan, de udskiller. Ved at give køerne en lidt anderledes foderblanding, håber projektet både at kunne reducere udslippet af drivhusgasser og samtidig få koen til at producere mere mælk. Målet er med andre ord at flytte koens energi, så den bliver brugt på at producere mælk frem for metan. Når de optimale foderkombinationer er fundet, skal resultaterne ud til de danske landmænd, hvor de kan bruges til at optimere og styre foderrationen til malkekøer og kvier. læs mere

14 14 Årsberetning 2011 Bedre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø og etik Kravene til fremtidens fødevaresektor omfatter også forbedringer inden for nogle af de mere bløde områder. Det drejer sig bl.a. om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, samt sundhed, arbejdsmiljø for de ansatte i erhvervet og etik. Det er områder, hvor Danmark allerede gør det godt men med omverdenens stadig større fokus på disse aspekter, vil fortsatte forbedringer få en øget betydning både for danske forbrugere og på vores eksportmarkeder. En del af de projekter, der har fået tilskud i 2011 har direkte fokus på et eller flere af disse forhold. Derudover indeholder mange af projekterne dele af disse elementer som afledte effekter. Samlet set er der dog tale om et relativt begrænset bidrag i forhold til at opfylde GUDP s målsætning på området. Derfor er der i spiderwebbet angivet en målopfyldelse på 2/5. Vil du vide mere om de GUDP-projekter, som giver bedre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø og etik Læs mere på disse links: Ny produktionsmetode til røget fisk giver øget bæredygtighed Foder skal hjælpe til at sænke dødelighed blandt pattegrise

15 Årsberetning Case: Indholdet af salt skal begrænses med nyudviklet software Danskerne indtager alt for meget salt og det er skyld i alvorlige sundhedsproblemer som fx forhøjet blodtryk og øget risiko for hjertekarsygdomme, blodpropper og hjerneblødninger. Royal Greenland Seafood A/S og DTU Fødevareinstituttet arbejder sammen om at udvikle mikrobiologiske modeller og tilhørende software til at forbedre fødevarer i forhold til produktudvikling, risikovurdering og egenkontrol. Denne nyudviklede software skal hjælpe med at få nedbragt saltindholdet i varer som fx gravad laks, koldrøget laks og rejer i lage, der typisk bliver konserveret bl.a. ved hjælp af salt. DTU Fødevareinstituttet har tidligere udviklet software til effektiv styring af den vigtige sygdomsfremkaldende bakterie Listeria monocytogenes i kølede fødevarer. Efter samme princip udvikles der nu modeller for henholdsvis Pseudomonas (fordærvelsesbakterier), gær samt Clostridium botulinum (pølseforgiftning). De nyudviklede modeller giver sammen med Listeriamodellen Royal Greenland Seafood A/S nogle enestående værktøjer til risikovurdering og dokumentation af fødevaresikkerhed overfor forbrugerne og til at nedbringe saltindholdet i virksomhedens produkter med 4 % i de kommende 4 år, som anbefalet af den danske Fødevarestyrelse. læs mere

16 16 Årsberetning 2011 Effektivitet Effektivitet er en afgørende parameter for at sikre, at det danske fødevareerhverv er konkurrencedygtigt og kan bidrage til at fastholde job og vækst i Danmark. Derfor skal effektivitet også indgå i de projekter, som GUDP tildeler midler - på lige fod med værdiløft og bæredygtighed.

17 Årsberetning Videre økonomisk effekt Den videre økonomiske effekt er den merindtjening, som projektet kan give hos de fiskere, landmænd og/eller virksomheder, der gør brug af resultaterne. Det kan fx være ved, at produktionen øges, de nuværende omkostninger reduceres eller lignende. Det vurderes, at GUDP med sine tildelinger af tilskud i 2011 er kommet et godt stykke i forhold til at kunne bidrage til videre økonomisk effekt. Derfor er målopfyldelsen i spiderwebbet på dette punkt sat til 3/5. Samtidig anser bestyrelsen det dog for væsentligt fortsat at have stor fokus på projekter, der i stil med de nuværende, vil give hele fødevareerhvervet et økonomisk løft. Vil du vide mere... Effekter De projekter, GUDP har tildelt midler i 2011, kan potentielt skabe videre økonomiske effekter på ca. 1,5 mia. kr. Sammenholdt med de 195 mio. kr. GUDP har uddelt svarer det til, at samfundet får investeringen igen 5 gange.... om de GUDP-projekter, som giver en videre økonomisk effekt? Læs mere på disse links: Udvikling af ny intelligent svinestald gavner både miljø, dyr og driftsøkonomi Styrkepositioner i den danske landbrugsklynge skal bruges til at skabe vækst Derudover har virksomhederne og forskningsinstitutionerne investeret 104 mio. kr. i projekterne.

18 18 Årsberetning 2011 Case: Ny trawlforskning gearer Danmark til en bæredygtig fremtid Fra 2012 skal alle fiskere i EU-farvande bruge sorteringsriste, når de foretager småmasket trawlfiskeri efter industriarten sperling. Ristene reducerer uhensigtsmæssig bifangst af konsumarter og derved fiskespild. Et nyt dansk forskningsprojekt skal udvikle et design af sorteringsriste for at sikre, at dansk fiskeri er på forkant med udviklingen og hurtigt kan opfylde den nye EU lovgivning. Den 1. januar 2011 blev det obligatorisk at bruge en rist eller en anden sorteringsanordning i småmasket trawlfiskeri efter sperling i EU-farvande. Årsagen er, at bifangsten af andre torskefisk som kuller, sej, torsk og hvilling vurderes for stor og derfor skal reduceres. Design af sorteringsanordning er endnu ikke blevet specificeret i lovgivningen, men det sker formodentlig i løbet af Det giver dansk fiskeri tid og mulighed for at udvikle og teste egne riste i samarbejde med redskabsproducenter og forskningsinstitutioner. En del af det arbejde vil ske i et samarbejde mellem DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening. Viden fra tidligere forsøg udgør grundlaget for fremstilling af den optimale sorteringsrist Der er tidligere lavet forsøg både i Danmark og Norge på at udvikle en velfungerende sorteringsrist, men der er endnu ikke opnået et tilfredsstillende resultat. Det nye forskningsprojekt mellem Danmarks Fiskeriforening og DTU Aqua, vil samle de eksisterende erfaringer, bygge videre på dem og gennemføre en række nye forsøg. Forsøgene skal munde ud i en videnskabelig anbefaling til design af sorteringsriste til sperlingfiskeriet. Data fra forsøgsfiskerierne skal dokumentere en tilfredsstillende sortering, så fangsten udgør så stor en mængde sperling som muligt og samtidig kun omfatter en lille bifangst. På den måde kommer dansk fiskeri på forkant med udviklingen og er i stand til hurtigere at implementere de krævede sorteringsriste. Sperlingfiskeriet har stor betydning for dansk fiskeri. I gode år anslås værdien til at udgøre omkring 200 mio. kr. Udviklingen og implementeringen af sorteringsristen er væsentlig for både at kunne fastholde denne indtægt, ligesom den samtidig vil bidrage til at gøre fiskeriet mere bæredygtigt. læs mere

19 Årsberetning Projekternes provenu Et af GUDP s formål er at fremme nye forretningsområder i fødevareerhvervet. Det sker med udgangspunkt i en ren kommerciel tankegang, hvor projekterne bl.a. skal tænke i økonomiske perspektiver og udarbejde en forretningsplan. Bestyrelsen vurderer, at GUDP med de projekter, der har fået midler i 2011, har været med til at skabe grundlaget for en væsentlig forretning for projekternes deltagere. Men at ansøgerne set over en bred kam har mulighed for at øge indsatsen på dette område. Derfor er målopfyldelsen sat til 2/5. Kravet og fokuseringen på det forretningsmæssige potentiale vil fortsat være højt prioriteret i tildelingen af midler i de kommende år, da bestyrelsen vurderer dette som et af de væsentligste krav til at nå målet om større økonomisk effektivitet i fødevareerhvervet. Vil du vide mere om de GUDP-projekter, som øger projekternes provenu? Læs mere på disse links: Danske økologiske hestebønner erstatter udenlandsk soja Effektiv jordanalyse øger udbytte og bæredygtighed

20 20 Årsberetning 2011 Case: Hurtig Salmonella-test forbedrer konkurrenceevnen I dag tager en Salmonella-test op til 18 timer at gennemføre. Den lange svartid giver slagterierne store udgifter til køleopbevaring og ompakning af kød, ligesom den reducerer holdbarheden af det ferske kød. Et nyt dansk projekt vil udvikle en hurtig 2-timers Salmonellatest, der skal forbedre slagteriernes internationale konkurrenceevne. Der slagtes mere end 20 mio. svin om året på danske slagterier. Tæt på 2 mio. ton kød til en værdi af 28 mia. kr. bliver eksporteret. Salmonella-kontrollen er det mest følsomme led i frigørelsen af kød, der skal sælges til særligt USA, Sverige og Finland, som har en særaftale med EU om nultolerance for salmonella ved import af fersk kød. Et konsortium bestående af forskere fra DTU og eksperter fra Danish Crown, TiCan, Danish Meat Research Institute Teknologisk Institut og Fødevarestyrelsen vil udvikle en ultrahurtig Salmonella-test baseret på en banebrydende ny biosensorteknologi. Teknologien skal videreudvikles til slagteribranchens prøvetyper, valideres og implementeres. Med den nye teknologi forventer forskerne at kunne udvikle en Salmonella-test, der kun vil tage 2 timer at gennemføre. Det vil gøre testen til verdens hurtigste. Lyntest forbedrer Danmarks konkurrenceevne For slagterierne vil den nye test betyde en hurtigere frigivelse af flere tons fersk kød dagligt til eksport og salg på hjemmemarkedet, øget fødevaresikkerhed og væsentlige besparelser, bl.a. i forhold til ikke at skulle pakke kølebiler om. Det vil forbedre Danmarks konkurrenceevne inden for kødproduktion betydeligt. Der gennemføres hvert år ca analyser med den eksisterende Salmonella-test. De to involverede slagterier Danish Crown og TiCan forventer med en ny hurtigere test tilsammen at kunne reducere deres samlede omkostninger med op i mod 5,65 mio. kr. årligt afhængig af hvor meget Salmonella, der findes i svinekødet. Konkurrenceevnen bliver ikke kun forbedret gennem effektiviseret kødproduktion. Den nye metode har store perspektiver og vil også kunne bruges af offentlige kontrolinstanser fx Fødevarestyrelsen. Samtidig forventer projektets partnere, at den hurtige Salmonellatest vil kunne blive en eksportvare i sig selv. læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2017

GUDP Handlingsplan 2017 GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE Årsberetning 2013 Forord Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en erhvervsstøtteordning, som skal skabe større bæredygtighed og løse nogle af de miljøproblemer, som samfundet står overfor.

Læs mere

STRATEGI 2015-18 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM

STRATEGI 2015-18 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM STRATEGI 2015-18 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM MISSION GUDP yder tilskud til ambitiøs, forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem grøn omstilling, hvor alle projekter

Læs mere

GUDP-KONFERENCE NY GUDP-STRATEGI MIKAEL THINGHUUS

GUDP-KONFERENCE NY GUDP-STRATEGI MIKAEL THINGHUUS GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 NY GUDP-STRATEGI MIKAEL THINGHUUS GUDP-strategien bygger på Grøn Vækst-aftalen samt GUDP-loven Grøn vækst-aftale af 16. juni 2009 Grøn Vækst-aftalen skal sikre, at et højt niveau

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram effektivitet og værdiløft 2 i fødevarerhvervet GUDP Bæredygtig vækst GUDP er en moderne erhvervsstøtteordning, der inviterer til fornyelse. GUDP satser på bæredygtighed

Læs mere

Den gode ansøgning. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Den gode ansøgning. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Den gode ansøgning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Oversigt Nyt i forhold til sidste ansøgningsrunde Projekttyper og aktivitetstyper Tilskudssatser Budgetskema Gantt diagram Vurderingskriterier,

Læs mere

Bidrag til ny GUDP-strategi workshop Særlige danske konkurrenceparametre workshop Bæredygtig ressourceudnyttelse

Bidrag til ny GUDP-strategi workshop Særlige danske konkurrenceparametre workshop Bæredygtig ressourceudnyttelse Bidrag til ny GUDP-strategi workshop Særlige danske konkurrenceparametre workshop Bæredygtig ressourceudnyttelse WORKSHOPS D. 12. SEPTEMBER 2014, DEL I Baggrund for ny GUDP-strategi Baggrund for ny GUDP-strategi

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Innovation 12.12.2013 Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde. 1. ansøgningsrunde 2017

Velkommen til informationsmøde. 1. ansøgningsrunde 2017 Velkommen til informationsmøde 1. ansøgningsrunde 2017 Velkomst og introduktion Pernille Svindt Lentfer, Teamleder i GUDP sekretariatet Program 10.00-10.05 VELKOMST v. Pernille Svindt Lentfer, teamleder

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Velkommen til informationsmøde. 1. ansøgningsrunde 2017

Velkommen til informationsmøde. 1. ansøgningsrunde 2017 Velkommen til informationsmøde 1. ansøgningsrunde 2017 Velkomst og introduktion Pernille Svindt Lentfer, Teamleder i GUDP sekretariatet Program 9.30-10.00 REGISTRERING Kaffe og morgenmad 10.00-10.05 VELKOMST

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

INFORMATIONSMØDE, AUGUST 2014. Den Gode Ansøgning v. Philip Brask Madsen, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE, AUGUST 2014. Den Gode Ansøgning v. Philip Brask Madsen, GUDP-sekretariatet Den Gode Ansøgning v. Philip Brask Madsen, GUDP-sekretariatet Oversigt Målrettede indsatser i GUDP ordningen Projektprioritering GUDP Spiderweb Effektskema Projekt- og aktivitetstyper Demonstration Projektoplysninger

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

21. februar 2013. Projekt- og Udviklingskonsulenterne Julie Lykke Jacobsen

21. februar 2013. Projekt- og Udviklingskonsulenterne Julie Lykke Jacobsen 21. februar 2013 Projekt- og Udviklingskonsulenterne Julie Lykke Jacobsen 1 Bestyrelsesudvikling - Bestyrelsesuddannelse - Individuelle kundeforløb Sekretariatsledelse - Bestyrelse, formandskab og medlemmer

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014.

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. NY STRATEGI Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. INVITATION VÆR MED TIL AT PÅVIRKE GUDP S STRATEGI Siden 2010 har Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN Hvad? Fremover vil de kvalitative parametre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Redegørelse af lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP-loven)

Redegørelse af lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP-loven) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Redegørelse af lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP-loven) The Danish Nyropsgade

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.

Læs mere

DEN GODE ANSØGNING V. PHILIP BRASK MADSEN, GUDP-SEKRETARIATET. Informationsmøde

DEN GODE ANSØGNING V. PHILIP BRASK MADSEN, GUDP-SEKRETARIATET. Informationsmøde DEN GODE ANSØGNING V. PHILIP BRASK MADSEN, GUDP-SEKRETARIATET 1 Oversigt VIGTIGSTE ÆNDRINGER I ANSØGNINGSMATERIALET FRA TIDLIGERE RUNDER PROJEKTVURDERING OG PRIORITERING (GUDP SPIDERWEB) EFFEKTSKEMA PROJEKTTYPER

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

DEN GODE ANSØGNING V. NILS ESBERN BRYNDUM, GUDP-SEKRETARIATET

DEN GODE ANSØGNING V. NILS ESBERN BRYNDUM, GUDP-SEKRETARIATET Grønt Udviklings- og Demonstrations Program DEN GODE ANSØGNING V. NILS ESBERN BRYNDUM, GUDP-SEKRETARIATET 1 Oversigt PROJEKTVURDERING OG PRIORITERING (GUDP SPIDERWEB) EFFEKTSKEMA PROJEKTTYPER OG AKTIVITETSTYPER

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION HVEM ER SEGES SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, som pr. 1. januar

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Velkommen til informationsmøde. 2. Ansøgningsrunde 2016

Velkommen til informationsmøde. 2. Ansøgningsrunde 2016 Velkommen til informationsmøde 2. Ansøgningsrunde 2016 Velkomst og introduktion Philip Brask Madsen, teamleder i GUDP sekretariatet 09.30-10.00 REGISTRERING/ Kaffe, morgenmad og faglig sparring om projekter.

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009 Plantekongres 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen, Manager A/S Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Læs mere

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Søren Mayland Præsentation Kapitaldag i Næstved

Søren Mayland Præsentation Kapitaldag i Næstved Søren Mayland soma@capnova.dk 60 62 37 79 Præsentation 23.11.16 Kapitaldag i Næstved Forretningsmodel 3 BUNDLINJER CAPNOVAs Virksomhedens Samfundets 3 INSTRUMENTER Kapital Fundraising Alliancer/netværk

Læs mere

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet DAKOFA d. 5. april 2016 Lotte Kau Andersen Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram MUDP Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere