Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune"

Transkript

1 Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet 2012

2 Indledning Hvorfor inklusion? Gribskov Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Gribskov Kommunes strategi for inklusion beskriver den fælleskommunale tilgang på Børne- og Ungeområdet. Indledningsvis beskrives Børne- og Ungeområdets inklusionsforståelse samt strategiens baggrund og mål. Dernæst udfoldes tre indsatsområder; 1) Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, 2) Inklusionskompetencer og 3) Tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde. Afslutningsvis opstilles målsætninger for implementering af inklusionsstrategien. Inklusionsstrategien tager afsæt i erfaringer og anbefalinger fra nyere forskning, nationale og (tvær-)kommunale undersøgelser og projekter samt input fra professionelle, børn, unge og forældre på Børne- og Ungeområdet i Gribskov Kommune. Strategiens udgangspunkt er dels de intentioner og værdier, som fremgår af Gribskov Kommunes Børne- og Ungepolitik, dels erfaringer og resultater fra Børne- og Ungeområdets igangværende projekt om Tidlig Indsats, et inklusionsprojekt i et dagtilbudsområde samt Inklusionsanalyse og nationalt netværk om inklusion på skoleområdet. Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Den væsentligste opgave for medarbejdere, der arbejder med børn og unge, er at muliggøre, at alle børn og unge får optimale muligheder for læring og trivsel - i videst muligt omfang i deres lokale almene miljø. Det betyder, at lokale og almene tilbud på Børne- og Ungeområdet skal udvikles, sådan at flest mulige børn og unge profiterer af dem. Gribskov Kommune er ikke alene om at sætte inklusion på dagsordenen. Nationalt og kommunalt er tendensen, at et stigende antal børn og unge går i specialtilbud og indgår i fællesskaber med børn og unge med lignende behov. Det kan være udviklende for nogle, men undersøgelser peger på, at det for en del børn og unge kan medvirke til at hæmme udviklingen af deres faglige og sociale kompetencer. Undersøgelser fremhæver også, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge - og ikke alene børn og unge med særlige behov. Det anbefales således fra flere sider, at dagtilbud, skoler og fritidstilbud inkluderer flere i den almene pædagogik og undervisning. Inklusionsindsatsen på Børne- og Ungeområdet indebærer derfor ambitionen om, at et stigende antal børn og unge inkluderes i de almene fællesskaber, som dagtilbud, skoler og fritidstilbud udgør. Børn kan have behov for en særlig indsats af mange forskellige grunde. De særlige behov kan blandt andet have sit afsæt i vanskeligheder med at indlære, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, nedsat fysisk funktionsevne eller høj begavelse og særlige talenter. Børn og unge bør indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. At flest mulige børn og unge profiterer af lokale og almene fællesskaber indebærer også anerkendelsen af, at der vil være børn og unge, for hvem inklusion i lokale og almene tilbud ikke er en mulighed. Børne- og Ungeområdet vil derfor også fremadrettet vægte videreudviklingen i den faglige kvalitet i specialtilbud målrettet børn og unge, der ikke profiterer af de lokale og almene tilbud. 2 inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune

3 Inklusion betyder, at være med, at være accepteret men også selv at kunne acceptere hvem man er og kunne spille med på de præmisser, der nu er, og man nu kan. Forælder på Skoleområdet. Formål Forståelse af inklusion Inklusionsindsatsen realiseres ved en fælles indsats mellem ledelsen, medarbejdere, børn, unge og forældre. Inklusionsstrategien opstiller rammerne for denne kommunale indsats. Det overordnede formål er, at den fælles tilgang til inklusion er bærende for arbejdet med børn og unge i Gribskov Kommune. Herudover skal strategien: tydeliggøre for professionelle og forældre i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og i Børne- og Familierådgivningen, at inklusion er en positiv værdi for alle skabe grundlaget for det konkrete inklusionsarbejde i dagpleje, daginstitution, skole, fritidsordning, klub og Børne- og Familierådgivningen. Inklusion er en grundlæggende tilgang i arbejdet med børn og unge. Det betyder, at inklusion er en vedvarende proces, hvor børn og unge understøttes i at deltage i faglige og sociale fællesskaber, og hvor fællesskabets mulighed for inklusion styrkes. At være deltager betyder, at barnet eller den unge opnår anerkendelse og indflydelse i forpligtende fællesskaber. Inklusion er derfor Børne- og Ungeområdets faglige målsætning om at skabe fællesskaber, hvor alle har mulighed for at være aktive deltagere. I den inkluderende praksis oplever alle sig selv og hinanden som en naturlig del af fællesskabet. I den inkluderede praksis har alle børn og unge brug for en særlig indsats - blot på forskellige måder. Det betyder, at differentierede lærings- og udviklingsmiljøer tilrettelægges netop med udgangspunkt i børn og unges forskellige forudsætninger, potentialer og muligheder. Det fordrer en bred vifte af pædagogiske og didaktiske kompetencer hos de involverede medarbejdere såvel som en høj grad af tværfagligt samarbejde. inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune 3

4 Inklusion betyder, at man ikke taler om ét fællesskab, men om mange forskellige fællesskaber for alle. Medarbejder på Børneområdet. Mål for inklusion Det overordnede mål med inklusionsindsatsen på Børne- og Ungeområdet er, at flest mulige børn og unge deltager i og profiterer af lokale almene fællesskaber. Børn og unge skal støttes i at kunne deltage i fællesskabet, og fællesskabets mulighed for inklusion skal styrkes. Børn og unge, der ikke profiterer af at deltage i lokale og almene fællesskaber, skal tilbydes andre inkluderende tilbud. Mål for dagtilbudsområdet: På dagtilbudsområdet skal der fortsat udvikles inkluderende fællesskaber, hvor alle børn er deltagere. Området skal udvikle en tættere kobling mellem almenpædagogisk og specialpædagogisk viden og kompetencer, herunder sikre en tidlig forebyggende indsats. Mål for overgang fra dagtilbud til skole: Alle børn skal opleve en positiv overgang til skole. Et godt samarbejde mellem dagtilbud og skole forudsætter en fælles forståelse af barnets forudsætninger og potentialer. Den forebyggende indsats skal sikre, at nyttig viden og metoder overleveres ved overgangen fra dagtilbud til skole og fritidstilbud. På Børne- og Ungeområdet anses inklusion også som en tilgang til at sikre en bedre udnyttelse af de samlede resurser. Det er et mål, at en styrket inklusion af børn og unge med behov for en særligt indsats i almenområdet flytter resurser, specialpædagogisk viden og metoder til almenmiljøet, til gavn for alle børn og unge. 4 inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune

5 Mål for skoleområdet: På skoleområdet skal der udvikles en tættere kobling mellem almenpædagogisk og specialpædagogisk viden og kompetencer, så flest mulige børn og unge deltager i almenmiljøets fællesskaber. Det er et mål, at reducere andelen af børn, der udskilles til specialtilbud fra det nuværende 5,7% i 2011/2012 til 4,0 % i 2015/2016 og til 3,5 % i 2020/2021. Mål for overgang til ungdomsuddannelse: Alle unge tilmelder sig og starter i en ungdomsuddannelse. Det er et mål, at 95% af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det indebærer et tæt og forpligtende samarbejde mellem grundskole, vejledning, ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Samarbejdet tager afsæt i konkrete samarbejdsaftaler. Mål for ungeområdet: Alle unge skal have mulighed for at deltage i inkluderende fællesskaber enten i lokale eller andre tilbud. Børne- og Ungeområdet tilbyder alle unge, med afsæt i den unges forudsætning og potentialer, en uddannelse, et arbejde eller et særligt tilrettelagte tiltag, som den unge profiterer af både fagligt og socialt. På landsplan er andelen af børn og unge, der går i et specialtilbud 5,6%. Nationalt er der en målsætning om at reducere andelen af børn, der udskilles til specialtilbud til 4% i 2015/2016 og 3% i 2020/2021. På skoleområdet skal flest mulige resurser anvendes på at understøtte inkluderende fællesskaber i almenmiljøet. Det er et mål, at nedbringe andelen af de samlede udgifter til folkeskolen, der anvendes til specialpædagogiske indsatser fra det nuværende 27% i 2011 til 25 % i 2015/2016. Inklusion kræver åbenhed og en parathed til at se forskellighed Medarbejder på Børne- og Ungeområdet inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune 5

6 Indsatsområder for inklusion Det er ikke børn og unges særlige behov, der afgrænser muligheden for inklusion, men fællesskabets måde at være fællesskab på, der bestemmer i hvor høj grad inklusion vil lykkes. Fællesskabet, og kulturen heri, er omdrejningspunktet i inklusionsindsatsen på Børne- og Ungeområdet. Inklusionindsatsens kerneopgave er at skabe inkluderende fællesskaber, der understøtter og udvikler alle børn og unges faglige, personlige og alsidige kompetencer. Inklusionsindsatsen indebærer, at Børne- og Ungeområdets resurser anvendes målrettet til at styrke etableringen af inkluderende fællesskaber. Det betyder, at de økonomiske tildelingsmodeller skal understøtte dagtilbuds, skolers og fritidstilbuds muligheder for inklusion. I inkluderende fællesskaber opleves forskellighed som en styrke, der har værdi for alle. Mødet med det, vi ikke kender eller forstår, skaber inspiration og nye perspektiver - også på os selv. Børn og unge, der spejler sig i forskellighed, lærer at lege og samarbejde på tværs af forskelle. De udvikler tolerance, empati og en anerkendende tilgang til børn og unge, der er anderledes tænkende og handlende end dem selv. Inkluderende fællesskaber skaber børn og unge, der selv er inkluderende. Inkluderende fællesskaber tager afsæt i en inkluderende mundtlig og skriftlig kommunikation. Måden, vi taler sammen på, er afgørende for dem, vi taler til og om. Sprog skaber grundlaget for den opfattelse andre har af os, og vi har af dem. Nye muligheder skabes ved at tænke og tale om og til børn og unge med udgangspunkt i deres potentialer. Det er de voksne - medarbejdere og forældre - som rollemodeller, der skaber rammerne for en inkluderende kultur. De voksne tager initiativ til inklusionsfremmende aktiviteter, og samarbejder med børn og unge om at opstille tydelige spilleregler for fællesskabet. Arbejdet med udviklingen af en inkluderende kultur i fællesskaberne i dagtilbud, på skoler og i fritidstilbud rammesættes af ledelsen og inddrager medarbejdere, børn, unge og forældre. Ledelsen stiller tydelige forventninger til alle involverede parter. På Børne- og Ungeområdet er der tydelige forventninger til forældrenes deltagelse i inklusionsindsatsen. Forældre skal tage medansvar for de fællesskaber, som deres børn deltager i, ofte med børn, der er forskellige fra ens eget barn. Børn og unge indgå i inkluderende fællesskaber, hvor de med afsæt i deres potentialer skal lære og udvikle det, de kan, og ikke kun det, de skal. Børne- og Ungeområdets inklusionsindsats bygger derfor på tre overordnede indsatsområder: Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer Inklusionskompetencer Tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde 6 inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune

7 Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer tager udgangspunkt i børn og unges forskellighed både fagligt og socialt. Fokus er børn og unges fælles og individuelle læringsmål med det sigte at højne de faglige resultater og skabe god trivsel for alle. Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af lærings- og udviklingssituationer med udgangspunkt i børn og unges forskellige forudsætninger og potentialer fokuserer på en differentieret pædagogik og undervisning. Differentierede lærings- og udviklingsmiljøer fordrer en bred vifte af pædagogiske og didaktiske redskaber og metoder, en nuanceret anvendelse af materialer, varierede gruppe- og holddannelser, samt en fleksibel organisering. Hvad kendetegner et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø? Et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø kendetegnes ved, at alle - både børn og unge og voksne - er engagerede og trives i fællesskabet. Der er åbenhed for forskellighed. Det betyder en parathed til at se forskelligheden og arbejde positivt med den. Læringsmiljøet er kendetegnet ved tydelige spilleregler for fællesskabet. Der er en synlig forældreopbakning, der forudsætter, at forældre oplever sig selv som aktive deltagere og medansvarlige for hele fællesskabet. For at tilgodese mangfoldigheden i børn og unges potentialer og sikre forskellighed i tilgangen til læring, tages der afsæt i differentierede lærings- og udviklingsaktiviteter. Det indebærer, at børn og unge i perioder kan have brug for læringsaktiviteter alene, i par, i grupper eller på tværs af årgange. Målsætninger for inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer: Medarbejdere på Børne- og Ungeområdet tager ansvar for at planlægge og gennemføre læringsaktiviteter med afsæt i en differentieret tilgang til læring og udvikling samt etablerer tydelige rammer for hele fællesskabet. Alle medarbejdere har tilstrækkelig viden om det enkelte barn og unges tilgang til læring gennem valgte analyseredskaber og tilrettelægger arbejdsform, materialevalg og didaktisk tilgang med afsæt heri. I organiseringen af differentierede læringsmiljøer tages afsæt i forskellige fællesskaber, hvor store grupper, mindre grupper og både inde- og udearealers muligheder indtænkes og gøres til genstand for en fleksibel fysisk indretning. udviklingsmiljøet har tydelige forventninger til forældrenes deltagelse, samt deres rolle i fællesskaberne uden for dagtilbuddet, skolen og fritidstilbuddet. Det understøttes blandt andet ved, at inklusion og fællesskab drøftes som temaer på eksempelvis forældremøder og i forældrenetværksgrupper, hvor der blandt andet arbejdes med, at forældrene oplever sig selv som medansvarlig for hele fællesskabet og ikke kun ansvarlig for eget barn. Det understøttes også ved et differentieret skole-hjem samarbejde. Overalt på Børne- og Ungeområdet skal en inkluderende kultur fremmes. Herunder etableringen af inkluderende fællesskaber i lokalområdet, der har betydning for det, der foregår i et dagtilbud eller på en skole. Inkluderende lærings- og udviklingmiljøer er kendetegnet ved, at faggrupper med almen- og specialpædagogiske viden og metoder er til stede. Der tages afsæt i et varieret materialevalg, herunder IT- værktøjer, med udgangspunkt i børn og unges forskellige potentialer. Brugbare specialpædagogiske redskaber, metoder og materialer samt nyttige erfaringer integreres løbende i almenmiljøet og skaber en bred vifte af muligheder for specifikke læringsog legesituationer. De professionelle guider forældrene i forhold til forståelse for, indsats i, og opbakning til inklusionsopgaverne. Alle voksne oplever sig selv som rollemodeller for inklusion. Lærings- og inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune 7

8 Inklusionskompetencer Medarbejdere er centrale aktører i den inkluderende praksis. Den forståelse medarbejdere på Børne- og Ungeområdet møder et barn eller en ung i vanskeligheder med, den måde de skaber fællesskaber og pædago- giske situationer på, og den måde de tilrettelægger undervisningen på, har afgørende betydning for om inklusion lykkes. En inkluderende praksis forudsætter inklusionskompetencer hos medarbejdere. Det indebærer en faglig selvforståelse, som skaber nye muligheder for børn og unges deltagelse i fællesskabet. Hvad kendetegner inklusionskompetencer? Kendetegnende for medarbejdere i den inkluderende praksis er en resursetilgang til børn og unge. Alle børn og unge har resurser og noget at bidrage med i fællesskabet. Opgaven består i at se hele vejen rundt om barnet og - i samarbejde med barnet eller den unge - at finde ind til resurserne og se nye muligheder hos det enkelte barn, grupper af børn og fællesskabet. Medarbejdere i inkluderende miljøer har en høj grad af relationskompetence og udøver læringsledelse, der gør dem i stand til at navigere i en forskellighed - blandt børn og unge, voksne, medarbejdere og forældre. Medarbejdere i den inkluderende praksis er optaget af at udbygge sit vidensgrundlag og udvikle sine faglige og personlige kompetencer. Det indebærer en (selv)refleksiv praksis, hvor videndeling, sparring og supervision er en naturlig og værdsat del af samarbejdet. Der er ingen, der står alene med inklusionsopgaven på Børne- og Ungeområdet. Alle medarbejdere kan få sparring af kolleger og ledere, når de har brug for det. At få en andens perspektiv på en udfordrende læringssituation kan ikke alene gøre de usynlige handlemuligheder synlige, men bibringer også læring og udvikling af egen faglighed. Det indebærer også, at der i den inkluderende praksis spredes gode fortællinger om inklusion, således at værdifulde erfaringer og kloge greb gør nytte som kompetenceudvikling på hele Børne- og Ungeområdet. Målsætninger for inklusionskompetencer: Alle medarbejdere tager afsæt i en systemisk-narrativ forståelse og har derfor en særlig opmærksomhed på de relationer og fortællinger, som børn og unge indgår i. I dagtilbud, på skoler og i fritidstilbud fremmes en inkluderende kultur blandt alle børn og unge og voksne via sprog og handling. Medarbejdere hjælper og understøtter hinanden i at fastholde en resursetilgang til det enkelte barn eller den unge og til hele fællesskabet. Der tages udgangspunkt i barnet eller den unges styrker for at få udviklet barnets eller den unges potentialer. Medarbejdere behersker forskellige metoder i et differentieret læringsog udviklingsmiljø og besidder en høj grad af relationskompetence og læringsledelse. Inklusion er viljen til at sætte sig ind i forskellige behov. Der er fokus på praksisnær kompetenceudvikling og kollektiv læring, der sigter mod at udvikle en kultur, hvor observation af egen og kollegers praksis er naturligt og fagligt udviklende. Forælder på Skoleområdet 8 inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune

9 Tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde Fælles planlægning og prioritering af resurser er en betingelse for at støtte børn og unges inklusion i dagtilbud, skole og fritidstilbud, såvel som fællesskabets muligheder for inklusion. Det tværfaglige samarbejde spiller en afgørende rolle i at skabe sammenhæng i inklusionsindsatsen og forudsætter helhedstænkning, vidensdeling og brobygning. Inklusionsindsatsen beskæftiger sig derfor med samarbejdet mellem faggrupper for at understøtte vidensdeling og det tværfaglige perspektiv i organisationen. Det indebærer også en fortsat udvikling af den tværorganisatoriske konsultative arbejdsform. Hvad kendetegner tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde? I det tværfaglige samarbejde inddrages forskellige faggrupper fleksibelt i den konkrete indsats. Samarbejdet går således på tværs af faggrænser og traditionelle fagkulturer og sikrer, at forskellige faglige perspektiver på et barn eller en ung bringes i spil. Faglige netværk, der muliggør dette samarbejde og denne vidensdeling er tilgængelige. Det tværfaglige samarbejde er kendetegnet ved at være rettet mod at finde nye perspektiver, der udnytter og forbinder barnet, den unge og fællesskabets styrker og muligheder. I brobygningsarbejdet mellem dagtilbud, skoler og fritidstilbud er der særlig fokus på at forberede barnets overgang fra et fællesskab til et andet. Det forudsætter en fælles forståelse af barnets forudsætninger og potentialer. Den forebyggende indsats skal sikre, at væsentlig viden om et barns eller en ungs udvikling og tilgang til læring overleveres. Det forudsætter også et tæt samarbejde med forældre. Målsætninger for tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde: Det tværfaglige samarbejde er præget af respekten for hinandens forskellighed fagligt og personligt, samt åbenheden for at se forskelligheden som en styrke og anvende den positivt. Det tværfaglige samarbejde tager udgangspunkt i at relevante resursepersoner i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, herunder kompetencecentrene samt i Børne- og Familierådgivningen yder konsultativ bistand eller faglig sparring for at identificere nye handlemuligheder i en specifik læringssituation. Det tværfaglige samarbejde er optaget af at inddrage kloge greb og erfaringer fra nyere forskning, nationale og (tvær-)kommunale projekter i arbejdet med inklusion på Børne- og Ungeområdet. Det omfatter, at vidensdeling i dagtilbud, på skoler, i fritidstilbud og i Børne- og Familierådgivningen rammesættes, så viden synliggøres og bringes i spil. Udvikling og kendskab til metoder og materialer er omdrejningspunktet i kompetenceudviklingen, hvor tiltag med praksisnær kompetenceudvikling og observationer af egen og andres praksis er naturlige og værdsatte elementer i egen faglig udvikling. For at styrke barnets eller den unges mulighed for deltagelse i fællesskabet, skal brobygning sikre, at viden fra professionelle og forældre om barnet eller den unge synliggøres ved overlevering. inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune 9

10 Implementering af strategi for inklusion Ansvaret for inklusionsindsatsen er ledelsesmæssigt forankret. Inklusion fremmes af anerkendelse og klare forventninger fra ledelsen. Inklusionsindsatsen og -opgaverne skal derfor fremgå tydeligt for alle involverede. Fælles ejerskab til en inkluderende kultur forudsætter en bred inddragelse af medarbejdere, børn, unge og forældre i implementeringsprocessen. Børne- og Ungeområdets overordende målsætning for implementeringen af inklusionssstrategien er, at der på kommunalt og lokalt niveau udarbejdes en langsigtet plan for inklusionsindsatsen, herunder plan for kompetenceudvikling. Herudover opstilles følgende målsætninger: Ledelsen og medarbejdere, herunder samarbejdsudvalg opstiller lokale mål og indsatser for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Mål og indsatser dokumenteres i Resultatkontrakten. Forældre- og skolebestyrelser udarbejder principper for den lokale inklusionsindsats. Principperne skal være tilgængelige på hjemmesiden. Dagtilbud, skoler og fritidstilbuds lokale værdigrundlag afspejler Børne- og Ungeområdets tilgang til inklusion. Børn, unge, forældre, medarbejdere og ledelsen påtager sig ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber for alle. Inklusion starter hos dig Børne- og Ungeområdet dokumenterer status på inklusionsstrategiens mål løbende i Resultatstatus. 10 inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune

11 Litteratur Fisker, T. B. (2010) Småbørn i interaktion - En undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og mulighed for interaktion for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske sammenhænge Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet Hermansen, M. (2010) Spilleregler i klassen. Læringledelse i teori og praksis. København Akademisk Forlag Nationalt videncenter for inklusion og eksklusion (www.nvie.dk) Nielsen, J. (2009). PPR s rolle i den inkluderende skole, i: Alenkjær, R. (red): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv København.: Frydenlund Nielsen, J. (2009). Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab, i: Jensen og Løw (red) Klasseledelse Købehavn: Akademisk Forlag Nielsen, J. (2009) Et fælles anliggende, i: Skolebestyrelsen. Tema om den inkluderende skole Glostrup: Kommuneforlaget Nielsen J. (2008) Inklusion forstået som udviklende fællesskaber, i: Alenkjær, R. (red): Den inkluderende skole i praksis. København: Frydenlund Professionshøjskolen UCC (2011) De mange veje. Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende 'mindre special-undervisning, styrket faglighed og øget rummelighed' Undervisningsministeriet (2010) Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring inklussionsstrategi for børne- og ungeområdet, gribskov kommune 11

12 Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf:

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Den fælles inklusionsstrategi

Den fælles inklusionsstrategi 2013 Den fælles inklusionsstrategi - for børne- og ungeområdet Børne og ungeområdet Børne og ungeområdet Lolland Kommune 01-05-2013 0 1 DEN FÆLLES INKLUSIONSSTRATEGI... 4 BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN SOM UDGANGSPUNKT...

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber

Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling

Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling 2011-2015 - Pædagogisk udvikling Januar 2011 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Tema 1. Faglighed...5 Tema 2. Digitalisering...7 Tema 3. Inklusion...8 Tema

Læs mere