Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb

Transkript

1 Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik af Pommerns Privilegier for Københavns Borgere af 28. oktober I 1495 blev buntmagerlavet stadfæstet af Kong Hans og laugets vedtægter blev underskrevet af Kong Christian d. 5. i Vedtægterne er stadig gældende. Grundet stigende efterspørgsel startede man i 1800-tallet at opdrætte pelsdyr, så man kunne producere flere end man kunne fange i naturen; specielt Canada og Rusland var forgangslande. De første beretninger om minkfarme stammer fra USA, hvor der under den amerikanske borgerkrig blev etableret en farm i staten New York. Interessen for pelsdyravl spredte sig hurtigt til Europa og specielt til Skandinavien. I 1928 "ankom" de første sølvræve til Danmark og få år senere de første mink. Grundlaget for en succeshistorie var dermed lagt, og den dag i dag er Danmark en af verdens førende minkproducent. Der produceres årligt ca millioner minkskind på verdensplan og den danske produktion er på godt 12 millioner og dermed ca. 40 %! Produktionen af ræve er på verdensplan godt 4,5 millioner, med Finland som "hovedproducent" med ca. 2 millioner, og Danmark med ca skind Pelsproduktion i Danmark: Krisen i landbruget i 1930'erne satte gang i interessen for pelsdyravl. Landbruget var på udgik efter nye produktionsmuligheder og der blev sendt en delegation til Norge for at undersøge mulighederne for pelsdyravl. Antallet af minkfarme var konstant stigende indtil slutningen af 1980'erne, hvor det nåede op over Pludselig var markedet mættet og mange avlere gik konkurs. Dog faldt selve produktionen ikke tilsvarende, men farmene blev større og færre. Der er i dag ca pelsdyrfarme tilbage og minkskind er landbrugets 3. største animalske eksportartikel. Danmark er ideelt til pelsdyravl; de milde vintre og kølige somre er optimale for dyrene. Desuden er muligheden for at få leveret frisk ernæringsrigt foder optimalt, der er nemlig nok af de rigtige råvare så som fiske- og slagteraffald. Deslige er der en lang tradition for husdyrhold samt et sammenhold, samarbejde og en fælles salgspolitik blandt avlerne, som til sammen gør pelsdyravl til et stærkt og betydeligt erhverv. I 1930 blev Dansk Pelsavlerforening stiftet. Dets formål var (er) at arbejde for pelsdyravlens fremme, det skete bl.a. i de første år ved at holde udstillinger samt føre stambog over avlsdyrene. I 1946 købte foreningen Kjøbenhavns Pelscentral (som blev omdøbt til Danske Pels Auktioner), hvorfra de kunne sælge de producerede skind. I 1963 flyttede auktionshuset til Glostrup og skiftede navn til Copenhagen Fur Center, som er en fællesbetegnelse for foreningen og auktionshuset.

2 Saga Furs of Scandinavia: I 1954 gik avlere i Norge, Finland samt Danmark sammen for at lave et salgs- og marketingsfremstød, det blev til de 3 auktionshuse Oslo Fur Auction, Finnish Fur Sales og Copenhagen Fur Center samt mærket "Saga Furs of Scandinavia". I 1960 blev det svenske auktionshus, Nordic Fur Auctions, og dets medlemmer medlem. Den dag i dag bliver SAGA mærkede mink- og ræveskind solgt på Copenhagen Fur Center samt Finnish Fur Sales. I 1989 åbnede Saga Furs of Scandinavia Design Center i Vedbæk, nord for København. Det er et vigtigt led i den samlede strategi at åbne designernes øjne for pels, samt sikre at pels vedbliver en naturlig del af modebilledet. Farmen: Mink kræver lys og frisk luft. Dyrene går i bure, som er lavet af tråd og i den ene ende vil der være en redekasse. Kassen strøs med halm for at sikre minken har et tørt og lunt leje, hvilket er utroligt vigtigt når minken har hvalpe. Minkburene er opstillet i åbne haller, som varierer i bredden (alt afhængig af hvor mange rækker) men som normalt er meter lange. Redekasserne er placeret ind mod midtergangen, og netop fra midtergangen foregår al pasning, fodring og tilsyn. Ved hvert bur er der tilknyttet en lille drikkeventil så dyrene altid har rent frisk vand. På farmene er der fodersilo, gylleanlæg samt maskinhal med faciliteter til brug af pelsning. Deslige er der et plankeværk som forhindrer evt. undslupne dyr i at løbe væk, samt at hindre andre dyr at komme ind på farmen med evt. smitsomme sygdomme. Foder: I naturen lever minken hovedsagligt af pattedyr, fisk, fugle samt æg; denne viden danner grundlag for dens fodring. Råvarerne i fodret er i dag fortrinsvis baseret på fisk og slagteraffald samt planteprotein, som oftest (i alle 3 tilfælde) er biprodukter fra virksomheder, der fremstiller fødevarer til mennesker. Nu kunne man nemt tro at foderet er 2. klasse vare, men det er det overhovedet ikke. Pelsdyr er nemlig meget følsomme overfor kvaliteten i foderet, og det er derfor meget vigtigt at foderet er frisk. Foderproducenternes egen virksomhed, Dansk Pelsdyr Foder, indkøber råvarerne og sikre dermed en ensartet kvalitet samt daglig levering til den enkelte farm. Foderet bliver produceret på 16 fodercentraler rundt om i landet, og den årlige produktion er på over ton.

3 Parrings- og drægtighedsperiode: Tævernes brust er styret af lysforholdene, og det er derfor forholdsvis nemt på forhånd at vide, hvornår de er klar til at blive parret. Normalt starter parringerne i begyndelsen af marts og er afviklet ca. 14 dage senere. Tæverne bliver parret 2 gange. Tæven sættes ind til hannen i buret, og man kan hurtigt se om der er interesse. Hvis der er optakt til slagsmål tages tæven ud og en ny tæve prøves. Parringsakten varierer fra nogle få minutter til flere timer. De bedste resultater opnås, hvis tæverne bliver parret 2 gange med 9 dages mellemrum. Mink afviger fra andre husdyr, ved at det er parringsakten, der giver ægløsning. 9 dage efter den 1. parring er der en ny portion æg i æggestokken. I slutningen af marts sættes de tæver der ikke er parret, og de af hannerne som ikke skal fortsætte som avlsdyr sættes til pelsning Minken adskiller sig fra andre husdyr ved, at drægtighedsperioden kan variere fra 40 til 70 dage! Det skyldes at fosterudviklingen først begynder, når æggene har vokset sig fast. Fra dette tidspunkt er perioden ca. 30 dage. Variationen skyldes forskelle i perioden fra parring til æggene vokser sig fast. I denne periode ligger de befrugtede æg i livmoderen. Og jo længere tid der går jo færre hvalpe vil der blive født. Fødsels- og diegivningsperiode: Fødselsperioden strækker sig normalt fra d. 25. april til d. 10. maj; og er indikeret ved at tæven ikke spiser op, samt at en høj piben bekræfter, at der er en hvalp i reden. Tæven føder ca. 5-6 hvalpe. I store kuld, mere end 8-9 hvalpe, kan det være nødvendigt at flytte nogle af hvalpene til andre tæver, da en tæve kan have svært ved at passe et så stort et kuld. Tæver med få hvalpe har ingen problemer i at overtage ekstra hvalpe. Når fødslerne er overstået, kan goldtæverne fjernes, de udgør i gennemsnit 8 procent af tævebestanden. Derefter drejer det sig om at skabe de bedste muligheder for den diegivende tæve og de små hvalpe. Fodringen foregår i denne periode individuelt efter hvalpe- og kuldstørrelse. Der skal fodres mindst 2 gange dagligt. Mink æder mest om aftenen, og foderet kan bedre holde sig frisk om natten, da temperaturen er lavere. Når hvalpene er 4 uger gamle, begynder fodringen på redekasselåget, og dermed får man hurtigt vænnet hvalpene til at æde selv samt at aflaste tæven. Dernæst skal hvalpene ligeledes lære at drikke af vandingssystemet.

4 Vækst- og pasningsperiode: Hvalpene fravænnes fra moderen ved 8 ugers alderen. De placeres ca. 1. juli med en han og en tæve for at sikre en normal adfærdsudvikling. Avlstæven placeres ved fravænningen i en velpakket og trækfri redekasse. Hen imod slutningen af august er minkens kropsudvikling stort set afsluttet, og tilvæksten består primært af fedt. Og i slutningen ag oktober begynder udvælgelsen af næste års avlsdyr. Dyrenes størrelse, adfærd, sundhed samt pelsens kvalitet vurderes. De dyr, som er "for dårlige" til at avle videre på, pelses. Processen hvorved dyrene slås ned, sker ved et lille gaskammer med CO eller CO2. Minken kommer ned i kassen og går lidt forvirret rundt og efter ca. 18 sekunder falder den om, dog holdes kassen af sikkerhedshensyn lidt længere tid. Pelsningsprocessen er meget vigtig, og arbejdet skal udføres meget omhyggeligt for ikke at forringe pelsens værdi. Under pelsningen behandles skindet, så det er holdbart op til 1 år uden videre behandling eller frysning. Dette resultat opnås ved, at skindene trækkes på taner og strammes til, så skindene holder faconen under den vigtige tørring. Processen gør, at skindene ikke rådner. Sortering: Avlerne sender efter pelsningstiden skindene ind til Copenhagen Fur Center (CFC), hvor de foretager en omfattende sortering. Det er denne sortering jeg vil gå i dybden med.

5 Skindenes gang på CFC: Når skindene ankommer til CFC, bliver de maskinelt delt op i typer, dvs. de forskellige farver så som scanblack, mahogany, pearl etc, samt i hhv. han- og tæveskind. Derefter kommer processen til størrelsevurderingen, der ligeledes sker maskinelt. Hver størrelsesgruppe har et "nummer", f.eks. er "0" betegnelsen for cm i et hanskind, og "numret" større betegnes "00". Skindene bliver avlet større og større, så den umiddelbare sandsynlighed for at der kommer en betegnelse "0" for tæveskind er ret høj. Selve sorteringen om skindet er xxdk eller xdk foregår ved, at man har et "prøveskind" og alt afhængig om skindet (bugen) er lysere eller mørkere end dette viser det, hvor det hører til. Dog er det nok et spørgsmål om tid, inden der findes en makine der kan gøre dette. De forskellige farver vil overlappe hinanden, men klarheden vil fortælle, hvor det enkelte skind høre hjemme. I den hvide type vil der dog kun være en farve, nemlig white! I de forskellige typer, findes der forskellige farver. Nogle af skindene vil være mørkere/lysere end andre, og de bliver nævn som følgende: black xxdk xdk dark medium pale xpl xxpl xxxpl white Inden for den enkelte type vil kun en del af "stammen" være repræsenteret. Scanblack black xxdk xdk Mahogany xxdk xdk dark medium pale Scanglow medium pale xpl xxpl xxxpl

6 I den grove kvalitet gradueringen bliver skindene delt op i en god og en dårlig bunke (regulær / lowgrades). I de regulære ser den videre graduering ud som følgende: Regulære skind A B Saga Royal Saga I II Inddelingen i de forskellige kvaliteter kan tage noget tid, især for et utrænet øje. Forskellen mellem Saga Royal og I er dog så stor, at den er nem at se, dog kan det straks være svære om et skind høre hjemme i Saga Royal eller i Saga. Men hvis man ved, hvad man skal ses, føle og lytte (!!!) efter, er det straks nemmere. Saga Royal er super fed i underulden og dækhårene står bare lige op, Saga'en er selvfølgelig en tak dårligere og så videre. Indenfor den enkelte kvalitet vil dækhårene have forskellig længde, de bliver sorteret ud i short nap (korthåret), normal samt long nap (langhåret). Long nap er ikke så populær i Vesten, men derimod meget i Rusland, hvoraf de aftager mere eller mindre det hele.

7 Lowgrades'ne bliver også sorteret ud i forskellige kvaliteter, A og B. Skind med en lille fejl kan jo oftest anbrages, mens skind med mange fejl er svære at reparere. I de forskellige lowgrades: Sewn/torn: Skindet er rykket i stykker ved pelsningen. Der mangler noget af skindet. Skindet er syet. Chip: Dækhårene mangler i et område. Dækhårene er blevet skåret af. Dækhårene og underulden mangler i et område. Dækhårene er blevet hevet af under pelsningen. Alle skyldes ofte bid. Sewn/torn. Hippers: Shedders: Leather chip Underudviklet hofter (lav underuld+ få dækhår) Misfarvet dækhår (røde hår). Hul i underulden ned til læderet. Dækhår falder af. Underulden falder af. Sorte prikker på lædersiden, skal kunne føles på hårsiden. Chip Shedders Marks from abscess: Hul ned til læderet, ofte med krøllet og grålig underuld rundt om. "Sucked ears": Summer hair: Underuld og dækhår mangler rundt om ørene. Minken har ikke udviklet "vinterpels" over det hele. Ses ofte på nakken eller på bugen som røde stride dækhår. Sucked ear Marks from staples: Dækhår mangler på pumfhen. Skaden er sket ved pelsning. Breeders: Matted: Sprinklers: Narrow males: Bandy-legged M: Bandy-legged F: Rump/belly: Gamle avlsdyr. Rød stribe ved bugen. Tyk læder. Foderrester i hårene. Manglende "hygiejne". Mange hvide dækhår. Små områder med hvid underuld. Hanskind som er pelset på tævetaner. Bagbenene når ikke sammen, min. 4,5 cm åbning samt mindre end 5 cm fra penis. Bagbenene når ikke sammen, min. 3,5 cm åbning. Fejl fra 1 cm fra enden og på til navlen på bugsiden. Fejl fra 1 cm fra enden og 3 cm op på rygsiden. Bredders Matted. Rump/belly

8 Når skindene er endt i de rigtige bunker går den sidste sortering i gang, nemlig farveskæret. Skæret bliver p.t. delt op i 4 forskellige nuancer (1,2,3,4) og de står for blå, brun, rød og rødere. Det er efter min mening meget nemt at se, hvor det enkelte skind hører hjemme, da det kun er underulden der skal vurderes og farven tydeligt skinner igennem. Dog kan der være skind, hvor farven tydeligt er en 1'er, men den er for lys, dette skind bliver lagt i kontrast bunken og så solgt som skær 1 kontrast. Efter endt sortering er skindene klar til at blive solgt på auktionen i København. De bundes samt registreres i kataloget. Hvert bundt forefindes i kataloget med et såkaldt lotnummer og ud fra dette vil der stå evt supplementerende oplysninger. Det kan være ting som silky, metallic, rump/belly, kontrast, short nap, long nap, narrow, uneven, spotted. Clarity 1 (blå) Clarity 2 (brun) Clarity 3 (rød) Clarity 4 (rødere) Opkøbere ankommer ca. en uges tid før selve auktioen for at gennemgå "kollektionen". De vil notere i deres katalog ud for hvert lotnummer, hvad de synes om det de ser, samt en forventet pris. Inden da er hele "kollektionen" blevet gennemset af repræsentanter fra auktionhuset samt pelsdyravlere. De vil vurderer kvaliteten i sorteringen samt sætte en mindste pris for hvert lot.

9 Udsnit af kataloget af mahogany females. Her fremgår tydeligt ud for hvert lotnummer antal skind, størrelsen af skindene, farven, skæret kvaliteten samt supplerede oplysninger (her kontrast ved lot nr ). Til sidst vil jeg takke Copenhagen Fur Center (specielt Sheila, Jonas samt Søren) mange gange for et fantastisk kursus, som jeg kun kan anbefalde til andre, der færdes i branchen på den ene eller anden måde. De 4 uger har virkelig givet mig lyst til at købe på auktionen. Jeg ved nu, hvilke skind jeg primært vil være interesseret i samt hvad jeg skal kikke efter. Derud over har det været skønt at møde ligesindet fra hele verden, folk jeg helt sikkert skal besøge.