PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PELS EN DANSK VERDENSSUCCES"

Transkript

1 PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

2 2

3 3

4 indhold PELS EN DANSK VERDENSSUCCES FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT pels Fra fortid til nutid STOR DANSK PRODUKTION Minkavl i Danmark naturlig årsrytme på minkfarmen Højteknologi i pelsdyravlen Sundhed i højsædet DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME meget få SÅR OG SKADER danske minkavlere gør kæmpe arbejde for vælfærden minkavl er etisk korrekt Alt fra minken bruges Globalt center for pelssalg Verdens største pelsauktion traditionsrigt håndværk Pels ændrer sig med moden Forbrugernes vej gennem pelsverdenen vild kreativitet i KOPENHAGEN STUDIO DEN GYLDNE PELSNÅL Oh! by Kopenhagen Fur Dansk pels i unik førerposition på det kinesiske marked

5

6 Pels er én af de få danske verdenssucceser. Ikke bare er Danmark det land i verden, der producerer flest minkskind, men vi sælger også hovedparten af de skind, der produceres globalt. Danmark er helt fremme i førerkupéen, og det gør pelsbranchen unik i en dansk sammenhæng. Ingen andre danske erhverv har en tilsvarende global styrkeposition. Pelsdyrerhvervet er derfor også udpeget af Erhvervsministeriet som en særlig kompetenceklynge i dansk erhvervsliv. Pelsbranchen rækker over mange forskellige facetter lige fra opdræt af dyr over internationalt salg til modebranchen. Der går en lige linje fra de danske pelsdyrfarme til de internationale catwalks i Paris, London, Milano og New York. Kopenhagen Fur dækker hele denne verden som brancheforening for pelsdyravlere, internationalt auktionshus, forretningsudvikler for pelsfirmaer, brand for de fineste pelsskind, producent af pelsaccessories og som inspirator for modeverdenen. I denne bog får du et indblik i denne unikke branche, lige fra opdræt af dyrene til skindene er syet til lækre pelse. Hvis du gerne vil vide mere, end du kan læse her, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside, kopenhagenfur.com.

7 4 Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for pels. I 2011 omsatte auktionshuset for 8,1 milliarder kr.

8 5

9 6 FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT Kopenhagen Fur er et andelsselskab ejet af medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerforening. Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus. Købere fra hele verden deltager i pelsauktionerne, hvor verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes. Minkskind er den eneste råvare, som prissættes i Danmark, og det betyder, at prisudviklingen på Kopenhagen Furs auktioner har betydning for pelshandlere fra Shanghai til New York. Hovedparten af de skind, som sælges, er mink. Men derudover sælger Kopenhagen Fur blandt andet ræv, chinchilla, sæl, zobel og karakul og Swakara. Den årlige omsætning er på omkring otte milliarder kroner, som er fordelt på fem auktioner. Næsten alle skindene sælges til eksport og giver dermed et meget vigtigt bidrag til Danmarks eksportindtægter og betalingsbalancen. Pelsskind er dansk landbrugs 2. største eksportvare. pelsdyravl på farme begyndte. Før da var al pels vildtpels, som stammede fra jagt på pelsdyr. Den begyndende organisering af pelsdyravlen i Danmark faldt sammen med den store landbrugskrise i 1930 erne. Krisen gav plads til nye produktionsformer, og for mange blev pelsdyravl vejen ud af krisen. I de første år blev skindene solgt gennem Kjøbenhavns Pelscentral. I 1946 blev Kjøbenhavns Pelscentral købt af Dansk Pelsdyravlerforening og fundamentet til en dansk verdenssucces var lagt. Det nye navn, Danske Pels Auktioner eller Danish Fur Sales, blev hurtigt kendt ude i den store verden. I 1963 flyttede auktionshuset til Glostrup. Her råder Kopenhagen Fur i dag over kvadratmeter, hvor millioner af skind sorteres og sælges i store ensartede bundter klar til at blive garvet og syet til færdigt pelsværk. Historien om dansk pelsdyravl begyndte for alvor i 1930, hvor de første avlere slog sig sammen og stiftede Dansk Pelsdyravlerforening. I årene forinden havde driftige mænd og kvinder importeret avlsdyr fra blandt andet Norge og Canada, hvor

10 7

11 8 pels Fra fortid til nutid Pels er verdens ældste beklædning. Pelsens unikke evne til at holde kroppen varm har tjent som menneskets beskytter mod vejr og vind helt tilbage fra urtiden. I årtusinder har pels været en handelsvare, som har krydset kontinenter og landegrænser. Det unikke materiale har altid været kostbart og eftertragtet. Oldgamle handelsruter og -byer er bygget på pelshandel, som har bragt udvikling og velstand. Danskernes verdensberømte forfædre, vikinger, var foruden at være krigere også dygtige handelsfolk, og pels var dengang som nu en selvfølgelig del af vareudbuddet fra Norden. Pelsen blev byttet med andre attraktive varer, som for eksempel guld, gennem vikingernes handelsruter. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opdrætte pelsdyr i Canada og i Rusland. Herfra bredte pelsopdræt sig hurtigt til Europa og især til de skandinaviske lande. I dag har den internationale pelsbranche Danmark som centrum for den globale handel. De danske pelsdyravlere har med base i andelstanken formået at udvikle erhvervet til sin nuværende position gennem samarbejde og vidensdeling. Den enkelte bliver stærk gennem fællesskabet, og det har skabt en helt unik position som en af kronjuvelerne i dansk erhvervsliv. De første skriftlige kilder om salg af pels i Danmark stammer fra Pels var også dengang forbundet med særlig luksus og det var for eksempel bestemt ved lov, hvilke pelstyper adelsfolk måtte gå med og hvilke pelstyper, som kun kongen måtte bruge. Et godt eksempel er hermelin, som symboliserer kongemagten og som i århundreder var den kostbareste beklædning mennesket kunne opdrive. Kongernes kroningskåber var syet af hermelin og de var fremstillet specifikt til at demonstrere magt og rigdom. Der indgår en hermelinskåbe i det danske rigsvåben.

12 9

13 10 STOR DANSK PRODUKTION Danmark er verdens største producent af minkskind med en årlig produktion på omkring 15 millioner skind. Minkene bliver opdrættet på knap minkfarme, som ligger spredt ud over landet. Koncentrationen af farme er størst i områder, der har haft betydeligt fiskeri, fordi det gav adgang til råvarer til minkfoderet. Det er de danske pelsdyravlere, som driver udviklingen i erhvervet på verdensplan og det sker blandt andet i tæt samspil med følgeindustrierne. Danmark er nemlig ikke alene verdens største minkproducent, men tillige verdens største producent af udstyr til minkavl. Følgeindustrierne er helt med fremme i forhold til at udvikle og levere højteknologisk farmudstyr, som igen er med til at give danske minkavlere en konkurrencemæssig fordel. Samlet skaber pelsdyrerhvervet direkte og afledt beskæftigelse til omkring mennesker. Danmark er dog langt fra alene om at producere minkpels. Andre store producentlande er Norge, Sverige, Finland, Island, Holland, Polen, Rusland, Baltikum. Kina, Canada og USA. Den socioøkonomiske betydning af pelsdyravl er størst i Europa. Her skaber erhvervet op til arbejdspladser ifølge den fælleseuropæiske samarbejdsorganisation European Fur Breeders Association. Produktionen af minkskind varierer ganske meget over tid i takt med efterspørgslen. Vejrforhold, økonomiske konjunkturer og modetendenser, er nogle af de faktorer, som bestemmer efterspørgslen. I øjeblikket udgør verdensproduktionen omkring 50 millioner skind. Antallet af minkfarme var konstant stigende indtil slutningen af 1980 erne, hvor det nåede op over I dag er der knap pelsdyrfarme i Danmark, men de enkelte farme er meget større i gennemsnit, og pelsskind er nu én af Danmarks store eksportartikler. Danmark producerer også et mindre antal af andre skindtyper, for eksempel chinchillaskind og kaninskind.

14 11

15 12

16 13

17 14

18 15 Minkavl i Danmark Minken er det mest udbredte pelsdyr. Den er en del af mårfamilien og den farmede mink stammer fra den vilde nordamerikanske mink. Der findes også en europæisk mink, som lever vildt. De farmede mink er domesticerede. Det vil sige, at deres adfærd og genetik har ændret sig væsentligt fra deres vilde artsfæller, og de er derfor tilpasset til at leve i fangenskab ligesom køer og grise. Minkens pels består af to typer hår: dækhår og underuld. Pels kan have mange farvevarianter, der spænder fra hvid til sort, brune nuancer, blålige, violette og aftegninger med forskelligt farvede dækhår. Det danske klima med kølige somre og milde vintre er ideelt for pelsdyrene, og muligheden for at få leveret frisk ernæringsrigt foder er optimal. Der er adgang til de rigtige råvarer som fiske- og slagteafskær. Desuden er der en lang tradition for husdyrhold i Danmark, og mange pelsdyravlere har også andet landbrug eller husdyrhold. Mink kræver lys og frisk luft. Dyrene går i bure, som er lavet af tråd, og i tilknytning til buret har minken en redekasse med halm. Minkburene er typisk opstillet i haller, der er fire meter brede og op til meter lange. Redekasserne er placeret ind mod midtergangen, hvorfra fodring, pasning, strøning med halm og tilsyn foregår. Til hvert bur er der en drikkeventil, så minkene altid har adgang til frisk vand. Rundt om en minkfarm er der et hegn, der forhindrer eventuelt undslupne dyr i at løbe væk fra farmen. Desuden hindrer det også andre dyr i at komme ind på farmen og måske medbringe smitsomme sygdomme. Der er i de seneste år investeret betydeligt indenfor pelsdyrerhvervet for til stadighed at forbedre miljøforholdene på pelsdyrfarmene og at avle de sundeste dyr på den mest hensigtsmæssige måde. Dansk Pelsdyravlerforening har sammen med Dyrenes Beskyttelse forsket i den bedste måde at holde mink, og de to organisationer har i enighed anbefalet et regelsæt for indhusning af mink overfor Justitsministeriet. Anbefalingen blev til dansk lov i januar Derudover anvender avlerne det nyeste indenfor IT når det gælder driftsstyring, avl og analyse. Disse redskaber sikrer pelsdyravlerne størst muligt overblik, effektivitet, optimering og genetisk forædling blandt dyrene.

19 16 Hvis du vil besøge en minkfarm, kan du gå ind på siden danskeminkavlere.dk

20 17

21 18 naturlig årsrytme på minkfarmen NATURLIG PARRING Tævernes brunst styres af lysforholdene. Parringerne starter i begyndelsen af marts og er afsluttet 14 dage senere. Tæverne parres to gange. Mink afviger fra andre husdyr ved, at det er parringsakten, der giver ægløsning. Ni dage efter første parring er der en ny portion æg i æggestokken. Tæver, der ikke er parret inden slutningen af marts, sættes til pelsning. DRÆGTIGHEDSPERIODEN Minken adskiller sig fra andre husdyr ved, at drægtigheden kan variere fra 40 til 70 dage. Det skyldes, at fosterudviklingen først begynder, når æggene er vokset fast. Fra dette tidspunkt er drægtigheden ca. 30 dage. HVALPE KOMMER GODT FRA START Hvalpeperioden (fødselsperioden) strækker sig normalt fra den 25. april til den 10. maj. I store kuld, mere end 8-9 hvalpe, kan det være en hjælp at flytte nogle af hvalpene til andre tæver, fordi en tæve kan have svært ved at passe så stort et kuld tilfredsstillende. Tæver med få hvalpe kan udmærket overtage ekstra hvalpe fra de store kuld. GOD VÆKST Hvalpene vænnes fra moderen ved otte ugers alderen. Omkring 1. juli placeres hvalpene med en han og en tæve sammen for at sikre en normal adfærdsudvikling. Avlstæven placeres ved fravænning i et bur med en velpakket og trækfri redekasse. I slutningen af august er minkens kropsudvikling stort set afsluttet. Herefter består tilvæksten primært af fedt. I slutningen af oktober begynder udvælgelsen af næste års avlsdyr. Dyrenes størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pelsens kvalitet vurderes. De dyr, der ikke skal fortsætte som avlsdyr, pelses. Pelsningen foregår i november/december. Under pelsningen behandles skindet, så det er holdbart i op til et år. Skindene trækkes på taner, så de holder faconen efter tørring. Når hvalpene er fire uger gamle, begynder fodringen på redekasselåget. Ved at fodre på redekasselåget får man hurtigere vænnet hvalpene til at æde selv, og derved aflastes tæven. Dernæst skal hvalpene også lære at drikke af farmens almindelige vandingssystem.

22 19

23 20 Højteknologi i pelsdyravlen Kopenhagen Furs mangeårige satsning på Business Intelligence, der har bestået i at give minkavlere og fodervirksomheder adgang til en stor mængde viden om skindenes pris, fodersammensætninger og genetik, har betydet yderligere fremgang i kvaliteten og dermed større lønsomhed på pelsdyrfarmene. Pelsdyravlerne har adgang til en stor mængde viden, som kan analyseres og bruges i arbejdet på at forbedre produktionen. Data fra alle niveauer af produktionsforløbet, fra avlsarbejdet over fodring til den endelige salgspris på auktion registreres, så hver enkelt minkavler har adgang til sine nøgletal, som han kan se i forhold til det totale billede. Den enkelte avler kan på den måde se, hvordan han ligger i forhold til det samlede billede og kan ved hjælp af computersoftware analysere, hvordan han kan optimere sin besætning. Et stort udviklingsområde i øjeblikket er individuel fodring. Den enkelte mink er mere eller mindre god til at omsætte foderet, og ved at fodre individuelt kan forskellen i fodereffektivitet identificeres. Det giver grundlag for at optimere foderforbruget og dermed mindske omkostningsniveauet. Et nyligt gennembrud i genetikforskning på Faculty of Agricultural Sciences, Århus Universitet, har givet mulighed for at selektere for fodereffektivt i avlsarbejdet. Modellen er indarbejdet i Kopenhagen Furs avls- og managementprogram FurFarm Web, som understøtter arbejdet på de enkelte pelsdyrfarme.

24 21

25 22 Sundhed i højsædet De danske pelsdyr er sjældent syge. Det hænger blandt andet sammen med, at mink er placeret i åbne haller med frisk luft, og at de har adgang til tørre redekasser godt foret med halm. Sundhedstilstanden overvåges nøje af pelsdyravlerne sammen med de lokale praktiserende dyrlæger. Pelsdyrerhvervets veterinærtjeneste udarbejder sundhedsprogrammer for minkfarmene. Blandt andet bliver der på veterinærtjenestens laboratorium, Kopenhagen Diagnostik, undersøgt millioner af blodprøver for at kunne konstatere plasmacytose. Det er en sygdom, der giver dårlig trivsel og beskadiger immunforsvaret hos minken, som gør den mere modtagelige overfor andre sygdomme. Bekæmpelse af sygdommen blev indledt i 1976, og i dag er det kun ganske få farmene, der er direkte påvirket af sygdommen. Generelt er sundhedstilstanden blandt mink i Danmark høj med blandt andet lav dødelighed til følge. Råvarerne i foderet er fortrinsvis baseret på fisk og slagteafskær samt planteproteiner. De råvarer, der anvendes til pelsdyrfoder, er ofte biprodukter fra virksomheder, der fremstiller fødevarer til mennesker. Pelsdyr er meget følsomme overfor kvaliteten af foderet, og derfor skal foderet altid være frisk. Via foderproducenternes fælles virksomhed, Dansk Pelsdyr Foder, indkøbes råvarerne til hele branchen, og derved sikres ensartet kvalitet og daglig levering til hver enkelt farm. Foderet produceres på fodercentraler rundt om i landet. Der er udviklet effektive vaccinationsprogrammer imod en række af de øvrige sygdomme, der kan ramme mink.

26 23

27 24

28 25 Der findes knap minkfarme i Danmark

29 26

30 27 DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er verdens største producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forsknings-enhed, som også omfatter en forsøgsfarm. I Velfærd hos mink et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset. Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som voksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd.

31 28

32 29 I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd. Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat. Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i. Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne. Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis. Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel. Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav. Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Det er afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene.

33 30 meget få SÅR OG SKADER Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte. I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten: Det generelle indtryk er, at sygdoms-forekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark. Fødevarestyrelsens ekspertgruppe Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i Her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt. Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning. Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad. Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsentligt mindre end i andre animalske produktionsgrene.

34 31

35 32 Hele minken bliver brugt. resterne bliver forarbejdet til biodiesel og kødbenmel, som anvendes til energiformål.

36 33

37 34

38 35 danske minkavlere gør kæmpe arbejde for vælfærden De overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionen er altså givet. Det er samtidig klart, at forhold som dårlig management og manglende overholdelse af regler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere at reglerne holdes, råder Fødevarestyrelsen over et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte besøg tjekker forholdene på danske minkfarme. Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres dyr. I kontrolrunden for 2010 blev der på hver 23. farm fundet enkelte dyr, som gav anledning til anmærkninger fra kontrollen. Det er meget lavt set i forhold til anden animalsk produktion. Resultater fra kontrol med landbrugsbedrifterne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere den offentlige kontrol med konsulentprogrammet Tjek på farmen. Alle minkavlere i Danmark får således hvert år besøg af en af erhvervets egne konsulenter, som tjekker at tingene er i orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift af farmen, også kaldet management, er én af de vigtigste faktorer for at sikre god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne vil vende med en konsulent, står konsulenterne altid til rådighed. For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet som specialelinje. En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivnings-aftaler får glæde af fire til seks gange årligt. Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift. For at sikre ensartet forståelse af reglerne og retningslinjer for blandt andet sårbehandling har Dansk Pelsdyravlerforening udarbejdet en branchekode, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i juni Branchekoden oplister krav og fortolkninger af regler og giver avlere og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateres løbende: branchekode

39 36

40 37 Tusindvis af danskere besøger hvert år de danske minkfarme. Alle er velkomne til at komme forbi. Du kan finde en farm på danskeminkavlere.dk

41 38 minkavl er etisk korrekt Mennesker har draget nytte af dyr som ressource siden mennesket udviklede sig til en selvstændig art, men vores brug af dyr har på forskellige tidspunkter haft forskellig betydning. Før industrialiseringen havde dyrene for eksempel meget større betydning som arbejdskraft end nu, hvor dyrene til gengæld har stor betydning for fødevareforsyningen, fordi jordens befolkning vokser hastigt. Dyr har således indgået i vores forbrugsmønstre til alle tider, og brugen af dyrepels som beklædningsgenstand har til alle tider været en måde for mennesker at holde varmen på. I dag kan der argumenteres for, at pels er et unødvendigt luksusprodukt, fordi der findes alternativer, som forbrugeren kan bruge til at holde varmen. Det er imidlertid ikke et holdbart argument. Så længe vi som mennesker bruger dyr i forskellige sammenhænge, adskiller pels sig ikke fra bøffer og uld. Det Dyreetiske Råd under Justitsministeriet skriver om emnet: Hvis man som udgangspunkt opfatter pels som en vare på lige fod med andre varer, vi får fra dyr, bliver det vanskeligt at se, på hvilken måde pels skulle adskille sig som et særligt luksusprodukt. I vores samfund omgiver vi os med produkter, der ikke er nødvendige for os, og definitionen af, hvornår noget er luksuriøst, kan derfor forekomme noget tilfældigt. Det er for eksempel vanskeligt at argumentere for, hvorfor pels skulle være mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med erstatningsmuligheder for begge. Og hvis man vælger at brede diskussionen ud til at dække miljøhensyn, kan pels synes mindre luksuriøst end kødspiseri, idet man kan argumentere for brugen af pels som et mere miljøvenligt produkt end syntetiske materialer, og mod produktion af kød, som giver større miljøbelastning og ringere energiudnyttelse af jorden end planteproduktionen. Etisk betragtet er det altså ikke rimeligt at betragte pels som en unødvendig luksusvare, så længe vi ikke anlægger den samme betragtning på det at spise kød. For alle dyrehold gælder det, at dyrevelfærden bør have et højt niveau. Alle dyr skal behandles ordentligt, mens de lever, og aflivningen af dyrene skal ske på en ordentlig måde. Dansk minkavl er reguleret af både dansk lovgivning og EU-lovgivning. De danske bestemmelser er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

42 39

43 40 Minken bliver aflivet hurtigt og smertefrit på farmen. Den døde mink afkøles i op til 24 timer inden pelsen fjernes. Resten af minken bliver brugt til biodiesel og andre energiformål.

44 41 Alt fra minken bruges Pelsdyrproduktion bliver til tider mødt med den fordom, at det er en overflødig luksusproduktion, hvor man tilmed blot kasserer det meste af dyret. At pels, i kraft af prisen er et luksusprodukt, er ikke til diskussion, men man kasserer ikke bare resterne, man bruger faktisk resterne til noget fornuftigt. Med til det regnestykke hører også, at mink fodres med animalske restprodukter fra fødevareproduktion. Rester, som ellers ville blive sendt til biobehandling. Med pelsdyrproduktion indsætter man så at sige et nyttegivende led mellem human fødevareproduktion og bortskaffelse af rester. Mink aflives på farmen direkte fra buret og lægges til afkøling i op 24 timer, inden pelsen fjernes. Når pelsen er fjernet, er minkkroppen tilbage, og den bliver sendt til bioforarbejdning på daka. Hos daka forarbejdes restprodukter fra animalsk produktion i Danmark. Forarbejdningen sker med henblik på at få så meget som muligt ud af restprodukterne. Fra minken bruges fedtet til at producere biodiesel. Omdannelsen fra animalsk fedt til biodiesel sker på dakas biodieselfabrik i Løsning ved Vejle. Selve omdannelsen sker ved, at fedtsyrerne reagerer med metanol og danner en fedtsyremethylestre. Som biprodukt fås glycerin og kaliumsulfat. Fra marts 2011 anvendes glycerinen til bioforgasning i biogasanlæg og kaliumsulfaten til gødningsformål. Biodieselen gennemgår en destillation, så den opfylder biodieselnormen EN Dette er adgangen for iblanding af biodiesel i almindelig diesel. Diesel-normen EN 590 accepterer iblanding af 7 pct. biodiesel i fossildiesel og dette accepteres garantimæssigt af alle bilfabrikanter. Biobrændstoffer giver forsyningssikkerhed og ikke mindst en CO2- reduktion. I EU er der vedtaget et direktiv, som forpligter landene til at anvende 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i I Danmark kræves 5,75 pct. fra 2012, og dette er under indfasning med 5 pct. ethanol i benzin fra 2010 og 7 pct. biodiesel i diesel fra Indtil nu har daka eksporteret hovedparten af sin biodieselproduktion til det europæiske marked, men hjemmemarkedet ventes at få en større andel i de kommende år. Selve mink-kroppen omdannes til kødbenmel, der blandt andet anvendes til gødning eller som brændsel til varmeformål, for eksempel i cementindustrien. Energiregnskabet for forarbejdningen af minkkroppe er positivt, idet 25 pct. af den udvundne energi anvendes til forarbejdningen, mens de resterende 75 pct. er overskudsenergi.

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Kopenhagen Fur -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Vi har gode historier Tonsvis af god presseomtale Frederik IX s eksportpris.. Og landbrugets vækstpris Politiken giver os

Læs mere

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Mark A. Skriver 36 år og Business Controller i Kopenhagen Fur Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Uddannet HD-IØ på CBS med speciale i økonomifunktioners

Læs mere

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Case Kopenhagen Fur Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Illumi blev softwareleverandør hos Kopenhagen Fur, efter bureauet havde udviklet et nyt og populært dashboard, Farm Cockpit, der forbedrer

Læs mere

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT INDHOLD Velkommen til vores verden! 5 Dansk pels er i høj kurs 8 Kinesisk storappetit på luksus og pels 15 Kopenhagen Fur i Kina 16 Opstart,

Læs mere

Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens

Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens university of copenhagen Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for

Læs mere

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2010 ANNUAL REPORT INDHOLD Kopenhagen Fur styrket ud af finanskrisen 5 Verden vil have pels 8 Mink topper dansk andel af verdensmarkedet 12 Skal vi tale dansk,

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur 2012 Årsberetning 2011/12 S. 3 Indhold Vi er det nye sort 5 Pels i kinesisk femårsplan 7 Minksalget nåede nye højder 8 Den nordlige halvkugle står for verdens

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere Arbejdsgrupperapport Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse... 3

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Management rådgivning

Management rådgivning Advisor MA Management rådgivning Kort om mig: Sælger, konsulent, afdelingsleder, koncerncontroller, group business controller, management konsulent HD i økonomistyring & informatik Forfatter til bøger

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR KONTROLSPÆNDET. 20. november 2012 [IT FORUNDERSØGELSE] ORGANISATIONSPRINCIP. Ejer.

IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR KONTROLSPÆNDET. 20. november 2012 [IT FORUNDERSØGELSE] ORGANISATIONSPRINCIP. Ejer. IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR ORGANISATIONSPRINCIP Ejer Medarbejder VURDERING AF ORGANISATIONSSTRUKTUREN Minkfarmen er en hierarkis organisation der er Kjeld, som er ejer og så er

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive

Læs mere

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVEJELSER INDEN TILMELDING TIL AUKTION... 4 1.1 PERSONLIGE OVERVEJELSER...4 1.2 MARKEDSFØRING AF EGEN HJEMMESIDE.4 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::...

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Projektet. Mink hjælper mink projekt af Dyrenes Beskyttelse og AQUA Ferskvandscenter

Projektet. Mink hjælper mink projekt af Dyrenes Beskyttelse og AQUA Ferskvandscenter Mink hjælper mink 1 Projektet Dette projekt er et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Aqua Ferskvandscenter. Formålet er at vise, at mink fra traditionelle minkfarme vil udvise en naturlig adfærd,

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR En stærk SPORT Dansk hestevæddeløbs historie begynder i 1770. Her starter de første heste i et organiseret væddeløb på Københavns Fælled. Siden har sporten

Læs mere

Pels liv eller død? 1

Pels liv eller død? 1 Pels liv eller død? 1 2 Frederik d. 7 i kåbe af hermelin Foto: De Danske Kongers Kronologiske Samling Pels liv eller død? Pels er naturligt! Pels er mord! Pels er frækt! Pels kan fascinere, men pels kan

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #3 MARTS 2014

Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #3 MARTS 2014 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #3 MARTS 2014 Mutationer kan være en værdifuld satsning / Samarbejder med eliteuniversiteter baner vejen for pels / Kopenhagen Furs regnskab

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Lidt om A/S Vestfrost Baggrunden

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere