Speciale Efterisolering af etageboliger. Prinsesse Charlottes Gade 38

Transkript

1

2 [Indfang din læser med et engagerende og kort resumé af dokumentet. Når du er klar til at tilføje dit indhold, skal du klikke her og begynde at skrive.] 7. Semester Jeg bekræfter hermed, at specialerapporten er udfærdiget uden uretmæssig hjælp KØBENHAVNS ERHVERSAKADEMI Skrevet af Jonas Munk JONAS MUNK 0

3 Titelblad: Titel: Navn: Uddannelsessted: Efterisolering af ældre etageboliger Jonas Munk Københavns Erhvervsakademi Prinsesse Charlottes Gade København N Uddannelse: Profession retning: Bygningskonstruktør Arkitektprojektering Årgang: 2018 Fagkonsulent: Hanne Vinkel Hansen, Arkitekt Æbeløgade København Ø hvh@nova5.dk Pædagogisk konsulent: ADE-Lære: Anne-Helene Lone Lykke Afleveringsdato: S i d e 1 31

4 Indhold Forord:... 3 Indledning:... 3 Problemformulering:... 4 Fremgangsmåde:... 4 Afgrænsning:... 5 Etagehuse i 1950érne:... 6 Bevaringsværdige bygninger:... 7 Anvisninger:... 8 Energioptimering:... 9 Problemer: CASE Konstruktionen: Isoleringsmaterialer: Udvendig isolering: Scenarier: Skaltegl: Indvendig isolering: Ventilation: Vinduesplacering: Varmetab i andre bygningsdele: Konklusion: Litteraturliste: S i d e 2 31

5 Forord: Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med 7. semester på uddannelsen til bygningskonstruktør. Formålet med denne rapport er at beskrive muligheder til at fremtidssikre murede boligbyggerier fra perioden 1930 erne til 1950 erne, ved at efterisolere de eksisterende facader. Hvilke værdier skaber det og hvilke konsekvenser har det for bygningen på fremtidig sigt. Jeg vil sige tak til Hanne Vinkel, som har været en stor hjælp til vejledning af dette speciale. Specialet er udarbejdet fra d til d Indledning: Mange etageboliger fra perioden 1930 erne til 1950 erne står foran en større modernisering, som involverer både energioptimering og renovering, så bygningerne kan leve op til nutidens standarder, eftersom der stilles større krav til bygningers energitab, hvilket især gælder for gamle bygninger. Bygningen som jeg vil bruge til rapporten er valgt på grundlag af, at jeg selv bor i en bebyggelse, hvor jeg oplevede et stort problem med skimmelsvamp. Væksten af skimmelsvamp blev først opdaget på grund af lugten og at tapetet nede i hjørnerne var fugtige og begyndte at blive løs. Man kunne se at skimmelsvampen spredte sig bag tapetet. Dette tilfælde blev behandlet med nedvask og speciel maling, men min tanke var så derefter; hvor længe vil der gå før problemet vil opstå igen, eftersom skimmelsvampen opstod på grund af den kolde væg/gavl, og tænker at der før eller siden skal foretages en større behandling af facaderne. Jeg vil belyse emnet, så dem der administrerer bygningerne kan vurdere, hvilke muligheder der er for efterisolering, og give dem en ide til hvordan arbejdet kan udføres. Jeg vil analysere bygningen for hvilken bevarings kategori den ligger i, for at vurdere hvilke begrænsninger og muligheder man har. I den forbindelse, er det vigtigt at få de optimale løsninger og metoder for indvendig og udvendig efterisolering belyst. Jeg vil belyse en række forskellige scenarier for, hvilke metoder og løsninger som skønnes bedst for renovering af facaden. Disse scenarier er belyst efter, om man skal bibeholde facaden, eller nedtagning af mursten for ikke at forøge murstenstykkelsen, og hvilke slags materiale der bruges som regn skærm. Fugt i boligerne anses for at være en del af til årsagen til bygningsskader og dermed til at skabe skimmelsvamp. Normalt er årsagen, at der ikke bliver luftet nok ud ved at åbne vinduerne. Små angreb af skimmelsvamp kan normalt kontrolleres ved almindelig brug af afrensning i hjemmet. Men når man står over for et større problem ved at skimmelvæksten er større og har spredt sig i væggen, ender det ud med, at der skal fortages et større indgreb. Formålet er at viderebringe viden og give eksempler på, hvordan man opnår en energioptimering af husfacader ved brug af enten indvendig eller udvendig efterisolering, og beskrive hvilke konsekvenser der ligger i de forskellige løsninger. Har det konsekvenser på bygningens vinduesåbninger og på boligens indvendige lysforhold? Der vil blive beskrevet hvilke slags isoleringsmaterialer som kan bruges, hvilken af dem, der er mest fordelagtige. For disse forskellige isoleringsmaterialer, vil der blive lavet to detaljetegningsløsninger for udvendig efterisolering, der viser den eksisterende mur og den efterisolerede mur. Der vil blive beskrevet hvilke løsninger der kan fortages, hvis der skal isoleres indvendigt, og hvilke fordele og ulemper det har. For disse løsninger, er der lavet en række grafer som viser konstruktions eksisterende u-værdi til hvor meget varmetabet der vil blive reduceret ved de forskellige isoleringstykkelser. Der vil blive gjort tanker om vinduers placering og hvilke løsninger der kan gøres hvis bygningens oprindelig facadekonstruktion vil blive forøget. Målgruppen for opgaven er hovedsageligt dem, som admisterer bygningerne, da det er dem som er ansvarlig for at bevare bygningens værdi og for et bedre indeklima med mindre varmetab fordi temperaturen på bygningens klimaskærm øges, og for at sundhedssikre beboerne mod skimmelsvampsvækst. S i d e 3 31

6 Problemformulering: Hovedspørgsmål: Hvordan kan man udføre en energioptimering af facaden i muret etagebolig fra perioden 1950 erne. Har det nogen betydning for bygningens udtryk, og hvilke gevinster er der. Underspørgsmål: - Hvilke metoder findes der for at efterisolere udvendigt, og skal man tage højde for facadens eksisterende udtryk. - Hvilke metoder finder der for at efterisolere indvendigt, og har det nogen betydning for det indvendige areal. - Hvilke problemer vil der opstå for vindueshullerne, og har det nogen betydning for lysindfaldet efter en øget vægtykkelse, og hvilke måder kan man løse det på. - Hvilke problemer opstår der ved en u-isoleret facade - Hvilken effekt har det at efterisolere Fremgangsmåde: Jeg vil benytte min materialefaglige og løsningsorienteret baggrundsviden, og min viden fra studiet til bygningskonstruktør, samt: - Finde viden ved at læse SBi-ansisning 221 efterisolering af etageboliger med hvilke løsninger og metoder - Finde oplysninger bygningsreglementet for at finde frem til hvilke krav der stilles i dag. - Finde frem til de eksisterende tegninger af bygningen for at få et større overblik over bygningen og dens konstruktion. - Undersøge metoder og erfaringer med udvendig og indvendig isolering. Benytte diverse internetsider, for at finde de bedst mulige løsninger. - Skitsere en række scenarier for at visualisere hvilke måder konstruktionen kan løses på, finde hvilke materialer som kan bruges. - Lave en række detaljetegninger for at vise hvilken løsning som er bedst at bruge til konstruktionen. S i d e 4 31

7 Afgrænsning: Jeg vil i min rapport beskæftige mig hovedsageligt med renovering af almen etagebolig, som ikke er fredet eller har nogen form for høj bevaringsværdig. Jeg vil primært gå i dybden med facaden, undersøge hvilke muligheder der for at efterisolere, finde ud af hvad der er mest fordelagtigt, om det skal være indvendig isolering eller udvendig isolering, om det kan have nogen konsekvenser for bygningsdelen. Jeg vil desuden komme ind på, om det har nogen arkitektoniske udfordringer, om hvor meget værdi bygningen har udtryksmæssigt. Jeg vil komme ind på, hvilke konsekvenser det har helbredsmæssigt at bo i bygninger med skimmelsvamp og hvorfor problemet med skimmelsvamp opstår. Jeg vil komme med en række løsninger med tegningsdetaljer for både indvendige og udvendige isoleringsmetoder, og med beregninger om hvor lidt varmetab det vil give i sidste ende, og om man skal tage stilling til vinduesplaceringen. Opgaven afgrænses ved ikke at skrive om de andre bygningsdele, som etagedæk, tage og de andre facader, da mit fokus ligger i gavlen som er den side på bygningen, som er mest udsat for varmetab. Derudover vil jeg fokusere på problemstillinger omkring vindueshullerne og hvilken virkning den øgede vægdybde har på lysforholdene i boligen. Jeg vil ikke gå så meget ind på økonomi, bygningens levetid og udførelsen af isoleringen, men jeg vil under energioptimering nævne om rentabilitet, hvilke fordele det har for energibesparelse og reducering af CO2. Mit fokus ligger mere i løsninger og metoder til renovering af facaderne. S i d e 5 31

8 Etagehuse i 1950érne: 1 Boligmanglen var et af de store problemer under og efter besættelsen der sluttede i Antallet af ledige lejligheder var lav og huslejen steg. Det ramte især de socialt dårlig stillede i samfundet. Efter krigen blev der vedtaget en lov, som bragte et nyt ord ind i boligsproget, Socialt boligbyggeri. Der lægges meget fokus på boligens form og funktion, som karakteriseres funktionalistisk ved at der ikke er nogen ydre udsmykning, men hvor der ofte ses en eller to altaner til hver lejlighed. Det bliver i Danmark et højdepunkt for det almennyttige byggeri. Arkitekturen stiger i den funktionelle tradition, hvilket videreudvikler funktionalismen. Facaden var af murværket forbandter, som var et gennemgående træk for den tids byggeri. Bebyggelserne voksede i høj grad i disse år fra enkeltstående ejendomme til flere større komplekser i fritliggende områder. I 1930 erne blev det tilladt at nedlægge køkkentrappen med den betingelse, at hovedtrappen i opgangen skulle brandsikres, og at alle lejligheder skulle havde en altan. Det udviklede sig til, at man i stedet for små altaner, byggede altanerne til at være store og rummelige. Bygningerne adskiller sig byggeteknisk ikke ret meget fra ældre, murede bygninger, eftersom de er udført med bærende facader, med træbjælker i etageadskillelserne. Efterhånden blev det ændret til at man anvendte støbt beton. En bærende hovedskillevæg var ikke længere en nødvendighed og man fik langt større frihed til diverse planløsninger. Facadens udtryk blev reduceret med mindre udsmykning. Vinduerne havde forskellige størrelser med minimal opsprosning fordi glas i store formater blev billiger. Fordelen ved disse byggerier var at produktionstiden var kortere, hvilke var en stor hjælp under efterkrigstiden, eftersom der var markant mangel på boliger. De repræsenterer ikke kun arkitektonisk, men udgør også en betragtelig del af landets boliger. 1 SBI-anvisning 221 renovering af etageboliger S i d e 6 31

9 Bevaringsværdige bygninger: 2 Der findes en række måder på at værdisætte bygningens kulturarv. I Danmark benytter man mest registreringsredskabet SAVE (Survey og Architectural Values in the Environment). Metoden anvendes ved at registrere og vurdere bygningens bevaringsværdig. Med dette system kan der opstilles fire kategorier for det murede byggeri. Systemet udpeger hvilke materialer som bør anvendes. Figur 1 viser fire forskellige kategorier for muret etageboliger. Kategori A kategoriseres som fredet bygninger, hvilke sætter begrænsninger for hvilke muligheder og løsninger man har på facadeudseendet. Kategori D er anonymt byggeri uden nogen særlig arkitektonisk værdi. Det blå felt er størrelsen på kulturarvskategori inden for de fire eksempler, hvor man kan se hvordan den falder fra A til D. Det hvide felt visser for hvor mange ændringsmuligheder man har, hvilke betyder at man i kategori A er meget begrænset til hvilke muligheder man har for at renovere, men at man i kategori D nærmest ingen grænser har for renoveringen. Dette er en god oversigt for at få et helhedsindtryk af kulturarvsværdi og hvilke ændringsmuligheder der er. Figur 1 Figur Kulturarvskategori 2 Arkitektur & Energirenovering Det murede etagebyggeri fra 1920 til 1960 S i d e 7 31

10 Anvisninger: Bygningsreglementet: Bygningsreglementet er en bekendtgørelse som udspecificerer hvad byggeloven kræver håndværksmæssigt, teknisk og sikkerhedsmæssigt korrekt. Der kan dog i visse tilfælde søges om dispensation, hvilke betyder at der godt kan være visse undtagelser. Bestemmelserne gælder også for at sikre at byggeriet udføres og indrettes tilfredsstillende, når det gælder om sikkerhed, sundhed, og energimæssige forhold. Disse forhold reguleres løbende. Bygningsreglementets krav gælder både ved ombygning og andre former for ændringer af eksisterende bygninger. Disse krav ligger på sigt på det samme niveau med isoleringskrav som de nyere bygninger som opføres. Det gældende bygningsreglement beskriver i kapitel stk. 1 hvilke krav der skal overholdes for isolering ved ombygning og andre forandringer. Ydervægge og kældervægge med jord skal havde en u-værdi på 0,18 W/m 2 K SBI: Statens byggeforskningsinstitut (SBI) er en publikation om hvordan man løser forskellige opgaver ved byggeri. De henvender sig til de professionelle parter i byggeriet, men anvendes også til både undervisning, og til private. Man skal dog ikke tro at det i sig selv er en lov, men det er anvisninger. Flere af anvisningerne knytter sig meget til bygningsreglementet (BR). Dette speciale refererer hovedsageligt til SBI-221, som anviser behandling af efterisolering i etagebolig som er bygget i perioden BYG-ERFA: Det byggetekniske erfaringsblad, er en organisation der har til formål at medvirke til den tekniske kvalitet i byggeriet. Erfaringerne formidles i kortfattede erfaringsblade med bygbare løsninger til både nybyggeri og bygningsfornyelse, og gør derved at det er overskueligt for brugerne, Som så samler viden f.eks. for hvilke slags materialer so bør bruges og ikke bør bruges, så der ikke forekommer svigt eller skader. S i d e 8 31

11 Energioptimering: 3 I dagens Danmark vælger man at renovere en bygning for at skabe bedre værdi og fremtidssikring. Eksempelvis gøres det på grund af økonomiske, miljømæssige og energimæssige årsager. Ved en energioptimering, er det dog økonomien, der er den styrende del, hvilket oftest vil sætte grænser for hvilke muligheder man har. Hvis der ikke ses nogen økonomisk gevinst på længere sigt, vil det ikke være attraktivt at få gennemført en renovering. I det murede byggeri, er der mange ting som man skal tage hensyn til. Især for at opnå en stor energibesparelse ved en energioptimering af facaderne. Facaderne kan især være en udfordring at ændre på, vis bygningen skal bevare sin identitet og kulturelle værdi. Dette er dog ikke tilfælde for dette byggeri, som jeg vil bruge som eksempel. Byggeriet ligger på kategori D, og har derfor ingen arkitektoniske udfordringer. Man kan også vælge at gengive udsmykningen på facaden. Eftersom det er lavet af mursten, kan man genskabe det ved at bruge nye mursten efter en energirenovering. Der er en masse forskellige løsninger for at få optimeret klimaskærmen, ved at man enten bruger materialer indefra eller udefra. Når det ønskes at boligen bedst skal kunne holde varmen inde, bruges der isoleringsmateriale, der har en lav varmeledningsevne. Med isolering i konstruktionen vil der stadig være et varmetab. Men der er betydeligt meget mindre end hvis bygningen ikke er isoleret. For at undgå kuldebroer skal isolering ligge tæt op mod hinanden ellers vil det øge risiko for kondensdannelse, hvilke kan medføre til råd og svamp i konstruktionen. Fjernvarme bliver stort set anvendt i hele København, men selvom det er en miljøvenlig og billig opvarmningskilde, kan man stadig gøre det både bedre for miljøet og for beboerne. Forbedringerne til energibesparelser skal gennemføres i et omfang som er rentable, men også i et omfang så der ikke er risiko for fugtskader senere hen. Ombygning skal overholde alle lovmæssige krav for alle de berørte bygningsdele og følge renoveringsklasserne for de eksisterende bygninger. De rentable investeringer for energirenovering er en kalkulation hvor de fremtidige besparelser er større end investeringen. Beregningen skal fore undersøges af rådgivere og leverandører ved tilbud. Besparelsen vurderes ud fra en formel. Dvs. at beregningen skal være større end 1,33. hvilke vil være rentable. Beregner man til at ombygningen ikke kan være rentable, kan det være at der skal undersøges om en mindre ombygning kan. (Årlige besparelse x levetid) / investeringen > 1,33 Investeringen i at øge facadens energieffekt resultere ikke kun i reducering af energiforbruget, den reducerer også bygningens CO2-udledning. Bygninger udleder CO2 bl.a. på grund af den udledning, som fremkommer ved produktion af el og varme, som går til driften af bygningen. Så reducerer man energiforbruget, medføre det også til at reducere CO2-udledningen. 3 SBi-anvisning 221 renovering af etageboliger. Arkitektur & Energirenovering Det murede etagebyggeri fra 1920 til 1960 S i d e 9 31

12 4 Figur 2: potentiale besparelser for de fire kategorier Arkitektur & Energirenovering Det murede etagebyggeri fra 1920 til 1960 Som det ses på søjle D, Anonyme bygninger, er det illustreret at det er potentielt muligt at kunne reducere energiforbruget med ca. 70% eftersom der næsten ingen begrænsninger ved denne kategori. Der vil altid være en vis risiko forbundet med energirenoveringen af en bygning. Bygningen kan risikere at miste sin kulturarvsværdi, såfremt der anvendes forkerte løsninger. Tager man udvendig isolering som et eksempel, som har en markant effekt for facadens energioptimering, har det sine store fordele, men der er også en række ulemper. Det ikke kun i forhold til bygningens udtryk, som kan ændre karakter, men også i forhold til den øgede dybde af vindueshullerne. Hvilke vil reducere mængden af dagslys. 4 Arkitektur & Energirenovering Det murede etagebyggeri fra 1920 til 1960 S i d e 10 31

13 Problemer: 5 Renovering som helhedsorienteret strategi: I dag står bebyggelserne over for en række energimæssige udfordringer, blandt andet kuldebroer. Renovering af 1950 ernes boliger kræver en strategisk tilgang, for både behov og krav. Det betyder ikke, at bygningerne skal totalrenoveres. I stedet sigtes der mod at prioritere, så der opnås den mest mulig effekt og kvalitet ved den samlede investering. Fugt: De murede bygninger er utætte og med meget dårlig isoleringsevne, eftersom der endnu ikke var nogen energikrav under opførelsen. Dette giver så et højere energiforbrug og risiko for et sundhedsskadeligt indeklima og boliger med en ringe komfort på grund af kulde og trækgener. I den sammenhæng er kuldebroer et stort problem for periodens byggeri, det ses generelt ved altaner, karnapper og murede ydervægge. De kolde vægge med kuldebroer medfører risiko for kondens og dermed øget risiko for råd og skimmelsvamp. Det ses typisk for beboere, som vælger at stille deres møbler op mod væggen, hvilke resultere i skimmelsvamp, på grund af væggen får for lidt frisk luft. Efterisolering medfører en væsentlig ændring af bygningens fugtforhold. Selvom man efterisolere og reducerer risikoen for kondensdannelse, kan der stadig komme nye fugtproblemer, hvis det ikke udføres korrekt. Fugt indefra skyldes for fugtig rumluft, og tildels udefra i form af indtrængende regnvand. Samtidig betyder kuldebroer en forringet udnyttelse af boligens arealer, fordi man som beboer er nærmest tvunget til ikke at møblere op mod ydervæggene for at undgå dannelse af skimmelsvamp. I visse tilfælde, hvis ydervæggene har fået lagt tapet på indersiden af muren, vil man først kunne opdage skimmelsvampen på grund af lugten. Dette kræver større behandling af væggene. Termografi: For at kunne lokalisere problemerne for varmetab i bygningen, kan man anvende et termografisk kamera som afslører, hvor i bygningen der er kuldebroer, isoleringsfejl, indbygget fugt eller utætheder i klimaskærmen. Der ses på billedet hvor de synlige kuldebroer er på det termografiske billede. For at opnå et korrekt resultat, anvendes kameraet i perioden fra november til april. Er man uden for perioden, kan man øge temperaturen indefra. Figur: Termografisk billede 5 Byg-erfa Indvendig isolering Byg-erfa Termografiske undersøgelser S i d e 11 31

14 CASE Konstruktionen: I denne rapport vil jeg som eksempel bruge en ejendom fra 1950 erne, som jeg selv bor i. Jeg vil give eksempler på hvordan man kan energioptimere, ved at efterisolere bygningen. Der tages højde for hvordan bygningen er konstrueret, og hvilke materialer der er brugt til bygningen for at finde den bedste løsning for om man vil efterisolere udvendig eller indvendig. Data: Opførelse: 1954 Antal etager: Kælder, stue, 1.sal, 2.sal, 3.sal Facade/Gavl: Mursten Samlet murstens areal: m 2 Samlet vindues areal: 431 m 2 Samlet mursten areal eksklusive vindues areal: 821 m 2 Disse oplysninger er tage ud fra byggesagsarkivet Generelt: Generelt fremstår bebyggelsen i god stand og fremstår intakt. Der er løbende foretaget nogen ændringer i forbindelse med tidligere renoveringer. Ifølge de dataopsamlinger, som er skaffet ved hjælp af byggesagsarkivet, er der siden opførelsen af bygningen lavet en forstærkning af taget, i 1988 blev de oprindelige vinduer udskiftet til pvc-vinduer og i 1999 blev der foretaget en renovering af altaner. Ved undersøgelsen af byggesagsarkivet er der ikke fundet nogen dokumenter om der er blevet foretaget nogen ændringer af de murede facader. Det må derfor antages at murværket står som i sin originale stand fra opførelsen. Tidslinje for byggeriet, fra opførelse til seneste ændring S i d e 12 31

15 Konstruktionen: 6 Bygningen ses som et klassisk etagebyggeri fra 50érne, hvor funktionen i bygningen spiller en større rolle i stedet for det arkitektoniske udtryk. Frem til 1960 erne var det traditionelt at bygningens facadekonstruktion var udført med murstenstegl. Murværkets konstruktioner var typisk massiv, hvilke betyder at murtykkelsen er med 1½ sten tyk i de øverste etager, og i de underliggende etager øges murtykkelsen med ½ sten, hvilke svarer til 2 stens mur. I nogen tilfælde kan murværket være en kombination af massiv mursærk og hulmur med faste bindere. Jeg er kommet frem til ved hjælp af byggesagsarkivet, at facadens konstruktion er bygget op i massivt murværk, hvormed at gavlens konstruktion er bygget op af hulmur i det øverste dæk. Det vil sige at loftets vægge er af hulmure. Utterslevvej/Gemmet De massive ydervægge var ikke bygget op med isolering, hvilket vil sige, at det eneste som isolerer er selve murværket. Dette resulterer i et stort varmetab, eftersom mursten har en meget stor varmeledningsevne. Det resulterer i at kulden kan vandre frit ind, og når varmen inde fra boligen spreder sig ud og møder kulden fra den indvendige side af ydervæggen, skaber det kondensdannelse. Etageadskillelsen hviler af på bagsiden af murværket (se figur). Eftersom at etageadskillelsen er bygget op af beton kan kuldebroer medføre misfarvning i hjørnet mellem væg og loft. Vinduerne på facaderne er i forlængelse med ydre del af muren. Brystningen under vinduerne i gavlen er udført som snedkerkarme med eternitfyldning. Bygningens u-værdi er på 1,33 W/(m 2 K) eftersom bygningen ikke er isoleret. Beregningen er lavet efter Rockwool energiberegning. Den fortæller at mursten har en lambdaværdi på 0,61 W/mK. Da konstruktionen er massiv, er der to muligheder at efterisolere på. Det er udvendigt eller indvendigt. På figur er der vist et eksempel på en 1 ½ stens mur. Derudover andre forskellige murtykkelser og deres u- værdier. Figur 1½ stenmur Figur Rockwool energiberegning 6 SBi-anvisning 221 renovering af etageboliger S i d e 13 31

16 Isoleringsmaterialer: 7 Mineraluld: Mineraluld er et isoleringsmateriale der enten er lavet af stenuld eller glasuld. Isoleringsmæssigt er der ikke den store forskel på materialerne. Men på fibrenes struktur og smeltepunkt er der. Materialet kan bruges til alle former for isoleringsløsninger. Det gælder også for udvendig isolering. Med udvendig isolering med mineraluld er lambdaværdien helt ned på 0,037 W/mK. For efterisolering anvendes der normalt facadebatts, som er en stiv, hård isoleringsplade, som både er fugt og vandafvisende. PUR: Polyurethan, som også kaldes for PUR, er et brandgodkendt og et effektivt isoleringsmateriale som er nemt at arbejde med på grund af den lette vægt. Da det ikke optager fugt eller vand, kan det nærmest anvendes overalt i bygningen. Purs isoleringsplader kan anvendes til både vægge, gulve og tage. Man kan få isoleringsmaterialets lambdaværdi helt ned til 0,021 W/mK, hvilke vil danne et tyndere lag. Materialet kan anvendes til både nybyggeri og renovering. Med dens store isoleringsevne og reducering af varme, kan der på længere sigt spares for ekstra CO2-udledning. Med den store isoleringsværdi, kan det resultere i at væggens eksisterende konstruktion ikke får en særlig støre øgede vægtykkelse, og at lysindfaldet ikke vil blive reduceret. Lambdaværdi 0,04 0,035 0,037 0,03 0,025 0,02 0,021 0,015 0,01 0,005 0 Mineraluld PUR Søjlediagram 1 for isoleringernes lambdaværdi Søjlediagrammet vises hvilke isoleringsmaterialer der kan anvendes, samt deres lambdaværdi. Det kan aflæses af søjlerne at PUR s lambdaværdi ligger på 0,021 W/mK og mineraluld ligger på 0,037 W/mK. Det resulterer at PUR s isoleringsevne er 43 % mere effektiv en mineraluld S i d e 14 31

17 Udvendig isolering: 8 Mange af de ældre etageboliger er typisk opført med massive ydervægge, både på gavl og facader, og har derfor dårlig isoleringseffekt. Fra 1930 erne og frem til 1970 erne er murværket tykkest nederst i bygningen i ejendommen. Vægtykkelsen formindskes gradvist oppe i de øvrige etager. De tyndeste vægge på bygningen er på gavlsiden, da murværket på den side ikke er bærende. For de fleste bygninger i disse opførelsesperioder var der ikke noget bygningsreglement, som stillede krav til varmeisolering. For disse ejendomme er udvendig isolering en anbefaling med hensyntagen til det arkitektoniske og konstruktive forhold. Det anbefales at der efterisoleres med minimum 200 mm eller mere for et fremtidssikret lavenerginiveau. Udvendig isolering af ydervægge er en god løsning i mange tilfælde, på grund af at energiforbruget nedsættes markant. Fordelen ligger i at isoleringen pakker selve den oprindelig konstruktion ind, hvilke giver et markant meget mindre varmetab og mindsker chancen for kondensdannelse. Effektiviteten er ca. 30% større i forhold til indvendig isolering på grund af, at konstruktionen mellem væggen og etageadskillelsen stadig vil brydes. Udvendig isolering tager ikke nogen plads i de indvendige boligarealer, hvilke vil betyde at elinstallationer, radiator og rør vil forblive urørte. Den mest brugte form for udvendig isolering er at opsætte mineralulds-batts på den eksisterende facade. Ved ældre bygninger som bliver nedbrudt af klimaet er facadeisolering en god løsning til at holde bygningen varm og tør. Dette vil forlænge bygningens levetid. Isolering med pudslag er ikke nødvendigvis en god løsning, selvom man vil kunne reducere vægtykkelsen. Det oprindelige udtryk på facaden vil ikke kunne bevares. Det skønnes bedre, at man i stedet påsætter en ny skalmur, hvis alle facaderne bliver efterisoleret. Man kan godt fokusere udelukkende på gavlene, eftersom det er den side som er mest udsat for varmetab. Men ønsker man nyt tegl på gavlen, vil man kunne en forskel på den eksisterende facade og den efterisoleret gavl. Ved etablering af nyt murværk skal det vurderes, om den eksisterende konstruktion kan bære den nye mur, eller om det vil blive nødvendigt med et nyt fundament eller om andre former for understøbninger skal etableres. Med hulmursisolering, skal det tjekkes, hvilken tilstand muren er i. Er murværket i dårligt stand med revner og sprækker, vil fugt og vand kunne trænge ind i hulmuren. Isoleringsmaterialet vil være med til at holde på vandet og lede fugt ind til bagmuren. Hvis det regner kraftigt, kan det opfugtes fra jorden op igennem ydermuren. Hulmursisolering er ikke den bedste energioptimering ved efterisolering, da hulrummet mellem for- og bagmur er begrænset, eftersom der stadig vil komme kuldebroer på grund af de faste bindere. 8 S i d e 15 31

18 Scenarier: For vurdering af murtykkelsen på facaden, har jeg lavet en række scenarier for energirenovering af den murede facade. Alle eksempler resultere i at kunne bevare facaden med tegl for at få det til at ligne det oprindeligeudtryk, med forskellige løsninger og kvaliteter. 1. Hulmursisolering Der foretages ingen store ændringer eller nedtagning. Den eksisterende isolering fjernes og der lægges nyt isolering i 2. Hulmursisolering med ekstra tilføjet isolering med skaltegl. Der hulmursisoleres som i scenarie 1, men der foretages mere isolering på facaden med skaltegl med en tykkelse på 26 mm. 3. Udvendig isolering med nye mursten. Den eksisterende konstruktion forbliver urørt eller behandlet afhængig af konstruktionens tilstand. Der lægges ny isolering på med nye mursten med en tykkelse på 108 mm. 4. Nedrivning af ½ sten på facaden med nye mursten. Der nedtages ½ sten af den eksisterende konstruktion, som svare til 108 mm. Der påsættes ny isolering som er afpasset efterisoleringstype og isoleringseffekt, samtmed påsætning af mursten på 108 mm. 5. Ny teglmur ved nedrivning af ½ sten på facaden Der nedtages ½ sten af den eksisterende konstruktion, som svare til 108 mm. der påsættes nyt isolering som er afpasset efter isoleringstype og isoleringseffekt samt med pladskrav, og påsætning af skaltegl på 26 mm. Figur skitser over mulige efterisolering af facaden Ovenstående scenarier er mest velegnet for bygninger som nævnt tidligere i rapporten vedrørende kulturarvskategorier, som ligger i kategori D af anonyme bygninger, og som ikke har nogen særlig stor bevaringsværdig. Lader man facaden være urørt som vises i scenarie 1, har det til sin fordel hvis bygningen i forvejen har en høj bevaringsværdig. Det er det begrænset, hvor meget isolering der kan være inde i hulrummet. Scenarie 1 og 2 minder lidt om hinanden, der er dog derudover lagt ekstra isolering for at opnå et mindre varmetab med påsætning af teglskaller med en tykkelse på 26 mm. Scenarie 3 er af en eksisterende massiv mur, med ny isolering og nye mursten. Scenariet har til sin fordel at der ikke skal foretages nogen nedtagninger af de første lag mursten. Dog kan det forekomme, at der skal laves en forlægning af taget. Scenarie 4 minder lidt om scenarie 3. forskellen ligger i at der er nedtaget en ½ halv mursten af den eksisterende konstruktion. Der lægges nyt isolering og nye mursten på 108 mm. Scenarie 4 og 5 er overordnet ret ens. Den eneste forskel er, at der i stedet for nye mursten med en tykkelse på 108 mm, bliver der lagt skaltegl, som har en tykkelse på 26 mm. Scenarie 3, 4 og 5 ville havde den samme udtryk på facaden, da skategl giver den illusion, som får det til at ligne, at der er brugt mursten. Scenarie 5 repræsenterer den bedste løsning, da der er større chance for at murtykkelsen ikke vil blive forøget og at taget ikke skal forlænges. Der skal dog laves en vurdering om den oprindelig konstruktion kan holde til den løsning. S i d e 16 31

19 Skaltegl: 9 Skaltegl er i mange år blevet brugt i Tyskland som et facadedesign, og har i nyere tid vundet indpas på det danske Market. Beklædningen af skaller er en pyntegenstand på facaden, hvilke skaber en illusion, og får det til at ligne at bygningen er opført traditionelt. Teglen er af samme naturlige materiale som den danske mursten, den er massiv og meget hård og modstandsdygtig over for frost. Ved brug af skaltegl i renoveringsprojekter vil den eksisterende bygning blive isoleret udvendigt og derefter klistres teglen på. Der kan bruges vinkelformet tegl ved vinduer og dørhuler for at indramme åbningerne i facaden. Dette system for udvendig efterisolering, med beklædt skaltegl kræver dog en helt specifik fremgangsmåde og materialebrug, som kræver professionelt rådgivning. Ved metoden med skaltegl til renovering skal det først vurderes, om at den oprindelige konstruktion kan bære vægten af det nye facadesystem. For at reducere den øgede facade tykkelse, nedtages det yderste lag mursten som svare til ½ sten. Facaden skal gennemgås, for at der ikke kommer svampevækst bag den nye konstruktion. Derefter kan teglbeklædningen på facaden påbegyndes. Er den oprindelige konstruktion en hulmur, kan det være oplagt at man hulmurisolere inden man isolere uden på muren. Reference: Ude i Rødovre var der et igangværende renoveringsprojekt, hvor de 34 boligblokke skulle efterisoleres udvendigt på facader og gavle. De tynde facadetegl blev anvendt så det arkitektoniske udtryk kunne bevares. Projektet fik samlet set leveret m 2 facadetegl til renoveringen af bebyggelsen. Byggeriet i Rødovre er den første af sin slags, fordi det var første gang, der blev anvendt facadetegl til renovering. Der var en del læring under processen, det var en relativ ny måde at renovere på. Der er forskel på at lægge sten og at lime en sten på den pudsede isolering S i d e 17 31

20 Efterisolering med PUR isoleringsplader: Jeg vil under disse detaljetegninger sammenligne og vise hvor tyk ydervæggen vil blive ved brug af PUR isolering og mineraluldsisolering med mursten på ydersiden. Figur 1 Snit i eksisterende Facadekonstruktion Figur 2 Snit i renoveret facade med PUR isolering og Mursten udenpå På detaljetegningen vises der en konstruktion som er bygget op af massiv mur der svarer til 1½ sten mur, med en tykkelse på 348 mm. Der ses på tegningen i figur 2 at en ½ sten er nedtaget med 108 mm samt mørtellaget mellem stenene på den eksisterende konstruktion. Isoleringstykkelsen er på 150 mm med et luftgab på 15 mm. Murstenene er er påsat ved hjælp af bindere. Støbningen af lecablokke ligger i parallel med furmuren. Hvis der isoleres med 150 mm vil den samlede tykkelse være på 501 mm, hvilke vil sige at væggen vil forøges med en tykkelse på 165 mm, med en u-værdi på 0,14 W/(m 2 K). S i d e 18 31

21 Figur: 3 Snit i eksisterende Facademursten Figur 4 Snit i renoveret facade med Mineralulds isolering og Mursten På detaljetegningen figur 3 vises der en konstruktion som er bygget op af massiv mur der svare til 1½ sten mur, med en tykkelse på 348 mm. Der ses på tegningen i figur 4 at en ½ sten er nedtaget med 108 mm samt mørtellaget mellem stenene på den eksisterende konstruktion. Isoleringstykkelsen er på 200 mm med mursten som er påsat ved hjælp af bindere. Støbningen af lecablokke ligger i parallel med furmuren. Hvis der isoleres med 200 mm vil den samlede tykkelse være på 536 mm, hvilket vil sige at væggen vil forøges med en tykkelse på 200 mm med en u-værdi på 0,16 W/(m 2 K). Med en efterisolering af ydervæggen med PURS isoleringsevne på 0,021 W/(m 2 K) og Mineraluldsisoleringsevne på 0,037 W/(m 2 K) Isoleringstykkelse U-værdi Forbedring U-værdi Forbedring PUR Mineraluld 0 mm (1 ½ stenmur) 1,33 W/(m 2 K) 1,33 W/(m 2 K) 80 mm 0,21 W/(m 2 K) 1,12 0,35 W/(m 2 K) 0, mm 0,19 W/(m 2 K) 1,14 0,29 W/(m 2 K) 1, mm 0,14 W/(m 2 K) 1,19 0,25 W/(m 2 K) 1, mm 0,11 W/(m 2 K) 1,22 0,21 W/(m 2 K) 1,12 200mm 0,05 W/(m 2 K) 1,28 0,16 W/(m 2 K) 1,17 Figur U-værdier Hvis bygningen efterisoleres med 150 mm med en lambdaværdi på 0,021 W/(mK), forbedres u-værdien fra 1.33 W/(m 2 K) til 0,14 W/(m 2 K) og hvis den bliver efterisoleret med 200 mm med ln lambdaværdi på 0,037 W/(mK), forbedres u-værdien fra 1.33 W/(m 2 K) til 0,16 W/(m 2 K) S i d e 19 31

22 U-værdi 7.ARK Jonas Munk 1,4 Massiv teglsten (1½ stenmur) med PUR eller mineraluld med mursten 1,33 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0 mm (1 ½ stenmur) 0,35 0,29 0,25 0,21 0,21 0,19 0,16 0,14 0,11 0,05 80 mm 100 mm 120 mm 150 mm 200 mm Isoleringstykkelse Mineraluld PUR Graf 1 isoleringseffekt af diverse isoleringstykkelser Grafen viser hvor meget u-værdien falder ved en forøgelse af isoleringstykkelserne. Ved at aflæse grafen ses det tydeligt hvor stor en effekt isolering har fra 0 mm til de første 80 mm. Med de forskellige lambdaværdier ses der en forskel u-værdiens resultat. Med PUR isolering med en tykkelse på 80 mm Forbedres u-værdien med 84,3 %. Bruger man mineraluld får man en forbedring med 73,7 %. Der ses efterfølgende på grafen at procentsatsen falder for hver gang isoleringstykkelsen forøger. PUR Mineraluld Isoleringstykkelse Procentsats Isoleringstykkelse Procentsats 0-80 mm 84,7 % 0-80 mm 73,7 % mm 1,5 % mm 4,5 % mm 3,7 % mm 3,1 % mm 2,3 % mm 3 % mm 4,5 % mm 3,7 % S i d e 20 31

23 Efterisolering af Mineraluld: Figur 5 snit eksisterende facadekonstruktion Figur 6 snit efterisoleret facadekonstruktion med teglskal På detaljetegningen ses det, at en ½ sten på 108 mm er nedtaget på den eksisterende konstruktion. Isoleringstykkelsen er på 200 mm. Isoleringspladerne skal lægges tæt og forskudt mod hinanden for at forhindre kuldebro. Det anbefales at der bruges skruedybel til fastgørelse af pladerne. Der klæbes teglskal på den nye isolering, som har en tykkelse på 26 mm. Støbningen af lecablokke ligger i parallel med furmuren. Vis der isoleres med 200 mm, vil den samlede tykkelse være på 459 mm, hvilket vil sige at væggen vil forøges med en tykkelse på 123 mm. Med en efterisolering af ydervæggen med isoleringsevne på 0,037 W/(m 2 K) Isoleringstykkelse U-værdi Forbedring 0 mm (1 ½ stenmur) 1,33 W/(m 2 K) 80 mm 0,35 W/(m 2 K) 0, mm 0,29 W/(m 2 K) 1, mm 0,25 W/(m 2 K) 1, mm 0,21 W/(m 2 K) 1, mm 0,16 W/(m 2 K) 1,17 Figur U-værdier Hvis bygningen blev efterisoleret med 200 mm med en lambdaværdi på 0,037 W/(mK), forbedres u- værdien fra 1.33 W/(m 2 K) til 0,16 W/(m 2 K) S i d e 21 31

24 U-værdi 7.ARK Jonas Munk Massiv teglsten (1½ stenmur) med mineraluld og teglskal 1,4 1,2 1,33 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0 mm (1 ½ stenmur) 0,35 0,29 0,25 0,21 0,16 80 mm 100 mm 120 mm 150 mm 200 mm Isoleringstykkelse Graf 2 isoleringseffekt af diverse isoleringstykkelser Grafen viser hvor meget u-værdien falder ved en forøgelse af isoleringstykkelsen ved brug af mineraluld. Ved at aflæse grafen ses det tydeligt, hvor stor en effekt isoleringen har fra 0 mm til de første 80 mm. Det er en forbedring af u-værdien på 73,7 % i modsætning til fra 150 til 200 mm, som har en forøgelse på 3,7 %. Procentsatsen varierer afhængig hvilken slags tykkelse man vælger, men procentsatsen er relativ lavere. Mineraluld Isoleringstykkelse Procentsats 0-80 mm 73,7 % mm 4,5 % mm 3,1 % mm 3 % mm 3,7 % S i d e 22 31

25 Begge løsninger med at efterisolere facaderne er gode på hver sin måde. Det kommer an på hvilken isoleringsmateriale man vil anvende og hvor meget energibesparelse man ønsker. Som det vises på tegningerne, kan begge løsninger blive udført ved, at man tager en ½ sten fra muren. Det dog ikke konkluderet om bygningen vil kunne tage vægten fra efterisoleringen. Derfor skal der regnes på den samlede statik før og efter. Men som jeg antager udfra SBi-221, var der eksempel på at etageadskillelsen hvilede af på det bagerste lag mursten på bagsiden. Med fremskaffelse af eksisterende tegninger fra byggesagsarkivet, var det fremvist på samme måde. Men selvom at PUR isolering skønnes bedst på grund af den lave lambda værdi, betyder det nødvendigvis ikke at tykkelsen på væggen vil blive tyndere. Løsningen med mineraluld har godt nok en højere lambdaværdi, men opbygningen vil resultere i, at der vil kunne anvendes tyndere teglsten direkte på isoleringen ved hjælp af lim. Så selvom isoleringstykkelsen på mineraluld er større end PUR isolering, resulterer det i at isolering med mineraluld er 42 mm tyndere. Jeg kunne ikke finde priser på PUR isolering, så det kan ikke siges, om det er en billiger eller en dyrere løsning. Hvis man skal sammenligne produkternes brandklasse, står mineraluld som vinderen, da PUR ligger på brandklasse F, hvilket betyder, at det ikke er dokumenteret, og at det ikke kan leve op til nogen klassifikationskrav ifølge den europæiske brandklasse. Mineraluld ligger på brandklasse A1, som er brandsikkert i det højeste kravs niveau. Fordele Varmledningsevnen bliver massiv lavere. Og en større CO2 besparelse. Ingen ændringer på det indvendige areal. Eliminere stort set kuldebroer ved dæk og indervægge. Bygningens levetid vil blive forlænget Man kan bo i boligen mens der bliver renoveret. Ulemper Tykkelsen på konstruktionen kan blive forlænget Det kræver at der skal arbejdes i udearealet. Store økonomiske omkostninger Den kan være nødvendigt at forlænge taget S i d e 23 31

26 Indvendig isolering: 10 Ved at anvende indvendig isolering kan risiko for skjult skimmelsvampsvækst øges. Problemet skyldes typisk, hvis man ikke har valgt de korrekte materialer, ikke har taget udgangspunkt i bygningens tilstand, eller at arbejdet ikke udføres omhyggeligt. Uanset hvilke type isoleringsmaterialer man har valgt til indvendig isolering, skal facadens udvendige tilstand være egnet til sådan isolering. Revner, afskalninger og dårlige fuger skal udbedres eller-og repareres, og det skal sikres, at muren er tør inden isolerings arbejdet udføres. Der må ikke være forekomst af fugtaftegning, som indikere forekomst af indtrængende slagregn. Det anbefales normalt, at man isolerer indvendig med en isoleringstykkelse til ca. 100 mm med en lambdaværdi på 0,037 for at reducere risiko for skimmelsvampsvækst på ældre vægoverflader. Dampspærre lægges direkte bag vægbeklædningen. Afrensning: Inden der skal etableres indvendig isolering, skal den ældre væg afrenses grundigt. Maling, tapet, lim og andre former for organiske materialer skal fjernes, da det kan være med til at danne vækst af skimmelsvamp. Anvender man mekanisk afrensning af tapet og maling, skal det suppleres med damp eller tapetopløser. Brystningspartiet: Isolering af brystpartier kan udføres som en del af indvendig isolering. Mange brystningspartier er typisk udført med et bagpanel af træ og med radiator. Er det tilfældet at en radiator er i vejen, kan der isoleres ved indblæsning af egnet isoleringsgranulat i brystningens hulrum. Indblæsningen kan udføres udefra, hvis der er murværk eller eternit plade. Ved murværk sker det ved almindelig hulmursisolering. Ved indblæsning af isolering indefra, bores der huller i panelet. Indblæsning af isoleringsgranulat i hulrum skal foretages af et specialiseret firma. Det skal sikres at murværket er intakt, inden der foretages indblæsning. Det indvendige panel skal være tætsluttet ved vinduesfalsene. Inden der skal indblæses, skal hulrummet inspiceres for fugt gennem de borede huller. Det kan gøres enten ude- eller indefra. Løsningen med isolering i brystningspartiet med radiator kan erfaringsmæssigt udføres, uden der skal være tilsluttet dampspærre, hvis isoleringstykkelsen er maksimum på 100 mm og vægtykkelsen er på minimum 1 sten (228 mm), eftersom varmen i radiatoren er med til at holde murværket tørt. Hvis der samtidig foretages udskiftning af vinduer, skal man sikre at isoleringen er forbundet tæt til isoleringen under vinduet, for at undgå en kuldebro. Figur 7 snit Indvendig isolering 10 S i d e 24 31

27 Figur 8 Snit i eksisterende Facadekonstruktion Figur 9 Snit i renoveret facade med indvendig isolering På detaljetegningen ses det at dampspærre klemmes fast langs gulvet, ved brug af en klemmeliste. Der lægges 2-lags isolering. Det første inderste lag er på 45 mm. Stolper, bund og top rem monteres derefter hvor stolperne har en indbyrdes afstand på 450 mm. Mellem stolperne lægges isolering på 95 mm. Dampspærre lukkes af fra bund til top rem og holder isoleringen inde. Derefter monteres der fibergipsplade. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dampspærre skal placeres længere ind i isoleringen. Eller vil den blive nedbrudt når der skal genetableres stikkontakter. Ved efterisolering af indervæggen med isoleringsevne på 0,037 W/(m 2 K) Isoleringstykkelse U-værdi Forbedring 0 mm (1 ½ stenmur) 1,33 W/(m 2 K) 95 mm 0,29 W/(m 2 K) 1, mm 0,21 W/(m 2 K) 1,12 Hvis bygningen bliver efterisoleret med 140 mm med en lambdaværdi på 0,037 W/(mK) forbedres u- værdien fra 1.33 W/(m 2 K) til 0,21 W/(m 2 K) S i d e 25 31

28 U-Værdi 7.ARK Jonas Munk 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Massiv teglsten (1½ stenmur) indvendig isolering 1,33 0 mm (1 ½ stenmur) 0,55 0,34 0,25 45 mm 95 mm 140 mm Isoleringstykkelse Graf 3 isoleringseffekt af diverse isoleringstykkelser Grafen viser hvor meget u-værdien falder ved forøgelse af isoleringstykkelsen. Ved at aflæse grafen ses det tydeligt, hvor stor en effekt isoleringen har fra 0 mm til de første 45 mm. Det er en forbedring af u-værdien på 58,6 %. Med isolering fra 0 mm til 140 mm har det forøgelse på 81,2 %. Hver gang isoleringen forøges, falder procentsatsen. Mineraluld Isoleringstykkelse Procentsats 0-45 mm 58,6 % mm 15,8 % mm 6,8 % Med mange af de ældre bygninger som har en arkitektonisk bevaringsværdig, hvor det ikke ønskes at facadens udtryk skal gå i tabt, er det en mulig løsning at isolere indvendigt. Men byggeteknisk kan jeg ikke se det som en anbefaling i dette tilfælde, eftersom denne bygning ikke har nogen særlig stor bevaringsværdig. Efterisolering forbedrer indeklimaet i bygningen fordi bagsiden af væggens overflade bliver forbedret, og kuldebroerne vil blive reduceret. Men eftersom der kun vil blive isoleret fra gulv til loft, vil der være en kuldebro imellem etageadskillelsen. I ældre bygninger er vinduesfalsen, som er af massivt murværk, svær at isolere, så der vil dannes en kuldebro. Vægoverfladen vil stadig være kold, hvilket gør at der kan opstå skimmelsvamp på væggen og vinduesfalsen. En indvendig isolering hjælper dog på de problemer ved at havde møblering op af væggen. Men der er stadig risiko for at der kan dannes en skjult skimmelsvamp i konstruktionen. Man skal også huske at være opmærksom på, at ved indvendig isolering er man nødt til at flytte radiator og stikkontakter. Skitse kuldebro ved vinduesfalsen Fordele Intet arbejde på det udvendige areal Taget skal ikke forlænges Lavere omkostninger Det oprindelige udtryk på facaden, bevares. Ulemper Det indvendige areal bliver reduceret. Radiatorer og stikkontakter skal genetableres, på den nye indvendige væg. Der vil stadig være en kuldebro mellem ydervæggen og etageadskillelsen og vinduesfalsen Risiko for skjult skimmelsvampsvækst S i d e 26 31

29 Ventilation: Ved dårlig udluftning ved brug af naturlig eller mekanisk ventilation, fremkommer derdårlig lugt og/eller dug på ruderne. Det anbefales for ældre boliger, at ventilationsforholdene bringes op til nutidens standard for at bortskaffe inde luften og fugten. Det ses hyppigt i ejendomme, at der ikke er etableret mekanisk aftræk i køkkenet eller badeværelset, men at der i stedet er naturlige aftræk. Ved efterisolering af facaderne bliver ventilationsforholdene påvirket, især vis man samtidig udskifter vinduerne til nye. For at få tilfredsstillende ventilationsforhold, kan der etableres friskluftventiler for en naturlig ventilation. Den kan etableres enten i vinduerne eller i ydervæggene. Til vinduerne er det en enkel og billig løsning, men det vil ikke altid virke hensigtsmæssigt. Problemet ligger i at åbningen er mindre, hvilke vil medføre spindelvæv og støv. Ved etablering i ydervæggene er der mulighed for større friskluftventil. For at undgå træk, er det bedst at placere dem over radiatoren. Mekanisk ventilation med både udsugning og indblæsning er med til at lave en balance ved at udsugning er med til at opvarme indblæsning. Det kan udføres ved enten at etabler ventilationens anlægget i loftet eller i kælderen. Det kræver dog, at der skal være flere kanaler i lejligheden, hvilke kan medføre at der skal være nedhængt loft for at skjule kanalerne. Ved ældre boliger kan det byggeteknisk være vanskeligt at etablere mekanisk ventilation. På grund af pladshensyn kan der ske en lempelse af bestemmelserne. Dette kan gøre ved udsugning i badeværelset og køkkenet. Vinduesplacering: Ved en renovering kan man enten bevare de eksisterende vinduer, eller udskifte dem til nye, som er bedre isoleret. Dog ved en igangsættelse af forøgelse af murtykkelsen, hvor man enten vil bevare det eksisterende vindue, eller påsætte et nyt, skal der iværksættes en fugeudskiftning. Som tidligere nævnt i rapporten omkring senere udskiftning af vinduer, kan det konkluderes at eftersom vinduerne blev udskiftet i 80 erne, antages det ikke, at der var blevet brugt PCB fuge, eftersom udførelsen med den lags fuge stoppede i 70erne. Den gamle fuge på de eksisterende vinduer kan enten have svigt eller udtjent sin levetid. Selvom den eksisterende fuge ses retningsgivende, er det dog mest hensigtsmæssigt at udskifte den med det samme materiale. Efterisolering af ydervægge resulterer i at tykkelsen på væggen forøges, hvilet vil give et lavere lysforhold til boligen. U glas = U-værdi g-værdi = Solvarmetransmittans LT-værdi = Lystansmittans Den samlede u-værdi kommer blandt andet af arealforholdet mellem glas, vinduer og opsprosningen. Det kommer blandt andet an på, om det er energisprosser eller gennemgående. Tabellen giver en vejledning i hvilke forskellige vinduer der er og hvilke u-værdier, g-værdier og lt-værdier de har. Tabel Rudeopbygning S i d e 27 31

30 11 Efterisolering af ydervæggene forøger vægtykkelsen og dermed vil det resultere i lavere lysforhold ind i boligen. Der er mange muligheder for at få et optimalt lysindfald. Løsningerne til et skærpet lysindfald, afhænger af om man udskifter vinduet til et nyt, eller om man beholder det eksisterende. Scenarie 1 er vist som det eksisterende forhold til vindue og ydervæg. Lader man det eksisterende vindue blive siddende som er vist på scenarie 2, er der til dels et problem med at vinduet ligger dybt i konstruktionen. Det er en let løsning, hvor man enten lader det eksisterende vindue blive, eller udskifter det til et nyt, men det kan være svært at lave en flot afslutning mellem den nye mur og vinduet. Hvis man ønsker at facaden skal have sit oprindelige udtryk, som jeg har nævnt tidligere i rapporten ved anvendelse af udvendig isolering og tegningsdetaljer, skal vinduet trækkes med ud til facaden. I scenarie 3 bliver vinduet trukket med ud til facaden. Løsningen kan anvendes til både nye og eksisterende vinduer, og det kan udføres enten ved at lade den oprindelig konstruktionstykkelse være, eller at man tager en ½ mursten fra 108 mm. I scenarie 4 ligger vinduet ud fra eksisterende murstensvæg. Det kan monteres ved brug af beslags. Vindueshullet er forøget, så det er med til at give et større lysindfald. Løsningen kan gøres ligesom der blev nævn i løsning 3, enten ved at murtykkelsen forbliver den samme, eller at man tager en ½ mursten af. Hvorvidt man vil have at det eksisterende vindues skal forblive eller udskiftes er altafgørende for disse scenarier. Beholder man det eksisterende vindue kan man som i scenarie 3 trække vinduet med ud, så facadens udtryk vil så meget som muligt blive det samme som i sin oprindelige udtryk. Vælger man som vist i scenarie 4, skal der udskiftes til et nyt vindue, eftersom at der skal være en større vinduesramme. Scenarie 4 kan jeg klart anbefale da lysindfaldet skærpes og at man får skiftet vinduerne ud til vinduer, som har en bedre u-værdi og en større energibesparelse. Udskiftningen er også med til at kondensdannelsen bliver reduceret. Omkostningerne kommer dog til at blive højere. Desuden skal det koordineres med beboerne, da man skal ind i deres lejlighed. 11 Sbi-anvisning 221 S i d e 28 31