1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel
|
|
- Edvard Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1 1 Skagens Odde vokser hele tiden, og dens yderste spids, Grenen, ser anderledes ud hver gang man besøger den, fig. 1. Nye klitter opstår, og nye strandvolde lægges til landet, fig. 3a. Råbjerg Mile vandrer mod Kattegat og sluger plantager undervejs, fig Lønstrup Klint rykker ind i landet, og store jordskred sker hvert år, fig Samtidigt hæver landet sig, så havbund bliver til land. Havet, vinden og landhævningen er de store naturkræfter. Menneskets virksomhed er også en geologisk kraft. Den har både startet sandflugten og standset den igen de fleste steder. Landmænd har udtørret Gårdbo Sø, fig. 2, 5, og opdyrket den og strandvoldene omkring den. Engang dækkede skoven hele Vendsyssel, men den blev ryddet, så jorden kunne dyrkes. Derved blev naturen forvist til små områder. Forandringerne går så hurtigt, at alle kan se dem. Figurtekster 1. Røde tal: Figurnumre. B: Botaniske lokaliteter. T: Trækfugle. Y: Ynglefugle. Skagen: Naturhistorisk Museum og Skagen Naturcenter. Hirtshals: Nordsøen Oceanarium. Strandfogedgåden i Rubjerg. Landskabsmuseet i Mosbjerg. Se side Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel. Geologisk kort. Bemærk den gamle kystklint fra Stenalderhavets tid og Gårdbo Sø. Se også fig. 4 og fig. 17. (Udsnit af kort i Atlas over Danmark, ser. 1, bd. 3, ændret). 3a. Danmarks nordligste punkt på Skagens Odde. Mørkt: Strandvolde. Imellem dem er der fugtigt og her gror moseplanter eller der er småsøer. Den yderste strandvold er yngst. Flere kommer til. Fig. 3b viser Odden gennem tiderne. (Efter P. Hauerbach 1992, ændret). 4. Skagens Odde gennem tiderne. (Efter Nielsen og Johannessen 2009) Sådan forløber marker og skove omkring den udtørrede Gårdbo Sø, se fig. 2. Skovene gror bedst på strandvoldene, mens markerne og græsset har det bedst i de fugtige lavninger mellem voldene. Til venstre ses den skovklædte klint, der danner grænsen mellem Vendsyssels gamle jordbund og Skagens Oddes strandvoldsslette, se fig. 2. Selve den udtørrede sø er ikke med på billedet. 12
2 3a Skagens Odde Skagens Odde er en af Verdens største odder. Den er vokset ud fra Vendsyssel på ca år, den er nu 30 km lang, og den bliver 8-10 m længere hvert år, fig. 2 og 4. For ca år siden var der er stejl klint, der gik fra nutidens Frederikshavn til Hirtshals, fig. 2, 4 og 5. Klinten står tydeligt i landskabet i dag, men havet kan ikke nå den mere. Neden for klinten aflejrede havet sand som revler langs kysten. Storm skyllede sand og sten højt op på stranden, hvor det blev liggende som en strandvold. Orkaner aflejrede strandvolde så højt oppe, at havet kun kunne nå dem under næste orkan. Men landet hævede sig, og derved kom strandvoldene og deres undergrund efterhånden til at ligge så højt, at nye orkaners bølger ikke kunne nå dem, og så blev de liggende. De ældste strandvolde nær klinten er ca år gamle. Deres toppe ligger nu 14 meter over havet; så stor har hævningen altså været. Strandvoldene nord for Skagen ligger kun 1-2 meter over havets overflade, og nye strandvolde dannes ved hver ny storm, fig. 3a. Kortet over Skagen og Grenen viser, hvor kystlinien har gået til forskellig tid, fig. 3b. 3b SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 13
3 6 Strandvoldene ses bedst ved Oddens rod omkring den tørlagte Gårdbo Sø (fig. 2, 4 og 5) og nord for Skagen, fig. 3. Voldene er tørre, mens det lave mellem voldene er vådt og består af moser eller søer. Voldene kaldes rimmer, mens dybene mellem dem kaldes dopper. På det meste af Skagens Odde er strandvoldene dækket af flyvesandets klitter. Men ude ved stranden mod vest har havet angrebet odden, og der kan man se snit gennem strandvolde og dopper. Dopperne består af mørkebrune tørv med rester af kviste og rødder. Det kaldes martørv. Sandflugten og Råbjerg Mile (6-9) Flyvesandet kommer fra stranden og er blæst op på strandvoldene; det danner klitter langs havet. Klitterne vokser til, først med marehalm og hjælme, senere med andre planter, der binder sandet, så klitten bliver på sin plads. 14 Men hvis plantedækket bliver brudt, blottes sandet, og vinden tager fat. Så blæser sandet ind i landet og dækker strandvoldene. Dette er sandflugt. I Middelalderen fra ca. år 1200 til 1500 var klitterne i ro. Der var store flokke af heste på Skagens Odde. Her hentede kongen heste til sine rytterhære. Der var også gårde, hvor bønderne dyrkede rug og byg, samt høstede hø til husdyrenes overvintring. Fra ca var klimaet koldt og blæsende (den lille Istid), og Nordpolens og Grønlands is voksede, så vandstanden i havet sank. Større strandarealer blev blottet, og når de tørrede, blæste sandet derfra ind over land. Samtidigt udnyttede bønderne klitterne til græsning, kreaturerne ødelagde planterne og trampede hul ned til sandet. Det satte gang i sandflugten, og store vandreklitter vandrede tværs over odden og ud i Kattegat, hvor de forsvandt. Klitter på meters højde dækkede marker og græsgange, og gårdenes bygninger måtte rives ned og flyttes. Flere landsbyer forsvandt, og folk flygtede. Fattigdommen ramte hårdt, for landbrug blev næsten umuligt. I dag er Råbjerg Mile, fig. 6-9, den eneste vandreklit. De øvrige vandreklitter er blevet standset, Sandmilen ved Skagen er dog ved at blæse i havet. Det skete i 1800-tallet ved at klitterne blev tilplantet med hjælme, der vokser gennem hele klitten. Der blev også plantet skov, mest bjergfyr, og hvor den er, kan vinden ikke komme til sandet. Skovene stopper sandflugten helt. Derfor er der så mange nåleskove langs klitterne i hele Jylland. Sten kan ikke blæse væk. Hvor vinden har fjernet alt sand ned til toppen af strandvoldene, er der kun en stenslette. Den største er Råbjerg Stene.
4 figurtekster 6-8. Råbjerg Mile set fra luften. 6. Milen er formet som en parabel med hvidt, ubevokset sand i front og to ben af bevokset sand (rød pil). Hvor sandet har ligget stille, er der en bevokset grå sandryg. De nyeste er parallelle med selve milen. Imellem ryggene er der søer. Her er der mange sjældne planter. 7. Milen set fra stor højde, Vesterhavets klitter i baggrunden. Herfra startede milen sin fremmarch. Milen er i færd med at tildække en del af Bunken Klitplantage. I tørre perioder tørrer søerne ud. Så kan sandet blæse bort, og søbækkenet bliver dybere. Når regnen kommer, gendannes søerne med deres liv. Milens to ben: Pile Fronten af milen set fra øst. Plantagen er ved at blive dækket, og mange træer er helt begravet i sandet. Fra en P-plads kan man gå et kort stykke vej til milens hvide sand. Det rager 20 meter op over omgivelserne. På en blæsende dag ser man sandet flyve over milen. Normalt når det ikke højt op, men børn og hunde kan få sand i øjnene. Husene i baggrunden er Kandestederne Råbjerg Miles historie. Øverst et snit af Skagens Odde fra Vesterhav (tv) til Kattegat. Lokomotiv og bil henviser til jernbane og vej, som milen må passere en gang i fremtiden. Den bevæger sig ca. 15 m årligt. Nederst ses milens plads til forskellige tider. Om et par hundrede år ender den i Kattegat SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 15
5 10 Lønstrup Klint Det er ikke svært at finde ud af, hvor sandet og stenene på Skagens Odde er kommet fra. Det meste kom fra kysten mellem Hirtshals og Løkken, hvor havet har kunnet angribe landet. Den største klint er Lønstrup Klint. Den er 15 km lang og strækker sig fra Lønstrup til Løkken, fig. 1. Ved Rubjerg Knude er den 90 meter høj. De nederste 50 meter består af skråtstillede flager af smeltevandssand og smeltevandsler. Herover følger meter flyvesand; det er smeltevandssand, som vinden har hentet i klinten og aflejret på klintens top. I 7000 år har havets bølger slået mod klinten, regnvand har skyllet sand ned på strandene, og frosten har sprængt leret, så lerklumper er faldet ned. Havstrømmene har ført sand og sten nordpå, hvor der er blevet aflejret på Skagens Odde, mens leret er aflejret på dybt vand. Omkring m 3 sand og sten føres til Odden hvert år, og klinten rykker ind i landet. Fra år rykkede klinten 100 meter ind i landet. Hvis hastigheden har været den samme i de 7150 år, der er gået siden Odden begyndte at vokse, så er der fjernet 7 km land i den tid. Mårup Kirke blev bygget omkring år Da lå den ca. 1 km fra klinten. I 2009 blev den revet ned, for nu var der fare for, at den ville styrte i havet, fig. 16. Folk med huse ved klintens rand kan forudse, at de mister husene. Mange har bedt om kystsikring, men Staten har afslået det
6 14 figurtekster 10. Rubjerg Knude set fra landsiden. Fyrtårnet står ensomt på klitten. Nyt sand kommer fra klinten, og plantagen begraves af det. Fyrtårnet blev bygget 1900, og da var der ikke klitter på toppen. De kom senere. 11. Lønstrup Klint blev dannet, da en gletsjer kom fra nord. Jorden foran den var frossen til en vis dybde. Vægten af gletsjeren knækkede den frosne jord, og de stive flager blev skudt op, efterhånden som isen rykkede frem. 12. Lønstrup Klint består af mange skråtstillede flager i de nederste 50 meter. Det blå er ler, det orange er sand. Det er dette sand, der fyger op på klintens top og danner det gule flyvesand øverst. (S.A. Schack Pedersen, GEUS). 14. Rubjerg Knude med fyret set fra havsiden fra fly. De grå fremspringende lerflager adskilles af gulligt sand. Det nederste af klinten er dækket af nedstyrtet ler og sand, der hurtigt fjernes af havet. Den vandrette linje over lerflagerne er den gamle jordoverflade, som adskiller flyvesandet fra selve klinten. 15. Rubjerg Knude, bygningerne ved Fyret. De er fotograferet 1984 og viser sandet i færd med at knuse bygningerne. De er senere revet ned, for der var ikke andet at gøre. Men Fyret bliver stående. 16. Mårup Kirke er netop revet ned, kun det nederste af murene står endnu. Havet angriber klinten, selvom det kun blæser lidt. Derfor måtte kirken rives ned. Om få år er kirkens plads væk. Foto okt En stor del af Lønstrup Klint nord for Rubjerg Knude. Byen er Lønstrup. Det hvide murværk ved klintens rand midt i billedet er Mårup Kirke. De hårde lernæser skyder sig frem fra klinten SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 17
7 figurtekster 17. Pikkerbakkerne. Frederikshavn ses i baggrunden. Motorvejen ligger på den hævede havbund fra Stenalderhavet. Klinten er skredet og dækket med skov, for den er for stejl til landbrug. Fladen over klinten er Ishavets bund. I baggrunden bakker, der var øer i Ishavet. 18. Pikkerbakkerne lige syd for Frederikshavn. Skematisk tegning af landskabet fig. 18. Se også fig Hirtshals Fyr ligger på Ishavets havbund. Så følger en skråning, der er en tidligere klint. Nedenfor skråningen ligger hævet havbund fra Stenalderhavet; det angribes af Vesterhavet, så der dannes en levende klint. Omkring fyret er der klitter af flyvesand Grøn sandspringer findes i klitten. Den er glinsende grøn med lyse pletter. Det kraftige munddele bruges til at gribe andre insekter, som den æder. Larven lever nedgravet i sand i bunden af en tragt. Når myrer og andre dyr glider ned i den, kommer larven frem, griber og æder dem. (Henrikhl, Dreamstime.com). 21. Krybespor af bille i sand på Råbjerg Mile. En af de forunderlige ting man kan se. Det kan stamme fra en sandspringer og er derfor anbragt bag den. Vendsyssels historie Havet har stået højt i Vendsyssel. Det ses af, at der er hævet havbund i to etager, fig. 17, 18. Den øverste hævede havbund er afsat af Ishavet, der opstod mens Istiden ophørte for år siden. De smeltende ismasser fik Verdenshavet til at stige overalt, og det gik så hurtigt, at Vendsyssel blev opløst i øer. Øerne var de bakker og randmoræner, der var dannet af isen. Ishavet angreb dem og der dannedes klinter, der kan ses endnu. Sand og grus fra øerne blev afsat på havbunden. Mens isen lå i Nordeuropa, blev landet tynget ned af isens vægt. Den var op til 3 km tyk, Kompasgople er almindelig i opskyllet på Skagens Odde og andre steder på vestkysten i efterårsmånederne. Det er et af de mange dyr, der kan findes på strandene. og jordskorpen sank, for den er elastisk. Da isen var væk, rettede jordskorpen sig ud igen. De lande, der lå på den, hævede sig langsomt. Faktisk er hævningen ikke helt afsluttet endnu, men den er langsom. Landhævningen fik Vendsyssel til at stige op af havet. Havbunden blev blottet, og øerne blev til bakker. For år siden havde landhævningen medført, at Danmark bredte sig langt ud over sine nuværende kyster. Det var fastlandstiden, hvor man kunne gå tørskoet fra Jylland til England eller Sjælland, fig. 5 side 9. For år siden steg Verdenshavet ca. 30 meter på 1500 år. Det skyldtes, at en stor ismasse i Nordamerika smeltede. Landhævningen kunne ikke følge med, og hele Verden fik oversvømmelser. Det var Stenalderhavet, der kom. Da den amerikanske is var smeltet, kunne man snart se resultatet af den fortsatte landhævning. Foran Stenalderhavets klinter blottedes havbunden mere og mere. På fig. 17 og 18 ser man den foran klinten. Den hævede havbund nærmest klinten ligger 13 m over havet i dag, men for 7000 år siden lå den i 0 meter. Havbunden er altså skrå.
8 Klima Skagens Odde er kendt for sit gode vejr. Når vinden kommer fra nordvest, må den først en tur op over de norske fjelde. Her afgiver den regn, og derefter synker den ned som en tør luftstrøm, som ofte er klar og skyfri ved ankomsten til Skagen. Opskyl Strandene på Skagens Odde er ofte rig på opskyllede dyr, f.eks. gopler, fig. 22, sømus, muslinger og snegle. Havnemoler, høfder og store sten i vandet er faktisk klipper, og her finder man dyr og alger, som hører hjemme på klippekysterne i Norge og Skotland. Vandet omkring Skagens Odde er oceanvand. Det er saltere end i de indre danske farvande, og derfor lever der dyr og planter, som hører oceanet til. Trækfugle Skagen og Skagens Gren er et af de allerbedste steder at se trækfugle. De kommer fra Afrika og Europa og trænges sammen i Skagen før de flyver over Skagerak til Norge og videre til Grønland, arktisk Rusland og Sibirien. Det bedste tidspunkt er foråret. Mange arter af trækfugle kommer indenfor 1-2 uger. Ornitologisk Forening fortæller på sin hjemmeside, hvornår de enkelte arter trækker, og viser kort over de bedste observationssteder SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 19
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereSandets dannelse og bevægelser
Sandets dannelse og bevægelser Sandvandring på land Området mellem Mårup Kirke og Nr. Lyngby specielt udsat i forhold til sandfl ugten. Klintens hældning på denne strækning fordobler næsten vindhastigheden.
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereVandretur. Løkken - Den historiske midtby. Rundtur på ca. 2,7 km
6 og 8: Løkken Miniby Minihusene er opført på det arbejdende værksted i Vendelbogade (). Husene er opført af rigtige små mursten og teglsten i målestok :0. Minibyen viser Løkkenhuse omkring år 900. (8)
Læs mereBoudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive
Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for
Læs mereLysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen
Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen Mandag den 17. til fredag den 21. august 2015 Bliv blæst igennem fra de høje skrænter ved Hirtshals fyr Tag dig en dukkert i det friske Vesterhav
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereRubjerg Knude området
Rubjerg Knude området Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereLandet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereInformation. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk
Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereOplev stilheden og det meditative ved at vandre i timevis i strandkantet kun afbrudt af vindens susen, havets bølgebrus og mågernes skrig
Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen Tirsdag den 15. til lørdag den 19. august 2017 Bliv blæst igennem fra de høje skrænter ved Hirtshals fyr Tag dig en dukkert i det friske Vesterhav
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereOplev stilheden og det meditative ved at vandre i timevis i strandkantet kun afbrudt af vindens susen, havets bølgebrus og mågernes skrig
Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen Tirsdag den 15. til lørdag den 19. august 2017 Bliv blæst igennem fra de høje skrænter ved Hirtshals fyr Tag dig en dukkert i det friske Vesterhav
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereSkiekspedition på indlandsisen
Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereForeningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7
Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7 Afstande: Hirtshals - Nr. Lyngby, 23 km Nr. Lyngby - Saltum, 16 km Saltum - Tranum strand, 21 km Tranum strand - Løgstør, 31 km Løgstør
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereRagnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com
Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2016
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 29. juni 2016 Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Mårup Kirke, d. 2. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant for Hjemmeværnsgården Kyststrækning er udsat for erosion. Behovet
Læs mereLivø tur Video. Grafisk & Foto
Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereRørvigs landskabelige og historiske udvikling
Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereDet Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det?
Det Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det? Platon var den først og måske eneste, der i sin fortælling Kritias og Timaios beskriver Atlantis. Historien er skrevet for 2500 år siden, og mange har forsøgt
Læs mereEvalueringsrapport Gl. Skagen August 2014
Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 1 Stranden er nu 50-60 meter bred syd for Gl. Skagen og der dannes nye klitter Som vi ser på side 3 henviser kommunen nu badegæsterne til SIC stranden SIC Skagen
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs mereNATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper
En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereTuren til Skagen maj 2019.
Turen til Skagen 12. - 16. maj 2019. Søndag den 12. maj: 29 seniorer startede om morgenen fra henholdsvis Radiohuset og Lyngby Stationsplads turen til Skagen. Undervejs over Sjælland blev der serveret
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereBilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018
Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Løkken Den kroniske erosion er i størrelsesordenen 2-3 m/år/m kyst i det bølgedominerede aktive profil fra 8-10 m
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereDa havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.
Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereAlle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning
Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule
Læs mereLangt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.
1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereMøn før 1657 10. Mølleporten i Stege
Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereSmå havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia
Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Læs mereHolmsland Klit som Geotop
Holmsland Klit som Geotop Holmsland Klit ligger om en barrierekyst foran Ringkøbing Fjord, der er Danmarks største strandsø. Fjorden indgår i en lang række strandsøer langs Jyllands vestkyst, der strækker
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereAEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.
AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:
Læs mereVSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract
VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs merehttp://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942
Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereTil grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille
Læs mereVinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.
Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Er det ikke koldt at ro om vinteren? Vinterroning Søby Rev 26.3.2013 Det er nok den mest anvendte reaktion, når jeg fortæller, at vinterroning i havkajak er noget, jeg godt
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereDe hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.
De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereÆNDREDE PLANER KAPITEL 2
KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til
Læs mereOpgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af
Opgavebeskrivelse Version 3.0 Retablering af vej og kystsikring i Grundejerforeningen Hyldebo Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Søren Rosing & Marianne Baandrup 11. april 2015 Baggrund Stormen den 6. december
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere