Empiri Projekt rapport Projekt Faglige Netværk

Transkript

1 Side 1 Empiri Projekt rapport Projekt Faglige Netværk Analyse af eksisterende empiri omhandlende brugernes forventning til Sygeplejeskolens funktion som videnscenter: Samfundet kan karakteriseres som et videnssamfund, hvor viden og kompetenceudvikling udgør en vigtig bestanddel. Som uddannelsesinstitution er Sygeplejeskolen i Vejle amt en vidensinstitution, der bør tage aktiv del i at udvikle videnssamfundet, idet skolen som uddannelsesinstitution udover grunduddannelsen også skal varetage efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt fungere som udviklings- og videnscenter (Pedersen, 2003). I videnssamfundet er der sket en eksplosion af viden og spredning af ekspertise i det komplekse samfund. Samtidig spredes viden via udbredelsen af informationsteknologien langt hurtigere i dag end tidligere (Undervisningsministeriet, 1998). Men samtidigt kan det være svært at navigere rundt i dette videnssamfund grundet de uanede mængder af viden. Samtidig er der krav om at fagprofesionelle både skal udveksle, udvikle og formidle ny viden. Tidligere forandrede kendt viden sig kun langsomt og havde mere statisk karakter, mens viden i dag hurtigt bliver forældet. Derfor er det helt afgørende, at Sygeplejeskolen som vidensinstitution formår at mindske forsinkelsen mellem fremvæksten af ny viden og tilgængeligheden af denne viden for Sygeplejeskolens brugere mest muligt (Pedersen, 2003). Derfor er der behov for at Sygeplejeskolen udvikler en mere fleksibel organisation, hvor institutionens grænser er flydende og permeable for det omgivende samfund, heriblandt sundhedsvæsenet. Det giver en mere dynamisk organisation præget af korte beslutningsgange i organisationen (ibid). Sygeplejeskolen som videnscenter består af såvel den immaterielle viden som den materielle viden. Førstnævnte viden omfatter den viden og de kompetencer, som skolens medarbejdere besidder, mens den materielle viden består af bøger, tidsskrifter, netbaserede søgemaskiner, elektroniske tidsskrifter, henvisninger til websider og databasser samt konferencesystemer og undervisningsfaciliteter (ibid). Netværksdannelse har en vigtig funktion i videnssamfundet. I Sygeplejeskolens regi drejer det sig om fleksible netværksdannelser, der bliver dannet ud fra forskellige projekter og som udvikler sig til vidensmiljøer, hvori der foregår refleksive processer. Det er vigtigt, at Sygeplejeskolen interagerer med det omgivende samfund og stiller de samlede vidensressourcer til rådighed for det kliniske felt (Sygeplejeskolen i Vejle Amt 2003), så netværksdannelsen skal forstås netværk bestående af såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Det ligger også i professionsbachelorbegrebet, at der er en tæt forankring til praksis. I og med viden er en foranderlig størrelse sætter det også et begreb som livslang læring på dagsordenen. Ved livslang læring forstås al målbevidst læringsaktivitet, som man løbende deltager i m.h.p. at forbedre sin viden, færdigheder og kompetence

2 Side 2 (Europakommissionen 2000). Pedersen beskriver Europakommissionens memorandum om livslang læring med et udvidet læringsbegreb, der omfatter tre grundlæggende kategorier af læringsaktiviteter; formel læring, ikke formel læring og uformel læring (2003,). Den formelle læring er karakteriseret ved at foregå på uddannelsesinstitutioner og fører til anerkendte eksamensbeviser og evt. autorisation. Ikke formel læring foregår uden for de formelle uddannelsessystemer og der udstedes normalt ikke bevis for deltagelse i læringsaktiviteten. Det kan evt. foregå som arbejdspladslæring. Den uformelle læring er ofte en ubevidst læringsaktivitet, der foregår som en naturlig del af arbejdslivet f.eks. praksislæring (ibid)(europakommissionen 2000). Med livslang læring foregår der altså læringsaktiviteter livet igennem. Det fordrer en mere fleksibel tilrettelæggelse af læringsaktiviteter, der i overvejende grad kan foregå dels som ikke formel læring dels som uformel læring oftest på arbejdspladsen. Andersen mener, at fleksibel læring kan være de optimale rammer for livslang læring (1999). Fleksibel læring har som fordel, at den bryder med den stramme tidsstrukturering, idet læringen kan foregå på forskudte tidspunkter, hvor man er motiveret og har mest mulighed for at arbejde uforstyrret (ibid). Gennem informationsteknologien kan de lærende indgå i kommunikationsfællesskaber og samarbejde, uden at det hver gang kræves, at de mødes face-to-face (ibid). Sygeplejerskeuddannelsen er karakteriseret ved at være professionsbaseret. Professionsbasering er af Undervisningsministeriet defineret som viden om de centrale tendenser i professionen, hvor erfaringer fra praksis inddrages samtidig med, at der inddrages metoder til at udføre kvalitets- og udviklingsarbejde for at skabe sammenhæng mellem teoretiske og praktiske kundskaber (Pedersen, 2003). Men også at der i uddannelsen foregår en sammenhængende kæde af teoretiske refleksioner som anvendes i fagudøvelsen (ibid). På sygeplejeskolen kan der opleves en spænding mellem orienteringen mod det akademiske miljø på den ene side og så praksisorienteringen på den anden side. Altså et spændingsfelt mellem traditionelt skolastisk læring, hvor den forskningsbaseret kundskab er i højsædet og så den erfaringsbaseret kundskab, der kan komme til udtryk såvel som fortrolighedskundskab som færdighedskundskab. (Martinsen 1994) Men i og med at professioner er fag, der gør krav på at forene teori og praksis ved bl.a. at anvende teoretiske refleksioner i fagudøvelsen, må der være en anerkendelse af viden både som forskningsbaseret viden og som erfaringsbaseret viden. Pedersen stiller et interessant spørgsmål: hvordan Sygeplejeskolen kan stille sine vidensressourcer til rådighed for det kliniske felt og bidrage til at reflektere over praksis og kvalificere praksiskundskaben?, men også hvordan Sygeplejeskolens undervisere kan få adgang til praksiskundskaben, som er en vigtig forudsætning for professionsbasering af uddannelsen? (2003). Der er her tale om en gensidig udveksling af viden og erfaringer, der kan berige såvel faget som uddannelsen. Ligeledes er det en vision at sygeplejeskolens Efter-videreuddannelseenhedens (EVUenheden) aktiviteter skal imødekomme sundhedspersonalets behov for

3 Side 3 kompetenceudvikling og understøtte behovet for livslang læring i et samarbejde med aftagerne (Sygeplejeskolen i Vejle Amt 2005). Visionerne for EVU-enheden udmøntes i nogle faglige og pædagogiske målsætninger, hvoraf de følgende tre målsætninger skal fremhæves: At der sættes fokus på udvikling af nye læreprocesser og nye måder at organisere og tilrettelægge uddannelser og undervisning på og at mulighederne i den moderne kommunikationsteknologi udnyttes (ibid). At der udbydes uddannelsesaktiviteter, der skal medvirke til at udvikle, initiere og understøtte de læreprocesser der foregår som arbejdspladslæring i sundhedsvæsenet (ibid). At uddannelsesaktiviteterne er kendetegnet ved en høj faglig kvalitet, er udviklings- og professionsbaseret og bygger på de vidensformer, der forekommer i sundhedsvæsenet. (ibid). I forbindelse med sit masterprojekt har Pedersen afholdt 3 fokusgruppeinterview med 12 sygeplejersker ansat i Vejle Amt med den hensigt at indsamle empiri til besvarelse af følgende problemområder: Hvordan kan Sygeplejeskolen, gennem deltagelse i ikke formelle læringsaktiviteter i sundhedsvæsenet, medvirke til at understøtte sundhedspersonalets læring via refleksion over praksis? Hvilke ikke formelle læringsaktiviteter skal Sygeplejeskolen deltage i for at imødekomme sundhedspersonalets forventninger til Sygeplejeskolen og i forhold til deres egen læring? Og Hvordan kan Sygeplejeskolens deltagelse, i ikke formelle læringsaktiviteter i sundhedsvæsenet, medvirke til professionsbasering af sygeplejerskeuddannelsen? (Pedersen 2003). Pedersens undersøgelse er fortolket ud fra en hermeneutisk tilgang, hvor det er hensigten at forstå sygeplejerskernes forestillinger om egen læring ud fra deres egen synsvinkel og udtrykt via deres eget sprog. Der er altså tale om en hermeneutisk forskningstradition, hvor forståelse, begribelse af mening og fortolkning af menneskelig aktivitet er centrale begreber (Kvale 1997) Pedersens fund i den empiriske undersøgelse er opdelt i sygeplejerskernes læringsbegreb, læringsbehov, opfattelse af praksiskundskaber, opfattelse af arbejdspladslæring og teamlæring, opfattelses af begrebet refleksion og læring samt til sidst sygeplejerskernes vurdering af deres vilkår for refleksion og læring. Sygeplejerskernes læringsbegreb: Der er væsentligt at de adspurgte sygeplejersker kan se en mening med det, de skal lære og denne mening skabes ved at der tages udgangspunkt i sygeplejerskernes egne erfaringer, faglige opgaver og problemløsning (Pedersen 2003). Det er fundamentalt at Sygeplejeskolen tager udgangspunkt i denne opfattelse af læring.

4 Side 4 Sygeplejerskernes læringsbehov: Sundhedsvæsenets krav til de ansatte er vokset meget og sygeplejerskerne oplever, at de mangler forudsætninger til at honorere disse krav, herunder forudsætninger for at implementere det nye. Samtidig oplever sygeplejerskerne at der er sket en videnseksplosion og de mangler forudsætninger, dels til at læse og kritisk vurdere videnskabelige artikler, dels til at få afklaret hvilken betydning, den nye viden kan have for deres kliniske praksis. Ligeledes er de usikre på hvorvidt det er en evidensbaseret sygepleje, de udfører og om det er en god og rigtig sygepleje. P.g.a. en komprimeret og travl hverdag er det vanskeligt at holde sig ajour og derfor efterlyser de også undervisning i fagspecifikke emner såsom anatomi, fysiologi og sygdomslære. Derudover efterlyser flere sygeplejersker en mulighed for at anvende sygeplejeskolens undervisere som en slags neutral katalysator i forhold til problematiske sygeplejesituationer i klinisk praksis. Et andet ønske er at inddrage sygeplejeskolens undervisere i udviklingsarbejde i klinisk praksis. Ud over at underviserne kunne bidrage med faglig viden og metodiske tilgange vil sidegevinsten for selve underviseren blive en adgang til feltet og mulighed for at følge med i den udvikling, der sker i praksis og som igen er en forudsætning for professionsbasering af uddannelsen. I forhold til sygeplejerskernes forpligtelse til at være praktikvejledere ønsker de, at underviserne fra sygeplejeskolen kan fungere som en form for pædagogisk konsulent, der kan vejlede praktikvejlederen i at varetage de forskellige opgaver i forhold til de studerende (ibid). Sygeplejerskernes opfattelse af praksiskundskaber: Sygeplejerskerne er meget bevidst om deres praksiskundskaber og er meget optaget af den tavse viden, men oplever samtidig, at de har behov for assistance til at sætte ord på de tavse dimensioner i sygeplejen og at reflekterende spørgsmål stillet af en anden kan være en hjælp til at kvalificere og vurdere gyldigheden af deres praksiskundskaber. Sygeplejerskerne har et stort ønske om at få adgang til Sygeplejeskolens materielle viden i form af bibliotek, databaser, søgemaskiner og elektroniske konferencesystemer (ibid). Sygeplejerskernes opfattelses af arbejdspladslæring og teamlæring: Sygeplejerskerne værdsætter arbejdspladslæring meget højt i forhold til ekstern kursusaktivitet, idet sygeplejerskernes antagelse er, at når man udvikler sig der, hvor man er ansat, jo lettere er det at omsætte det lærte til ens praksis og få det integreret i ens hverdag. Det er kendetegnede for sygeplejerskerne, at de værdsætter det at tale sammen med kollegaer, at være fælles om opgaveløsningen og at arbejder i teams. Men samtidig er hverdagen præget af at mange sygeplejersker, specielt i primær sundhedstjeneste, arbejder meget alene og de efterspørger et fagligt fællesskab og det at arbejde i teams (ibid). Sygeplejerskernes opfattelse af begrebet refleksion: Begrebet refleksion anvendes ikke entydigt af sygeplejerskerne og det tyder på, at de mangler viden om refleksion og metoder til refleksion. Sygeplejerskerne anvender i høj

5 Side 5 grad refleksion som eftertanke både i handlingen og efter handlingen. Men refleksionen er rettet mod indholdet i problemet og problemløsningsprocessen og i mindre omfang mod de grundlæggende antagelser, der ligger til grund for måden at udføre sygeplejen på. De behøver hjælp til at afdække de bagvedliggende værdier og holdninger, således at den gode sygepleje kan defineres eksplicit. De ønsker at Sygeplejeskolen skal være med til at etablere faglige netværk, der kan stimulere de refleksive processer. Ved at Sygeplejeskolen deltager i disse refleksioner kan skolen medvirke til at mindske kløften, der kan være mellem teori og praksis, ved at forbinde den abstrakte tænkning med den erfaringsbaserede og praktiske tænkning. Der er en tendens til, at sygeplejerskerne føler underlegenhed i forhold til teorierne og dem, som de oplever som eksponent for teorierne. Et væsentligt forhold som Sygeplejeskolen skal medtænke ved det fremtidige arbejde (ibid). Sygeplejerskernes vilkår for refleksion og læring: Arbejdsvilkårene og organiseringen af arbejdet har stor indflydelse på, hvorvidt sygeplejerskerne kan finde tid og rum til kollegiale refleksioner. Og i en presset hverdag kan det være meget svært at finde både tid og rum. Samtidig er der sket en omstrukturering af arbejdet, så sygeplejerskerne i højere grad anvender skriftlig rapport. Derved er de naturlige samtalesituationer med kollegaer, hvor dialogen er i højsædet, mindsket. Som konsekvens af dette bliver drøftelser og udveksling af erfaringer ikke en naturlig integreret del af sygeplejerskernes hverdag. Såfremt Sygeplejeskolens undervisere skal indgå i refleksive netværk bliver det en udfordring for Sygeplejeskolens lærere at møde sygeplejerskerne der hvor de er og på deres præmisser. Pedersen refererer til det, Mezirow s beskriver som en herredømmefri samtale (2003). Sammenfattende udtrykkes et behov for, at Sygeplejeskolen medvirker til at etablere faglige netværk og refleksionsgrupper på tværs af institutioner og på tværs mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, samt at skolen fungerer som tovholder i denne proces. I et fagligt netværk kan egne faglige problemer diskuteres i en større sammenhæng. Netop dette, at udgangspunktet er selvoplevede situationer og ægte problemer er med til at skabe mening i læringssituationen, hvor man analysere, diskutere og reflektere sammen (ibid). Sygeplejeskolen kan kvalificere de nævnte processer ved at stille sin vidensressourcer til rådighed for sygeplejersken, idet teorien i nogle tilfælde kan anvendes til at give anvisninger eller vejledninger til sygeplejersken om, hvordan hun løser konkrete sygeplejefaglige problemer. Men endnu vigtigere er det at teorien og dens begreber kan bruges til at forstå og reflektere over, hvad der sker i praksis og dermed til at få ideer om alternative til den etablerede praksis og sygeplejerskens ubevidste forestillinger (ibid) Ud fra ovenstående kan man sammenfatte og udlede følgende spørgsmål i forhold til Projekt Faglige Netværk: Hvorledes kan man styrke samspillet mellem studerende, virksomheder og uddannelsesinstitutioner på professionsrettede uddannelser gennem anvendelsen af IT, nærmere betegnet det virtuelle konferencesystem Fronter?

6 Side 6 Eller: Hvordan kan vi som vidensinstitution anvende Fronter til at understøtte og facilitere faglige netværk i tæt samspil med klinikken. Det virtuelle konferencesystem Fronter kan anvendes som medie til at forene orienteringen mod det akademiske miljø på den ene side og så praksisorienteringen på den anden side. Formålet med projektet er at udvikle et koncept for IT-støttede faglige netværk på baggrund af forsøg med dannelse af forskellige typer af eksemplariske netværk, hvor der er fokus på information, kommunikative og refleksive processer. Litteratur Andersen, Bent B.(1999). Fleksibel læring for voksne fra fjernundervisning til netbaseret teamlæring. Århus, Bent B. Andersen og Forlaget Systime A/S. Europakommissionen (2000). Arbejdsdokument fra kommissionens tjenestegrene. Memorandum om livslang læring. Kvale, Steinar (1997). Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København, Hans Reitzels Forlag. Martinsen, Kari (1994). Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen. København, Munksgaard. Pedersen, Søren. Hvordan kan Sygeplejeskolen, gennem deltagelse i ikke formelle læringsaktiviteter i sundhedsvæsenet, medvirke til at understøtte sundhedspersonalets læring via refleksion over praksis? Masterprojekt 2003 v. DPU Sygeplejeskolen i Vejle Amt (2003). Visioner for Sygeplejeskolens fremtidige aktiviteter som uddannelsesinstitution og videnscenter med fokus på videnscenterfunktionen og vidensdeling og udvikling af et dynamisk samspil mellem Sygeplejeskolen og de kliniske uddannelsessteder. Sygeplejeskolen i Vejle Amt (2005). Arbejdsnotat. Strategi for Efter- og videreuddannelsesenheden (EVU enheden) ved Sygeplejeskolen i Vejle Amt i 2005 og 2006.