PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PELS EN DANSK VERDENSSUCCES"

Transkript

1 PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

2 2

3 3

4 indhold PELS EN DANSK VERDENSSUCCES FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT pels Fra fortid til nutid STOR DANSK PRODUKTION Minkavl i Danmark naturlig årsrytme på minkfarmen Højteknologi i pelsdyravlen Sundhed i højsædet DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME meget få SÅR OG SKADER danske minkavlere gør kæmpe arbejde for vælfærden minkavl er etisk korrekt Alt fra minken bruges Globalt center for pelssalg Verdens største pelsauktion traditionsrigt håndværk Pels ændrer sig med moden Forbrugernes vej gennem pelsverdenen vild kreativitet i KOPENHAGEN STUDIO DEN GYLDNE PELSNÅL Oh! by Kopenhagen Fur Dansk pels i unik førerposition på det kinesiske marked

5

6 Pels er én af de få danske verdenssucceser. Ikke bare er Danmark det land i verden, der producerer flest minkskind, men vi sælger også hovedparten af de skind, der produceres globalt. Danmark er helt fremme i førerkupéen, og det gør pelsbranchen unik i en dansk sammenhæng. Ingen andre danske erhverv har en tilsvarende global styrkeposition. Pelsdyrerhvervet er derfor også udpeget af Erhvervsministeriet som en særlig kompetenceklynge i dansk erhvervsliv. Pelsbranchen rækker over mange forskellige facetter lige fra opdræt af dyr over internationalt salg til modebranchen. Der går en lige linje fra de danske pelsdyrfarme til de internationale catwalks i Paris, London, Milano og New York. Kopenhagen Fur dækker hele denne verden som brancheforening for pelsdyravlere, internationalt auktionshus, forretningsudvikler for pelsfirmaer, brand for de fineste pelsskind, producent af pelsaccessories og som inspirator for modeverdenen. I denne bog får du et indblik i denne unikke branche, lige fra opdræt af dyrene til skindene er syet til lækre pelse. Hvis du gerne vil vide mere, end du kan læse her, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside, kopenhagenfur.com.

7 4 Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for pels. I 2011 omsatte auktionshuset for 8,1 milliarder kr.

8 5

9 6 FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT Kopenhagen Fur er et andelsselskab ejet af medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerforening. Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus. Købere fra hele verden deltager i pelsauktionerne, hvor verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes. Minkskind er den eneste råvare, som prissættes i Danmark, og det betyder, at prisudviklingen på Kopenhagen Furs auktioner har betydning for pelshandlere fra Shanghai til New York. Hovedparten af de skind, som sælges, er mink. Men derudover sælger Kopenhagen Fur blandt andet ræv, chinchilla, sæl, zobel og karakul og Swakara. Den årlige omsætning er på omkring otte milliarder kroner, som er fordelt på fem auktioner. Næsten alle skindene sælges til eksport og giver dermed et meget vigtigt bidrag til Danmarks eksportindtægter og betalingsbalancen. Pelsskind er dansk landbrugs 2. største eksportvare. pelsdyravl på farme begyndte. Før da var al pels vildtpels, som stammede fra jagt på pelsdyr. Den begyndende organisering af pelsdyravlen i Danmark faldt sammen med den store landbrugskrise i 1930 erne. Krisen gav plads til nye produktionsformer, og for mange blev pelsdyravl vejen ud af krisen. I de første år blev skindene solgt gennem Kjøbenhavns Pelscentral. I 1946 blev Kjøbenhavns Pelscentral købt af Dansk Pelsdyravlerforening og fundamentet til en dansk verdenssucces var lagt. Det nye navn, Danske Pels Auktioner eller Danish Fur Sales, blev hurtigt kendt ude i den store verden. I 1963 flyttede auktionshuset til Glostrup. Her råder Kopenhagen Fur i dag over kvadratmeter, hvor millioner af skind sorteres og sælges i store ensartede bundter klar til at blive garvet og syet til færdigt pelsværk. Historien om dansk pelsdyravl begyndte for alvor i 1930, hvor de første avlere slog sig sammen og stiftede Dansk Pelsdyravlerforening. I årene forinden havde driftige mænd og kvinder importeret avlsdyr fra blandt andet Norge og Canada, hvor

10 7

11 8 pels Fra fortid til nutid Pels er verdens ældste beklædning. Pelsens unikke evne til at holde kroppen varm har tjent som menneskets beskytter mod vejr og vind helt tilbage fra urtiden. I årtusinder har pels været en handelsvare, som har krydset kontinenter og landegrænser. Det unikke materiale har altid været kostbart og eftertragtet. Oldgamle handelsruter og -byer er bygget på pelshandel, som har bragt udvikling og velstand. Danskernes verdensberømte forfædre, vikinger, var foruden at være krigere også dygtige handelsfolk, og pels var dengang som nu en selvfølgelig del af vareudbuddet fra Norden. Pelsen blev byttet med andre attraktive varer, som for eksempel guld, gennem vikingernes handelsruter. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opdrætte pelsdyr i Canada og i Rusland. Herfra bredte pelsopdræt sig hurtigt til Europa og især til de skandinaviske lande. I dag har den internationale pelsbranche Danmark som centrum for den globale handel. De danske pelsdyravlere har med base i andelstanken formået at udvikle erhvervet til sin nuværende position gennem samarbejde og vidensdeling. Den enkelte bliver stærk gennem fællesskabet, og det har skabt en helt unik position som en af kronjuvelerne i dansk erhvervsliv. De første skriftlige kilder om salg af pels i Danmark stammer fra Pels var også dengang forbundet med særlig luksus og det var for eksempel bestemt ved lov, hvilke pelstyper adelsfolk måtte gå med og hvilke pelstyper, som kun kongen måtte bruge. Et godt eksempel er hermelin, som symboliserer kongemagten og som i århundreder var den kostbareste beklædning mennesket kunne opdrive. Kongernes kroningskåber var syet af hermelin og de var fremstillet specifikt til at demonstrere magt og rigdom. Der indgår en hermelinskåbe i det danske rigsvåben.

12 9

13 10 STOR DANSK PRODUKTION Danmark er verdens største producent af minkskind med en årlig produktion på omkring 15 millioner skind. Minkene bliver opdrættet på knap minkfarme, som ligger spredt ud over landet. Koncentrationen af farme er størst i områder, der har haft betydeligt fiskeri, fordi det gav adgang til råvarer til minkfoderet. Det er de danske pelsdyravlere, som driver udviklingen i erhvervet på verdensplan og det sker blandt andet i tæt samspil med følgeindustrierne. Danmark er nemlig ikke alene verdens største minkproducent, men tillige verdens største producent af udstyr til minkavl. Følgeindustrierne er helt med fremme i forhold til at udvikle og levere højteknologisk farmudstyr, som igen er med til at give danske minkavlere en konkurrencemæssig fordel. Samlet skaber pelsdyrerhvervet direkte og afledt beskæftigelse til omkring mennesker. Danmark er dog langt fra alene om at producere minkpels. Andre store producentlande er Norge, Sverige, Finland, Island, Holland, Polen, Rusland, Baltikum. Kina, Canada og USA. Den socioøkonomiske betydning af pelsdyravl er størst i Europa. Her skaber erhvervet op til arbejdspladser ifølge den fælleseuropæiske samarbejdsorganisation European Fur Breeders Association. Produktionen af minkskind varierer ganske meget over tid i takt med efterspørgslen. Vejrforhold, økonomiske konjunkturer og modetendenser, er nogle af de faktorer, som bestemmer efterspørgslen. I øjeblikket udgør verdensproduktionen omkring 50 millioner skind. Antallet af minkfarme var konstant stigende indtil slutningen af 1980 erne, hvor det nåede op over I dag er der knap pelsdyrfarme i Danmark, men de enkelte farme er meget større i gennemsnit, og pelsskind er nu én af Danmarks store eksportartikler. Danmark producerer også et mindre antal af andre skindtyper, for eksempel chinchillaskind og kaninskind.

14 11

15 12

16 13

17 14

18 15 Minkavl i Danmark Minken er det mest udbredte pelsdyr. Den er en del af mårfamilien og den farmede mink stammer fra den vilde nordamerikanske mink. Der findes også en europæisk mink, som lever vildt. De farmede mink er domesticerede. Det vil sige, at deres adfærd og genetik har ændret sig væsentligt fra deres vilde artsfæller, og de er derfor tilpasset til at leve i fangenskab ligesom køer og grise. Minkens pels består af to typer hår: dækhår og underuld. Pels kan have mange farvevarianter, der spænder fra hvid til sort, brune nuancer, blålige, violette og aftegninger med forskelligt farvede dækhår. Det danske klima med kølige somre og milde vintre er ideelt for pelsdyrene, og muligheden for at få leveret frisk ernæringsrigt foder er optimal. Der er adgang til de rigtige råvarer som fiske- og slagteafskær. Desuden er der en lang tradition for husdyrhold i Danmark, og mange pelsdyravlere har også andet landbrug eller husdyrhold. Mink kræver lys og frisk luft. Dyrene går i bure, som er lavet af tråd, og i tilknytning til buret har minken en redekasse med halm. Minkburene er typisk opstillet i haller, der er fire meter brede og op til meter lange. Redekasserne er placeret ind mod midtergangen, hvorfra fodring, pasning, strøning med halm og tilsyn foregår. Til hvert bur er der en drikkeventil, så minkene altid har adgang til frisk vand. Rundt om en minkfarm er der et hegn, der forhindrer eventuelt undslupne dyr i at løbe væk fra farmen. Desuden hindrer det også andre dyr i at komme ind på farmen og måske medbringe smitsomme sygdomme. Der er i de seneste år investeret betydeligt indenfor pelsdyrerhvervet for til stadighed at forbedre miljøforholdene på pelsdyrfarmene og at avle de sundeste dyr på den mest hensigtsmæssige måde. Dansk Pelsdyravlerforening har sammen med Dyrenes Beskyttelse forsket i den bedste måde at holde mink, og de to organisationer har i enighed anbefalet et regelsæt for indhusning af mink overfor Justitsministeriet. Anbefalingen blev til dansk lov i januar Derudover anvender avlerne det nyeste indenfor IT når det gælder driftsstyring, avl og analyse. Disse redskaber sikrer pelsdyravlerne størst muligt overblik, effektivitet, optimering og genetisk forædling blandt dyrene.

19 16 Hvis du vil besøge en minkfarm, kan du gå ind på siden danskeminkavlere.dk

20 17

21 18 naturlig årsrytme på minkfarmen NATURLIG PARRING Tævernes brunst styres af lysforholdene. Parringerne starter i begyndelsen af marts og er afsluttet 14 dage senere. Tæverne parres to gange. Mink afviger fra andre husdyr ved, at det er parringsakten, der giver ægløsning. Ni dage efter første parring er der en ny portion æg i æggestokken. Tæver, der ikke er parret inden slutningen af marts, sættes til pelsning. DRÆGTIGHEDSPERIODEN Minken adskiller sig fra andre husdyr ved, at drægtigheden kan variere fra 40 til 70 dage. Det skyldes, at fosterudviklingen først begynder, når æggene er vokset fast. Fra dette tidspunkt er drægtigheden ca. 30 dage. HVALPE KOMMER GODT FRA START Hvalpeperioden (fødselsperioden) strækker sig normalt fra den 25. april til den 10. maj. I store kuld, mere end 8-9 hvalpe, kan det være en hjælp at flytte nogle af hvalpene til andre tæver, fordi en tæve kan have svært ved at passe så stort et kuld tilfredsstillende. Tæver med få hvalpe kan udmærket overtage ekstra hvalpe fra de store kuld. GOD VÆKST Hvalpene vænnes fra moderen ved otte ugers alderen. Omkring 1. juli placeres hvalpene med en han og en tæve sammen for at sikre en normal adfærdsudvikling. Avlstæven placeres ved fravænning i et bur med en velpakket og trækfri redekasse. I slutningen af august er minkens kropsudvikling stort set afsluttet. Herefter består tilvæksten primært af fedt. I slutningen af oktober begynder udvælgelsen af næste års avlsdyr. Dyrenes størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pelsens kvalitet vurderes. De dyr, der ikke skal fortsætte som avlsdyr, pelses. Pelsningen foregår i november/december. Under pelsningen behandles skindet, så det er holdbart i op til et år. Skindene trækkes på taner, så de holder faconen efter tørring. Når hvalpene er fire uger gamle, begynder fodringen på redekasselåget. Ved at fodre på redekasselåget får man hurtigere vænnet hvalpene til at æde selv, og derved aflastes tæven. Dernæst skal hvalpene også lære at drikke af farmens almindelige vandingssystem.

22 19

23 20 Højteknologi i pelsdyravlen Kopenhagen Furs mangeårige satsning på Business Intelligence, der har bestået i at give minkavlere og fodervirksomheder adgang til en stor mængde viden om skindenes pris, fodersammensætninger og genetik, har betydet yderligere fremgang i kvaliteten og dermed større lønsomhed på pelsdyrfarmene. Pelsdyravlerne har adgang til en stor mængde viden, som kan analyseres og bruges i arbejdet på at forbedre produktionen. Data fra alle niveauer af produktionsforløbet, fra avlsarbejdet over fodring til den endelige salgspris på auktion registreres, så hver enkelt minkavler har adgang til sine nøgletal, som han kan se i forhold til det totale billede. Den enkelte avler kan på den måde se, hvordan han ligger i forhold til det samlede billede og kan ved hjælp af computersoftware analysere, hvordan han kan optimere sin besætning. Et stort udviklingsområde i øjeblikket er individuel fodring. Den enkelte mink er mere eller mindre god til at omsætte foderet, og ved at fodre individuelt kan forskellen i fodereffektivitet identificeres. Det giver grundlag for at optimere foderforbruget og dermed mindske omkostningsniveauet. Et nyligt gennembrud i genetikforskning på Faculty of Agricultural Sciences, Århus Universitet, har givet mulighed for at selektere for fodereffektivt i avlsarbejdet. Modellen er indarbejdet i Kopenhagen Furs avls- og managementprogram FurFarm Web, som understøtter arbejdet på de enkelte pelsdyrfarme.

24 21

25 22 Sundhed i højsædet De danske pelsdyr er sjældent syge. Det hænger blandt andet sammen med, at mink er placeret i åbne haller med frisk luft, og at de har adgang til tørre redekasser godt foret med halm. Sundhedstilstanden overvåges nøje af pelsdyravlerne sammen med de lokale praktiserende dyrlæger. Pelsdyrerhvervets veterinærtjeneste udarbejder sundhedsprogrammer for minkfarmene. Blandt andet bliver der på veterinærtjenestens laboratorium, Kopenhagen Diagnostik, undersøgt millioner af blodprøver for at kunne konstatere plasmacytose. Det er en sygdom, der giver dårlig trivsel og beskadiger immunforsvaret hos minken, som gør den mere modtagelige overfor andre sygdomme. Bekæmpelse af sygdommen blev indledt i 1976, og i dag er det kun ganske få farmene, der er direkte påvirket af sygdommen. Generelt er sundhedstilstanden blandt mink i Danmark høj med blandt andet lav dødelighed til følge. Råvarerne i foderet er fortrinsvis baseret på fisk og slagteafskær samt planteproteiner. De råvarer, der anvendes til pelsdyrfoder, er ofte biprodukter fra virksomheder, der fremstiller fødevarer til mennesker. Pelsdyr er meget følsomme overfor kvaliteten af foderet, og derfor skal foderet altid være frisk. Via foderproducenternes fælles virksomhed, Dansk Pelsdyr Foder, indkøbes råvarerne til hele branchen, og derved sikres ensartet kvalitet og daglig levering til hver enkelt farm. Foderet produceres på fodercentraler rundt om i landet. Der er udviklet effektive vaccinationsprogrammer imod en række af de øvrige sygdomme, der kan ramme mink.

26 23

27 24

28 25 Der findes knap minkfarme i Danmark

29 26

30 27 DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er verdens største producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forsknings-enhed, som også omfatter en forsøgsfarm. I Velfærd hos mink et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset. Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som voksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd.

31 28

32 29 I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd. Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat. Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i. Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne. Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis. Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel. Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav. Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Det er afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene.

33 30 meget få SÅR OG SKADER Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte. I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten: Det generelle indtryk er, at sygdoms-forekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark. Fødevarestyrelsens ekspertgruppe Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i Her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt. Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning. Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad. Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsentligt mindre end i andre animalske produktionsgrene.

34 31

35 32 Hele minken bliver brugt. resterne bliver forarbejdet til biodiesel og kødbenmel, som anvendes til energiformål.

36 33

37 34

38 35 danske minkavlere gør kæmpe arbejde for vælfærden De overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionen er altså givet. Det er samtidig klart, at forhold som dårlig management og manglende overholdelse af regler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere at reglerne holdes, råder Fødevarestyrelsen over et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte besøg tjekker forholdene på danske minkfarme. Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres dyr. I kontrolrunden for 2010 blev der på hver 23. farm fundet enkelte dyr, som gav anledning til anmærkninger fra kontrollen. Det er meget lavt set i forhold til anden animalsk produktion. Resultater fra kontrol med landbrugsbedrifterne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere den offentlige kontrol med konsulentprogrammet Tjek på farmen. Alle minkavlere i Danmark får således hvert år besøg af en af erhvervets egne konsulenter, som tjekker at tingene er i orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift af farmen, også kaldet management, er én af de vigtigste faktorer for at sikre god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne vil vende med en konsulent, står konsulenterne altid til rådighed. For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet som specialelinje. En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivnings-aftaler får glæde af fire til seks gange årligt. Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift. For at sikre ensartet forståelse af reglerne og retningslinjer for blandt andet sårbehandling har Dansk Pelsdyravlerforening udarbejdet en branchekode, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i juni Branchekoden oplister krav og fortolkninger af regler og giver avlere og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateres løbende: branchekode

39 36

40 37 Tusindvis af danskere besøger hvert år de danske minkfarme. Alle er velkomne til at komme forbi. Du kan finde en farm på danskeminkavlere.dk

41 38 minkavl er etisk korrekt Mennesker har draget nytte af dyr som ressource siden mennesket udviklede sig til en selvstændig art, men vores brug af dyr har på forskellige tidspunkter haft forskellig betydning. Før industrialiseringen havde dyrene for eksempel meget større betydning som arbejdskraft end nu, hvor dyrene til gengæld har stor betydning for fødevareforsyningen, fordi jordens befolkning vokser hastigt. Dyr har således indgået i vores forbrugsmønstre til alle tider, og brugen af dyrepels som beklædningsgenstand har til alle tider været en måde for mennesker at holde varmen på. I dag kan der argumenteres for, at pels er et unødvendigt luksusprodukt, fordi der findes alternativer, som forbrugeren kan bruge til at holde varmen. Det er imidlertid ikke et holdbart argument. Så længe vi som mennesker bruger dyr i forskellige sammenhænge, adskiller pels sig ikke fra bøffer og uld. Det Dyreetiske Råd under Justitsministeriet skriver om emnet: Hvis man som udgangspunkt opfatter pels som en vare på lige fod med andre varer, vi får fra dyr, bliver det vanskeligt at se, på hvilken måde pels skulle adskille sig som et særligt luksusprodukt. I vores samfund omgiver vi os med produkter, der ikke er nødvendige for os, og definitionen af, hvornår noget er luksuriøst, kan derfor forekomme noget tilfældigt. Det er for eksempel vanskeligt at argumentere for, hvorfor pels skulle være mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med erstatningsmuligheder for begge. Og hvis man vælger at brede diskussionen ud til at dække miljøhensyn, kan pels synes mindre luksuriøst end kødspiseri, idet man kan argumentere for brugen af pels som et mere miljøvenligt produkt end syntetiske materialer, og mod produktion af kød, som giver større miljøbelastning og ringere energiudnyttelse af jorden end planteproduktionen. Etisk betragtet er det altså ikke rimeligt at betragte pels som en unødvendig luksusvare, så længe vi ikke anlægger den samme betragtning på det at spise kød. For alle dyrehold gælder det, at dyrevelfærden bør have et højt niveau. Alle dyr skal behandles ordentligt, mens de lever, og aflivningen af dyrene skal ske på en ordentlig måde. Dansk minkavl er reguleret af både dansk lovgivning og EU-lovgivning. De danske bestemmelser er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

42 39

43 40 Minken bliver aflivet hurtigt og smertefrit på farmen. Den døde mink afkøles i op til 24 timer inden pelsen fjernes. Resten af minken bliver brugt til biodiesel og andre energiformål.

44 41 Alt fra minken bruges Pelsdyrproduktion bliver til tider mødt med den fordom, at det er en overflødig luksusproduktion, hvor man tilmed blot kasserer det meste af dyret. At pels, i kraft af prisen er et luksusprodukt, er ikke til diskussion, men man kasserer ikke bare resterne, man bruger faktisk resterne til noget fornuftigt. Med til det regnestykke hører også, at mink fodres med animalske restprodukter fra fødevareproduktion. Rester, som ellers ville blive sendt til biobehandling. Med pelsdyrproduktion indsætter man så at sige et nyttegivende led mellem human fødevareproduktion og bortskaffelse af rester. Mink aflives på farmen direkte fra buret og lægges til afkøling i op 24 timer, inden pelsen fjernes. Når pelsen er fjernet, er minkkroppen tilbage, og den bliver sendt til bioforarbejdning på daka. Hos daka forarbejdes restprodukter fra animalsk produktion i Danmark. Forarbejdningen sker med henblik på at få så meget som muligt ud af restprodukterne. Fra minken bruges fedtet til at producere biodiesel. Omdannelsen fra animalsk fedt til biodiesel sker på dakas biodieselfabrik i Løsning ved Vejle. Selve omdannelsen sker ved, at fedtsyrerne reagerer med metanol og danner en fedtsyremethylestre. Som biprodukt fås glycerin og kaliumsulfat. Fra marts 2011 anvendes glycerinen til bioforgasning i biogasanlæg og kaliumsulfaten til gødningsformål. Biodieselen gennemgår en destillation, så den opfylder biodieselnormen EN Dette er adgangen for iblanding af biodiesel i almindelig diesel. Diesel-normen EN 590 accepterer iblanding af 7 pct. biodiesel i fossildiesel og dette accepteres garantimæssigt af alle bilfabrikanter. Biobrændstoffer giver forsyningssikkerhed og ikke mindst en CO2- reduktion. I EU er der vedtaget et direktiv, som forpligter landene til at anvende 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i I Danmark kræves 5,75 pct. fra 2012, og dette er under indfasning med 5 pct. ethanol i benzin fra 2010 og 7 pct. biodiesel i diesel fra Indtil nu har daka eksporteret hovedparten af sin biodieselproduktion til det europæiske marked, men hjemmemarkedet ventes at få en større andel i de kommende år. Selve mink-kroppen omdannes til kødbenmel, der blandt andet anvendes til gødning eller som brændsel til varmeformål, for eksempel i cementindustrien. Energiregnskabet for forarbejdningen af minkkroppe er positivt, idet 25 pct. af den udvundne energi anvendes til forarbejdningen, mens de resterende 75 pct. er overskudsenergi.

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004.

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Kopenhagen Fur -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Vi har gode historier Tonsvis af god presseomtale Frederik IX s eksportpris.. Og landbrugets vækstpris Politiken giver os

Læs mere

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Mark A. Skriver 36 år og Business Controller i Kopenhagen Fur Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Uddannet HD-IØ på CBS med speciale i økonomifunktioners

Læs mere

DEN DANSKE PELSSEKTOR

DEN DANSKE PELSSEKTOR DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark

Læs mere

Kun 20% virksomheds beskatning

Kun 20% virksomheds beskatning Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is

Læs mere

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Case Kopenhagen Fur Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Illumi blev softwareleverandør hos Kopenhagen Fur, efter bureauet havde udviklet et nyt og populært dashboard, Farm Cockpit, der forbedrer

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske

Læs mere

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010 Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

3. Landbrugets økonomi og indtjening

3. Landbrugets økonomi og indtjening 3. Landbrugets økonomi og indtjening LANDBRUGETS ØKONOMI OG INDTJENING LANDBRUG & FØDEVARER I 2015 faldt landbrugets bruttofaktorindkomst med 3,6 mia. kr. Siden 2008 er priserne på landbrugsejendomme faldet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Pels vil altid være noget helt unikt

Pels vil altid være noget helt unikt 1700-talles kongelige hermelin: Portræt af Kong Christian VII af Danmark (1749-1808), malet i 1789, som hænger på Rosenborg Slot. 4 det er et drømmemateriale på lige linje med champagne, diamanter og glamour.

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT INDHOLD Velkommen til vores verden! 5 Dansk pels er i høj kurs 8 Kinesisk storappetit på luksus og pels 15 Kopenhagen Fur i Kina 16 Opstart,

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

Udtalelse om pelsdyrproduktion

Udtalelse om pelsdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om pelsdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Januar 2003 Udtalelse om pelsdyrproduktion 2003 Det Dyreetiske Råd København Grafisk

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens

Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens university of copenhagen Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 1534 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer

Læs mere

12. Projektbeskrivelse

12. Projektbeskrivelse 12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Håndtering af sår 2015

Håndtering af sår 2015 Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2010 ANNUAL REPORT INDHOLD Kopenhagen Fur styrket ud af finanskrisen 5 Verden vil have pels 8 Mink topper dansk andel af verdensmarkedet 12 Skal vi tale dansk,

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) BEK nr 1553 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Pelsningsvejledning. Af Dansk Pelsdyravlerforenings Skindudvalg

Pelsningsvejledning. Af Dansk Pelsdyravlerforenings Skindudvalg Pelsningsvejledning Et dårligt pelsningsarbejde kan hurtigt koste mange penge på afregningen. Anslået mister branchen mellem 50 og 100 mio. kr. årligt på dårligt pelsningsarbejde. Af Dansk Pelsdyravlerforenings

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Anima. Mink - livet i buret. http://anima.dk/fakta-om-dyrene/pelsdyr/mink/livet-i-buret

Anima. Mink - livet i buret. http://anima.dk/fakta-om-dyrene/pelsdyr/mink/livet-i-buret Anima Mink - livet i buret http://anima.dk/fakta-om-dyrene/pelsdyr/mink/livet-i-buret Minkavl er et relativt nyt erhverv, og derfor har minken stadig alle sine naturlige instinkter og er stadig et vildt

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur 2012 Årsberetning 2011/12 S. 3 Indhold Vi er det nye sort 5 Pels i kinesisk femårsplan 7 Minksalget nåede nye højder 8 Den nordlige halvkugle står for verdens

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Anvendelsesområde. Kapitel 2 Uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme

Udkast. Kapitel 1 Anvendelsesområde. Kapitel 2 Uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme Udkast Bekendtgørelse om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme 1) I medfør af 3 a, 67

Læs mere

Dansk minkavl klar til nye erobringer

Dansk minkavl klar til nye erobringer 16. september 2014 Dansk minkavl klar til nye erobringer Efter afslutningen på en dramatisk salgssæson, hvor priserne først faldt omkring 50 procent, for så at stige igen på årets sidste auktion, står

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 45 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Verdensproduktionen af Minkskind

Verdensproduktionen af Minkskind Verdensproduktionen af Minkskind Produktionsår Område: 2011* 2010 2009 Danmark 15.000.000 14.400.000 14.300.000 Finland 1.750.000 2.000.000 2.000.000 Sverige 1.000.000 1.000.000 1.200.000 Norge 600.000

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 399 Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 31. januar 2006 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5401-0001 Dok.: CAG40481 Udkast

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Dansk minkavl klar til nye erobringer

Dansk minkavl klar til nye erobringer 25. juni 2014 Dansk minkavl klar til nye erobringer Den danske minkbranche står i et konkurrencemæssigt stærkt udgangspunkt til at klare den aktuelle prisnedgang på minkskind. Gennemsnitsprisen på minkskind

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Projektets titel: Ernæring og næringsstofbehov hos mink. 2. Projektets hovedformål At fastsætte minkens behov for specifikke næringsstoffer og belyse

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

EFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET. Titel om emnet lorem ipsom larum versus del DRIFTSØKONOM PRIMDAHL, CHRISTIAN. T E

EFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET. Titel om emnet lorem ipsom larum versus del DRIFTSØKONOM PRIMDAHL, CHRISTIAN. T E Titel om emnet lorem ipsom larum versus del EFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET CHRISTIAN Udbyttet PRIMDAHL, af præsentationen DRIFTSØKONOM T 61315057 E cpr@hflc.dk DISPOSITION Hvem er jeg? Danmark vs. Udland

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere