Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner.

Transkript

1 Afrapportering af læreplaner for børnehaverne Fuglereden, Rubjerg og Skovtrolden i Langa Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at planlægge og dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os af SMTTE. Derudover dokumenterer vi via billeder og beskrivelser på Tabulex, på opslagstavler, udstillinger samt i logbøger. Vi har gennem de seneste to år arbejdet med Sprog og kognition som hovedtema og løbende med de 5 andre læreplanstemaer som tilknyttede temaer. Pædagoger og ledere har deltaget i inspirerende temadage, som har sat sig tydelige spor i arbejdet med læreplanerne i de enkelte afdelinger. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Gennem det sidste årstid har ledelsen, med inddragelse af medarbejdere, arbejdet på at revidere dagtilbuddets værdigrundlag; Version 2.0. Dette arbejde munder pr. 1/ ud i et revideret og udvidet værdigrundlag, en opkvalificering og systematisering af procedurer og arbejdsgange samt et styrket forældresamarbejde, hvor tidlig indsats og deltagelse er nøglebegreber. Indtil Version 2.0 træder i kraft, tager vi udgangspunkt i gældende værdigrundlag: Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. 1

2 Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. 2

3 Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaber af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager 3

4 den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen Punkt 6 pædagogiske læringsmål. For alle tre børnehaver gælder, at de har arbejdet med alle seks læreplanstemaer henover et år. Dette skal sikre, at alle børn får mulighed for, at tilegne sig læring indenfor alle seks temaer i løbet af deres børnehavetid. Der er tre temaer, som går igen i hver periode og det er Personlig alsidig udvikling, Sociale kompetencer og Sprog, hvilket bunder i, at vi arbejder for, at børnene hele tiden opnår læring indenfor disse tre temaer. Temaerne har stor betydning for barnets dannelse, som er en forudsætning for både barnets trivsel, udvikling og læring om sig selv og sin væren i verden sammen med andre. Siden august er vi så småt begyndt, at inddrage alle seks læreplanstemaer i hvert projekt, for at øve os i at arbejde på denne måde, da det bliver et lovkrav i Dette afspejles i de vedhæftede SMITTE-modeller. I 2017 har vi fortsat arbejdet med, det af Forvaltningen igangsatte projekt, Sprog og kognition. I denne forbindelse er medarbejderne blevet introduceret til forskellige perspektiver, der kan understøtte arbejdet med dette tema indenfor disse hovedtemaer; Kultur, æstetik og fællesskaber, Sammenhænge dagtilbud og skole og Naturvidenskab (Natur, udeliv og science). Evaluering af dette arbejde: se pkt. 9. Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. Nedenstående SMITTE er et eksempel på hvordan vi har arbejdet med et af temaerne; Natur, udeliv og science: Skovtrolden: SMITTE-beskrivelse af fokus: Vandprojekt SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger Vi har en gruppe børn på 20 i alderen 3-5 år. Vi vil arbejde med fænomenet vand i marts-juni ca. 3 gange om ugen. Vi har bus til rådighed tirsdag-torsdag, og holder samling med ugens sang og læringssnak og eksperimenter hver dag. Vi vil med udgangspunkt i læreplanstemaet natur og naturfænomener arbejde med børns naturlige optagethed af vand i alle dens afskygninger. Vi vil arbejde med begreber som 4

5 mængde, former, forskellighed og mulighed for eksperimenter. Derudover har vi fokus på sproglig udv., sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. Vi vil søge at give børnene en masse aha-oplevelser, så de får lyst til at vide mere. Børnene introduceres til historiske og lokale perspektiver af vandets betydning (kulturelle udtryksformer). MÅL Hvad vil vi opnå? - Børnene opnår viden om begreber som mængde, former og forskellighed. - Børnene opnår viden om, hvilken betydning vand har for kroppen og hvad der sker med vandet i kroppen (krop og bevægelse). - Børnene skal få en ide om, hvordan de selv kan yde for at lære mere gennem nysgerrighed og ved at eksperimentere (alsidig personlig udvikling). - Børnene får viden om historiske og lokale perspektiver af vandets betydning (kulturelle udtryksformer). - Børnene bliver motiverede for at vide mere. INKLUSION Hvad består den inkluderende del af? Vi vil tage udgangspunkt i de enkelte børn, og deres mulighed for udvikling af relationer i små grupper. Fokuspunktet er at alle føler sig set og hørt, som en del af fællesskabet, samt at alle børn føler at læringen foregår på et niveau, som passer barnets zone for nærmeste udvikling. TILTAG Handling 1. Synke/flyde eksperimenter med ting fra naturen og luft 2. Is/salt 3. Gudenåen gamle dage, fra Bjerringbro til Randers, dyreliv, broer, danmarkskort 4. Sø/bæk - haletudser, andre vanddyr 5. Vand fra vandhanen grundvand, vandtårn, rensningsanlæg og eksperimenter, destillere, filtrere, økotænkning, saltsydning 6. Vejret eksperimenter og snak 7. Skibsfart tur til havn, bygge både, prøve bådene 8. Maddage fiskefrikadelle, fiskefilet, rejer, helstegt fisk osv. 9. Havet strandtur, krea med strandting, dyreliv, planteliv, verdenskort 10. Kroppen, tis og sved og planternes behov snak og så/plantning, eksperimenter med træernes blade. 11. Hygiejne vi har fokus på at vaske hænder i VAND 12. Andre planeter uden vand 5

6 TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? 13. Afslutning forældre- og bedsteforældrekaffe, udstilling, eksperimenter og dokumentation. a. Børnene fortæller om det hjemme og i børnehaven. b. At de er nysgerrige, engagerede og gerne vil vide mere. c. At de er optaget af eksperimenterne. d. At de efterfølgende selv laver eksperimenter med vand. e. At de kan se sammenhængen mellem vand og eksperimenterne. f. At deres lege omhandler vand. EVALUERING Registrering & vurdering 1. Børnene bruger meget tid på at eksperimentere med synke/flyde, luftbobler, hvad vej løber vandet? 2. Vi så at is lægger sig i overfladen af vandet og at det bliver hullet når vi drysser salt på. Der var meget sanseligt ved at sidde med de kolde isterninger. 3. På vores tur til Kjællinghøl så vi gammeldags huse og snakkede om, at man brugte Gudenåens vand til at vaske tøj i og drak af det. Børnene forstod, at vandet skulle renses og koges først. Ved naturcenteret gik vi langs Gudenåen og over jernbanebroen over til et udsigtstårn. Vi har set mange forskellige fugle, som bor ved åen. Vi har snakket om strømmen i vandet og hvordan man har brugt det til at fragte varer på åen, vi har set på danmarkskortet og set hvor lang Gudenåen er. 4. Vi har besøgt skovsøer og almindelig søer og et par bække. Vi har fundet haletudser, som vi har i akvarie for at følge deres udvikling. Vi har fundet andre spændende dyr, kigget i bøger og fundet ud af, hvad de udvikler sig til. Vi har talt meget om respekt for dyrene og søen/bækkens liv og naturen. Vi har sunget Bim bam busse, Tre små fisk, Der lå en lille krabbe. 5. Vandrensning: vi har kigget på tegning over grundvand og nedbør. Vi har destilleret vand på trangia, gennem naturmaterialer i legepladsens sier og gennem vat og naturmaterialer i flasker. 6. Vi har været heldige at opleve både sne, regn og hagl. Vi har talt om skyer og fordampning og kigget på en tegning over grundvand og nedbør. Eksperimenteret med vores eget regnvejrssystem i et terrarie. Vi har lavet saltvand for derefter at syde det på bålet. 7. Vi startede på Randers lystbådehavn, vi snakkede om havnens virke, at skibe bringer og henter ting ved hjælp af havet. Vi så på skibene og snakkede om forskellene på ro-, sejlog motorbåde. Vi byggede både med sejl på, og sejlede med dem i en sø. Vi blev klogere og snakkede om, hvad der var galt med vore både, siden de væltede vi lavede dem om til motorbåde og så væltede de ikke. Vi har også lavet små papirbåde som vi sejlede med på legepladsen. I forbindelse med det så vi, at børnene eksperimenterede med synke/flyde og hvad der sprøjter bedst når man kaster med ting. 6

7 8. Vi stegte fiskefilet på bål, spiste, fiskefrikadeller og torskerogn. En dag vi var i Rema, var fiskehandleren der, og vi fik lov at se en rigtig makrel. 9. Vi har været på stranden, kigget på forskellige muslinger, han-/hunkrabber, rejer, snegle og havplanter. Vi så en kabelfærge sejle frem og tilbage. Vi smagte også lidt på det salte vand. Vi tog tingene med hjem og lavede smukke blå og hvide malerier, hvorpå vi limede sand og andre strandting fast. 10. Vi har haft sat poser på forskellige træer, for at se, at bladene laver vand, ligesom vi sveder og tisser efter vi har drukket vand. Vi har sået solsikker som vi gav vand. 11. Vi har haft stort fokus på håndhygiejne og håndvask. 12. Vi har spurgt børnene, hvorfor der kun er liv på Jorden og ikke på Månen osv. Vi talte om, at vand er nødvendigt for livet og derfor er det kun her på Jorden at der er liv. 13. Afslutningen gik godt. Forældre og bedsteforældre klippede fisk og hørte børnene synge vores 4 bedste sange om vand. Vi havde udstillet eksperimenterne frem som børnene viste frem, hvordan det virker og vi har hængt billeder og tegninger op fra hele projektet. a. Nogle børn har tegnet og fortalt hjemme og medbragt tegningerne i børnehaven, hvor de har fremlagt for stuen. b. Børnene er interesserede i vores eksperimenter og spørger og kommer med forslag til, hvordan vi kan udvide eksperimenterne. c. Børnene vil gerne lege med vand, de henter vand i kilden på legepladsen, spørger efter at lave vandskygger og filtrering af vand. d. Børnene kan selv tænke sig til, hvordan man kan udføre eksperimenter, for at nå et bestemt mål. Børnene kan genfortælle læringen og processerne. e. Børnene leger selvstændigt frie lege om vand fx bygger de broer, sejler med både og renser vand. f. Vi har fået god respons fra forældrene, som fortæller, at deres børn har været meget optaget af projektet. En forældre, der er lærer i 3. klasse, har udtrykt, at niveauet er meget højt. Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. 7

8 Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Uddannelse af både pædagoger og medhjælpere varetages nu i egne rækker, da vi har en certificeret underviser i lederteamet. Vi underviser også pædagoger fra andre dagtilbud. Desuden har vi et team af pædagoger med tværgående inklusionsopgaver, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Kultur, æstetik og fællesskaber: Vi har bl.a. styrket mulighederne for, at børnene kreative kompetencer kommer mere i spil, hvilket man løbende har kunnet se med diverse udstillinger. I Rubjerg har vi etableret et Krea-rum og generelt i de tre huse er der blevet et bredere udbud af materialer herunder også genbrugsmaterialer (indsamlet ved hjælp af forældre eller hentet på Remida), hvilket der er kommet nogle ret fantasifulde ting ud af samt gode processer. Derudover er der kommet mere fokus på, at valget af kreative aktiviteter skal give barnet mulighed for, at lave sit eget udtryk. Vi har erfaret, at nogle børn har haft særlig interesse for disse aktiviteter og vi har generelt fået mere øje på børnenes kreative ressourcer. Derudover har sang, dans og musik fået mere plads i alle tre huse på forskellige måder. Det er bl.a. i form af ugens sang, ramasjang og musik og bevægelses- og faktesange på ipad en. Vi hører oftere børn, der går og synger alene eller sammen og vi ser oftere børn, der danser. Sammenhænge dagtilbud: Vi arbejder løbende på, at styrke overgangsarbejdet ml. dagpleje og børnehave og ml. børnehave og skole. Vi har et øget samarbejde med en gruppe af dagplejere og Skovtrolden og vi har nye tiltag i støbeskeen, der i højere grad involverer forældrene. 8

9 Vi har i år, som noget nyt, haft fællesaktiviteter for de ældste børn i de tre børnehaver, planlagt af de tre pædagoger, der arbejder med førskolebørnene. Målene er, - at børnene lærer hinanden at kende, inden de skal starte i GO d. 1/3, - at de lærer at arbejde sammen med børn, som de ikke er sammen med til daglig, - at alle børn øver sig i, at være i et større fællesskab. Børnene har profiteret af dette tiltag og glæder sig til, at mødes med de andre. Naturvidenskab (Natur, udeliv og science): Vi har fået nye perspektiver og redskaber til, at arbejde med naturformidling. Især science-delen har inspireret til nytænkning, da den lægger op til, at vi sammen med børnene skal lave eksperimenter, der understøtter muligheden for at tilegne sig viden om natur og naturfænomener. Generelt har vi oplevet, at børnene har været meget optaget af projekterne. Science appellerer til barnets naturlige nysgerrighed og sanser. De fleste har været mere koncentrerede end de plejer og flere har budt ind med teser og forslag. Mange af projekterne har desuden haft bevægelsesdelen med, hvilket har været med til, at styrke børnenes lyst til bevægelse. Flere forældre har udtrykt begejstring for projekterne dels på baggrund af den dokumentation, der har været i børnehaven og dels fordi børnene generelt fortæller meget om de ting, de har været med til i projekterne. 9