Haptiske signaler. en opslagsbog. Bemærk: Aktiver sidespalten»bogmærker«i Acrobat Reader for at navigere i denne elektroniske version.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haptiske signaler. en opslagsbog. Bemærk: Aktiver sidespalten»bogmærker«i Acrobat Reader for at navigere i denne elektroniske version."

Transkript

1 103 Haptiske signaler en opslagsbog Bemærk: Aktiver sidespalten»bogmærker«i Acrobat Reader for at navigere i denne elektroniske version. Vælg indstillingen»stor tekst«hvis du har synshandicap. Vælg»vis modstående sider«for at se sammensatte signaler.

2

3 103 Haptiske signaler en opslagsbog ISBN Foreningen af Danske DøvBlinde synshørehæmmede, juni 2010 Redaktør: Gerd Nielsen Bogens illustrationer viser Anette Rosenqvist, der udfører haptiske signaler til døvblinde Dorte Eriksen. De to er nogle af de danske pionerer inden for udviklingen af haptisk kommunikation. Fotos og grafisk tilrettelæggelse: Niels Holst. Grafisk værksted. Bogen er produceret af Foreningen af Danske DøvBlinde i samarbejde med Center for Tegnsprog Tolkeuddannelsen og Videnscentret for Døvblindblevne. Bogen er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.

4 Forord 103 Haptiske signaler en opslags-bog er en samling af de mest anvendte haptiske signaler, som bruges af døvblinde og synshørehæmmede i Danmark. Signalerne er udviklet og udvalgt af døvblinde og synshørehæmmede i samarbejde med kontaktpersoner og en styregruppe bestående af repræsentanter fra forskellige dele af døvblinde-området i Danmark. Formålet med bogen er at skabe et udgangspunkt for undervisning, udbredelse og videre udvikling af haptiske signaler til døvblinde og synshørehæmmede. Det er vores håb, at haptisk kommunikation vil blive en naturlig del af synstolkningen for alle døvblinde. Denne form for synstolkning kan øge mulighederne for at deltage aktivt og på lige fod med andre i forskellige sociale situationer. Området for haptisk kommunikation er stadig i udvikling. I denne bog er tidligere udgivne signaler samlet og standardiseret, så bogen kan være et udgangspunkt for den videre udvikling af signaler. 3

5 Hvad er haptiske signaler? Ordet haptisk er græsk og betyder berøring. Haptiske signaler er en række signaler, der tegnes på kroppen typisk på den øverste del af ryggen eller på overarmen og giver mulighed for detaljeret synstolkning under kommunikation. Via haptiske signaler kan døvblinde og synshørehæmmede modtage information om fx omgivelserne eller personers humør og mimik samtidig med, at samtalen kan fortsætte uforstyrret. At en samtalepartner smiler, at tilhørerne til dit foredrag ler af din vittighed, at bordherren løfter sit glas for at skåle, at mødet begynder nu og du derfor skal slå over på teleslynge eller at en bemærkning har en ironisk undertone. Alle er situationer, der kan give anledning til misforståelser, eller til at døvblinde kan føle sig et skridt bagud i forhold til situationen. Ved hjælp af haptiske signaler kan døvblinde og synshørehæmmede få den information på fx ryggen, som andre får gennem synet og dermed få muligheden for at del- 4

6 tage på lige fod med andre i social interaktion. Bag bogen Styregruppen, der har fulgt projektet tæt, er sammensat af repræsentanter fra: Center for Døves døvblindekonsulent-ordning Center for Tegnsprog Tolkeuddannelsen Foreningen af tegnsprogstolke DøvBlindes Kontaktpersonforening Videnscentret for Døvblindblevne Foreningen af Danske DøvBlinde synshørehæmmede Bogen er produceret af Foreningen af Danske DøvBlinde i samarbejde med Center for Tegnsprog Tolkeuddannelsen og Videnscentret for Døvblindblevne. Bogen er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet. 5

7

8 Bogens opbygning De 103 haptiske signaler er illustreret og beskrevet i alfabetisk rækkefølge med et signal på hver side. På den måde kan du hurtigt slå et signal op, når du har brug for det. På side 13 finder du en inddeling i kategorier, som gør det lettere at få overblik over hvilke signaler, der knytter sig til følgende situationer: Beskrivelse af personer / humør / stemninger Beskrivelse af omgivelser / rum / møde-lokale Retninger Farver Mad og drikke Øvrige Det kan være en idé for nye brugere at starte med at udvælge en enkelt kategori og tilegne sig signalerne herfra. Når signalerne er lært og er blevet en naturlig del af kommunikationen, kan man tage et skridt videre og inddrage signaler fra de øvrige kategorier. 7

9 Alle signalerne i bogen er beskrevet, så man kan udføre dem uden kendskab til tegnsprog. Nogle haptiske signaler henter dog inspiration fra kendte tegn disse signaler er i bogen markeret med symbolet TS 8

10 At bruge haptisk kommunikation Tilpas signalerne til dit behov Mange døvblinde/synshørehæmmede udvælger de signaler, som er mest relevante, og tilpasser dem til eget behov. Holder man fx mange foredrag, vil det være en fordel at fokusere på de signaler, der knytter sig til omgivelsernes og personers reaktioner. Dermed kan man bedre tilpasse sig publikums reaktioner, mens man holder foredraget. En personlig tilpasning af signalerne kan fx betyde, at man eksperimenterer med signalernes størrelse. Måske er aflæsningen nemmere, hvis signalerne udføres med større eller mindre bevægelser, med varierende tryk, på håndryggen eller låret? Det aftales på forhånd mellem modtageren og den, der giver signalerne. I denne opslagsbog udføres de fleste signaler på ryggen eller overarmen, men alle signaler kan udføres andre steder på kroppen. Et signals betydning kan forstærkes ved at udføre det med større 9

11 bevægelser, gentage bevægelsen eller justere det tryk, det gives med. Fx gentages signalet for GRINER, så længe der grines, og er en person meget vred, kan signalet VRED udføres med kraftigere tryk på ryggen. Beskrivelse af omgivelser og rum Haptisk kommunikation er meget velegnet til at beskrive omgivelserne, fx et lokale og dets indretning. Man kan med fordel starte med at tegne lokalets omrids på modtagerens ryg med to fingre. Derefter kan borde, døre, personer og hvad der ellers befinder sig i lokalet 10

12 tegnes i deres faktiske former i forhold til omridset på ryggen. Det giver en grundlæggende ramme, som kan bruges al den tid, man befinder sig i lokalet, og være udgangspunktet for beskrivelse af de begivenheder, der finder sted. Tip: Prik først for hvor modtageren selv befinder sig i lokalet. Derefter placeres genstande og øvrige personer i forhold til hvor modtageren står eller sidder. Beskrivelse af personer / humør / stemninger Mange haptiske signaler knytter sig til personers reaktioner fx i forbindelse med samtale. Smiler samtalepartneren, virker hun vred eller skuffet? Bliver samtalen afbrudt? Alt sammen information, der er vigtig for at kunne reagere her og nu på den aktuelle stemning i samtalen og være en ligeværdig samtalepartner. Ofte får døvblinde/ synshørehæmmede først at vide efter en samtales afslutning, hvordan samtalepartneren reagerede undervejs. 11

13 Oplysninger om sindsstemning er svære at formidle åbenlyst. Omvendt kan det være helt afgørende for en god samtale, hvis man får at vide med diskrete haptiske signaler, at samtalepartneren fx græder, ser skuffet ud eller er glad. Tip: Man kan evt. tegne omridset af samtalepartnerens ansigt på ryggen ved samtalens begyndelse. Derefter kan øjne, mund mm. placeres i forhold til ansigtets ramme og bruges i den videre samtale til fx at angive at munden smiler, der glippes med øjnene etc. God fornøjelse med haptisk kommunikation 12

14 Index alfabetisk 17 AFBRYDER 18 ALVORLIG 19 BANKER 20 BERUSET 21 BLÅ 22 BRUN 23 CHOKOLADE 24 DRIKKER 25 DØR 26 FARE 27 FLIRTER 28 FLYT 29 FRUGT 30 FÆRDIG 31 GABER 32 GLAD 33 GLIPPER 34 GRINER 35 GRÆDER 36 GRØN 37 GRÅ 38 GUL 39 GÅR 40 HIKKER 41 HILSER 42 HOSTER 43 HVAD 44 HVID 45 HØJRE 46 HÅND 47 INTERESSERET 48 IRONI 49 IRRITERET 50 JA 51 KAFFE 52 KAGE 53 KED AF DET 54 KEDER SIG 55 KLAPPER 56 KLAR 57 KNUS 58 LIGE FREM 59 LILLA 60 LOKALE 61 LÆSER 62 MAD 63 MERE 64 MINDRE 65 MOBIL 66 MÅSKE

15 67 NAVN 68 NEJ 69 NERVØS 70 NIKKER 71 NIVEAU 72 NYSGERRIG 73 ORANGE 74 ORD du har 75 ORD person har 76 OVERRASKET 77 PAUSE 78 PINLIG 79 PLACERING 80 PRIS 81 REGNER 82 RETNING 83 RYSTER 84 RØD 85 RØDMER 86 SE 87 SKRIVER 88 SKRIVER på PC 89 SKUFFET 90 SKÅL! 92 SLUT 93 SMILER 94 SMUTTER 95 SNAKKER 96 SORT 97 SPISER 98 SPØRGSMÅL 99 STILLE 100 STOP 101 SUR 102 TABER noget 103 TAL 1,2,3 osv. 104 TAL højere 106 TAL lavere 108 TALE der holdes 110 TE 111 TELEFON 112 TELESLYNGE 113 TOILET går på 114 TRÆT 115 TVIVLENDE 116 TÆNKER 117 URO 118 UTÅLMODIG 119 VAND 120 VENSTRE 121 VENTER 122 VRED 123 ØJEBLIK

16 Index kategorier Beskrivelse af personer / humør / stemninger ALVORLIG BERUSET FLIRTER GABER GLAD GLIPPER GRINER GRÆDER HIKKER HILSER HOSTER INTERESSERET IRONI IRRITERET KED AF DET KEDER SIG KNUS NAVN NERVØS NIKKER NYSGERRIG OVERRASKET PINLIG RYSTER RØDMER SKUFFET SMILER SNAKKER SUR TRÆT TVIVLENDE TÆNKER UTÅLMODIG VENTER VRED 13

17 Beskrivelse af omgivelser / rum / møde-lokale AFBRYDER BANKER, det banker DØR, døren er dér FARE, farligt FÆRDIG GÅR HÅND, rækker hånden op KLAPPER KLAR LOKALE LÆSER MOBIL NAVN ORD, du har ordet ORD, en person har PAUSE PLACERING REGNER SE SKRIVER SKRIVER på PC SLUT SMUTTER SNAKKER SPØRGSMÅL STILLE STOP TABER noget TAL højere TAL lavere TALE, der holdes tale TELEFON, (mobil) ringer TELESLYNGE TOILET, går på URO VENTER ØJEBLIK 14

18 Retninger FLYT DIG LIDT GÅR HØJRE LIGE FREM NIVEAU PLACERING RETNING SE STOP VENSTRE Farver BLÅ BRUN GRØN GRÅ GUL HVID LILLA ORANGE RØD SORT Mad og drikke CHOKOLADE DRIKKER FRUGT FÆRDIG KAFFE KAGE MAD SKÅL! SPISER TE VAND 15

19 Øvrige FÆRDIG HVAD JA MERE MINDRE MÅSKE NEJ PRIS SMUTTER, skal vi smutte? TAL 1, 2, 3 osv. 16

20 AFBRYDER er nødt til at afbryde Flad hånd lægges med håndfladen nedad på skulderen. Berøringen fastholdes lidt. 17

21 ALVORLIG TS Flad strakt hånd placeres på ryggen med fingerspidserne opad og med lillefingersiden mod ryggen. Hånden føres nedad i en lodret linje. 18

22 BANKER TS det banker på døren Hånden knyttes, og med knoerne bankes der på ryggen. Se også: DØR side 25 19

23 BERUSET en person er beruset Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen tegnes en slingret vej opad. 20

24 BLÅ TS Flad strakt hånd lægges med håndfladen mod overarmen og fingerspidserne pegende fremad. Hånden føres skråt opad i en buebevægelse mod højre. 21

25 BRUN TS Hånden knyttes, og lillefingersiden holdes mod overarmen. Hånden føres rundt i en cirkelbevægelse. 22

26 CHOKOLADE TS Pege- og langfinger strækkes, mens de øvrige fingre lukkes. Pege- og langfinger holdes mod overarmen med fingerspidserne pegende opad. Der laves en kort nedad- og udadgående bevægelse. Bevægelsen gentages. 23

27 DRIKKER TS vil du have noget at drikke? Hånden formes, som der holdes om et glas. Hånden tager løst fat om overarmen med lillefingersiden nedad. Hånden føres i en opadgående bevægelse. Se også: SPISER side 97 24

28 DØR placering af DØR 2-håndssignal Den ene hånd lægges over den anden. Begge hænder holdes med strakte fingre og lillefingersiden mod ryggen. Den øverste hånd vippes op og ned som en dør der åbnes og lukkes. Tip: TS Hvis man på forhånd har beskrevet rummets omrids på ryggen, placeres døren dér, hvor den findes i forhold til lokalet. 25

29 FARE der er fare på færde Pegefingerens spids holdes mod et sted på kroppen. Der tegnes et stort kryds. Tip: Ved farlige situationer udføres signalet det sted på kroppen, hvor man hurtigst kan komme til. Se også: FLYT dig lidt side 28 26

30 FLIRTER 2-håndssignal Begge pegefingres spidser holdes mod ryggen ved siden af hinanden. Et hjertes to halvdele tegnes samtidig. 27

31 FLYT flyt dig lidt Flad strakt hånd lægges med håndryggen mod overarmen. Der laves et let pres mod ydersiden af armen. Tip: Presset lægges i den retning, hvor den døvblinde skal flytte sig hen imod. 28

32 FRUGT TS Fingerspidserne krummes og berører overarmen. Hånden drejes i urets retning og tilbage igen, stadig med fingerspidserne mod overarmen. 29

33 FÆRDIG TS Strakt hånd holdes med håndkanten mod den øverste del af ryggen eller skulderen. Med håndkanten mod ryggen laves en fejende bevægelse fra side til side. Som signalet for SLUT. 30

34 GABER TS Alle fingerspidserne samles og holdes mod ryggen. Hånden åbnes og lukkes med fingerspidserne mod ryggen, så fingerspidserne spredes og samles igen. Se også: TRÆT side

35 GLAD Tommel- og pegefingerens spidser holdes mod ryggen med god afstand mellem de to spidser. Med de to fingerspidser tegnes en dobbelt-bue. Se også: SMILER side 93 32

36 GLIPPER glipper med øjnene Flad strakt hånd, hvor tommelfingeren drejes nedad, så der er mellemrum mellem pegefinger og tommelfinger. Tommel- og pegefingersiden holdes mod ryggen, og der laves et kort vip frem og ned og derefter tilbage igen. Bevægelsen ligger i håndleddet. Gentages. Se også: TS TRÆT side

37 GRINER TS Fingerspidserne krummes og spredes, og alle fingerspidserne holdes mod ryggen. Hånden kradser op og ned ad ryggen. Bevægelsen gentages, så længe der grines. Se også: GLAD side 32 34

38 GRÆDER TS Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med pegefingerens spids tegnes hurtigt en lodret nedadgående streg. Hånden flyttes lidt til højre, og der tegnes hurtigt en lodret streg parallelt med den første. Se også: KED AF DET side 53 35

39 GRØN TS Flad strakt hånd lægges med håndfladen mod overarmen og fingerspidserne pegende opad. Hånden føres nedad og udad i en fejende bevægelse. 36

40 GRÅ TS Flad strakt hånd klapper på overarmen med håndfladen mod armen og fingerspidserne pegende fremad. Bevægelsen gentages med en let fejende bevægelse opad. 37

41 GUL TS Tommel- og pegefinger krummes. De øvrige fingre lukkes. Tommel- og pegefingersiden holdes mod overarmen. Hånden drejes fremad og tilbage igen. Bevægelsen ligger i håndleddet. 38

42 GÅR TS Pege- og langfinger strækkes. De øvrige fingre lukkes. Pege- og langfingerspids går hen over ryggen. Som signalet for SMUTTER. Tip: Fingrene kan med fordel gå hen over ryggen i den retning, som personen går i forhold til modtageren. 39

43 HIKKER TS Hånden formes, som der holdes om et glas. Hånden tager løst fat om overarmen med lillefingersiden nedad. Hånden føres i en kort op- og nedadgående bevægelse i et ryk. 40

44 HILSER en person hilser og vil give hånd Flad strakt hånd lægges med håndryggen opad lige bag albuen. Med håndryggen gives to klap bag albuen. Se også: NAVN side 67 41

45 HOSTER TS Hånden formes, som der holdes om et glas. Hånden tager løst fat om overarmen med lillefingersiden nedad. Hånden føres i op- og nedadgående bevægelse, så længe der hostes. 42

46 HVAD TS Hånden holdes med håndfladen opad og fingerspidserne let krummede og pegende opad. Hånden holdes under albuen, og alle fingrene spiller mod underarmen. 43

47 HVID TS Hånden krummes let, og holdes så tommelfingeren peger opad. Fingerspidserne holdes mod overarmen. Der laves en let og kort bevægelse nedad med fingerspidserne mod overarmen. Bevægelsen gentages. 44

48 HØJRE Flad strakt hånd placeres med lillefingersiden mod ryggen og fingerspidserne pegende opad. Hånden føres skråt opad mod højre. 45

49 HÅND - rækker hånden op 2-håndssignal Med pegefingerspidsen prikker hånd 1 et dobbeltprik på overarmen, samtidig med at hånd 2 laver et dobbeltprik på ryggen, der viser personens placering i rummet. Tip: Hvis man på forhånd har beskrevet rummets omrids på ryggen, placeres personen dér, hvor han eller hun befinder sig i lokalet. 46

50 INTERESSERET Pegefingerens spids holdes mod ryggen, og bogstavet i skrives på ryggen (med prik over i et). Se også: NYSGERRIG side 72 47

51 IRONI Pegefingerens spids holdes mod ryggen, og hånden drejes i urets retning og laver derved en prik i ryggen. Bevægelsen gentages. Tip: Signalet for IRONI kan med fordel laves straks, når en samtale eller et foredrag tager en ironisk drejning. Det gør det lettere for modtageren at forstå en ironisk pointe. 48

52 IRRITERET TS Hånden og fingrene krummes, og alle fingerspidserne berører ryggen. Med hånden laves en rystebevægelse fra side til side. 49

53 JA Med flad strakt hånd klappes let på ryggen, skulderen eller underarmen. Som signalet for NIKKER. 50

54 KAFFE TS Hånden knyttes, og lillefingersiden holdes mod skulderen. Hånden føres rundt i en cirkelbevægelse. 51

55 KAGE TS Hånden og fingrene krummes. Alle fingerspidserne berører skulderen og løftes igen. 52

56 KED AF DET TS Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen tegnes langsomt en lodret nedadgående streg. Hånden flyttes lidt til højre, og der tegnes langsomt en lodret streg parallelt med den første. Se også: GRÆDER side 35 53

57 KEDER SIG Flad strakt hånd lægges på ryggen med fingerspidserne pegende opad. Der trommes langsomt på ryggen med skiftende fingre. Bevægelsen gentages. 54

58 KLAPPER 2-håndssignal Flade strakte hænder, hvor håndfladerne holdes mod ryggen. Hænderne klapper på skift mod ryggen. Bevægelsen gentages, så længe der klappes. Når klapsalverne klinger af, glider hænderne nedad, mens der klappes lettere. 55

59 KLAR 2-håndssignal TS Med flade hænder holdes begge håndflader mod ryggen. Hænderne føres opad og udad til hver sin side samtidig. 56

60 KNUS en person vil give et knus Med hånden tages fat om overarmen, og der gives et lille klem om armen. Tip: Med et let pres på den ene arm, kan man indikere, om personen sigter mod at knuse mod højre eller venstre kind. 57

61 LIGE FREM TS Flad strakt hånd placeres med lillefingersiden mod ryggen og fingerspidserne pegende opad. Hånden føres opad i en lodret linje. Se også: HØJRE side 45 VENSTRE side

62 LILLA TS Pege- og langfinger strækkes, mens de øvrige fingre lukkes. Pege- og langfingerspidserne holdes mod overarmen, og der laves en lille vandret buebevægelse. 59

63 LOKALE 2-håndssignal Lokalets omrids tegnes på modtagerens ryg med to fingre. Derefter kan borde, døre, personer m.m. tegnes i deres faktiske former i forhold til omridset på ryggen. Tip: Prik først for hvor modtageren selv befinder sig i lokalet. Derefter placeres genstande og øvrige personer i forhold til hvor modtageren står eller sidder. 60

64 LÆSER TS Flad strakt hånd, hvor håndryggen holdes mod ryggen med fingerspidserne pegende opad. Hånden bevæges vandret frem og tilbage. Til sidst vendes hånden, og der laves en fejende bevægelse, som man bladrer en side i en bog. 61

65 MAD maden kommer nu Pegefingerens spids holdes mod overarmen. Med fingerspidsen tegnes en cirkel på overarmen. Som signalet for SPISER. 62

66 MERE TS Flad strakt hånd med håndfladen nedad placeres med lillefingersiden mod overarmen. Hånden føres op ad overarmen. Se også: NIVEAU side 71 63

67 MINDRE TS Flad strakt hånd med håndfladen nedad placeres med lillefingersiden mod overarmen. Hånden føres ned ad overarmen. Se også: NIVEAU side 71 64

68 MOBIL mobil (telefon) ringer Tommel- og lillefinger strækkes, og de øvrige fingre lukkes. Tommel- og lillefingerens spidser holdes mod overarmen, og vippes skiftevis ud og ind mod armen. Som signalet for TELEFON. 65

69 MÅSKE Pege- og langfinger strækkes. De øvrige fingre lukkes. Pege- og langfingerspids holdes mod ryggen, og der vippes på skift fra finger til finger. Som signalet for TVIVLENDE. 66

70 NAVN på personer i rummet Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Personens navn eller forbogstav(er) skrives med blokbogstaver på ryggen. Hvert bogstav skrives så vidt muligt i en samlet bevægelse, uden at fingeren løftes. 67

71 NEJ TS Flad strakt hånd, hvor håndfladen holdes mod ryggen, og fingerspidserne peger opad. Hånden føres fra side til side et par gange. Som signalet for RYSTER PÅ HOVEDET. 68

72 NERVØS TS Hånden formes, som der holdes på et glas, men kun med tommelog pegefinger. De to fingerspidser holdes mod ryggen, og der laves en samlet nedadgående zig-zag bevægelse. 69

73 NIKKER Med flad strakt hånd klappes let på ryggen, skulderen eller underarmen. Som signalet for JA. 70

74 NIVEAU TS Flad strakt hånd med håndfladen nedad placeres med lillefingersiden mod midten af overarmen. Hånden føres op ad overarmen for at markere et højere niveau (MERE) eller ned ad overarmen for at markere et lavere niveau (MINDRE). Se også: MERE side 63 MINDRE side 64 71

75 NYSGERRIG TS Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen laves en kort nedad- og udadgående bevægelse. Bevægelsen gentages. Se også: INTERESSERET side 47 72

76 ORANGE TS Flad strakt hånd, hvor tommelfingeren drejes nedad, så der er mellemrum mellem pegefinger og tommelfinger. Tommel- og pegefingersiden holdes mod overarmen. Hånden åbnes og lukkes med strakte fingre. Bevægelsen gentages. 73

77 ORD du har ordet nu Med pegefingerens spids laves et dobbeltprik på overarmen. 74

78 ORD en person (navn) har ordet nu Med pegefingerens spids laves et dobbeltprik på ryggen. Placeringen af prikket på ryggen refererer til personens placering i rummet. Se også: NAVN side 67 75

79 OVERRASKET TS Flad strakt hånd lægges med håndfladen mod ryggen. Lillefingersiden vender nedad. Hånden føres i en hurtig fejende bevægelse opad og udad. 76

80 PAUSE Pege- og langfinger strækkes. De øvrige fingre lukkes. Med pege- og langfinger klippes der i overarmen. Klippet fastholdes et øjeblik. 77

81 PINLIG TS Flad hånd lægges med spredte fingre på ryggen og med fingerspidserne pegende opad. Fingerspidserne krummes langsomt ind mod ryggen, indtil hånden er helt knyttet. 78

82 PLACERING Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med et prik (eller simpel figur) på ryggen markeres fx en persons eller genstands placering i rummet. Tip: Hvis man på forhånd har beskrevet rummets omrids på ryggen, placeres personen eller genstanden dér, hvor den findes i forhold til lokalet. 79

83 PRIS Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med pegefingeren skrives tallet. Tallet skrives så vidt muligt i en samlet bevægelse, uden at fingeren løftes. Som signalet for TAL. 80

84 REGNER det regner 2-håndssignal TS Begge hænder lægges fladt med let spredte fingre på ryggen og med fingerspidserne pegende opad. Hænderne flyttes nedad, mens fingrene trommer som regn på ryggen. 81

85 RETNING Flad strakt hånd placeres med lillefingersiden mod ryggen. Hånden føres i den relevante retning. Som signalet for SE. 82

86 RYSTER på hovedet Flad strakt hånd, hvor håndfladen holdes mod ryggen, og fingerspidserne peger opad. Hånden føres fra side til side et par gange. Som signalet for NEJ. 83

87 RØD TS Pegefingeren strækkes, mens de øvrige fingre lukkes. Pegefingeren placeres med siden ind mod overarmen og føres fremad, så der tegnes en vandret streg på overarmen ved hjælp af fingerens side. 84

88 RØDMER TS Flad hånd lægges med strakte fingre på ryggen og med fingerspidserne pegende opad. Hånden føres opad, og fingrene spredes som en rødmen, der breder sig. 85

89 SE Flad strakt hånd placeres med lillefingersiden mod ryggen. Hånden føres i den relevante retning. Som signalet for RETNING. 86

90 SKRIVER TS Tommel- og pegefinger samles, som man holder på en kuglepen. De øvrige fingre lukkes. Med tommel- og pegefingerspidsen laves bølgestreger hen ad ryggen. 87

91 SKRIVER skriver på PC TS 2-håndssignal Begge hænder lægges fladt med let spredte fingre på ryggen og med fingerspidserne pegende opad. Fingrene skriver på ryggen som på et tastatur. 88

92 SKUFFET Flad hånd lægges med strakte spredte fingre på ryggen og med fingerspidserne pegende opad. Hånden føres nedad i en langsom bevægelse. 89

93 SKÅL TS Sammensat signal... af DRIKKER + dobbelt-klap 1) DRIKKER Hånden formes, som der holdes om et glas. Hånden tager løst fat om overarmen med lillefingersiden nedad. Hånden føres i en opadgående bevægelse på overarmen. Hånden fastholdes, mens der skåles. 90

94 + 2) Dobbelt-klap Med flad hånd laves et dobbeltklap på overarmen, når der drikkes. 91

95 SLUT TS Strakt hånd holdes med håndkanten mod den øverste del af ryggen eller skulderen. Med håndkanten mod ryggen laves en fejende bevægelse fra side til side. Som signalet for FÆRDIG. 92

96 SMILER Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen tegnes en buet (smilende) streg. Se også: GLAD side 32 93

97 SMUTTER skal vi smutte? Pege- og langfinger strækkes. De øvrige fingre lukkes. Pege- og langfingerspids holdes mod ryggen og går hen over ryggen. Som signalet for GÅR. 94

98 SNAKKER 2-håndssignal TS Flade strakte hænder, hvor tommelfingrene drejes nedad, så der er mellemrum mellem pege- og tommelfingre. De to lillefingersider holdes mod ryggen, så hændernes fingerspidser peger mod hinanden fra hver sin side. Begge hænder åbnes og lukkes med strakte fingre. Bevægelsen gentages. 95

99 SORT TS Flad strakt hånd lægges med håndfladen mod overarmen. Fingerspidserne peger opad. Hånden drejes en kvart omgang nedad imod urets retning. 96

100 SPISER Pegefingerens spids holdes mod overarmen. Med fingerspidsen tegnes en cirkel på overarmen. Som signalet for MAD. 97

101 SPØRGSMÅL Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen tegnes et spørgsmålstegn. 98

102 STILLE Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen tegnes en vandret streg. 99

103 STOP Flad strakt hånd lægges med håndfladen mod ryggen. Fingerspidserne peger opad. Berøringen fastholdes et øjeblik. 100

104 SUR Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen tegnes en buet (sur) streg. 101

105 TABER taber noget TS Hånden knyttes, og tommelog pegefingersiden holdes mod ryggen. Hånden åbnes i en nedadgående bevægelse, som om der tabes noget. 102

106 TAL 1, 2, 3 osv. Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med pegefingeren skrives tallet. Tallet skrives så vidt muligt i en samlet bevægelse, uden at fingeren løftes. Som signalet for PRIS. 103

107 TAL HØJERE Sammensat signal... af SNAKKER + MERE 1) SNAKKER, 2-håndssignal Flade strakte hænder, hvor tommelfingrene drejes nedad, så der er mellemrum mellem pege- og tommelfingre. De to lillefingersider holdes mod ryggen, så hændernes fingerspidser peger mod hinanden fra hver sin side. Begge hænder åbnes og lukkes med strakte fingre. Bevægelsen gentages. 104

108 + 2) MERE Flad strakt hånd med håndfladen nedad placeres med lillefingersiden mod overarmen. Hånden føres op ad overarmen. 105

109 TAL LAVERE Sammensat signal... af SNAKKER + MINDRE 1) SNAKKER, 2-håndssignal Flade strakte hænder, hvor tommelfingrene drejes nedad, så der er mellemrum mellem pege- og tommelfingre. De to lillefingersider holdes mod ryggen, så hændernes fingerspidser peger mod hinanden fra hver sin side. Begge hænder åbnes og lukkes med strakte fingre. Bevægelsen gentages. 106

110 + 2) MINDRE Flad strakt hånd med håndfladen nedad placeres med lillefingersiden mod overarmen. Hånden føres ned ad overarmen. 107

111 TALE der holdes tale nu Sammensat signal... af AFBRYDER + SNAKKER 1) AFBRYDER Flad hånd lægges med håndfladen nedad på skulderen. Berøringen fastholdes lidt. 108

112 + 2) SNAKKER, 2-håndssignal Flade strakte hænder, hvor tommelfingrene drejes nedad, så der er mellemrum mellem pege- og tommelfingre. De to lillefingersider holdes mod ryggen, så hændernes fingerspidser peger mod hinanden fra hver sin side. Begge hænder åbnes og lukkes med strakte fingre. Bevægelsen gentages. 109

113 TE Pegefingerens spids holdes mod overarmen. Med fingerspidsen skrives et T på overarmen. 110

114 TELEFON (mobil) telefon ringer Tommel- og lillefinger strækkes, og de øvrige fingre lukkes. Tommel- og lillefingerens spidser holdes mod overarmen, og vippes skiftevis ud og ind mod armen. Som signalet for MOBIL. 111

115 TELESLYNGE slå over på teleslynge Pegefingerens spids holdes mod overarmen. Med fingerspidsen skrives et bogstav T på overarmen. Der tegnes en cirkel rundt om T et. 112

116 TOILET går lige på toilettet Pegefingerens spids holdes mod overarmen. Med fingerspidsen tegnes et lille kryds på overarmen. 113

117 TRÆT Flad strakt hånd, hvor tommelfingeren drejes nedad, så der er mellemrum mellem pegefinger og tommelfinger. Tommel- og pegefingersiden holdes mod ryggen, og der laves et kort vip frem og ned og derefter tilbage igen som øjenlåg, der lukkes og åbnes. Bevægelsen ligger i håndleddet. Se også: GABER side

118 TVIVLENDE Pege- og langfinger strækkes. De øvrige fingre lukkes. Pege- og langfingerspids holdes mod ryggen, og der vippes på skift fra finger til finger. Som signalet for MÅSKE. 115

119 TÆNKER Pege- og langfinger strækkes. De øvrige fingre lukkes. Pege- og langfingerspids holdes mod ryggen og går lidt frem og tilbage over ryggen. 116

120 URO 2-håndssignal TS Flade strakte hænder, hvor tommelfingrene drejes nedad, så der er mellemrum mellem pege- og tommelfingre. De to lillefingersider holdes mod ryggen, så hændernes fingerspidser peger mod hinanden fra hver sin side. Begge hænder åbnes og lukkes med strakte fingre. Bevægelsen gentages flere forskellige steder på ryggen. 117

121 UTÅLMODIG Flad strakt hånd holdes mod ryggen. Fingerspidserne peger opad. Der trommes hurtigt og utålmodigt på ryggen med skiftende fingre. Bevægelsen gentages. 118

122 VAND TS Flad strakt hånd holdes på siden af overarmen med fingrene pegende fremad og håndfladen eller håndryggen ind mod overarmen. Hånden føres i en nedadgående bevægelse, mens fingrene på skift spiller på overarmen. 119

123 VENSTRE Flad strakt hånd placeres med lillefingersiden mod ryggen og fingerspidserne pegende opad. Hånden føres skråt opad mod venstre. 120

124 VENTER Pegefingeren strækkes, mens de øvrige fingre lukkes. Pegefingeren placeres med siden ind mod overarmen, og føres fremad og tilbage på overarmen. Som signalet for ØJEBLIK. 121

125 VRED Pegefingerens spids holdes mod ryggen. Med fingerspidsen skrives et omvendt V. 122

126 ØJEBLIK Pegefingeren strækkes, mens de øvrige fingre lukkes. Pegefingeren placeres med siden ind mod overarmen, og føres fremad og tilbage på overarmen. Som signalet for VENTER. 123

127 Noter

128 Noter

129 Noter

130 103 Haptiske signaler en opslagsbog er en samling af de mest anvendte haptiske signaler, som bruges af døvblinde og synshørehæmmede i Danmark. Smiler samtalepartneren, virker hun vred eller skuffet? Bliver samtalen afbrudt? Alt sammen information, der er vigtig for at kunne reagere på den aktuelle stemning i samtalen og være en ligeværdig samtalepartner. Ved hjælp af haptiske signaler kan man få den information på fx ryggen, som andre får gennem synet og dermed få muligheden for at deltage på lige fod med andre i social interaktion. I opslagsbogen beskrives de 103 signaler i billeder og tekst. Bogen kan bruges i undervisningssituationer og af alle, der gerne vil have kendskab til haptisk kommunikation.

Nøgle-tegn... og et par gode råd... 2. Vokaler A E I O U... 4 Å Æ Ø... 5

Nøgle-tegn... og et par gode råd... 2. Vokaler A E I O U... 4 Å Æ Ø... 5 Indhold Nøgle-tegn... og et par gode råd... 2 Vokaler A E I O U... 4 Å Æ Ø... 5 Konsonanter T B D G H... 6 F J... 6 L P Q... 7 S R K... 8 C V W N M... 9 X Y Z... 10 Tegnsprogs-lån... 11 Udbyg dit LORM...

Læs mere

LORM-let. Et kommunikationssystem. og streger

LORM-let. Et kommunikationssystem. og streger LORM er en alternativ vej til at modtage kommunikation. Det er et taktilt system af prikker og streger, som angiver bogstaver i håndfladen. LORM er udviklet til kommunikation med ældre personer, der har

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Energi-øvelser andet sæt.

Energi-øvelser andet sæt. 1 Energiøvelser - Doris Beltoft 2014 Energi-øvelser andet sæt. Dette sæt indeholder især øvelser, der hjælper de to hjernehalvdele med at arbejde sammen, og beroliger amygdala. Sagt på en anden måde, det

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015 2. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Øvelsesvejledning til håndtræning

Øvelsesvejledning til håndtræning Øvelsesvejledning til håndtræning Tak for din interesse for PROcare Det er med stor fornøjelse, at PROcare kan tilbyde en samlet træningsvejledning til vores mest populære håndtræningsprodukter; PROcare

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Guns and Roses Brain Break

Guns and Roses Brain Break FANGET!! Formål: At prøve at fange en anden persons finger på den ene side, imens man på samme tid forsøger at undgår at ens finger bliver fanget af personen på den anden side. 1. Stå i rundkreds i mindre

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE

SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE TRÆNINGSDAGBOG SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE. - 5 TRÆNINGSPAS OM UGEN Navn: Ved spørgsmål eller hvis dine smerter forværres eller du på anden vis føler

Læs mere

Sunde og smukke hænder

Sunde og smukke hænder Sunde og smukke hænder DEN INTELLIGENTE KROP Introduktion De fleste mennesker tager det for givet, at have sunde og velfungerende hænder. Hænder og fingre bruges dagen lang - og først når skaden er til

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd

Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd Sådan genoptræner du din hånd efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd Du skal i gang med at genoptræne din hånd, efter at du har haft en skade på et at af tommelfingerens sideledbånd. Efter

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til Qi-Gong Du skal - som det første du sætter på plads hver gang du starter træningen - sørge for at stå med vægten ligelig fordelt på foden, nøjagtig som i de indrammede områder vist på tegningen her til

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION)...)2! SOCIALE)...)3! TÆL TIL 10)...)3! HVEM ER HVEM HAR SCHYYY )...)3! SVUISJ SPOING BANG)...)4! KOORDINATION)...)5!

Læs mere

Fra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan?

Fra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan? Fra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan? - Laban bruges som didaktisk redskab. Kreativitet og innovation som en del af opvarmning Gang-relationer: 5 meter mellem dig og den du tænker

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Foreningen Danske DøvBlinde Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Veje til kommunikation At have nedsat syn og hørelse er et dobbelt sansetab, som gør det svært at orientere sig og svært at følge

Læs mere

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning Du får her to øvelsesprogrammer, som kan hjælpe med at understøtte dit barns spisning. Øvelserne er beregnet for spædbørn, der har svært ved selv at sutte og synke. 1. Benene Din ergoterapeut viser dig,

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve Ansigtsyoga Ansigtet er kroppens spejl udadtil Her har jeg samlet nogle af de øvelser og teknikker, som jeg holder mest af. Du behøver ikke at lave dem alle, blot et par stykker, gerne 2-3 gange om ugen.

Læs mere

Kompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan

Kompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan Kompendium til kursus i SEL ELVFORSV VFORSVAR for livet Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan INDLEDNING Dette kompendium er ment som et supplement til kursus i selvforsvar

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Træningsprogram. Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation

Træningsprogram. Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation Træningsprogram Program titel: Lavet af: Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet 1 EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,

Læs mere

Program for styrketræning

Program for styrketræning Program for styrketræning Her er dit personlige styrketræningsprogram til Go Gentofte Kort fortalt skal du styrketræne ca. 2 gange om ugen de første 6 uger og 2½ gang pr. uge de næste 8 uger. Hver træning

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

NIVEAU M CRAWL

NIVEAU M CRAWL Lektion: 1 ud af 12 Vandret kropsposition og vejrtrækning Opvarmning 5 min Valgfri. Bland forskellige stilarter. Vandret kropsposition 10 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Lig som et x på

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

INDRE KRAFT. Personlig udvikling med karate, qigong og meditation

INDRE KRAFT. Personlig udvikling med karate, qigong og meditation INDRE KRAFT Personlig udvikling med karate, qigong og meditation Introduktion og ansvarsfraskrivelse Denne lille folder er et supplement til kurserne fra Indre Kraft og er ment som et huskeredskab og hverken

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider. Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant

Læs mere

Sådan træner du barnets ansigt og mund

Sådan træner du barnets ansigt og mund Formålet med øvelsesprogrammet er at stimulere barnets ansigtsmuskler, så barnet træner evnen til at bruge sin mimik og kontrollere sit ansigt. Hele øvelsesprogrammet varer cirka 10 minutter, og du skal

Læs mere

For at beskytte senen får du en skinne i ergoterapien. Skinnen skal bruges konstant frem til 5 uger fra operationen.

For at beskytte senen får du en skinne i ergoterapien. Skinnen skal bruges konstant frem til 5 uger fra operationen. Efter den skadede sene er syet samme, begynder helingsprocessen. Senen bliver gradvist stærkere, men er ikke stærk før der er gået omkring 12 uger. Det væv der ligger omkring senen heler også, hvilket

Læs mere

Til patienter og pårørende. Skulderøvelser. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Skulderøvelser. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Skulderøvelser Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Skulderøvelser UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden

Læs mere

FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER -

FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - Uddrag af Håndbog over trin og udtryk i dansk folkedans Udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme København - Anno 1991 samt andre kilder FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - 1. Udgave Juni 2010 Fatninger,

Læs mere

Sådan laver du rygøvelser

Sådan laver du rygøvelser Lav de øvelser, som terapeuten har markeret, og lav det antal gentagelser, der står ved hver enkelt øvelse. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og

Læs mere

Ledskred i skulderen

Ledskred i skulderen Ledskred Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Genoptræning Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen af din skulder. På den måde kan du undgå

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

Faldteknik (Ukemi) 5. kyu 4. kyu 3. kyu 2. kyu 1. kyu Sidefald

Faldteknik (Ukemi) 5. kyu 4. kyu 3. kyu 2. kyu 1. kyu Sidefald Faldteknik (Ukemi) Sidefald Rullefald Flat gadefald Dobbelt sidefald (Højre+venstre) Rygfald Forsvars stilling (liggende+rullefald til stående) Oprul fra alle fald Håndledslåse Lige håndleds lås Håndkants

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Snik og Snak Hulahop rundkreds Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal

Læs mere

Sundhedsstien i Gyttegård

Sundhedsstien i Gyttegård Balancebomme Her kan du træne din balance. Du kan gå almindelig linegang frem og tilbage over bommen eller konkurrere med en ven. For at gøre det sværere kan du prøve at lukke øjnene, sætte tempoet op

Læs mere

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet).

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet). 3.1. Styrke Parøvelser styrkeprogram 1 Øvelse 3.1.1. Programmet gentages to gange med ca. 5 minutters pause mellem hver omgang. Der holdes en pause på ca. 1 minut mellem hver deløvelse. Øvelserne gennemføres

Læs mere

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring Teknikmærke 1. Kolbøtte, forlæns Beskrivelse: Træk hagen ned til brystet og kig på navlen! Sæt af med samlede ben og lav en kolbøtte! Rul, så du lander på fødderne og er klar til den næste kolbøtte! 2.

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Instruktion i selvdrænage af højre arm

Instruktion i selvdrænage af højre arm Instruktion i selvdrænage af højre arm VÆR OPMÆRKSOM PÅ... Pjecen er beregnet til at understøtte en forudgående instruktion i selvdrænage og bør ikke stå alene. Den kan bruges både af kvinder, der er nervøse

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Håndøvelsesvejledning til gigthænder Tekst og øvelser: Specialergoterapeut Kirsten C. Pedersen

Håndøvelsesvejledning til gigthænder Tekst og øvelser: Specialergoterapeut Kirsten C. Pedersen Håndøvelsesvejledning til gigthænder Tekst og øvelser: Specialergoterapeut Kirsten C. Pedersen Forud for din træning er der nogle faktorer som skal være på plads: Det er vigtigt at du læser vejledningen

Læs mere

En lille illustreret TFT guide

En lille illustreret TFT guide En lille illustreret TFT guide af Mikkel Meinike Nielsen Illustreret gennemgang af en tankefelt-terapi-session til selvbehandling i forbindelse med angst. Denne guide er lavet af mig Mikkel Meinike Nielsen,men

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere