Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Sprog 3-6 år

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Sprog 3-6 år 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 1.1: Skovlinden 1.2:November - januar 1.3: 9 børn fra gruppe 1 og gruppe 2 1.4: Sprogstimulering/sprogforståelse 1.5: 3-6 år 2.1: Sprog : Fokus + sprogscreeninger har vist os, at nogle børn har brug for en fokuseret indsats på sproglig udvikling. 2.3: Vi oplever, at børnene ikke altid har sproget i forhold til deltagelse i lege. Børnene bliver vrede, hvis de ikke føler sig forstået Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. 3.1:Sproglige og personlig alsidig udvikling 3.2: De to læreplanstemaer er grundsten for trivsel, kommunikation og intellektuel og social udvikling for barnet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Side 1 af 6

2 Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 4.1: Evt. Sut, mundmotorisk, understimuleret sprogligt hjemme. Udfordret sprogligt i forhold til udtale, forståelse, manglende ordforråd samt uheldige sprogvaner. Ikke alderssvarende sprogligt. 4.2: Vi har en struktur med fokus på den sproglige kompetence bl.a. i samlingen, i dialogen, ved madpakker m.m. Her er der ikke altid den optimale plads til det enkelte barn med specifikke sproglige vanskeligheder. Børnene fastholdes i, at det ikke er nødvendigt at udvikle sproget, da de andre børn forstår barnet. Vi har en gruppe børn, som er udfordret sprogligt, og derfor vælger vi at give børnene rum til fordybelse i forhold til sprogstimulering. 5.1: Børnene bliver præsenteret for forskellige sproglege, aktiviteter og kan herefter få medindflydelse i forhold til aktiviteter. 5.2: Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i at styrke udtale, sprogforståelse, udvide ordforråd samt at turde bruge sproget. F.eks. vendespil, brug af billedbøger, dialogisk læsning, eventyrfortælling, rim og remser Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som Side 2 af 6

3 iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.1:Vi vil opfordre forældrene til i aktionslæringsperioden at følge op på de aktiviteter, som igangsættes i Skovlinden. 6.2: Daglig dialog med børnene omkring aktiviteterne i sproggrupperne. 7.1: Aktiviteterne justeres i perioden alt efter hvad børnene viser de voksne Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Vigotsky Lotte Salling Rambøl sprogvurdering TRAS 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? 9.1: At børnene bruger de lærte ord. At børnene er opmærksomme og udtaler ordene rigtigt. At børnene fortæller andre børn om aktiviteterne. Side 3 af 6

4 Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? At børnene bruger nogen af aktiviteterne fra værkstedet i deres hverdag. F.eks. rim og remser og fortælling fra bøger. 9.2: De voksne på værkstedet. 9.3: Øjebliksfortællinger. 9.4: De voksne gør børnene opmærksomme på når det lykkedes. Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Børnene i lillegruppen husker strukturen omkring, hvad vi arbejder med i sproggruppen. Børnene husker, efter mange gentagelser, begreber på service i køkkenet. Børnene begynder at have forståelse for begreberne, og kan fortælle hvad de enkelte begreber kan bruges til. Børnene husker simple rim og remser og kan sige med både i sproggruppen og til samling. Gentagelser har været holdepunktet i sproggruppen for de yngste og dette har været medvirkende til at begreberne har lagret sig. Efter sproggruppen har den lille børnegruppe leget kortvarigt sammen. Børnene i storegruppen har hver gang udvist glæde over at skulle i mødelokalet. Børnene fandt hurtigt ind i den gentagne rytme om dialogisk læsning. Udviste optagethed ved at være med. Alle deltog med stor iver, hvilket bl.a. kunne mærkes ved alles iver for at være med i dialog og genfortællingen af bøgerne. Selv efter jul kunne børnene huske, hvad bøgerne fra før jul handlede om. Mange valgte spontant at tegne fra bogen eller skrive ord i deres hæfter. Side 4 af 6

5 Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder 10.2: Evaluering til forældre sker via intra, når sproggruppen er færdig for perioden november januar. I forhold til børnene er det svært at evaluere, da børnene hver især har et meget lille ordforråd. Børnene har efter hver gang i sproggruppen "tegnet" et eller andet fra "undervisningen" som vi har arbejdet med. Tanken har været at tale med storegruppen omkring det lærte i et af de sidste værksteder i januar. 10.3:Aktiviteterne var fint på niveau med børnenes udfordringer. Dog skulle der ekstra mange gentagelser til, hvorfor vi ikke nåede det planlagte. Vi brugte meget til på "opvarmningen" hver gang vi mødtes. Der var stor forskel på, hvor længe børnene var modtagelige for sprogstimulering. Lige fra 15 min. til 30 min. Fremadrettet bør der ikke være 4 børn sammen med så store og massive sproglige vanskeligheder, da børnene klart vil have mere ud af 5 minutters koncentreret sprogstimulering hver dag, fremfor en gang om ugen. Børnene i den lille sproggruppe har hver for sig andre udfordringer som vanskeliggør sprogstimulering i en gruppe. I storegruppen fungerede aktiviteterne faktisk over forventning. Dette på trods af et par af børnene er udfordret på andre områder, som man kunne have troet ville bremse for aktiviteten. Generelt for begge gruppe var det har ikke været muligt at dokumentere via billeder eller andre optagelser, da man som voksen skulle være meget opmærksom på at holde børnenes fokus på selve opgaven. Side 5 af 6

6 Side 6 af 6