Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser

Transkript

1 Side 1 af 12 Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser Konklusion Dette notat indeholder en kort redegørelse om forløbet af den dialog med Mårslet, Tranbjerg og Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd, som byrådet besluttede skulle gennemføres i forbindelse med den endelige vedtagelse af Planstrategi 2015 i september Notatet indeholder endvidere en kort redegørelse for, hvordan dialogforløbet med de tre fællesråd er fulgt op af et generelt samarbejde med alle interesserede fællesråd i forhold til at udarbejde Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Endelig indeholder notatet de opdaterede kommunale lokalsamfundsbeskrivelser, der er en formel del af Forslag til Kommuneplan BORGMESTERENS AFDELING OG TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Kommuneplanafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Indhold Baggrund Kommunen er inddelt i 24 lokalsamfund. For hvert lokalsamfund findes en kort, faktuel lokalsamfundsbeskrivelse se sidst i dette notat. Kommuneplanens lokalsamfundsbeskrivelser kan findes, når man via hjemmesiden og den digitale kommuneplan søger på det enkelte lokalsamfund. I samarbejdet med fællesrådene har det et stykke tid været drøftet at udarbejde Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Formålet er at fremme en lokal debat og en lokal vision for byudviklingen, som kan indgå i dialogen mellem kommunen, bygherrerne, fællesrådene og borgerne. Under den offentlige høring om forslag til Planstrategi 2015 indsendte Tranbjerg og Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd meget ambitiøse tanker om byudviklingen i de to lokalsamfund. Der var imidlertid ingen eller ganske få forslag fra ejere og projektudviklere i de to lokalsamfund. Det modsatte var tilfældet i Mårslet. Her blev indsendt adskillige forslag om inddragelse af nye arealer i byudviklingen, men fællesrådet havde ikke indsendt et høringsbidrag. Til gengæld har der i flere år været tale om at udarbejde en helhedsplan for Mårslet et projekt, som bl.a. har afventet Bering- Bedervejen.

2 På denne baggrund besluttede byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse af Planstrategi 2015, at der skulle gennemføres en særlig dialog med de tre lokalsamfund, om udarbejdelse at fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Side 2 af 12 Forløbet For hvert lokalsamfund dannedes en kommunal arbejdsgruppe med fagpersoner indenfor henholdsvis byplanlægning, mobilitetsplanlægning og planlægning i det åbne land, der sammen med fællesrådene afholdt en række møder hen over efteråret. Møderne fandt sted på rådhuset såvel som i lokalområderne, og i alle tre tilfælde blev der gennemført byvandringer, hvor fællesrådenes tanker og ideer blev drøftet. For Mårslets vedkommende inviteredes alle de personer og virksomheder, som havde stillet forslag om nye byudviklingsarealer til at fremlægge deres tanker og ideer for fællesrådet og kommunen. De slides, som blev vist, er medtaget i indstillingens bilag 12 og bilag13. I hvert lokalsamfund gennemførte fællesrådene endvidere borgermøder og workshops, hvor deres ideer og tanker blev drøftet. Herudover har alle fællesrådene haft debat via deres respektive hjemmesider. Den 29. november 2016 var der møde med alle kommunens fællesråd, hvor følgende spørgsmål blev drøftet: Hvordan får vi kommuneplanens indhold og strategien til at lykkes? Hvordan kan det enkelte fællesråd involvere sig i byudviklingen? Mødet indledtes med to perspektiveringer om henholdsvis Identitet og Liveability ved eksterne konsulenter. Herefter fremlagde Mårslet, Tranbjerg og Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd resultaterne af deres foreløbige arbejde med lokalsamfundsbeskrivelserne. På mødet blev det aftalt, at de fællesråd, som måtte have lyst, kunne sende deres lokalsamfundsbeskrivelser til kommunen inden 1. marts 2017, hvorefter de vil blive forelagt byrådet, med henblik på offentliggørelse sammen med kommuneplanforslaget. I alt 18 af 29 fællesråd har fremsendt deres lokalsamfundsbeskrivelser. Der er tale beskrivelser, der rummer tanker og visioner, der er mere vidtgående end kommuneplanforslaget. Alle de indsendte lokalsamfundsbeskrivelser er samlet i indstillingens bilag 9. Det er vurderingen at fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser i første omgang kan berige den lokale debat om forslag til Kommuneplan 2017 og på sigt kan blive et meget nyttigt dialogværktøj i samarbejdet mellem kommunen, fællesrådene, investorerne og borgerne.

3 Offentliggørelse Det foreslås, at lokalsamfundsbeskrivelserne samles i et særskilt dokument, som udgives sammen med kommuneplanforslaget, og at borgerne inviteres til at komme med bemærkninger til lokalsamfundsbeskrivelserne på lige fod med kommuneplanforslaget. Side 3 af 12 Efter høringen kan fællesrådene eventuelt rette deres lokalsamfundsbeskrivelser til i henhold til høringen. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser er ikke en del af det formelle kommuneplanforslag. Sammen med indstillingen om endelig vedtagelse af kommuneplanen, vil de reviderede lokalsamfundsbeskrivelser blive forelagt byrådet. Lokalsamfundsbeskrivelser i Forslag til Kommuneplan 2017 Der er ingen krav i planloven om lokalsamfundsbeskrivelser. Som nævnt indlednings er der tale om små tekster, der kan findes, når man via hjemmesiden og den digitale kommuneplan søger på det enkelte lokalsamfund og eventuelt udskriver et helt lokalsamfund. 1 MIDTBYEN Midtbyen består af bydelene City, Frederiksbjerg, Vesterbro, Trøjborg og Århus Havn samt De Bynære Havnearealer. I Midtbyen bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Cityområdet er regionalt center. Der er fortsat store omdannelsesmuligheder på De Bynære Havnearealer, omkring rutebilstationen og i forbindelse med Bruuns Galleri, på Godsbanen og på Tage-Hansens Gade. 11 HOLME HØJBJERG SKÅDE Lokalsamfundet omfatter bydelene Marselis, Holme, Højbjerg og Skåde. I lokalområdet bor der godt personer; i 2009 var tallet ca Der er afgrænset bydelscentre i Holme, Højbjerg og Skåde.

4 Der er ingen større udbygningsmuligheder i lokalsamfundet. Side 4 af VIBY Lokalsamfundet omfatter bydelene Langenæs, Kongsvang og Fredensvang, Viby og Grøfthøj, herunder Viby industrikvarter. En del af Hasselager Center er beliggende i lokalsamfundet Hasselager Kolt. I lokalsamfundet Viby bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Der er afgrænset bydelscentre ved Viby Torv, og ved Ringvej Syd (MEGA Syd). Butiksområdet ved Langenæs Allé/Nordborggade anses som en forlængelse af det sammenhængende Cityområde. Områderne langs Skanderborgvej udgør en vækstakse. Der er udlagt et mindre areal til boligformål vest for Grøfthøj. Vest herfor er der desuden udpeget erhvervsarealer. 13 HASLE Lokalsamfundet omfatter bydelen Hasle, hvor der bor godt personer; i 2009 var tallet ca Området ved Hasle Torv er afgrænset som bydelscenter. I Bispehaven forberedes et tryghedsprojekt. Letbanens 2. etape forløber gennem området og er rygraden i en vækstakse. 14 CHRISTIANSBJERG- SKEJBY Lokalsamfundet omfatter bydelene Christiansbjerg, Katrinebjerg, Aarhus Nord og Skejby samt den afgrænsede landzonelandsby Terp. I lokalsamfundet bor der knap personer; i 2009 var tallet ca

5 Der er afgrænset bydelscentre henholdsvis ved Stjernepladsen/Randersvej, Katrinebjerg (Storcenter Nord) Skejbygårdsvej (Skejbycentret) og i Skejby. Side 5 af 12 Ved Graham Bells Vej og området mellem Søftenvej og Randersvej er der udlagt areal til aflastningscenter. Letbanens 1. etape forløber gennem området og er rygraden i en vækstakse. Der er større ubebyggede arealer nord for Skejby. 15 VEJLBY-RISSKOV Lokalsamfundet omfatter de sammenhængende bydele Vejlby og Risskov. I byområderne bor der godt personer; i 2009 var tallet ca Der er afgrænset bydelscentre ved Vejlby Ringvej (VERI Centret) og langs Nordre Strandvej. Der findes flere områder med byomdannelsespotentiale i lokalsamfundet. 16 ÅBY Lokalsamfundet omfatter bydelene Åby og Åbyhøj, henholdsvis syd og nord for Silkeborgvej. Knap personer bor i byområdet; i 2009 var tallet ca Åbyhøj Torv og et område ved Søren Frichs Vej er afgrænset som bydelscentre. Omdannelsesråderne langs Søren Frichs Vej udgør sammen med Godsbanearealet en vækstakse. 21 TRANBJERG Lokalsamfundet omfatter det fritliggende bysamfund Tranbjerg og et par mindre bysamfund, Slet og Jegstrup. Der bor godt personer i lokalområdet; i 2009 var tallet ca Kirketorvet er bycenter for lokalsamfundet.

6 Nord for Tranbjerg er udlagt arealer til nye boldbaner og andre fritidsfaciliteter. Side 6 af HASSELAGER-KOLT Lokalsamfundet Hasselager Kolt omfatter bydelene Kolt, Hasselager og Hasselager Center samt de afgrænsede landsbyer Edslev, Lemming og Enslev. I dette område bor der godt personer; i 2009 var tallet ca En del af Hasselager Center er beliggende i lokalsamfundet Viby. Butikscentret ved Kolt Østervej er udpeget til bydelscenter for Kolt og et område ved Koltvej/Hovedvejen er udpeget som bydelscenter for Hasselager. Der er udlagt arealer til boligformål nord for Hasselager og arealer til erhverv mellem jernbanen og Hovedvejen ved Hasselager Center. 23 STAVTRUP-ORMS- LEV Lokalsamfundet omfatter bydelen Stavtrup og de afgrænsede landsbyer Ormslev og Ormslev Stationsby. I området bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Arealerne omkring krydset Klokkeskovvej / Byvænget / Ormslevvej er afgrænset som bycenter. Der er udlagt arealer til boligformål nord og syd for Ormslevvej ved Stavtrups vestlige afgrænsning. 24 BRABRAND-GELLE- RUP Lokalsamfundet omfatter de sammenhængende bydele Brabrand og Gellerup og det mindre, fritliggende bysamfund Årslev samt den afgrænsede landsby Skibby. I lokalsamfundet bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Et større område fra Bazar Vest til City Vest er udpeget som bydelscenter for Gellerup. Desu-

7 den er et område omkring Brabrand Hovedgade afgrænset som bydelscenter for Brabrand. Side 7 af 12 Letbanens 2. etape forløber gennem området og er rygraden i en vækstakse. Arealerne nordvest for Årslev, på begge sider af Århus Herningmotorvejen er udlagt til erhverv. Den nordlige del er et landtransportcenter. Desuden er der udpeget et større perspektivareal syd for landsbyen Årslev. 25 TILST-BRABRAND NORD Lokalsamfundet omfatter bysamfundene Tilst og Brabrand Nord, beliggende henholdsvis nord og syd for Viborgvej samt de afgrænsede landsbyer Kasted, Geding, True og Brendstrup. I lokalsamfundet bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Der er udpeget område til aflastningscenter ved Viborgvej/Anelystvej. Bilka har både en central funktion i aflastningscentret og som bydelscenter for både Tilst og Brabrand Nord. Der er udlagt arealer til boligformål vest for Gedingvej samt ved Blomstervej/Marienlystvej. Herudover er der et perspektivareal ved Marienlystvej. Der er udpeget nye erhvervsarealer i forbindelse med Agro Food Park. 26 LISBJERG Lokalsamfundet Lisbjerg ligger nord for Egådalen. Godt 900 personer bor her; i 2009 var tallet knap Bystrukturen omfatter byområder på både østog vestsiden af Randersvej.

8 En ny by i Lisbjerg forventes at komme til at omslutte den eksisterende by Lisbjerg og Ølsted. Der er store arealudlæg til byvækst på bakkeskråningen syd for det eksisterende Lisbjerg, såvel øst som vest for Randersvej. Arealudlæggene omfatter både erhvervs, bolig, offentlige og rekreative formål og areal til et bycenter. Disse arealudlæg rummer 1. og 2. etape af byudviklingen, mens 3. og sidste etape forventet placeret i perspektivarealet omkring Ølsted. Side 8 af 12 Letbanens 1. etape forløber gennem den nye by i Lisbjerg og udviklingen af byen har høj prioritet. Perspektivarealet forventes aktuelt tidligst taget i brug til byvækst efter planperiodens udløb. Der er udlagt erhvervsarealer langs Randersvej nord for Affaldscenter Aarhus. 27 LYSTRUP-ELSTED Lokalsamfundet omfatter de fritliggende, men sammenvoksede, bysamfund Lystrup og Elsted samt Elev. I området bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Der er afgrænset et bycenter i området ved stationen. Ved Lystrup Centervej er der et lokalt butikscenter. Der er uudnyttede arealer til erhvervsformål syd for Lystrup mod Djurslandmotorvejen. Syd for Elev er den nye by Nye under udvikling. 1. etape er lokalplanlagt. I begyndelsen af planperioden skal der fastlægges en helhedsplan for den resterende del af byen. Letbanens 1. etape forløber gennem den nye by Nye, og udviklingen af byen har høj prioritet, uagtet der er tale om et perspektivområde.

9 28 SKÆRING-EGÅ Lokalsamfundet omfatter bydelene Egå og Skæring samt sommerhusområdet Skæring Strand. De danner i den nordøstlige bystruktur et sammenhængende, klart afgrænset bybånd langs kysten. Der bor godt personer i dette lokalsamfund; i 2009 var tallet ca Side 9 af 12 Der er afgrænset bydelscentre øst for Grenåvej ved Egå Havvej og ved Skæring Hedevej. 31 BEDER-MALLING Lokalsamfundet omfatter de fritliggende bysamfund Beder og Malling, sommerhusområderne ved Ajstrup Strand og Norsminde samt de afgrænsede landsbyer Ajstrup, Storenor Lillenor, Fulden og Neder Fløjstrup. I lokalsamfundet bor der knap personer; i 2009 var tallet ca personer. Der er afgrænset bycentre i Beder ved Beder Torv og i Malling ved Bredgade. Syd for Malling er der udlagt områder primært til boligformål syd for Starupvej og syd for Bredgade. Der er desuden udpeget et større perspektivareal vest for Malling til en ny by på lang sigt. 32 MÅRSLET Lokalsamfundet omfatter det fritliggende bysamfund Mårslet og bebyggelsen Storhøj, Moesgård samt de afgrænsede landsbyer Testrup, Langballe og Hørret. Der bor godt personer i området; i 2009 var tallet ca Bycentret er afgrænset i den centrale del af Mårslet ved Hørretvej. Der er uudnyttede områder primært til boligformål mod nordvest i Mårslet samt mindre boligområder i forbindelse med Eskegården og sydøst for Mårslet. 33 SOLBJERG Lokalsamfundet omfatter det fritliggende bysamfund Solbjerg med byudviklingsområdet ved Astrup samt de afgrænsede landsbyer Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tul-

10 strup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov. I lokalsamfundet bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Side 10 af 12 Der er afgrænset et bycenter ved Solbjerg Byport og et lokalt butikscenter ved Østergårdsvej. Der er udlagt arealer til boligformål øst for Solbjerg by, nord for Østergårdsvej og Astrup. 34 HARLEV-FRAMLEV Lokalsamfundet omfatter det fritliggende bysamfund benævnt Harlev Framlev og de afgrænsede landsbyer Hørslev, Labing, Lillering, Tåstrup og Gammel Harlev. Der bor knap personer i området; i 2009 var tallet I Harlev er der centralt i bysamfundet ved Gammel Stillingvej afgrænset et bycenter. Syd for Harlev er udlagt areal til åben-lav boligbebyggelse. Der er udlagt et stort erhvervsområde nord for Silkeborgvej, hvoraf en del er udpeget som perspektivareal. Der er desuden udpeget et perspektivareal øst for Harlev til en ny by på lang sigt. 35 SABRO-BORUM Lokalsamfundet omfatter de fritliggende bysamfund Sabro og Mundelstrup samt de afgrænsede landsbyer Lyngby, Fårup, Kvottrup og Borum. Der bor knap personer i området; i 2009 var tallet ca Der er afgrænset et bycenter ved Vistoftvej i Sabro. Der er er udlagt arealer til bolig og erhvervsformål øst for Sabrovej. Nord for Mundelstrup er der udlagt et større område til åben-lav boligbebyggelse.

11 Perspektivarealerne mod syd afventer endelig vedtagelse af den vejforbindelse til Viborg. Side 11 af TRIGE-SPØRRING Lokalsamfundet omfatter de fritliggende bysamfund Trige og Spørring. Der bor godt personer i lokalsamfundet; i 2009 var tallet ca Ved Smedebroen i Trige er der afgrænset et bycenter. Der er udlagt arealer til bymæssige formål ved både Trige og Spørring. 37 HÅRUP-MEJLBY Lokalsamfundet omfatter de fritliggende bysamfund Hårup og Mejlby og de afgrænsede landsbyer Lindå, Todbjerg og Bendstrup. I lokalsamfundet bor der godt personer; i 2009 var tallet ca Langs Mejlbyvej i Hårup er der afgrænset et bycenter. 38 HJORTSHØJ Lokalsamfundet omfatter det fritliggende bysamfund Hjortshøj og den afgrænsede landsby Hesselballe. I lokalsamfundet bor der knap personer; i 2009 var tallet ca Ved Virupvej nord for jernbanen er der afgrænset et bycenter. Der er udlagt arealer til boligformål nordøst og syd for byen. 39 SKØDSTRUP-LØG- TEN Lokalsamfundet omfatter de fritliggende, sammenvoksede byer Løgten, Segalt og Skødstrup samt bebyggelsen Studstrup og de afgrænsede landsbyer Åstrup og Vorre. I lokalsamfundet bor der godt personer; i 2009 var tallet ca personer. I Løgten er der afgrænset et bycenter og i Skødstrup et område til lokalt butikscenter. Vest for Skødstrup og Løgten og mellem Segalt og motorvejen er der udpeget i alt 3 perspektivarealer til større byvækstområder. Perspektivarealerne forventes aktuelt tidligst taget i brug til byvækst efter planperiodens udløb.

12 Mellem Åstrup og Studstrup er der reserveret areal til en losseplads. Side 12 af 12