TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ
|
|
- Alma Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ 25 min. Tid og sted: d. 20. september 2012 kl Dok nr.: Tak for ordet.
2 2 Der har på det seneste været en del omtale i pressen af indsatsen på hjerneskadeområdet. Jeg er derfor også glad for, at jeg nu sammen med socialog integrationsministeren får lejlighed til nærmere at drøfte dette område med udvalget. For vi er naturligvis optaget af at sikre den bedste indsats for nogle af de borgere, som er mest udsatte, hvis ikke indsatsen er god og hænger sammen. Og dagens drøftelse vil bidrage til vores stillingtagen til behovet for at styrke området. En stillingtagen som derudover afventer den evaluering af kommunalreformen, vi har sat i gang, og som vi har klar i foråret Som en naturlig konsekvens af samrådsspørgsmålenes rækkefølge har jeg aftalt med social- og integrationsministeren, at jeg besvarer de spørgsmål, der er stillet til mig, først.
3 3 [Svar på spørgsmål AU om ministeren vil sikre, at den aftale om en styrket indsats på apopleksi området, som blev indgået af den forrige regering og Dansk Folkeparti i 2009, bliver implementeret] Den foregående regering og Dansk Folkeparti indgik i marts 2009 en aftale om en styrket indsats på apopleksiområdet. Aftalen indebar 5 initiativer. Aftalen indebar for det første, at der skulle udarbejdes et forløbsprogram for mennesker med apopleksi. Hér har Sundhedsstyrelsen i juni sidste år offentliggjort to forløbsprogrammer for personer med erhvervet hjerneskade. Aftalen indebar for det andet, at regionerne skulle uddanne neurologisk personale, der kan varetage ultralydsundersøgelser af patienter med apopleksi. Jeg har indhentet en status fra landets regioner. De oplyser, at de alle har
4 4 personale, der er uddannet til at varetage opgaven med ultralydsundersøgelser af patienter efter fx apopleksi. Aftalen indebar for det tredje, at regionerne skulle gennemføre nationale retningslinjer fra Dansk Neurologisk Selskab. Hér har regionerne oplyst, at de alle bruger de nationale retningslinjer fra Dansk Neurologisk Selskab. Aftalen indebar for det fjerde, at det skulle undersøges, om kommunernes økonomiske incitamenter er stærke nok i forhold til at levere en effektiv forebyggelses- og rehabiliteringsindsats. Hér er der nedsat et udvalg, der skal kulegrave de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet. Udvalget forventes at fremlægge sine resultater i foråret 2013.
5 5 Aftalen indebar for det femte, at der skulle gennemføres informationsindsatser om hjertekarsygdom og akut apopleksi. Ministeriet overvejer mulighederne og behovet for at gennemføre informationsindsatser. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at bl.a. Region Sjælland kører en stor oplysningsindsats om blodprop eller blødning i hjernen. [Svar på spørgsmål AV om, hvordan ministeren vil sikre, at Danmark ikke mister al den ekspertise, der er på vores specialsygehuse som Vejlefjord og Center for Hjerneskade m.v., fordi kommunerne ikke gør brug af deres specialviden?]
6 6 Der er ingen tvivl om, at specialsygehuse som Vejlefjord og Center for Hjerneskade har en værdifuld viden og ekspertise på indenfor hjerneskaderehabilitering, som det er afgørende at fastholde. Center for Hjerneskade og Vejlefjord har begge status som specialsygehuse efter sundhedsloven. De to sygehuse er sammen med de andre specialsygehuse omfattet af patientens frie sygehusvalg. Inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme og på baggrund af en lægelig henvisning. Den økonomiske ramme for Center for Hjerneskade er i ,5 mio. kr. og for Vejlefjord er rammen for 2012 på 15,1 mio. kr.
7 7 Det synes jeg er vigtigt at understrege. For dermed er disse centre som udgangspunkt sikret økonomi og eksistens og dermed mulighed for at fastholde ekspertise. Regionerne kan indgå aftaler udover fritvalgsrammen med de to specialsygehuse om levering af ydelser, som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver. Den mulighed har kommunerne også. Kommunerne kan fx aftale med specialsygehusene, at de skal tilbyde tværfaglige rehabiliteringsforløb til personer med komplekse erhvervede hjerneskader. [Udvikling af hjerneskadecentrenes tilbud]
8 8 Jeg ved, at hjerneskadecentrene giver udtryk for, at kommunerne gør mindre brug af tilbuddene, end de tidligere har gjort. Og dermed har centrenes indtjening på levering af ydelser til kommunerne ikke svaret til det, centrene havde regnet med. Samtidig ved jeg også, at nogle af landets andre hjerneskadecentre som ikke er specialsygehuse og som ikke har finansiering fra en fast ramme har omlagt deres ydelser til mere målrettede individuelle forløb. Og at kommunerne efterspørger deres ydelser. Ansvaret for en sammenhængende og effektiv rehabilitering, når borgeren er udskrevet fra sygehus er kommunernes. Den rehabilitering skal de særligt for
9 9 mennesker med hjerneskade og et komplekst behov sikre sker på et grundlag af viden og ekspertise. Som nævnt har Center for Hjerneskade og Vejlefjord både viden og ekspertise, som de bruger i løsningen af deres opgaver som specialsygehuse, og som kommunerne kan bruge. Derfor har vi også i starten af året udmøntet 150 mio. kr. til kommunerne til bl.a. samarbejde med de to specialsygehuse og andre hjerneskadetilbud om faglig opkvalificering af kommunale medarbejdere på hjerneskadeområdet. [Svar på spørgsmål AW om, hvordan ministeren vil sikre, at der fortsat sker indsamling af viden og udvikling af nye rehabiliteringsmetoder, hvis
10 10 der ikke længere findes hjerneskadecentre med højt kvalificeret tværfaglig ekspertise] De historier, som bl.a. Politiken på det seneste har beskrevet om hjerneskaderamte, som ikke får de fornødne tilbud fra kommunerne, tyder på, At kommunikation mellem sygehus og kommune i forbindelse med udskrivning ikke altid fungerer At kommunikation internt i kommunerne heller ikke altid fungerer. At kommunerne gør mindre brug af hjerneskadecentrene.
11 11 [Hjerneskadecentrene] Jeg vil gerne dvæle lidt ved hjerneskadecentrene. For de er organiseret på ganske forskellig vis. Som nævnt er der to centre, der er specialsygehuse efter sundhedsloven. Så er der to hjerneskadecentre drevet af beliggenhedskommuner. Disse hjerneskadecentre ligger i Århus og Odense, og bliver brugt af de to kommuners egne borgere. Andre kommuner kan også købe sig ind på tilbuddene. Men de gør det ikke altid, som flere historier i Politikken har berettet om. Herudover er der BOMI i Roskilde. BOMI er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Roskilde Kommune.
12 12 Endelig driver Region Nordjylland Hjerneskadecentret i Aalborg efter aftale med kommunerne i området. Tilbuddene er altså organiseret forskelligt og leverer tilbud til kommunerne efter forskellig lovgivning. Jeg forventer selvfølgelig, at kommunerne sikrer den rette faglighed i deres indsats særligt når det gælder indsatsen for mennesker med komplekse rehabiliteringsbehov. Og jeg forventer også og det gentager jeg gerne at kommunerne i nødvendigt omfang samarbejder med de særlige hjerneskadecentre om fx ud af huset ydelser for personer med mere komplekse funktionsnedsættelser efter en hjerneskade.
13 13 Det er i tråd med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer fra sidste år. For samtlige landets 98 kommuner kan simpelthen ikke ligge inde med den specialiserede viden, der skal til i særligt komplekse sager. Når det er sagt, skal hjerneskadecentrene også blive bedre til at tilpasse sig kommunernes behov. For det er jo det, der vil sikre en fortsat efterspørgsel efter tilbuddene. Jeg vil hér gerne slå et slag for det satellit -samarbejde et af hjerneskadecentrene BOMI - har indgået med en række sjællandske kommuner. Hér rådgiver BOMIs medarbejdere de kommunale medarbejdere. Så kompetencerne styrkes og rehabiliteringen sker i borgerens nærmiljø. Det ved man har betydning for resultatet.
14 14 Denne model har gjort, at BOMI ansætter flere folk fordi kommunerne efterspørger centrets ydelser, deres viden og metoder. Og er et godt eksempel på, at nye rehabiliteringsmetoder kan udvikles i et samarbejde mellem specialtilbud og kommune. [Indsamling af faglig viden] Der er med finansloven for 2012 afsat 20 mio. kr. årligt frem til 2015 til nationale kliniske retningslinjer. Retningslinjerne kan bl.a. have fokus på hensigtsmæssige patientforløb på tværs af sektorer, specialer og faggrupper. Herudover offentliggør Sundhedsstyrelsen i 2013 og 2014 en lille håndfuld kliniske retningslinjer på hjerneskadeområdet.
15 15 Så der vil komme retningslinjer, som vil styrke kommunernes i udviklingen af deres faglighed. Men udarbejdelsen af gode, opdaterede faglige retningslinjer er selvfølgelig afhængig af den viden og evidens, der hele tiden skal skabes her i landet og i udlandet. Så også ud fra dén vinkel, er det vigtigt at bibeholde de faglige miljøer. [Svar på spørgsmål AX om, hvordan ministeren vil sikre, at mennesker der er ramt af alvorlig hjerneskade, fx efter apopleksi, i fremtiden sikres en højt kvalificeret tværfaglig og helhedsorienteret indsats] Jeg vil gerne understrege, at rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade er vigtig, men også i nogle tilfælde er kompliceret. Fordi den
16 16 hjerneskaderamte typisk har funktionstab på flere områder udover tabet af fysiske funktioner. Personer med hjerneskade vil have behov for en bred og tværfaglig rehabiliterende indsats, hvor genoptræning efter sundhedsloven er ét blandt flere tiltag. Et menneske kan efter en apopleksi have behov for genoptræning af sin højre arme. En anden kan efter en apopleksi have behov for en bredere rehabilitering, fordi funktionsnedsættelserne er flere og mere komplekse, end det rent fysiske. F.eks. talevanskeligheder, vanskeligheder med koncentration og indlæring. Behov for boligændringer og hjælpemidler osv. En veltilrettelagt og effektiv indsats i de mere komplekse rehabiliteringsforløb kræver en grundig og tværfaglig udredning, så indsatserne matcher behovet.
17 17 For de patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, er det vigtigt, at planen præcist beskriver genoptræningsbehovet. Når kommunen så modtager borgeren med genoptræningsplanen, har de et godt fagligt udgangspunkt for at sikre en god genoptræning. Og når kommunen modtager en borger med en genoptræningsplan, er det jo også oplagt at man i kommunen tænker i den brede rehabilitering, som de jo har det samlede ansvar for. Altså får vendt hver en faglig sten og får tilstrækkeligt udredt, hvilke behov borgeren har udover dem der fremgår af en genoptræningsplan fra sygehuset. Indsatsen skal være rettidig, så patienten kan komme i gang uden for lang ventetid; og den skal være sammenhængende og koordineret, så patienten i en i
18 18 forvejen svær situation ikke skal bruge værdifulde ressourcer på at rende zigzag mellem forskellige sagsbehandlere. Det lyder svært og er svært. Men det var det altså også før kommunalreformen og samlingen af ansvaret i kommunen. Det tror jeg, vi glemmer lidt. Når det er sagt, vil jeg understrege, at kommunerne ikke har nogen undskyldning for ikke at høste de fordele, det giver, at ansvaret for rehabilitering er samlet hos dem. Der skal være koordination, sammenhæng og tværfaglighed i indsatsen. Jeg er glad for, at KL s formand, som jeg mødtes med for et par uger siden om netop hjerneskadeområdet, har gjort det meget klart, at kommunernes indsats på
19 19 dette område skal styrkes. Og KL har nu offentliggjort et udspil på hjerneskadeområdet. [Indsatser fra centralt hold] Et oplæg fra KL er velkomment, og det vil vi se som et bidrag til den evaluering af kommunalreformen, regeringen har i gang. Her er organiseringen af den specialiserede indsats et særligt fokusområde. Og hjerneskadeområdet har regeringens særlige bevågenhed i dette arbejde. For vi er også optaget af, hvordan vi fremover sikrer en organisering, der støtter kvalitet i indsatsen over for borgere og patienter, også de hjerneskadede. Der er imidlertid allerede sket en del fra centralt hold, der kan bidrage til at sikre kvaliteten i indsatsen på hjerneskadeområdet:
20 20 Med Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer har vi fået et solidt fagligt redskab til at planlægge indsatsen efter. Næsten samtlige landets kommuner har iværksat forløbsprograminitiativer med midler fra 150 mio. kr. puljen. Midlerne går til forløbskoordination og samarbejde med de særlige tilbud om faglig opkvalificering og supervision af den kommunale indsats. En række kommuner har indgået tværkommunale samarbejder om indsatsen over for mennesker med erhvervet hjerneskade Fx samarbejder fem kommuner i det sydsjællandske for at sikre bedre mulighed for en koordineret udvikling af flere tilbud på avanceret niveau
21 21 (Lolland, Guldborgsund, Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner). Og samtlige kommuner i Region Midtjylland samarbejder om fælles kompetenceudvikling på hjerneskadeområdet. Mit ministerium vil snart udmønte midler til regionerne til ministeriets pulje på 100 mio. kr. til en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Midlerne skal gå til opfølgning og udredning af senskader blandt unge i alderen år. Og som nævnt offentliggør Sundhedsstyrelsen i 2013 og 2014 faglige retningslinjer for indsatsen over for mennesker med erhvervet hjerneskade.
22 22 Svar på spørgsmål AZ om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne følger den lægelige ekspertises anbefalinger om specialiseret genoptræning?] Jeg vil gerne præcisere, at begrebet specialiseret ambulant genoptræning iflg. sundhedslovens bestemmelser om genoptræningsplaner er en sundhedsfaglig ydelse, som skal leveres af det regionale sygehusvæsen, når patienten har behov for genoptræning, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt koordineret samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling.
23 23 når der af hensyn til patientens sikkerhed skal være adgang til bistand fra sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Kommunerne kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af, om patienten har behov for specialiseret ambulant genoptræning i sygehusregi. Den vurdering fremgår af patientens genoptræningsplan. Kommunen kan heller ikke bestemme, hvilken form for specialiseret ambulant genoptræning patienten skal tilbydes. Det er sygehuset, der afgør metode, omfang og karakter af den genoptræningsindsats, der skal tilbydes den enkelte patient. [Almen ambulant genoptræning]
24 24 Derimod foregår genoptræningen i kommunen, når patienten udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, der henviser til almen, ambulant genoptræning. Genoptræningsplanen kan ikke dosere metode, omfang og karakter af den genoptræningsindsats, der skal ydes til den enkelte patient efter udskrivning fra sygehus. Det er kommunen selv, der afgør det. Men jeg vil selvfølgelig anbefale, at kommunen er lydhør over for sygehusets vurdering af patientens genoptræningsbehov. For det gavner jo ingen, at informationer går tabt eller bliver overhørt i overgangen mellem sygehus og kommune.
25 25 [Svar på spørgsmål AÆ om, hvad ministeren konkret vil gøre for at sikre tilstrækkelige økonomiske rammer på det specialiserede område for rehabilitering af hjerneskadede] Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er flere midler, der er behov for, når indsatsen for personer med erhvervet hjerneskade skal være bedre. Det handler måske mere om, at personale på sygehuse og i kommuner bliver bedre til at udrede personens samlede funktionsnedsættelse, så der bliver et anvendeligt billede af, hvor der skal sætte ind, og så de rette fagligheder sættes i spil i første forsøg. Rehabiliteringen starter på sygehuset som led i behandlingen og fortsætter i kommunen. Det er derfor vigtigt, at mennesker med et behov for genoptræning
26 26 får en tilstrækkelig præcis og dækkende genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehus. Og kommunerne skal blive bedre til at udrede behovet og tilrettelægge indsatsen på tværs af indsatsområder særligt i de tilfælde, hvor de står over for en person med en kompleks hjerneskade. Samarbejde i kommunen, med andre kommuner og med ekspertise i centre. For en stor del af personer med en hjerneskade er et kommunalt tilbud fint til at imødekomme deres genoptrænings- og rehabiliteringsbehov.
27 27 Men for en mindre gruppe med komplekse hjerneskader skal kommunernes indsats trække på de særlige hjerneskadetilbud viden og ekspertise. Hér nytter det altså ikke at gå på kompromis med kvaliteten. For vi ved jo godt, at vi med den rette faglige indsats kan nå rigtig langt for at få den hjerneskadede tilbage til et liv med kvalitet og indhold. Og hér har kommunerne altså i og med det samlede ansvar for rehabilitering er kommunalt alle mulighederne for at tænke relevante indsatser sammen, så borgeren får et godt tilbud. Og ud over at det skal ske af hensyn til borgeren så kan det også betale sig for kommunen. Det kan betale sig at rehabilitere borgere, så de bliver så selvhjulpne, som overhovedet muligt.
28 28 Så det handler mindre om økonomi og mere om, hvordan kommunerne organiserer og tilretter indsatsen for borgere med hjerneskade. Det blev et lang svar men det var også mange spørgsmål på et kompliceret område.
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mere4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de
Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereWorkshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL
Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereMargrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs merePROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereCentral udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 910 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 910 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mereRehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv
HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har
Læs mereKL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereProjektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune
Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereKKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet
KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet Hella Obel, sektionsleder i Træningssektionen, Hillerød og Mikael Kristensen, lægelig chef, Tranehaven, Gentofte Den 11. december 2012 KKR Hovedstadens kortlægning
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereOpmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren
Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007
Læs mereSammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate!
Sammenhængende patientforløb Fra Sukkenes Bro til Golden Gate! Sendt til høring 1. marts 2013 Fokus bl.a. på kompleks almen genoptræning Evaluering af kommunalreformen Rapporten behandles af Folketinget
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereInformation om genoptræning efter sygehusindlæggelse
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen
Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen Velkommen Præsentation Hvorfor er vi her? Dagens program Væsentligste ændringer/sum
Læs mereStatus på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region. V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012
Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012 Baggrund Med strukturreformen blev myndigheds- og finansieringsansvar for de specialiserede
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereResumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade MED AFSÆT I EVALUERINGEN AF TI KOMMUNALE PULJEPROJEKTER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Den
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereKoordineret rehabilitering for hjerneskadede borgere på avanceret niveau.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Social- og sundhedsforvaltningen Handicap- og psykiatriafdelingen henrik.otto@herlev.dk Journal nr. -- ** SAG- Den 30. august 2011 sagsid
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereÅrsrapport for hjerneskadeindsatsen 2017
Årsrapport for hjerneskadeindsatsen 201 August 2018 1 Indhold 1. Indledning 2. Hjerneskadekoordinationen 2.1. Hjerneskadekoordinator 2.2. Koordineringsteam 3. Statistik 3.1. Borgere i koordineringsteamet
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereProjekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade K&S udvalget d. 7. maj
Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade 2012-2014 K&S udvalget d. 7. maj 2015 1 Diagnoser, som kan føre til erhvervet hjerneskade. Apopleksi (dvs. blodpropper
Læs mereOplæg fra Hjerneskadeforeningen og Center for Hjerneskade til møde d. 22. marts 2013 i Økonomi og indenrigsministeriet
Oplæg fra Hjerneskadeforeningen og Center for Hjerneskade til møde d. 22. marts 2013 i Økonomi og indenrigsministeriet Med strukturreformen i 2006 blev opfølgningen for svært hjerneskaderamte decentraliseret
Læs mereKriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007
Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs merePulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereSpecialiseret vs. almen genoptræning
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereudmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Lone Vicki Pedersen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Social- og Sundhedssekretariat Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk
Læs mere/2016. November Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade
4/2016 Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 November 2016 114.6 22.480 908 4 / 2016
Læs mereSU8 Èn indgang på hjerneskadeområdet fagligt fyrtårn
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT SU8 Èn indgang på hjerneskadeområdet fagligt fyrtårn Baggrund Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel Esbensen (S) har den 26. februar fremsat et medlemsforslag
Læs mereRedegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre
Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.
Læs mereEt indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014.
Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014. National styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Ministeriet
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereRevideret ansøgning om økonomisk støtte til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
PSYKIATRI OG HANDICAP Østre Ringvej 1 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 7801 E-mail: psykiatri@brk.dk CVR: 26-69-63-48 Revideret ansøgning om økonomisk støtte til styrket genoptræning og rehabilitering
Læs mereArbejdsdelingen på træningsområdet
Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs mereRehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer
Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer 2 Rehabiliteringskonference den 9. november 2009 Afdelingschef Peter Simonsen, Region Syddanmark OPDRAG Vilkår for rehabilitering
Læs mereTalepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012
Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012 Det talte ord gælder. Jeg antager, at spørgsmålet er foranlediget
Læs mereHospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?
Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt
Læs mereErhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015
Erhvervet hjerneskadeområdet CVO Årsrapport 2015 Indhold Indledning... 3 Synlighed og styrkelse af indsatsen på erhvervet hjerneskadeområdet... 3 Statistik... 7 Indsatsområder i 2016... 8 Center for Velfærd
Læs mereGOP udveksling Status august 2013
GOP udveksling Status august 2013 DGOP modtagere (76) Konverteret til korrespondance modtagere (22) DGOP Konverteret Samlet oversigt november korrespondanc i alt e august 2012 2012 Region Hovedstaden 26
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereHøringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet
Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn
Læs mereAnsøgning - om puljemidler til projekt om styrket
Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:
Læs meremed erhvervet hjerneskade
Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereSpecialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Læs mereSPECIALISERET GENOPTRÆNING
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 303 Offentligt NOTAT Emne: Genoptræning og rekreation/rehabilitering Vedr.: Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg Ref.: SUU alm. del Dato: 18. maj 2011 kl.
Læs mere