Oplæg og workshops. Den Neuropædagogiske konference 2015 s Oplægholdere og temaer. ViSS.dk

Transkript

1 Oplæg og workshops ViSS.dk 2015 ViSS.dk Landsbyen Sølund Skanderborg Kommune Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Den Neuropædagogiske konference 2015 s Oplægholdere og temaer

2 Indhold Hovedoplæg... 3 Eksekutive funktioner - hvad ved vi og hvad kan vi gøre... 3 De mindre synlige og de virkelig skjulte handicap udfordringer i et inkluderende miljø Social inklusion af personer med demens mulige veje... 4 Socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder - som inklusionspraksis, som særlige kompetenceforløb og som empowerment Eksklusive oplæg sektion A & B... 5 A1 B Inklusion sproglig camouflage for besparelser og eksklusion eller et ægte forsøg på, at alle kan opleve at være en del af et fællesskab?... 5 A2 B Det rummelige og inkluderende livsmiljø og beboerfokus... 5 A3 - B Inkluderende Neuropædagogik -set i et salutogent perspektiv... 6 A4 B4 (aflyst)... 6 Mentalisering og inklusion -hvordan kan en mentaliseringsbaseret tilgang skabe læringsbetingelser i inkluderende fællesskaber?... 6 Workshops sektion C... 6 C Hvordan rummes personer med forskellige sensoriske profiler?... 6 C Inklusions udfordringer ved overgange i livet... 7 C Inklusionsudfordringer og inklusionsmuligheder på voksenhandicapområdet... 7 C Inkluderende miljøer med udgangspunkt i borgerens kompetencer og læringspotentiale?... 7 C Visuelle undervisningsplaner medvirker til at sikre medinddragelse i egen læring... 8 C Inklusion og deltagelse... 8 Program... 9 Onsdag d Torsdag d

3 Hovedoplæg Eksekutive funktioner - hvad ved vi og hvad kan vi gøre Ved Helle Kjærgård, aut. klinisk psykolog For at behandle alle lige skal alle behandles forskelligt. Forskelligheden er kernen i, hvad neuropædagogik handler om. For at forstå individet og dets udfordring i forhold til fællesskabet skal vi kende de kognitive udfordringer, den enkelte har, og være i stand til at omsætte denne viden til en tilpasning af omgivelserne, kravene og pædagogikken. Neuropædagogik handler derfor om den enkelte, men i ligeså høj grad om det fællesskab den enkelte indgår i. Hvis fællesskaberne skal være inkluderende kræver det indsigt og villighed til forandring. Helle Kjærgård vil fokusere på, hvor forskningen i eksekutive funktioner er lige nu, og hvordan den nye viden omsættes til en neuropædagogisk praksis med fokus på fællesskabet. Helle Kjærgård er Børneneuropsykolog, selvstændig neuropsykolog ved Neuropsykologen Dato: d. 22. april 2015 kl (inkl. Pause) De mindre synlige og de virkelig skjulte handicap udfordringer i et inkluderende miljø. Ved Louise Bottcher, lektor i neuropsykologi, PhD Med udgangspunkt i en dialektisk handicapforståelse taler Louise Bøttcher om betydningen af tempo, trætbarhed og anderledes visuel opmærksomhed i inkluderende sociale rum. Mange mennesker har nedsat forarbejdningshastighed, øget trætbarhed og kortikale synsnedsættelser eller forstyrrelser af visuel perception på et højere niveau. Fælles for alle tre områder er, at de er usynlige. De kan gøre det vanskeligt at deltage i samtaler og socialt samspil på almindelige betingelser. Hvad betyder det at fungere anderledes som følge af en hjerneskade i forhold til de samspilsbetingelser vi tager for givet? Det handler om at få øje på de virkelig skjulte sider, fordi det er forudsætningen for at tage hånd om dem. Louise er lektor i neuropsykologi, PhD, ved Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet. Dato: d. 22. april 2015 kl

4 Social inklusion af personer med demens mulige veje Ved Lisbeth Villemoes, MPH, PhD En mulig vej til social inklusion af personer med demens er at forstå den demente persons basale psykologiske behov. Til det formål har den engelske psykolog Tom KItwood udarbejdet såvel teori som metode til inklusion af personer med demens. En meget stor del af omsorgsarbejdet for personer med demens i Danmark hviler i dag på Tom Kitwoods teori og metode, og disse vil blive introduceret i oplægget. Demens er en progredierende sygdom, som alene kan symptom behandles og desværre ikke kureres. At sygdommen er progredierende er et særligt problem, både for personen med demens, deres pårørende og for andre i personens omgivelser. Foredraget vil introducere de mest almindelige symptomer på demens, og eksempler på af hvad de kan betyde for demente personers hverdags-og for sociale liv. Konsekvensen af sygdommens progression er, at den demente persons kognitive ressourcer gradvist reduceres. I takt hermed ændres mulighederne for at klare hverdagslivet, og reduktionen kan også medføre forandringer i personens adfærd. Det er meget vanskeligt for såvel de nærmeste pårørende som for andre i den demente persons omgivelser at forstå, hvilke ressourcer personen med demens aktuelt har, og dermed hvilke muligheder den demente har for at fungere i såvel det praktiske hverdagslivet som i det sociale liv. Lisbeth Villemoes er Forsknings- og udviklingsergoterapeut ved Rigshospitalet Dato: d. 23. april 2015 kl (inkl. Pause) Socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder - som inklusionspraksis, som særlige kompetenceforløb og som empowerment. Ved Linda Lundgaard Andersen, Professor, PhD Socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder er på dansk grund et nyere fænomen man har en længere historie i internationale sammenhænge. Ideen er at anvende markedsmekanismer til at skabe innovative aktiviteter og virksomheder som har et stærkt socialt formål, genintegrere indtægter og overskud, skaber empowerment og indflydelse og etablere et stærkt samarbejde med civilsamfundet. Mange socialøkonomiske virksomheder har evnet at ansætte borgere med en særlige baggrund og særlige udfordringer og har vist gode resultater. Men det er også meget udfordrende og vanskeligt at sikre de socialøkonomiske virksomheder bæredygtighed på lang sigt. Oplægget vil præsentere definitioner, resultater og give internationale perspektiveringer og eksempler. Linda Lundgaard Andersen er Professor, PhD., ved Center for Social Entrepreneurship, Roskilde University Dato: d. 23. april 2015 kl

5 Eksklusive oplæg sektion A & B Den 22. april 2015 Sektion A kl.: Sektion B kl: De eksklusive oplæg gentages to gange, hvorved du har mulighed for at deltage i to af disse. Ved tilmelding prioriterer du de eksklusive oplæg i sektion A og B. A1 B1 Inklusion sproglig camouflage for besparelser og eksklusion eller et ægte forsøg på, at alle kan opleve at være en del af et fællesskab? Ved Dorthe Birkmose, psykolog, Filadelfia. Inklusion betyder inddragelse i fællesskab. Eksklusion betyder udelukkelse fra fællesskab. Det handler med andre ord om at være med i gruppen eller stå udenfor gruppen. Inklusion er et både sympatisk og vigtigt mål for det pædagogiske arbejde. Men spørgsmålet er, om vi reelt arbejder for inklusion eller om det bare er noget, vi siger, at vi gør. Det kaldes inklusion, når borgere hjemtages til billigere botilbud, skal klare sig med færre hjemmevejledningstimer og når man bruger frivillige i stedet for professionelle. Men det hedder vel retteligt besparelser og ikke inklusion? I folkeskolen kaldes det inklusion, når undervisningsministeriet giver retningslinier om at bruge mere straf og foretage flere bortvisninger for at opnå en tilpasset adfærd. Men det hedder vel rettelig eksklusion og ikke inklusion? Den neuropædagogiske tankegang handler om et solidarisk samarbejde med henblik på at indrette omgivelserne og kravene, så det enkelte menneske får en hverdag med meningsfulde aktiviteter og inkluderende relationer. Men neuropædagogik-begrebet kan desværre bruges som sproglig camouflage for ekskluderede konsekvenspædagogik og umyndiggørende stadietænkning, og så er vi lige vidt. Vi bør tage vores sprogbrug meget alvorligt. Vores ord er afgørende for vores handlinger og for vores etik. A2 B2 Det rummelige og inkluderende livsmiljø og beboerfokus Ved Oplæg Knud Erik Jensen, konsulent, Udvikling og Dokumentation Hvad afgør om den enkelte borger oplever, at være i et livsmiljø, der fremmer inklusion? Der vil blive præsenteret en livsmiljømodel der kan anvendes til at skabe dialog om det miljø, der er skabt. Det kan handle om imødekommenhed. Det kan være såvel de fysiske rammer, det kan handle om personalet, beboeren eller de pårørende. Der vil også være fokus på erfaringer med forhold i miljøet og i samspillet med denne enkelte beboer, der kan være afgørende for, at det er muligt af fremme et inkluderende fokus. Erfaringer der primært er høstet med udgangspunkt i ældre beboere med en demenssygdom men som også kan være relevant i 5

6 forhold til andre grupper af yngre beboere med andre typer af ressourcer - funktionsnedsættelse. A3 - B3 Inkluderende Neuropædagogik -set i et salutogent perspektiv Ved Peter Thybo, fysioterapeut, master i læreprocesser med speciale i kultur og læring, PD. i almenpædagogik. I dette foredrag præsenteres Peter Thybos fortolkning af neuropædagogik i et salutogent perspektiv. Salutogenese er et evidensbaseret forskningsområde der bl.a. forsker i, hvilke faktorer der ligger bag oplevelsen af det gode liv. Mening og sammenhæng i hverdagslivet har afgørende betydning, og den salutogene forskning peger på, at dette især dannes gennem tillidsfulde sociale relationer. Derfor er etablering af inkluderende fællesskaber et vigtigt pædagogisk mål, også i neuropædagogik. I foredraget relaterer Peter Thybo vigtige pointer fra salutogen forskning til neuropædagogik og inkluderende fællesskaber og kommer også ind på nogle af de udfordringer og faldgruber, der kan være for inklusion i det institutionelle arbejde. A4 B4 Mentalisering og inklusion -hvordan kan en mentaliseringsbaseret tilgang skabe læringsbetingelser i inkluderende fællesskaber? Udgår desværre Workshops sektion C Den 23. april 2015 kl I en workshop bliver du involveret enten via dialog eller anden aktiv deltagelse. Ved konferencen udbyder vi seks workshops, som du kan vælge imellem. Ved tilmelding har du mulighed for at prioritere 3 af disse. C1 Hvordan rummes personer med forskellige sensoriske profiler? -Hvordan inkluderes borgere med sansebearbejdningsvanskeligheder. Ved Hanne Holmer, Ergoterapeut, Leder af Snoezelhuset i Maribo. (Ny oplægsholder) Deltagelse i sociale miljøer, fordrer en god evne til sansebearbejdning. Mange borgere med udviklingshæmning, demens eller både og, vil blive udfordret her. Hvis udfordringen bliver for krævende, opleves ofte reaktioner fra borgerne, i form af overreaktioner i samværet/miljøet, hyperaktivitet eller undgåelsesreaktioner. Omvendt kan reaktioner som mangel på initiativ, manglende deltagelse eller hyperaktive reaktioner opleves, hvis miljøet ikke er stimulerende nok. 6

7 Denne workshop, vil give praktiske bud på, hvordan et socialt miljø kan indrettes, således borgere med forskellige sanbearbejdnings vanskeligheder, kan drage udbytte af det, så de bliver hensigtsmæssigt stimuleret. C2 Inklusions udfordringer ved overgange i livet Ved Marlene Theager og Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulenter, ViSS.dk Hvordan sikrer vi individuelle deltagelsesmuligheder i fællesskaber, når omverden forandrer sig? Inklusion indebærer, at den enkeltes muligheder for at indgå i fællesskaber kan overføres fra ét miljø til et andet. Det pædagogiske personale har et væsentligt ansvar i forhold til at sikre kontinuitet, pålidelighed og en gennemgående rød tråd i de tilgange og forståelser, den enkelte bliver mødt med. På workshoppen belyses og diskuteres mulighederne for i praksis at skabe kontinuitet i livets små og store overgange. C3 Inklusionsudfordringer og inklusionsmuligheder på voksenhandicapområdet Ved Kristine Buus Johansen og Anthon Sand Jørgensen, VIA University College, Viborg Hvordan kan inklusion forstås i forhold til voksenhandicapområdet, og hvordan kan socialpædagoger på området arbejde med inklusion? Perspektiver og dilemmaer i forhold til inklusionsarbejde på voksenhandicapområdet Workshoppen vil tage afsæt i en kvalitativ undersøgelse af frontmedarbejderes inklusionsarbejde samt borgeres oplevelse med inklusion og eksklusion på voksenhandicapområdet. Undersøgelsens borgerperspektiv illustrerer et dilemma, da deltagelse i fællesskaber for handicappede kan være værdifulde, men samtidigt kan føre til en oplevelse af at være isoleret fra det almene samfundsfællesskab. Undersøgelsen peger endvidere på at frontmedarbejdernes perspektiver har afgørende betydning for, hvordan det socialpædagogiske inklusionsarbejde udføres. C4 Inkluderende miljøer med udgangspunkt i borgerens kompetencer og læringspotentiale? Ved Jørgen Lyhne, psykolog, lektor på VIA University College, redaktør og forfatter og Anna Marie Langhoff Nielsen, cand.pæd.ant., socialpædagog, specialpædagogisk konsulent på VISS.dk Hvordan kan de pædagogiske bestræbelser på at fremme borgerens muligheder for inklusion og deltagelse i forskellige miljøer og aktiviteter kvalificering? Workshoppens formål er at belyse, hvordan de pædagogiske bestræbelser på at fremme borgerens muligheder for inklusion og deltagelse i forskellige miljøer og aktiviteter kan 7

8 kvalificeres. Udgangspunktet for en vellykket inklusion i fællesskaber, der er meningsgivende for borgeren, er at kende borgerens ressourcer og behov, og efterfølgende tage stilling til, hvordan konteksten og støtten til borgerne kan tilrettelægges, så inklusionen lykkes. På workshoppen præsenteres materialet Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er udviklet med henblik på at give et billede af borgerens kompetencer og læringspotentialer. Oplægsholderne vil i dialog med deltagerne drøfte, hvilke muligheder materialet rummer for at understøtte arbejdet med inklusion i forhold til målgruppen. C5 Visuelle undervisningsplaner medvirker til at sikre medinddragelse i egen læring Ved Lene Schmidt, Master i Specialpædagogik/Voksenunderviser, Center for Døvblindhed og høretab, Aalborg. Hvordan medvirker borgere med hørehandicap samt yderligere funktionsnedsættelser til en aktiv deltagelse i udarbejdelse af undervisningsplaner og evalueringer? Med respekt for forskelligheder, som sikrer de demokratiske processer og aktiv deltagelse i lærings- og udviklingsmiljøer gives der bud på, hvordan undervisningsplaner kan sikre medinddragelse i egen læring. Der gives eksempler fra praksis på, hvordan den skriftsproglige tilgang til læring kan visualiseres via mind-maps og ord/begrebs kort for voksne med høretab, der har yderligere funktionsnedsættelse. De professionelles tilgange og forståelser for den visuelle kommunikation kan sikre målgruppen en aktiv deltagelse i de skriftsproglige undervisningsplaner og præsentationen vil blive diskuteret og eksemplificeret ud fra egen praksis, hvor neuropædagogiske overvejelser og strategier indgår. C6 Inklusion og deltagelse Ved Trine Lilliendahl Hansen, socialpædagog og master i specialpædagogik, VISS.dk og Camillac Bach Hansson, Bostøttemedarbejder, Center for Autisme og ADHD Hvordan man kan fremme inklusion og deltagelse for borgere med eksekutive vanskeligheder som bor i egen bolig? Workshoppens formål er at belyse hvilke parametre der spiller ind i det pædagogiske arbejde med at fremme borgerens muligheder for deltagelse i fællesskabet. Workshoppen tager sit afsæt i en relationel handicapforståelse, hvor betydningen af et handicap opfattes som et kompleks samspil mellem viden om særlige behov i relation til funktionsnedsættelser, de utilsigtede konsekvenser heraf, og ligeledes de sociale faktorer. Ved at inddrage de berørtes perspektiv udfordres og beriges den specialpædagogiske tænkning, og det essentielle i denne workshop er således hvordan man kan tilrettelægge en pædagogisk praksis, der rummer diktomien mellem viden om borgerens eksekutive vanskeligheder og de sociale arenaer. 8

9 Program Onsdag d Registrering og kaffe/te med brød Velkomst Oplæg del 1 ved Helle Kjærgård Pause Oplæg del 2 ved Helle Kjærgård Frokost buffet Eksklusive oplæg sektion A: Vælg mellem Dorthe Birkmose, Peter Thybo, Knud Erik Jensen Pause - Gåtid Eksklusive oplæg sektion B: Vælg mellem Dorthe Birkmose, Peter Thybo, Knud Erik Jensen Pause: Kaffe, te, kage Oplæg ved Louise Bøttcher Pause: Du kan gå en tur i den skønne natur, opholde dig i lokalerne i pav Middag inkl. et musikarrangement Torsdag d Kaffe m. brød Oplæg del 1 ved Lisbeth Villemoes Kaffepause: fyld koppen og tag den med ind Oplæg del 2 ved Lisbeth Villemoes Pause - Gå tid Workshops sektion C: Se hvilke du kan vælge imellem på konferencesiden Frokost buffet Vi rystet sammen Kaffepause med brød Afsluttende hovedoplæg ved Linda Andersen Afslutning 9