Børnehaven Stevnstrup og Børnehuset Gudena dalen 2018

Transkript

1 Børnehaven Stevnstrup og Børnehuset Gudena dalen 2018 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at planlægge og dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os af SMTTE. Derudover dokumenterer vi via billeder og beskrivelser på Tabulex, på opslagstavler, udstillinger samt i logbøger. Vi har gennem de seneste to år arbejdet med Sprog og kognition som hovedtema og løbende med de 5 andre læreplanstemaer som tilknyttede temaer. Pædagoger og ledere har deltaget i inspirerende temadage, som har sat sig tydelige spor i arbejdet med læreplanerne i de enkelte afdelinger. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Gennem det sidste årstid har ledelsen, med inddragelse af medarbejdere, arbejdet på at revidere dagtilbuddets værdigrundlag; Version 2.0. Dette arbejde munder pr. 1/ ud i et revideret og udvidet værdigrundlag, en opkvalificering og systematisering af procedurer og arbejdsgange samt et styrket forældresamarbejde, hvor tidlig indsats og deltagelse er nøglebegreber. Indtil Version 2.0 træder i kraft, tager vi udgangspunkt i gældende værdigrundlag: Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for 1

2 Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. 2

3 Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaber af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager 3

4 den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen Punkt 6 pædagogiske læringsmål. Børnehaven Stevnstrup, såvel som Børnehuset Gudenådalen har arbejdet ud fra en årsplan. I denne har arbejdet med alle læreplanstemaer været systematiseret. Dette for at sikre, at alle børn tilegner sig læring indenfor alle temaerne i løbet af året. Derudover har der i de enkelte grupper været arbejdet med konkrete læringsmål. Disse har været tilpasset den enkelte gruppes udviklingsniveau og behov. De konkrete læringsmål er beskrevet og evalueret i SMITTE modeller. Overlæggeren for al læreplansarbejdet har været Sprog, idet vi har arbejdet med særlig fokus på Randers Kommunes indsatsområde, som i er Sprog og Kognition. Et indsatsområde, hvor der i 2017 er blevet introduceret forskellige perspektiver indenfor Kultur, æstetik og fællesskaber; Natur, udeliv og science; Sammenhæng mellem dagtilbud og skole; samt erfaringer fra de forskningsprojekter som Randers Kommune har deltaget i de seneste år. I begge afdelinger har et fælles tema været omdrejningspunkt for læreplansarbejdet. Intentionen hermed har været, at skabe en rød tråd og genkendelighed for både børn og voksne. I Børnehaven Stevnstrup var temaet FORTÆLLINGER og året startede ud med deltagelse i projektet Ønskelandet, hvor der var fokus på børnenes ønsker og drømme for fremtiden - se vedhæftede SMTTE. I Gudenådalen har temaet været FÆLLESSKABER. Ud over at skabe overblik i læreplansarbejdet har temaet desuden haft til hensigt at skabe større sammenhæng og fællesskab mellem vuggestue og børnehave afsnit. Specielt skal et projekt om fællessang i all-rummet fremhæves se vedhæftede SMTTE. Børnehuset Gudenådalens vuggestueafsnit har deltaget i et forskningsprojekt Vi lærer sprog, hvilket har betydet at de periodisk har haft mere fokus på dette arbejde frem for læreplansarbejdet og Sprog og kognition. Vi har desuden i begge afdelinger haft et særligt fokus på børns robusthed og dannelse, som en forudsætning for både barnets trivsel, udvikling og læring om sig selv og sin deltagelse i verden sammen med andre. Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. I begge afdelinger arbejdes der ud fra en relationel tilgang med udgangspunkt i ICDP. Fri for mobberi er desuden en central benyttet metode i vuggestue såvel som i børnehave. 4

5 I 2017 har vi fortsat arbejdet med eksperimenter med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis. Eksperimenter som oftest bliver implementeret som varige fornyelser. Eksempler på disse eksperimenter er bl.a.: Måden man går på legepladsen på, organisering af læringsrum, hvordan vi afholder samling, strukturering af hverdagens rutiner. Også med afsæt i den nye viden fra temadagene omkring Sprog og kognition er der arbejdet med en eksperimenterende tilgang. Vi har desuden arbejdet målrettet med barnets refleksion, dannelse, deltagelse, samt det aktive læringsprincip, hvilket har vist os at børnene udviser øget refleksion over såvel omverden, såvel som egen læring. Vi prioriterer stadig arbejdet i mindre grupper, differentierede læringsfællesskaber, samt at følge barnets spor som udgangspunkt for pædagogisk praksis og pædagogiske aktiviteter, da vi ser at dette støtter det enkeltes barns udvikling og læring bedst muligt. På baggrund af den viden og erfaring vi får gennem samarbejdet med Munkholmskolen arbejdes der i store-børns-grupperne på at øve børnene i deltagelse i større grupper/samlinger/sammenhænge. I begge afdelinger har arbejdet med overgange været centralt det gælder overgangen fra hjem til institution, såvel som mellem dagpleje/vuggestue til børnehave og børnehave til skole. Vi har været særligt opmærksomme på anvendelsen af og indretningen af vore læringsrum inde såvel som ude, hvilket har været med til at skabe alsidige rammer og muligheder alle børn. Da der i 2017 er tilført flere midler har vi haft fokus på tidlig indsats. Midlerne har desuden muliggjort flere voksne i vuggestueafsnittet, hvilket giver godt grundlag for at arbejde mere systematisk med eks. mindre grupper, sprog, selvhjulpenhed, samt hele den tidlige indsats. Som tidligere nævnt deltager vuggestueafsnittet i forskningsprojektet Vi lærer sprog. Den viden og de erfaringer vi har gjort os her har inspireret det daglige arbejde i vuggestuen herunder eks. indretning af udforskningszoner, systematik, samt vores tilgang til sprogarbejdet og udvidet forældredeltagelse. Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. 5

6 Uddannelse af både pædagoger og medhjælpere varetages nu i egne rækker, da vi har en certificeret underviser i lederteamet. Vi underviser også pædagoger fra andre dagtilbud. Desuden har vi et team af pædagoger med tværgående inklusionsopgaver, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Der har været udarbejdet SMTTE r for hver læreplansperiode. SMTTE n bruges som guideline for de tiltag, der sættes i gang, samt de tegn vi håber på at se på børnenes læring. Der har været evalueret efter hver periode, med henblik på at bringe erfaringer fra processen videre til næste forløb. Dokumentationen bruges som pejlemærke, som baggrund for pædagogiske refleksioner og drøftelser, samt til udvikling af praksis. I 2017 har vi fortsat arbejdet på, at der i SMTTE r skal være mere fokus på proces og tegn på læring. I praksis ses der tydelige tegn på dette, men vi vil fremadrettet fortsat have fokus på, at det også bliver beskrevet. Derudover dokumenterer vi via billeder og beskrivelser på Tabulex, på opslagstavler, i logbøger, samt gennem udstillinger og synlighed af børnenes udtryk. På baggrund af brugerundersøgelsen og henvendelser fra forældre har vi haft et særligt fokus på dokumentation og information. Der er sat forskellige tiltag i værk eks. Brug af store tavler til at synliggøre hverdagens struktur, forældrebreve, børns udtryk, fotovæg af børn i samspil med personale, fyraftensmøde for nye forældre. Nedenstående SMTTER er eksempler på dokumentation og evaluering i de to afdelinger. Børnehaven Stevnstrup SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger I forbindelse med kulturhovedstadsåret i Århus, skal Randers kommunes børn bidrage til åbningen d.20 januar med illustrationer og tekst til 3 pixibøger, som bliver samlet af to kunstnere og delt ud til alle børn. Overskriften er Ønskelandet, herunder arbejdes med børnenes ønsker og drømme for fremtiden. Åbningsdagen bliver fejret ved et event centralt i Randers by og decentralt ude i institutionerne. I december arbejdede girafferne med bidraget til pixibøgerne, som blev sendt ind og bliver en del af de 3 pixibøger. For at alle børn i Stevnstrup børnehave skal føle sig som en del af projektet og være med til at fejre åbningen af kulturhovedstadsåret, har vi valgt at alle børn laver deres egen pixibog og på selve 6

7 MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? TILTAG Handling åbningsdagen d. 20. holder vi fernisering hvor forældrene kan komme og se de færdige bøger. Selve pixibogens udformning og indhold er inspireret af metoder og form, udarbejdet af de to kunstnere, Tanja Nellemann og Lise Haurum som står for Randers kommunes bidrag. Børnene skal føle sig som en del af noget større. Børnene får mulighed for, og en god oplevelse med, at udtrykke sig kreativt. Børnene får reflekteret over egne drømme og ønsker for fremtiden og dermed en større bevidsthed om sig selv og deres egen fortælling. Børnene føler sig hørt, anerkendt og taget alvorligt i deres udsagn og udtryk. Børnene inspirerer og hjælper hinanden på tværs af grupper og alder. Børnene bliver bevidste om egen læring. Børnene fordyber sig i processen. Børnene taler om deres ønsker og drømme, både i gruppearbejdet med pixibøgerne og i dagligdagen. Børnene bruger hinanden til inspiration og hjælp. Vi deler børnene op i mindre grupper på tværs af giraf- og pandastuen. Hver voksen tager en gruppe på 6-7 børn. Tidsplan: 5+6 jan.: Forberedelse af materialer og SMITTE jan.: Vi går i grupper og laver pixibøgerne. Børnene introduceres til baggrunden og vi taler om deres drømme og ønsker, alle børn får plads til at ytre og udtrykke sig. 13 jan.: Vi samler bøgerne og arbejder med dokumentationen. 19 jan.: Vi bager til ferniseringen, børnene deltager i bagningen. 20 jan.: Vi holder fernisering med forældrekaffe fra kl Børnenes pixibøger og billeder/dokumentation fra forløbet bliver udstillet i alrummet. Børnene får de 3 pixibøger som de to kunstnere har sammensat. 24 jan.: Vi evaluerer og afslutter SMITTEN. Vi dokumenterer løbende med tekst og billeder på Tabulex og i alrummet. Vi deler børnene op i mindre grupper. 7

8 INKLUSION Hvad består den inkluderende del af? EVALUERING Registrering & vurdering I opdelingen tager vi højde for at sammensætte grupperne, så alle børn får den optimale støtte efter deres behov. Alle børns bidrag bliver anerkendt. Projektet er gået rigtig godt, det har været lærerigt for både børn og voksne at være sammen på kryds og tværs. Interessant at høre børnenes ønsker/drømme, det giver en større forståelse for børnene. Vi ser tegn på at børnene bringer læring videre arbejder videre med temaerne og pixibogsformen. Børnene var rigtig glade for at få lov til at udtrykke sig ved at male, og var meget fordybede og interesserede i aktiviteterne. Det har været godt at arbejde ud fra et velbeskrevet materiale (oplægget fra de to kunstnere). Hvad kan vi tage med os: God planlægning/strukturering af projektet. Det var rigtig godt at have en fælles (pædagoger, medhjælpere, studerende på Panda og giraf) brainstorm/opstart, hvor alle fik ejerskab. Myrerne vil gerne fremadrettet deltage i fælles planlægningen Vi vil arbejde videre med børnenes drømme og ønsker for børnehaven evt. i forbindelse med indretning af børnehaven pr. 1. marts. fokus på børnemiljø, læringsmiljø, demokrati, arbejdstegninger/kulturelle udtryksformer. Børnehuset Gudenådalen SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger Vi har i Børnehuset Gudenådalen valgt at arbejde med emnet Fællesskaber. det kommende ½ år. Vi vil i den forbindelses indfører FÆLLES MORGENSANG en gang om ugen for alle børnehavebørn og de ældste vuggestuebørn. Vi vil samles hver fredag kl til 9.30 på den store trappe i alrummet. Vi synes at det falder godt i tråd med at vi i Randers kommune også har fokus på Sprog. I vuggestuen arbejdes der med projektet Vi lærer sprog. Ligeledes 8

9 MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? TILTAG Handling IT Hvordan får vi IT inddraget? har både børnehaven og vuggestuen været med i Sprog og kognition. Vi vil gerne give børnene en samhørighedsfølelse, Samt skærpe deres opmærksomhed og i ihærdighed. Sang og musik stimulerer. Hvis man synger med børn, stimulerer man sproget, og når man synger og bevæger sig med børn, stimulerer man motorikken. Hvis man hjælper børn til at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre steder i livet, mener Sille Kathrine Buur Schultz. "De bliver ekstremt dygtige til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Og det relationelle er jo grundlæggende for alt det andet, man skal lære. Kan man ikke indgå i relationer og har en forståelse for spilleregler, så kan man heller ikke lære noget. Musik er i høj grad forbundet til følelsesapparatet, og det skal man ikke undervurdere. Musikken holder os i live og løfter os," siger hun. Vi vil gerne se tegn på at børnene: Genkender strukturen i Fælles morgensang. Viser lyst og glæde ved at deltage. At de synger med og synger på andre tidspunkter. Hver fredag Sangmappe til de voksne Nye sange hver måned Også gerne bevægelseslege Sende sangene hjem via tabulex Vi vil ind i mellem bruge storskærmen til at introducere børnene for ny sange eller bevægelseslege. INKLUSION Hvad består den inkluderende del af? 9

10 EVALUERING Registrering & vurdering Vi oplever at alle deltager og møder trofast op, alle vuggestuebørn har indtil videre deltaget. (med undtagelse at de børn der sov formiddagslur) Alle finder sig en plads på den store trappe i alrummet. Vi ser glade børn der deltager og er aktive i forbindelse med de sanglege og sange de er blevet præsenteret for. Vi ser at søskendebørnene søger hinanden, og meget gerne vil sidde sammen. Vi har løbende sendt nye sange med hjem via tabulex. Ligesom vi ser at vuggestuebørnene søger deres venner der er startet i børnehaven og omvendt. Vi holder i hånd og går i rundkreds. Børnene hjælper hinanden, de store guider de små. Juni 17 : Til et pædagogmøde besluttede vi at fortsætte med Fælles morgensang. Samme tid og sted. Bettina og Ellen vil sætte sig sammen og planlægge for efteråret 2017 Dejligt at kramme hinanden. Børnene er meget omsorgsfulde overfor hinanden. 10

11 (Dem man rør mopper man ikke) Har vi nogen forældre tilbagemeldinger???? Hører vi børne synge nogle af sangene? Vi vil delevaluere på næste afdelingsmøde 11

12 12