Resultater & udfordringer. Operation Life er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Transkript

1 Vi er godt på vej. Men den skal stadig ha en skalle! Operation Life er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Resultater & udfordringer status 2008

2 Indhold Forord Generelt Mobilt akut-team Medicinafstemning Patienthistorie Respiratorpakken CVK-pakken Sepsispakken AMI-pakken Pakke-begrebet Udbredelse af forbedringer Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit 023 Kettegård Alle 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: CVR nr.: Rapporten er udgivet af Operation Life Dansk Selskab for Patientsikkerhed, sep Research: Operation Life Design: winwin agency Kort: Jens Otto Emmich Operation Life er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed

3 FORORD 2 3 Mere liv i Operation Life Færre patienter indlægges på intensiv afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. På Sygehus Syd i Næstved ligger patienterne kortere tid i respirator. Anæstesien i Region Nordjylland har minimeret brugen af centralt venekateter til det absolut nødvendige. Landet over er resultaterne af Operation Life begyndt at vise sig. Hertil kommer, at 17 hjerteafdelinger arbejder med Operation Lifes AMI-pakke, 33 sygehuse har indført Medicinafstemning, og arbejdet med Sepsispakken er begyndt flere steder i landet. Forbedringerne kommer med det samme patienterne til gode. Risikoen for sygehusinfektioner reduceres, akut syge patienter får hurtigere hjælp, der ryddes op i medicinen, og alt tyder på, at der også reddes liv. Efter 17 måneder med Operation Life er det nu tid at gøre status over de hidtidige resultater, så de kan bruges som afsæt for næste fase af kampagnen. Som det kan læses i nærværende rapport, har kampagnen skabt entusiasme over hele landet, og der er opnået bemærkelsesværdige resultater på mange afdelinger. Med Operation Life har sygehusene også fået et nyt måleredskab, de hospitalsstandardiserede mortalitetsrater, HSMR. De første tal blev offentliggjort i juni 2007, kort efter kampagnestart. Sygehusene har taget godt imod de nye målinger, og mange sygehuse bruger HSMR aktivt som drivkraft i patientsikkerhedsarbejdet. På landsplan skete der et fald i HSMR-tallet fra udgangspunktet på 100 i 2006 til et HSMR på 96 i andet kvartal af Faldet i dødeligheden har været større i nogle regioner end i andre, men generelt er der reddet flere liv i hele landet. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men vi tror, at Operation Life har bidraget til at reducere dødeligheden på de danske sygehuse. Fra starten var det meningen, at Operation Life skulle strække sig over halvandet år. Men for nylig blev det besluttet at forlænge kampagnen med endnu seks måneder. Sygeplejerskekonflikten i foråret betød, at arbejdet med de seks pakker i en periode gik lidt i stå. Nu bliver der tid til at indhente det tabte. Fra Operation Lifes side vil vi gerne benytte lejligheden til at takke de mange afdelinger, der har bidraget til kampagnens foreløbige succes. Vi håber, at I vil være med, så vi i løbet af de næste seks måneder kan gøre resultaterne endnu flottere. Kristian Ebbensgaard Formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Vi fortsætter indtil for fuldt blus!

4 Sygehusene taster data Læs mere om Operation Lifedatabasen på side 15 Sygehus Vendsyssel Anæstesien, Region Nordjylland Markeringerne angiver, at en eller flere afdelinger på det pågældende sygehus taster data i Operation Lifes database. På grund af specialefordelingen er det på nogle sygehuse irrelevant at arbejde med en eller flere Operation Life pakker. I psykiatrien er det fx kun medicinafstemning, der er relevant. Udsnit af Region Hovedstaden Aalborg Sygehus Sygehus Thy-Mors Sygehus Himmerland, Farsø Sygehus Himmerland, Hobro Bispebjerg Hospital Herlev Hospital Gentofte Hospital Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Regionshospitalet Ringkøbing Regionshospitalet Holstebro Psykiatrien i Region Midtjylland Herning Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg Århus Universitetshospital Århus Sygehus Regionshospitalet Randers Århus Universitetshospital Skejby Sygehus Glostrup Hospital Hvidovre Hospital Helsingør Hospital Amager Hospital Hillerød Hospital Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Lillebælt, Fredericia Regionshospitalet Horsens Sygehus Nord, Holbæk Sygehus Nord, Roskilde Frederikssund e Hospital t Region Hovedstadens ens Psykiatri Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Sønderjylland Haderslev Sygehus Sønderjylland Aabenraa Kong Christian X s Gigthospital Sygehus Sønderjylland Sønderborg OUH, Odense Universitetshospital OUH, Svendborg Sygehus Sygehus Nord, Kalundborg Sygehus Syd, Slagelse Korsør Sygehus Sygehus Nord, Køge Sygehus Syd, Nykøbing F. Sygehus Syd, Næstved Psykiatrien Region Sjælland De seks Operation Life-pakker: Mobilt akut-team Medicinafstemning Respiratorpakken AMI-pakken CVK-pakken Sepsispakken Bornholms Hospital Jakob Axel Nielsen, sundhedsminister: Operation Life har demonstreret, at der helt konkret kan reddes liv ved at arbejde målrettet efter højeste målestok. På en rundtur i sundhedsvæsnet har jeg set, hvordan man har indarbejdet faste rutiner for patienter, og jeg var imponeret over at høre om resultaterne.

5 GENERELT 4 5 Operation Life rykker på rutinerne Som et helt nyt initiativ i det danske sundhedsvæsen blev Operation Life lanceret i april Kampagnen har sat gang i aktiviteter over hele landet. Flere end 40 forskellige sygehuse og sygehusenheder fordelt over de fem regioner deltager aktivt i Operation Life og taster data i kampagnens database. Initiativet til Operation Life kommer fra TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Kampagnen gen nem føres i tæt samarbejde med Danske Regioner og ledelse og personale på sygehusene. Den danske kampagne er inspireret af Lives Campaign i USA. Kvalitetskløften - The Knowing-Doing Gap - i sundhedsvæsenet er kendt. Daglig praksis lever ikke altid op til den nyeste dokumenterede viden. Idéen med Operation Life er at omsætte fagligt anerkendt viden til daglig rutine. Det arbejdes der med i Operation Lifes pakker, der hver især beskriver best practise inden for seks udvalgte kliniske områder. Derudover opfordrer kampagnen til, at sygehusene kigger nærmere på døds fald, der kan forebygges. Opera tion Life har introduceret de hospitalsstandardiserede mortalitetsrater, der giver sygehusene mulighed for at monitorere dødeligheden og dermed motiverer til forbedringer. Kampagnen opfordrer også til, at sygehusene analyserer journaler på afdøde pati enter for at identificere brist i sikkerheden. Fra starten var det planen, at Operation Life skulle vare 18 måneder. To måneders sygeplejerskestrejke i foråret 2008 bremsede kampagneaktiviteterne, og derfor blev Operation Life forlænget med et halvt år, så kampagnen fortsætter til april Operation Life har som mål at forebygge 3000 dødsfald. Beregninger efter de første fem kvartaler viser, at der på landsplan døde 870 patienter færre end forventet. Det er i sig selv en succes, og det viser, at sygehusene har potentiale til at nå det ambitiøse mål. UDFORDRING Vi er nået langt, men nu gælder det om at bevare fokus på Operation Life og skabe endnu bedre resultater. Hver femte dødsfald kan forebygges Operation Life anbefaler, at sygehusene systematisk analyserer journaler på afdøde patienter for at identificere dødsfald, der kunne være forebygget, og dermed udpege indsatsområder for patientsikkerhedsarbejdet. De første erfaringer fra 10 sygehuse er samlet i rapporten Mortalitetsanalyser, der viser, at 6-20% af dødsfaldene er potentielt forebyggelige. Nye tal motiverer til forbedringer Operation Life har introduceret et nyt redskab i form af hospitalsstandardiserede mortalitetsrater, HSMR. De viser et index for dødeligheden på et sygehus eller i en region i forhold til landsgennemsnittet. HSMR kan ikke umiddelbart bruges til indbyrdes sammenligning af sygehuse. Tallene sætter fokus på eventuelle patientsikkerhedsbrist, og ved at følge udviklingen i HSMR over tid kan et sygehus måle forbedringer. Sygehusene redder flere liv ANTAL REDDEDE LIV hele I løbet af kampagnens første fem kvartaler er antallet af reddede liv steget. Hvis udviklingen i kurven fortsætter, er det realistisk at nå målet på 3000 liv. Færre dør på de danske sygehuse efter lanceringen af Operation Life i april Gennem kampagnens første fem kvartaler har de danske sygehuse i alt reddet 870 flere liv, når der sammenlignes med niveau. Udviklingen i HSMR kan følges på Operation Lifes hjemmeside, hvor nye tal offentliggøres en gang i kvartalet. Forventet udvikling i antal reddede liv Antal reddede liv de fem første kvartaler

6 HVAD ER MOBILT AKUT-TEAM? Mobilt akut-team er et udrykningshold, der kan tilkaldes af alle personalegrupper på sygehuset, hvis tilstanden hos en patient pludselig forværres. Holdet består af personale, der har erfaring i at behandle akut sygdom. 14 sygehuse har nu indført Mobilt akut-team. Det er stærkt! Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen: Det er fedt med kampagnemodellen, det er en anderledes metode, end man ellers bruger, når man prøver at skubbe viden rundt i sundhedsvæsnet. Det er jeg meget tilhænger af.

7 MOBILT AKUT-TEAM 6 7 Hverdagen er blevet tryggere med Mobilt akut-team Det skaber stor tryghed. Sådan siger sygeplejerske Linda Damsgaard fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital, når hun bliver spurgt, hvad det betyder for hende og kollegaerne på afdelingen, at de kan tilkalde Mobilt akut-team, i daglig tale kaldet MAT. Og det er de ikke de eneste, der synes. I en rundspørge, gennemført af Opera tion Life for nylig, angav samtlige MAT-sygehuse, at det nye team har haft positiv betydning for arbejdsmiljøet. Vi stod meget alene før, når vi havde brug for assistance til en patient. Vi kunne ringe efter en læge igen og igen, og det kunne tage lang tid, før der kom en. Det var meget utilfredsstillende, siger Linda Damsgaard. Hun nyder derfor, at hun nu kan have hjælpen ved sin side inden for fem minutter. Jeg ringer efter dem, hvis jeg er i tvivl om, hvad der er galt med en patient. Eller hvis puls eller blodtryk udvikler sig kedeligt. Eller hvis en patient ikke tisser. Sommetider er det flere gange om dagen. Andre gange kan der godt gå 14 dage imellem, fortæller Linda Damsgaard. En anden positiv effekt, som Linda Damsgaard fremhæver, er, at MAT giver mulighed for at blive klogere. Når MAT kommer på afdelingen, er det en læringssituation. De tegner og fortæller, så jeg lærer noget hver gang, siger hun. Alt i alt har hun intet negativt at sige om det mobile akutteam. Hver dagen er kun blevet bedre, efter at den mulighed er kom met til. Sepsispatient reddet af Mobilt akut-team Efter et kirurgisk indgreb på Horsens Regionshospital, blev 80-årige Daniel Jensen pludselig dårlig. Han var udskrevet, men blev genindlagt akut på den organkirurgiske afdeling. Her forværredes hans tilstand hurtigt, og personalet ringede derfor efter Mobilt akutteam, der vurderede, at Daniel Jensen skulle overflyttes til intensiv afdeling. Der blev han behandlet for sepsis, og hans tilstand forbedredes allerede samme eftermiddag. Personalets vurdering er, at forløbet sandsynligvis ville have været meget længere, og at det kunne have udviklet sig alvorligt, hvis ikke det mobile akutteam var blevet tilkaldt. Færre patienter kommer på intensiv i Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg introducerede Mobilt akut-team, i september Siden er antallet af indlæggelser på intensiv afdeling faldet, og personalet skønner, at det er en konsekvens af Mobilt akut-team. Teamet når at behandle patienterne på stamafdelingerne, inden tilstanden bliver så kritisk, at en overflyttelse til intensiv bliver nødvendig. UDFORDRING For at teamets muligheder udnyttes bedst muligt, skal hele sygehusets personale undervises i kaldekriterierne. Personalet har opgjort antallet af indlæggelser for en syvmåneders periode før og for de første syv måne der efter introduktionen af MAT. Efter MAT har der været 37% færre intensiv-indlæggelser af patienter fra de senge afdelinger, der er dækket af ordningen. Teamet i Esbjerg skønner, at der er forebygget mindst 30 indlæggelser på intensiv afdeling i perioden fra MAT startede til august Fx har der været et stort fald i antallet af genindlæggelser på intensiv afdeling fra de MAT-dækkede afdelinger, når de to syv-måneders-perioder sammenlignes. I løbet af teamets første syv måneder var MAT på 263 besøg hos 116 forskellige patienter. Foruden de akutte kald tager MAT i Esbjerg ud på genbesøg hos patienter, der har haft et akut besøg. Efter en indlæggelse på intensiv afdeling tager MAT ud på opfølgende besøg efter, at patienten er kommet tilbage til stamafdelingen. ANTAL SYGEHUSE MED MOBILT AKUT-TEAM RESULTATER FRA ESBJERG mar 07 maj jul sep nov jan 08 Etablerede Planlagte mar maj jul sep nov Et stadigt stigende antal sygehuse har indført Mobilt akut-team i løbet af kampagneperioden. 14 sygehuse har i dag MAT og flere er på vej Før MAT Efter MAT Før MAT Antal indlæggelser på intensiv fra MAT-dækkede afdelinger. Antal genindlæggelser på intensiv fra MAT-dækkede afdelinger. Efter MAT

8 HVAD ER MEDICINAFSTEMNING? Medicinafstemning er et system, der forebygger fejl i medicinen. Afstemningen gennemføres ved indlæggelse, ved udskrivelse, og når patienten flyttes til en anden afdeling. 33 sygehuse arbejder nu målrettet med Medicinafstemning. Det giver trygge patienter og bedre arbejdsgange. Yes! Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden: Vi er glade for, at sygehusene har taget kampagnen og pakkerne til sig, så vi allerede nu har nået meget flotte resultater. Vi håber, at kampagnen kan nå det sidste stykke, så vi kan komme op på 3000 reddede liv.

9 MEDICINAFSTEMNING 8 9 Kirurgisk afdeling vil have orden på medicinen Medicinfejl skaber utryghed hos patienterne, og de kan i yderste konsekvens være livsfarlige. Organkirurgisk Afdeling på Sygehus Thy-Mors er gået i gang med en stor indsats, der skal minimere risikoen for fejl. Afdelingen arbejder med Operation Lifes Medicinafstemning og benytter samtidig lejligheden til også at se på medicinproce durerne hos de indlagte patienter. Vi går efter, at systemet skal være énstrenget, og at EPJ skal være det primære registreringssted, siger ledende overlæge Hans Christian Madsen. For at kortlægge området har afdelingen besluttet at alle medicinfejl store som små i en periode rapporteres som utilsigtede hændelser (UTH). Vi har samlet medicin-uth er, som vi nu er i gang med at rubricere for at se, om der er fællestræk, siger Hans Christian Madsen. Ingen af hændelserne har haft alvorlige konsekvenser for patienterne, og umiddelbart opfatter personalet hændelserne som bagatelagtige. Men fejl i medicinen virker uprofessionelt. Det skaber utryghed og på - virker afdelingens samlede troværdig hed over for patienterne. Nogle medicinfejl er potentielt farlige for patienterne, og derfor er der god grund til at forebygge, at de sker, siger Hans Christian Madsen. Det kan være vanskeligt for sygehuspersonalet at tyde de medicinoplysninger, som patienterne har med ved indlæggelsen. Flot fremgang for Medicinafstemning i psykiatrien Der er sket markante forbedringer med Medicinafstemning på Afdeling S1 Distrikt Maribo, Psykiatrien i Vording borg, Region Sjælland. Afdel ingen mod tager patienter fra Falster og Lolland. S1 begyndte på Medicinafstemning i januar 2008, og i løbet af syv måne - der er det lykkedes at øge opfyldelsesgraden fra 20% til 100% for flere ele menter af pakken. Afdelingen audi terer journaler og taster data i Opera tion Lifes database på alle patienter, der udskrives. Med et element går det stadig mere trægt: Det er svært at få en opdateret medicinliste ved indlæggelsen. De seneste målinger viser, at der kun hos hver tredje patient er angivet en liste over patientens hjemmemedicin i indlæggelsesjournalen. Medicinlisten rekvireres af kontaktpersonen i afdelingen via patientens egen praktiserende læge. UDFORDRING Løbende undervisning er helt nødvendigt. Der er fx stor udskiftning blandt yngre læger, som spiller en vigtig rolle i Medicinafstemning. Det er vigtigt at vide, hvilken medicin patienten har fået inden indlæggelsen. Ligeså er det vigtigt, at vores samarbejdspartnere får information om den nuværende medicin i forbindelse med udskrivelsen. Vi har et tæt samarbejde med distriktets team. Vi har sendt postkort til alle praktiserende læger på Lolland og Falster, hvor vi har orienteret om Medicinafstemning og opfordret dem til at medsende medicinstatus på patienter, der indlægges, siger udviklingssygeplejerske Belinda Hansen, Distrikt Maribo. Når kampagnen er slut, er det planen, at Medicinafstemning kan spredes til alle de øvrige enheder i Distrikt Maribo. Farmaceuten er en vigtig del af teamet Der var ingen tvivl. Da Operation Lifeteamet blev nedsat på hjerteafdelingen på Horsens Regions hospital, skulle det naturligvis være tvær fagligt. Teamet består derfor af en farma ceut, to syge plejersker, en afdelingssygeplejerske og en specialeansvarlig læge. Sammen arbejder de fem fagpersoner med at implementere AMI-pakken og Medicinafstemning. Det var helt naturligt for os, at farma ceuten skulle være en del af teamet, da en stor del af arbejdet handler om medicin, fortæller Kirsten Lysdahl, afdelingssyge plejerske på hjerte af delingen. Og det funge rer rigtig godt med det tvær faglige team. Når vi drøfter, hvordan vi for eksempel skal implementere noget på afdelingen, bidrager ledelsen, sygeplejer skerne og farmaceuten med nogle forskellige løsningsforslag, fortæller Kirsten Lysdahl. Farmaceuten er placeret i afdelingen sammen med det øvrige personale, hvilket giver god mulighed for læring. Når personalet har spørgsmål om medicin, kan de få svar med det samme. Ligeledes kan farmaceuten gribe ind, hvis hun opdager en uhensigtsmæssig procedure eller en mangelfuld medicinafstemning.

10 57-årige Niels Reenberg Jensen blev indlagt med akut blodforgiftning i foråret Under indlæggelsen blev han tilset af Mobilt akut-team og kom siden i respirator. Nu er han udskrevet og på vej til at blive rask igen. Hillerød Hospital arbejder entusiastisk med flere Operation Lifepakker, der har betydning for patienter som Niels.

11 PATIENTHISTORIE Niels blev rask igen efter alvorlig sygdom Fredag den 28. marts 2008 var Niels Reen berg Jensen som sædvanlig på arbejde som smed. Det var, da han stod ved fræsemaskinen og arbej dede med gal va niseret jern, at han kunne mærke, at der var noget galt. Jeg var svimmel og utilpas, og jeg besluttede, at jeg ville køre hjem, fortæller Niels. Som han ser ud nu, smilende, solbrændt og med et par livlige blå øjne bag brillerne, er det ikke til at se, at Niels har været døden nær for blot et par måneder siden. Hustruen Lone ser kærligt på ham. Niels fik det værre og værre i løbet af lørdagen. Temperaturen steg og steg, og søndag morgen havde han 40,5 i feber. Lone siger: Den var helt gal, og vi ringede til vagtlægen. Hun indlagde Niels med ambulance. På Hillerød Hospital blev Niels modtaget på Hjerteafdelingen. Men han blev mere og mere forvirret og uklar. Personalet var bekymret. Mobilt akutteam blev tilkaldt! (Læs mere om Mobilt akut-team på side 6-7). Det kan Niels Reenberg Jensen godt huske: Det var dér, hvor der var rent kaos. Jeg kan huske, at de stod og snakkede, og der var mange mennesker rundt om sengen. Sygeplejerske Kim Nielsen, der rykkede ud med Mobilt akut-team den dag, fortæller: Niels var omtåget og forvirret, og han havde et blåt mærke på armen, som ingen vidste, hvorfor han havde. Hans blodtryk var lavt, og han tissede kun ganske lidt. Vi tog meget hurtigt en beslutning om at overflytte ham til intensiv. Der var mistanke om, at Niels havde sepsis, dvs. bakterier i blodet, og at det blå mærke på Niels arm kunne være en byld, hvorfra infektionen havde spredt sig. I tilbageblik mener Niels selv, at han i forbindelse med sit arbejde kan have fået en metalsplint ind under huden. På intensivafdelingen begyndte personalet med det samme at behandle Niels for sepsis. Afdelingen har arbejdet med Operation Lifes sepsispakke siden januar. (Læs mere om Sepsispakken på side 16-17). Sygeplejerske Louise Shiv fra intensivafdelingen siger: På mange måder gør vi jo det, vi hele tiden har gjort, men nu arbejder vi mere systematisk, og der er kommet en større bevidsthed om, hvordan vi arbejder med sepsis. Niels Reenberg blev så dårlig, at han kom i respirator. (Læs mere om Respiratorpakken på side 12-13). Han husker ganske lidt fra den tid, men for hustruen Lone var det svært: Jeg vidste ikke, om han ville over leve, og jeg var helt ude af den. Jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden Niels! Fakta om Operation Life Operation Life er en kampagne, der sætter fokus på patient - sikkerhed på danske sygehuse. Kampagnen er et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Kampagnen startede i april 2007 og slutter i april Målet er at forebygge 3000 dødsfald i kampagneperioden. Kampagnen har støtte fra sygehusregionerne, patient - foreningerne og de sundhedsfaglige organisationer. Alle parter er repræsenteret i kampagnens styregruppe. Et panel af danske eksperter opdaterer løbende det faglige Personalet var helt fantastisk. Jeg kunne spørge om det samme igen og igen, og de svarede altid venligt. Og det gjorde, at jeg turde spørge hver gang, der var noget, jeg var i tvivl om. Gradvist havde behandlingen af Niels Reenberg Jensen dog effekt. Han blev så rask, at han kom ud af respiratoren og blev overflyttet til en sengeafdeling, hvor han efterhånden fik det bedre og bedre. I dag er Niels næsten ved at være sit gamle jeg igen. Han er til tider svimmel og lidt mere glemsom, men alt i alt har han det godt. Han er taknemmelig over at leve. Og hustruen Lone, hun er også lykkelig for at have fået sin mand hjem igen! Operation Life handler om at give patienterne den bedste behandling. Hvem vil ikke det? indhold. Eksperterne er udpeget af de sygeplejefaglige og lægevidenskabelige selskaber. Kampagnen har seks konkrete indsatsområder, pakker, og målet er, at alle patienter skal have optimal behandling, dvs. alle elementer i pakken hver gang. Operation Life opfordrer desuden til, at sygehusene analyserer dødeligheden, blandt andet ved såkaldte mortalitetsanalyser for at udpege indsatsområder for patientsikkerhedsarbejdet. Som led i kampagnen udregnes hvert kvartal nye hospitalsstandardiserede mortalitetsrater, HSMR, der kan bruges af sygehusene og regionerne som redskab i patientsikkerhedsarbejdet.

12 Gør målingerne til en leg. Der kan gå sport i det! Hvad er Respiratorpakken? Patienter der ligger i respirator, risikerer at få lunge betændelse som følge af respiratorbehandlingen. Respiratorpakken er en række forholdsregler, der minimerer risikoen for lungebetændelse og andre komplikationer til behandlingen. Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd: Operation Life har vist, at der bliver reddet liv, når sygeplejersker træffer faglige beslutninger, som er forskningsbaserede. Det er meget vigtigt at holde fast i, også når kampagnen er slut.

13 RESPIRATORPAKKEN Patienterne kommer hurtigere ud af respiratoren På Næstved Sygehus intensiv afdeling er en kurve hængt op på væggen, hvor alle kan se den. Kurven viser, at patienter i respiratorbehandling kommer hurtigere ud af respiratoren end før. Tendensen har holdt sig mange måneder i træk, og den er nu statistisk sikker. Respiratortiden er nedsat, efter at afdelingen begyndte at arbejde med Operation Lifes respiratorpakke. For patienterne betyder det, at de får et bedre forløb. Deres sygdomsperiode er kortere, og risikoen for lungeinfektion og andre komplikationer er mindre. Vi formoder, at det i sidste ende medfører en nedsat dødelighed, siger overlæge Bjarne Fogh. Sammen med sygeplejerskerne Mona Buhmann, Susanne Christoffersen og Pia Bakkegaard udgør han afdelingens Operation Life-team. Respiratorpakken indebærer, at patienterne så vidt muligt skal være vågne, mens de er tilkoblet respiratoren, således, at de selv er med til at trække vejret med hjælp fra respiratoren. Desuden skal de have forebyggende behandling imod blodpropper, og hovedgærdet skal være eleveret til mindst 30 grader. Kampagnen har betydet, at der er kommet fokus på området, og at tingene er sat i system, fortæller teamet. Kurven på væggen er med til at holde gejsten oppe hos personalet: Når vi viser de gode resultater frem, moti- GENNEMSNITLIGE ANTAL RESPIRATORDAGE veres personalet til at fortsætte bestræbelserne på at yde patienterne den optimale behandling, siger sygeplejerskerne. Også samarbejdspartnere og pårørende er meget interes serede og læser informationerne omkring Operation Life. Statistisk proceskontrol er en åbenbaring Mere end 100 sundhedsansatte har været på et af de fem kurser, som Operation Life har afholdt i statistisk proceskontrol (SPC), og det nye redskab er blevet godt modtaget. Det var lidt en åbenbaring, jeg fik på kurset. Vi er vant til at tænke i store kontrolgrupper og sammenligninger over lang tid. Men her er en metode, hvor vi relativt hurtigt og med få patienter kan se, om vi bevæger os i den rigtige retning, siger ledende overlæge, Henning Gravesen, anæstesiafdelingen på Slagelse Sygehus. Statistisk proceskontrol er en række metoder til at analysere og forstå variationen i processer. Ved hjælp af enkel, grafisk fremstilling af data i tidsserier er det muligt at drage statistisk valide konklusioner om, hvorvidt de processer, man studerer, er stabile eller under forandring. Spørgsmål som Er overlevelsen efter AMI forbedret? og Er dødeligheden på vores sygehus virkelig på vej ned?, kan med statistisk proceskontrol besvares langt hurtigere og sikrere, end det ofte er muligt med traditionelle statistiske metoder. Her indføres Respiratorpakken prikker under medianen og dermed en statistisk sikker forandring. Patienterne på Næstved Sygehus intensiv afdeling ligger kortere tid i respirator, end før arbejdet med Respiratorpakken begyndte. UDFORDRING Hvis de gode resultater af Respiratorpakken skal fastholdes og forbedres, kræver det kontinuerlig opmærksomhed. Henning Gravesen er efter kurset begyndt at bruge SPC på afdelingens respiratorpatienter. Det er jo ikke svært at se fidusen ved det. I løbet af kort tid kan vi se, om de nye tiltag, som vi har indført i forbindelse med Respiratorpakken, har en effekt. Rykker det, eller skal vi kigge på nogle andre ting for at få den gennemsnitlige respiratortid ned?, siger han. Jeg kunne selv stå op af sengen 58-årige Arne Pedersen lå i 11 dage i respirator på Køge Sygehus. Bortset fra de to første dage fik han ikke sovemedicin i forløbet. I starten følte Arne Petersen sig generet af det rør, han havde ned i halsen, men han vænnede sig hurtigt til det. Han kunne af gode grunde ikke tale med personalet, men kommunikerede ved hjælp af tegnsprog og ved at skrive på en blok, han havde ved siden af sengen. På den måde kunne han gøre opmærksom på sine ønsker. I løbet af tiden i respirator, var han oppe flere gange om dagen og kunne selv medvirke til at flytte fra sengen til en stol. Respiratorpakken

14 Hvad er CVK-pakken? CVK er en tynd slange, et kateter, der lægges direkte gennem brystvæggen eller halsen ind i et af de store blodkar, der fører blod til hjertet. Kateteret skaber direkte adgang fra hudoverfladen til blodet. CVK-pakken er en række forholdsregler, der minimerer risikoen for blodinfektioner Pakker er godt. Så husker man det hele. hos patienter med CVK. Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, DSI: Kampagneformen er en ny måde at arbejde på. Den er god til at skabe konkrete initiativer, samlet for hele landet. Det bliver svært at bevise, at et fald i dødeligheden skyldes Operation Life, men man vil på den anden side heller ikke kunne afvise det. Alt i alt et godt initiativ.

15 CVK-PAKKEN Ud med kateteret når det ikke er nødvendigt Hvor det tidligere var næsten alle langtidsindlagte patienter på de intensive afdelinger i Region Nordjylland, der lå med centralt venekateter, CVK, er der nu en pæn procentdel, som får fjernet kateteret og klarer sig uden. Dermed mindskes risikoen for, at patienterne får bakterier i blodet som følge af kateteret. Da vi begyndte at arbejde med CVKpakken, vurderede vi, at ca. 10% af vores patienter lå med CVK, uden at det var strengt nødvendigt. Derfor er det vores mål, at kun 90% af patienterne har CVK. Og det mål har vi nået, siger afdelingssygeplejerske Anette Poulsen. Hun var med til at starte CVK-pakken på Thorax Intensiv Afdeling, TIA, i maj Siden er den gode praksis spredt til hele Anæstesien i Region Nordjylland og de godt 40 intensive sengepladser. CVK et er praktisk, hvis patienten skal have væske eller medicin intravenøst. Men det skal ikke blive liggende af praktiske grunde. Hos patienter med CVK vurderes det nu dagligt, om kateteret stadig er nødvendigt, eller om det kan erstattes med en almindelig venflon. UDFORDRING Det går fint opad. Men vi skal gerne op på 100%. Så husk alle elementerne! OPFYLDELSE AF CVK- PAKKEN % opfyldelse okt 07 nov dec jan 08 feb mar apr Vi har skemaer, der sikrer den daglige stillingtagen til CVK, og det kommer også til at indgå i vores nye observationsskemaer, så det bliver en del af rutinen, siger Anette Poulsen. Tidligere var det også almindeligt, at patienterne beholdt deres CVK, når de var færdigbehandlede på intensiv afdeling og skulle flyttes til en sengeafdeling. Nu fjernes CVK et hos flere af patienterne inden overflytningen. Også de hygiejniske forholdsregler ved anlæggelse af CVK arbejdes der med på de intensive afdelinger i Region Nordjylland. Operation Lifeteamet vil i samarbejde med mikrobiologisk afdeling undersøge, om bestræbelserne bærer frugt i form af færre infektioner hos patienterne. CVK-pakninger minder personalet om god praksis Producenter af medicinsk udstyr er begyndt at levere særlige pakninger, der indeholder sæt med alt det udstyr, der skal bruges til anlæggelse af CVK i overensstemmelse med Operation Lifes CVK-pakke. På et halvt år er det lykkedes sygehusene at øge andelen af patienter, der får samtlige elementer i CVK-pakken fra 47% til 69%. Det viser indtastninger i Operation Lifes database. Når den sterile pakning åbnes, findes både et langt hulstykke til helkropsafdækning, sterile kitler og handsker samt øvrige utensilier til CVK-anlæggelse. Når alle tingene findes samlet, letter det arbejdsgangene og hjælper personalet med at huske på den korrekte procedure. Flere og flere producenter udbyder pakkeløsningerne, og det kan på længere sigt også være med til at fastholde den forbedring, som Operation Life har introduceret med CVK-pakken. På nogle sygehuse, fx Hvidovre Hospital, har man fundet en anden og billigere løsning. Her samler personalet selv udstyret til CVK-pakken og lægger det i almindelige plastikposer. Posen udenom behøver ikke at være steril, da hver enkelt genstand i forvejen er i steril indpakning. Operation Life-databasen I forbindelse med Operation Lifekampagnen er der etableret en database, hvor deltagende afdelinger ind taster data om implemen - te ringsgrad på de pakker, afdelingen er tilmeldt. Afdelingerne væl ger selv, hvor mange patienter der indtastes data på. Afdelingerne kan bruge databasen til at følge egen implementeringsgrad gennem hele kampagneperioden og kan sammenligne egne data med landsgennem snittet. Sygehusledelser kan se kumulerede data fra eget sygehus. Operation Life opfordrer til, at afdelingerne anvender egne data som motivationsredskab i forandrings- og fastholdelsesarbejdet. Operation Life sekretariatet offentliggør hver måned nye tal for com pliance på landsplan for hver af pak kerne.

16 Brug vognen. Så kører det! Hvad er Sepsispakken? Sepsispakken er med til at sikre, at blodforgiftning opdages hurtigt, og at behandlingen iværksættes straks, sådan at patientens chance for helbredelse er bedst. Den danske sepsispakke er en del af det internationale initiatitiv Surviving Sepsis Campaign. Lene Witte, direktør i Gigtforeningen: Projektet er livsnødvendigt, og noget som alle danskere kan få glæde af. Og det er al ære og værd, at sygehusene engagerer sig i kampagnen. Stor ros til de ansatte på hospitalerne.

17 SEPSISPAKKEN Sepsispatienter får hurtigere behandling Mere opmærksomhed på sepsis betyder, at patienterne får hurtigere behandling. Det vurderer Susanne Olesen, der er afdelingssygeplejerske på Akut Observationsafsnit på Hillerød Hospital. I samarbejde med sygehusets intensivafdeling er akutafsnittet i gang med at indføre Sepsispakken. Plejepersonalet har fået undervisning i sepsis, og vi har fremstillet plakater om sepsis til kontorområderne og til sengestuerne. Det øgede fokus har gjort, at vi opdager sepsispatienter tidligere og kan starte behandlingen, siger Susanne Olesen. Hun vurderer, at afsnittet har en patient med sepsis ca. en gang i døgnet. Akut Observationsafsnit modtager alle akut indlagte patienter, efter at den indlæggende læge har skrevet journal. I et modtageområde kan der under spidsbelastninger gå længere tid, end godt er, inden patienten bliver vurderet, siger afdelingssygeplejersken. Men hvor der tidligere kunne opstå en forsinkelse, før akut indlagte patienter fik målt puls, blodtryk og andre vitale værdier, har sygehuset nu ansat et hold af lægestuderende, der i eftermiddags- og aftentimerne har til opgave at måle værdier på patienterne umiddelbart efter modtagelsen. Det betyder, at vi hurtigt kan reagere på afvigelser, og at vi hurtigere opdager patienter med symptomer på sepsis og andre livstruende tilstande. Samtidig er det en stor fordel, at vi kan ringe efter Mobilt akut-team, hvis vi har brug for hjælp til hurtig vurdering af patienten, siger Susanne Olesen. Hun betegner det mobile akutteam på Hillerød Hospital som en succeshistorie ud over alle grænser. En revolutionerende idé Enkelt men effektivt. Et kvikt hoved på intensivafsnittet på Herlev Hospital fik for nylig en idé. Hvorfor ikke lave en sepsisvogn, hvor alt, der skal bruges i forbindelse med sepsisbehandling, er samlet? Erfaringen på afdelingen var, at det var tidskrævende at skulle gå rundt og finde alle de forskellige ting, der skal bruges i forbindelse med behandling af sepsis. Derfor oplevede personalet, at det ofte var svært at nå at give sepsispatienterne den påkrævede behandling på den korte tid, der er til rådighed, når det gælder behandling af sepsis. En af sygeplejerskerne fik derfor idéen til sepsisvognen, og der var ikke langt fra tanke til handling. Siden midten af juli måned i år har der stået en sepsisvogn på afdelingen, og medarbejderne er glade for den. Vognen er stort set i brug hver dag, og praksis er, at man fylder vognen op, når man har brugt noget fra den. På den måde er vognen altid klar til at rykke ud. Overlæge Inger Gillesberg er ikke i tvivl om vognens effekt. Det er en revolutionerende ting. Det er den vogn, der får vores sepsisarbejde til at lykkes, siger hun. Sepsispakken er alles ansvar Hvis pakken skal lykkes, er det vigtigt, at alle i organisationen føler et ansvar. Ikke kun intensiv afdeling. Sådan lyder erfaringen fra Næstved Sygehus, der sammen med Hillerød Hospital har været pionerer inden for Sepsispakken. De fleste sepsispatienter findes internt i huset, siger overlæge Bjarne Fogh, intensiv afdeling i Næstved. Den del af Sepsispakken, der går ud på at identificere patienterne og starte behandling hurtigt (6-timerspakken), skal derfor spredes til alle afdelinger på sygehuset. Bjarne Fogh besøger sine kolleger på sygehusets medicinske og kirurgiske afdelinger for at få dem til at dedikere sig til arbejdet. Han uddeler blandt andet lommekort, der giver overblik over diagnose og behandling af akut sepsis. UDFORDRING Sepsispakken er svær, så det er smart, at afdelingerne bruger hinandens erfaringer på tværs af sygehusene. Lommekortet giver en overskuelig oversigt over diagnose og behandling af patienter med sepsis.

18 Hvad er AMI-pakken? AMI-pakken er med til at sikre, at alle patienter med akut blodprop i hjertet tilbydes den behandling, som eksperterne er enige om, er den bedste. Det er sjovt at være med i Operation Life, når resultaterne bliver synlige. Lone de Neergaard, chef for sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen: Brandgod kampagne! Rigtigt godt, at man går ind i de enkelte områder og laver handlingsanvisninger. Flot at sætte mål selv om man ikke skulle nå dem.

19 AMI-PAKKEN Høj prioritet på ledelsesniveau Synlighed, kort beslutningsproces og sparring. Det er nogle af nøgleordene for den succes, Regionshospitalet Horsens har med AMI-pakken og Medicinafstemning. Vi gør rigtig meget ud af at gøre det synligt, at vi her i afdelingen prioriterer Operation Life højt. Også på ledelsesniveau, fortæller overlæge på hjertemedicinsk afdeling M2, Karen Kaae Dodt. Det sker blandt andet ved, at alle bærer et Operation Life badge synligt, hvilket skal gøre patienter opmærksomme på kampag nen, og samtidig forpligte medarbejderne til at kunne besvare de spørgsmål, patienterne måtte stille. Samtidig hænger der posters i afdelingen, alle læger har en lommefolder med elementerne i pakkerne, og der er fokus på kurvernes udvikling. På hjertemedicinsk afdeling er signalet fra ledelsen, at medarbejderne ser Operation Life som en udviklingsmulighed i stedet for som en tung byrde. Som ledelse går vi jævnligt resultaterne af vores arbejde igennem og drøfter med alle medarbejdere, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre. Vi har valgt, at der skal være en kort beslutningsproces, og at vi i ledelsen er lydhør over for alle idéer og tiltag. Samtidig er det her noget, alle medarbejdere i afdelingen er sammen om, fordi vi ikke ser det som en proces, der slutter, når Operation Life er forbi, fortæller Karen Kaae Dodt. Herning er i gang med et detektivarbejde Der er godt styr på AMI-pakken på Regionshospitalet Herning. Det konstaterede personalet, da de i forbindelse med Operation Life gennemførte en audit på patienter med blod prop i hjertet. Den viste, at hospitalet scorer pænt på alle parametre. På nær ét. Auditten viste, at for få patienter når at få en ballonudvidelse inden for de anbefalede 120 minutter. Derfor har sygehuset nedsat en arbejds gruppe med tre læger og en udviklingssygeplejerske, der skal forsøge at finde ud af, hvor forsinkelsen opstår. Arbejdsgruppen udfører et mindre detektivarbejde. Ved at kigge i journaler og søge i databaser kortlægges hver hjertepatients forløb. I et skema skriver arbejdsgruppen fx, hvad tid opkaldet til er modtaget, hvad tid Falck er ankommet til patientens hjem, hvornår ambulancen er kørt derfra igen, hvad tid patienten kommer til Skejby, og hvornår ballonudvidelsen er foretaget. I alt angives 11 tidspunkter i forløbet. Indtil nu har teamet kortlagt cirka 25 patienters forløb, men der er endnu ikke tolket på resultaterne. Operation Lifes hjerteplakat involverer patienterne Efter en blodprop i hjertet kan patienterne selv være med til at sikre, at de får alle elementer i AMI-pakken. Det er ideen bag Operation Lifes hjerteplakat. Den opfordrer patienterne til at være opmærksomme på medicinen, de skal tage derhjemme. Plakaten er en integreret del af informationen til vores hjertepatienter, siger sygeplejerske Karin Holm, Kardiologisk Afdeling på Næstved Sygehus en af de fire danske hjerteafdelinger, der har været med til at udvikle plakatens ordlyd og design. I Næstved hænger hjerteplakaten i patienternes dagligstue og i hjerterehabiliteringen, hvor patienterne følges efter udskrivelsen. Desuden printes teksten ud i A5-format og udleveres til patienterne sammen med Hjertebogen fra Hjerteforeningen. Patienterne synes, at det er fint at blive mindet om, hvor vigtigt det er, at de tager medicinen, siger Karin Holm. Hjerteafdelingen i Næstved arbejder med Operation Lifes AMIpakke, og det lykkes for afdelingen at give over 90% af patienterne optimal behandling. UDFORDRING Samarbejde på tværs af sektor erne er forudsætningen for opti mal behandling af patienter med blodprop i hjertet.

20 Hvad er en Operation Life-pakke? En Operation Life-pakke beskriver den bedst dokumenterede behandling og pleje inden for et bestemt klinisk område. En pakke består af en række enkle elementer, der tilsammen forventes at give det Det er flot, at over 100 afdelinger taster data til Operation Life. bedste resultat for patienten. Ulla Astman, regionsrådsformand, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg: Operation Life tager fat i en af sundhedsvæsenets store udfordringer, at bygge bro over kløften mellem det vi ved, og det vi gør. Vi skal blive bedre til at bruge den dokumenterede viden, vi har. Jeg er imponeret over de resultater, som sygehusene allerede har opnået. Godt gået.

21 PAKKE-BEGREBET Operation Life-tal overrasker på afdelingerne Når afdelingerne første gang ser deres egne resultater fra Operation Lifes database, kommer det ofte bag på dem, hvor stor en andel af patienterne, der ikke får optimal behandling. Jeg synes jo, at vi gør det rigtigt godt her på afdelingen. Derfor overraskede det mig, da jeg så vores første tal fra Operation Life. Kun ca. halvdelen af vores patienter fik alle elementer i AMI-pakken, siger specialeansvarlig overlæge Hans Ibsen, Kardiologisk Afsnit, Holbæk Sygehus. Afdelingen har siden forbedret tallene ved at arbejde med Operation Life. En Operation Life-pakke beskriver den behandling og pleje, der betragtes som best practise. Pakken består af en række elementer, der samlet formodes at give det bedste kliniske resultat. AMI-pakken har fx 10 elementer, som danske hjertelæger er enige om skal indgå i den optimale behandling af patienter med akut blodprop i hjertet. De øvrige Operation Life-pakker beskriver på samme måde den optimale behandling af patienter på fem andre områder. I forbindelse med Operation Life indtaster afdelingerne hver måned data på et udsnit af patienterne. For hvert element i pakkerne krydses der af, om patienten har eller ikke har modtaget det. Data i Operation Life databasen viser generelt fine tal, når man ser på hvert enkelt element i pakkerne. I AMI-pakken er der fx typisk en opfyldelsesgrad på over 90% for enkelt elementerne. I sundhedsvæsenet anses det for at være en høj opfyldelsesgrad. Men chokket kommer, når man ser på, hvor mange patienter der får samtlige elementer i pakken. Der er en stor kløft imellem vores viden om den optimale behandling og det, vi faktisk gør i daglig praksis. For at minimere den kløft, er det nødvendigt, at vi monitorerer, i hvor høj grad vi når behandlingsmålene, og at vi følger op på vores målinger, siger Hans Ibsen. Forargeligt, når dokumenteret viden ikke tages i brug Det er nærmest forargeligt, når patienterne ikke får den bedst dokumenterede behandling. Det UDFORDRING Definer nogle enkle målbare parametre, der afspejler resultater af patientbehandlingen. Så er det nemt at registrere, om forbedringerne har gennemslagskraft. mener professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet i Odense. I en tid, hvor vi taler meget om evidensbaseret behandling, kan det undre, at der tilsyneladende er så mange steder, hvor den dokumenterede evidens ikke tages i brug, siger han Når man har behandlingsmetoder, der er solidt dokumenteret og det er stort set alle elementerne i Operation Life så er det helt urimeligt, at patienterne ikke får behandlingen, siger Kjeld Møller Pedersen. Indholdet i Operation Life er jo ikke, hvad jeg vil kalde indgribende ting. Det drejer sig fx om, at man undgår, at patienterne får blodforgiftning i forbindelse med venekateter. Jeg synes, at det er tæt på at være forargeligt, hvis man fortsætter med procedurer, der giver infektioner, når man ved, hvordan det kan undgås. Der kan være flere årsager til, at sygehusene har svært ved at føre evidensen ud i klinisk praksis, mener Kjeld Møller Pedersen. En forklaring er, at det er svært at ændre rutiner. En anden årsag kan være, at klinikerne mest ser på enkeltpatienter, og så ser det ud som om, behandlingen virker fint. Men hvis man gør de samlede resultater op, er billedet måske ikke helt så rosenrødt. CVK- PAKKENS OTTE ELEMENTER Patienter, der har fået elementet i % Valg af indstikssted 91% Hånddesinfektion (operatør) 96% Steril påklædning (operatør) 96% Hånddesinfektion (assistent) 93% Steril påklædning (assistent) 90% Præoperativ huddesinfektion 98% Helkropsafdækning (patient) 75% Vurdering af indikation seneste 24 t 86% Patienter der har fået alle elementer 56% Selv om procenterne for de enkelte elementer ser pæne ud, er det kun lidt over halvdelen af patienterne, der har fået samtlige elementer. Tallene stammer fra Operation Lifes database og viser resultater på 319 patienter i perioden maj-november Det er en kombination af vanetænkning og så det, at klinikerne sjældent ser samlede opgørelser over resultaterne af deres behandling. Det gode ved Operation Life er, at kampagnen forsøger at bryde vanerne, og samtidig opfordrer til, at hver enkelt sygehusafdeling løbende måler på egne resultater.

22 Selv om Operation Life slutter til april, er det vigtigt at holde ved. Operation Life til alle! Jesper Fisker, direktør i Sundhedsstyrelsen: Kampagnen er et rigtigt godt forsøg på at sætte fejl og dårlige rutiner i centrum på en konstruktiv måde. Det er godt, at man tør sætte et konkret mål for, hvor mange liv man vil redde.

23 UDBREDELSE AF FORBEDRINGER Spredningen skydes i gang Sygehus Sønderjylland har et mål. Samtlige patienter skal have alle elementer i de pakker, der er relevante for dem. Derfor har de en plan. En spredningsplan. Den har siden april måned i år ligget klar i skuffen, og nu er den fundet frem og skal sættes i værk. Men før man når så langt som til at sprede, viser erfaringer fra udlandet, fx Skotland, at det er vigtigt, at afdelingen er nået så langt, at op mod 90% af pati enterne får alle relevante elementer, ellers kan det være svært at sprede pakken til andre afdelinger. Og så langt er de nogle steder i Sønderjylland. De seks team, der arbejder med Operation Life, skal hver især definere, hvordan de pakker, de selv arbejder med, spredes bedst. Når selve spred ningen går i gang, skal alle teams fungere som konsulenter. Alle eksisterende nøglepersoner skal tildeles en særlig rolle i forbindelse med spredningen, eksempelvis skal hygiejnesygeplejerskerne spille en sær lig rolle i forhold til CVK-pakken. Der er planlagt en række temadage for nøglepersonerne, hvor de blandt andet skal introduceres til Gennembrudsmetoden. Idéen med spredningsplanen er, at den udnytter den allerede eksisteren de kvalitetsorganisation ved at inddrage de relevante personer inden for de forskellige områder. På den måde mener man at have fundet den bedste og mest effektive måde at gennemføre spredningen. Håbet er, at sygehuset i foråret 2009 kan måle på, om Medicin afstemning er spredt overalt. Operation Life forbereder til Den Danske Kvalitetsmodel Hvis man tror, at Operation Life er en kampagne, der slutter på et tidspunkt, tager man fejl. Det mener Dorthe Tilsted, kvalitets- og udviklingschef i Hospitalsenheden Vest i Region Midt jylland. Hun ser kampagnen i en større sammenhæng med Gennembrudsmetoden, Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), Lean og kliniske mikro systemer, der er inspireret af en ny publikation fra Dansk Sundheds institut, DSI. Det gælder om at sammenkoble de forskellige kvalitetsudviklings initiativer, så de ikke fremstår løsrevet fra hinanden, siger Dorthe Tilsted. Derfor gør hun i sit arbejde meget ud af at formidle Operation Life som en rigtig god for beredelse til DDKM. Pakkerne i Operation Life er nemlig alle relate rede til en standard i Den Danske Kvalitetsmodel. Også Gennembrudsmetoden er Dorthe Tilsted begejstret for. For at implementere de nye retningslinjer i Den Danske Kvalitetsmodel er der brug for nogle hjælpemidler, og der synes jeg, at Gennembruds metoden er et rigtig godt værktøj, som af - delingerne virkelig kan få nytte af. Derfor har vi også valgt, at alle kvalitets koordinatorer skal uddannes i Gennem brudsmetoden, fortæller hun. Og det er ikke kun bag skrivebordene, at Operation Life ses som en god forberedelse til DDKM. Efter at have arbejdet med Operation Life føler jeg mig meget mere tryg ved, at der på et tidspunkt kommer nogle standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. Vi føler os godt forberedt, siger Pia Bakkegaard, syge plejerske på intensivafdelingen i Næstved. Sundhedsprofessionelle klar til forandringer OPFYLDELSE AF RESPIRATORPAKKEN oct 07 nov dec jan 08 PATIENTER SOM MODTAGER ALLE ELEMENTER I RESPIRATORPAKKEN % fik fuld pakke inden Operation Life 44% er kommet til under Operation Life 38% mangler stadig at få den fulde pakke feb mar apr maj jun jul aug På Sønderborg Sygehus er det nu over 90% af patienterne, der får alle relevante elementer i Respiratorpakken. Nu er det ideelt at starte spredningen. Der er i dag flere pati enter, der får den optimale behandling, end før Operation Life startede. Det viser de data, der tastes i Operation Lifes data base. Figuren viser udviklingen for Respiratorpakken. Gennem det første år af Operation Life har over 350 sundhedsprofessionelle lært at introducere, gennemføre og fastholde forandringer. De har alle del taget på et femdages kursus i Gennembrudsmetoden, der går ud på at opnå kvalitetsforbedringer gennem afprøvning, tilpasning og implementering af viden om den bedste praksis. Ligeledes er 40 vejledere blevet klædt på til at gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter i klinisk praksis og på organisatorisk niveau efter at have deltaget i en 16 dages vejlederuddannelse. Under uddannelsen er der etableret et netværk af vejledere, der kan understøtte implementeringsarbejdet og sikre fastholdelse og spredning af de seks kliniske tiltag.