Vandet plantage (Areal nr. 41)

Transkript

1 Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig del af Vandetvej, som forbinder Vester Vandet med Sjørring. Den gennemskæres i øst- vestlig retning af Klatmøllevej og Ministervej, som er skovveje, hvor offentlig bilkørsel er tilladt. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Hele Vandet Plantage ligger på moræne fra sidste istid. Der er ret ensartede højdeforhold i den sydlige del af plantagen, hvorfra terrænet falder jævnt mod nord. Morænen, som overvejende har et højt lerindhold, er dækket af et lag flyvesand i varierende tykkelse. Der, hvor sandlaget ikke overstiger 1 meters tykkelse, er der gode vækstforhold for de fleste træarter. Det er især tilfældet i plantagens østlige og centrale del. I et større område i den centrale nordlige del af plantagen er forårsnattefrost en vækstbegrænsende faktor. 1

2 De mange klitter i plantagens østlige del er vidnesbyrd om, at sandflugten her nåede km ind fra kysten. 1.3 Landskab Inden tilplantning er der især i plantagens vestlige del udført omfattende dræningsarbejder. De mange grøfter samler sig i Rindbæk, som via den opstemmede Rindbæk Sø løber mod nord til Vandet Sø. Den opstemmede Rindbæk Sø 1.4 Plantagen Tilplantningen af de centrale dele er påbegyndt i 1883, mens plantagens østligste dele er tilplantet efter Vandet Plantage er meget domineret af nåletræ, især sitkagran og ædelgran. Der er et relativt stort islæt af intensivt drevne pyntegrøntbevoksninger af nobilis. Plantagen bærer præg af, at langt de fleste foryngelser er sket i form af renafdrifter og kultivering med én eller få træarter. Centralt i plantagen er der relativt smukke bevoksninger af løvtræ, især bøg. I det sidste tiår er der sket en udvikling hen imod mere naturnære driftsformer. I gamle bevoksninger af ædelgran og sitkagran er der med held hugget med henblik på fremme af naturlig foryngelse. Plantagens østlige del bærer præg af, at der midt i 1900-tallet i forbindelse med anlæg af ædelgrankulturer næsten altid blev plantet nogle rækker løvtræ, især bøg, langs veje og spor. Bøgene har stor oplevelsesmæssig værdi, og udgør en stor og velfordelt frøbank i forbindelse med den fremtidige naturnære skovdrift. 2

3 Klatmøllevej gennem Vandet Plantage 1.5 Naturen Efterhånden som skoven er vokset til, er der indvandret en del arter, som hører den nordiske nåleskov til. Af særlige arter kan nævnes bjerg-dunbregne, knærod, almindelig ulvefod m.fl.. Herkulesmyre forekommer i gamle sitkagraner, og blandt fuglene findes blandt andet duehøg, grønspætte og ravn. Et par rød glente gjorde yngleforsøg i plantagen i Råvildt findes overalt, mens kronvildtet især træffes i plantagens vestlige dele Heden på Kronens Hede har veludviklede overgange mod fugtig hede, hedemose og en lille, naturlig sø. Heden har mange biotoptypiske arter og flere tydelige, gamle vejspor. Ubevoksede naturarealer: Hede Eng I alt ha Friluftsliv Vandet Plantage er ret bynær, idet der kun er 5 km fra Thisted til plantagens østlige ende. Derfor bruges plantagen meget til familieture, hundeluftning, motionering og svampesamling. Mange mennesker benytter muligheden for at køre i bil på skovvejene Klatmøllevej og Ministervej. Vandretursfolderen "Klitplantagerne ved Vandet Sø" dækker Nystrup, Vandet og Vilsbøl Plantager. I Vandet Plantage er der 5 afmærkede vandreruter og en ridesti. I området ved Rindbæk Sø findes en primitiv overnatningsplads med shelter. På øen i søen findes desuden en bålplads. 3

4 Den primitive overnatningsplads ved Rindbæk Sø 1.7 Kulturmiljø Vandet Plantage er rig på fortidsminder. Der findes over 30 bevarede bronzealderhøje, samt rester af en langdysse fra yngre stenalder. Et smukt system af hulveje skærer Klatmøllevej længst mod øst. Der er desuden rester af hulveje tæt på og parallelt med Vandetvej. Besættelsestiden har sat spor i plantagens vestligste del, hvor der har ligget en tysk garnison senere luftmeldestation, som efter krigen blev anvendt som flygtningelejr. Betonfundamenter fra radarmaster samt en ring af små bunkers, de såkaldte Tobruk-stillinger, er de mest synlige vidnesbyrd herom. 1.8 Bygninger Centralt i plantagen, på Skårupvej, ligger Plantørboligen, som er opført umiddelbart før plantningens begyndelse i Lidt øst herfor ligger skovløberboligen Granly, opført i Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Vandethus 570 a 1883 / (1883 og 1940) Tjenestebolig Granly 529 a 1926 / (1926 og 1960) Maskinhus 532 a? Driftsbygning Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet 4

5 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, særligt drikkevandsområde, SFL-områder, 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde nr. 24 Hanstholm Vildtreservat, Nors Sø og Vandet Sø (1998/2003) grænser umiddelbart op til Vandet Plantage. Udpegningsgrundlaget indeholder arterne stor vandsalamander, damflagermus, odder og liden najade samt 16 naturtyper. 2.3 Fredninger og vildtreservater Arealfredning nr Vester Vandet Sø med omgivelser ( 1977 ) Landskabsfredning. 5

6 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Proveniensforsøg i sitkagran i afd. 5b. Demonstrationsplantning (stiklingeforsøg) i sitkagran i afd. 534a / 535e Demonstrationsprøveflade vedr. naturnær skovdrift i afd. 5a 2.6 Pyntegrønt I plantagens centrale del er der 14,6 ha med nobilis i intensiv produktion. Nobilis trives godt her og giver et stort klippeudbytte. En del bevoksninger har nået en alder og højde, som gør at de udfases i de kommende år. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i Vandet Plantage er udlejet sammen med Kronens Hede Plantage. Erhvervsfiskeriet i Vandet Sø er udlejet, og der sælges dagkort til lystfiskeri langs en del af bredden (langs Nystrup Plantage). 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Plantagen ligger på et morænelandskab med flyvesand i varierende dybde. Skovens nuværende størrelse og afgrænsning fastholdes. Med tiden opløses plantage-præget og afløses af et skovlandskab med mere løvtræ og større variation. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Vandet klitplantage. Den løvtrædominerede udviklingstype 14 (Bøg og gran) dækker området mod øst ved Hjardalvej, samt et område omkring plantørboligen. Her har vi plantagens bedste jordbund, og samtidig er især det østlige område meget besøgt af publikum. Skovudviklingstype (Ædelgran og bøg) dækker god jordbund i plantagens østlige og nordvestlige dele, medens 52 (Sitkagran og fyr med løvtræ) er udbredt, hvor sandlaget er tykkest, og hvor forårsnattefrosten er en afgørende vækstfaktor. Randarealer på ringere bund mod nordvest er udlagt som udviklingstype 23 (Eg med skovfyr og lærk), mens et lille fugtigt areal omkring Rindbæk Sø er type 31 ( Ask og rødel ). På længere sigt mindst en trægeneration - vil nåletræsbevoksningerne blive til naturnære blandingsbevokaninger med mere variation inden for den enkelte bevoksning og en større andel af løvtræ. 6

7 Skovudviklingstyper i Vandet Klitplantage Skovudviklingstype 14 Bøg og gran 23 Eg med skovfyr og gran 31 Ask og rødel 52 Sitkagran og fyr med løvtræ Ædelgran og bøg I alt ha Hektar 116,7 32,9 3,3 114,5 151,0 418,4 % 27,9 7,9 0,8 27,4 36,0 100 % 3.3 Natur Gennemførelsen af naturnær skovdrift vil sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. Henfald af grøfterne vil på langt sigt betyde genopretning af den naturlige hydrologi og de naturværdier, der knytter sig hertil. De åbne arealer plejes i overensstemmelse med målsætninger og plejebehov ( se bilag xx ) 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne. 7

8 Eksisterende P- og rastepladser, vandre- og ridestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Eventuelle nye faciliteter placeres under hensyntagen til naturmæssige interesser, herunder dyrelivets behov for uforstyrrede områder. 3.5 Kulturmiljø De mange registrerede fortidsminder beskyttes og plejes løbende, og formidlingen styrkes. Det sker for eksempel ved diskrete oplysningstavler ved udvalgte kulturminder. I forbindelse med skovdriften skabes der mere rum omkring gravhøjene, og hvor det er muligt skabes der visuel forbindelse mellem flere fortidsminder. Ved skovdriften tages der udstrakt hensyn til kulturværdierne, herunder gamle hulveje og hjulspor. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 8