Inklusion et fælles ansvar

Transkript

1 Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau

2 Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion? Om udviklingsprogrammet Midtvejsevaluering Erfaringer Inklusionsstrategien Den centrale handleplan Afslutning

3 Introduktion Udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar er afsluttet - men inklusionsarbejdet fortsætter! Programmets formål har været at støtte sundhedsplejen, PPR, dag- og fritidsinstitutioner samt skoler i bestræbelserne på, at børn og unge med særlige behov (0 18 år) kan blive længst muligt i almenmiljøet: i eget hjem, i egen daginstitution og på egen skole, og at deres generelle og specifikke behov bliver tilgodeset bedst muligt!

4 Hvorfor inklusion? Inklusion er et dominerende tema både internationalt, nationalt og kommunalt, og Ballerup Kommune står ikke alene med ambitionen om at ville øge og kvalificere inklusionen i kommunens institutioner og skoler. Inklusion er værdifuldt for alle børn - og ikke alene for børn med særlige behov! Inklusion indebærer, at børn lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Det betyder, at børn bliver nysgerrige på og inspireres af det, de ikke kender og forstår, bliver klogere på sig selv - og i sidste ende, at børn selv bliver inkluderende.

5 Hvorfor inklusion? Det bærende værdigrundlag er, at alle skal kunne deltage i samfundets fællesskaber på lige fod med andre. Fællesskabet og de gode sociale relationer mellem børn og børn og voksne er afgørende og nødvendige for barnets/den unges udvikling og læring. Inklusion i daginstitution, skole og andre fællesskaber betyder også, at der skal være opmærksomhed omkring, hvordan barnets/den unges familie selv kan medvirke til inklusionen. For nogle børn og unge, vil inklusion ikke være en reel mulighed.

6 Konventioner, love og politiske mål Internationale FN-konventionen om børns rettigheder (1990) Salamanca-erklæringen (1994) Handicap-konventionen (2006) Nationale Serviceloven (2006) Folkeskoleloven (2006) Dagtilbudsloven (2007) Center for Menneskerettigheder udråbte 2008 til Inklusionsår. Kommunale Ballerup Kommunes Værdigrundlag (2003) Ballerup Kommunes Børnepolitik ( samt ) Ballerup Kommunes Institutionspolitiske mål (2007) Ballerup Kommunes Skolepolitiske mål (2004)

7 Konventionerne Målet er at sikre, at alle børn kan deltage på lige fod i det samfundsmæssige liv gennem en inkluderende lovgivning, der fjerner hindringer for deltagelse på grund af menneskers særlige behov eller handicap. Salamanca-erklæringen formulerer principper om den inkluderende institution/skole, hvor enhver udskillelse på grund af elevers særlige behov betragtes som en undtagelse. Ethvert barn har ret til at gå i skole i det normale skolesystem sammen med jævnaldrende.

8 Konventioner I handicap-konventionen er grundprincippet, at der skal ydes støtte i et miljø, der fremmer indlæringsmæssig og social udvikling. Det er samfundet, som skal indrettes, så børn og unge med funktionsnedsættelser eller særlige behov har mulighed for at deltage på lige fod med andre.

9 Ønske og forestiling At færre udsatte børn og unge flyttes fra nærmiljøet (og deres hjem) og i stedet fungerer i fællesskabet i de almene tilbud, hvor de får støtte til deres særlige behov. De børn og unge, der ikke trives på almenområdet, får tilbud, der passer til deres behov. At de ressourcestærke børn og unge også profiterer af en større inklusion. En mere mangfoldig børnegruppe betyder også, at de ressourcestærke børn får en større social forståelse og udvikler vigtige kompetencer som empati og tolerance for mangfoldighed

10 Hvad er inklusion? Inklusion er udtryk for bestræbelser på, at det enkelte barn/unge støttes i at kunne indgå i de faglige og sociale fællesskaber, som institutionen eller skolen består af, samtidig med at fællesskabet støttes i at blive bedre til at kunne inkludere det enkelte barn/den unge, og at fællesskabet indrettes sådan, at faglig, etnisk og/eller social marginalisering af barnet/den unge undgås.

11 Hvad er inklusion? Inklusion handler om at høre til. Om at barnet er del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor det føler sig anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Inkluderende institutioner og skoler fokuserer på at udvikle læringsmiljøer, som respekterer og værdsætter forskellighed og mangfoldighed, og dermed imødekommer alle børns behov.

12 Mål for inklusion Målet for inklusion i Ballerup Kommune er, at alle børn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab, hvor de enkelte børn og unge hjælpes og selv hjælper til at kunne fungere i fællesskabet, hvor alle i fællesskabet har medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt barn/unge menneske med dets livsvilkår og historie. På 0-5 års området rettes fokus mod kvalificering af de almenpædagogiske praksisser, så alle børn ikke bare (fysisk) rummes, men sikres reel social inklusion i fællesskabet. Samtidig rettes fokus mod forebyggende indsatser, hvor målet bl.a. er, at alle børns overgang til skole lykkes, og at børn, som allerede i daginstitutionen var i vanskeligheder, ikke opleves som ukendte ved skolestart.

13 Mål for inklusion På skoleområdet sigtes der konkret mod, at antallet af børn i Ballerup, der udvikler behov for eksterne specialtilbud i skolealderen, reduceres fra det nuværende niveau på 8,5 % og tættere på landsgennemsnittet, at flest mulige ressourcer derved forbliver i almenmiljøet til gavn for fortsat udvikling af inklusionsindsatsen. Øget inklusion i 0-16 års området vil desuden have afsmittende effekt på unge-området, hvor de fastholdes i de forskellige etablerede fællesskaber, og hvor færre unge derfor får behov for specialtilbud under uddannelse.

14 Succeskriterier Alle professionelle, der arbejder med børn og unge i Ballerup Kommune, har fået et mere anerkendende barnesyn. Den pædagogiske praksis er blevet mere inkluderende. Der er færre indstillinger til PPR til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger. Færre børn henvises til anbringelse udenfor hjemmet/kommunen. Udgifter til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger omfordeles over tid, så de frigivne ressourcer kan understøtte inklusionen i den almene daginstitution og skole mfl.. Det tværfaglige samarbejde mellem Job & Familie, sundhedsplejen, PPR samt skoler, institutioner mfl. er blevet videreudviklet, så der er øget samarbejde omkring de enkelte børn og unge, hvorved hjælp og støtte kan gives hurtigere, mere målrettet og bedre koordineret.

15

16 Centrale projekter og indsatser Pædagoger ind i skolen. Kontinuitet og sammenhæng i barnets liv overgang mellem hjem/institution/skole. PPRs organisationsprojekt. Omlægning af den specialpædagogiske indsats 0 18 år (PPR). En særlig vejledningsindsats for de særlige unge. Klar til start. Kvalificering af den inkluderende pædagogiske praksis i dagtilbud 0 5 år. Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand i skolen.

17 Decentrale projekter gennem 5 år Pædagoger ind i skolen (årlige projekter). Kontinuitet og sammenhæng i barnets liv (Overgangspædagogik). Foruden ca. 30 andre decentrale projekter.

18 Øvrige centrale indsatser Inklusionsformidlere til at understøtte inklusion (pd-niveau). Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger, for at understøtte arbejdet med den inkluderende praksis.

19 Rammer og vilkår Sideløbende er udviklet Ny ledelsesstruktur dagtilbud (0-5 år). BFO i stedet for FH/FO. Ny ledelsesstruktur skole og BFO. Større tværfagligt samarbejde: Sundhedsplejen, PPR, Job & Familie, Rådgivningsgrupperne, Daginstitutioner, Skole & Unge.

20 Midtvejsevaluering - Besvarelse af spørgeskemaet Spørgeskemaerne er besvaret af: Antal besvarelser Procent besvarelser Mulige besvarelser (samlet population) Ledere 93 77% 121 Medarbejdere % 1144 I alt % 1265

21 Hvad går godt? Blandt lederne svarer: 77%, at deres skole/institution deltager i et eller flere af programmets projekter. 25% har lagt en skriftlig plan for, hvordan de vil arbejde med inkluderende og anerkendende praksis. 16% har igangsat arbejdet med at udarbejde en plan. 84% af lederne og 75% af medarbejderne er enige i: Vores institution/skole har i høj grad en inkluderende og anerkendende praksis.

22 Hvad går godt? Ca. 50% af både ledere og medarbejdere er enige i, at der i høj grad er et højt fagligt engagement i programmet. 96% af lederne og 76% af medarbejderne mener, at de i høj grad støtter op om personalets/kollegers initiativer, der medvirker til inklusion af børn og unge med særlige behov. 88% af lederne mener, at de i høj grad tager del i at udvikle inklusiv praksis på deres institution/skole. 52% af medarbejderne mener, at deres ledelse i høj grad aktivt kommer med forslag til projekter og aktiviteter, der medvirker til inklusion af børn med særlige behov.

23 Resultater - Generelle erfaringer Færre elever modtager specialundervisning på skolerne. Der er stadig mange elever (8,5%), der ekskluderes. Færre børn anbringes uden for hjemmet. Udgifterne til specialundervisning for børn bosiddende i BK er holdt inden for budgettet.

24 Fælles inklusionsstrategi Formålet er at skabe Rammer for udvikling af lokale principper og handleplaner. Et grundlag for, at institutionen/skolen kan arbejde systematisk, sammenhængende og synligt med inklusion.

25 Ti bærende søjler i inklusionsarbejdet 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokale handleplaner. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. 3. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab. 4. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion. 5. Tidlig indsats opprioriteres.

26 Ti bærende søjler i inklusionsarbejdet 6. Læringsmiljøet differentieres. 7. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene læringsmiljøer. 8. Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet. 9. Ressourcerne følger barnet/den unge. 10. Personalets inklusionskompetence opkvalificeres.

27 Redskaber og procedurer Ballerupmodellen Samarbejdsmodellen Handlemuligheder Det fælles visitationsgrundlag PPRs visitationsårshjul Overgangspædagogik Pædagoger ind i skolen Inklusionsformidlerne Netværksmødet Det pædagogiske notat Budgetmodellen Taskforce på skolerne

28 DEN CENTRALE HANDLEPLAN Tværfaglig styregruppe har ansvaret. 1.Rådgivning v. udarbejdelse af lokale principper og handleplaner for inklusion. 2. Kompetenceudvikling i skole og BFO. 3. Projektet Kvalificering af de inkluderende pædagogiske praksisser på 0 5 års området. 4. Projektet KL-partnerskab Inklusion og faglighed/specialpædagogisk bistand i skolen. 5. Nye inklusionsformidlere.

29 DEN CENTRALE HANDLEPLAN (fortsat) 6. Model for handlemuligheder mellem PPR og 0 5 års området. 7. Samlet organisering af ressourcer til inklusion i daginstitutionsområdet mhp konkretisering af tidlig indsats. 8. Udvikling af handleplan for udvikling af forældresamarbejdet med afsæt i et forældreressourcesyn. 9. Videre udvikling af budgetmodel mhp. fordeling af økonomiske ressourcer til specialundervisning og spec. pæd. bistand. 10. Udbygning af det tværfaglige samarbejde i distrikterne. 11. Det tværfaglige samarbejde i Job & Familie omkring aktiv inddragelse af familierne.

30 DEN CENTRALE HANDLEPLAN (fortsat) 12. Udvikling af Fredegårdens foregribende indsats. 13. Afklaring af støttepædagogernes rolle, opgaver og organisering. 14. Kvalificering af den forebyggende kriminalitetsindsats (SSP). 15. Ungerådgivning. 16. Børn & Familieområdets særlige indsatser. 17. Inspirationsbogen Inklusion det fælles ansvar. 18. Evaluering af inklusionsarbejdet

31 Det videre arbejde med strategien Høring hos alle interessenter fra 2. sep. 21. okt Politisk behandling møder i december Lokale principper for inklusionsarbejdet i FB/SB deadline 15. marts Lokal handleplan for inklusionsarbejdet 2010/11 deadline 15. juni 2010.

32 Afslutning Programmet er afsluttet - men inklusionsarbejdet fortsætter! Både lokalt og centralt udvikles indsatser, aktiviteter og procedurer som: bidrager til at støtte op om inklusionsarbejdet. bidrager til at udvikle og kvalificere inklusionsarbejdet. sikrer, at ingen er alene om inklusionsopgaverne.