Notat om ændringer af rammebestemmelserne og ájourføring af VVMretningslinier

Transkript

1 09/09/08 Notat om ændringer af rammebestemmelserne og ájourføring af VVMretningslinier I det følgende redegøres for de foretagne ændringer af kommuneplanens rammebestemmelser i forhold til den gældende kommuneplan. Generelle rammer: De generelle rammer er revideret på følgende emneområder: Generelle anvendelsesbestemmelser for de konkrete rammeområder: De generelle rammebestemmelser er kodet, så det for hvert rammeområde er nemt at finde frem til den generelle rammebestemmelse, der er gældende for området. Således fremgår det af 1. kolonne i rammeskemaerne med et nummer og typebetegnelse, hvilken kategori området tilhører. De generelle rammer er gengivet samlet i et bilag, der vil blive udgivet i særskilt hefte. Detailhandelsbestemmelser i boligområder, områder til blandet bolig og erhverv, landsbyer og sommerhusområder: Bestemmelserne for boligområder og områder til blandet bolig og erhverv er blevet justeret, så de svarer til principperne, der er redegjort for i hovedstrukturen. Konkret kan der i princippet - og hvis det kan ske naturligt og uden nævneværdige gener for omgivelserne - etableres mindre dagligvarebutikker på under 400 m 2 i alle boligområder. Mens der ved nyetablering af dagligvarebutikker på over 400 m 2 skal opretholdes en afstand på minimum 500 m til centre og øvrig dagligvareforsyning på over 400 m 2. Afstanden på 500 m anbefales i bemærkningerne til planloven om detailhandel fra 2007 ud fra hensynet til, at dagligvarebutikker primært skal lokaliseres i centre med henblik på at undgå ikke planlagte centerdannelser. Der er dog ikke tale om en generel lovparagraf, hvorfor der kan ske undtagelser i kommuneplanen. I nærværende kommuneplanforslag er boligområderne i Midtbyen - inden for ringgaden - således undtaget denne generelle bestemmelse på grund af, at det tætte byområde naturligt lægger op til en mere fintmasket butiksstruktur end det er tilfældet uden for Midtbyen. I landsbyer og sommerhusområder er muliggjort butikker på max. 500 m 2, så der i sådanne områder kan placeres mindre gårdbutikker og lignede uden at skelne mellem udvalgsvarehandel og dagligvarehandel. Butiksområder: Der er udformet nye generelle rammer for center- og cityområder efter de principper, der er gengivet i hovedstrukturen. I City, bydelscentre og bycentre kan der etableres dagligvarebutikker på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til m 2. Den maksimale butiksarealtilvækst er for hvert enkelt center gengivet i en tabel. I lokale butikscentre kan der opføres butikker på op til m 2 og det samlede butiksareal må ikke overstige m 2. Kommuneplanens lokale butikscentre modsvarer planlovens definition af lokalcentre det vil sige mindre butikscentre, der betjener en del af lokalsamfundet eller bydelen. Som opfølgning på planloven om detailhandel i 2007 er desuden udlagt to aflastningscentre - i henholdsvis Skejby og Tilst. I Skejby er muliggjort etablering af én butik på over m 2. I aflastningscentrene kan der herudover ikke tilføjes nyt butiksareal. Erhvervsområder: For erhvervsområderne er der ikke foretaget indholdsmæssige ændringer. Blot kan bemærkes, at for områder, hvor der er muligt at etablere butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper henvises til planlovens definition af butikstyperne det vil sige butikker, der alene forhandler pladskrævende varegrupper. Dette er også tilfældet i den til erhvervsområderne tilknyttede virksomhedsliste, som er et bilag til de generelle rammer. Landsbyområder i landzone: For landzonelandsbyerne er der udformet nye generelle bestemmelser jf. særskilt bilag.

2 Rekreative områder: Der er foretaget en kategorisering af de rekreative områder efter anvendelse. Kategoriseringen har reference til principperne i et plansystem under Miljøministeriet, som kommunerne jf. lov om tinglysning fra 2006, er forpligtet til at indberette til. De generelle rammer for rekreative områder definerer den overordnede anvendelse af de forskellige områder. Grønne kiler og det åbne land i øvrigt: Kategorien Grønne kiler erstatter til en vis grad de hidtidige generelle rammer for "Forbindelsesområder". For det øvrige åbne land er der ikke længere fastlagt rammebestemmelser. Baggrunden herfor er følgende: Inden gennemførelsen af strukturreformen skulle kommuneplaner ifølge Planloven indeholde en hovedstruktur for hele kommunen og rammer for de enkelte dele af kommunen. Strukturreformen medførte blandt andet, at kommunerne fra amterne overtog plankompetencen for det åbne land. Samtidig blev Planloven ændret, så der for de nye planemner Planlovens 11a - for det åbne land skal angives retningslinier for arealanvendelsen. Rammebestemmelser skal fortsat udarbejdes for byrelaterede områder nævnt i Planlovens 11b. Forskellen på rammer og retningslinier er, at rammer (bortset fra generelle rammebestemmelser som f.eks. støj) giver udførlig beskrivelse af arealanvendelsen i et geografisk område. Rammeområderne kan ikke overlappe hinanden. Retningslinierne, som anført i Hovedstrukturen, rummer derimod emneopdelte bestemmelser. Retningslinierne overlapper i mange tilfælde hinanden geografisk. Et område i det åbne land kan derfor nemt været omfattet af mange retningslinier. For eksempel kan et område være omfattet af naturmæssige retningslinier og samtidig rumme kulturhistoriske retningslinier. Tekniske anlæg: Ny kategori som følge af de omtalte plansystem under Miljøministeriet. De generelle rammer for tekniske anlæg definerer den overordnede anvendelse. Generelle rammer for særskilte emner: Denne type generelle rammer fastlægger tematisk bestemmelser på tværs af rammeområderne. Der er foretaget ændringer i nogle af bestemmelserne og indføjet enkelte nye. Bevaringsværdige bygninger: Teksten er opjusteret, så den modsvarer den gældende lovgivning.. Opholdsarealer i boligområder: Den hidtidige ramme omkring friarealer er ændret til alene at omhandle opholdsarealer. Formålet er at angive, hvor meget opholdsareal, der skal udlægges til fællesskabet frem for individuelle arealudlæg. Der er sket en nedjustering af kravet til opholdsarealer i tæt-lav og etageboligområderne, til henholdsvis 10% og 15% i forhold til kravet til friarealer i den gældende kommuneplan, henholdsvis 15% og 20%. Denne nedjustering hænger det sammen med, at der nu er tale om rene opholdsarealer frem for friarealer, der kunne indeholde f.eks. regnvandsbassiner og i visse tilfælde også parkeringsarealer. Parkering: Bestemmelsen for udlæg af parkeringspladser er ændret, så der blot henvises til den til enhver tid gældende parkeringspolitik for Århus Kommune - hvor det hidtil er fremgået, at der for områder, hvor det normerede parkeringskrav ikke hensigtsmæssigt kan tilvejebringes, indbetales til parkeringsfonden (som nu ikke længere eksisterer). 2

3 Placering af regnvandsbassiner: Ny bestemmelse, der fastlægger muligheder for håndtering af de stigende regnvandsmængder fra befæstede arealer til regnvandsbassiner på arealer uden for kommende byområder. Grundvandsbeskyttelse: Bestemmelsen omhandler sikringen af grundvandet i forbindelse med detailplanlægningen af fremtidige byvækstområder. Byvækstområder vil fortsat som udgangspunkt ikke blive etableret i sårbare drikkevandsområder det vil sige områder med tynde lerlag. I forslag til Kommuneplan 2009 er der desuden tilføjet kommunens bestemmelser for virksomheder med nedsivningsrisiko. Disse etableres som udgangspunkt ikke i kildepladszoner. Virksomhedernes mulighed for etablering i øvrigt afhænger af forureningsrisiko sammenholdt med drikkevandsinteresser (se også afsnittet om grundvandsklasser nedenfor). Endelig skal nævnes, at der i planperioden vil blive udarbejdet indsatsplaner for sikring af drikkevandsinteresserne. En indsatsplan fastsætter de indsatser, der er nødvendige for sikring af grundvand og drikkevandsinteresser i et område. Indsatsplanerne kan indeholde retningslinier, som skærper de generelle foranstaltninger til grundvandsbeskyttelse. Støjbestemmelser: Kommuneplanforslag 2009 indeholder fortsat som en del af de generelle rammebestemmelser et sæt støjbestemmelser, som danner grundlag for fastsættelse af støjmæssige krav og hensyn i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelser. Dette sker med henblik på at minimere støjgener hidrørende fra trafik, virksomheder og støjende anlæg i øvrigt. Støjbestemmelserne i den nye kommuneplan er ændrede i forhold til den seneste kommuneplan. Der er generelt tale om en opdatering i forhold til de nyeste vejledninger fra Miljøstyrelsen vedrørende støj. Som hidtil udgør Miljøstyrelsens vejledninger grundlaget for kommuneplanens støjbestemmelser. Støjbestemmelserne udgør et vigtigt administrativt grundlag for ikke mindst vurderinger af trafikstøj og fastlæggelse af støjmæssige krav i lokalplaner. Med baggrund i praktiske erfaringer omkring brugen af de hidtidige bestemmelser er der foretaget visse præciseringer i de nye bestemmelser. Teknisk set er der også tale om visse ændringer. Der er med hensyn til støj fra veje og baner tale om brug af en ny støjindikator og nye støjgrænseværdier i forhold til tidligere. Miljøstyrelsens nye vejledende grænseværdier for støj fra veje og baner opgøres nu som en såkaldt sammenvejet støjindikator (Lden) for støjbelastningen over hele døgnet. Støjindikatoren tager i modsætning til den tidligere indikator hensyn til, at genevirkningen af støj om aftenen og om natten er større end om dagen. I beregningen af støjindikatoren indgår et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db i natteperioden. Denne opgørelse eller beskrivelse af støjen svarer bedre til menneskers normale opfattelse af støjgener. Brugen af den nye støjindikator (Lden) resulterer ikke i nogen ændring af omfanget af den samlede støjbelastning sammenholdt med brugen af den hidtidige indikator men vil for delstrækninger give en anderledes og bedre beskrivelse af støjen. Da der således primært er tale om en ændret metode, medfører brugen af den nye støjindikator ikke i sig selv nogen skærpelse af støjkravene eller ændring af beskyttelsesniveauet i forhold til tidligere. Samlet set er der tale om nye støjbestemmelser, der er opdaterede i forhold til gældende vejledninger og som udgør et mere klart administrationsgrundlag men som generelt lægger op til at fastholde samme ambitionsniveau som hidtil, når det gælder støjmæssige krav og hensyn. Antennemaster: Bestemmelsen om antennemaster er ny. Sigtet er, at der skal sikres hensyntagen til landskab og rekreative værdier i forbindelse med placering af antennemaster. 3

4 Planlægning for virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheder: Nyt plantema overført fra Regionplan 2005 i forbindelse med strukturreformen om afstandskrav til forurenende virksomheder og til risikovirksomheder, så der for arealer til byformål i øvrigt ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. Generelle justeringer i de konkrete rammebestemmelser: Rammeområdernes grænser er teknisk tilpasset zoneforhold og matrikeljusteringer, således at de modsvarer den planlægning, grænserne oprindelig er tænkt for. Rammegrænser i vejanlæg er tilpasset byzonegrænsen. Specifikke rammer, rettet konkret mod ny bebyggelse, der i perioden siden 2001 er opført, er udtaget (f.eks. udvidelsen af Århus Bymuseum) Bestemmelser for det åbne land er udtaget, jf. foran. Dog er der fastholdt bestemmelser for grønne kiler, primært tidligere forbindelsesområder. For områderne er der dog kun fastlagt generelle rammebestemmelser. Lokalsamfundsgrænser er justeret efter de senere års større vejanlæg m.v. Desuden er der foretaget en opsplitning af det hidtidige Lokalsamfund 26 - Skejby-Lisbjerg ved Djurslandmotorvejen, således at Skejby er tillagt Christiansbjerg og Lisbjerg er blevet et særskilt lokalsamfund, som er blevet tillagt Ølstedområdet fra lokalsamfund 36 - Trige-Spørring - svarende til 3. etape af byudviklingsplanen for Lisbjerg. Ændringen af lokalsamfundsgrænser og andre justeringer har medført, at mange rammeområder har fået et nyt rammeområdenummer. I det nedenstående er der fokuseret på de indholdsmæssige ændringer. Opfølgning på Planstrategi Udpegning af arealer som følge af den valgte byudviklingsstrategi: Som opfølgning på arealudpegningerne i forslag til Planstrategi 08 er foretaget følgende ændringer af kommuneplanrammerne: Midtbyen. Amtssygehuset OF. Nye bestemmelser rettet mod byomdannelsen OF. Nye bestemmelser rettet mod byomdannelsen. Holme. Nyt byomdannelsesområde i Holme Syd: ER. Erhvervsområde ved Bjødstrup Mose udskilt som byomdannelsesområde i Holme Syd. Området kan fortsat anvendes til erhverv, men virksomhedsklasserne er reduceret. Viby. Perspektivarealet nord for Hasselager Center : BO. Udbygning med boliger vest for Grøfthøj ER. Nyt erhvervsområde ved Genvejen. Tilst. Tilst Vestervej. Konvertering af erhvervsområde: BO. Nyt boligområde på hidtidigt erhvervsarealudlæg. Tilstødende perspektivareal medtaget. Malling. Nye boligområder syd for Malling mellem Bredgade/Oddervej og Starupvej: BO og BO. Nye boligområder på hidtidigt perspektivareal. Det østlige område er udvidet jf. eks. matrikelskel og helhedshensyn. Mulighed for et mindre butiksområde i tilknytning til boligområderne vil indgå i den senere lokalplanlægning for områderne. Mårslet. Boligområde ved Hørretløkken: BO. Nuværende boligområde udvidet med perspektivareal. Solbjerg. Nyt boligområde nord for Astrup: BO. Nyt boligområde på hidtidigt perspektivareal. Framlev. Erhvervsområdet nord for Herningmotorvejen udvidet: ER. Nuværende erhvervsområde udvidet med perspektivareal. 4

5 Trige. Nyt boligområde syd for Trige Centervej: BO. Nyt boligområde på hidtidigt perspektivareal. Spørring. Nye boligområder: BO og BO Nye boligområder nord for Spørring på hidtidigt perspektivareal. Hårup. Perspektivareal vest for byen BO. Perspektivarealet medtaget som nyt boligområde. Mejlby. Perspektivareal sydvest for byen BO. Perspektivarealet medtaget som nyt boligområde. Hjortshøj. Hidtidigt pespektivareal ved Mejlbyvej: BO. Nyt boligområde. Skødstrup. Tronkærvej. Perspektivareal: BO. Nuværende rammeområde udvidet med hidtidigt perspektivareal. Skødstrup. Nyt boligområde på hidtidigt arealudlæg til idrætsformål: BO. Nyt boligområde på hidtidigt udlæg til idrætsformål. Boldbaner etableres i stedet vest for Skødstrup Skole. Eksisterende institutioner og idrætsanlæg fordelt i nye områder OF og RE. Perspektivarealer: Perspektivarealerne i forslag til Kommuneplan 2009, der skal ligge til grund for nye byer og byområder er alle afgrænset konkret som jordbrugsområder. Nogle perspektivarealer er overført fra Kommuneplan 2001 f.eks. arealet ved Elev. Følgende perspektivarealer er nye eller udvidede: JO. Nyt perspektivareal vest for Årslev JO. Nyt perspektivareal nord for Tilst JO. Nyt perspektivareal vest for Malling JO. Nyt perspektivareal vest for Framlev JO. Nyt perspektivareal nord for Framlev JO, JO og JO. Nye perspektivarealer ved Mundelstrup JO. Nyt perspektivareal nord for Løgten JO. Perspektivareal vest for Løgten er udvidet. Opfølgning på Planstrategi Udpegning af arealer som følge af processen om planstratigiforslaget: Beslutningerne som følge af Byrådets opsamling på debatfasen i forbindelse med Planstrategi 2008 er udmøntet i de konkrete rammer for følgende rammeområder: Skejby. Erhvervsområderne vest for Randersvej nord for Skejby: ER og ER. Konverteret fra blandet bolig og erhverv. Udlagt til blandt andet. undervisning og forskning som mulighed for f.eks aktiviteterne ved Dansk Landbrugsrådgivning. Tranbjerg. Nyt boligområde ved Landevejen: BO. Nyt boligområde. Delvist bebygget areal nord for den kommende Bering-Beder Vej. Tranbjerg. Nyt boligområde syd for Tingskov Allé: BO. Nyt boligområde på hidtidigt perspektivareal. Kolt. Delvist udbygget landzoneområde nord for Kolt: BL. Eksisterende rammeområde udvidet. Årslev. Nyt boligområde vest for landsbyen: BO. Nyt mindre boligområde. Hidtidigt perspektivareal. 5

6 Tilst. Arealerne mellem Randersvej og dennes forlægning: BO. Nyt boligområde Lisbjerg. Nyt erhvervsområde vest for Lisbjerg Erhvervspark: ER. Nyt erhvervsområde. Bestemmelser svarende til erhvervsparken. Lisbjerg. Eksisterende erhvervsområde i landzone nord for Lisbjerg inkl. Den Japanske Have: ER. Nyt erhvervsområde langs Randersvej. Uudnyttede potentialer i området. Egå. Afgrænsning af Egå landsby: BL BL og BL. Eksisterende by indføjet i Egå landsby. Eventuelle udbygningsmuligheder afventer i øvrigt en helhedsplanlægning. Skæring. Eksisterende bebyggelse: BO. Nyt boligområde vest for Skæringkrydset. Malling. Udvidelse af eksisterende boligområde ved Fløjstrupvej: BO. Boligområdet udvidet med mindre areal. Malling. Landbrugsskolens areal BO. Nyt boligområde mellem Starupvej og jernbanen. Landbrugsskolens areal medtaget. Solbjerg. Mindre areal ved Højlundsparken: BO. Nuværende boligområde udvidet med ubebygget areal. Harlev. Nyt område til blandet bolig og erhverv ved Harlev: BL. Bestemmelser udformet ligesom naboområde med eks. boliger. Anvendelsen justeret i forhold til beslutning om Planstrategi 2008 (ønske om boliger) i retning af ansøgers ønske. Mundelstrup. Udvidelsesmuligheder for eksisterende virksomhed (Dalton): ER. Nyt erhvervsområde, der inkluderer den eksisterende virksomhed. Mejlby. Mindre areal mellem Kaløvej og byområdet BL. Nuværende rammeområde udvidet. Suppleret med yderligere areal (7ak m.fl.) på baggrund af senere henvendelse. Løgten. Bymæssig afgrænsning mod Segalt: BO. Udvidet med mindre areal. Løgten. Grenåvej. Bag kvarteret ved møllen: BO. Hidtidigt område til offentlige formål sammenlagt med mindre landdzoneareal til boligområde. Skødstrup. Erhvervsområdet ved Grenåvej: ER. Erhvervsområdet udvidet mod syd. Desuden er perspektivarealet ved Jegstrup udtaget. Detailhandel: Der er i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 foretaget justeringer af centrenes afgrænsning som omtalt nedenfor. Generelt er der foretaget justeringer af centerstrukturen, således at princippet i planloven om at der kun findes ét bydelscenter i hver bydel og et bycenter i hver (større) by følges. Hvis der er flere centre i en fritliggende by er de øvrige centre defineret som lokale butikscentre. Kommuneplanen har hidtil indeholdt en række boligområder, hvor der efter rammerne ikke kunne etableres butikker. Rammernes indhold på dette emne har dog ikke været baseret på et grundlæggende princip. Med udgangspunkt i den nye planlov om detailhandel er der udformet et planlægningsgrundlag, hvorefter der som 6

7 udgangspunkt skal være 500 m mellem enkeltstående butikker indbyrdes eller til centerområder. Dette princip er indføjet i de generelle rammer for boligområder og områder til blandet bolig og erhverv. Afstandskriteriet skal dog forstås således, at der kun er tale om en generel regel udenfor de tætte byområder. Derfor er reglen kun indføjet for boligområder uden for ringgaden. Der findes naturligvis også tætte områder uden for ringgaden, men her vurderes generelt at være en nærhed til centre og ikke et generelt behov for en tættere butiksstruktur end uden for ringgaden i øvrigt. Endvidere fremhæves der ikke længere en lokalplanpligt for butikker mellem 400 m 2 og m 2 i områderne udlagt som etageboliger i karrékvarterer langs og inden for ringgaden. I stedet fastlægges en standardregel om, at butikkernes areal ikke må overstige m 2, svarende til planlovens bestemmelser. I sommerhusområder og landsbyer fastlægges den maksimale butiksstørrelse til 500 m2. Udvidelse af City: Afgrænsningen af City er ændret på Frederiksbjerg således, at hele Frederiks Allé/De Mezas Vej, M. P. Bruuns Gade og områderne omkring torvehandelen på Ingerslev Boulevard er medtaget. Endvidere er centret på Langenæs blevet integreret med City. Afgrænsningen er baseret på den statistiske metode jf. planloven. Herudover er den del af godsbanearealerne, der inddrages til byformål blevet indføjet i City på grund af den igangværende planlægning af området til kulturformål og byformål. Området grænser i forvejen op til City og betragtes som en naturlig udvidelse af City. Tilstødende gader som Marstrandsgade og Thorvaldsensgade samt området omkring det forhenværende "Huset" er medtaget i City på grundlag af den statistiske metode. Der er på denne baggrund foretaget følgende konkrete ændringer af kommuneplanens City-, og centerområder: City: CY. Karréen med Erhvervsarkivet. Inddraget i City på grund af blandede funktioner, der er mulige under bestemmelserne for City. Suppleret med bestemmelse om, at der ikke kan etableres særskilte butikker CY. Brobjergskolen mv. udskilt fra OF. Udvidelse af City CY. Del af M. P. Bruuns Gade/Jærgergårdsgade/Frederiks Allé. Udvidelse af City. Ændret fra bydelscenter for Frederiksbjerg CY. Del af M. P. Bruuns Gade/Jærgergårdsgade/Frederiks Allé. Udvidelse af City. Ændret fra bydelscenter for Frederiksbjerg. Udvidet med del af Odensegade CY. Del af M. P. Bruuns Gade. Udvidelse af City. Ændret fra bydelscenter for Frederiksbjerg CY. Del af Frederiks Allé. Udvidelse af City. Ændret fra bydelscenter for Frederiksbjerg CY. Nyt cityområde ved Odensegade/Skt. Pauls Plads. Gl. Købmandsskole, OF, inddraget i området CY. Ingerslev Boulevard mv. Udvidelse af City. Cityområde med torvehandel CY. Del af Frederiks Allé. Udvidelse af City CY. Nørregades nordside. Udvidelse af City. Ændret fra bydelscenter for Vesterbro CY. Nørre Allés nordside. Udvidelse af City. Ændret fra bydelscenter for Vesterbro CY. Nørre Allés nordside. Udvidelse af City. Ændret fra bydelscenter for Vesterbro CY. Tidl. "Huset". Udvidelse af City. Ændret fra offentlige formål CY. Marstrandsgade og Thorvaldsensgade. Udvidelse af City. Udskilt fra BO CY. Netto, Thorvaldsensgade, udskilt fra Åslyngen, RE. Udvidelse af City CY. Museumsgadeområdet. Udvidelse af City. Ændret fra boligområde CY. Langenæscentret inddraget som udvidelse af City pga. umiddelbar sammenhæng med City langs Frederiks Alle. Desuden er der i City foretaget følgende konkrete ændring af rammebestemmelserne: CY. Konkrete bestemmelser vedr. butiksstørrelser for Skt. Clemensborg er udtaget, da den reviderede planlov giver ændrede betingelser. Udvidelse af Trøjborg: CE. Trøjborgcentret forbundet med Tordenskjoldsgade ved Niels Juels Gade og centerområdet er udvidet ved Trøjborgvej på grundlag af statistisk metode. 7

8 Udvidelse af Skådecentret: CE. Med henblik på dannelse af én geografisk enhed er boligerne Oddervej 166A-166K inddraget i centret. Udvidelse af Rosenhøjcentret: CE. To centerområder er blevet forbundet ved inddragelse af en eksisterende servicestation. Udvidelse af Hasle Torv: CE. Centret ved Bispehaven forbundet med Hasle Torv. Boliger på sydhjørnet ved Hasle Torv er udtaget af centret, fordi butikker her er udelukket i lokalplan. Nyt område BL CE. Ændret fra erhvervsområde og udvidet en smule med henblik på et sammenhængende bydelscenter CE, CE og CE. Passus: "Inden for den samlede ramme for tilvækst af butiksarealet i bydelscentret kan der opføres eller indrettes butikker på indtil 200 m 2 bruttoetageareal." er udtaget, da det ikke findes hensigsmæssigt at administrere efter så små butiksenheder i et bydelscenter for et byområde af Hasles størrelse..områderne er i øvrigt hver for sig så små, at en større butikstilvækst ikke er realistisk. Udvidelse ved Randersvej, Christiansbjerg: Tre nuværende centre er blevet forbundet som bydelscenter. Kan langt overvejende dokumenteres ved statistisk metode. Hertil kommer følger af omdannelse på grund af busprioritering på Randersvej CE. Udvidet med hidtidigt BL-område (140215BL) med henblik på at etablere et sammenhængende bydelscenter. Desuden mindre ejendomme ved Elmegade inkluderet CE. Udvidet med BO og del af BO med henblik på et sammenhængende bydelscenter CE. Nyt område med henblik på et sammenhængende bydelscenter CE. Nyt område med henblik på et sammenhængende bydelscenter CE. Udvidet en smule med henblik på et sammenhængende bydelscenter. Storcenter Nord: CE. Udvidet afgrænsning på grundlag af statistisk metode CE. Nyt område ved Paludan-Müllers Vej/Møllevangs Allé med henblik på et sammenhængende bydelscenter. Konkret ansøgning, jf. Planstrategi 2008, om mindre dagligvarebutik imødekommet. Aflastningscenter Skejby: CE. Nyt centerområde. Konverteret fra erhverv (260208ER) CE. Nyt centerområde. Udskilt af erhvervsområde (hidtidigt ER) CE. Nyt centerområde. Konverteret fra erhverv (260115ER) Nordre Strandvej: Nyt område langs Nordre Strandvej. Udpegningen indgik i Regionplan 2005, med baggrund i et ønske fra Århus Byråd om muliggørelse af et bydelscenter her. Afgrænsning baseret på statistisk metode med mindre tilføjelser CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO og BO CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO CE. Nyt centerområde. Udskilt af BO Center ved ringgaden/arkaden og Åbyhøj: CE og CE. Udvidet afgrænsning på grundlag af statistisk metode og to centre kan etableres. Arkaden og Åbyhøj Torv er blevet forbundet. Nye områder som følge heraf: CE, CE, CE. I konsekvens af ovenstående er afgrænset et nyt område BO som følge af opdeling af BO i to områder med center i midten. 8

9 Der er på grund af potentialer for detailhandel i gældende lokalplaner uden for den tidligere centerafgrænsning CE medtaget noget af området ved Trindsøvej i centret (hidtidigt BL). Center ved Kolt Skovvej: Det ubebyggede centerområde er flyttet nord for vejen som følge af dispositionsplan for Hasselager. Centret forventes at kunne servicere Hasselager, herunder nyt boligområde. Centret udlægges som lokalt butikscenter CE ændret til BO. Nyt center CE, udskilt fra BO. Center i Stavtrup: Nyt center med rammeområdenumrene CE og CE. Det nuværende center rummer kun en dagligvarebutik på 700 m 2, som konverteres til enkeltstående butik. Et nyt center udlægges, hvor der i forvejen er en mindre butikskoncentration og flere byggeønsker i krydset Ormslevvej/Klokkeskovvej, hvor også den traditionelle handel har fundet sted. Placeringen servicerer også bedre de senere års boligudbygning. Hidtidigt center CE ændret til etageboligområde, BO. Centre i Brabrand: De nuværende centre, CityVest og BazarVest forbindes via Gellerupparkens stisystem. Centerudvidelsen er et led i helhedsplanen for Gellerup som et samlet bydelcenter, der via en omlægning af friarealerne og evt. nedrivning skal medvirke til at gøre bebyggelsen mere socialt afbalanceret. Hidtidigt OF (offentlige funktioner nord for Gudrundsvej i tilknytning til CityVest) ændret til CE og udvidet med del af OF (Nordgårdsskolen). Kirken udskilt som særskilt område OF. Idrætsanlæg udskilt som RE. Nyt centerområde langs de centrale stisystemer, CE. Den øvrige del af område BO (Gellerupparken) opdelt i områderne BO, BO og BO. Bebyggelsesmulighederne fastlægges i helhedsplanen for Gellerup. Desuden er centret ved Brabrand Hovedgade udvidet med inddragelse af et areal ved Silkeborgvej (Dyssehøj), fordi der ikke inden for centrets hidtidige afgrænsning vurderes at være potentialer for den lokale dagligvareforsyning til butikker i størrelsesordenen m 2. Hidtidigt område CE udvidet med en del af BO og nyt centerområde CE udskilt fra ER (erhvervsområdet ved Dysshøj). Den resterende del af ER er desuden ændret til blandet bolig og erhverv BL, svarende til faktisk anvendelse. Aflastningscenter Tilst: CE. Det hidtidige centerområde er udvidet med 5 ejendomme, herunder 3 ejendomme med eksisterende udvalgsvarebutikker langs Agerøvej. Aflastningscentret omfatter tillige område CE. Hermed rummer aflastningcentret den overvejende del af de eksisterende udvalgsvarebutikker i området ved Anelystparken/Agerøvej. Lisbjerg: CE. Centret afgrænset i forhold til skolens område. BL-område udskilt (260516BL), som disponeres nærmere i kommende dispositionsplan. Lystrup: Hidtidigt centerområde ved Sønderskovvej udvidet på grundlag af den statistiske metode med CE (hidtidig del af erhvervsområde ER) og klassificeret som bycenter. Centret ved Lystrup Centervej (270306CE) klassificeres som lokalt butikscenter CE. Området udvidet med areal ved Lyshøjen CE. Nyt centerområde ved Sønderskovvej CE. Bestemmelse: "Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 800 m 2." udtaget, da der ikke vurderes at være en specifik begrundelse for at opretholde en sådan begrænsning af butiksarealet. Der 9

10 vurderes desuden ikke at være fysiske rammer for store butikker i dette konkrete område langs Bygaden og Lystrupvej. Skæring: CE. Bycentret ved Skæring Hedevej er underdimensioneret og rummer ikke fysisk mulighed for udvidelse og tillægges nabogrunden mod syd CE udvidet med tidligere RE. Der er tale om udvidelse med et areal, som tidligere har været under lokalplanlægning til boligformål, men dette blev opgivet, primært på grund af støjgener fra en reservelastvarmecentral i tilknytning fjernvarmetransmissionledningen, på naboarealet ER. Det hidtidige center ved Stavneagervej (hidtidigt område CE) anvendes ikke som butikscenter og er i praksis et erhvervsområde. Derfor, og fordi der ikke kan udlægges to bydelscentre i Skæring, er centret konverteret til erhverv med mulighed for butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Malling: Centret er udvidet på grundlag af den statistiske metode. Nyt område CE (hidtidigt BL) som er udvidet mod Bredgade. Mårslet: For områderne CE og CE er bestemmelsen: "Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 800 m 2." udtaget, da der ikke vurderes at være en specifik begrundelse for at opretholde en sådan begrænsning af butiksarealet. Den samlede tilvækstsmulighed for butikker i Mårslet er efter forslaget begrænset til under m 2. Solbjerg: CE. Centret ved Solbjerg Hovedgade er reduceret på grundlag af den statistiske metode. Således er nyt område BL udskilt af CE. Desuden er CE reduceret og BL udvidet. Trige: CE. Mindre reduktion af centret på grundlag af den statistiske metode. Boligområdet BO udvidet. Hårup: Det ubebyggede centerområde er reduceret. I stedet er der udlagt et nyt område BL og område BL er udvidet. Skødstrup: Centret ved Kløvervangen udgår. Den eksisterende butik klassificeres som enkeltstående butik. Nyt center placeres i stedet centralt i forhold til eksisterende og nye boligområder i Skødstrup på ubebygget areal ved Grenåvej/Ny Studstrupvej. Nyt område CE (hidtidigt OF). Arealet er reserveret til beskyttede boliger og butiksudviklingen vil skulle ske i sammenhæng hermed. Anvendelsen er betinget af en koordinering med boliger for ældre. Hidtidigt center ved Kløvervangen er konverteret til BL. Erhvervsområder med mulighed for placering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Med planlovsændringen i 2007 er definitionen af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper indskrænket til forhandlere af biler, campingvogne, lystbåde, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Møbler indgår som en mulighed i planloven, hvis der kan redegøres for, at der ikke er plads i bymidter, bydelscentre eller aflastningscentre. På den baggrund er der ikke konkret udpeget erhvervsområder, hvor det er muligt at placere møbelbutikker. I stedet er der indføjet følgende passus i de generelle rammer: "Forud for placering af møbelbutikker i områder udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, skal der redegøres for, hvorfor en placering i City, bydelscentrene eller aflastningscentrene ikke er mulig." Det skal bemærkes, at kun butikker, der alene forhandler møbler, kan betegnes som møbelbutikker. Et blandet sortiment med f.eks. køkkenudstyr og møbler defineres efter planloven som en udvalgsvarebutik, der skal placeres indenfor centerstrukturen. 10

11 De hidtidige udlæg af erhvervsområder med mulighed for placering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper er blevet gennemgået med baggrund i den ændrede lovgivning og den hidtidige udvikling i erhvervsområderne, blandt andet ud fra den betragtning, at den strammere lovgivning kan have reduceret behovet for arealudlæg. På den baggrund er nogle områder ændret, således at der ikke længere er mulighed for placering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Særligt er det vurderet, at byomdannelsesområderne generelt og især ved Søren Frichs Vej ikke er velegnende til denne butikstype som et led i byomdannelsen. Status som erhvervsområde er dog opretholdt, indtil der foreligger et nærmere og mere detaljeret plangrundlag. Endvidere er en række arealer bebygget med domicilbygninger, hvor der ikke vurderes at være reelle muligheder, udtaget. Følgende rammeområder er ikke længere udlagt til butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper: ER, Trekantsområdet ved Søren Frichs Vej/ringgaden, hvor der sigtes mod en bymæssig omdannelse ER, Vesterbro Trælasthandel og Silvan. Byomdannelsesområde. Nuværende anvendelse kan fortsætte indtil videre ER. Åby Øst. Byomdannelsesområde ER. Ejendommen i Viby, hvor Morgenavisen Jyllandsposten er beliggende ER. Ejendommen i Viby, hvor Arla er beliggende. Domicilbygning ER. Arealet ved Viby Ringvej, hvor bl.a. Nykredit er beliggende. Domicilbyggeri ER. Byomdannelsesområdet ved Lystrupvej ER, Domicilbebyggelse ved Grenåvej ER. Arealet ved Søren Frichs vej, hvor Systematic er beliggende. Domicilbygning ER. Frichsparken. Primært kontoranvendelse ER. Valhalvej/Søren Frichs Vej. Domicilbygning ER. Overvejende ubebygget areal vest for rensningsanlægget ER. Hidtidig fragtmandscentral mv. Byomdannelsesområde ER. Arealer nord for Søren Frichs Vej. Indeholder en del detailhandel, som kan fortsætte indtil videre ER, Erhvervsområde ved Dyssehøj. Retter sig mest mod domicilbyggeri eller omdannelse ER, Domicilbyggeri i Brabrand. Sødalsparken ER, Domicilbygger i Hasle. Carl F.-grunden. Byomdannelsesområde. Der er dog også enkelte tilføjelser. I Skæring er det hidtidige center ved Stavneagervej, ER, og hjørneejendommen ved Havkærvej/Viborgvej, ER, hvor der gennem årene har været en række konkrete ønsker om butikker, medtaget som erhvervsområder med mulighed for placering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper Byomdannelse Godsbanearealerne er ændret til Cityområder: CY (nordlige) og CY (sydlige). Bestemmelserne svarer til udgangspunktet for helhedsplanen. Det resterende godsbaneareal, som fastholdes til bane er ændret til TA (Tekniske anlæg) ER. Silvan m.v., Daugbjergvej. Bestemmelse om, at ny bebyggelse som hovedregel skal opføres som sluttet bebyggelse i facadelinie med nabobebyggelsen udtaget. Svarer ikke til den øvrige bebyggelsesstruktur i området. For alle byomdannelsesområder, jf. hovedstrukturen, er der indføjet bestemmelse om, at området er udpeget som byomdannelsesområde. Opfølgning på PlansystemDK I forbindelse med lovrevisionen i 2006 vedr. digital tinglysning blev der fastlagt nye regler for, hvordan kommuneplanrammer og f.eks. lokalplaner indberettes til Miljøministeriets databasesystem. I den forbindelse er det fundet hensigtsmæssigt at tilnærme kommuneplanrammernes principper de statslige, således at rammerne umiddelbart kan indmeldes. Derved undgås, at omdefinering af rammerne ved indmelding til statslige registre skal finde sted. På den baggrund er foretaget en større mænge ændringer af anvendelseskoder og opdelinger af en række områder uden, at der er sket væsentlige ændringer i de konkrete bestemmelser for områderne. 11

12 Ændringerne omhandler hovedsagelig, at idrætsanlæg henregnes til rekreative formål i PlansystemDK, mod den overvejende hidtidige praksis i Århus Kommunes kommuneplan, hvor områderne har været udlagt til offentlige formål. Idrætsanlæg er således i forslaget ændret til RE-områder, og i mange tilfælde er idrætsanlæg udskilt fra øvrige offentlige formål som nye særskilte områder. Desuden er en række områder udlagt til offentlige og rekreative formål blevet opdelt i mindre områder efter en mere præciseret anvendelse. I mange tilfælde er der tale om områder med både offentlige formål og rekreative formål, der er blevet opdelt. Hvis ikke andet er angivet i oplistningen nedenfor, er de specifikke rammer i praksis uændrede. Generelt er dog for kirker tilføjet, at kirketårnet er undtaget den ellers anførte bygningshøjde. Ændrede områder oplistet efter rammeområdenumre fra forslaget til Kommuneplan 2009: RE. Arealet langs åen i City sammenlagt med Mølleparken RE. Rådhusparken udskilt fra Rådhuset. Bebyggelsesprocenten for Rådhuset er justeret efter faktiske forhold OF. Offentlige formål ved Ankersgade. Ældreboliger og lokalcenter udskilt. Nyt område OF for Læssøegades Skole. Bebyggelsesprocent justeret efter faktiske forhold RE. Ændret fra OF. Idrætsanlægget ved Marselis Boulevard OF. Offentlige formål i Ny Munkegade. Området opsplittet i 4 områder OF, OF, OF og OF efter anvendelse. Bebyggelsesprocenter fastlagt efter eksisterende forhold. For brandstationen i Ny Munkegade muliggøres andre anvendelsesmuligheder i form af offentlige institutioner m.v., administration og erhverv BO. Ungdomsboliger ved Barthsgade. Ændret fra OF OF. Kochs Skole og Skt. Johannes Kirke. Opsplittet i to områder. Nyt OF for Skt. Johannes Kirke. Bebyggelsesprocenter efter faktiske forhold. Dog er bebyggelsesprocenten fastsat til 45 for området under ét for OF OF. Nordre Kirkegård. Opsplittet i to områder, kirkegård og idrætsområde (tennisbanerne i Sandgraven) jf. eksisterende forhold. Tennisbanerne indgår i nyt område RE OF. Virksomheder ved Saralyst Allé. Den del af området, der anvendes til erhverv udskilt som erhvervsområde ER med virksomhedsklasse RE. Opsplittet i idrætsanlæg (væddeløbsbanen) og observatorium, som fastholdes i OF. Nyt område OF RE. Tivoli Friheden ændret fra OF OF. Kragelundsskolen og gl. Hotel Kragelund opdelt (nyt område OF). Tennisbanerne udskilt som nyt område RE RE. Hockeybanen ved Kragelund ændret fra OF OF. Byparken ved den tidligere Amtsgård er udskilt fra området som RE. Bebyggelsesprocenten fra gl. Amtsgård justeret i forhold til grundareal, men i realiteten uændret RE. Lysengkilen ændret fra OF BO. Offentlige formål ved Langenæs Allé. Boligområde udvidet med del af hidtidigt OF svarende til faktiske forhold. Resten af hidtidigt OF opsplittet i to nye OF-områder, henholdsvis OF (Mormonkirken) og OF Offentlig administration og institutioner) RE. Idrætsområde i Langenæsparken udskilt fra RE RE. Århus Badmintonhal. Idrætsanlæg ændret fra OF RE. AGF's baneanlæg. Idrætsanlæg ændret fra OF OF. Fredenskirken mv. udskilt fra området med Rosenvangsskolen (120313OF) RE. Byparken i Viby. Afgrænsning justeret i forhold til offentlige funktioner RE. Viby Idrætspark ændret fra OF ER. Bypark og legeplads bag Torpevænget udskilt fra OF. Byparkbestemmelser indsat OF. Helligåndskirken ved Torpevænget udskilt fra OF OF. Hasle Kirke udskilt fra område OF OF. Institutioner ved Spættevej udskilt fra TA (tidl. OF) RE. Tennisanlæg ved Præstevangsvej. Anvendelse fastlagt til idræt. Ændret fra OF. Bebyggelsesprocent udtaget RE. Grønt område ved Klokkervej. Opsplittet i boldbaner (nyt RE) og bypark jf. faktisk anvendelse RE. Boldbaner ved Ellekærskolen. Ændret fra OF til idrætsanlæg jf. faktisk anvendelse OF. Universitetets bygninger nord for ringgaden. Ændret til universitetsformål jf. faktisk anvendelse. 12

13 140212OF. Forskellige offentlige formål ved Skovvangsvej. 2 områder udskilt RE til idræt (Annexhallen) og OF, offentlig administration, lokalcenter mv RE. Bypark ved Vorregårds Allé. Idræt nedtonet RE. Bypark og stianlæg ved Næringen, Århus N. Idræt nedtonet OF. Skelager Kirke udskilt fra OF RE. Skydebanen i Vestereng. Afgrænsning justeret efter faktisk forhold RE. Ændret fra OF. Grønt område i Skejby landsby RE. Idrætsfaciliteter og offentlige formål i Vejlby. Ændret fra OF. Opsplittet i 5 områder efter funktion. Nye områder:150117of, OF, OF og OF OF. Risskov Amtsgymnasium og Vejlby Kirke. Opsplittet i 2 områder. Nyt område OF (kirken), hvor bestemmelse om bebyggelsens omfang, da den ikke er relevant RE. Idrætsanlægget ved Bellevuehallen og strandområdet. Opdelt i 2 områder, idræt og strandpark. Nyt område til idræt, RE RE. Risvangen Stadion. Ændret fra OF. Byggemuligheder som generelt anvendes for OF-områder udtaget RE. Åby idrætsanlæg. Ændret fra OF RE. Boldbaner ved Thorsvej. Udskilt fra parkområdet i Åbyhøj (160306RE). Tennisbaner medtaget fra område OF RE, RE. Idrætsanlæg i Tranbjerg. Ændret fra OF RE og RE og RE. Ændret fra OF. Grønt bælte langs Landevejen i Tranbjerg ER. Materielgård i Slet. Ændret fra OF. Anvendelsen til materielgård harmonerer ikke med definitionerne på offentlige formål OF. Kolt Skole mv. Opsplittet i 3 områder efter anvendelse. Nye områder OF (institutioner for unge og ældre) og OF (daginstitutioner) OF. Hasselager Skole. Opsplittet i 3 områder efter anvendelse. Nye områder OF (daginstitutioner) og RE (idrætsanlæg) RE. Bypark ved Kolt Skovvej. Udskilt fra TA (tidl. OF) OF. Bispevej i Stavtrup. Opdelt i 2 områder. Nyt RE omfattende eksisterende idrætsanlæg OF. Institutioner ved Klokkeskovvej. Mulighed for kirke udtaget. Udbygget område OF. Idrætsanlæg ved Brabrandhallen. Ændret fra OF OF. Tilst Skole. Institutioner udskilt i nyt område OF OF. Langkær Gymnasium. Institutioner udskilt i nyt område OF RE. Boldbaner ved Skjoldhøjskolen. Ændret fra OF, idræt. Opsplittet i 3 områder efter anvendelse. Nye områder OF og OF OF. Større område ved Skjoldhøj Kirke. Opsplittet i 3 områder efter anvendelse, kirke, skoler og daginstitutioner. Nye områder OF og OF. Mindre tekstmæssige justeringer, f.eks er detailhandel udelukket RE. Svæveflyvebanen ved True ændret fra OF OF. Ældreboliger udskilt fra Lisbjerg Kirke i nyt område OF OF. Lisbjergskolen afgrænset jf. lokalplan OF. Offentlige formål ved Lystrup Centervej. Opsplittet i 3 områder efter anvendelse jf. lokalplan. Nye områder OF (kirken) og RE (byparken) RE. Lystruphallen mv. Ændret fra OF OF. Elsted Skole Institutioner udskilt i nyt område OF RE. Opsplittet i lystbådehavn og strandareal, nyt område RE OF. Skæring Skole. Opsplittet i 2 områder efter anvendelse. Nyt område RE omfatter boldbaneanlææget mv. Mindre justeringer af anvendelsen RE. Kaløvig Lystbådehavn. Ændret fra OF RE. Rekreative arealer i tilknytning til adgangsvejen til Beder fra Oddervej (Damgårds Allé). Ændret fra OF OF. Beder Skole. Opsplittet i 4 områder efter anvendelse. Institutioner udskilt i nye områder OF og OF og idrætsanlæg i nyt område RE RE. Idrætsanlægget ved Egelund. Ændret fra OF OF. Malling kirke og Malling Skole.Opsplittet i 2 områder. Nyt OF omfatter kirke og kirkegård. Standardbest. for kirketårn indføjet RE. Idrætsanlægget ved Malling Skole.Ændret fra OF RE. Ferieområde ved Svalevænget, Mariendal Strand. Ændret fra sommerhusområde RE og RE Lystbådhavnsanlæg ved Norsminde. Ændret fra OF. 13

14 310901RE. Minicrossbanen ved Malling. Ændret fra OF OF. Lokalcenter Kildevang mv. i Mårslet. Grænsejustering jf. faktiske forhold RE. Ændret fra OF. Afgrænsning i forhold til bypark, vandværk og erhvervsvirksomhed justeret efter faktiske forhold RE. Vilhelmsborg ridecenter. Ændret fra OF OF. Solbjergskolen. Opsplittet i 3 områder efter anvendelse. Nye områder OF (daginstitutioner) og RE (idrætsanlæg) RE. Boldbaneanlæg mellem Gammel Horsensvej og Solbjerg Hovedgade. Ændret fra OF OF. Næshøjskolen. Opsplittet i 2 områder. Nyt RE (idrætsanlæg) RE. Skydebanen ved Skibby. Ændret fra OF OF. Sabro-Korsvejskolen. Opsplittet i 2 områder. Nyt område RE (idrætsanlæg) OF. Bakkegårdsskolen i Trige. Opsplittet i 2 områder efter anvendelse.nyt område RE omfatter idrætsanlæg mv. Mindre justeringer af afgrænsningen af tilstødende boligområde BO (eksisterende boliger overført fra OF-området til boligområdet) RE. Idrætsanlæg ved Gartnerparken i Trige. Bypark nedtonet RE. Bypark ved Hjulgårdsvej i Trige. Idræt nedtonet OF. Trige Kirke udskilt af Trige landsby, BL OF Hårup Skole. Opsplittet i 2 områder efter anvendelse.nyt område RE omfatter idrætsanlæg mv OF. Mejlby Kirke mv. Opsplittet i 3 områder. Nye områder OF (forsamlingshus) og RE (idrætsanlæg) RE. Virupskolens idrætsanlæg. Bypark nedtonet OF. Parkeringsplader for kirken overført fra hidtidigt OF BO. Arealer ved Smedebakken i Hjortshøj. Del af hidtidigt OF overført til boligområdet, svarende til faktisk anvendelse OF. Daginstitutioner og boldbaner i Studstrup.Opsplittet i 2 områder. Nyt RE (idrætsanlæg). Desuden er der også med baggrund i definitionerne i PlansystemDK oprettet en ny kategori for tekniske anlæg, som også overvejende omhandler arealer, der hidtil har været defineret som offentlige formål. Ændring af områder til "Tekniske anlæg" TA. Hidtidigt OF. Banegraven.Trafikanlæg i form af baneterræn TA. Hidtidigt OF. Banegraven.Trafikanlæg i form af baneterræn TA. Hidtidigt OF. Banegraven.Trafikanlæg i form af baneterræn TA. Hidtidigt OF. Baneterræn ved Ringgadebroen.Trafikanlæg i form af baneterræn og bygninger tilknyttet banedriften TA. Hidtidigt OF. Marselisborg rensningsanlæg TA. Hidtidigt OF. Forsinkelsesbassin ved Thorsmøllevej TA. Hidtidigt OF. Vandværk i Lyseng TA. Hidtidigt OF. Trafikanlæg i form af baneterræn ved Langenæs TA. Hidtidigt OF. Eskelund. Renovations- og slamværk TA. Hidtidigt OF. Viby Rensningsanlæg TA. Hidtidigt OF. Vandreservoir ved Frydenlund TA. Hidtidigt OF. Egå Rensningsanlæg. Resten af hidtidigt OF-område i Lystrup Enge opdelt i TA, nærgenbrugsstation. og RE, støjende fritidsanlæg svarende til gældende lokalplan TA. Hidtidigt OF. Åby Rensningsanlæg TA. Hidtidigt OF. Rensningsanlæg ved Tranbjerg TA. Hidtidigt OF. Tidligere losseplads ved Edslev TA. Hidtidigt OF. Vandværk og fjernvarmecentral i Hasselager TA. Hidtidigt OF. Rensningsanlæg for Ormslev og Ormslev Stationsby TA. Hidtidigt OF. Brabrand Station. Baneanlæg og bygninger i tilknytning hertil TA. Hidtidigt ER. Affaldscenter Lisbjerg. Kraftvarmeanlæg og virksomhed i tilknytning hertil TA. Hidtidigt OF. Rensningsanlæg syd for Malling TA. Hidtidigt OF. Rensningsanlæg ved Fulden TA. Hidtidigt OF. Rensningsanlæg ved Mårslet TA. Hidtidigt ER. Studstrupværket. Kraftvarmeværk og virksomhed med tilknytning hertil. Desuden er en række anlæg i det åbne land blevet afgrænset med flg. rammeområder: 14

15 330028TA. Rensningsanlæg ved Solbjerg TA. Rensningsanlæg ved Mårslet TA. Rensningsanlæg ved Harlev TA. Biogasanlæg ved Spørring TA. Rensningsanlæg ved Spørring TA. Rensningsanlæg ved Trige TA. Rensningsanlæg ved Hårup. Landsbyområder der overgår til by: Nogle landsbyer bliver med kommuneplanforslaget "indfanget" af byudviklingen og konverteres derfor til byzonelandsbyer, hvilket indebærer, at de med lokalplanlægning forventes overført til byzone. Jf. de generelle rammer for byzonelandsbyer fastholdes hensynet til landsbystrukturen i forbindelse med nybyggeri. Der er desuden foretaget enkelte mindre tekniske ændringer i relation til områder, der på forskellig vis er omfattet af landsbybegrebet: BL. Egå landsby. Landsbykompetenceområde for landsbyen fra tidligere regionplanlægning indføjet i området BL. Trige. Desuden grænsejustering som følge zonetilladelse til frastykning af del af matr. Nr. 7a, Trige By, Trige BL. Ølsted. Desuden mindre areal medtaget jf. vedtagelsen af Planstrategi 08. Desuden er eksisterende bebyggelse inddraget BL. Årslev BL. Framlev. Grænse justeret BL. Mundelstrup BL. Astrup. Grænse justeret BL. Del af Sabro BL. Hårup. Areal udlagt som landsby, LB ændret til blandet bolig og erhverv og sammenlagt med BL BL. Hårup. Areal udlagt som landsby, LB ændret til blandet bolig og erhverv og sammenlagt med BL BL. Hårup. Areal udlagt som landsby, LB ændret til blandet bolig og erhverv og sammenlagt med BL. Grønne kiler. Hidtidige forbindelsesområder er omdøbt til grønne kliner (GK-områder) Enkelte bynære naturområder, jf. Kommuneplan 2001 er ændret til GK-områder. Desuden er Brendstrupkilen ændret til GK-område. Opjustering af bebyggelsesprocenter i City: I City er der foretaget enkelte justeringer af bebyggelsesprocenten for områder, hvor bebyggelsesprocenten er fastlagt karrévis for karréen under ét. Ændringerne er baseret på oplysningerne om den faktiske bebyggelse jf. BBR. Det omhandler konkret områderne: CY. Karréen Kannikegade, Skolegade, Åboulevarden. Bebyggelsesprocenten hævet fra 290 til CY. Karréen Østergade, Frederiksgade, Søndergade, Fiskergade. Bebyggelsesprocenten hævet fra 225 til CY. Karréen Grønnegade, Åboulevarden, Møllestien, Møllegade. Bebyggelsesprocenten hævet fra 170 til CY. Karréen Åboulevarden, Blegdammen, Møllestien, Møllegade. Bebyggelsesprocenten hævet fra 240 til CY. Karréen Nygade, Vestergade, Frue Kirkeplads. Bebyggelsesprocenten hævet fra 235 til 375 (Ændret beregning) CY. Karréen Østergade, Søndergade, Sønder Allé, Amaliegade. Bebyggelsesprocenten hævet fra 330 til 340. Fortsat mulighed for fortætning Amaliegade/Østergade CY. Karréen Fredensgade, Østergade, Sønder Allé, Amaliegade. Bebyggelsesprocenten hævet fra 190 til CY. Karréen Europaplads, Mindegade, Åboulevarden, Mindebrogade. Bebyggelsesprocenten hævet fra 410 til CY. Europahuset. Bebyggelsesprocenten hævet fra 570 til