Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Legeværksted 3-6 år, efterår Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer 1.1: Skovlinden 1.2:november, december januar : 13 børn fra blandede grupper 1.4: Rollelleg 1.5: 3-6 år 2.1: personlig og social udvikling. At guide børnene i at lege 2.2: Vi har blandt andet via Fokus erfaret, at nogle børn har brug for at øve sig i kompetencen til at lege. 2.3: Når et barn har svært ved at lege, befinder det sig nemt i en udsat position i børnefællesskaberne. Det ser vi på legepladsen og i andre sammenhænge, hvor børnene leger uden voksenindblanding. Derfor vil vi gerne give dem mulighed for at øve sig i at lege i en ramme, hvor der er voksne der hjælper med at sætte leg i gang. 3.1:Alsidig personlig udvikling, sociale kompentencer 3.2: Børnene skal øve sig på at lege rolleleg, med nogen som de ikke i forvejen leger med. Derved udfordrer de deres personlige kompetencer og får en bredere social udvikling og får samtidig mulighed for at øve sig i det at kunne lege. Side 1 af 5

2 Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.1: Børnene søger tryghed i de legerelationer de i forvejen har, men som ikke altid er hensigtsmæssige, feks løbeleg i verdensrum. Børn der zapper. 4.2: Individperspektiv, men også kontekst i forhold til hvad børnene gives mulighed for Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.1: Som udgangspunkt er værkstedet planlagt af Kirsten og Trine med mål og indhold. Undervejs i forløbet, når børnene kender legen vil de kunne komme med input. 5.2: Vi har lavet to familier, købmand/restaurant. Og læge/ dyrlæge samt en børnehave hvor børnene kan holde pause fra den planlagte voksenstyrede rolleleg Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som Side 2 af 5

3 iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.1: Forældrene deltager ikke aktivt i at nå målet. 6.2: Vi fortæller børnene, hvad vi har planlagt at de skal øve sig på. Vi anerkender dem, når vi kan se, at de nærmer sig målet. 7.1: Vi følger dem over tid og justerer, hvis det er nødvendigt 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Personlig og social udvikling hjælper til at begå sig i hverdagen. Zonen for nærmeste udvikling. Vygotsky 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? 9.1: Når børnene begynder at lege legene uden for det planlagte værksted, og opsøger andre børn end dem de normalt ville vælge. 9.2: Kirsten og Trine 9.3: Ved observationer Side 3 af 5

4 Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.4: Vi fortæller dem det, når de vælger at lege med de børn, de har været på værksted med Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1: Enkelte børn leger nu sammen på tværs af grupperne. En dreng har efterspurgt legen efterfølgende. En dreng leger mere rolleleg nu end før Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.2: 10.3: Vi valgte at dele gruppen i 2, store og små. Dette for at de små fik øjnene op for hinanden. Vores ambitioner var for høje fra start, så vi ændrede indholdet og delte gruppen i 2. I småbørns gruppen var relationen til den voksne sparsom og det bar værkstedet præg af. I storebørns gruppen var der mange børn og kun 1 voksen, hvilket har resulteret i at børnene har leget ud fra genkendelige legemønstre. Børnene har ikke udviklet sig mærkbart i denne kontekst. Billeddokumentation Da vi har valgt at holde fokus på børnene og legen, har vi valgt ikke at tage fotos undervejs. Der er lavet tegninger af familien og de har formet sig selv i ler. Side 4 af 5

5 Side 5 af 5