PLR Børnehuset Viborgvej

Transkript

1 PLR Børnehuset Viborgvej Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at planlægge og dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os af SMTTE. Derudover dokumenterer vi via billeder og beskrivelser på Tabulex, på opslagstavler, udstillinger samt i logbøger. Vi har gennem de seneste to år arbejdet med Sprog og kognition som hovedtema og løbende med de 5 andre læreplanstemaer som tilknyttede temaer. Pædagoger og ledere har deltaget i inspirerende temadage, som har sat sig tydelige spor i arbejdet med læreplanerne i de enkelte afdelinger. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Gennem det sidste årstid har ledelsen, med inddragelse af medarbejdere, arbejdet på at revidere dagtilbuddets værdigrundlag; Version 2.0. Dette arbejde munder pr. 1/ ud i et revideret og udvidet værdigrundlag, en opkvalificering og systematisering af procedurer og arbejdsgange samt et styrket forældresamarbejde, hvor tidlig indsats og deltagelse er nøglebegreber. Indtil Version 2.0 træder i kraft, tager vi udgangspunkt i gældende værdigrundlag: Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling 1

2 Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår 2

3 både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaber af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen 3

4 Punkt 6 pædagogiske læringsmål. Vi har i 2016 og 2017 haft fokus på sprog og kognition. Temaet foldede sig ud i fire perioder med undertemaer fordelt over kalenderåret. Vi har arbejdet med deltemaerne i relation til det overordnede tema. Vi har i hele perioden arbejdet med en didaktisk og systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde på en faciliterende måde. Vore pædagogiske læringsmål er: At øge kvaliteten i forhold til alle børns muligheder for at udvikle sprog og kognition med særligt fokus på det enkelte læreplanstema. Alle voksne i institutionen arbejder med deres egne kompetencer i forhold til viden om det enkelte læreplanstema denne viden omsættes til relevant viden for børnene. At medarbejderne reflekterer over, hvorfor og hvordan en given aktivitet sættes i gang hvad er målet med aktiviteten og hvad er udbyttet/hvad har både børn og voksne lært. Målet er også at medarbejderne ser sammenhængen mellem vuggestuen og børnehaven og griber de muligheder der er, samt skaber nye. Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. I denne rapport er det kun et meget lille uddrag fra årets arbejde, der bliver belyst, både fra vuggestue og børnehave afsnittet. Læreplanstemaet vi særligt vil belyse er Natur, Udeliv og Sience. I Børnehuset Viborgvej, såvel som i hele Dagtilbud Sydvest er arbejdet med læreplaner en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Trivsel, læring og udvikling er bærende elementer i alt hvad vi gør. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstemaer, hvoraf vi også har ladet os inspirere af den kommende styrkede læreplan. Vi er desuden med i projekt styrket fokus på børns læring, hvor vi har valgt at have fokus på læring hele dagen, men særligt i tidsrummet I Randers Kommune står vi på de 4 kvalitetsparameter; strukturel, proces, didaktik og resultater. I Børnehuset Viborgvej arbejder vi særligt med proceskvalitet og didaktikken, samtidig med at vi har fokus på den strukturelle kvalitet ift. strukturering og organisering i tidsrummet Eksperimenter og at arbejde i loops er en del af vores praksis i projekt styrket fokus på børns læring. Vi arbejder med aktionslæring i forhold til udvikling af vores pædagogiske praksis. Her bruger vi eksperimentmodellen, hvor vi regner med at nogle af vores eksperimenter på sigt, bliver til varig fornyelse. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, har vi tænkt ind i de forskellige læreplanstemaer. Det fysiske miljø har vi stor fokus på, da vi ved fra forskning at arbejdet i mindre grupper, har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. At være i en mindre gruppe betyder, at der er mere tid til nærvær og fordybelse sammen med det enkelte barn. Det psykiske og æstetiske børnemiljø, er en del af den måde vi arbejder på i Børnehuset Viborgvej. Vi søger for sammen med børnene, at der er ryddet pænt op, legetøjet sorteret og stuerne er overskuelige. Jeg vil nedenstående kort beskrive, hvordan vi i Børnehuset Viborgvej har arbejdet med læreplanstemaet Natur, Udeliv og Sience i 2017: 4

5 Vi har arbejdet med læreplanstemaet Natur, Udeliv og Sience og sammenhæng mellem huset i samme SMITTE: SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger I 2017 er det overordnede mål i Randers Kommune: sprog og kognition. En Leder, en pædagog fra vuggestuen og en pædagog fra børnehaven deltager i temadagen Natur, Udeliv og Science. Vi vil i Børnehuset Viborgvej have et særligt fokus på dette tema, over de næste måneder. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Legen er en væsentlig indgang, både med hensyn til børnenes oplevelse af naturen og sig selv i naturen. Naturen er også et eksperimentarium, hvor børn gør de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder ved at foretage undersøgelser, udforske sammenhænge og anvende forskellige analoge og digitale redskaber til fastholdelse af erfaringer og oplevelser og til at søge ny viden. Vi arbejder med temaet i ugerne MÅL Hvad vil vi opnå? Målet er at øge kvaliteten i forhold til alle børns mulighed for at udvikle sprog og kognition med særligt fokus på en naturvidenskabelig tilgang. Alle voksne i institutionen arbejder med deres egne kompetencer i forhold til viden om natur og naturvidenskabelige emner denne viden omsættes til relevant viden for børnene. Personalet må reflektere over hvorfor og hvordan en given aktivitet sættes i gang hvad er målet med aktiviteten og hvad er udbyttet/hvad har både børn og voksne lært. Målet er også at medarbejderne ser sammenhængen mellem vuggestuen og børnehaven og griber de muligheder der er, samt skaber nye. INKLUSION & IT Hvad består den inkluderende del af? IT inddrages ved at bruge materialet fra vores IT-kasse. Vi vil bruge IPADS til at søge/hente apps og oplysninger om Natur, udeliv og science. I arbejdet med Natur/naturfænomener og naturvidenskab er det vigtigt, at de voksne går forrest og inspirerer børnene til at være kropslige, sanselige og undersøgende i naturen. Børnene kopierer de voksne og tilegner sig de ting, man sammen fordyber sig i. Det er de voksnes opgave at tilrettelægge aktiviteter, der inddrager alle børn på hver deres udviklingsniveau såvel på det sproglige, sociale og kognitive plan, så alle børn føler sig som en del af et fællesskab. TILTAG Handling Vores temaer i begge huse, vil være til lands, til vands og i luften. Denne gang vil vi arbejde på tværs af husene, så stuerne er koblet op på hinanden 1 dag i ugen. Jorden er sammen med Sol Tema er i luften Kometen er sammen med Stjerne Tema er til lands Galaksen er sammen med Måne Tema er til vands På afdelingsmødet 15 juni er der sat tid af til stuerne kan samles og aftale forløbet ift. datoer osv. Væggen på Bodil huset, over mod vuggestuen, kommer til at fungere som en opslagstavle, hvor der hver uge hænges et foto og børneudsagn op til inspiration og dokumentation. Der skal være et børneudsagn fra både et vuggestuebarn og et børnehavebarn. 5

6 Henholdsvis børnehavevoksne og vuggestuevoksne står for at arrangere og deltage i en aktivitet skiftevis. Vuggestuen står for de ulige uger og børnehaven står for de lige uger. Tiltagene kan fx være: - Bruge mikroskoper og undersøge jorden - Lede efter Metal med metaldetektor - Papirfly konkurrence - Sneglevæddeløb - Hvad kan flyde/synke - Vulkan med eddike, bagepulver - Måle sig selv (at tænke matematik) - Spireforsøg - Forsøg med is - Insektstudier, fx ormebo, - Lege dyr, tegne dyr - Sanglege Men det er op til stuerne, hvad i vil arbejde med. TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? Børn: Visuel synlighed i forhold til sprog og kognition med fokus på naturvidenskab. Børn bruger, leger og eksperimenterer med sprog, natur og naturmaterialer. Børn kigger i bøger om natur, IT bliver brugt til at opsøge ny viden børnene er i dialog og reflekterer er nysgerrige på det de ser og hører både verbalt og skriftligt. Personale: At personalet er nærværende og følger børnenes spor. At personalet arbejder eksperimenterende. At personalet iagttager og reflekterer over egne og andres handlinger. At personalet aktivt inddrager børnene. EVALUERING Registrering & vurdering Engagement, følgeskab og glæde i arbejdet med sprog, kognition med fokus på en naturvidenskabelig tilgang. I vores evaluering er vi meget optaget af at få barnets stemme med, derfor evaluerer vi altid med et billede og børneudsagn i vores SMITTER, efter hvert læreplanstema. Jorden: Onsdag d. 23/ Anette: Hvad tror I der sker, når jeg slipper ballonen med vand i? William: Så bliver det til en vandpyt Marinus: Min flyver kan flyve baglæns, langt og ligeud Kometen: 6

7 Vi syltede rødbeder, og spiste dem alle sammen. Flere dage Efter de var spist. Sagde Rojan: der er ikke flere rødbeder, der er ikke flere rødbeder. Stjernestuen: Stor fordybelse i brugen af forstørrelsesglas, hvor vi fandt edderkopper og bænkebidere og talte lidt om dem. Vi er her på fællesarealet med de kometens mindste børn og de største fra stjernestuen, og vi arbejder med jord/til lands. Solstuen: Voksen spørger Jens om han fik fløjet med papir flyver, og om den kunne flyve højt? Jens svarer: Nej for den havde jo ingen motor. Galaksen+Måne: Hermed et billede fra dagen med Makrellerne Børneudsagnet er fra Høstfesten hvor Storm udtalte: Jeg troede at høstfesten varede hele dagen. Samlet evaluering: Målet er også at medarbejderne ser sammenhængen mellem vuggestuen og børnehaven og griber de muligheder der er, samt skaber nye. Vores mål var at øge kvaliteten i forhold til alle børns mulighed for at udvikle sprog og kognition med særligt fokus på en naturvidenskabelig tilgang: Vi havde fokus på at understøtte det sproglige, være bevidst om at bruge svæve, flyde, synke, undertryk, overtryk, blæst, fisk anatomi, hyldebær klaser, synge sange om emnet og tale om ordene i sangen, hvilket er lykkedes godt, kan vi se når vi hører børnenes udsagn. Personalet har reflekteret over hvorfor og hvordan en given aktivitet sættes i gang hvad er målet med aktiviteten og hvad er udbyttet/hvad har både børn og voksne lært: - Udbyttet er at berige børn i vand, luft og jord - At arbejde i temaer - Ejerskab, ift. at få et emne Jord fx - Der skal sættes tid af til planlægning og fælles refleksion over emnet. Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. 7

8 Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Uddannelse af både pædagoger og medhjælpere varetages nu i egne rækker, da vi har en certificeret underviser i lederteamet. Vi underviser også pædagoger fra andre dagtilbud. Desuden har vi et team af pædagoger med tværgående inklusionsopgaver, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Vores dokumentation og evaluering i forbindelse med hvert læreplanstema, består af en SMTTE, i hver SMITTE, er der et børneudsagn fra et barn på hver stue. Vi har valgt, at tage børnenes stemme med ind i hver af vores SMITTER, for at dokumentere hvilken læring barnet har haft. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, som kræver, at vi hele tiden kan justere os ift. Hvad der er brug for. Det er stuens pædagog, der er ansvarlig for børnenes trivsel, udvikling og læring og vi har på alle møder sparringstid, både på stuemøder, pædagogmøder og afdelingsmøder, er der sat tid til evaluering, refleksion og sparring. Medarbejderne skriver dagssedler hver dag på Tabulex, der er billeder i billedarkivet, som forældre og børn kan sidde derhjemme og se sammen, og tale ud fra. Børnenes egne kreative produktioner er også dokumentation, som enten udstilles eller tages med hjem. 8