1. Status for SNS Vendsyssel

Transkript

1

2 1. Status for SNS Vendsyssel 1.1 Arealernes fordeling og karakteristik Beliggenhed Overordnet karakteristik for SNS Vendsyssel De over 50 enkeltskove, naturområder og mindre støttepunkter for friluftslivet præsenteres hver for sig i det skovvise kapitel, men de fleste kan i grove træk beskrives efter nedenstående gruppering: - klitplantagearealerne Omfatter de træbevoksede arealer i klitplantagerne, der ligger som perler på en snor langs kysten fra Læsø over Ålbæk, Skagens Odde til og med Blokhus. Arealerne blev tilplantet for år siden for varigt at standse den altødelæggende sandflugt. Klitplantagerne er i dag vigtige områder for friluftsliv og turisme, og arealerne forventes at få endnu større betydning i denne sammenhæng i fremtiden. Vilkårene for træproduktion er gennemgående ringe, selv om der også i en del af plantagerne indgår mere frodige jorde. 2

3 Skov nr Skov navn Total Skov nr Skov navn Total 11 Læsø Plantage 1.867,8 48 P-plads ved Skallerup indlandsklit 0,1 12 Nordmarken 56,9 49 Areal ved Lønstrup 1,3 13 Danzigmand og Bløden Hale 101,9 50 Mårup Kirke 0,3 14 Vesterø Sønderland 349,5 51 Rubjerg Knude Fyr 2,5 15 Rønnerne 699,7 52 Kajholm 45,8 16 Borfeld 0,3 53 Rubjerg Plantage 58,5 21 Skagen Plantage 1.474,1 54 P-plads ved Kodal 0,1 22 Bunken Plantage 1.171,0 60 Hjørring-Astrup skovrejsningsområde 16,2 23 Råbjerg Plantage 408,7 61 Slotved Skov 45,9 24 Hvide Fyr 0,4 62 Måstrup Mose 0,6 25 Byfogedskoven 10,4 63 Mosbjerg 55,2 31 Ålbæk Plantage 735,6 64 Ørvadgård 16,1 32 Tversted Plantage 812,7 65 P-plads ved Åsted Ådal 0,0 33 Skiverbakken 68,8 66 Areal ved Sulbæk 4,4 34 Skiveren Plantage 24,9 67 Solsbæk Strand 36,8 35 Tversted Rimmer 160,9 68 Lunken 31,1 36 Råbjerg Mose 13,7 69 Slettingen 40,7 37 Videslet Engen 13,1 71 Blokhus Plantage 1.218,7 38 Hirsholmene 47,7 72 Tranum Plantage 3.932,8 39 Areal ved Hulsig 13,5 73 Nybæk Plantage 115,9 41 Tversted Klit 36,4 74 Munkens Klit 56,2 42 Uggerby Plantage 767,4 75 Lille Norge 36,0 43 Lilleheden Plantage 392,1 76 Fårup Klit 53,3 44 Nejst Plantage 40,7 77 Pirups Hvarre 32,7 45 Tornby Plantage 561,5 78 Hune Plantage 65,2 46 Kærsgård Strand 45,0 79 Grishøjgårds Krat 166,2 47 Lien Skallerup 5,6 80 Gjøl Bjerg 3,4 I alt ,3 - de åbne arealer uden træbevoksning Arealerne er store og omfatter først og fremmest åbne klitarealer med tilhørende strand og strandenge af forskellig slags. Der er tale om åbne arealer, der indgår som en del af klitplantagerne, men også selvstændigt beliggende arealer, f.eks. store strandengsarealer på Læsø. De åbne arealer indeholder værdifuld natur og mange indgår helt eller delvis i et Natura 2000-område. Det er vigtigt at værne om de værdifulde biotoper. Arealerne bidrager til det åbne landskab og de store vidder med højt til himlen, som er karakteristisk for Vendsyssel og Læsø. Det er kendetegnende for stort set alle åbne arealer, at de er truet af tilgroning med selvsåede nåletræer, og det er en vigtig opgave at holde denne tilgroning i ave. - Tranumkomplekset Med sin størrelse på ha, sin ensartethed og en noget mindre publikumsbenyttelse pr. arealenhed end de fleste øvrige arealer, skiller det store Tranumkompleks sig ud fra den øvrige del af SNS Vendsyssel. Området er overalt dækket af flyvesand, dels som et jævnt lag over sletten, og dels som vandreklitter. Området har været stærkt vandlidende, og da plantagen blev anlagt ca. 3

4 1918 var en omfattende vandregulering nødvendig. Der er normalt en overfladisk grundvandstand på ca. ½-l m. I området er der en stor og stærk bestand af krondyr, som trives godt på det vidtstrakte og forholdsvis uforstyrrede areal. Såvel landskab, natur og friluftsliv vil blive tilgodeset ved lukning af dele af grøftesystemet og rydning af en del af det skovbevoksede areal. Samtidig skal det sikres, at kronvildtet fortsat kan trives i store uforstyrrede områder. - det indre af Vendsyssel Få men væsentlige områder med oprindelig dansk bøg, som f.eks. i Slotved Skov. Skoven er dels udlagt som urørt skov fra år 2000 og dels som græsningsskov, der afgræsses af dåvildt under hegn. - støttepunkter for friluftslivet Flere af Vendsyssels store turistattraktioner ligger på SNS Vendsyssels arealer. Det kan være som en del af større naturarealer som Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke og Tverstedsøerne eller det kan være større eller mindre isoleret beliggende arealer som Maarup Kirke, Rubjerg Knude Fyr og Hirsholmene. På disse arealer søges benyttelse og beskyttelse afbalanceret, så tilgængeligheden er god og formidlingen af høj kvalitet samtidig med at stederne værnes mod nedslidning Arealanvendelse Arealanvendelse pr. 1. januar 2007 for træarter og for de enkelte skove, opdelt efter skovtype (driftsklasse), fremgår nedenfor. Andre detaljer fremgår af tabelbilag. Arealfordeling - bevoksede arealer ha ialt Eg; 543 Andet nåletræ; Bøg; 154 Ask og ær; 17 Andet løvtræ; 421 Picea-arter; Bjergfyr; 847 Ædelgran; 532 Det samlede areal er ha. Heraf er ha, 47 pct. bevokset. Løvtræ udgør ha med eg og birk som væsentligste træarter. Arealet med nåletræ er ha hvor sitkagran, ædelgran og skovfyr er de mest udbredte arter. 4

5 Skov Driftsklasse Nr. Navn Bøg Eg Ask og ær Andet løvtræ 80 Gjøl Bjerg 0,0 3,4 3,4 I alt 153,8 542,8 16,6 421,3 2218,3 532,0 846,9 2811,6 7543,3 8373, ,3 Piceaarter Ædelgran Bjergfyr Andet nåle-træ Bevoks et Ubevokset 11 Læsø Plantage 17,5 85,2 3,6 264,6 167,9 34,6 15,0 593,0 1181,4 686,4 1867,8 12 Nordmarken 0,0 56,9 56,9 13 Danzigmand og Bløden Hale 4,0 4,0 97,9 101,9 14 Vesterø Sønderland 2,9 2,9 346,6 349,5 15 Rønnerne 13,9 8,4 22,3 677,4 699,7 16 Borfeld 0,0 0,3 0,3 21 Skagen Plantage 0,3 18,4 5,6 87,6 5,7 349,8 286,4 753,8 720,3 1474,1 22 Bunken Plantage 0,4 15,5 22,3 70,2 181,6 238,4 528,4 642,6 1171,0 23 Råbjerg Plantage 33,9 1,0 12,2 20,1 67,2 341,5 408,7 24 Hvide Fyr 0,0 0,4 0,4 25 Byfogedskoven 5,2 3,3 8,5 1,9 10,4 31 Ålbæk Plantage 1,5 44,5 1,3 13,9 96,1 14,0 54,7 356,6 582,6 153,0 735,6 32 Tversted Plantage 22,7 40,7 1,0 13,2 205,4 83,6 67,6 253,4 687,6 125,1 812,7 33 Skiverbakken 0,0 68,8 68,8 34 Skiveren Plantage 5,5 1,1 4,7 11,3 13,6 24,9 35 Tversted Rimmer 6,9 0,5 34,9 1,3 6,6 4,8 55,0 105,9 160,9 36 Råbjerg Mose 0,0 13,7 13,7 37 Videslet Engen 0,0 13,1 13,1 38 Hirsholmene 0,0 47,7 47,7 39 Areal ved Hulsig 1,4 0,3 1,7 11,8 13,5 41 Tversted Klit 0,7 0,7 35,7 36,4 42 Uggerby Plantage 10,0 44,5 3,4 21,3 143,4 49,4 27,4 220,1 519,5 247,9 767,4 43 Lilleheden Plantage 6,4 26,7 0,8 20,1 111,8 27,4 0,6 96,1 289,9 102,2 392,1 44 Nejst Plantage 1,9 35,7 2,4 40,0 0,7 40,7 45 Tornby Plantage 15,6 17,8 1,6 142,1 82,4 17,8 44,8 322,1 239,4 561,5 46 Kærsgård Strand 0,0 45,0 45,0 47 Lien Skallerup 0,0 5,6 5,6 48 P-plads ved Skallerup 0,0 0,1 0,1 49 Areal ved Lønstrup 0,0 1,3 1,3 50 Mårup Kirke 0,0 0,3 0,3 51 Rubjerg Knude Fyr 0,0 2,5 2,5 52 Kajholm 3,6 13,2 2,5 2,0 0,6 3,0 6,3 31,2 14,6 45,8 53 Rubjerg Plantage 1,2 10,5 1,2 17,6 30,5 28,0 58,5 54 P-plads ved Kodal 0,0 0,1 0,1 60 Hjørring-Astrup skovr. omr. 7,4 2,6 2,6 2,3 14,9 1,3 16,2 61 Slotved Skov 16,3 0,6 0,5 6,8 12,2 36,4 9,5 45,9 62 Måstrup Mose 0,0 0,6 0,6 63 Mosbjerg 7,4 0,5 7,9 47,3 55,2 64 Ørvadgård 0,0 16,1 16,1 65 P-plads ved Åsted Ådal 0,0 0,0 0,0 66 Areal ved Sulbæk 0,0 4,4 4,4 67 Solsbæk Strand 3,7 3,7 33,1 36,8 68 Lunken 10,4 0,4 2,2 1,7 14,7 16,4 31,1 69 Slettingen 4,1 1,1 0,1 5,3 35,4 40,7 71 Blokhus Plantage 5,9 26,6 185,1 76,7 40,9 119,8 455,0 763,7 1218,7 72 Tranum Plantage 24,9 169,9 0,9 26,2 810,3 84,5 64,1 492,7 1673,5 2259,3 3932,8 73 Nybæk Plantage 6,5 1,7 49,5 9,0 66,7 49,2 115,9 74 Munkens Klit 0,0 56,2 56,2 75 Lille Norge 0,3 0,9 4,3 0,9 6,4 29,6 36,0 76 Fårup Klit 11,1 0,9 23,5 1,2 14,2 50,9 2,4 53,3 77 Pirups Hvarre 3,5 3,5 29,2 32,7 78 Hune Plantage 1,3 2,4 33,1 10,0 1,3 11,7 59,8 5,4 65,2 79 Grishøjgårds Krat 4,0 4,0 162,2 166,2 I alt 5

6 Skov Ubevokset Nr. Navn Hede Søer m.v. Klit Eng Strand bred Mose Str-andeng Overd rev Krat Slette Ager Vej 11 Læsø Plantage 374,6 27,7 30,5 20,9 155,3 4,6 2,4 0,5 13,1 30,9 18,4 7,5 686,4 12 Nordmarken 39,1 4,5 13,1 0,2 56,9 13 Danzigmand og Bløden Hale 24,2 7,2 23,3 3,4 39,8 97,9 14 Vesterø Sønderland 145,1 4,7 11,3 54,0 4,9 119,9 4,6 1,8 0,3 346,6 15 Rønnerne 57,3 0,7 58,5 185,9 375,0 677,4 16 Borfeld 0,3 0,3 21 Skagen Plantage 542,4 0,9 51,3 2,1 25,7 2,4 57,9 14,9 22,7 720,3 22 Bunken Plantage 343,7 10,8 62,5 3,5 11,2 107,3 4,8 39,7 21,3 8,0 29,8 642,6 23 Råbjerg Plantage 317,6 7,1 7,7 7,6 0,5 0,3 0,7 341,5 24 Hvide Fyr 0,4 0,4 25 Byfogedskoven 1,5 0,4 1,9 31 Ålbæk Plantage 95,6 3,2 4,7 16,3 10,3 22,9 153,0 32 Tversted Plantage 28,3 2,0 31,5 15,4 3,5 12,9 6,6 10,0 14,9 125,1 33 Skiverbakken 38,5 9,4 11,5 7,1 2,3 68,8 34 Skiveren Plantage 8,8 1,0 3,8 13,6 35 Tversted Rimmer 79,4 3,2 23,3 105,9 36 Råbjerg Mose 13,7 13,7 37 Videslet Engen 13,1 13,1 38 Hirsholmene 8,7 33,7 0,9 4,4 47,7 39 Areal ved Hulsig 3,1 0,1 1,0 7,4 0,2 11,8 41 Tversted Klit 34,8 0,7 0,2 35,7 42 Uggerby Plantage 58,9 4,3 4,8 57,1 13,3 2,3 22,6 10,6 40,5 12,9 14,9 5,7 247,9 43 Lilleheden Plantage 26,8 1,1 2,1 1,7 21,7 13,6 6,8 7,3 7,4 7,7 6,0 102,2 44 Nejst Plantage 0,7 0,7 45 Tornby Plantage 45,5 2,3 11,2 0,7 21,2 8,2 108,2 13,6 3,3 13,1 2,5 9,6 239,4 46 Kærsgård Strand 27,1 7,6 10,3 45,0 47 Lien Skallerup 5,0 0,3 0,3 5,6 48 P-plads ved Skallerup 0,1 0,1 49 Areal ved Lønstrup 0,6 0,7 1,3 50 Mårup Kirke 0,3 0,3 51 Rubjerg Knude Fyr 2,4 0,1 2,5 52 Kajholm 5,0 3,3 5,8 0,3 0,2 14,6 53 Rubjerg Plantage 0,1 6,7 1,5 14,3 1,2 4,2 28,0 54 P-plads ved Kodal 0,1 0,1 60 Hjørring-Astrup skovr. omr. 1,0 0,3 0,0 1,3 61 Slotved Skov 4,2 4,6 0,7 9,5 62 Måstrup Mose 0,6 0,6 63 Mosbjerg 3,0 30,0 12,4 0,2 1,7 47,3 64 Ørvadgård 16,1 16,1 65 P-plads ved Åsted Ådal 0,0 0,0 66 Areal ved Sulbæk 3,2 0,7 0,5 4,4 67 Solsbæk Strand 24,8 8,2 0,1 33,1 68 Lunken 0,3 5,5 0,9 2,6 6,6 0,5 16,4 69 Slettingen 2,3 13,9 16,1 2,4 0,4 0,3 35,4 71 Blokhus Plantage 327,8 2,1 17,9 57,7 28,1 12,9 104,2 13,8 199,2 763,7 72 Tranum Plantage 1328,7 25,4 60,0 85,1 51,6 180,2 5,9 2,0 86,4 288,4 24,7 120,9 2259,3 73 Nybæk Plantage 0,4 30,5 12,6 1,6 0,5 0,4 3,2 49,2 74 Munkens Klit 7,3 0,1 11,9 36,1 0,8 56,2 75 Lille Norge 22,7 1,8 2,3 2,2 0,5 0,1 29,6 76 Fårup Klit 0,8 1,0 0,6 2,4 77 Pirups Hvarre 27,3 1,7 0,2 29,2 78 Hune Plantage 3,7 0,7 1,0 5,4 79 Grishøjgårds Krat 4,2 85,2 72,5 0,2 0,1 162,2 80 Gjøl Bjerg 0,7 2,7 3,4 I alt 4046,3 102,3 280,1 247,9 483,6 864,3 582,8 198,4 82,1 341,5 548,5 133,6 461,6 8373,0 Andet I alt 6

7 Arealfordeling - Åbne naturarealer ha ialt Krat; 82 Overdrev; 198 Strandeng m.v. ; 583 Mose; 864 Strandbred; 484 Eng; 248 Klit; 280 Søer m.v.; 102 Hede; Arealfordeling - Andre åbne arealer ha ialt Midlertidigt ubevokset; 132 Sommerhusområde; 170 Anden anvendelse; 65 Vildtager; 8 Slette; 342 Skrænt; 7 Brændeplads; 1 Publikumsareal; 19 Huse; 19 Campingplads; 43 Vej; 134 Ager; 549 De ubevoksede arealer udgør med 8,373 ha 53 pct. af arealet. Heraf er ha naturarealer med hede, mose strandeng og strandbred som de væsentligste. De øvrige åbne arealer på ha, er 7

8 bl.a. slette, ager og sommerhusområder. 130 ha er midlertidigt ubevoksede arealer, bl.a. efter stormfald i 2005 og insektskader i Aldersklasser for løvtræ, ha Bøg Eg Ask og ær Andet løvtræ Aldersklasser for nåletræ, ha Picea-arter Ædelgran Bjergfyr Andet nåletræ 8

9 Den driftsklassevise aldersklassefordeling for de skovbevoksede arealer fremgår dels af tabelbilag (ikke med ved høringen), dels på figurform ovenfor. I bøg og eg er der overvægt af yngre bevoksninger på år etableret de seneste årtier. I andet løvtræ er der overvægt af ældre bevoksninger over 40 år. Picea-arter, med sitkagran som den væsentligste, har en jævn arealfordeling indtil ca. 60 år og derpå et fald som følge af stormfald og insektangreb. Andet nåletræ, skovfyr, har en højere andel ældre bevoksninger. I bjergfyr er der betydelige arealer over 100 år, etableret som første generations klitplantage Bygninger Enhedens bygninger består overvejende af boliger, driftsbygninger, publikumsbygninger og bygninger på campingpladser. De to sidstnævnte er beskrevet andetsteds i planen. Der er i alt på enheden: - 1 kontor i Skagen medarbejderboliger, hvoraf de 15 er tjenesteboliger. - 8 boliger udlejet til fremmede. - 7 huse udlejet til andre formål end bolig. - 1 savværk. - 2 skydebaner med driftsbygninger. - Diverse vandværksbygninger, hvoraf et vandværk i Blokhus er i egen drift. - Diverse militære anlæg overvejende i Bunken, Ålbæk og Tranum Plantager huse på Hirsholmene, der er lejet ud som sommerhuse. - Diverse driftsbygninger på Hirsholmene herunder elværk, olielager og maskinhuse, samt nogle bunkere. - Hirsholmene Kirke og Hirsholmene Fyr, der begge er i drift. - Mårup Kirke, Den tilsandede kirke og Rubjerg Knude Fyr, der alle er turistattraktioner. - Derud over findes der i Tranum og Blokhus Plantager 5 private huse og 285 private sommerhuse samt et feriecenter ejet af Dansk FolkeFerie, der ligger på enhedens areal. HUSNAVN AFD. NR ANVENDELSE Lille Norge 10 k Udlejet til fremmed + pub Blokhusgård 30 a Skovfogedtjenestested + driftsbygninger Rødhusminde 74 a Udlejet til medarbejder udbygninger bruges af campingplads Klitgården 102 a Udlejet som driftsbygninger til forsvaret Hjelmen 125 a Skovløbertjenestested + driftsbygninger Skovhytten 125a Jagthytte/mødelokale Overklitten 159 a Udlejet til medarbejder Smedens Hus 177 a Udlejet til fremmed Ø. Opsyn 192 a Udlejet til fremmed + driftsbygning Myrensgård 195 a Skovløbertjenestested Gl. Hvarre 236 a Forpagterbolig til Tranum klit Camping udbygninger bruges af campingplads Sandgården 237 a Udlejet til fremmed Garvergården 238 a Skovløbertjenestested - under salg Kærhus 28 a Skovløbertjenestested Skovgård 51 a Skovfogedtjenestested + driftsbygninger + savværk Klitten 130 a Udlejet til medarbejder Byfogedgården 204 a Skovridertjenestested Krøyers Hus 204a Kontor V. Opsyn 222 a Skovløbertjenestested 9

10 Ø. Opsyn 230 a Udlejet til medarbejder Bunkenhus 324 a Skovløbertjenestested + driftsbygninger Aalbækhus 517 a Skovløbertjenestested + driftsbygninger Hvarrebakkehus 552 a Skovfogedtjenestested + driftsbygninger Tversted Opsyn 616 a Skovløbertjenestested Kysthus 722 a Skovløbertjenestested + driftsbygninger Langagerhus 853 a Skovløbertjenestested Kræmmerens Hus 888 a Udlejet til medarbejder + jagtprøvelokale/naturlokale Russerbakkehus 912 a Skovfogedtjenestested Horsbækhus 919 g Udlejet til jagtlejer + O-løbsklub Højen ops., mus., lejrsk. 963 a Udlejet til museum - udstilling, opsynsbolig + lejrskole Højen husmandssted 964 a Udlejet til museum - besøgshusmandssted Bjørnager 961 a Udlejet til museum - udstilling + opsynsbolig Sulbækhus 973 c Udlejet til fremmed + pub Fyrmesterbolig S38 Skovløbertjenestested Lodsgården 19 S38 Udlejet til medarbejder Lodsgården 21 S38 Udlejet til fremmed Freddys hus S38 Udlejet til fremmed Lodsgården 20 S38 Udlejet til kunstnerrådet Fyrassistentbolig S38 Udlejet til kunstnerrådet Siden sidst enhedens historie i store træk SNS Vendsyssels omfang er markant ændret siden seneste ordinære driftsplan. Arealopkøb til skovrejsning har givet en tilgang til enhedens areal på godt 100 ha. Arealerne, som dels er arrondereringsarealer til Uggerby og Lilleheden Klitplantager og dels er starten på helt nye skove ved Skibsby nordøst for Hjørring og Kajholm i Nr. Rubjerg, som er etableret med stor løvtræandel og med tanke på et fremtidig rigt friluftsliv. Hirsholmene blev 1/ overført fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet. Ændringerne i strukturen i 2004 betød, at Hanherred distrikt blev nedlagt og arealer og opgaver fordelt mellem SNS Thy og SNS Vendsyssel. Det har betydet, at enhedens forvaltningsområde nu når ned til Tranum Strandvej i Jammerbugt kommune, og at Nybæk, Blokhus og Tranum Klitplantager, Grishøjgård Krat samt en række mindre arealer er tilgået enheden. I den forgangne periode har der været flere store storme, men SNS Vendsyssel har været forskånet for katastrofale stormskader. Værst gik det til under stormen den 8. januar 2005, hvor ca m 3 blev stormfældet mest i Tranum Klitplantage. De store storme giver også skader på kysten i form af omfattende erosion. Dette har været mest synligt ved Maarup Kirke, hvor kysttilbagerykningen igennem de sidste 15 år har været over 30 m. Det er helt almindeligt, at der i sitkagranbevoksninger i klitplantagerne findes micans-angrebne træer. På Læsø udvikledes fra midten af 90 erne et voldsomt micansangreb, som bare blev værre og værre. I samarbejde med Forskningscenteret for Skov og Landbrug forsøgte SNS Vendsyssel sig med biologisk bekæmpelse med rovbillen Rhizofagus grandis. Det lykkedes ikke at opformere rovbillen i tilstrækkeligt omfang til, at det havde nogen effekt. Lidt senere oplevede SNS Vendsyssel tilsvarende alvorlige micans-angreb i Jylland. Først og fremmest i Uggerby Klitplantage, men også i Tversted og Tornby Klitplantager. Alt i andet er ca. 200 ha sitkagran afdrevet i sidste halvdel af 90 erne på grund af micansangreb. De afdrevne arealer blev disponeret 10

11 således, at arealer overgik til naturareal uden trævegetation først og fremmest i klitten ud imod Uggerby Å og havklitterne samme sted, andre arealer blev plantet til med andre løv- og nåletrææarter og endelig blev der plantet sitkagran igen især på Læsø flere steder med holmevis indplantning af andre træarter. 1.2 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for SNS Vendsyssel. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt område er de store arealer med atlantisk klithede, som blandt andet gennem et EU LIFE projekt er kommet yderligere i fokus. Store dele af naturarealerne hos SNS Vendsyssel er af både national og international betydning. De åbne naturarealer udgør ca ha svarende til halvdelen af enhedens arealer Naturarealer SNS Vendsyssels naturarealer er dels gennemgået som et led i driftsplanlægningen, dels som led i Natura2000- basisanalysen. Desuden foretager enheden forskellige løbende registreringer. De 3-beskyttede arealer og andre naturmæssigt interessante områder i plantageområderne er, som et led i driftsplanlægningen, gennemgået og desuden suppleret med diverse andet materiale. Hele registreringen fremgår af bilag. De meget store naturarealer, der ligger udenfor plantagerne er særskilt gennemgået som et led i Natura2000 registreringerne. Det er Nordjyllands Amt der især har stået for registreringerne på de åbne arealer mens Skov- og Naturstyrelsen har stået for registreringerne i skov. Dertil kommer et Botanisk Atlas - en registrering af sjældne, fredede og rødlistede planter, der ligger som en database. Databasen dækker arealer i det gamle Viborg Amt og lidt mere sporadisk arealerne i Nordjyllands Amt. Registreringerne er samfinansieret af Skov- og Naturstyrelsen og Viborg Amt. Registrering af udvalgte paddearter er udført som led i LIFE-projektet. Der er udarbejdet en strategiplan for pleje med henblik på at forbedre forholdene og udbredelsen af padderne. Yngfugletællinger på udvalgte lokaliteter hvert 2-3 år. Registrering af invasive arters udbredelse, særligt Rynket Rose og Bjørneklo. Ovenstående undersøgelser har desuden i vekslende omfang trukket på eksisterende, skriftlige og mundtlige kilder. De 3-beskyttede områders naturværdi er klassificeret på en skala fra 1 til 4: 1 Område med meget stor værdi (national interesse) - herunder hovedparten af områder med rødlistede arter. 2 Områder med stor værdi (regional interesse) herunder hovedparten af områder med gullistede arter. 3 Værdifuldt område (lokal interesse). 4 Område af potentiel værdi. Denne værdi anvendes kun undtagelsesvis. 3-områdernes plejebehov er også klassificeret på en skala fra 1 til 4: 1 Stort plejebehov (iværksættelse af pleje, større engangs-indgreb). 2 Almindeligt behov (stort set fortsættelse af hidtidig pleje). 3 Lille behov (typisk rydning af opvækst med års mellemrum). 4 Ingen behov (urørt område eller uden plejebehov i planperioden). 11

12 1.2.2 Sammendrag af områdeanalysen Fordelingen af de åbne arealer efter naturværdi og plejebehov fremgår af tabellen nedenunder. Arealerne er opdelt i hhv. arealer inden for og udenfor Natura2000 områder. Sum af LITRAAREAL PB EUHAB 1 1 Total 2 2 Total 3 3 Total 4 ANV_KODE NV JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ 4 Total Hovedtotal SØ SØ Total ENG ENG Total HEDE HEDE Total KLIT KLIT Total KRAT KRAT Total MOSE MOSE Total OVERDREV OVERDR.Total SKRÆNT SKRÆNTTotal SLETTE SLETTE Total STRANDBRED STR.BR Total STRANDENG STR.ENG Total STRANDSUMP STS: Total Hovedtotal

13 1.2.3 Interessante arter i lokalområdet Skov og Naturstyrelsen Vendsyssel huser en lang række særligt interessante plante- og dyrearter. Dyrearter: Trane findes ynglende flere steder på enheden og får i takt med naturgenopretningstiltag bedre og bedre muligheder for at kunne etablere sig. Der findes ynglende traner flere steder på Læsø, ved Råbjerg mile, Sandmilen og Hulsig Hede, samt både i Vågholdt Mose, Grishøjsgård Krat og Overklitten Sø og Skydeområde Tranum. Læsø huser en af landets største bestand af ynglende Skovsnepper og er hvert efterår mellemlandingssted for meget store sneppefald. Som nabo til Hulsig hede huser enheden flere ynglepar af Rødrygget tornskade. Denne fugl er ellers i alarmerende tilbagegang langs hele Vesterhavskysten. Isfugl er kendt fra enkelte lokaliteter i den vestlige del af enheden, bl.a. ved Tversted søerne. Og det formodes Rød Glente yngler i Nybæk plantage syd for Løkken. Grågæs har tidligere været sjældent forekommende, men findes nu ynglende i flere af plantagerne. Største ynglebestand er i Tranum (Store Vande og Overklitten Sø), men også Uggerby plantage har en del ynglende grågæs. Odder findes stort set i hele lokalområdet, og der er registreret odder på alle SNS arealer, hvor der er enten større vandløb eller større vandhuller/søer. Kronvildt har i rigtig mange år været en ukendt vildtart i Vendsyssel, men efter udslip og udsætning i Thy og Hanherred i begyndelsen af 70.erne, spredte dyrene sig også til Vendsyssel. Midt i 80.erne blev der etableret en mindre bestand i Ålbæk plantage, Råbjerg Mose og Kragskovhede, men i slutningen af 80.ere var bestanden væk, antagelig på grund af jagt! Ved et stort udslip af både Kronvildt og Dåvildt fra en farm ved Hvims (Ålbæk) i april 1991, blev der igen etableret fast bestand af kronvildt, og denne gang blev dyrene totalfredet i hele Vendsyssel. Efter 6 års fredning var første år med begrænset (kort) jagttid 1999, og siden har bestanden udviklet sig til at forekomme stort set overalt i landsdelen, især talrigt i det nordlige og østlige Vendsyssel. Tranum komplekset med omkringliggende store moseområder huser en fast talrig bestand. Dåvildt, som normalt ikke forbindes med det magre Vest- og Nordjylland, har også formået at etablere talrige faste bestande i det nordlige og østlige Vendsyssel, især i Tversted, Ålbæk, Bunken og Råbjerg plantager. Forekommer kun fåtalligt i Tranum området og på Læsø. Særligt på Læsø, men også i Råbjerg Mile samt Sandmilen findes faste bestande af Myreløve. De findes i de åbne vindbrud i klitterne sammen med andre meget tørketålende insektarter som f.eks. Sandspringer og Sandhveps SNS Vendsyssel er hjemsted for mange sommerfuglearter. På Læsø findes en stor bestand af Sørgekåbe og Klitrandøje og i Vendsyssel flere mindre bestande af den rødlistede og fredede Hedepletvinge. 13

14 Langs klitterne i bl.a. Tornby og Tversted klitplantager ses Sortbrun Blåfugl og fra Råbjerg Mile kendes Ensianblåfugl. Plantearter: Flere af enhedens plantager er anlagt midt i 1800-tallet og har efterhånden udviklet et stabilt skovmiljø fortrinsvis med nåletræarter som skovfyr, ædelgran og sitkagran. Dette har givet mulighed for indvandring af en række boreale nåleskovsarter heriblandt flere orkide- og vintergrønarter. Knærod, og Hjertebladet Fliglæbe gror flere steder sammen med den spinkle, men tæppedannende Linnaea og spredt over enheden findes bestande af Liden-, Klokke-, Grønlig-, Mose-, Enblomstret- og Ensidig Vintergrøn. Rubjerg Plantage syd for Lønstrup er voksested for flere rødlistede plante- og svampearter. Rød Hullæbe har sit eneste jyske voksested her ligesom Pukkellæbe og landets største bestand af Hollandsk Hullæbe også kan findes i plantagen. I klitlavninger bag kystklitterne findes fugtige plantesamfund med flere ensianarter. Man kan således finde både Smalbægret- og Eng Ensian og særligt på Læsø er Klokke Ensian talrig. De mange næringsfattige og forblæste sandsletter giver rig mulighed for veludviklede lav- og dværgbusk samfund med arter som Hede- Melbærris og store bestande af Mosebølle. Enheden er hjemsted for flere sjældne lavarter. Snekruslav findes alm. udbredt på hedeflader på Læsø og i Råbjerg Mile og den trælevende Skæglav findes på døde eller døende bjergfyr. Der findes flere spændende karsporeplanter på enheden. Læsø har en stor bestand af stilket Månerude, samt forekomster af Alm., Femradet-, og Otteradet Ulvefod, og omkring milesøerne ved Råbjerg Mile desuden Liden- og Dværg Ulvefod. I Lilleheden Plantage findes den meget sjældne Liden Padderok. I de næringsfattige søer både på Læsø og fastlandet findes bestande af Pilledrager og Strandbo, samt et enkelt sted Flydende Kogleaks. Orkideer er rigt repræsenteret på enhedne. Foruden de tidligere nævnte nåleskovsorkideer findes Maj-, Vendsyssel-, Plettet-, Purpur-, og Kødfarvet Gøgeurt, samt krydsninger mellem både Maj- og PlettetGøgeurt og Kødfarvet- og Plettet Gøgeurt. På Læsø desuden en underart af Kødfarvet Gøgeurt, som i flere sammenhænge har været beskrevet som Læsø-Gøgeurt, men som sandsynligvis er en krydsning mellem Kødfarvet- og Plettet Gøgeurt. Af andre orkideer kan nævnes Hjertelæbe, Koralrod, Sump- og Skov Hullæbe, samt dennes klitform og Bakke Gøgelilje. 14

15 Linnae Borealis er indvandret fra det nordlige Skandinavien i nyere tid. Findes nu i flere af vore gamle klitplantager Alm. Skæglav vokser på døde og dørende stammer af f.eks. bjergfyr. Kan også findes på gamle birketræer Kvan vokser i kystnære rørskove. En statelig plante, der tiltrækker mange insekter i blomstringstiden Hjertelæbe vokser i fattigkær på Læsø. Her kan den optræde i mange hundrede individder i gode år. Djævelsbid er værtsplante for larver af f.eks. Hedepletvinge. Her er den dog besøgt af en anden sommerfugl -Admiral Nøglebiotoper Nøglebiotopsbegrebet følger den definition, der er anvendt i forbindelse med certificeringen af SNS s arealer. Uanset registrering er alle nøglebiotoper beskyttet. Beskyttelsen ligger dels i naturbeskyttelseslovens og skovlovens bestemmelser og dels i Skov- og Naturstyrelsens retningslinjer på området (se bl.a. kapitel 2). De arealbærende nøglebiotoper, der er beskrevet herunder fremgår af kortmaterialet i bilag 1.8 ( Arealer til særlig behandling ). Nøglebiotoper udenfor skovene SNS Vendsyssel er rig på nøglebiotoper. Det gælder ikke mindst de mange, store åbne naturarealer som klitter, klit- og lyngheder og søer. Hovedparten af disse arealer er 3 arealer, ligesom en betydelig del af dem er fredede og udpeget som Natura2000-arealer. For alle de åbne naturarealer udenfor skovene er der lavet særskilte plejeplaner. Arealerne er nærmere beskrevet i arealbeskrivelserne. Der vil derudover løbende blive udarbejdet plejeplaner på et mere detaljeret niveau end det fremgår af driftsplanen. Disse plejeplaner vil i videst mulig udstrækning tage hensyn til og indarbejde nøglebiotopsbegrebet. Åbne nøglebiotoper i skovområderne I skovområderne er registreret alle de åbne naturarealer, hvoraf en stor del er 3-arealer. Mindre åbne arealer (<0,4 ha) er endnu ikke registreret men vil, ligesom de øvrige nøglebiotoper og elementer løbende blive registreret. Dette er ikke mindst af hensyn til enhedens certificering. Nøglebiotoper i skovområderne Her tænkes først og fremmest på de deciderede skovbevoksede nøglebiotoper og de nøglebiotoper, der ligger inde i bevoksningerne. På grund af SNS Vendsyssels historie og naturgrundlag omfatter nøglebiotoperne med sluttet skov i hovedsagen nåletræsdomineret skov og arter der er knyttet til nåleskov. Nøglebiotopen gammel/overmoden nåleskov findes i et vist omfang hos SNS Vendsyssel. Tversted Plantage er enhedens ældste og det er derfor også der hovedparten af denne type findes, men også Lilleheden og Læsø Plantager er ved at vise indikatorarter (f.eks. Linnaea borealis) for denne nøglebiotopstype. Herudover er der udpeget en række andre, ældre 15

16 bevoksninger spredt over SNS Vendsyssel. En række af disse bevoksninger er særskilt beskrevet i arealbeskrivelserne, en samlet oversigt findes i bilag 1.8 ( Arealer til særlig behandling ). Hos SNS Vendsyssel er der flere udpegninger til urørt skov efter Naturskovsstrategien. Arealerne er udlagt som urørt fra 1994 og ligger i den nordlige del af Slotved Skov (gammel løvskov), Aalbæk Plantage (Gårdbo egekrat) samt på Læsø (Naturlig birkeskov omkring Foldgårdssøen). Nøgleelementer Nøgleelementerne er ikke arealbærende enkeltelementer og strukturer af særlig betydning fore dyre- og planteliv i skoven. Nøgleelementerne er beskyttet gennem generelle retningslinjer for Skov- og Naturstyrelsens arealdrift blandt andet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene samt de nyreviderede Økologiske retningslinjer. Hovedparten af de botaniske nøgleelementer indgår i det botaniske atlas, som beskrevet ovenfor, og bliver kontinuerligt registreret. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand Landskabet Karakteristisk for landskabet i Nordjylland er modsætningen mellem de lavt liggende flader og det højere liggende kuperede landskab. De lave vidtstrakte flader er hævet havbund fra Stenalderen. Det højere liggende kuperede landskab er formet af istidens gletschere og senglacialtidens hav. Langs Vestkysten er de to landskabstyper overpræget af klitlandskabet. Langt størstedelen af skove og plantager under SNS Vendsyssel ligger i den kystnære bræmme af klitter. Fra Skagen til Hirtshals ligger plantagerne på hævet havbund med klitter. Fra Hirtshals til Løkken findes istidslandskabet under klitdække. Istidslandskabet på den strækning består hovedsagelig af aflejringer fra Yoldiahavet. Syd for Løkken ligger flere arealer på overgangen mellem morænelandskab og hævet havbund fra Stenalderen. På disse arealer ses den gamle kystskrænt fra Stenalderen. Flotte eksempler på dette landskabselement findes i Blokhus Plantage og f.eks. Pirups Hvarre. Syd for Blokhus ligger Tranum Plantage på hævet havbund fra Stenalderen med klitter henover. Istidslandskabets overflade blev formet af ismasser, som fra nord og nordøst bevægede sig sydpå til egnen syd for Nissum Bredning og Venø Bugt. Ler, sand og grus blev til stadighed afsat foran og under den fremrykkende is. Tilstedeværelsen af sten fra Oslo-området og Dalarne viser klart, hvor isstrømmen er kommet fra. Ismassernes bevægelsesretning afsløres også af israndsbakker. Jyske Ås er det mest markant bakkeparti af den art. Jyske Ås strækker sig fra Dronninglund til Tårs, men bakken kan følges videre mod nordvest til Hirtshals. Det samlede bakkestrøg afbrydes kun af dalen mellem Sønderskov og Sindal, hvori Uggerby Å løber. Lunken og Sletningen ligger midt på Jyske Ås. Et snit gennem en randmorænebakke kan iagttages ved Lønstrup Klint. I den 70 meter høje kystklint ses, hvorledes horisontalt afsatte smeltevandslag, afsat foran isen, er skubbet op i stejlt stående stilling. 16

17 Tværsnit af Vendsyssel fra Rugbjerg Knude til Voerså syd for Solsbæk Strand. Højdedraget i midten er Jyske Ås meget tæt på Lunken og Sletningen. Gul på Rugbjerg Knude er flyvesand. Brun for moræneler topper det centrale Vendsyssel. Lilla eryoldialeret, hvor det yngre danner overfladepå begge sider af Jyske Ås, og det ældreer dækket af gletsjeraflejringer. Rød og orange er smeltevandssand. SK står for skrivekridt, som er fundamentet for lagserien dannet under istiden. Fra Jordartskort over Danmark, 1: , Nordjylland, udgivet af GEUS Havet steg i senglacialtiden under isens afsmeltning fra Nordjylland, og et ishav dækkede store dele af det nuværende Vendsyssel. Det senglaciale ishav kaldes Yoldia-havet efter ishavsmuslingen Yoldia. Yoldiahavets aflejringer dannede marine flader omkring de opragende morænebakker. Fladerne er særligt flot udviklede omkring Hjørring og Bindslev. Skovrejsningsområdet mellem Hjørring og Astrup ligger på aflejringer fra Yoldiahavet. Hævningen af landet siden senglacialtiden har været størst i det nordlige Vendsyssel, 60 m ved Frederikshavn og aftagende til ca. 10 m ved Brovst. Yoldiahavets aflejringer udgør endvidere underlaget for Læsø, der var landfast med Jylland efter senglacialtiden. I Stenalderen lå Nordjylland 6-15 m lavere end i dag. Derfor blev store dele af Vestre Hanherred og Vendsyssel atter dækket af hav. Nordjylland var omdannet til et øhav, hvor der i Vestre Hanherred var åben forbindelse fra Jammerbugt til Limfjorden. Ved Tranum og Blokhus blev der i begyndelsen af Stenalderen opbygget en stor sandtange, der afspærrede Store Vildmose og Gjøl Bredning fra Skagerak. En lignende tange spærrede for udløbet ved Løkken. Skagens Odde og Læsø var på denne tid fuldstændig dækket af havet. Det mest markante system af strandvolde i Danmark er Skagens Odde. Skagens Odde er verdens største krumodde. Odden er vokset ud som et dobbeltdrag mellem højlandet fra Hirtshals til Uggerby og en flakø beliggende nord for Gårdbo Sø. Dannelsen skyldes den stærke nordgående materialvandring, og er senere stabiliseret ved landhævning og flyvesand. På østsiden af odden har et krumoddekompleks afspærret lagunen Gårdbo Sø med et system af strandvolde og revler (rimmer og dopper). Tversted Rimmer og Råbjerg Mose er meget fine steder at se denne landskabstype. Læsø voksede ved landhævningen langsomt frem, begyndende som strandvolde på den før omtalte Yoldia-banke. Væksten er forsat til i dag, og har sammen med fortsat landhævning og flyvesand, givet øen dens nuværende form Klitlandskaberne er de yngste terrænelementer i Nordjylland. De er opstået efter flere sandflugtsperioder, hvoraf de første virkelig ødelæggende antagelig fandt sted i tallet, og kulminerede i tiden mellem 1680 og I 1795 blev Skagen Gl. Kirke (Den tilsandede Kirke) opgivet på grund af sandflugten. Sandflugten skyldes vestenvindens store hyppighed og styrke, kombineret med Vestkystens store sandmængder samt fraværet af et beskyttende plantedække over de sandede klitområder. Årsagerne til manglende plantedække er talrige, bl.a. udtørring, dyrs græsning, menneskets aktivitet osv tallet var klimatisk en kold periode så kold, at den har fået navnet Den lille Istid. Koldt klima betyder faldende vandstand i verdenshavene. Når havet trækker sig tilbage, blottes sand langs kysten. Sand som vinden kan lege med. Flyvesandet i Nordjylland er 17

18 koncentreret i et smalt bælte langs Vestkysten. Ved Tranum Plantage rækker flyvesandet knap 10 km ind i landet på den hævede havbund. Skagens Odde har hele den nordvestlige overflade domineret af flyvesand. Dette gælder også nordlige og nordøstlige dele af Læsø Geologiske interesseområder Beskrivelsen af de nationale geologiske interesseområder omkring SNS Vendsyssel findes i bogen Geologisk Set, Det nordlige Jylland udgivet i 1992 af Geografforlaget og Skov- og Naturstyrelsen. Hvor der er overlap mellem SNS Vendsyssels arealer og de nationale geologiske interesseområder, bør der tages særlige hensyn til de geologiske interesser. Det kunne være, at skovrejsning var uønsket for at værne om en udsigt, eller at oprense et grusgravsprofil en gang imellem, så publikum kan se lagene. Hvor et areal under SNS Vendsyssel giver mulighed for at være udgangspunkt for at opleve seværdig geologi, fortælles der om det under de relevante arealer i beskrivelsen af de enkelte skove og plantager. En kort præsentation af de syv arealer ses neden for samt en opremsning af, hvilke arealer under SNS Vendsyssel der berøres. Nummereringen følger bogen Geologisk Set. 2 Råbjerg Mile: Lokalitetstypen er et flyvesandsområde med Danmarks største aktive vandreklit. Desuden findes varieret klitterræn med stenede afblæsningsflader og klitsøer. I kystklinten ses snit gennem strandvoldsdannelser med martørv. Følgende arealer er berørt af interesseområdet: Bunken Plantage og Råbjerg Plantage. 3 Måstrup-Jerup fladen: Lokalitetstypen er en tilgroet, gammel kystskrænt med foranliggende strandvoldsslette. Dannelsen af strandvoldssletten og dermed Skagens Odde tog sin begyndelse i Stenalderen og fortsatte frem til i dag. Følgende arealer er berørt af interesseområdet: Måstrup Mose, Råbjerg Mose, Videslet Engen og Mosbjerg. Fra Mosbjerg er der vid udsigt over størstedelen af interesseområdet. 4 Bangsbo-Sulbæk: Lokaliteten huser marine terrasser fra Stenalderhavet og det senglaciale ishav, der hæver sig trinvis fra Kattegat op mod en 80 til 90 meter høj moræneryg kun 2 km fra havet. Vest for moræneryggen har Bangsbo Ådal et usædvanligt reliefrigt og mangegrenet mønster. Et enkelt område under SNS Vendsyssel er berørt af interesseområdet: Areal ved Sulbæk ligger centralt i området. 7 Læsø: Læsø er opstået indenfor de sidste år ved aflejring af Postglacialt grus og sand på en banke af senglacialt Yoldialer. Sandfygning med klitdannelse har påvirket landskabet på den nordlige del af øen i nyere tid. Den geologiske udvikling er præget af en stadig vekslen mellem landhævning og havstigning, der afspejler sig i udbredte systemer af hævede strandvolde. Læsøs placering over den Fennoskandiske Randzone i undergrunden spiller en særlig rolle for øens dannelse. Alle arealer på Læsø er berørt af interesseområdet: Læsø Plantage, Nordmarken, Danzigmand og Bløden Hale, Vesterø Sønderland, Rønnerne og Borfeld. 10 Lønstrup Klint: Lønstrup Klint strækker sig fra Lønstrup i nord til Løkken i syd. De væsentligste interesseområder er Rubjerg Knude og Nørre Lyngby. Rugbjerg Knude er godt 70 meter høj. De øvre 20 til 25 meter består af flyvesand. Herunder findes en op til 50 meter høj stejl klint opbygget af istidsaflejringer med enestående eksempler på isoppressede flager. Ved Nørre Lyngby ses et tværsnit i en senglacial søaflejring. Her er blandt andet fundet rester af pattedyr og en flintespids, som har givet navn til Lyngby Kulturen. Lønstrup klint er under stadig nedbrydning af havet. Alene i dette århundrede er kystlinien rykket omkring 100 meter tilbage, og den er nu truende nær Rugbjerg Knude Fyr og Mårup Kirke. En række mindre arealer er berørt af det geologiske interesseområde: Areal ved Lønstrup, Mårup Kirke, Rugbjerg Knude fyr, Rugbjerg Plantage samt P-plads ved Kodal. 18

19 11 Store Vildmose: Store Vildmose var tidligere Danmarks største højmose med en udstrækning på 50 kvadratkilometer. Afvanding og opdyrkning siden 1920 erne har reduceret arealet med naturlig højmose drastisk. Tre udvalgte områder af mosen er forholdsvist uberørte og giver et indtryk af mosens natur. Grishøjgårds Krat er det nordligste af de tre udvalgte områder. Rugbjerg Knude ligger i det nationale geologiske interesseområde nr. 10. Området er derfor beskrevet i bogen Geologisk Set, Det nordlige Jylland. Hele Læsø hører til det nationale geologiske interesseområde nr. 7 og dermed også Pigestenen på Rønnerne Geologiske jordarter Oversigt over de geologiske aflejringer, der findes i overfladen i Nordjylland, stammer fra det geologiske jordartskort fra GEUS. Jordartskortet viser den geologiske jordart i én meters dybde. Jordartskort for hele enheden samt for de enkelte skove, plantager og naturarealer findes i Kortmappen De ældste jordarter i Nordjylland falder i tre hovedgrupper, der tilnærmelsesvis omkranser hinanden som ringe. Jordarten i centrum er gletsjeraflejringerne der domineres af morænesand og morænegrus med mindre indslag af smeltevandssand. Gletsjeraflejringer findes omkring Jyske Ås og øst og vest herfor fra Brønderslev til Frederikshavn. En indlandsis fra nord har aflejret disse jordarter. Gletsjeraflejringer findes desuden som mindre øer, f.eks. omkring Vester Hjermitslev, Hammer Bakker og mellem Sindal og Hirtshals. Sletningen, Lunken og Slotved Skov ligger på den glaciale jordart smeltevandssand. Store og små moræneøer omkranses af havaflejringer fra det senglaciale ishav. Jordarterne fra ishavet omfatter yoldialer, yoldiasilt og yoldiasand. Nejst Plantage, Kajholm og skovrejsningsområdet ved Hjørring ligger på yoldiasand og yoldialer. Rundt om Yoldiahavets jordarter findes havaflejrede jordarter, der er hævet op over havniveau siden Stenalderen. Skagens Odde og Læsø var havdækket i Stenalderen ligesom størstedelen af landet i trekanten mellem Ålborg, Løkken og Tranum. Den hævede havbund fra Stenalderen 19

20 består mest af sand. Strandvolde fra den tid består af grovere materiale: Grovsand, grus og sten. Størstedelen af Læsø ligger på jordarten saltvandssand og saltvandsgrus. Havaflejringer, der siden Stenalderen er blevet land, er underlag for de yngste jordarter i Nordjylland. Tørvelag har bredt sig på de havdannede flader: Store Vildmose som en stor plamage og som buer i rimme-dobbe landskabet mellem Frederikshavn og Ålbæk Sø. Flyvesand overlejrer alle de nævnte jordarter langs Vestkysten og på Læsø. I store dele af Tranum Plantage og i Nybæk Plantage ligger tørven under et flyvesandsdække, der er mindre end to meter tykt. Mange steder i Tornby Plantage dækkes Yoldiasand af flyvesandslag, der er mindre end én meter tykt. På Skagens Odde er flyvesandsdækket de fleste steder så tykt, at de underliggende lag af saltvandssand og tørv ingen rolle spiller for skovdyrkningen. Geologisk jordartskort for Blokhus Plantage til venstre og den centrale og nordlige del af Tornby Plantage til højre. Gul signatur er flyvesand. Brun er moræneler. Rød er smeltevandssand. Lilla er yoldiasand. Blå er havaflejret sand. Grøn er tørv. De to plantager er eksempler på steder, hvor flyvesandsdækket stedvist er mindre end én meter. I Blokhus Plantage danner smeltevandssand stedvist overflade, og i Tornby Plantage danner yoldiasand stedvis overflade. En detaljeret gennemgang af jordartsfordelingen i alle skove og plantager hos SNS Vendsyssel findes i Geologi og Jordbund, Nordjyllands Statsskovdistrikt, Jordbunden Jordbunden og de geologiske jordarter er selvsagt to sider af samme sag. I denne sammenhæng handler jordarterne om geologi. Det vil sige de geologiske materialers dannelse og alder. Jordbunden beskriver derimod de egenskaber, jordarterne har udviklet siden aflejring. Egenskaber som vandholdende evne og næringsstofniveau samt dræningsforhold og rodstandsende lag har betydning for plantevæksten. På baggrund af 425 jordboringer og profilbeskrivelser i gravede jordbundshuller er der tegnet jordbundskort for de fleste af SNS Vendsyssels plantager og skove. Kortene findes i Kortmappen og udvalgte jordbundsprofiler præsenteres i Jordbundskataloget for SNS Vendsyssel. 20

21 Til venstre ses flyvesand fra flyvesandssletten ililleheden Plantage. Grundvandsstanden ligger i én meters dybde, og jordbundskoden er 81. I midten ses flyvesand over Yoldialer. Grundvand stuves over lerlagene. Jordbundskoden er 72. Til højre ses et tyndt flyvesandsdække over smeltevandssand. Jorden er veldrænet, og det gamle pløjelag bidrager positivt til vandholdende evne og næringsstofniveau. Jordbundskoden ligger omkring 33. En samlet oversigt over jordbundsprofiler i plantagerne under SNS Vendsyssel findes i Jordbundskatalog, Nordjyllands Statsskovdistrikt, I flyvesandsområdet langs vestkysten, hvor langt størstedelen af klitplantagerne ligger, er podsoleringen knap så fremskreden, som man skulle vente efter udgangsmaterialet. Dette skyldes flyvesandets lave alder. Enkelte steder har lokale forhold bevirket, at podsoleringen er stærkere og har ført til dannelse af cementeret al-lag. Dette er tilfældet i Tversted Rimmer og enkelte steder i Tversted Plantage. Hvor flyvesandet har invaderet den hævede havbund spiller variationen i grundvandsdybden en stor rolle for dyrkningsbetingelserne. Under flyvesandssletterne i plantagerne på Skagens Odde og i Tranum Plantage står grundvandet tæt under overfladen. Grøftningen af de store flader betyder, at højeste middel grundvandsstand sjældent ligger højere end en halv meter under terræn. Ligger 21

22 højeste middel grundvandsstand omkring én meter under terræn, levnes der plads til rodudvikling, og grundvandet bidrager til træernes vandforsyning. I klitlandskabet på stenalderhavbund findes ofte tørvelag under flyvesandet. Tørvelagene har positiv indvirkning på jordenes vandholdende evne og næringsstofniveau. Tørvelag under et dække af flyvesand er udbredte i Tranum og Nybæk plantager. På klitrimmerne er afstanden til grundvand og eventuelle tørvelag stor, og vandforsyningen er derfor ringe. Hvor flyvesandet overlejrer yoldialer, dannes der ofte et hængende temporært grundvandsspejl. Det skyldes en markant forskel i evnen til vandgennemsivning i flyvesandet og det underliggende ler. Hængende grundvandsspejl af den art er fundet i Hune, Tornby og Nejst plantager. I Blokhus og Rugbjerg plantager derimod, viser jordbundsundersøgelserne, at tolagsjordene er veldrænede, hvor flyvesandet dækker morænesand og smeltevandssand. Toppen af de underliggende glaciale lag er humusrige kulturlag, der udgjorde den dyrkede overflade inden sandflugten. Ligger de gamle kulturlag inden for trærøddernes rækkevidde, giver det et væsentlig friere valg af skovudviklingstype, end der hvor flyvesandet dominerer til stor dybde. Jordbundsskema SNS Vendsyssel Vandforsyning Jorde med fri dræning i dybden cm Tør fugtig Jorde med begrænset dræning i dybden Våd meget våd Meget ringe Ringe Moderat ringe Moderat god God Næringsstof-niveau Meget god cm cm 0-40 cm Fattig Meget fattig 1 Fattig 2 Moderat fattig 3 Middel 4 Rig 5 Rig Meget rig Jordbundsskema efter hvilket man kan give en jordbundskode. Skemaet er vejledende for valg af skovudviklingstype i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark En jordbund med god vandforsyning og middel næringsstofniveau får kode 54, idet vandforsyningen nævnes først. Kajholm og skovrejsningsområdet ved Hjørring ligger på Yoldiasand og Yoldialer uden flyvesandsdække. Jordbundsundersøgelser i disse områder begrænser sig til et enkelt gravet jordbundshul ved Hjørring. Yoldiasandet er finsand med god vandholdende evne. Yoldialeret giver en tæt og kold jordbund med dårligt luftskifte og temporære vandstuvninger. I morænelandskabet ved Lunken og Sletningen findes podsoller men også brunjorde udviklet i smeltevandssand og brunjorde med lernedslemning i jordene udviklet i morænesand og moræneler. I kataloget med skovudviklingstyper findes skemaer, der fortæller, hvilke jordbundstyper de forskellige skovudviklingstyper passer til. I ovenstående skema er de mest udbredte 22

23 jordbundstyper placeret i samme skema. Den røde cirkel er klitrimmer. Det er tørre jorde uden grundvand og fattig på næringsstoffer. Den blå cirkel er flyvesandsslette, hvor grundvandet findes omkring een meter under terræn. Den grønne cirkel angiver jorde, hvor flyvesandsdækket er mindre end én meter. Flyvesandet dækker i de fleste tilfælde Yoldiasand eller -ler og morænesand eller -ler. En detaljeret gennemgang af jordartsfordelingen og jordbundsudvikling i alle skove og plantager hos SNS Vendsyssel findes i Geologi og Jordbund, Nordjyllands Statsskovdistrikt, Grundvand Der er en tæt sammenhæng mellem landskabstyper og jordartsfordelingen på den ene side og hvilke typer grundvandsmagasiner, der findes i Vendsyssel. Under Skagens Odde og på Læsø, der begge er stenalderhavbund med klitter, findes grundvandet i sandmagasiner med frit ubeskyttet grundvandsspejl. Under Yoldiahavets lerede aflejringer findes artesiske sandmagasiner. Artesisk grund er grundvand er under tryk. Grundvandet er beskyttet af lerlag. Under morænelandskabet i de centrale dele af Vendsyssel findes grundvandet i komplekser af smeltevandssand og morænesand. Under de store flader i den sydvestlige del af Vendsyssel med Store Vildmose og Tranum Plantage findes tolags magasiner: Et øvre magasin i havaflejret sand og et nedre magasin i det underliggende skrivekridt. Kortet viser Nordjyllands Amt kortlægning af drikkevandsinteresser. Mørk blå er områder med særlige drikkevandsinteresser, lys blå er områder med drikkevandsinteresser. Skråskravering viser indvindingsområder, i hvilke der findes grundvandsboringer og vandværker. I områder med gult er der begrænsede drikkevandsinteresser. Kortet viser, at indvindingsområder findes i Læsø, Skagen, Bunken, Ålbæk og Blokhus plantager. Kortudsnittet er fra Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Grundvandspotentialet er grundvandsspejlets topografi. Det vises med højdekurver. Højdekurver for grundvandsspejlet vises på potentialekortet i Kortmappen. Hvor der er højderygge på potentialekortet findes de underjordiske vandskel. Sletningen og Mosbjerg ligger tæt på underjordiske vandskel under Jyske Ås. Under Tversted Rimmer, Bunken og Skagen plantager findes de højeste potentialer på Skagens Odde. Den underjordiske strømning er væk fra toppunkterne mod lavere potentiale. Jo stejlere overfladen på grundvandsspejlet er, jo stærkere er grundvandsstrømningen. Potentialekurverne ligger tæt i Tornby og Rugbjerg plantager. Grundvandsspejlet er stejlere end terrænoverfladen, så grundvandet trænger frem i overfladen som kilder. Et anderledes fladt grundvandsspejl findes under Tranum og Ålbæk plantager. Her er strømningshastighederne små, og grundvandet udskiftes kun langsomt. Omkring 100 vandindvindingsboringer er registreret på enhedens arealer i GEUS s Jupiter database (findes via Hovedparten findes i Læsø, Skagen, Bunken, Ålbæk, Blokhus 23