Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Transkript

1 2013 Fra vide til hadlig Få flere uge, især med ade etisk baggrud ed dask, til at begyde på og geemføre e erhvervsfaglig uddaelse

2 Tekst/forfatter LG Isight Udgivet af Fastholdelseskaravae/- Miisteriet for Bør og Udervisig Layout og opsætig Essese.com Korrektur Borella projects Tryk Rosedahls Schultz Grafisk A/S Koordiator/redaktio Christie de Fie Lasse ISBN Elektroisk ISBN

3 Idhold Idledig Forord Fokus på øget geemførelse Om Fastholdelseskaravae Fastholdelsesresultater Fremtid idsatsområder Samarbejdsprocesse med skoler og uddaelsesav 12 Vejledig og støtte Fastholdelseskoordiator e stabil støtte i e hverdag med udfordriger Lokalt rollemodelkorps ka vise de uge veje Praktikpladssøgig og jobforberedelse Familiesamarbejde Itesive vejledigsforløb giver uge e tro på uddaelse og fremtid 36 Netværk med de uge i cetrum Iværksætteri på skoleskemaet 48 Pædagogik, didaktik og metodik Gråzoesprog klar tale i udervisige Værkstedssprog år praksis og teori går håd i håd Helhedsorieteret udervis ig år fagee smelter samme Motivatiospædagogik i praksis hele veje rudt om eleve Lærigsstile vi lærer alle forskelligt Pædagogisk værkstedsledelse læreres ledelseskompetecer i spil Drege ud af gråzoe mellem frafald og fastholdelse Ressourcesy e aerkedede tilgag til eleve Studiemiljøer og lektieordiger Fagmetorer hjælper uge med uddaelse 92 Bilag 95 Bilag 1 Samarbejdspartere, december Bilag 2 Idsats- og aktivitetsoversigt, december Bilag 3 Fastholdelseskaravaes publikatioer 102 Idhold Fra vide til hadlig. Jauar

4 * Fastholdelseskaravae har arbejdet for, at flere uge, især med ade etisk baggrud ed dask, begyder på og geem fører e erhvervsfaglig uddaelse 4 4 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Idledig del 1

5 1.1 Forord Fastholdelseskaravae blev i 2008 etableret med det formål at øge geemførelse for uge med ade etisk baggrud ed dask i de erhvervsfaglige uddaelser. Baggrude var, at ku fire ud af ti uge med ade etisk baggrud ed dask geemførte e erhvervsfaglig uddaelse (kilde: Tæketake Udlædiges vej geem uddaelsessystemet, Miisteriet for Flygtige, Idvadrere og Itegratio (2004)). I 2011 tilmeldte 93,8 % af de uge, der forlod 9. eller 10. klasse, sig e ugdomsuddaelse (kilde: Databake, Miisteriet for Bør og Udervisig (2012)), me der var for mage, der faldt fra. Fokus på fastholdelse og øget geemførelse er øgle til at å regeriges målsætig om, at 95 % af e ugdomsårgag geemfører e ugdomsuddaelse. Fastholdelseskaravae har side 2008 samarbejdet med udvalgte erhvervsskoler, produktiosskoler og UU-cetre i alle regioer i Damark om at få flere uge med ade etisk baggrud ed dask til at påbegyde og geemføre e ugdomsuddaelse. Evaluerige fra Erst & Youg viser, at vores mage idsatser har skabt resultater. På vores idsatsskoler er geemførelsesgrade sigifikat højere for uge med ade etisk baggrud ed dask ed for geemsittet på alle erhvervsuddaelser i hele ladet. Idsatsskolere har dog også geemført adre aktiviteter ed de idsatser, som er geemført med Fastholdelseskaravae. Dette ka også have betydig for de øgede geemførelsesgrad. Fastholdelseskaravae har i periode været fiasieret af satspuljemidler og EU Socialfod. Idsatsperiode for projektet ophører de 31. december Det er derfor tid til at gøre status over vores mage iitiativer og resultater. Det gjorde vi på afslutigskoferece i ovember 2012, hvor vi samme med vores samarbejdspartere præseterede eksempler på Fastholdelseskaravaes mage iitiativer, idsatser og værktøjer. I dette katalog præseterer vi cetrale metoder, modeller, værktøjer og udervisigsmidler, som er udviklet samme med vores mage samarbejdspartere. Kataloget er bygget op i temaer med eksempler på idsatser, metoder og resultater. Uder hvert tema får du overblik over, hvilke idsatser Fastholdelseskaravae har iværksat samme med erhvervsskoler, produktiosskoler og UU-cetre. Der er desude hevisiger til publikatioer udgivet i Fastholdelseskaravaes regi. Vi håber, at kataloget giver ispiratio til at fortsætte arbejdet med at øge geemførelse hos uge med ade etisk baggrud ed dask på erhvervsskolere og produktiosskolere i åree fremover. Fastholdelseskaravae vil gere takke alle samarbejdspartere for et godt samarbejde og for idsatse, der er gjort. Lærere, vejledere og frivillige m.fl. har bidraget med stort egagemet og med stor faglighed. Det har i høj grad været e forudsætig for, at de samlede idsats er lykkedes, og at projektet lagt he ad veje er blevet e succes. God læselyst. Prebe Holm Projektleder, Fastholdelseskaravae Vi håber, at kataloget giver ispiratio til at fortsætte arbejdet med at øge geemførelse hos uge med ade etisk baggrud ed dask på erhvervsskolere og produktiosskolere i åree fremover del 1 Idledig Fra vide til hadlig. Jauar

6 1.2 Fokus på øget geemførelse Fokus på øget geemførelse er øgle til at å regeriges målsætig om, at 95 % af e ugdomsårgag geemfører e ugdomsuddaelse. Fastholdelseskaravae blev etableret i 2008 med det formål at øge geemførelse for uge med ade etisk baggrud ed dask i de erhvervsfaglige uddaelser. Statistikke viser e positiv udviklig, me også, at især drege med etisk mioritetsbaggrud forvetes at have lavere geemførelsesmuligheder ed adre grupper af uge. Miisteriet for Bør og Udervisig følger de uges uddaelsesadfærd tæt. Med de såkaldte profilmodel er det muligt at foretage e fremskrivig af, hvorda e ugdomsårgag forvetes at uddae sig i løbet af de kommede 25 år, hvis uddaelsessystemet og de uges uddaelsesadfærd i fremskrivigsperiode er som det år, hvor de uge forlader 9. klasse. Figure viser, at der er stor forskel på, hvorda drege og piger af heholdsvis dask og ade etisk baggrud ed dask klarer sig i uddaelsessystemet. Uaset herkomst klarer pigere sig geerelt bedre. Af årgag 2010 forvetes 92,3 % af pigere af dask baggrud og 86,8 % af pigere af ade etisk baggrud ed dask at opå midst é ugdomsuddaelse. Bladt drege af dask baggrud forvetes 88,8 % at opå midst é ugdomsuddaelse, mes ku 76,9 % af dregee af ade etisk baggrud ed dask forvetes at opå midst é ugdomsuddaelse 1. Det fremgår også af figure, at stigige for årgag 2010 i forhold til årgag 2009 i adele, der forvetes at opå midst é ugdomsuddaelse, er større bladt drege ed bladt piger. For drege af dask herkomst er stigige 3,0 procetpoit, og for drege af ade etisk baggrud ed dask er stigige 4,0 procetpoit. De tilsvarede stigig i adele af piger af dask og ade etisk baggrud ed dask er heholdsvis 1,7 og 1,1 procetpoit. 1 Bemærk, at beskrivelse ade etisk baggrud ed dask" ikke ideholder e sodrig mellem vestlige og ikke-vestlige idvadrere og efterkommere af idvadrere. Adel af ugdomsårgagee , som forvetes at opå midst é ugdomsuddaelse 25 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på kø og herkomst 100 % 90 % 92,3 88,8 88,2 Piger med dask baggrud Drege med dask baggrud 80 % 76,9 Piger med ade etisk baggrud ed dask 70 % 60 % Drege med ade etisk baggrud ed dask Kilde: UNI.C Statistik & Aalyse, 13. september Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

7 Giv lige uddaelsesmuligheder for alle uge uaset etisk baggrud, så deres kompetecer og potetiale avedes bedst muligt til gav for de ekelte og for vores samfud som helhed 7

8 1.3 Om Fastholdelseskaravae Flere uge, især uge med ade etisk baggrud ed dask, ka have faglige, sociale og persolige udfordriger med at begyde på og geemføre e erhvervsuddaelse ed uge med dask baggrud. Frafaldet for dee gruppe var i 2008 dobbelt så stort som for etisk daske elever. Særligt på de erhvervsfaglige grudforløb er frafaldet stort bladt uge (især drege) med ade etisk baggrud ed dask. Progosere tilsiger, at fremtidsmulighedere på arbejdsmarkedet for uge ude uddaelse bliver rigere i åree fremover. Derfor er det vigtigt at arbejde strategisk og målrettet med at fastholde uge i påbegydt uddaelse. (Kilde: Damarks Statistik, befolkigsprogose ) Fastholdelseskaravae blev etableret i 2008 som et tværmiisterielt samarbejde mellem det daværede Itegratiosmiisteriet og Udervisigsmiisteriet, der fik støtte fra Satspulje og EU Socialfod. Efter ressort omlægige i efteråret 2011, er Fastholdelseskaravae u hjemmehørede i Kotor for Tværgåede Uddaelsesudviklig i Miisteriet for Bør og Udervisig. Fastholdelseskaravaes formål (bevilligsgrudlag) At øge de uges motivatio og forudsætiger for at vælge e erhvervsuddaelse. At øge adele af uge, der geemfører e erhvervsuddaelse. Fastholdelseskaravaes visio og missio Visio: Vi skaber lige uddaelsesmuligheder for alle uge uaset etisk baggrud, så deres kompetecer og potetiale avedes bedst muligt til gav for de ekelte og for vores samfud som helhed. Missio: Vi har fokus på etiske mioritetsuge og arbejder samme med istitutioer og kvalificerer udervisere, vejledere, frivillige samt adre, der påvirker de uge. Vi motiverer forældree og de uge til at styrke deres kompetecer, tilhørsforhold til og aktive deltagelse i det daske samfud. Fastholdelseskaravae har særligt fokus på uge med ade etisk baggrud ed dask, bl.a. drege, da disse uge ka have særlige udfordriger i forbidelse med valg og geemførelse af ugdomsuddaelse. Målee skal ås ved: At etablere fastholdelseskoordiatorfuktio og kompeteceudviklerfuktio på udvalgte skoler. At kompeteceudvikle de medarbejdere på skolere, der har særligt fokus på fastholdelse. At udvide forældrekotakte, bl.a. med guider, der holder kotakte til forældree. At etablere rollemodelkorps lokalt, f.eks. på skolere. At iværksætte iitiativer, der skal udvikle læreres kompetecer, så de ka hådtere magfoldighed i klassere, skabe attraktive lærigsmiljøer og udbygge forældrekotakte. At udvikle ye pædagogiske metoder og værktøjer til lærig. At dae lokale etværk mellem f.eks. grudskole, sprogskole, erhvervsskole, UU-vejledige, kommues forskellige forvaltiger, virksomheder og adre aktører, som vil styrke samarbejdet. At udvikle ye studiemiljøer med attraktive studie-/ lektiehjælpsordiger. At formidle relevate erfariger og vide på koferecer, etværksmøder, fyraftesmøder m.m. Fastholdelseskaravaes samarbejdspartere Fastholdelseskaravae har side 2008 haft et ladsdækkede samarbejde med et stort atal erhvervsskoler, produktiosskoler og UU-cetre. I periode har Fastholdelseskaravae samarbejdet med: Vi udvikler, formidler og forakrer vide, metoder og værktøjer, der uderstøtter, at 95 % af e ugdomsårgag i 2015 geemfører e ugdomsuddaelse." 37 erhvervsskoler. 12 produktiosskoler. 14 lokale etværk med uddaelsesfaglige aktører (såkaldte uddaelsesav). 8 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Idledig del 1

9 Fastholdelseskaravae udvikler, formidler og forakrer vide, metoder og værktøjer, der uderstøtter, at 95 % af e ugdomsårgag i 2015 geemfører e ugdomsuddaelse Derudover har Fastholdelseskaravae iværksat idsatser og iitiativer og samarbejdet med mage adre uddaelsesaktører, udviklere, forskigsistitutioer og specialister m.fl. Fastholdelseskaravae har haft et udvidet samarbejde med 24 erhvervsskoler, 10 produktiosskoler og 7 Uddaelsesav. Samarbejdet, der i geemsit varede 1-1,5 år, skulle sikre, at flere uge, især med ade etisk baggrud ed dask, fik de bedste forudsætiger for at geemføre e erhvervsuddaelse. Idsatsskoler er ete erhvervsskoler eller produktiosskoler, der har haft et udvidet samarbejde med Fastholdelseskaravae i forbidelse med fastholdelse af især uge med ade etisk baggrud ed dask. I bilagsmaterialet er e oversigt over Fastholdelseskaravaes samarbejdspartere fordelt på erhvervsskoler, produktiosskoler og UU-cetre. Fastholdelseskaravaes 5 værdier Iklusio Vi bygger på magfoldighed og et ikluderede grudsy i vores arbejde. Vi respekterer og ser på forskellighed som e positiv ressource. Vi har e aerkedede og dialogorieteret tilgag til vores samarbejdspartere, de uge og os selv. Vi skaber foradrig geem iklusio! Faglighed Vi har ekspertise og arbejder med e bred vifte af fagligt fuderede løsiger og tilgage. Vi sammetæker, kokretiserer og kvalificerer vores arbejde geem erfariger fra praksis. Vi kvalificerer de itegratiospolitiske og uddaelsespolitiske praksis! Nytækig Vi er udvikligsorieterede og tør give itegratios- og uddaelsesarbejdet kat ved at tæke yt og aderledes. Vi har ressourcer til at omsætte gode ideer til bæredygtige idsatser, der virker. Vores ytækig bidrager til udviklig! Egagemet Vi er ildsjæle og får styrke af det fælles projekt. Vi fider glæde ved at skabe positiv foradrig i samfudet. Vi møder vores brugere i øjehøjde og lægger vægt på, at vores egagemet og eergi smitter af på vores omgivelser. Vi gør e forskel! Avedelighed Vi udvikler og aveder løsiger med fokus på avedelighed, effekt og forakrig. Vi tager udgagspukt i vores samarbejdsparteres behov og ideer, år vi arbejder. Vi evaluerer vores idsatser løbede for at sikre relevas, brugbarhed og kvalitet. Vores løsiger ka bruges i praksis! 9 del 1 Idledig Fra vide til hadlig. Jauar

10 1.4 Fastholdelseskaravaes resultater Erst & Youg har evalueret Fastholdelseskaravaes resultater. Evaluerige har haft fokus på geerelle fastholdelseseffekter på de erhvervsskoler, som Fastholdelseskaravae har samarbejdet med. Derudover har Erst & Youg evalueret ekelte idsatsområder på udvalgte erhvervsskoler og produktiosskoler. Midre frafald på idsatsskoler Evaluerige dokumeterer, at der skete e sigifikat ædrig i frafaldet bladt uge med ade etisk baggrud ed dask på samarbejdsskolere. Efter idsatsperiode var samarbejdsskoleres geemsitlige frafald reduceret til 12 % og lå u uder ladsgeemsittet for alle erhvervsskoler. Idsatsskolere har i idsatsperiode også geemført adre aktiviteter ed dem, der er geemført i samarbejde med Fastholdelseskaravae. Disse aktiviteter ka også have betydig for det reducerede frafald. Skolere er tilfredse med iitiativere Skolere i evaluerige har geerelt været positive over for de geemførte iitiativer og aser disse som værede gode til at uderstøtte målet om, at flere uge geemfører e erhvervsuddaelse. Skolere aser derfor de geemførte iitiativer som e del af forklarige på det reducerede frafald. Skoleres oplevelse af samarbejdet med Fastholdelseskaravae Skolere har alle været tilfredse med samarbejdet med Fastholdelseskaravae og vil i fremtide arbejde videre med e række af de geemførte iitiativer på ege håd. Dette ka forvetes at medføre, at skolere også i fremtide vil reducere deres frafald yderligere eller fastholde de opåede forbedriger. Samarbejdet med Fastholdelseskaravae vil således have effekter, der rækker ud over de afgræsede idsatsperioder. Samlet set kokluderer Erst & Youg i evaluerige, at Fastholdelseskaravae har bidraget positivt til at edbrige frafaldet på de samarbejdede erhvervsskoler. Evaluerige viser desude, at skolere tillægger samarbejdet med Fastholdelseskaravae stor betydig for de opåede resultater. Kosuleter med jord uder eglee LG Isight har i forbidelse med udarbejdelse af e perspektiverig for Fastholdelseskaravae iterviewet 50 samarbejdspartere på erhvervsskoler og produktiosskoler. I iterview udtrykte skolerepræsetatere stor tilfredshed med samarbejdet med kosuletere i Fastholdelseskaravae. De lagde især vægt på, at kosuletere har e bred erfarigsbaggrud fra praksis kombieret med stort teoretisk og metodisk kedskab til fagfeltet. Skolerepræsetatere vurderede, at Fastholdelseskaravaes kosuleter med stor dygtighed havde formået at omsætte kompliceret teori og metodegrudlag til praksisære idsatser med værdi for lærere og vejledere. Kilde: Erst & Youg 3. perioderapport, 14. september 2011, Miisteriet for Flygtige, Idvadrere og Itegratio og Udervisigsmiisteriet Efter idsats periode var samarbejds skoleres geemsitlige frafald reduceret til 12 % og lå u uder lads geemsittet for alle erhvervsskoler 10 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Idledig del 1

11 1.5 Fremtid idsatsområder Fastholdelseskaravaes idsatsperiode udløb med udgage af LG Isight har for Miisteriet for Bør og Udervisig foretaget e perspektiverig af fastholdelsesidsatser på baggrud af Fastholdelseskaravaes erfariger og resultater fra periode Læsevejledig Kataloget er struktureret i tre overordede temaer: LG Isights perspektiverig peger på behov for følgede fremadrettede behov: Vejledig. Tværfagligt samarbejde og etværksdaelse. Pædagogisk ledelse på skolere. Pædagogik, didaktik og metodik. Kompeteceudviklig af lærere i forhold til at orgaisere og lede udervisige. Helhedsorieteret udervisig, hvor lærerkollektiver skaber helhed i de ekelte fag og mellem fagee. Udviklig af pædagogiske metoder i forhold til at motivere og udervise uddaelsesfremmede uge, heruder uge med ade etisk baggrud ed dask. Kvalificerig af vejledigsidsatse med bl.a. itesive vejledigsforløb og rollemodeller. Styrket familiesamarbejde. Fokus på sprog, f.eks. værkstedssprog og gråzoesprog. Idsatser i forhold til at ikludere uge med ade etisk baggrud ed dask i udervisigsmiljøet. Uder de ekelte temaer bliver e række modeller, metoder og værktøjer præseteret. Der præseteres ligeledes erfariger fra idsatser på skoler, skoleres resultater, uges vurderig af effekte af idsatse mv. Alle afsit er bygget op efter følgede skabelo: Geerel itroduktio til temaet. Geerel præsetatio af pågældede model, metode eller værktøj. Ekelte udvalgte eksempler fra skoler, UU-cetre mv. Faktabokse med oplysiger om materialer og resultater. I bilag 1 fides e oversigt over Fastholdelseskaravaes mage samarbejdspartere. I bilag 2 ses e oversigt over Fastholdelseskaravaes idsatser og aktiviteter. Bilag 3 ideholder e oversigt over Fastholdelseskaravaes publikatioer. Det er ku et udvalg af samarbejdsskoler, der idgår som case-eksempler i hæftet. De valgte cases er udvalgt bladt vores samarbejdspartere som illustrative eksempler på vores idsatser. del 1 Idledig Fra vide til hadlig. Jauar

12 1.6 Samarbejdsprocesse med skoler og uddaelsesav Fastholdelseskaravae har lagt vægt på, at samarbejdet tager udgagspukt i de lokale samarbejdsparteres behov og iteresser. Det giver de bedste forudsætiger for at iværksætte idsatser, der matcher de ekelte skolers og lokale uddaelsesavs særlige behov og muligheder i forhold til idsatser for styrket geemførelse. Alle erhvervsskoler, produktiosskoler eller UU-cetre er forskellige med hesy til elevsammesætig, i erfariger med fastholdelsesidsatser, i muligheder for at arbejde med fastholdelsesidsatser, geografiske udfordriger mv. Fastholdelseskaravae har udviklet et processuelt værktøj til opstart af samarbejde om fastholdelsesidsatser på de ekelte skoler. Geem processe skabes vide og strategisk grudlag for valg af idsatser. Det giver sikkerhed for, at idsatser skræddersys til de ekelte skoles eller det ekelte uddaelsesavs behov og vilkår, og sikrer samtidig, at idsatser koordieres med allerede iværksatte idsatser på skole eller i uddaelsesavet. Procesværktøjet illustreres grafisk i edeståede model. Værktøjet er udspruget af praktiske erfariger med at starte og forakre fastholdelsesiitiativer i samarbejde med bl.a. skoler, UU-cetre og deres lokale vejledigspartere. Værktøjet skal opfattes som e række praktiske råd og opmærksomhedspukter, der ka være relevate, hvis ma som uddaelsesistitutio vil igagsætte ye iitiativer, udvikligsarbejder mv. Værktøjet skal ispirere til e geemtækt processuel tilgag og ikke opfattes som e statisk opskrift. Fastholdelseskaravae har erfarig med, at det er e god ide at sikre forakrige af de iitiativer, der sættes i gag. Forakrige er ikke ku et afsluttede tiltag; forakrig lykkes først og fremmest, hvis de medtækes i hele processe helt fra starte. Processe skal desude tækes dyamisk: E proces fra udfordrig til forakrig er ikke e lieær proces. Dele af processe skal getækes og ytækes, efterhåde som ma lærer mere om de udfordriger, ma arbejder med. Nedefor ka du læse om de ekelte dele af processe. Procesværktøjet er udspruget af flere års praktisk erfarig med at starte og forakre fastholdelsesiitiativer i samarbejde med bl.a. skoler, UU-cetre og deres lokale vejledigspartere Udfordrig Evaluerig Forakrig Aalyse Idsats Hadligspla 12 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Idledig del 1

13 * Forakrige er ikke ku et afsluttede tiltag; forakrig lykkes først og fremmest, hvis de medtækes i hele processe 13 del 01 Idledig Rapportav, November

14 Fastholdelseskaravae har defieret tydelige milepæle og delmål for hver aktivitet eller iitiativ. Det gør det muligt at følge med i, om idsatser skrider plamæssigt frem og år de forvetede mål Udfordrig Første tri i processe er at defiere, hvad udfordrige er hos samarbejdspartere. Det er vigtigt, at alle implicerede parter er eige om, hvad udfordrige er i forhold til f.eks. uddaelsesmøstret bladt uge med ade etisk baggrud ed dask. Udfordrigere ka være magfoldige: maglede søgig til erhvervsuddaelser, frafald på skole, de sociale trivsel hos grupper af elever, implemeterig af e y pædagogisk praksis eller oget helt adet. Det vigtigste er, at der er e fælles forståelse for udfordrige bladt dem, som i sidste ede vil blive påvirket af de iitiativer, der sættes i gag. På de måde bliver partere ivolveret og føler ejerskab allerede fra starte. Det giver større sikkerhed for forakrig af de iværksatte iitiativer. Aalyse Tri 2 i processe omfatter kortlægigs- og aalysefase. På dette tri er det vigtigt at få klarhed over, præcis hvorda udfordrige kommer til udtryk i dagligdage, og hvilke iitiativer der ka sættes i værk for at tackle udfordrige. Fastholdelseskaravae starter ofte aalysefase med at afdække parteres ressourcer og styrker. På de måde skabes der e positiv stemig, hvor alle er åbe over for ye ideer og aktivt tager del i udpegig af de iitiativer, der skal sættes i gag. Det er vigtigt allerede på dette stadie at tæke på forakrige af projektets resultater. Afdæk i kortlægigsfase, hvad der skal til for, at iitiativer og aktiviteter ka implemeteres i arbejdet, også efter projektperiode. Hadligspla Fastholdelseskaravae abefaler, at der udarbejdes e udførlig hadligspla for de iitiativer og aktiviteter, der skal iværksættes. Det er også e god ide at udpege tovholdere for aktivitetere og iitiativere, så aftaler og idsatser er tydeligt rolle- og asvarsfordelt. Fastholdelseskaravae har været med til at defiere tydelige milepæle og delmål for hver aktivitet eller iitiativ. Det gør det muligt at følge med i, om idsatser skrider plamæssigt frem og år de forvetede mål, eller om der, i særlige situatioer, ka være behov for at justere milepælee for at sikre kvalitete. Når proces og mål realiseres, skaber det oftest også egagemet og eergi hos projektpartere. Idsats I dee del af processe skal aktivitetere geemføres. Ved iværksættelse af idsatser er det ødvedigt at tage højde for årets cyklus af ferier, eksameer og adre aktiviteter. Fastholdelseskaravae fremhæver desude, at økoomiske ressourcer og persoaleressourcer også bør prioriteres, hvis idsatsere skal have gode betigelser for at lykkes. Evaluerig Uder hele processe skal der være fokus på, om idsatser opår de forvetede resultater. Ved afslutig abefaler Fastholdelseskaravae, at der geemføres e samlet evaluerig af hele projektet omfattede både opfyldelse af de fastsatte succeskriterier og projektforløbet. Evaluerig af projektforløbet har givet samarbejdspartere værdifuld vide, der ka være med til at kvalificere aktøreres kompetecer til at styre idsatse og forakrigsprocesser. Forakrig Det er vigtigt løbede at iddrage alle relevate parter. Iddragelse gælder både i forhold til at udpege udfordriger og fide mulige løsiger, iitiativer og aktiviteter. Derved sikres ejeskab over idsatses resultater. Ma ka edvidere overveje, om der skal laves afsluttede arragemeter, hvor idsatses resultater præseteres for alle ivolverede parter. Det skal edvidere overvejes, hvorda resultatere ka idtækes i de videre strategi, så fokus på udfordrigere bevares. Materialer fra Fastholdskaravae om procesværktøjet Fra udfordrig til forakrig Ispiratio til proces og metode. Hæfte 14 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Idledig del 1

15 DEL 2 Vejledig og støtte 15

16 2.0 Vejledig og støtte Nogle uge har vaskeligt ved at træffe et uddaelsesvalg efter grudskole. De ka ofte stå over for e række udfordriger som maglede selvtillid og motivatio, ligesom de uge og deres forældre ka magle vide om uddaelses systemet. Rollemodeller, styrket familiesamarbejde og itesive vejledigsforløb er idsatser, som har styrket de uges motivatio og kedskab til ugdomsuddaelsere. Flere uge med ade etisk baggrud ed dask falder fra e ugdomsuddaelse, fordi deres uddaelsesvalg ikke har været afstemt med de uges ressourcer og muligheder. De uge ka have valgt ugdomsuddaelse ud fra hesy til families iteresser, status og prestige eller efter kammerateres valg af uddaelse. Hvis ikke de ødvedige faglige forudsætiger og motivatio for uddaelse er til stede, øges desværre mulighedere for, at de falder fra uddaelse. Fastholdelseskoordiator støtter de uge Fastholdelseskoordiatorer er et tilbud til frafaldstruede uge, som Fastholdelseskaravae har iværksat på e række erhvervsskoler. Fastholdelseskoordiatore støtter og rådgiver de uge. Koordiatore formidler desude et samarbejde mellem både de uge, forældree og skole. De ekstra støtte betyder, at frafaldstruede elever i god tid ka få de ødvedige støtte. Vejledig i praktikpladssøgig, rolle modeller og øget samarbejde med forældree støtter de uge Fastholdelseskaravae har derfor udviklet e række værktøjer, som støtter de uge i deres praktikpladssøgig. Værktøjere omfatter bl.a. hådbøger, temadage, hjemmeside om praktikpladssøgig og virksomhedsguider. Øget samarbejde med forældre Forældre spiller e vigtig rolle i de uges uddaelsesvalg. Forældree keder dog ikke altid ok til det daske uddaelsessystem og tilskyder ofte børee til at søge e gymasial ugdomsuddaelse. Samtidig ved forældree måske ikke, hvorda de bedst ka samarbejde med skole og UU-vejledere om at fastholde de uge i uddaelse. Fastholdelseskaravae har samarbejdet med både skoler og UU-cetre om at styrke samarbejdet mellem vejledere og forældre. Vejledigsforløb hjælper de uge Itesive vejledigsforløb er korte forløb, hvor de uges ressourcer, motivatio og iteresser for uddaelse afdækkes og udvikles. Hvis vejledigsforløbee kombieres med adre tværfaglige tilbud, er resultatere af de itesive vejledigsforløb gode, også for grupper af uge med sociale og persolige problemer m.m. Rollemodeller viser veje Fastholdelseskaravae har samarbejdet med skoler og UU-cetre om at styrke vejledigsidsatse over for uge med ade etisk baggrud ed dask både i grudskole og mellem grudskole og ugdomsuddaelsere. Fastholdelseskaravae har derfor beyttet uge rollemodeller med ade etisk baggrud ed dask. Hjælp til praktikpladssøgig Uge med ade etisk baggrud ed dask ka have behov for ekstra støtte til at fide e praktikplads. De magler ofte vide om praktikpladssøgig og magler ofte det etværk, der ka lette praktikpladssøgige. 16 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

17 2.1 Fastholdelseskoordiator e stabil støtte i e hverdag med udfordriger Nogle uge har brug for hjælp og vejledig i løbet af deres uddaelsestid. De ka have persolige, sociale eller faglige problemer, der giver dem ogle særlige udfordriger i forhold til at geemføre e uddaelse. Fastholdelseskaravae har givet støtte til uddaelsessteder, der øskede at etablere e koordiatorfuktio på skole. Fastholdelseskoordiatore er e medarbejder med socialpædagogiske kompetecer, der arbejder med de ekelte elevs sociale og persolige kompetecer. Formålet er at uderstøtte eleves forudsætiger for at geemføre si uddaelse. Dette sker bl.a. ved at koordiere samarbejdet mellem vejleder, lærere og forældre og udvikle fastholdelsesstrategier for de ekelte elev på de måde er fastholdelseskoordiatore eleves mad/kvide på skole. Uge skal i dagligdage avigere i e verde fyldt med tilbud, krav, ege og adres iteresser og mage adre forhold, der har betydig for skolegage. Ud fra et godt kedskab til de ekelte elev og e grudlæggede vide om de forhold, der har betydig for uges trivsel og fastholdelse i uddaelse, heruder uges idetitetsdaelse, ugdomskultur og kulturspecifikke forhold, ka fastholdelseskoordiatore coache og vejlede eleve og uderstøtte eleves trivsel på skole samt være ekster ressource for udervisere.. Det er forskelligt, hvilke opgaver e fastholdelseskoordiator varetager i forhold til eleve. Fælles for alle fastholdelseskoordiatoreres aktiviteter er, at de skal styrke relatioe mellem skole og de ekelte elev, heruder eleves tilkytig til skole. Nogle fastholdelseskoordiatorer samarbejder desude med e praktikpladskosulet om at hjælpe eleve med at fide e praktikplads. Her ka fastholdelseskoordi atore fugere som e coach, der skal motivere eleve til aktivt at søge e praktikplads. Fastholdelseskoordiatore skal også kue hevise til ade relevat hjælp, f.eks. e psykolog. Typiske arbejdsområder for fastholdelseskoordiatore Samtaler med eleve Fastholdelseskoordiatore er uvildig og ka geem uformelle og aerkedede samtaler coache eleve i forhold til aktuelle udfordriger både på skole og udefor. Idividuel opmærksomhed Fastholdelseskoordiatore ka give særlig målrettet opmærksomhed til de elever, der har brug for ekstra støtte, eksempelvis elever, der forsømmer skole eller har svært ved at møde til tide. Idsigt i de ekeltes situatio Fastholdelseskoordiatore er de perso på skole, der har overblik over de forskellige forhold, der har betydig for eleves skolegag også eleves liv ude for skoles rammer. Fastholdelseskoordiatore ka derfor fugere som eleves uofficielle talsmad på skole samt hjælpe til at sætte fokus på samarbejde mellem skole og familie. Fastholdelseskoordiatore ka også vejlede udervisere. Styrke de idividuelle og kollektive trivsel Fastholdelseskoordiatore ka i samarbejde med adre medarbejdere på skole geemføre idsatser og iitiativer såsom sociale arragemeter og lektiecafé m.m. Kofliktløsig Fastholdelseskoordiatore ka træde til som uvildig mellemmad og hjælpe til at løse de koflikter, eleve ka have med adre elever eller med lærere. Fastholdelseskoordiatore skal også kue hevise til ade relevat hjælp, f.eks. e psykolog. del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

18 Uge skal i dagligdage avigere i e verde fyldt med tilbud, krav, ege og adres iteresser og mage adre forhold, der har betydig for skolegage Fastholdelseskoordiatore ka have særlig opmærksomhed på de elever, der har problemer med at møde op til udervisige, møde til tide og etablere e tilkytig til skole og de adre elever. Fastholdelseskoordiatore ka f.eks. rige de uge op om morgee i god tid, så de uge møder på skole. E lærer ka hevise e elev til fastholdelseskoordiatore, hvis lærere vurderer, at eleve har sociale eller persolige udfordriger, der kræver, at eleve får ekstra støtte geem samtaler. Fastholdelseskoordiatore skal være tilgægelig og have tid og ressourcer til at lytte til de ekelte elev og på de måde fugere som e social ressourceperso og skal geem de øgede kotakt søge at styrke eleves egagemet. Fastholdelseskoordiatore forsøger samme med eleve at komme i dialog med de parter, der har betydig for, at eleve geemfører si uddaelse. Fastholdelseskoordiatore ka derudover arbejde med at uderstøtte det sociale liv på skole. Samme med skoles ledelse og lærere ka der afvikles aktiviteter for elevere, der sikrer, at elevere føler sig ivolveret i skole og opbygger e social tilkytig til skole og de adre elever. Fokus på eleves trivsel Med fokus på eleves trivsel og fastholdelse på uddaelse etablerer fastholdelseskoordiatore samarbejde mellem de parter, der har betydig for eleve. Det ka f.eks. være skole og forældree eller adre persoer i eleves etværk. Eleve ka opleve at møde modsatrettede forvetiger fra forskellige sider. Måske magler skole idblik i forhold i eleves familieliv, der har betydig for skolegage, eller måske oplever eleve modgag eller maglede støtte hjemmefra til at geemføre uddaelse. Kompeteceudviklig for fastholdelseskoordiatorer Kompeteceudviklige af fastholdelseskoordiatorere har haft form af et tredageskursus, der udbydes af professioshøjskole Metropol (NCE). På kurset præseteres teoretisk vide ide for tre temaer: eleves persolige liv, eleves sociale liv samt faglighed og samarbejde. Kurset styrker fastholdelseskoordiatore i sit arbejde med at hjælpe elever med sociale og faglige problemer og fastholde og styrke eleveres tilkytig til skole. Fastholdelseskoordiatore får vide om bl.a. uges idetitetsdaelse, ugdomskultur, heruder også om emer relaterede til uge med ade etisk baggrud ed dask, f.eks. æresrelaterede problematikker. Kurset beskæftiger sig desude med kofliktforebyggelse og koflikthådterig. Edelig bliver fastholdelseskoordiatores rolle og samarbejdsflader defieret. 40 fastholdelsesmedarbejdere fra hele ladet har deltaget i kurset. 18 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

19 Fastholdelseskoordiatoreres aktiviteter skal styrke relatioe mellem skole og de ekelte elev, heruder eleves tilkytig til skole 19

20 * Fastholdelseskoordiatore er uvildig og ka geem uformelle og aerkedede samtaler coache eleve i forhold til aktuelle udfordriger både på skole og udefor 20

21 2.1.1 Vilje til foradrig skal komme idefra Der ka være mage grude til, at e elev ikke møder op på skole eller ikke forbereder sig til udervisige. Ofte hadler det ikke om e egetlig uvilje mod skolearbejdet, me om adre tig, der fylder i eleves liv. Nogle elever har i kortere eller lægere perioder brug for ekstra støtte til at hådtere de udfordriger, de har, og som påvirker deres skolegag. Tietgeskole i Odese har gode erfariger med at have e fastholdelseskoordiator, der giver elevere dee ekstra støtte. Som fastholdelseskoordiator på Tietgeskole møder Kristia Holm Damsgaard mage forskellige elever med meget forskellige typer udfordriger. De kommer ete på eget iitiativ eller på opfordrig af e af deres lærere: De fleste af de elever, jeg møder, har på de ee eller ade måde svært ved at træffe et uddaelsesvalg. Mage vælger uddaelse på et løst grudlag f.eks. efter status eller families iteresser. De har brug for at få e sak om, hvorda de ka fide e uddaelse. Nogle elever har ogle helt kokrete udfordriger med koflikter med lærere eller adre elever, som de har brug for hjælp til at løse: Det er ikke mi opgave at gå id og tale på eleves vege. Jeg giver eleve redskaber til selv at tage sakke med lærere eller til, hvorda eleve skal tackle koflikter med adre elever. På de måde hadler det om at gøre eleve i stad til selv at løse sie problemer. Det kræver også, at eleve selv har vilje til at arbejde med sie problemer. Jeg uderstreger altid, at mi hjælp er et tilbud, som de frivilligt ka beytte sig af. Jeg giver eleve redskaber til selv at tage sakke med lærere eller til, hvorda eleve skal tackle koflikter med adre elever. På de måde hadler det om at gøre eleve i stad til selv at løse sie problemer. Erfariger fra arbejdet med fastholdelseskoordiatorer Erfarigere med at have e fastholdelseskoordiator er, at fastholdelseskoordiatore: I kraft af si eutrale positio ka give de uge ekstra støtte til at hådtere de udfordriger, de møder i skole eller i privatlivet, og som har betydig for deres fastholdelse. Med fordel ka være e del af det sociale liv på skole. På de måde fremstår fastholdelseskoordiatore mere tilgægelig, og det fremmer e god relatio. Skal være tilgægelig skal kue træffes ude tidsbestillig. Bør have e socialpædagogisk tilgag til arbejdet med de uge. del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

22 De fleste af de elever, jeg møder, har på de ee eller ade måde odt i livet Kristia Holm Damsgaards arbejde med at støtte elevere i deres daglige udfordriger sker således på eleveres eget iitiativ, og det er elevere selv, der skal arbejde for at foradre deres situatio. Samtidig arbejder ha også forebyggede med eleveres trivsel. Ha holder i starte af hvert skoleår foredrag for alle ystartede elever: Det hadler bl.a. om ugdomskulturer, rusmidler og de seksuelle udfordriger, ma ka møde som teeager. Vi taler bl.a. om, hvorda hashrygig ka påvirke es liv og fremtid, og om, hvorda sex i porofilm adskiller sig fra sex i virkelighede. Jeg oplever ofte, at flere heveder sig efter foredraget og fortæller, at de ka gekede ogle af de tig, vi har talt om. Foredraget ka have gjort dem opmærksomme på, at de faktisk har bivirkiger af at ryge hash, eller de ka være blevet bekræftet i, at de har brug for hjælp i forhold til deres mors eller fars alkoholmisbrug. De eutrale perso ved bordfodboldbordet Lagt størstedele af Kristia Holm Damsgaards arbejdstimer bliver brugt på samtaler med elevere. Derudover er ha samme med e ade medarbejder asvarlig for sociale arragemeter såsom fredagscaféer og fester på skole: At jeg spiller e rolle i det sociale liv i skole har stor betydig for mit arbejde. Når de uge har mødt mig ved bordfodboldbordet, så fider de ud af, at jeg er helt ufarlig og måske edda rar og sjov, og så har de måske emmere ved at hevede sig til mig i adre sammehæge. Det har desude stor betydig, at jeg ka være fuldstædig eutral i mødet med eleve. De møder mig ikke i forbidelse med udervisige, og jeg har derfor ikke det problem, som e lærer ka have ved det ee øjeblik at give coachig og støtte og det æste øjeblik være de fagligt krævede lærer. 22 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

23 2.2 Lokale rollemodelkorps ka vise de uge veje De positive fortælliger om e geemført erhvervsfaglig uddaelse er vigtige for de uges tro på sig selv. Når de uge ser, hvorda adre uge med ligede historier og udfordriger alligevel er ået i mål med deres uddaelse, giver det mod på at gøre e idsats. Når de uge starter på e erhvervsfaglig ugdomsuddaelse, træder de id i e y og ukedt verde. De mødes af ye forvetiger og krav både fra uddaelsesistitutioe og hjemme hos deres ege familie. Dette er e udfordrig for de fleste, me særligt for de uge, der kommer fra hjem, der ikke har de store erfariger med erhvervsfaglige uddaelser eller uddaelsessystemet i det hele taget. Disse uge må gå de ye udfordriger i møde ude støtte i form af families ege erfariger med uddaelsessystemet. Særligt uge med ade etisk baggrud ed dask, me også uge med dask baggrud fra uddaelsesfremmede hjem, ka save mulighede for at trække på families erfariger i deres møde med uddaelsessystemet. Måske har forældree uddaelseserfarig, me ikke fra det daske uddaelsessystem måske har de slet ige erfarig. Hvis forældree ikke keder de uddaelse, deres bør går på, ka det være svært at give de ødvedige støtte. Samtidig ka forældree have ogle forvetiger til de uge, som ikke stemmer overes med de virkelighed, de uge møder på uddaelsesstedet. De erhvervsfaglige uddaelser er ofte ikke kedte i de lade, mage flygtige/idvadrere kommer fra. Rollemodellere ka det, som ogle af de uges familier ikke ka de ka videregive deres ege erfariger. De møder de uge som levede eksempler på, at det ka lykkes at geemføre e erhvervsfaglig ugdomsuddaelse på trods af de udfordriger, de måske møder på uddaelsesstedet og bladt kammerater. De uge ka gekede og spejle sig i rollemodelleres fortælliger og få idblik i, hvorda adre har hådteret uddaelsesstedets eller families forvetiger og de evetuelt maglede faglige støtte fra forældree. Fastholdelseskaravae har i samarbejde med bl.a. Brug for alle uge og UU-cetre etableret lokale rollemodelkorps, der består af såvel uge med ade etisk baggrud ed dask såvel som uge med dask baggrud i hele ladet. Formålet med rollemodelidsatse er at: Ispirere de uge til at geemføre e erhvervsfaglig ugdomsuddaelse ved at fortælle om ege oplevelser og erfariger. Nedbryde fordomme om uddaelse og det daske arbejdsmarked. Modvirke margialiserig og ekstremisme bladt uge geem oplæg om emer som idetitet, medborgerskab, demokratiske processer og grudlæggede værdier i Damark. Ispirere omgivelsere (lærere, forældre m.fl.) til, hvorda de ka støtte de uge i deres uddaelsesvalg eller adre udfordriger, de møder. Eksempelvis ka forældre med ade etisk baggrud ed dask få mulighed for at få et idblik i de uges verde geem rollemodelleres fortælliger. De uge ka gekede og spejle sig i rollemodelleres for tælliger og få idblik i, hvorda adre har hådteret uddaelsesstedets eller families forvetiger og de evetuelt maglede faglige støtte fra forældree og kammerater del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

24 Rollemodellere fortæller om deres ege oplevelser, både de gode og de dårlige, og fremstår troværdigt, fordi de uge ka kede sig selv og deres ege situatio i historie Metoder i rollemodelleres arbejde Rollemodellere skal afspejle de uges realitet. De har derfor selv e ade etisk baggrud ed dask eller kommer fra uddaelsesfremmede hjem. De ka fortælle e god og positiv historie om, hvorda de har geemført e erhvervsfaglig uddaelse og derefter fået tilkytig til arbejdsmarkedet. Når rollemodellere taler til de uge om erhvervsfaglig uddaelse, bliver det mere vedkommede, ed hvis det f.eks. var lærere. Rollemodellere fortæller om deres ege oplevelser, både de gode og de dårlige, og fremstår troværdigt, fordi de uge ka kede sig selv og deres ege situatio i historie. Rollemodellere møder de uge i direkte dialog ude på uddaelsesstedere, i ugdomsklubber eller adre steder, hvor de uge er. Målgruppe er både de uge på grudskolere, på produktiosskolere eller i ugdomsklubbere, der gør sig overvejelser om erhvervsfaglig uddaelse, og de uge, der allerede er startet på e erhvervsfaglig uddaelse. Geemførelse af besøg af rollemodel Mødet med de uge bør faciliteres af e koordiator, eksempelvis fra et UU-ceter. Koordiatore skal forberede rollemodellere ved at videregive vide om de gruppe uge, de skal møde. De uge skal også forberedes på, at rollemodelle kommer, og hvad formålet med mødet er. For at de uge ka idetificere sig med rollemodellere og dermed få mest muligt ud af mødet, er det vigtigt, at rollemodelleres profil (baggrud, erfarig, alder, kø, stil m.m.) matcher målgruppes. Derudover bør rollemodelleres uddaelsesbaggrud matche de pågældede gruppe uges øsker og muligheder i forhold til uddaelse. 24 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

25 2.2.1 Historie om, at ma ka få uddaelse og job Når Omar Mohamud går i dialog med uge om udfordrigere ved at tage e uddaelse, bliver der lyttet, spurgt og diskuteret itest. Geem si ege historie ispirerer ha uge på erhvervsuddaelser, produktiosskoler, grudskoler, abrigelsessteder, åbe fægsler m.m. Side 2009 har Omar Mohamud fugeret som rollemodel i hele ladet. Her fortæller ha si historie om si rejse fra et liv præget af krimialitet og dårlige skoleerfariger til et job som færdiguddaet tømrer. Ha oplever, at ma ka have idflydelse på sit eget liv og få succes med uddaelse og arbejdsliv på trods af udfordriger: De uge er mest iteresserede i at høre om, hvorda jeg har taget kampe op mod mie problemer. Når jeg fortæller om mi fortid med krimialitet, sidder selv de seje drege bagest i klasse helt fremme på stole og lytter. De er meget ysgerrige om, hvorda det lykkedes mig at fide vilje til at tage kampe, selv om jeg havde så mage problemer hægede på mig. Omar Mohamud er ikke i tvivl om, at de uge bliver påvirket af mødet med ham og has historie. Ha oplever, at ha som perso og med si særlige historie rammer id i oget, som de uge ikke hører om adre steder. Når jeg som ogelude jævaldrede fortæller om mit liv, som de ka kede sig selv i, så ser de pludselig ogle muligheder for dem selv. De ka se, hvilke skridt jeg har taget, og de ka se mulighede i at gøre, som jeg gjorde. Når Omar er alee med de uge ude lærere, vejledere eller pædagoger oplever ha, at de er meget åbe omkrig deres eget liv. Jeg ka tydeligt mærke, at de er overraskede over, hvor åbet jeg fortæller om de egative tig i mi fortid og om de krimialitet, jeg har lavet. Jeg bryder ogle tabuer, som de ellers møder i deres hverdag. Mi ærlighed er med til at skabe e dialog, hvor de selv er meget åbe og fortæller persolige tig til mig og hele gruppe. Omar Mohamud oplever, at der er stor forskel på, hvilke elemeter i has historie og baggrud der får betydig for dialoge med de uge: I hovedstadsområdet møder jeg ofte grupper, hvor stort set alle har e ade etisk baggrud ed dask. Her er de meget iteresserede i at høre om mie erfariger med at have daske kolleger. De spørger f.eks. om, hvad jeg gør, hvis der bliver drukket alkohol. Adre steder er gruppere geerelt mere bladede, og her har de mere fokus på mi kamp for at slippe mit liv med krimialitet og få e uddaelse og et arbejde. De er også iteresserede i helt kokrete tig som f.eks., hvorda jeg fadt e praktikplads. Vi diskuterer de emer, der fylder i deres hverdag. De uge rollemodeller har geemgået et kursus i præsetatiostekik, der har rustet dem til at fortælle deres historie bedst muligt. Ifølge Omar har præsetatiostekikke stor betydig for has møde med de uge: Jeg har lært, hvorda jeg skal fortælle mi historie for bedst at fage deres iteresse. Kurset gav mig mulighed for at reflektere over mi ege historie og betød, at jeg lærte mig selv at kede på e y måde. Jeg ser aderledes på mig selv og mi fortid u. At være rollemodel har haft e kæmpe betydig for mit liv. Det er fatastisk at opleve, at jeg med mi historie ka gøre e forskel i adres liv. Erfariger fra arbejdet med lokale rollemodelkorps Erfarige med at geemføre dialogmøder mellem de uge og uge rollemodeller er, at: Rollemodellere skal være uge, der har haft udfordriger med at passe skole, maglede motivatio, dårlige skoleerfariger, koflikter med og maglede opbakig fra familie, og som det alligevel er lykkedes at geemføre e erhvervsfaglig uddaelse de skal være møsterbrydere. De uge fider rollemodelleres historier vedkommede og troværdige. Det er vigtigt for dialoges succes at søge et match mellem rollemodelles profil (baggrud, uddaelse, erfariger m.m.) og de pågældede gruppe uge. De uge skal forberedes på rollemodelles besøg for at få mest ud af dialoge. Det er erfarige, både hos rollemodeller og uddaelsesvejledere, at rollemodellere har e helt særlig mulighed for at komme i dialog med de uge. Vejledere ka give gode råd, me rollemodellere ka geem deres fortælliger vise de uge, hvorda de ka hådtere deres udfordriger og få succes med uddaelse og det fremtidige arbejdsliv. Materialer til lokale rollemodelkorps JUMP Sprig ud i dialog om job, uddaelse og medborgerskab. Dialogværktøj God til dialog, Brug for alle uge del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

26 2.3 Praktikpladssøgig og jobforberedelse Det ka være svært for elevere på erhvervsuddaelser at få e praktikplads. Det gælder ikke midst for elever med ade etisk baggrud ed dask, som møder mage udfordriger i praktikpladssøgige. Udfordrigere for elever med ade etisk baggrud ed dask ka bl.a. skyldes e række usikkerheder, både hos de uge selv og hos de virksomheder, som skal asætte elevere i praktikforløb. De uge magler desude ofte de vide og det etværk, der ka gøre praktikpladssøgige lettere. Fastholdelseskaravae har derfor udviklet e række værktøjer, som forsøger at komme hele veje rudt om de udfordriger, der opstår, år uge med ade etisk baggrud ed dask skal søge praktikplads. Det hadler bl.a. om, hvorda de uge ka præsetere sig selv, år de asøger, hvorda asøgige skal se ud, hvilke kompetecer der vægtes hos arbejdsgiver, og hvorda e samtale forløber. Adre værktøjer fokuserer på at forberede elevere på de situatioer, der opstår i mødet med virksomhede. Fastholdelseskaravaes virksomhedsguider tager ud på skoler og holder bl.a. oplæg om, hvorda de i deres virksomhed søger og asætter elever og lærlige, hvorda praktikforløbet er, samt kulture i virksomhede. Fastholdelseskaravae har udarbejdet e række kokrete værktøjer, der ka støtte eleveres praktikpladssøgig og jobforberedelse. I Guide til praktikplads ka elevere få e lag række gode råd, år de søger praktikplads. Dee er u opdateret som et elektroisk iteraktivt praktikpladssøgigsværktøj, som fortsat skal hjælpe elevere på ladets erhvervsskoler med at blive edu bedre til at søge praktikplads. Kurser for både elever og lærere i praktikpladssøgig og arbejdspladskultur ka være relevate. I forbidelse med Guide til praktikplads er der udviklet et efteruddaelseskursus for praktikpladsopsøgede medarbejdere. Mage elever keder ikke til kulture på e arbejdsplads. Der ka være lagt fra det miljø og de hverdag, de er vat til på skole, til de krav og ormer, der er på Kurser for både elever og udervisere i praktikpladssøgig og arbejdspladskultur ka være relevate e arbejdsplads. Det oplever mage elever, år de skal i praktik. Fastholdelseskaravae har derfor tilbudt skolere e temadag med oplæg fra virksomhedsguider og rollemodeller, der fortæller om arbejdspladskultur og ormer på e arbejdsplads. Der er udarbejdet e vejledig til lærere og praktikpladskosuleter på erhvervsskoler om, hvorda ka avedes i praktikpladsopsøgede arbejde og i udervisige. Guide til praktikplads Fastholdelseskaravae har i samarbejde med Erhvervsskoleres Forlag udviklet et iteraktivt praktikpladssøgigsværktøj, som skal hjælpe elevere på ladets erhvervsskoler med at blive edu bedre til at søge praktikplads. Hjemmeside er et iteraktivt praktikpladssøgigsværktøj, hvor elever ka få e masse praktiske råd om at søge praktikplads, heruder udarbejdelse af asøgig, cv, persolig hevedelse og jobsamtale. Hjemmeside ideholder bl.a. e række videoer med arbejds givere og praktikpladsvejledere, der har kedskab til arbejdsmarkedet og til virksomhederes krav og øsker ved asættelse af elever. Elevere ka også hete e række skemaer og værktøjer, der ka kvalificere deres praktikpladssøgig, ligesom virksomhedsguidere præseteres på hjemmeside. På bliver eleve kokret vejledt i si asøgigsfase, som er struktureret i forskellige asøgigstri, hvor eleve skaber overblik over faglige og persolige kvalifikatioer og over værdier og iteresser. Hjemmeside har i geemsit besøgede om måede. På hjemmeside ka elevere blive liket videre til adre portaler med relevas for deres praktikpladssøgig. Fra starte af 2013 har hjemmeside kue dowloades som app til tablet og smartphoe. Virksomhedsguider Fastholdelseskaravaes virksomhedsguider tager ud og holder oplæg på skoler om, hvorda de i deres virksomhed asætter elever, og om selve praktik tides forløb og idhold og ikke midst om, hvorda de 26 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

27 Portale er et iteraktivt praktikpladssøgigsværktøj, som skal hjælpe elevere på ladets erhvervsskoler med at blive edu bedre til at søge praktikplads u også som app til tablet og smartphoe 27

28 bidrager til at sikre et vellykket praktikophold. Samtidig oplyser de om, hvorda eleve samme med skole ka forberede sig på praktikperiode. Virksomhedsguidere fokuserer fortrisvis på de udfordriger, der har relevas for elever med ade etisk baggrud ed dask, me deres fortælliger er relevate for alle elever. Virksomhedsguidere er f.eks. direktører, HR-asvarlige, værkførere og oplærigsasvarlige fra e bred vifte af private og offetlige virksomheder. De har alle gode erfariger med især at have elever med ade etisk baggrud ed dask. Guidere har e masse gode råd til elever, forældre, lærere, praktikpladskosuleter, vejledere og ledere på erhvervsrettede uddaelser. Fastholdelseskaravae har i periode haft 30 virksomhedsguider ide for det tekiske og merkatile område og SOSU-området fordelt over private og offetlige små, mellemstore og store virksomheder i hele ladet. Det er vigtigt, at virksomhedsguidere kommer fra virksomhedstyper, som ka være relevate for eleveres praktikpladssøgig. Virksomhedsguidere er stadig aktive og ka kotaktes via hvor e oversigt over virksomhedsguidere fides. Et besøg af e virksomhedsguide ka bestå af oplæg fra virksomhedsguide samt efterfølgede dialog med tilhørere. Besøget tilrettelægges efter skoleres kokrete øsker og behov: Hvilke forvetiger og faglige og persolige krav, virksomhede har til elever. Virksomhedes arbejdsgage og virksomhedskultur. Karrieremuligheder ide for virksomhede eller brache. Gode råd til praktikpladssøgige. Virksomhedsguidere har også deltaget i adre aktiviteter på erhvervsrettede uddaelser, f.eks. forløb om karriereplalægig for elever, åbet-hus-dag og forældrekurser om erhvervsuddaelsere, eller i kompeteceudvikligsforløb om erhvervsuddaelsere for vejledere. Materialer fra Fastholdelseskaravaes om praktikpladssøgig Guide til praktikplads. Udarbejdet af Fastholdelseskaravae og Brug for alle uge Guide til praktikplads vejledig til udervisere. Udarbejdet af Fastholdelseskaravae og Brug for alle uge. App-versio af til brug på mobile eheder er ligeledes tilgægelig. Temadag om praktik Fastholdelseskaravae afviklede e række temadage, der gav elever på erhvervsskoler et idblik i virksomhederes verde, praktikpladssøgig og selve praktiktide i e virksomhed. På dage blev elevere præseteret for e praktikvirksomhed ide for deres område og hørte om virksomhedes rekrutterig og fastholdelse af elever og lærlige, heruder arbejdspladses produktio, arbejdsforhold, krav til elever/lærlige, traditioer, ormer og kultur. E temadag har som udgagspukt haft e varighed på ca. 6 timer med oplæg og workshopper. Idholdet på temadage kue dog varieres og justeres, så det passede til eleveres behov. Fastholdelseskaravaes kocept for e temadag om praktik omfattede typisk følgede elemeter: Oplæg ved virksomhedsledere, der fortalte om virksomhedes krav og forvetiger til kommede elever/lærlige, arbejdsområder, kultur samt praktikforløbet. E workshop, hvor f.eks. e skuespiller gav gode ideer og tips til, hvorda elevere bedst kue søge praktikplads og geemføre praktiktide. Dette kue f.eks. ske geem optræde ved e teatergruppe med hverdagssceer fra e arbejdsplads. På e uderholdede måde får elevere præseteret realistiske situatioer fra e arbejdsplads. I klassere arbejdede elevere med det elektroiske praktikpladsværktøj Temadage har givet elevere et godt idblik i, hvorda e virksomhed fugerer, og de er blevet rustet til at kue hadle hesigtsmæssigt i asøgigstide og i selve praktikke. Udervisere kue også efterfølgede relatere si udervisig til de kokrete praktiksituatio. Ispiratio til temadag gives i hæftet I virksomhederes verde. 28 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

29 2.4 Familiesamarbejde Familie spiller e vigtig rolle i børs udviklig og valg af uddaelse. Når forældre og uddaelsessted samarbejder, ka de bedre støtte de uge i deres uddaelses valg og -forløb. Fastholdelseskaravaes erfariger med familiesamarbejde er gode og viser, at flere uge fastholdes i e ugdomsuddaelse, år der fra starte etableres et tæt samarbejde mellem familie og uddaelsesstedet. Det er vigtigt, at forældre deltager aktivt i deres børs lærig og uddaelsesforløb fra børee er helt små, til de bliver uge og skal vælge e ugdomsuddaelse. Familie spiller e vigtig rolle, fordi forældree ka støtte børee i deres faglige, sociale og persolige udviklig. Forældree tilskyder også deres bør til at vælge e uddaelse. Me ikke alle forældre har forudsætiger for at rådgive deres bør om valg af f.eks. erhvervsfaglig uddaelse. Der er e risiko for, at de uge i samråd med familie vælger uddaelse ud fra hesy til status, veeres valg af uddaelse o.lig. og ikke ud fra dækkede vide om ege muligheder og faglige kompetecer samt uddaelseres status i det daske samfud. Forældre med ade etisk baggrud ed dask keder måske ikke det daske uddaelsessystem. Forældree ka tro, at uddaelseres idhold, status og efterfølgede karrieremuligheder er de samme som for de fag, de keder fra deres hjemlad. Uddaelser ide for hådværksfag på erhvervsskoler ka derfor være midre prestigefyldte og attraktive for forældre med ade etisk baggrud ed dask. Det er ikke ualmideligt, at forældre med e ade etisk baggrud ed dask er ambitiøse på deres børs vege og også tilskyder dem til e gymasial ugdomsuddaelse og e seere akademisk uddaelseskarriere. Familiere er vigtige i et samarbejde med skolere med heblik på at fastholde de uge i et uddaelsesforløb. Familiere ka være med til at fastholde de uges motivatio og måske støtte dem med faglig bistad. Familiere ka også støtte socialt og persoligt, hvis de uge i perioder har brug for særlig støtte. Familie er tættest på de uge og ka måske tidligt vurdere, om de uge er frafaldstruet. Familie vil også helt aturligt og uvilkårligt det bedste for sie bør og ka i samarbejde med skolere å lagt med at støtte de uge i uddaelse. Der ligger derfor et særligt asvar på erhvervsskolere, så de i tæt samarbejde med familie ka være med til at bygge bro mellem de uges sociale liv på uddaelsesstedet og i hjemmet. De uge ka opleve større trivsel, hvis forældree har større tryghed og idsigt i, de uges deltagelse i sociale aktiviteter med klasse, skoleudflugter og rejser mv. Et tæt samarbejde mellem familie og skole ka bygge bro mellem de uges sociale liv på uddaelsesstedet og hjemmet Fastholdelseskaravae har i samarbejde med flere produktiosskoler, erhvervsskoler og UU-cetre arbejdet med familiesamarbejde. Der har været flere mål med samarbejdet: Iddrage familiere i at uderstøtte deres børs valg af uddaelse. Dette er bl.a. sket ved at give forældree kedskab til og idsigt i forskellige former for uddaelse. Forældrees støtte kommer derved til at hvile på både kedskab til uddaelser og de uges iteresser og muligheder med særligt sigte på EUD. Samarbejde mellem skolere og familiere, så de uge fastholdes i uddaelse. Fastholdelseskaravae har geemført e række iitiativer, der sætter fokus på samarbejde med forældre med ade etisk baggrud ed dask. Familiesamarbejdet har omfattet hjemmebesøg, itroduktiosmøder, kurser for vejledere m.m. De uge ka opleve større trivsel, hvis forældree har større idsigt i og tryghed ved de uges deltagelse i sociale aktiviteter med klasse, skoleudflugter og rejser mv. del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

30 Forældree oplever hjemmebesøget som positivt og fider, at samarbejdet med skole er forbedret Metoder for hjemmebesøg Forberedelse Et hjemmebesøg skal forberedes. Det er vigtigt at ivolvere de uge i hjemmebesøget og få de uge til positivt at forstå og acceptere det. Hvis de uge er fyldt 18 år, skal ha/hu give sit samtykke, me uder alle omstædigheder er det ødvedigt, at de uge på forhåd er idforstået med hjemmebesøget. Ma skal ikke komme uameldt på hjemmebesøg. Rig eller skriv til familie, og aftal besøget. Nogle gage ka det også være e fordel, at de uge medvirker i plalægige af mødet. De uge må dog ikke være asvarlig for plalægige af besøget. Ikke alle forældre med ade etisk baggrud ed dask taler og/eller forstår dask, ligesom der i uddaelsessammehæg er mage ye termer, der ka være ukedte for forældree. Det er derfor ødvedigt at bruge tolk, og det er ikke oge god ide at bruge familiemedlemmer eller de uge selv som tolk! Positiv aledig Hjemmebesøget skal afholdes tidligt i uddaelsesforløbet. Aledige til mødet skal begrudes positivt med, at du/vejledere /udervisere øsker at give familie iformatio om skole og uddaelsesmuligheder. Brug aldrig det første hjemmebesøg til at tale om evetuelle problemer eller koflikter (vis altid e vej frem!). Metode Vis i praksis, at du og skole altid er imødekommede over for samarbejde med forældree og familie. Fortæl gere, i hvilke tilfælde et tæt samarbejde ka være ødvedigt, og hvorda du og familie evetuelt ka samarbejde. Iviter familie til at komme på skole eller se uddaelsesstedet, og giv dem die kotaktoplysiger, så de altid ka rige eller besøge dig på skole, hvis de har spørgsmål o.lig. Bak på døre me bak ikke døre id Erfariger fra hjemmebesøg fra erhvervsskoler og produktiosskoler er, at familiere har været meget positive over for besøget og åbet deres dør. Det har i højere grad været vejledere /udervisere, der har oplevet det som vaskeligt at bake på familieres dør og træde id i de private sfære. Overvid dee barriere, fordi familiere ku er imødekommede og ser besøget som e fremstrakt håd til samarbejde, der er ivesterige værd! Du møder ku gæstfrihed, som du skal tage i mod på e professioel måde. 30 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

31 2.4.1 Hjemmebesøg kock, kock! Produktiosskolere i Slagelse og Holbæk har gode erfariger med hjemmebesøg hos bl.a. forældre med ade etisk baggrud ed dask. Slagelse Produktiosskole har i samarbejde med Fastholdelseskaravae udbygget familiesamarbejdet med idledede hjemmebesøg. Hjemmebesøgee geemføres af e vejleder/uderviser, som uder besøget fortæller om skole og fra starte etablerer e god dialog med forældree. Vejlederes/uderviseres erfarig er, at hjemmebesøg ka være tidskrævede, me giver gode resultater og er ivesterige værd. Forældree er meget imødekommede, og alle har hidtil åbet deres dør for vejledere/udervisere. E vigtig poite er dog, at samarbejdet skal begrudes med e positiv aledig f.eks. at skole gere fra start vil give iformatio om skole og udervisigsaktivitetere og idlede et godt samarbejde med forældree. Hjemmebesøg er u e fast avedt metode på Slagelse Produktiosskole også selv om flere af vejledere syes, det er svært. Det ka være udfordrede at skulle forlade det trygge skolemiljø og møde forældree på deres hjemmebae. Holbæk Produktiosskole startede hjemmebesøgsidsatse op i samarbejde med Fastholdelseskaravae. Som leder var forstader Ae Dorit Nielse aturligt fokuseret på virkigere af hjemmebesøgee i forhold til de ekstra ressourcer, som idsatse kræver. Selv om hjemmebesøg tager tid, er hu ikke i tvivl om værdie: Hjemmebesøg giver et godt samarbejde mellem familie, de uge og skole. Det giver resultater på flere områder både i forhold til kofliktløsiger, bedre støtte til de uge i uddaelsesforløbet og udgået frafald. Jeg er sikker på, at de timer, vi bruger på hjemmebesøg, dem tjeer vi id på adre områder, siger forstader Ae Dorit Nielse. Holbæk Produktiosskole oplever, at både lærere og forældre får et godt udbytte af familiesamarbejdet: Lærergruppe bliver bevidst om, at familie og families betydig ikke er afskaffet ved eleves 16., 17. og 18. år. Det betyder, at relatio, kotakt og samarbejde optimeres både mellem ug og forældre og mellem skole og hjem. Samarbejdet betyder, at skolebesøg bliver afmystificeret. Når forvetig og aerkedelse kommer i spil både fra skole og fra familie påvirker det eleves fastholdelse positivt," fortæller Ae Dorit Nielse. Resultater af arbejdet med hjemmebesøg Der er blevet afholdt 34 hjemmebesøg på Holbæk Produktiosskole. Ekelte af de iviterede familier har fravalgt hjemmebesøg. Hjemmebesøgee er overordet gået godt. Forældree har været glade for besøgee og har stillet mage spørgsmål agåede deres børs uddaelsesmuligheder og de fire erhvervsskoler, som produktiosskole typisk seder elever videre til. Det ka være vaskeligt isoleret at måle resultatere af hjemmebesøg. Erst & Youg har i 2012 evalueret bl.a. hjemmebesøg for Fastholdelseskaravae og iterviewet både vejledere på skoler og familier. Evaluerige viser, at: Forældree oplever hjemmebesøget som positivt og fider, at samarbejdet med skole er styrket. Forældree tilkedegiver, at de i kraft af hjemmebesøget u keder mere til uddaelse og skolemiljøet og ved, hvor de ka hevede sig for at få råd og støtte. Vejledere /udervisere oplever, at samarbejdet med de uge og familie er blevet forstærket. Der grudlægges tid ligt e god og tillidsfuld relatio mellem familie og skole e relatio, som ka avedes til iformatio, me også til at iværksætte evetuelle støtteforastaltiger i tilfælde af risiko for frafald på et seere tidspukt. Jf. Erst & Youg delrapport: Evaluerig af Fastholdelseskaravaes idsatser 2009 til 2011, 3. perioderapport, september UU Roskilde og Roskilde Hadelsskole har selvevalueret deres familiesamarbejde. Både UU Roskilde og Roskilde Hadelsskole ka gekede resultatere fra Erst & Yougs evaluerig. Ige af partere har klar effektdokumetatio af idsatse eller økoomiske beregiger, som ka dokumetere resultatere. Begge parter oplyser, at ok kræver familiesamarbejdet ressourcer, me at de er overbevist om, at på de lage bae er det ivesterige værd. Med familiesamarbejdet fastholdes ude tvivl flere elever i uddaelse. del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

32 2.4.2 Erfariger og gode råd om hjemmebesøg Ugdommes Uddaelsesvejledig i Roskilde Kommue Ugdommes Uddaelsesvejledig i Roskilde Kommue beytter hjemmebesøg som e fast metode i familiesamarbejdet med bl.a. familier med ade etisk baggrud ed dask. Vejleder Lisbeth Hellmers har været asat hos UU Roskilde i otte år og har geemført et stort atal hjemmebesøg. Det kræver tid at opbygge tillidsskabede relatioer til familiere, fortæller Lisbeth Hellmers. Fra start er det ikke alle uge, der ser positivt på, at vi gere vil hjem og besøge dem og deres familie. Husk på, at for mage uge og deres forældre er hjemmebesøg forbudet med oget egativt. I folkeskole kom lærere ku på besøg, hvis der var oget galt. Familie skal forstå, at vi kommer med gode yheder! UU Roskilde bruger derfor meget tid på at forklare de uge, hvad formålet med hjemmebesøget er, og på at sætte besøget id i e positiv ramme fra starte af: Tal grudigt og læge med de uge om formålet med hjemmebesøget. Fortæl, hvad du gere vil tale med forældree om, og uderstreg, at mødet ikke hadler om, at der er oget galt, eller at du som vejleder gere vil foregribe problemer. Du vil give oget iformatio og fortælle familie, at de altid er velkome på skole eller til at rige til mig, hvis de har brug for det. E regel hos UU Roskilde er aldrig at foretage et hjemmebesøg mod de uges øske: Vi har da ogle uge, som ikke øsker, at vi kommer på besøg hjemme hos dem. Det må vi respektere. Det ytter jo ikke, at vi måske får et godt forhold til forældree, hvis vi mister tillide og relatioe til de uge. Hvis de uge er fyldt 18 år, så er det jo uder alle omstædigheder et lovkrav, ar de uge giver sit samtykke. Det er heller ikke alle uge, der har e familie at besøge. UU-vejleder Lisbeth Hellmers fortæller, at sakke om hjemmebesøg også ka afsløre, at ikke alle uge har tætte familierelatioer til forældre eller søskede. Adre har familier, me de er måske meget lidt ressourcestærke. I begge tilfælde giver det værdifuld iformatio om, at de uge ka have behov for særlig opmærksomhed og støtte. For familier af ade etisk baggrud ed dask er tolkig måske e ødvedighed ved hjemmebesøget: Vi bruger altid autoriserede tolke, hvis vi meer, det er ødvedigt for udbyttet af hjemmebesøget. Det er ikke ok at bruge familie eller de uge selv som tolk. Det syes vi ikke hverke etisk eller af hesy til udbyttet. Det er klart, at det koster oget mere og er lidt besværligt, me det er ødvedigt, og pegee er givet godt ud. Det er vigtigt at få et samarbejde med familiere med ade etisk baggrud ed dask, og tolkig ka være med til at give de grudige iformatio til forældree. UU Roskilde har faste kotaktpersoer til samarbejdet med familiere. Med hjemmebesøgee bliver der skabt ogle persolige relatioer. Det er vigtigt, at familiere ikke hele tide oplever, at de skal samarbejde med ye persoer på skole. Ved efterfølgede kotakter til familie eller hvis familie heveder sig persoligt til dig ige så er det afgørede, at du er tilgægelig, og at du ikke seder familie videre til e y perso. Med hjemmebesøget bliver der skabt e relatio og e tillid, som skole skal eve at fastholde! Hos UU Roskilde hersker der ige tvivl om, at ekstra ressourcer til hjemmebesøg er givet godt ud: Vi får med hjemmebesøg skabt et samarbejde med familie, som vi ka bruge seere, hvis der skulle opstå behov. Vi oplever også, at flere af forældree efterfølgede selv heveder sig til os, hvis de f.eks. er bekymrede for, om deres bar klarer sig godt i uddaelse. Så tager vi e samtale med forældree og de uge. Vi udgår helt sikkert, at flere af de uge falder fra, fordi vi i god tid samme med forældree sætter id, fortæller UU-vejleder i Roskilde Kommue Lisbeth Hellmers. Vi udgår helt sikkert, at flere af de uge falder fra, fordi vi i god tid samme med forældree sætter id 32 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

33 * Flere forældre udtrykte øske om, at de meget gere ville iviteres til ligede arragemeter på skolere i fremtide 33 del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

34 2.4.3 Itroduktioskurser for forældree Flere erhvervsskoler har samme med Fastholdelseskaravae afholdt itroduktiosmøder på erhvervsskolere for forældre, heruder også målrettet forældre med ade etisk baggrud ed dask. Mødere er typisk aftemøder med korte oplæg og rudvisig på skolere. Der har også været avedt rollemodeller, der har fortalt om deres skolegag og efterfølgede erhvervskarriere. Erfarige fra skolere er, at det ka være svært at få forældre med ade etisk baggrud ed dask til at komme til itroduktios mødere. Forberedelsere er vigtige. Forældree skal gere iviteres persoligt og/ eller ved skriftlig ivitatio på eget sprog. Der er gode erfariger med at beytte bus og hete forældree, hvis f.eks. der er stor geografisk afstad fra større boligområder til erhvervsskole. Det ka også være e god ide, hvis forældree et par dage før arragemetet ige bliver iviteret persoligt f.eks. telefoisk eller med sms. Ugdommes Uddaelsesvejledig i Roskilde og Lejre (UU Roskilde) har haft et samarbejde med Fastholdelseskaravae om at udvikle og afholde itroduktioskurser for forældre med ade etisk baggrud ed dask på erhvervsskoler i Roskilde og omeg. Målgruppe for itroduktioskursere var forældre med ade etisk baggrud ed dask med bør i klasse. Det var overvejede forældre, som skole havde meget lidt kotakt med, f.eks. forældre, der ikke deltog i forældremøder, forældre med dårlige daskkudskaber og forældre til elever med et stort fravær. Derudover har det selvfølgelig været afgørede, at målgruppe var forældre til bør, som potetielt kue begyde på e erhvervsuddaelse. Formålet med itroduktioskursere var, at forældree fik et kedskab til erhvervsskolere og de uddaelser, de tilbyder. Målet var, at forældree fik e vide om de krav og forvetiger, der er til de uge og til dem som forældre. Forvetigere til de uge drejer sig bl.a. om, at de skal lave lektier, møde hver dag til tide og vise iteresse for deres uddaelse. Forvetigere til forældree hadler om at vise iteresse for deres børs uddaelse, f.eks. ved at møde op til arragemeter på skole og ved at spørge til deres børs lektier. Kommuikatioe på itroduktioskursere skal selvsagt ikke ku gå é vej. Formålet med kursere var også, at forældree fik mulighed for at fortælle, hvad der er vigtigt for dem som forældre, og at de fik stillet ogle af de spørgsmål, de havde vedrørede skolere og deres børs uddaelses- og jobmuligheder. Det er vigtigt, at forældree føler sig velkome og er trygge. Oversættelse og god forplejig betyder oget, fordi forældree oplever, at der tages godt imod dem, og at skole gør oget ekstra for dem, så de ka støtte deres uge i uddaelse. På itroduktioskursere var forældree blevet placeret i tolkegrupper, så tolkigere forstyrrede midst muligt. Herefter var der e fælles velkomst, hvor forældree blev præseteret for skoleres uddaelsesmuligheder, hvad ma ka blive, praktikmuligheder osv. Efter de fælles itroduktio var der rudvisig på skole, og til sidst e mere grudig iformatio om uddaelsesmuligheder på de erhvervsfaglige uddaelser (ete fælles eller i tolkegrupper). Uder hele forløbet kue forældree stille spørgsmål og drøfte temaer af særlig iteresse f.eks. praktikpladsmuligheder, lø og efterfølgede karrieremuligheder. Erhvervsskolere havde alle udvalgt ogle elever, der gik på skole, og som kue agere rollemodeller på itroduktioskurset. Eleveres deltagelse i itroduk- Det er vigtigt, at forældree føler sig velkome og er trygge. Oversættelse og god forplejig betyder oget, fordi forældree oplever, at der tages godt imod dem, og at skole gør oget ekstra for dem, så de ka støtte deres uge i uddaelse 34 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

35 Flere forældre udtrykte øske om, at de meget gere ville iviteres til ligede arragemeter på skolere i fremtide tioskursere var e succes. Forældree fik med rollemodellere et levede eksempel på e erhvervsskoleelev og kue tale med rollemodellere om, hvorda det var at gå på skole og om at være i praktik/lære samt søge praktikplads. I starte varede kursere godt tre timer, me UU Roskilde valgte at reducere kursere til ca. to timer. UU Roskilde har evalueret itroduktioskursere for forældree. I alt 51 forældre med ade etisk baggrud ed dask har hidtil deltaget i et itroduktioskursus. Evaluerige viste, at forældree var meget positive. De udtrykte, at de havde lært e masse om skole, at de var takemmelige for de gode velkomst og for arragemetet i det hele taget. Flere forældre udtrykte øske om, at de meget gere ville iviteres til ligede arragemeter på skolere i fremtide. Succese med hjemmebesøg og itroduktioskurser for forældre med ade etisk baggrud ed dask har betydet, at UU Roskilde og de lokale erhvervsskoler fortsætter idsatse. Uder forløbet har UU Roskilde opået e række erfariger. Erfarigere bliver løbede opsamlet og brugt til at kvalitetsudvikle kursere. Materialer fra Fastholdelseskaravae om familie- og forældresamarbejde Familiesamarbejde i erhvervsrettede ugdomsuddaelser Hådbog til hjemmebesøg (2010). Hæfte udgivet af Fastholdelseskaravae og Brug for alle uge del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

36 2.5 Itesive vejledigsforløb giver uge e tro på uddaelse og fremtid Uge har ikke altid forudsætigere for at træffe et uddaelsesvalg efter grudskole. Det gælder også for grupper af uge (især drege) med ade etisk baggrud ed dask. De står ofte over for e række udfordriger som maglede selvtillid, motivatio eller vide om uddaelsessystemet. For at imødekomme disse udfordriger har Fastholdelseskaravae udviklet et itesivt vejledigsforløb for uge, der skal til at vælge, hvad de vil efter grudskole. De itesive vejledigsforløb blev geemført i samarbejde med e række lokale UU-cetre, produktios skoler og ugdomsskoler. De itesive vejledigsforløb ka lokalt variere i idhold og varighed, så de bedst matcher de uges behov. Et typisk forløb har e varighed af 2-6 uger og består af følgede elemeter: Fortællerværksted, hvor de uge opår aerkedelse ved at fortælle si ege historie. UU Vestege afvikler i samarbejde med Albertslud og Glostrup Kommue e række itesive vejledigsforløb. Disse kurser afvikles på Glostrup Produktioshøjskole, hvor der i de første 14 dage gives meget itesiv vejledig uder medvirke af e uddaelsesvejleder fra UU Vestege. Herefter udarbejdes der e uddaelsespla for de uge, som så starter på e række forskellige aktiviteter eller følger e lije på Produktiosskole, idtil de kommer videre på e ugdomsuddaelse. I Glostrup afprøvede UU Vestege i periode maj til ultimo 2012 i samarbejde med jobcetret og Glostrup Produktioshøjskole et itesivt vejledigsforløb for uge ikke-uddaelsesafklarede, som har brug for e håd til at komme i gag med e erhvervsuddaelse. I de itesive vejledigsforløb får de uge tilbud om virksomhedspraktik over e lægere periode, således at de får det forøde brachekedskab, ide de træffer et valg om uddaelse. Supervisio, hvor de uge har idividuelle samtaler om sie persolige og sociale udfordriger. Idividuelle vejledigssamtaler om de uges faglighed og uddaelsesmuligheder. Et vejledigsforløb hos UU Vestege er struktureret således: Uge 1: Skabe tillid mellem deltagere. Udarbejdelse af idividuelle hadligsplaer. Drøfte uddaelsesmuligheder geerelt. Det tilstræbes, at vejledigsforløbee placeres i periode op til uddaelsesstart, så de uge umiddelbart efter ka påbegyde e ugdomsuddaelse. Det er også muligt at kombiere et vejledigsforløb med et praktikophold, så de uge kommer ud på e arbejdsplads og suser til både arbejdsmiljøet og det faglige idhold. Vejledigsforløb i kombiatio med praktik giver e god itroduktio til faget ide e evetuel uddaelsesstart. Fremtid og muligheder med udgagspukt i filme I 7 sid. Uge 2: Det gode liv. Drøfte fremtid og livsstile. Besøg af rollemodel. Uge 3: Job og uddaelsesplalægig. Udarbejdelse af uddaelsespla. Sudhed og kost. Det tilstræbes, at vejledigsforløbee placeres i periode op til uddaelsesstart, så de uge umiddelbart efter ka påbegyde e ugdomsuddaelse 36 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

37 Vi møder de uge med åbehed og med aerkedelse Itesive vejledigsforløb Itesive vejledigsforløb med vellykkede resultater Leder af UU Vestege Carste Bøtker betragter med tilfredshed effektere af de itesive vejledigsforløb. Tallee bekræfter has foremmelse. De har samme med Fastholdelseskaravae udviklet et succesrigt vejledigsforløb for grupper af uge, der skal have støtte til at vælge e ugdomsuddaelse. UU Vestege har samme med Fastholdelseskaravae udviklet e række itesive vejledigsforløb i samarbejde med de fem kommuer uder UU Vestege. Fordele ved de itesive vejledigsforløb er, at de bygger på solid vide om de uge og om vejledigsmetoder med fokus på aerkedelse og motivatio: Vi møder de uge med åbehed og med aerkedelse. Ige løftede pegefigre eller formaede prædikeer. Hvis ikke de uge er med og motiverede, så hjælper det ku kortvarigt, fortæller Carste Bøtker, leder af UU Vestege. Kursere er meget kocetrerede, me er samtidig meget fleksible. Der skal være plads til at tilpasse metoder og faglige temaer efter ugegruppes behov. Vores erfarig er, at faste kocepter ikke holder. Naturligvis er der e overordet pla for forløbet, me vejledere skal mestre e bred vifte af metoder og skal iddrage de emer, som er relevate for etop de uge, de har med på kurset. Det stiller store krav til vejledere om hele tide at skulle foremme behov og tilpasse metodere herefter, påpeger Carste Bøtker. Carste Bøtker har skarpt fokus på, at de itesive vejledigsforløb også rykker de uge mod uddaelse. UU Vestege følger derfor øje resultatere af de ekelte forløb og har iværksat e ekster, uafhægig evaluerig af alle sie forløb. Effektmåligere er positive, og Carste Bøtker er meget tilfreds: 64 % af de uge er efter et itesivt vejledigsforløb aktive ete i uddaelse eller ved at gøre sig klar til uddaelsesstart. Vi skal huske på, at vores målgruppe er uge, der på kort tid har rykket sig meget lagt i forhold til motivatio for uddaelse og afklarig om uddaelsesmuligheder. del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

38 2.5.1 Uge får selvtillid på itesive vejledigsforløb De uddaelsesfremmede uge er ikke e homoge gruppe. Hvert tal i statistikke over uge, der ikke er startet på e ugdomsuddaelse, dækker over meget idividuelle iteresser, uddaelsesforudsætiger og geerelle livsvilkår. Nihad og Abdi er to uge, der deltager i et itesivt vejledigsforløb. De fortæller om deres baggrud og iteresser for uddaelse og om, hvad de har fået ud af at deltage i et itesivt vejledigskursus. Itesive vejledigsforløb Nihad har fået mod på uddaelse Nihad er e ug kvide, der er ved at afslutte et itesivt vejledigsforløb. Nihad er meget glad for kurset. Hu vurderer, at det har hjulpet hede med hedes persolige problemer, og at hu i dag er bedre rustet til at søge e elevplads. Nihads liv har ikke formet sig som de fleste uge kviders. Hu er 28 år og blev som 14-årig tvuget til hjemladet og gift med e mad. Hu er i to omgage blevet tvuget til forældrees hjemlad, hvor hu mod si vilje blev tilbageholdt. I syv år har hu været tvuget væk fra Damark. Hu fik si første datter som bare 15-årig i forældrees hjemlad. Side fik hu edu e datter. Først som 24-årig var hu parat til at forbedre sie skolefærdigheder og afslutte 10. klasse på VUC. Herefter startede hu på HF, me faldt fra, fordi problemer med forældre og hesyet til børee gjorde det svært at magte de mage skolekrav. Hu startede efterfølgede på e HG-uddaelse. Hu søger u praktikplads som kotorassistet, me har svært ved at fide drømmejobbet i e kommue. Nihad deltager i et itesivt vejledigsforløb. Hu var i starte meget imod edu et vejledigstilbud. Hu vidste jo, hvad hu ville! Hu søgte praktikplads i kommuere. I dag er Nihad glad for tilbuddet. Hu fortæller, at hu har lært meget af at være i et itesivt vejledigsforløb. Hu er især glad for, at vejledere er gode til at tale om alle de problemer, som Nihad stadig har i livet. At det er svært at bo hjemme hos forældree. At det er svært at være på arbejde, år børee er utrygge og hele tide riger til hede. Uder vejledigsforløbet har Nihad fået hjælp til at løse ogle af sie vaskeligheder. Hu har også fået gode veer bladt de uge på kurset. Hu er glad og møder gere hver morge. Hvor hu tidligere havde et fravær på 75 % på vejledigskurser, er hu u meget stabil. Nihad har også fået e masse vide, gode ideer og værktøjer til at forbedre si praktikpladssøgig. Hu er blevet klar over, at e kommue er e stor arbejdsgiver med mage forskellige typer job ide for kotorområdet. Tidligere søgte hu bredt, tilfældigt og meget upersoligt ved at sede e asøgig til rådhuset i kommue. Nu søger hu relevate elevpladser og heveder sig gere persoligt. Hu har fået værktøjer til at skrive asøgiger og cv er, som persoligt og fagrelevat er rettet mod de pågældede kommuale afdeligs behov og øsker. Hu er blevet helt dygtig til it, og hu har af vejledere fået mage gode tips til at søge elevpladser på iterettet. Vejledigsforløbet har styrket hedes selvtillid og tro på, at hu ok skal få styr på boligsituatioe og døtrees utryghed. Hu er også overbevist om, at hu ok skal fide e elevplads. Nihad ved godt, at alt ikke bliver emt, og alt ikke er løst i morge. De erkedelse gør hede også stærk, fordi hu føler sig rustet til at blive ved også selv om hu vil møde modgag. Efter vejledigskurset håber Nihad på, at hu ikke skal gå hjemme og søge elevplads ude støtte og rådgivig. Hu vil gere i et yt lægerevarede forløb, hvor hu fortsat ka arbejde med sie persolige udfordriger, samtidig med at hu får hjælp til at få de øskede elevplads. Måske ikke e elevstillig på rådhuset, me bare det bliver i kommue. 38 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

39 * Vejledigsforløbet har styrket hedes selvtillid og tro på, at hu ok skal få styr på boligsituatioe og døtrees utryghed 39 del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

40 Itesive vejledigsforløb Abdi vil ud af krimialitet og starte på e frisk Abdi er e ug mad på 19 år med baggrud fra Somalia. Ha har et kraftigt temperamet og har været dømt for vold og afsoet straf i et år. Tidligere var lektier og uddaelse ikke iteressate for Abdi. Det itesive vejledigskursus har givet stof til eftertake. Ha forstår ødvedighede af uddaelse og af, at ha får styr på si adfærd og krimialitet. Abdi og has familie har svært ved at få styr på tigee, som ha selv udtrykker det. I Somalia var det aderledes. Der havde familie e butik og status. I dag er modere syg, og fadere er sjældet hjemme. Abdi har været idbladet i alvorlig krimialitet med vold, hærværk og idbrud. Desværre er der også problemer med has to midre søskede, der har lavet hærværk på skole. I starte var Abdi meget imod at skulle starte på det itesive vejledigsforløb. Ha og veere ville hellere hæge ud og spille fodbold ed tale om uddaelse og fremtid. I begydelse var has attitude meget tillukket og fjedtlig over for de adre holdkammerater og vejledere. Abdi har da heller ikke gode erfariger med sie tidligere forsøg på uddaelse. To gage er ha startet på e HG, me er hver gag blevet smidt ud af skole efter få måeder. Sidst blev ha smidt ud på grud af vold mod e ade elev. Has forudfattede egative holdig til kurset blev gradvist ædret. Dels fordi de adre uge på kurset fortalte om deres baggrud, vaskeligheder og fremtids øsker. Abdi kue spejle sig i deres historier. Ha fik også tillid til de adre på holdet og til vejledere. Filme og de efterfølgede samtaler med holdkammeratere og vejledere fik Abdi til at se lyset, som ha med et smil udtrykker det. Ha forstår ødvedighede af, at ha får styr på sit temperamet og udgår mere vold og krimialitet. Ha har på eget iitiativ søgt kurser om vredeshådterig på iterettet. Ha taler u også mere seriøst med vejledere om fremtid og om uddaelse. Abdi øsker at være rollemodel Abdi vil gere starte på HG. Først skal ha afsoe edu e dom, me bagefter vil ha gere starte på e frisk. Vejledere fortæller ham, at ha også uder strafafsoige ka starte på e frisk, og at e fodlæke måske er e løsig. Ha afsøger og overvejer stadig mulige løsiger. Abdi og vejledere taler åbet om de udfordriger, der er for has fremtid. Ha skal fide motivatioe og oprigtigt have vilje til at tage e uddaelse og derved få et adet liv. Det er ikke emt, for bogstaveligt talt står veere og hæger ud rudt om vejledigshusets hjøre. Abdis motivatio for uddaelse er især drevet af øsket om at være rollemodel for sie to midre søskede. Ha er bekymret for, at has søskede også skal ede i krimialitet. Derfor vil ha gere starte på HG ige, me dee gag på e y skole og med ye veer. Veer, der ikke keder Abdi, så ha ikke er budet af de uværede veers fjedtlige holdig til lektier og uddaelse. Abdi går på vejledigskurset, og has plaer er edu ikke kokrete. I vejledigsforløbet er Abdi i e erkedelsesfase, hvor motivatioe for uddaelse er ved at blive skabt. Sart skal Abdi og vejledere tale mere kokret om at starte på e frisk ete allerede uder strafafsoige, eller lige efter Abdi kommer ud af fægslet. E film fik især Abdi til at reflektere over sit liv og fremtid. E formiddag viste vejledere filme I 7 sid. I filme fortæller uge om deres valg af uddaelse og fremtid og berører temaer som tilhørsforhold, religio, krimialitet og ekstremisme, idetitet og uddaelse. Abdis motivatio for uddaelse er især drevet af øsket om at være rollemodel for sie to midre søskede 40 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Vejledig del 2

41 64 % af de uge er efter et itesivt vejledigsforløb aktive ete i uddaelse eller ved at gøre sig klar til uddaelsesstart Resultater af arbejdet med itesive vejledigsforløb LG Isight har for UU Vestege og Fastholdelseskaravae evalueret effektere af de itesive vejledigsforløb uder UU Vestege. Evaluerige viste, at i alt 102 uge har deltaget/geemført et itesivt vejledigsforløb. Fordelige af uge på forskellige karakteristika var: Materialer fra Fastholdelseskaravae om itesive vejledigsforløb Itesive vejledigsforløb Ispiratioshæfte til UU-vejledere m.fl. (2012). Hæfte Kort om Projekt Itesive vejledigsforløb Hæfte. 59 % drege og 41 % piger. 26 % i aldere år. 74 % over 18 år. 56 % med dask baggrud. 44 % med ikke-dask baggrud. Efter afslutig på de itesive vejledigsforløb var status for de uge: 53 % havde påbegydt e ugdomsuddaelse. 6 % havde fået ordiært arbejde. 5 % var i ade aktiverig, f.eks. et yt vejledigstilbud. 36 % var fortsat ude tilkytig til uddaelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Kilde: LG Isight, december del 2 Vejledig Fra vide til hadlig. Jauar

42 DEL 3 Netværk med de uge i cetrum 42

43 3.0 Netværk med de uge i cetrum Samarbejde mellem lokale aktører i etværk eller såkaldte uddaelsesav ka hjælpe uge på de rette vej mod uddaelsesstart. Fælles metorordig, iværksætterkurser og itesive vejledigsforløb er eksempler på samarbejdsidsatser. Mage fagpersoer og mydigheder ka være ivolveret i et forløb, hvor e ug ka være uafklaret, umotiveret og/eller have dårlige faglige forudsætiger for uddaelse. Uge ka desude magle faglige, persolige og sociale forudsætiger. Det ka være kompliceret at udrede de uges uddaelsesressourcer, ligesom det ka være e udfordrig at få klarhed over, hvilke mydigheder der hjælper de uge. Flere mydigheder ka også have overlappede tilbud som f.eks. støtte/kotakt, metor og coach. Der er risiko for uklarhed om roller og asvar. I værste fald får de uge ikke de rigtige støtte på det rigtige tidspukt, fordi aktørere ikke har koordieret vide og idsatser. I de uddaelsesfaglige debat fremføres ofte behovet for fleksibilitet i uddaelsesformer og i samarbejde mellem forskellige mydigheder, hvis 95 %-målsætige skal realiseres. Fastholdelseskaravae har geem forskellige tiltag iitieret det tværfaglige samarbejde mellem produktiosskoler og erhvervsskoler og mellem forskellige lokale mydigheder ofte med UU-cetret som omdrejigspukt. Lokalt samarbejde i etværk Lokalt har Fastholdelseskaravae samarbejdet i såkaldte uddaelsesav med de lokale UU-cetre, jobcetre, erhvervs-, produktios- og ugdomsskoler, VUC, 10. klassecetre og adre lokale mydigheder. Udtrykket av skal symbolisere et hjul, der ruller he ad e vej, hvor der på veje ka være mage forskellige forhidriger, me avet holder aktører og tilbud samme i et stærkt hjul. Udtrykket av skal symbolisere et hjul, der ruller he ad e vej, hvor der på veje ka være mage forskellige forhidriger, me avet holder aktører og tilbud samme i et stærkt hjul Iværksætteri på skoleskemaet Fastholdelseskaravae har desude samarbejdet med skoler om forløb på tværs af istitutioer og fagforløb. Utraditioelle forløb ka fleksibelt tilpasses de uges iteresser og forudsætiger. I dette afsit præseteres et iværksætterforløb på Produktiosskole i Hvidovre. Iværksætterforløbet kombierede forskellige fagfagligheder på både Produktiosskole og CPH WEST, og de uge oplevede værdie af e erhvervsfaglig uddaelse. Samarbejdet i uddaelsesavee har betydet, at de lokale aktører udveksler vide og styrker det lokale tværfaglige samarbejde. del 3 Netværk med de uge i cetrum Fra vide til hadlig. Jauar

44 Uddaelsesav Uddaelsesav lokalt samarbejde omkrig de() uge Fastholdelseskaravae har i e årrække samarbejdet med forskellige lokale aktører om at oprette uddaelsesetværk i lokalområder. Aktørere er hovedsagelig de lokale UU-cetre, jobcetre, erhvervs-, produktiosog ugdomsskoler, VUC og 10. klassecetre. Netværkee sætter iitiativer i gag, der skal medvirke til, at flere uge med ade etisk baggrud ed dask starter på e ugdomsuddaelse og geemfører de. Formålet med uddaelsesavee er at stå for e koordieret idsats i overgage fra grudskole til ugdomsuddaelsere, så de uge får de bedste betigelser for at geemføre e uddaelse. Uge med komplekse udfordriger Når uge har svært ved at påbegyde og geemføre e ugdomsuddaelse, ka det skyldes mage forhold. Oftest buder det i svage valgkompetecer, dvs. maglede (realistisk) overblik over ege iteresser, kompetecer og muligheder. Det ka også skyldes utilstrækkelige faglige færdigheder. Edelig er der uge, der har persolige og sociale problemer. Geem det lokale etværkssamarbejde er det målet, at aktørere rudt om de uge skal sætte gag i kokrete iitiativer med fokus på uddaelsesvalg eller give de uge ødvedige faglige kompetecer før ugdomsuddaelse. Netværkssamarbejdet ka også omfatte tilbud og idsatser i forhold til grupper af uge med samme behov. Netværkets ressourcer tækes at kue optimere samarbejdet mellem de mage tilbud for de ekelte elev. E ug har måske behov for et itesivt vejledigstilbud, hvor de uges valgkompetecer styrkes. Der ka være behov for at styrke samarbejdet med forældree og styrke deres kompetecer og ressourcer i forhold til at støtte deres bar i uddaelsesforløbet. Edelig ka der være brug for, at aktørere koordierer ege tilbud og samarbejder om udviklig af f.eks. vejledigsforløb eller metorordiger. Uddaelsesav i syv lokalområder Fastholdelseskaravae har etableret lokale uddaelsesav i syv lokalområder: Fredericia-Middelfart Århus Uddaelsesav Syd, Hovedstade Uddaelsesav Vestege, Hovedstade Roskilde Koldig Odese Det lokale samarbejde tager udgagspukt i lokale behov og iteresser. Idholdet i de lokale uddaelsesav har derfor også været forskelligt fra område til område. Fælles for alle etværk har været e eller flere af følgede idsatser: Udbygig af etværk omkrig uge i lokalområdet. Metorsamarbejde mellem kommuale UU-cetre og uddaelsesistitutioer. Udvidet forældresamarbejde, f.eks. forældrekurser på erhvervsuddaelser. Itesive vejledigsforløb for uge, der ikke er i gag med e uddaelse. Tværfaglige idsatser De lokale uddaelsesav har arbejdet med e bred vifte af idsatser. Nedefor vises ogle ekelte eksempler, som illustrerer bredde af idsatser i regi af uddaelsesavee: Tværgåede idsatssamarbejde om flere praktikpladser. Temadage for lokale idsatsaktører og fælles kompeteceudviklig til styrkelse af etværket omkrig lokale idsatser. Etiske vejledigscoaches og familiemetorer Sposorer i elitesport/uu-etværk for tilvejebrigelse af praktikpladser. Tværgåede fastholdelsesmedarbejdere mellem flere uddaelsesistitutioer. Lokalt samarbejde om geemførelse af særlig uddaelsesfastholdede grudforløbspakke. Særligt tilrettelagt brobygigsforløb for set akome uge med ade etisk baggrud ed dask. Vejledigskaravae ( Road show ) imellem de lokale ugdomsuddaelsesistitutioer. Fremrykket realkompetecevurderig. Fastholdelseskaravae har også været med til at starte miiuddaelsesav, også kaldet miiav, i lokalområder. Miiavee har hovedsagelig haft få idsatser, og det lokale etværk består typisk af e lokal erhvervsskole eller produktiosskole, som Fastholdelseskaravae allerede samarbejder med, og det lokale UU-ceter. Formålet med at dae miiav er, at der i visse lokalområder ka være særlig brug for, at e skole og UU samarbejder mere itesivt om vejledige af ye elever frem til skoles uddaelser. Der er daet miiav i syv lokalområder (Herig, Viborg, Slagelse, Varde, Fredesborg og Aalborg). 44 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Netværk med de uge i cetrum del 3

45 * Formålet med uddaelsesavee er at stå for e koordieret idsats, så de uge får de bedste betigelser for at geemføre e uddaelse 45 del 3 Netværk med de uge i cetrum Fra vide til hadlig. Jauar

46 Roshaak havde ige faste og tillidsfulde relatioer til vokse, før hu fik e metor Metorsamarbejde i uddaelsesav Koldig Roshaak får hjælp af metor Roshaak er 18 år og har ige kotakt til familie. Hedes mor er forsvudet, og Roshaak har valgt ikke at ville se si far. Som 18-årig er der mage forhold og situatioer, hvor Roshaak har brug for at kue tale med e erfare vokse og få gode råd. Roshaak havde ige faste og tillidsfulde relatioer til vokse, før hu fik e metor. Tidligere havde hu mage løst tilkyttede sagsbehadlere og vejledere, me det var ikke persoer, som Roshaak kue tale privat med om dagligdagsforhold, problemer og spørgsmål. I marts 2012 fik hu tilkyttet e metorstøtte. Roshaak bruger metorstøtte i mage forhold: Jeg skulle begyde e y uddaelse og var meget ervøs. Mi metor har hjulpet mig med mage tig. Vi ka både tale om private spørgsmål, som jeg går og bekymrer mig om, me også om uddaelse og mi fremtid. Hu er god til at lytte og give råd. Hu ka trøste, stille spørgsmål og give råd, fortæller Roshaak. Roshaak sætter pris på, at hu ku har é metor, me at hu til gegæld ka trække på metores støtte, år hu har behov for det: Det er positivt, at jeg altid ka rige eller bede hede komme forbi. Det er e fordel ku at have é perso, som ma ka få et bedre forhold til. Det er svært at tale med persoer, som du ikke rigtig keder og ku møder egag imellem på et eller adet kotor, påpeger Roshaak. 46 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Netværk med de uge i cetrum del 3

47 Metorsamarbejde i Uddaelsesav Koldig Resultater af arbejdet med uddaelsesav E cetral målsætig i uddaelsesavet er at koordiere de støtte- og rådgivigspersoer, der samarbejder med de uge og forældree. Det ka være UU-vejledere, lærere, kotaktlærere, fastholdelsesmedarbejdere, socialpædagoger, sagsbehadlere, metorer m.fl. De mage kotaktpersoer arbejder ikke altid tæt samme i forhold til de uge og ka stille meget forskelligartede krav. Det ka forvirre de uge, og de mage velmeede tilbud er ikke ødvedigvis til gav for de ekelte. Ved at koordiere tilbuddee ka der opbygges relatioer med større kotakt til de uge og til forældree. Ved at koordiere tilbuddee ka der opbygges relatioer med større kotakt til de uge og til forældree I uddaelsesavet i Koldig har de lokale uddaelsesaktører samarbejdet om udviklig af e metorordig. Samarbejdet omfatter erhvervsskole Haseberg, UU og jobcetret. I stedet for hver især at have deres metorordig til de samme uge har de tre istitutioer samlet deres ressourcer og giver i stedet é fælles metor til uge med behov herfor. Erfarigere med de fælles metorordig er gode. De uge og deres forældre oplever fordele ved, at de ku skal samarbejde med é metor i stedet for flere. Det giver mulighed for, at metore ka arbejde mere itesivt samme med de uge og evetuelt forældree. Det ka omfatte geerel rådgivig og vejledig i brede livsforhold og specifikt i forhold til uddaelse. Det ka også omfatte hjælp til at strukturere hverdage, så de uge møder og er klar til lærig på skole. Derved bliver metore e metor for de uge. Selv om iitiativet med uddaelsesav ikke er kvatitativt evalueret, er tilbagemeldigere fra både uddaelsesistitutioer, UU og jobcetre positive. Et styrket tværgåede samarbejde med de uge i cetrum øger chacere for, at flere uge med ade etisk baggrud ed dask geemfører e ugdomsuddaelse. Hvis samarbejdet samtidig kombieres med adre tiltag over for dee målgruppe, som eksempelvis et fastholdelsesetværk, et metorsamarbejde eller særlig hådholdt vejledig, opås de rigtig gode resultater. Erst & Youg har evalueret ekelte aktiviteter uder et af uddaelsesavee i regi af Fastholdelseskaravae. Evaluerige omfattede samarbejdet mellem aktørere og forældree. Selv om datagrudlaget var spikelt og dermed forbudet med oge usikkerhed, kokluderer Erst & Youg, at forældree udtrykker tilfredshed med bl.a. forældrekurser og itroduktiosmøder på erhvervsskolere. Fastholdelseskaravae afholdt i foråret 2012 etværks møder med aktører fra uddaelsesavee i hele ladet. LG Isight deltog som observatør og iterviewede efterfølgede repræsetater fra etværkee. På etværksmødet og i de efterfølgede iterview udtrykte aktørere stor tilfredshed med de lokale iitiativer. Der blev samtidig efterlyst et tættere samarbejde med e bredere kreds af lokale aktører, heruder de socialfaglige mydigheder i kommuere. De lokale aktører udtrykte tilfredshed med samarbejdet med Fastholdelseskaravae, og der var geerel opbakig til fremover at styrke det lokale etværkssamarbejde yderligere både med flere aktiviteter og e bredere aktørkreds. På etværksmødet og i de efterfølgede iterview udtrykte aktørere stor tilfredshed med de lokale iitiativer Aktørere har også fordele af at koordiere metorordigere. Ordige er udgiftseutral, fordi de ekelte parter ikke bruger flere ressourcer på metorstøtte ed tidligere. Til gegæld opås tættere kotakt til de uge, og risiko for overlap mellem tilbud udgås. del 3 Netværk med de uge i cetrum Fra vide til hadlig. Jauar

48 3.1 Iværksætteri på skoleskemaet Et etværkssamarbejde ka omfatte kombiatiosforløb på produktiosskole og erhvervsskole. Fastholdelseskaravae har således samarbejdet med flere produktiosskoler og erhvervsskoler om fælles forløb, der skal støtte de uge i valg af uddaelse. Århus Produktiosskole og Hvidovre Produktiosskole har sat fokus på iværksætteri, bl.a. fordi det både aktivitets- og værdimæssigt appellerer til flere drege med ade etisk baggrud ed dask. I jauar 2012 startede De Økologiske Produktiosskole i Købehavs Kommue e helt y lije, Iovatiosværkstedet, som er de første iværksætterlije på ladets produktiosskoler. E dregedrøm ka opfyldes Med specielt fokus på drege med ade etisk baggrud ed dask har idsatser med fokus på iværksætteri til formål at aktivere potetialere hos de elever, der drømmer om at blive selvstædige. Elevere udvikler deres ege forretigsidé og deltager i relevat udervisig med udgagspukt i forretigsidee. Hvis det er muligt, udarbejder elevere e prototype af produktet, og alle forløb afsluttes med, at elevere udarbejder og geemfører e præsetatio af forretigsidee og elemeter til deres virksomhed. Et iværksætterforløb giver gode muligheder for at skabe motivatio hos elever med såvel dask som ikke-dask baggrud. Bladt uge med ade etisk baggrud ed dask er der desude e stor iteresse og et stort potetiale, og mage af dem har kime til at blive dygtige iværksættere. Det ka de særlige iværksætterforløb hjælpe dem med at realisere geem uddaelse. Flere uge starter i uddaelse Erfariger fra skoler i Århus, Hvidovre og Odese viser, at udervisig i iværksætteri hjælper med at fastholde ydaske elever i uddaelse. Skolere har i e periode pustet til iværksætterdrømme hos elevere. Og produktiosskolere har oplevet, at mål om ege virksomhed giver de uge e grud til at geemføre e erhvervsfaglig uddaelse. Et iværksætterforløb giver gode muligheder for at skabe motivatio hos elever med såvel dask som ikke-dask baggrud Iværksætterforløb ka være midre skriftligt orieterede ed traditioel udervisig. Praktisk arbejde i værkstedere, illu stratioer og visuelle elemeter har været vellykkede elemeter i forløbet til gav for mage elever. Et iværksætterforløb på produktiosskole giver: Motiverede udervisig med mulighed for at mikse teori og praksis, så det passer til specifikke grupper af elever. Elevere mulighed for at teste deres iværksætterdrøm i praksis i skoles værksteder. Mulighed for at møde rollemodeller. Mulighed for målrettet og ispirerede virksomhedsbesøg. Et iværksætterforløb ka ideholde aktiviteter på produktiosskole og på e erhvervsskole. De idledede forløb ka være i regi af produktiosskole, mes f.eks. arbejdet med prototype og markedsførigsstrategi ka ske på erhvervsskole. Geem forløbet vil der være behov for at avede forskellige fagfagligheder, og elever oplever i praksis værdie af de ekelte kudskaber og tekiske færdigheder. Edelig er det værdifuldt, hvis de uge i praktik ka følge e rigtig iværksætters hverdag. 48 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Netværk med de uge i cetrum del 3

49 Kombiforløb på Hvidovre Produktiosskole og CPH WEST Resultater af arbejdet med kombiforløb som et iværksætterforløb I det følgede præseteres et eksempel på et kombiatiosforløb mellem erhvervsskole CPH WEST og Hvidovre Produktiosskole. Forløbet varede fire uger, hvoraf de første to uger foregik på CPH WEST med teoretisk udervisig og de sidste to uger på Hvidovre Produktiosskole, hvor elevere arbejdede praktisk med projektet. Temaet for forløbet var plalægig af butik. To uger med teori på CPH WEST Forløbet begydte med to ugers teori på CPH WEST og omfattede: Økoomi (udarbejde ivesterigsbudget, tre kalkuler for tre produkter + kasserapport over dages salg). Idretig. Markedsførig (udarbejde e aoce med begrudelse for valg af medie, beskrive målgruppe ikl. demografi og livsstil, av til virksomhed, logo, sloga). Salg og service (heruder rollespil om de gode ekspediet og forskellige kudetyper). Lærere fra produktiosskole deltog i de to uger på CPH WEST. Århus Produktiosskole har evalueret sit iværksætterforløb og uddraget lærig. Skoles evaluerig af et to uger lagt forløb viser: Alle elevere syes, det var spædede, og at de har lært oget. Flere af elevere er sikre på, at de vil starte ege virksomhed på et tidspukt. De svageste har dog brug for mere hjælp. Næste gag skole kører iværksætterforløb, får alle elever e liste over opgaver, de skal igeem udervejs, for at skabe mere overblik. Virksomhedsbesøg er et hit, så skole overvejer også edu flere besøg ud af huset æste gag. Iværksætterforløbee har givet de uge lyst til at tage e uddaelse med heblik på seere at starte ege virksomhed To ugers praktik på Hvidovre Produktiosskole Herefter havde elevere to uger med praktisk arbejde på Hvidovre Produktiosskole, hvor elevere: Byggede ege butik i 1:20. Arbejdede med det dekorative og kreative. Arbejdede videre med økoomiskemaer. Udarbejdede folder i Publisher. Udarbejdede PowerPoit-præsetatio for butikke. Udarbejdede portfoliomappe. Fremlæggelse og evaluerig De sidste dag af forløbet præseterede elevere deres projekter, som blev bedømt af både lærere fra CPH West og Hvidovre Produktiosskole. Fremlæggelse i grupper varede 30 miutter, iklusive evaluerig. De sidste dag evaluerede lærere også elevere på selve forløbet. Elevere fortalte desude om overvejelser udervejs og samarbejdet i gruppe. del 3 Netværk med de uge i cetrum Fra vide til hadlig. Jauar

50 DEL 4 Pædagogik, didaktik og metodik 50

51 4.0 Pædagogik, didaktik og metodik Fastholdelseskaravae har geem åree i samarbejde med både skoler, forskere og kosuleter udviklet pædagogiske værktøjer, der ka avedes af lærere på erhvervsskoler og produktiosskoler. Det er fælles for Fastholdelseskaravaes arbejde og de bagvedliggede teorier, metoder og værktøjer, at de hviler på et ressourcesy og e helhedsorieteret tilgag til lærig. Kilde til ispiratio, refleksio, kreativitet og lærig ligger i det direkte erfarede. E vifte af metoder E faglærer skal kue vurdere, hvorda ha ka bruge e give metode i forhold til de mål, ha har sat for si udervisig. Det er vigtigt, at lærere er kvalificerede og rustet til at kue afgøre, hvad der i e bestemt udervisigssituatio med e bestemt gruppe elever med et bestemt fagstof bedst uderstøtter lærigsprocesse. Ud fra et ressourcesy og e aerkedede tilgag er det vigtigt, at lærere ka gøre brug af f.eks. relatiosarbejde, lærigsstile, kooperativ lærig eller e ade metode. For hvad der virker i é klasse, behøver ikke at virke i e ade, ligesom X-elev måske har e ade lærigsstil ed Y-elev. Netop derfor er det vigtigt, at lærere keder forskellige metoder og har didaktiske kompetecer, så de ka vurdere, hvad der ka være hesigtsmæssigt i forhold til de ekelte elevs behov og forudsætiger. Lærere må også mestre forskellige måder at orgaisere og lede udervisig samt tilrettelægge læreprocesser på Fastholdelseskaravae har i samarbejde med flere skoler arbejdet med læreres pædagogiske metoder og didaktiske kompetecer. Det er vigtigt at uderstrege, at der ikke fides é metode eller ét sæt af metoder, der virker i alle sammehæge. Lærere må mestre didaktisk refleksio og have kompetecer til at arbejde med forskellige pædagogiske metoder. Lærere må også mestre forskellige måder at orgaisere og lede udervisig samt tilrettelægge læreprocesser på, hvor udervisige er helhedsorieteret og differetieret. Sproglige værktøjer Lærere ka komme til at tage det for givet, at almidelige sproglige udtryk kedes af alle elever. Det ka være hverdagsudtryk som at tale frit for levere eller specifikke fagudtryk ide for de forskellige fag. Gråzoesprog og værksstedssprog ka være e udfordrig for alle elever uaset eleveres etiske baggrud. Fastholdelseskaravae har udbudt kurser i gråzoesprog for lærere og har udarbejdet udervisigsmateriale om værkstedssprog. Helhedsorieteret udervisig Fastholdelseskaravae har samarbejdet med Rambøll, Attractor og fire erhvervsskoler om et udvikligsprojekt med det formål at udersøge, hvorda e helhedsorieteret didaktik ka udmøtes i erhvervsskoleres daglige praksis. Med udgagspukt i samarbejdsforløbee er der blevet udviklet e model for helhedsorieteret udervisig og e række vejlediger, som beskriver, hvorda lærere, ledere og uddaelsesudbydere helt kokret ka arbejde med e helhedsorieteret tilgag. Erfarigere fra de fire skoler viser, at der ka opås positive resultater med e helhedsorieteret udervisig. Elevere får styrket deres kompetecer og bliver ofte mere tilfredse med udervisige. Helhedsorieteret udervisig omfatter ikke é ekeltståede metode eller idsats, me e række tilgage, der virker samme i e helhed. I helhedsorieteret udervisig tages udgagspukt i de ekelte elevs ressourcer og forudsætiger for lærig, dvs. hvorda eleve lærer. De ekelte elev idgår i relatioer både med lærere og de adre elever og disse relatioer har også betydig for, om eleves lærigspotetialer bliver realiseret. Edelig er det et lærerteam, som formidler udervisige, således at de fremstår for eleve som e helhed. Det er vigtigt for ogle uges lærig, at der er sammehæg mellem de ekelte fag, og at lærere plalægger udervisige helhedsorieteret. Det almefaglige skal idgå i de fagfaglige udervisig og omvedt. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

52 Uge vokser, år de bliver mødt med positive forvetiger Godt lærigsmiljø på værkstedet Lærere har stor idvirkig på de gode relatioer mellem elevere. Ved at arbejde med værkstedsledelse ka lærere få tekikker til at skabe gode lærigsmiljøer og positive relatioer mellem elevere og mellem lærere og eleve.. Fokus på eleves stærke sider De ressourcefokuserede tilgag er cetral i pædagogikke i helhedsorieteret udervisig. Ressourcesyet gør e positiv forskel i udervisige og vejledige for alle elever uaset baggrud og forudsætiger. Når elever befider sig i e udsat positio, bliver det særlig vigtigt at afdække og gøre brug af ressourcere hos eleve og i familie, også de ressourcer, lærere måske ikke umiddelbart gekeder eller måske ikke har øje for som e ressource. Målet med ressourcesyet i udervisige er at udvide det pædagogiske sysfelt med et skarpere fokus på eleveres styrker og ressourcer frem for på problemer og magler. Uge vokser, år de bliver mødt med positive forvetiger. Lægges der vægt på at fide de områder, hvor elevere ka videreudvikle sig, viser erfarigere, at det motiverer dem til at lære mere. Elever med forskellige lærigsstile Elever ka have forskellige forudsætiger og præferecer for at lære. Der tales om lærigsstile som et udtryk for, at ogle elever lærer bedst ved at sidde stille og læse e bog eller lytte til et oplæg. Adre elever skal ete føle eller røre for at lære og dermed forstå og huske det faglige idhold. Adre elever ige ka bedst lære geem bevægelse hoppe, løbe, lege, dase osv. Motivatio for lærig og uddaelse Fastholdelseskaravae har desude taget iitiativ til de såkaldte motivatiospædagogik. Koceptet udvikles i et tæt samarbejde med lærere på erhvervsskoler samt ekstere specialister i pædagogik. Kere i motivatiospædagogikke er, at lærere afdækker og styrker det, der har betydig for de ekelte elev, samt styrker eleves forståelse af uddaelses mål, regler på skole og eget asvar. I motivatiospædagogikke er der også fokus på at skabe gode relatioer mellem lærere og eleve og elevere imellem samt på differetieret formidlig af stoffet. Drege på vej ud af gråzoe Drege med ade etisk baggrud ed dask har særlige udfordriger med at geemføre e uddaelse. Fastholdelseskaravae har samme med RUC iværksat forskigstilkyttede idsatser på tre erhvervsskoler, hvor der eksperimeteres med de pædagogiske praksis, således at de matcher de behov og iteresser, som drege har i forhold til formidlig af stoffet. Studiemiljøer og lektieordiger Nogle elever ka have behov for at få støtte til at plalægge e projektopgave eller hjælp til at forstå matematikke eller ligede. Fastholdelseskaravae har samarbejdet med skoler om etablerig af studiemiljøer og lektieordiger, hvor uge efter behov ka få faglig rådgivig og støtte i deres uddaelsesforløb. Tilbuddee er oftest åbe for alle elever og supplerer de udervisig og rådgivig, elevere i øvrigt får. Fagmetorer giver fagidetitet Frivillige fagmetorer ka være e god støtte for de uge. fagmetorere ka dels bistå udervisere på værkstedere med at støtte elevere, me fagmetorere ka også fortælle de uge om fagets værdier og traditioer. Det giver de uge e fagidetitet og e fagstolthed, der er vigtig for de uges uddaelsesmotivatio. I det følgede gives eksempler på forskellige idsatser og metoder, som Fastholdelseskaravae har samarbejdet med forskellige skoler, forskere og pædagogiske kosuleter om. Det hadler om læreres måde at orgaisere og lede udervisige på, udvalgte pædagogiske redskaber som f.eks. værkstedssprog, motivatiospædagogik, helhedsorieteret udervisig, ressourcesy og lærigsstile, studiemiljø og lektieordiger og brug af frivillige seiormetorer. 52 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

53 * Studiemiljøer og lektieordiger ka også være med til at skabe et godt lærigsmiljø på uddaelsesstedet 53

54 4.1 Gråzoesprog klar tale i udervisige Sprog har e afgørede betydig for lærig og er dermed også e mulig barriere i forhold til forståelse af udervisig. Dette ka faglærere på erhvervsskolere i høj grad ikke gekedede til. Mage elever magler et sprogligt kompeteceiveau, der gør det muligt for dem at løse opgaver og få et tilstrækkeligt fagligt udbytte. Fastholdelseskaravae har derfor med et kompeteceudvikligsforløb på erhvervsskolere sat fokus på temaet Gråzoesprog og klar tale. Der har vist sig at være e række sproglige udfordriger og barrierer på erhvervsskolere for især elever med ade etisk baggrud ed dask. De sproglige barrierer har stor betydig for eleveres lærig af fagstof og er dermed afgørede for eleveres forståelse af udervisige. Fastholdelseskaravae har derfor sat fokus på de sproglige del af udervisig og vejledig, så det faglige stof emmere formidles videre til de uge. Gråzoesprog påvirker det faglige udbytte E del elever keder ku begræsede basale ord og har vaskeligt ved at læse eller forstå faglige tekster. De magler sproglige kompetecer til at løse de påkrævede opgaver og få et tilstrækkeligt fagligt udbytte. Der tales i de sammehæg om, at de uge saver et førfagligt sprog (ord og udtryk), som også kaldes gråzoesprog. For mage tosprogede elever, me også for elever med dask som modersmål, ka gråzoesprog være e særlig barriere i forhold til at lære fagsproget. Gråzoesprog er kedeteget ved at være ord, som: Er velkedte af de fleste modersmålstalede elever på forhåd. Af lærere ikke opfattes som ye ord og derfor ikke forklares. Ofte vil blive brugt til at forklare fagord. Ofte er ukedte for tosprogede. De sproglige barrierer har stor betydig for eleveres lærig af fagstof og er dermed afgørede for eleveres forståelse af udervisige Ofte har e fagspecifik betydig dvs. de relaterer sig ofte til et fag og ka derfor ikke gebruges fra fag til fag. De skifter ofte betydig, år de bliver brugt i adre fag ( bakke, stoffer ). Det fagrelaterede gråzoesprog Ofte vil der være lagt flere gråzoeord tilhørede et fag, ed der vil være fagord. Ord og udtryk fra gråzoesproget ka f.eks. være: Svære fuktiosord som hvorimod, derimod, tværtimod, derfor, dermed. Ord med overført betydig: spids ørere, klap lige heste, spis brød til, slå koldt vad i blodet mv. Iroiske udtryk. Førfaglige udtryk: tilsætte, påføre, sitte, jæve, piske (ord, som elever med dask baggrud ka rege ud, og som tit er idgage til fagord). Gråzoesprog i klasseværelset og på værkstedet Udersøgelser har vist, at ma skal kue forstå % af de ord, ma læser og hører, samt læse med e tilpas hastighed for at få e rimelig forståelse og udbytte af idholdet. Samtidig viser udersøgelser, at der i fagligt udervisigsmateriale er ca. 12 gråzoeord, for hver gag der er 22 almee ord. Styrkelse af eleveres sproglige kompetecer skal ikke alee foregå i daskudervisige, me skal også itegreres i fag- og værkstedsudervisige, hvor der er mage særlige udtryk, som er ødvedige at kede for at kue erhverve ye faglige kompetecer. Faglærere skal derfor have værktøjer, der hjælper dem og elevere til e forståelse af gråzoesprog via bl.a. praktiske øvelser som et redskab til øget lærig. Værktøjer til at arbejde med gråzoesprog Fastholdelseskaravae har derfor som e del af idsatsere på erhvervsskolere udviklet et kompeteceudvikligsforløb i relatio til etop gråzoesprog. Som led i forløbet er der afholdt fyraftesmøder og kurser og udarbejdet ispiratioshæfter. 54 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

55 Værktøjshæfter et kokret redskab til arbejdet med gråzoesprog Fastholdelseskaravae har som led i at uderstøtte arbejdet med gråzoesprog udviklet værktøjshæfter til brug for erhvervsuddaelsere. Hæftere heveder sig til lærere på erhvervsskolere, der ka bruge materialet til kokret forberedelse af deres udervisig. Materialet er tilpasset de 12 idgage på erhvervsuddaelsere, emlig Biler, fly og adre trasportmidler. Bygge og alæg. Bygigs- og brugerservice. Dyr, plater og atur. Krop og stil. Mad til meesker. Medieproduktio. Merkatil. Produktio og udviklig. Strøm, styrig og IT. Sudhed, omsorg og pædagogik. Trasport og logistik. Formålet med hæftere er dels at illustrere, hvor stor e rolle sproget spiller for tosprogede elevers lærigsproces, og dels at give kokrete forslag og redskaber til arbejdet med gråzoesprog i udervisige. Hæftere giver således kokrete bud på pædagogiske vikler, som giver øget opmærksomhed på de sproglige dimesio. Ligeledes er der udviklet et særskilt hæfte om gråzoesprog med fokus på værktøjer til uddaelses- og erhvervsvejledere. Der er således u 13 værktøjshæfter med fokus på klar tale i udervisig og vejledig (jf. bilagsliste). Skræddersyede kurser udervisig og observatio Fyraftesmøder itroduktio til gråzoesprog og værktøjer Fastholdelseskaravae har arbejdet kokret med skolere om tacklig af gråzoesprog og de udfordriger, som er forbudet hermed. Fastholdelseskaravae har således udbudt 3-dages kursusforløb for faglærere på erhvervsrettede uddaelser. Der er i kursere idbygget e mulighed for mellemliggede udervisigsobservatio. Kursere har haft e varighed af timer og har taget udgagspukt i de ekelte lærer/fag og er derfor tilrettelagt efter aftale med de ekelte skole. Kursere har således bestået af: Et itroduktiosmøde. Tre kursusdage. Mulighed for udervisigsobservatio i mellemperiodere. Kursere har hevedt sig til lærere og vejledere og har haft fokus på: Sproglige og kulturelle barrierer. Sproglige gråzoer mellem hverdagssproget og fagsproget. Hesigtsmæssig formidlig af fagstof til elever med svage sproglige forudsætiger. Metoder til at stimulere eleveres ordforråd og begrebsverde. Fastholdelseskaravae har arrageret regioale fyraftesmøder om gråzoesprog. Mødere er blevet afholdt på erhvervsskoler, hvor der er blevet delt erfariger og givet kokrete værktøjer til de lærere og vejledere mv., som har kotakte med de tosprogede elever på erhvervsskolere. Der blev i september 2012 geemført fem regioale fyraftesmøder i Aalborg, Århus, Fredericia, Næstved og Købehav. Mødere har taget udgagspukt i de 12 idgage på erhvervsuddaelsere og de 13 værktøjshæfter. Fokus har været at skabe klar tale i udervisig og vejledig. Mødedeltagere har været lærere på grudskoles UEA-udervisig, UU-vejledere, vejledere på ugdomsuddaelser samt lærere på erhvervsuddaelsere og i AMU-systemet. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

56 4.1.1 Klar tale styrker lærig SOSU C har i 2011 samme med Fastholdelseskaravae sat fokus på fastholdelse. Skole har afprøvet mage forskellige ye iitiativer, hvor de fælles målsætig har været at få flere elever med ade etisk baggrud ed dask til at geemføre påbegydt uddaelse. Som e del af idsatse har der også været sat fokus på gråzoesprog. 60 udervisere fra skole har været på kursus i kotaktlærerrolle og gråzoesprog. Udervisere, der har været på kursus i emet, har fået e grudig itroduktio til gråzoesprog og det tilhørede materiale. Skolere har efterfølgede forsøgt at sprede og forakre vide fra kurset til de øvrige lærere på skole. Dette er sket ved, at udervisere, som har været på kurset, har videregivet deres vide til deres øvrige kolleger bl.a. ved at afprøve øvelser fra kurset på kolleger. Geem mit arbejde med gråzoesprog er jeg blevet opmærksom på, hvor smalt et ordforråd ogle elever faktisk har. For ogle elever er det midre, ed jeg havde forvetet. Det har både flyttet mig som uderviser og også rykket på eleveres selvforståelse. Når vi har skabt e dialog omkrig de svære ord, er der flere, der tør stille spørgsmål. Det er ikke på samme måde piligt for e elev, at ma ikke forstår udervisige. Det er blevet legalt at sige, at der er oget, jeg ikke forstår. De sproglige forståelse motiverer til aktiv deltagelse På baggrud af kursere og de skærpede opmærksomhed på sproget oplever skoles medarbejdere u, at de har fået y vide og lærig, som smitter af på deres udervisig. Vi fik på kurset helt ye redskaber og vikler på vores udervisig. Når e stor gruppe af udervisere begyder at tale om gråzoesprog på skole, lytter de adre kolleger og får også lyst til at vide mere. Der er på hele skole blevet e y opmærksomhed omkrig gråzoesproget, udtaler projektleder Susae Thygese. Når lærere aveder de ye redskaber og arbejder med gråzoesprog i udervisige, bliver elevere mere aktive. Jo mere ma begriber af det, der foregår, jo mere lyst har ma til at tage aktivt del. Elevere får derved et meget større udbytte af udervisige. Fokus på gråzoesprog styrker eleveres faglige kompetecer Det er oplevelse ikke alee på SOSU C, me også på de øvrige skoler, som har deltaget i et gråzoeforløb at de øgede opmærksomhed på sproget har styrket forståelse hos elevere. Jeg tror, at kurset og de ye opmærksomhed på gråzoesproget på sigt ka hjælpe flere elever til at geemføre forløbet på SOSU C, udtaler Susae Thygese. E y bevidsthed om gråzoesproget Skole giver udtryk for, at arbejdet med gråzoesprog har gjort lærere mere bevidste om deres sprogbrug. Skole har i forveje været meget opmærksom på det sproglige elemet af udervisige, me har u fået flere vikler og redskaber at arbejde med. Både ledere, lærere og vejledere ser værdie af at arbejde med gråzoesprog. Heriette Dyremose, der uderviser på skole, udtrykker det således: Det var e øjeåber for os at arbejde med gråzoesprog. Jeg var opmærksom på, at fagsproget kue være e udfordrig for lærige me vi havde ikke i tilstrækkelig grad opmærksomhed på gråzoesproget. Jeg uderviser selv i aturfag, hvor der er mage fagord. Efter at jeg har været på kursus i gråzoesprog, har jeg ædret i mi udervisig og mit materiale. Jeg har lært at bruge et lettere forståeligt sprog, så elevere i stedet ka holde fokus på det vigtige emlig faget. 56 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

57 Det er oplevelse ikke alee på SOSU C, me også på de øvrige skoler, som har deltaget i et gråzoeforløb at de øgede opmærksomhed på sproget har styrket forståelse hos elevere 57

58 Resultater af arbejdet med gråzoesprog Skolere har som følge af samarbejdet med Fastholdelseskaravae om gråzoesprog: Det vurderes, at redskaber og øvelser i gråzoesprog er søgt spredt ud på de ivolverede skoler. Bearbejdet tekster forud for og i selve udervisige og markeret gråzoesprog og adre vaskellige ord/udtryk. Samme med elever fudet gråzoesprog i skolematerialet, lavet øvelser på baggrud af eksemplere og lært mere om det at tale klart og sige til/ fra, år der er oget, ma ikke har forstået. Arbejdet målrettet med begrebet tæke-tale-tid, så der er tid til, at elevere både ka reflektere og formulere de ye vide med ege ord. Arbejdet yderligere med at sikre, at elevere faktisk har forstået budskab og idhold af udervisige. Arbejdet bevidst med lærigsprocesser, som uderstøtter sproget som cetralt elemet i lærige. Der arbejdes bl.a. med før-, uder- og efter-aktiviteter. For eksempel Iddraget kooperativ lærig som metode også i sprogarbejdet. Geerelt har skolere, som har arbejdet med gråzoesprog, været glade for iitiativet. De vurderer, at fokus på gråzoesprog har gjort det lettere for elevere at forstå udervisige. De ye sproglige tilgag har lettet udervisige for såvel elever i almidelighed som for tosprogede elever. Især de tosprogede elever vurderes at have haft ytte af iitiativet. Samlet kokluderer e evaluerig af gråzoeidsatse, at fokus på gråzoesprog har øget udervisigskvalitete på skolere og midsket de sproglige barrierer for lærig. Det må derfor vurderes, at især de tosprogede uge har fået et øget udbytte af udervisige som følge af iitiativet. Oveståede resultater baseres på: Erst & Youg: Evaluerig af Fastholdelseskaravaes idsatser 2009 til 2011, 3. perioderapport, september Materialer fra Fastholdelseskaravae om gråzoesprog Det er blevet legalt for eleve at sige, at der er oget, jeg ikke forstår Gråzoesprog og klar tale: Biler, fly og adre trasportmidler Bygge og alæg Bygigs- og brugerservice Dyr, plater og atur Krop og stil Mad til meesker Medieproduktio Merkatil Produktio og udviklig Strøm, styrig og IT Sudhed, omsorg og pædagogik Trasport og logistik Udervisigsmateriale til EUD-faglæreres arbejde med fagsproget. Materiale- og aktivitetssamlig til UU- vejledere og medarbejdere med vejledigsfuktio Gråzoesprog og klar tale. Plakat 58 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

59 4.2 Værkstedssprog år praksis og teori går håd i håd Fagee på de erhvervsrettede uddaelser rummer mage faglige ord og begreber, der er ye for e stor del af elevere. For at elevere ka få e lettere lærig og forståelse af det ye fagsprog, ka der være brug for at arbejde med praksisær udervisig. Forståelse lettes emlig, år teori og praksis kyttes tæt samme. Praksis bliver derved eleveres idgag til forståelse af fagsproget og dermed tilegelse af faglig vide. Dette gælder ikke midst for tosprogede elever, som ka have e særlig sproglig udfordrig. På produktiosskoler og erhvervsskoler er der flere uge med ade etisk baggrud ed dask, der har sproglige udfordriger. Sprog er e vigtig øgle til både forståelse, refleksio og tilegelse af y vide. Erfarige viser samtidig, at uge med ade etisk baggrud ed dask trods et godt dask talesprog ofte kommer til kort i værkstedere, fordi de faglige ord og begreber er helt ye for dem og ka være svære at sætte id i kotekste. Der har derfor været behov for at udvikle metoder og redskaber, der yderligere ka styrke lærige i dask og de faglige begrebsudviklig på skolere. Dette udvikligsarbejde tog si begydelse i produktiosskoleregi og er efterfølgede blevet e del af tilbuddet til erhvervsskolere. Praktiske øvelser hjælper sproget på vej Erfarigere viser, at det er vigtigt for forståelse af fagsprog, at udervisige i de almee fag er praksisær og relateret til erhvervsfagee. Eleveres fagsproglige kompetecer styrkes ved, at tale-, lytteog læse-sproget bruges i e praksisær og fagfaglig sammehæg. Det er således hesigte, at materialet skal være et supplemet til læreres øvrige udervisig. Det uderstøtter således faglærere og dasklærere i at udervise i relevat fagsprog. Derudover giver materialet eksempler på, hvorda metodisk træig af eleves sprog ka idtækes i de faglige udervisig. Målgruppe for udervisigsmaterialet er hovedsagelig drege og vokse med ade etisk baggrud ed dask i erhvervsrettede uddaelser, som skal tilege sig fagord og -begreber ide for fire udvalgte fagområder, emlig: Køkke Metal Træ og byg Social og sudhed Materialet styrker eleveres ordforråd ide for det kokrete fagområde. Eksempler på værkstedssprog ka være fagbegreber og -ord som: Tommestok Fukssvas De teoretiske elemeter i grudfagsudervisige skal kue kyttes til praksis via øvelser og cases. Afmåle Halvere Kokrete værktøjer Fastholdelseskaravae har med udviklige af et skræddersyet udervisigsmateriale sat fokus på de fagsproglige del af udervisige. Der er således blevet udviklet udervisigsmateriale, der uderstøtter de dasksproglige udviklig i fagudervisige og samtidig ka avedes i forbidelse med værkstedsudervisig. Materialet hedder Udervisig i værkstedssprog. Materialet skærper læreres opmærksomhed på det almee og faglige sprog og giver værktøjer og hadlemuligheder, som ka bruges i de daglige udervisig. Koserves Fræse Gevid Der har derfor været behov for at udvikle metoder og redskaber, der yderligere ka styrke lærige i dask og de faglige begrebsudviklig på skolere del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

60 Samtidig uderstøtter materialet eleveres sproglige bevidsthed, formulerigseve og begrebsverde. Fokus på praktiske øvelser Som ævt skal udervisige i fagsprog være tæt relateret til praksis. Det udarbejdede udervisigsmateriale består derfor af praktiske opgaver, som elevere ka løse på ege håd eller i grupper. Opgavere er differetierede, så faglærere ka målrette udervisige til de ekelte elevs behov, idet der tages hesy til eleveres forskellige forudsætiger, potetiale og behov. Udervisig i værkstedssprog styrker ikke alee eleveres forståelse og brug af fagudtryk, me uderstøtter også lærere i at sætte ord og begreber på faget. Materialet ka bruges af alle elever ide for de relevate fagområder på både produktiosskoler og i erhvervsuddaelseres grudforløb. Materialet skærper læreres opmærksomhed på det faglige sprog og giver værktøjer og hadlemuligheder, som ka bruges i de daglige udervisig Udervisigsmateriale Udervisig i værkstedssprog Udervisigsmaterialet Udervisig i værkstedssprog heveder sig til faglærere og elever på produktiosskoler, erhvervsskoler og i adre ligede skoleformer, hvori der idgår værkstedsudervisig. Materialet er udviklet specielt med fokus på de udfordriger, som uge med ade etisk baggrud ed dask ka have i forbidelse med sproglig og faglig begrebsudviklig. Fastholdelseskaravae øsker således med materialet at styrke eleveres sproglige kompetecer både daskfagligt og fagfagligt med særligt fokus på elever med ade etisk baggrud ed dask. Udervisig i værkstedssprog er udarbejdet ide for de fire fagområder: Køkke Metal Træ og byg Social og sudhed (elektroisk versio) Udervisigsmaterialet ka avedes som et supplemet til de ordiære udervisig af både almelærere og faglærere. Materialet er også tilgægeligt for og udviklet til produktiosskoler og erhvervsskoler. Materialet ideholder praktiske øvelser og opgaver, som elevere ka løse alee eller i grupper. Opgavere er udarbejdet med heblik på at idøve et relevat ordforråd ide for et fag og samtidig styrke eleveres sproglige bevidsthed, formulerigseve og begrebsverde. Alle opgaver er desude opbygget, så lærere selv ka udvikle idholdet, så det passer til elevgruppe. Udervisig i værkstedssprog består af e lærervejledig, billedkort og elevbog. For at få fuldt udbytte af udervisigsmaterialet ka det være hesigtsmæssigt, at lærere modtager istruktio eller udervisig i avedelse af værkstedssprogets materialer og metoder. Ved he vedelse til udviklere og forfattere af Udervisig i værkstedssprog vil det være muligt at få kosuletbistad i relatio til avedelse af materiale og metoder. Forfattere, Heike Schulz Nielse, er selv dask lærer på e produktiosskole. Fastholdelseskaravae har stillet udervisigsmaterialet Udervisig i værkstedssprog gratis til rådighed for erhvervsskoler, produktiosskoler og adre udervisigsistitutioer (jf. bilagsliste). Som det fremgår af oveståede, udvikles desude et materiale om værkstedssprog til social- og sudhedsfagee. Materialet fides ku i elektroisk form. 60 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

61 4.2.1 Eksempler på øvelser fra Udervisig i værkstedssprog Stavelsesmix Skriv de ord, som er ideholdt i edeståede stavelsesmix. Eksempel: bejds/dag/ar arbejdsdag ber/kel/vi/sli le/ter/løf/pal bæk/je/dre per/re/prop/ø de/tag/bi ker/e/træk/skru ge/spæ/tvi/de Hvad bruges til hvad? Næv ogle redskaber/maskier/tig, som ma bruger til at gøre følgede tig med: 1. skære med: 2. piske med: 3. koge tig i: 4. afmåle igredieser med: 5. stege med: Lav sammesatte ord fra dit værksted og skriv e sætig med hvert af disse ord Orddel 1 Orddel 2 Skriv det rigtige sammesatte ord Skriv så e sætig med det sammesatte ord søm tvige sømpistol det er rigtig sjovt at skyde søm i med e sømpistol rawl spå tømre bore vater vikel træ høre stjere kib skrue kløft beslag vær pistol lim tag maskie hammer kærv plugs blyat pas plade del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

62 4.2.2 Fagsprog giver faglig idetitet og stolthed Det er produktiosskoleres oplevelse, at mage elever kommer til udervisige med e vis modstad. Elevere møder på produktiosskole med de opfattelse, at uddaelse ikke er oget for dem, fordi de forbider uddaelse med dårlige oplevelser fra tide i folkeskole. Disse uge ka have et fastlåst sy på, hvad uddaelse er. Det er især de dårlige erfariger fra folkeskole, som har asporet Århus Produktiosskole til udviklige af materiale til værkstedssprog. Eleves sproglige udgagspukt Baggrude for udviklige af materialet var, at ogle elever var gået kold i folkeskoleudervisige. De øskede ikke mere af de slags udervisig. Så var vi ødt til at fide på ye måder til at motivere dem til at lære. Det er emlig vigtigt, at vi møder elevere der, hvor de var. Vi blev derfor ødt til at tæke alterativt, siger almelærer Heike Schulz Nielse fra Århus Produktiosskole, som har været primus motor og forfatter til de tre udervisigsmaterialer til værkstedssprog. Godt udbytte Værkstedssprog har været sat på dagsordee på mage skoler. Materialet til værkstedssprog er blevet itroduceret til lærere geem et kursusforløb. Evalueriger af Fastholdelseskaravaes idsatser i relatio til værkstedssprog viser, at lærere geerelt har oplevet både kurset og materialet som lære- og udbytterigt. Materialet med fagsprog er godt for lærere, ligesom det er godt for elever det virker bare, siger e lærer fra Elsesmide Odese Produktiosskole, der arbejdede itesivt med værkstedssprog på skoles metalværksted. Bedre fagligt ordforråd giver flere succeser Når skolere arbejder med værkstedssprog, er de med til at give elevere e tro på, at de ka klare e uddaelse. Fokus på værkstedssprog har rettet sig mod udervisere og vejledere, me har haft e direkte effekt på eleveres hverdag. Det er geem succesoplevelser, at vi ser elevere udvikle sig. Jo flere succeser vi giver de uge på værkstedet, jo mere motiverede bliver de. Når ma i dask sætter eleve i gag med at sætte ord på det, som ha laver på værkstedet, begyder eleve at forstå opgave. Når eleve forstår opgave, bliver ha lagt mere aktiv i værkstedsudervisige. Når ma ikke forstår opgavere og fagordee, er det emmere bare at lave ballade, udtaler Heike Schulz Nielse. Hu fortsætter: Det giver eleve e stor tryghed og stolthed, år ha/hu begyder at kede flere fagord. Når ma bliver bedt om at hete e vikelsliber, så ka ma pludselig det. Og ma ka sakke med om forskelle på bøg og mahogi. Resultater af arbejdet med værkstedssprog Skolere har som følge af samarbejdet med Fastholdelseskaravae om værkstedssprog: Fået et praksisært redskab til at styrke eleveres fagsprog. Formået at bruge redskabet i praksis til at styrke eleveres fagsprog. Fået et redskab, der ka styrke eleveres faglige idetitet geem øget sproglig forståelse. Formået at bruge redskabet til at styrke eleveres forståelse for udervisige og derved opå e øget faglig idetitet. Skolere, som har arbejdet med værkstedssprog, har været glade for iitiativet. Lærere vurderer, at fokus på værkstedssprog har gavet udviklige af deres elevers faglige profil. De har ligeledes e oplevelse af, at fokus på værkstedssprog ka være fastholdede for elevere. Det vurderes, at ligede materiale på adre fagområder også vil være relevat og vil blive positivt modtaget på skolere. Det er samtidig afgørede at få lærere ivolveret i implemeterige og evetuelle kurser, så redskabet bliver forakret i istitutioe Erfarigsopsamlig, December 2012 Pædagogik og didaktik del 4

63 Lærere vurderer, at fokus på værkstedssprog har gavet udviklige af deres elevers faglige profil Fagsproget giver selvtillid på værkstedet Det er læreres vurderig, at elevere geem værkstedssproget bliver lagt mere ivolverede og iteresserede i deres fag. Deres ye ordforråd og begrebsverde betyder, at de føler e idetitet i forhold til faget og ka se sig selv som e del af de pågældede faggruppe. Elevere får på de måde e faglig idetitet og stolthed. Ved at lære de mage ye fagudtryk føler elevere sig mere hjemme i faget og ser pludselig, at de har e faglig kompetece. De oplever sig selv som e ligeværdig del af det faglige fællesskab på skole. Det får dem til at blive mere motiverede og i sidste ede til at blive i uddaelsesforløbet, afslutter Heike Schulz Nielse. Materialer fra Fastholdelseskaravae om værkstedssprog Udervisigsmateriale: Udervisig i værkstedssprog Træ og byg Udervisig i værkstedssprog Metal Udervisig i værkstedssprog Køkke Udervisig i værkstedssprog Social og sudhed (elektroisk versio) 63 del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

64 4.3 Helhedsorieteret udervisig år fagee smelter samme Et grudlæggede mål med helhedsorieteret udervisig er at styrke kompetecere bladt lærere og ledere på erhvervsuddaelseres grudforløb, så de i højere grad bliver i stad til at idtæke de almefaglige kompetecer i de fagfaglige mål. Fastholdelseskaravae har i samarbejde med Attractor Rambøll og fire erhvervsskoler udviklet e model for helhedsorieteret udervisig: Af de fire udviklede vejlediger til de helhedsorieterede model fremgår det, at e god effekt af det helhedsorieterede er betiget af: Århus Købmadsskole Aarhus TECH EUC Nordvestsjællad Købehavs Tekiske Skole De helhedsorieterede udervisig er et udvikligsarbejde som Attractor Rambøll har forestået. Det har haft til formål at sammetæke pædagogik, didaktik og metode på e måde, så udervisige opleves helhedsorieteret af eleve. Modelle udspriger både af lovgivigsmæssige itetioer og af aerkedt pædagogisk praksis på erhvervsskolere. Fastholdelseskaravae har samme med erhvervsskoler fokuseret på pædagogisk ledelse, teamsamarbejde mellem lærere og udviklig af pædagogiske metoder (f.eks. værksteds ledelse, motivatiospædagogik, lærigsstile m.m.). Der tages afsæt i de ekelte elevs realkompeteceafklarig i tilrettelæggelse af almefag i det fagfaglige stof. At ledelse bakker op om alle aspekter af det helhedsorieterede geem tydeligt pædagogisk lederskab. At lærere mestrer at omsætte kompetecevurderige til kokrete udervisigsaktiviteter for både fag- og almefaglige mål i deres fags kompetecemål. At udervisere ka tydeliggøre de ekelte elevs progressio. At udervisere samarbejder i et reflekterede team, hvor teamet har værktøjer til at reflektere struktureret over mål, udervisig og pædagogisk praksis. At teamet ka reflektere over og plalægge udervisige helhedsorieteret. At ledelse allokerer ressourcer til udervisigsaktiviteter i fagfagligt relateret dask, matematik og aturfag. Materialer fra Fastholdelseskaravae om helhedsorieteret udervisig Helhedsorieteret udervisig. Hæfteserie: Drejebog Guide til lærigsforløb og aktiviteter Ispiratio til lærerige aktiviteter Guide til lærere Ispiratio til at styrke die elever Guide til uddaelsesledere Hvad skal elevere opleve og lære Guide til uddaelsesudbydere skab et fælles sprog med elevere 64 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

65 4.3.1 Helhedsorieteret udervisig på EUC Nordvestsjællad Matematikudervisig ved filebæke. Forløb for frafaldstruede elever EUC Nordvestsjællad startede i foråret 2011 et samarbejde med Fastholdelseskaravae og Attractor Rambøll om projekt Helhedsorieteret udervisig. Autofaglærer Jimmi Madse har været e cetral perso i forløbet på EUC Nordvestsjællad. Ha fik i august 2011 opgave at udervise 18 elever på et 40-ugers autogrudforløb. Det var alle uge, der var frafaldstruede, dvs. de var rige motiverede og havde faglige vaskeligheder med at læse, skrive og forstå matematik. Fælles for de uge var også, at de havde svært ved at sidde stille og især at sidde stille i lægere tid og høre på e lærers tavleudervisig. I projekt Helhedsorieteret udervisig har Jimmi Madse modtaget udervisig i værkstedsledelse, kooperativ lærig og lærigsstile. Det var Attractor Rambøll, der stod for de idledede kursusforløb, ligesom Attractor Rambøll har udviklet udervisigsmateriale, der tager udgagspukt i eleveres forskellige lærigsstile f.eks. domiospil og puslespil. Daskudervisig i arbejdstøjet Al udervisig foregik på værkstedet, og alle elever havde hele tide arbejdstøjet på. Udervisig i almee fag som dask og matematik blev itegreret i det praktiske arbejde: Vi startede med at skille e bil fuldstædig ad ed til midste møtrik. Elevere skrev små sedler, som de satte på de ekelte dele. Hvis oget var skrevet forkert, så talte vi om det. De havde lettere ved at lære at stave til karburator, år de også havde set eller rørt ved de, fortæller Jimmi Madse. Teoriudervisige foregik også på værkstedet. Helt kokret uderviste Jimmi Madse ved filebæke: Vi havde ikke opdelt teori og praktisk udervisig. Når jeg kue foremme, at elevere var kocetrerede, så kue jeg afbryde arbejdet og tage oget teoriudervisig, me højst miutter ad gage, og det skulle hele tide være relevat teori i forhold til det arbejde, vi stod med. Skræddersyet materiale til elevere Udervisigsmaterialet blev udarbejdet efter de ekelte elevers lærigsstil. Ofte sad elevere fordelt i midre grupper og arbejdede med hver deres materialer, som Attractor Rambøll havde udarbejdet. Jimmi Madse roser samarbejdet med Attractor Rambøll. Bekedtgørelse i auto lægger meget vægt på udervisig i el, og det ka være svært stof for mage elever. Vi fik lavet oget materiale, hvor elevere geem praktisk arbejde eller spil kue lære stoffet. De opdagede æste ikke egag, at de havde lært matematik. Det var først, år jeg sagde det bagefter, fortæller Jimmi Madse. 14 ud af 18 elever kom videre i uddaelse Lee Smith, projektleder for pædagogiske projekter på EUC Nordvestsjællad, er også meget tilfreds med projekt Helhedsorieteret udervisig: Ud af de 18 elever, der startede på grudforløbet i august 2011, er 14 i dag i gag med et uddaelsesforløb. Ikke alle skal være automekaikere. Nogle uge er startet som murer, maler eller smed, me 14 ud af 18 elever har videreført deres uddaelse. Det er flot i betragtig af eleveres forudsætiger, påpeger Lee Smith. Lee Smith fremhæver især, at projektet fra start tog udgagspukt i de uges iteresser og forudsætiger. Elevere deltog således i projektets opstartssemiar, ligesom eleveres vurderiger af metoder og idsatser uder hele projektperiode blev evalueret. Lee Smith meer, at samarbejdet med Attractor Rambøll og Fastholdelseskaravae har været meget tilfredsstillede og afgørede for skoles resultater: De ekstere kosuleter var meget dygtige og gode til at udvikle metoder og materialer, der kue avedes til udervisig af vores målgruppe af elever. EUC Nordvestsjællad viderefører de helhedsorieterede udervisig for frafaldstruede elever. I 2012/13 kører et yt hold, ligesom erfariger, metoder og værktøjer spredes til adre lærere på skole: Vi er hele tide opmærksomme på at bruge de gode erfariger i større skala på skole. Der sker e stille spredig af metoder fra de helhedsorieterede udervisig til adre lærere, fortæller Lee Smith, projektleder på EUC Nordvestsjællad. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

66 4.4 Motivatiospædagogik i praksis hele veje rudt om eleve Fastholdelseskaravae har taget iitiativ til udvikligsarbejdet, der blev til idsatse "Motivatiospædagogik i praksis". Koceptet er udviklet i et tæt samarbejde med lærere på erhvervsskoler samt specialistere Bete Højer, Alla Simose og Sved Erik Schmidt. Motivatiospædagogik i praksis udgør e række idsatsområder, der har betydig for de ekelte elevs motivatio for uddaelse. Der er fire overordede idsatsområder i motivatiospædagogik, der hver for sig har deres ege betydig og værdi for eleves motivatio. Her arbejder lærere med de faktorer, ha/ hu har idflydelse på i lærigsrummet. De fire idsatsområder i motivatiospædagogikke er: Rammer Relatioer Motivatio Værdier Ressourcer Rammer Rammere udgør alt det, der giver eleve klarhed om, hvad e skole er, og hvilke forvetiger der er til eleve. Tydelige rammer er afgørede, hvis eleve trygt skal bevæge sig i e ærmere defieret retig samme med adre. Det er vigtigt, at skole gør sie rammer ikluderede, samtidig med at eleve skal kede spillets regler både de skreve og de uskreve på skole. Det samme gælder lærigsrummet. Her skal udervisere kue tage lederskab og i samarbejde med elevere sætte rammer, der giver god meig for de ekelte elev. Rammere omfatter alt, lige fra at skole har formuleret e itegratiospolitik og e ikluderede idsats i forhold til f.eks. frafaldstruede elever. Rammer omfatter også, at det for de ekelte elev er tydeligt, hvad der er de skreve og uskreve regler på skole, f.eks. adfærdsregler. Edelig omfatter rammer også, at værdie af uddaelse og de ekelte udervisigselemeter er sylige for eleve. Hvis det ikke er syligt, tydeligt og forståeligt for de ekelte elev, hvad der forvetes af ham eller hede, eller hvis eleve ikke ka forstå værdie af de ekelte fag og metoder, så ka det være vaskeligt at få eller fastholde motivatio. Det er vigtigt, at skole gør sie rammer ikluderede, samtidig med at eleve skal kede spillets regler både de skreve og de uskreve på skole 66 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

67 Validatioskortet er et dialogværktøj, der ka hjælpe til at få afdækket de ekelte elevs værdier Værdier Persoer, aktiviteter, tig og steder har værdi for eleve af forskellige grude og har betydig for eleves valg af uddaelse og uddaelsesmotivatio. Værdier har også betydig i forhold til eleves adfærd og relatioer til lærere og de adre elever. Lærere ka geem idsigt i eleves værdier hjælpe og støtte eleve til at træffe hesigtsmæssige valg i uddaelsesforløbet. I forhold til eleves værdier er det vigtigt, at lærere: Afdækker, hvad eleve med ade etisk baggrud ed dask taler ud fra erfarigsmæssigt og kulturelt. Har øje for forhold, der ka være hidrede for at geemføre e uddaelse, f.eks. maglede støtte. For at afdække eleves værdier ka det være formålstjeligt at strukturere samtale med eleve. Et såkaldt validatioskort ka være yttigt til at afdække, hvilke betydig eleve tillægger relatioer, aktiviteter, tig og steder. Validatioskortet er et dialogværktøj, der ka hjælpe til at få afdækket de ekelte elevs værdier. Geem dialoge reflekterer eleve over ege værdier og ragdeler dem efter betydig. Relatioer Gode relatioer er vigtige for eleves trivsel og lærig. Det omfatter gode relatioer til såvel eleves lærere som til adre elever, familie, veer m.fl. Gode relatioer giver grudlag for dialog og e højere grad af tryghed og tillid i dagligdage. Netop tryghed og tillid er et optimalt grudlag for lærig. Ressourcer Eleves ressourcer er ikke altid umiddelbart sylige og skal derfor afdækkes og stimuleres. At tæke ressource orieteret frem for problemorieteret ka være med til at kortlægge eleves styrker. Det vil kue skabe mere motivatio og lærig, år eleve oplever at være god til oget, fordi udervisige tager udgagspukt i eleves styrker og ressourcer. Fastholdelseskaravaes materiale om motivatiospædagogik Motivatiospædagogik i praksis Hele veje rudt om eleve. Udervisigs- og ispiratiosmateriale del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

68 4.4.1 Motivatiospædagogik i praksis materialekuffert giver stort udbytte Mercatec i Viborg har haft udervisere på kursus i motivatiospædagogik. Efterfølgede har skole især arbejdet med lærigsstile og brugt de mage spil og øvelser i Fastholdelseskaravaes kuffert om motivatiospædagogik: Vi har haft stort udbytte af kurset om lærigsstile. Tilsvarede har lærere og vejledere brugt flere af de øvelser, der er i kufferte om motivatiospædagogik. Især vores elevcoaches bruger validatioskortet, år de skal tale med e elev, fortæller projektleder Eva Møller Jese, Mercatec. Lærer Trie Kudse, Mercatec, bruger både øvelser og validatioskortet i udervisige og til elevsamtaler: kommer til at tale om det vigtige, me også, at eleve begyder at tæke over sie iteresser og værdier, fortæller Trie Kudse. Trie Kudse bruger øvelsere fra kufferte til at lave pauser i udervisige: Kufferte ideholder e række øvelser, som er rigtig gode til lige at få e pause fra de mere teoretiske del af udervisige. Jeg er rigtig glad for kufferte. De er meget ekel og med e række rigtig gode øvelser, som jeg ofte bruger. Jeg har for ylig brugt materialet om lærigsstile i forbidelse med opstart af et yt hold, og f.eks. balloøvelse er god til at vise elevere, hvilke lærigstyper de er. Øvelse er sjov, me giver også stof til eftertake. Jeg syes, at validatioskortet er meget avedeligt. Flere af mie elever ka have svært ved at tale om mere persolige forhold og værdier. Kortet gør, at vi emmere Kufferte ideholder e række øvelser, som er rigtig gode til lige at få e pause fra de mere teoretiske del af udervisige 68 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

69 4.5 Lærigsstile vi lærer alle forskelligt Når læreres oplæg ved tavle mødes af fjere blikke, er det ikke ødvedigvis et udtryk for eleveres maglede iteresse for det faglige stof. Det ka også være, fordi elevere i klasse trives bedre med adre formidligsformer, år de skal lære oget yt. Der er forskel på, hvorda vi bearbejder iformatioer, og dermed også på, hvilke omstædigheder der sikrer optimal lærig hos de ekelte. Fastholdelseskaravae har i samarbejde med flere uddaelsessteder gode erfariger med at iddrage de uges forskellige lærigsstile for at give dem de bedste forudsætiger for at lære. Det kræver kocetreret opmærksomhed at lære oget yt, me der er stor forskel på, hvilke omstædigheder der fremmer kocetratioe hos de ekelte. Vi har alle ogle lærigsmæssige forcer eller præferecer, som er vigtige, år vi skal lære yt og vaskeligt stof. Take bag arbejdet med lærigsstile er, at ma ved at idrette lærige efter de uges lærigsstil ka fremme kocetratioe og dermed lærige. Lærigsstil hadler ikke ku om, hvorda eleve helt kokret får de ye vide, dvs. om eleve hører, ser, rører eller gør, mes ha/hu lærer. Det hadler også om de fysiske omgivelser, følelser, sociale relatioer og psykologiske faktorer. Får eleve mest ud af sie opgaver, hvis ha/hu får tid til at fokusere på et afgræset område, eller hvis ha/hu på é gag arbejder med flere elemeter i e opgave? Bliver eleves kocetratio let forstyrret af adres iput, eller sidder de ye vide bedre fast, hvis de er tileget geem samarbejde med adre? Har eleve brug for absolut stilhed, eller fremmes kocetratioe af at høre musik? Lærigsmiljøet har stor betydig Nogle lærer bedst, hvis de får det ye stof formidlet mudtligt, ogle har brug for f.eks. at se billeder eller tekst, adre ka bedst huske det, de har haft mellem hædere, mes adre ige har brug for at være i bevægelse og hadle praktisk. Take bag arbejdet med lærigsstile er, at ma ved at idrette lærige efter de uges lærigsstil ka fremme kocetratioe og dermed lærige Kompeteceudviklig ide for lærigsstile Fastholdelseskaravae har i samarbejde med lærigsstilekspertere Sved Erik Schmidt og Ae Mette Hede Jese udviklet og udbudt et kursus i lærigsstile for lærere på erhvervsskoler. Sved Erik Schmidt har desude samme med Fastholdelseskaravae udbudt kursus i lærigsstile på produktiosskoler. På kurset får lærere kokrete redskaber til at udvikle udervisigsforløb, der ka tilgodese forskellige lærigsstile. Kurset er praksisært og fokuserer på, hvorda lærere ka implemetere lærigsstile i deres ege udervisig ved f.eks. at udvikle udervisigsmateriale til deres fag. Der arbejdes også med udviklig af prototyper ide for lærigsstilsmaterialer, der ikke er fagspecifikke, me ka overføres på tværs af fag. Lærere vejledes desude i, hvorda eleves motivatio ka fremmes ved f.eks. at bruge før- og eftertests. Deltagere får desude vejledig i, hvorda fleksible lærigsmiljøer, heruder studiecaféer, ka idrettes for, at det optimalt uderstøtter forskellige lærigsstile og dermed eleveres lyst til lærig. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

70 Når elevere får idsigt i, hvorda de lærer, og har medbestemmelse over, hvorda de skal å deres opstillede lærigsmål, øger det eleveres motivatio og lærig Flere fordele ved at arbejde med lærigsstile De kokrete faglige lærig er ikke det eeste udbytte af arbejdet med lærigsstile. Med vide om og arbejde med de ekeltes lærigsstil ka ma desude opå, at: Læreres idsigt i og forståelse af e magfoldig elevgruppe styrkes. Eleves idsigt i ege foretrukket lærigsstil øger motivatioe og lyste til lærig. Arbejde med differetierig i udervisige. Eleves lærigsudbytte af udervisige øges. Eleve skal også kede ege lærigsstil De uge ka bruge bevidsthede om si ege lærig til at hådtere uddaelsesmæssige udfordriger. De fleste elever har oplevet, at der er bestemte typer opgaver, som ka være e særlig udfordrig. Når elevere får idsigt i, hvorda de lærer, og har medbestemmelse over, hvorda de skal å deres opstillede lærigsmål, øger det eleveres motivatio og lærig. Metode øger eleveres bevidsthed om ege lærig og giver plads til e aktiv og effektiv lærigsproces. Fastholdelseskaravae har samme med lærigsstilekspertere Sved Erik Schmidt, Ae Mette Hede Jese og Helle Fisker samt arkitekt Guilla Madsfelt Erikse sat fokus på arbejdet med lærigsstile geem kompeteceudvikligsforløb for udervisere fra erhvervsskolere. Sved Erik Schmidt og Guilla Madsfelt har bl.a. udviklet værktøjshæftet Lær med stil om lærigsstile i praksis. Hæftet beskriver, hvorda der ka arbejdes med lærigsstile, og hvorda der ka etableres fleksible lærigsmiljøer. Der gives kokrete forslag til idretig af fysiske lokaler, der uderstøtter de pædagogiske praksis. Eleve foretrækker Eleve er god til Helhedseleve Detaljeeleve at starte med at få overblik over hele opgave at arbejde med mage opgaver samtidig at følge si ituitio ved opgaveløsig at komme hurtigt i gag med sie opgaver at få stoffet geemgået tri for tri og få afsluttet é tig ad gage at skabe idre billeder af det, ha/hu læser at kocetrere sig om flere opgaver samtidig at fide på alterative løsigsforslag at plalægge at læse hurtigt at huske facts og ave at løse logiske opgaver Kilde: Fastholdelseskaravaes hæfte Lær med stil om lærigsstile i praksis 70 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

71 Eleve foretrækker geerelt Eleve er geerelt god til Se-eleve Høre-eleve Røre-eleve Gøre-eleve skriftlige istruktioer at lærere skriver på tavle eller bruger PowerPoits at læse bøger med billeder at lærere fortæller om det, ha/ hu skal lære at høre lydbøger at forklare oget mudtligt frem for at skrive om det opgaver, hvor ha/hu skal bruge hædere at arbejde f.eks. ved e computer at arbejde med kokrete materialer at bevæge sig, mes ha/hu skal lære oget at bruge så mage af sie saser som muligt, år ha/hu lærer at lave eksperimeter at forstå istruktioer og huske det, ha/hu har læst i e bog at formulere sig på skrift at sætte billeder på sie oplevelser at fortælle og diskutere at gefortælle det meste af et oplæg at idgå i gruppearbejde at skrive og tege praktiske fag at huske stoffet, år ha/hu uderstreger øgleord eller tager otater at arbejde med hædere at bygge og modellere sport, das, drama Kilde: Fastholdelseskaravaes hæfte Lær med stil om lærigsstile i praksis Miljømæssige forhold Lyd- og lysforhold Kocetrerer de uge sig bedst i stærk eller svag belysig? Kocetrerer de uge sig bedst i arbejdsro eller med baggrudsmusik? Temperatur Kocetrerer de uge sig bedst i et lut eller køligt lokale? Arbejdsstillig Kocetrerer de uge sig bedst på e stol eller i e sofa? Fysiologiske forhold Sociologiske forhold Mad og drikke Har de uge behov for at spise uder udervisige? Arbejdsform Foretrækker de uge at arbejde alee eller med adre? Kilde: Fastholdelseskaravaes hæfte Lær med stil om lærigsstile i praksis del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

72 Metode øger eleveres bevidsthed om ege lærig og giver plads til e aktiv og effektiv lærigsproces 72

73 4.5.1 Fokus på de uges styrker skaber glæde og motivatio På Herigsholm Erhvervsskole har ma læge haft fokus på at edbrige atallet af elever, der falder fra udervejs i deres uddaelse. Et af de pædagogiske tiltag i dee forbidelse har været arbejdet med eleveres lærigsstile. Det har givet ogle positive erfariger for de uge, for lærere såvel som for skoles frafaldsstatistik. Elevere trives med aktiv lærig Elektrikeruddaelse på Herigsholm Erhvervsskole havde i 2006 e frafaldsprocet på 11. To år seere var de faldet til ku ca. 1. Det skyldes skoles itesive arbejde med frafaldsproblematikke, og ifølge skoles uddaelsesleder, Peter Nielse, er arbejdet med eleveres idividuelle lærigsstile e stor del af forklarige. Vi har haft stor effekt af at arbejde med lærigsstile på vores skole. Ligesom på adre tekiske erhvervsuddaelser har vi mage elever, der ikke passer id i de boglige uddaelsestraditio. Vores elever trives bedre med e mere aktiv lærig. Vi har mage af de elever, som har det, ma kalder røre- eller gøre-profiler. De er måske ikke bogligt stærke, me til gegæld har de store styrker på adre områder. Arbejdet med lærigsstile har rettet fokus mod disse styrker. Lærigsstile som differetierigsværktøj Herigsholm Erhvervsskole har positive erfariger med de muligheder for differetieret udervisig, som iddragelse af eleveres lærigsstile giver: Mage af vores elever har det til fælles, at de ikke trives med at sidde i klasse og lytte til lærere hele dage. Me derudover er de ligesom alle adre meget forskellige. Når vi arbejder med lærigsstile, har vi redskabere til at tilpasse udervisige, så alle elevere i klasse får mest ud af det. Det er oget, der virkelig rykker for de type elever, vi har, fortæller Peter Nielse. Når udervisige kommer væk fra tavle Arbejdet med lærigsstile har stor betydig for eleveres motivatio og kocetratio. Lærere på Herigsholm Erhvervsskole har erfaret, at det giver ye muligheder for udervisige: Jeg har oplevet elever udvikle sig fra måske at være lidt dove til at køre på i fuld fart og kokle i døgdrift, fordi de har fudet øgle til at lære Elfaglærer Gitte Berg Bak har ligede erfariger: Der er mage af elevere, der overhovedet ikke ka kocetrere sig ved almidelig klasseudervisig. Når jeg står ved tavle og ser ud på klasse, er det helt klart, at de slet ikke lytter. De mister fokus efter fem miutter. Me år vi kommer væk fra tavle, er det oget helt adet så ka de godt holde opmærksomhede på det, de skal lære. De har det jo sjovt. Fokus på de ekelte elevs styrker Gitte Berg Bak oplever desude, at arbejdet med eleveres lærigsstile giver et yt billede af elevere. De får lov til at bruge deres styrker i stedet for at opleve ikke at slå til i de ramme, de idgår i i skole. De uge vil jo gere de vil gere lære og blive dygtige. Lærigsstilee gør, at vi ka fide de ekeltes øgle til at lære, og år vi først fider de, så får eleve e meget større glæde ved at gå på skole. Jeg har oplevet elever udvikle sig fra måske at være lidt dove til at køre på i fuld fart og kokle i døgdrift, fordi de har fudet øgle til at lære, fortæller Gitte Berg Bak. Tidligere gik hele morgee med at få elevere til at falde til ro og idstille sig på at skulle i gag med udervisige. Nu går det emmere. De er motiverede med det samme, og vi ka komme i gag lige fra morgee. Det får dage til at glide bedre, fortæller autofaglærer Jørge Aagaard. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

74 4.5.2 Mere eergi i lokalet Arbejdet med lærigsstile ka skabe e helt y eergi i et klasselokale og e bedre dyamik mellem elevere. SOSU Syd har gode erfariger med at arbejde med eleveres lærigsstile og oplever, at metode ka fremme motivatioe og lyste til at lære. På SOSU Syd har ma læge iteresseret sig for at arbejde med lærigsstile. Allerede for fire år side tog e lærergruppe iitiativ til at udvikle ogle grupperum efter pricippere i lærigsstilteorie. Da der opstod mulighed for at udvikle arbejdet med lærigsstile samme med Fastholdelseskaravae, blev der derfor sedt flere lærere af sted til kompeteceudviklig ide for lærigsstile. Det solide grudlag for udviklig af ye ideer E af dem, der deltog i kurset, var Kirste Bjorholm, som uderviser på social- og sudhedshjælperuddaelse: Uddaelsesforløbet var rigtig godt. Jeg havde allerede arbejdet med det i et stykke tid, me forløbet med Sved Erik Schmidt rykkede mig så meget. Jeg oplevede et stærkt ryk fremad i forhold til at blive fortrolig med metode og få styr på, hvorda jeg bruger de i praksis. Det var e kæmpe fordel for mit udbytte og for vores videre arbejde på skole, at vi var flere kolleger af sted samme det gav mig meget, at vi kue samarbejde om at udvikle ideer på baggrud af vores ye vide. De er mere motiverede og syes, at det er sjovere at gå i skole. Jeg ka bestemt mærke, at der er kommet mere eergi i lokalet Lærigsstile som et fælles fokus Kirste Bjorholm har oplevet, at der var stor imødekommehed bladt kollegere, da hu kom tilbage fra kurset med ye redskaber. Selv om det ikke er alle, der er lige aktive i at bruge lærigsstile, fylder det dog meget i alles bevidsthed også her, et år efter kurset blev afviklet. Ifølge Kirste Bjorholm er det etop samarbejdet om at bruge lærigsstile, der er afgørede for idsatses succes: Resultater af arbejdet med lærigsstile Erst & Youg har idsamlet erfariger med lærigsstile fra tre skoler. Her har de talt med elever, lærere og ledere om udbyttet af arbejdet med lærigsstile. Evaluerige viser, at: Elevere oplever større motivatio for at deltage i udervisige. Dette begrudes med, at udervisige er midre esformig. Elevere oplever det desude som meget positivt at kede deres ege lærigsstil. Ifølge både elever og lærere giver arbejdet med lærigsstile elevere mere lyst til at gå i skole, og de lærer lettere. Lærere aser lærigsstile for et pædagogisk pricip, der uderstøtter arbejdet med differetieret udervisig. De oplever således, at arbejdet med lærigsstile skærper det fokus, de allerede har på eleveres forskellige forudsætiger. Forakrig af metode på skolere er afhægig af ledelses støtte i form af pædagogisk strategi og ressourcer. Det er e erfarig, at det udviklede udervisigsmateriale ikke bliver udbredt på grud af maglede ledelses fokus på at arbejde med lærigsstile. Der er store variatioer i udbredelse af metodes avedelse i udervisig på de ekelte skoler. De mest aktive brugere er de lærere, der har deltaget i kurset om lærigsstile, mes adre lærere bruger lærigsstilee meget begræset og ogle slet ikke. Bevidsthede om eleveres lærigsstile har dog for de fleste lærere øget bevidsthede om, at elevere lærer forskelligt. Iitiativet med lærigsstile er godt forakret på de evaluerede skoler, hvor det er skrevet id i fremtidige hadligsplaer for skolere. Erst & Youg kokluderer, at arbejdet med lærigsstile har e fastholdede effekt, som forklares ved, at udervisige er midre esformig og lærigsudbyttet større. 74 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

75 Hvis ma virkelig vil arbejde med e klasses lærigsstile, er det ikke et projekt, ma ka løfte alee. Det er vigtigt, at elevere møder lærigsstilperspektivet overalt på skole, så det ikke ku afgræser sig til det, der foregår i e ekelt lærers timer," siger Kirste Bjorholm. Nye metoder til at strukturere udervisige Arbejdet med lærigsstile giver redskaber til at omstrukturere udervisige, så de sigter mod at optimere eleveres udbytte: Jeg har fået ogle rigtig gode redskaber til at arbejde med differetieret udervisig. Når vi skal igeem oget yt og vaskeligt fagligt stof, tilbyder jeg elevere fire opgaver tilrettelagt ud fra høre-, se-, røre- og gøreprofilere. De keder selv deres lærigsstil og vælger selv, hvilke opgave de vil løse. Før- og eftertests af eleveres vide ka motivere eleveres lærig. Det ka eksempelvis være e række spørgsmål om uges eme, som både besvares i starte og i slutige af uge: Det er mi oplevelse, at de går til det ye stof på e ade måde, år de fra starte ved, hvad målet for uges arbejde er. Jeg har også kolleger, der lader elevere beholde liste med spørgsmål, så de har e form for tjekliste med de pukter, de skal igeem i løbet af uge. Det giver elevere et godt overblik over, hvad der er det vigtigste, og hvad der er målet med uges arbejde. Mere tolerate elever og bedre samarbejde I dagligdage mærker Kirste Bjorholm tydeligt det positive udbytte af arbejdet med lærigsstile: Materialer fra Fastholdelseskaravae om lærigsstile Lær med stil. Hæfte Om lærigsstile i praksis (2010) Gøre, røre kort (2012). Udervisigsmateriale Auto Hadel Motivatiospædagogik i praksis. Udervisigs- og ispiratiosmateriale. Hele veje rudt om eleve. Blik for ressourcer (2011): Ispiratio til lærere i klasse Ispiratio til lærere i klasse Ispiratio til udervisere på EUD Ispiratio til UU-vejledere Teori- og metodehæfte Hæfteserie udgivet af Fastholdelseskaravae, Uddaelsesstyrelses vejledigskotor og Tosprogs-Taskforce Helhedsorieteret udervisig. Hæfteserie Drejebog Guide til lærigsforløb og aktiviteter Ispiratio til lærerige aktiviteter Guide til lærere Ispiratio til at styrke die elever Guide til uddaelsesledere Hvad skal elevere opleve og lære Guide til uddaelsesudbydere skab et fælles sprog med elevere De er mere motiverede og syes, at det er sjovere at gå i skole. Jeg ka bestemt mærke, at der er kommet mere eergi i lokalet. Jeg har færre elever, der sidder og hæger. De får lov til at bruge deres styrker, og det skaber mere aktivitet og motivatio for at arbejde med deres ege lærig. De største effekt, jeg ser hos elevere, er, at de forstår sig selv og hiade bedre, og det har e eorm effekt på det, der foregår i klasse, især omkrig gruppe processer. De har fået e større forståelse for, at vi er forskellige, og er på de måde blevet mere tolerate og har større respekt for hiade. Det er vigtigt, at elevere møder lærigsstilperspektivet overalt på skole, så det ikke ku afgræser sig til det, der foregår i e ekelt lærers timer del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

76 4.6 Pædagogisk værkstedsledelse læreres ledelseskompetecer i spil Det er vigtigt, at lærere ka styre faglige og sociale processer i klasse, så der skabes et tillidsfuldt miljø med gode sociale relatioer mellem elevere. Som faglærer på e tekisk skole eller e produktiosskole ka det være svært at fave alle elever og give dem opgaver, der svarer til deres ever og behov. Fastholdelseskaravae har iværksat et itert forløb i pædagogisk værkstedsledelse i samarbejde med erhvervs- og produktiosskoler. Forløbet hadler om, hvorda faglærere ka skabe trygge rammer for eleveres persolige og sociale udviklig, og består af kursus, observatio og persolig supervisio. Forløbets idhold var bladt adet: Forløbet bestod af følgede elemeter: E itroduktiosdag med itro, metoder og temaer. To gage idividuel observatios- og supervisiosforløb. E halv dag med erfarigsudvekslig og temaer. To gage idividuel observatios- og supervisiosforløb. E opfølgigsdag med erfarigsudvekslig, forakrig og evaluerig. Pædagogisk ledelseskompetece, heruder arbejdsplaer og -grupper samt gruppeprocesser. Lærigskompetecer, heruder differetieret opgaveløsig for elevere. Relatioskompetecer, heruder forholdet til elever og koflikthådterig. Forløbet hadler om, hvorda faglærere ka skabe trygge rammer for eleveres persolige og sociale udviklig 76 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

77 4.6.1 Værkstedsledelse på Skaderborg-Hørig Produktiosskole Fastholdelseskaravae har samme med kosuletfirmaet Iteam afholdt kursusdage og supervisio i værkstedsledelse på flere erhvervs- og produktiosskoler. Forløbet har budt på itroduktio til assertio, kulturdimesioer, hjemmebesøg, storytellig og situatiosbestemt ledelse. E af de produktiosskoler, der har arbejdet med værkstedsledelse i samarbejde med fastholdelseskaravae og Iteam, er Skaderborg-Hørig Produktiosskole. Direkte supervisio af udervisere Forstader Ja Mørk Johaese på Skaderborg- Hørig Produktiosskole vurderer, at de ekstere supervisio har været mest værdifuld. At få aerkedede sparrig på deres hådterig af helt kokrete situatioer og episoder i værkstedet har haft stor værdi for lærere: Det har været godt for persoalegruppe og skole at få superviso. Iteam var gode til at sætte figere på de rigtig kritiske pukter. Det har været rigtig godt for vores skole at have ekstere kosuleter på. Det har styrket os i at have et fælles mål, vurderer forstader Ja Mørk Johaese. Faglærer Rikke Rasmusse fra Skaderborg-Hørig Produktiosskole er eig: Jeg har fået e masse praktiske råd om, hvorda jeg strukturerede mi udervisig, så jeg kue være bedre til at lede og trække e streg i sadet og markere græser. De observerede samspillet mellem mig og elevere og så, at jeg kue blive lidt for forståede og moragtig, og det gav mig midre overskud til at være værkstedsleder. E mere klar rolle i forhold til elevere Lærere på Skaderborg-Hørig Produktiosskole fremhæver det som meget ødvedigt, me også udfordrede, at de i mage tilfælde får oget, der liger vokserolle over for de uge. Flere af de uge på produktiosskolere læges efter et yt vokset modspil og medspil i deres liv. På Skaderborg-Hørig Produktiosskole har lærere oplevet, at flere af de uge har brug for mere ledelse, ed de tidligere var vat til. E del af arbejdet med værkstedsledelse har for de ekelte lærer hadlet om at fide frem til de mest hesigtsmæssige ledelse af dees værksted. E ledelse, der både afhæger af, hvilke behov hver ekelt elev har, hvilke behov de har som gruppe, og af, hvorda læreres primære ledelsesstil er. Lærere fider frem til deres persolige ledelsesstil De ekelte lærers ledelsesstil buder i dees perso lighed. Som Rikke Rasmusse fra Skaderborg- Hørig Produktiosskole udtrykker det: Ledelse starter jo altid med dig selv. Jeg er jo de eeste uderviser på værkstedet. Som leder bruger ma sig selv og er altid e rollemodel, så det skal der arbejdes med. Derfor har e del af supervisioe drejet sig om at fide frem til, hvilke hadlemuligheder der er for de ekelte i de forskellige situatioer, de som lærer ka komme i. Hvad er de ekeltes foretruke ledelsesform og hvad ka opøves? Det er e udfordrig at få uegagerede elever til at føle motivatio og lyst til arbejdet på værkstedet og til at udfordre og udvikle sig selv. Det er også e udfordrig at opbygge gode relatioer, hvis de uges attitude til hiade og omverdee på overflade er ude deltagelse og ysgerrighed. Vi har på produktiosskolere mage uge, der er idadvedte og pakker sig selv id, og som typisk også møder sig selv og omverdee med maglede tillid, som faglærer Rikke Rasmusse siger. Supervisioe har i høj grad øget de ekelte lærers bevidsthed om ege ledelsespraksis i udervisigsrummet del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

78 Lærere har i høj grad øsket både ris og ros. De har fremhævet det udbytterige i, at både kritikke og de gode råd om adre hadlemuligheder byggede på supervisors iagttagelser af, hvad der skete på værkstedere Både ris og ros er ødvedig Rikke Rasmusse fremhæver desude, at hu og hedes kolleger især har oplevet, at supervisioe gav dem mulighed for at diskutere deres praksis på e måde, der tog udgagspukt i helt kokrete observatioer af deres hadliger. Lærere har i høj grad øsket både ris og ros. De fremhævede det udbytterige i, at både kritikke og de gode råd om adre hadlemuligheder byggede på supervisors iagttagelser af, hvad der sker på værkstedere. Det gjorde det mere autetisk, år de kue være med i værkstedsudervisige og kue trække kokrete situatioer frem, påpeger Rikke Rasmusse. Supervisioe har i høj grad øget de ekelte lærers bevidsthed om ege ledelsespraksis i udervisigsrummet. De øgede bevidsthed kommer forskelligt til udtryk. Rikke Rasmusse fremhæver et øget fokus på overesstemmelse mellem det, hu siger, og de måde, hu optræder på som perso, lærer og leder: Jeg har fået øjee op for, hvad det betyder, hvorda ma træder id i rummet, og år jeg f.eks. stiller e opgave. Fordele ved ekster supervisio Michael Much fra kosuletfirmaet Iteam har geemført supervisio på flere skoler, heruder også Skaderborg-Hørig Produktiosskole. Ha påpeger, at der er fordele ved at bruge e ekster kosulet som supervisor: Vi kommer som ekstere kosuleter som et frisk pust udefra. Vi ser måske tig i hverdage, som de ekelte lærer eller kollegere ikke ser. Det ka også være aderledes at tale med os, fordi vi har erfarig med at give råd om ye metoder eller tekikker." Resultater af arbejdet med værkstedsledelse Fastholdelseskaravae har systematisk evalueret alle forløb om værksstedsledelse på de ekelte skoler. Evaluerigere viser følgede geerelle resultater: Udervisere tilkedegiver stor tilfredshed med de direkte og persolige supervisio. De fremhæver, at supervisor har været god til at observere lærere og give avedelig kritik. Udervisere oplever, at de med værkstedsledelse har fået e større bevidsthed om ege rolle. Det gælder både de mudtlige kommuikatio og læreres tilstedeværelse. Værksstedsledelse har betydet, at lærere i højere grad får kompetecer og ressourcer til at etablere gode relatioer mellem lærere og elevere, me også mellem elevere. De har fået tekikker til at forebygge og løse koflikter. Det skaber et godt lærigsmiljø i gruppe. Forløbee har betydet, at der mellem lærere er blevet skabt e større åbehed i forhold til at tale om værkstedsledelse og i forhold til at geemføre kollegial supervisio. Lærere vurderer samstemmede, at de med forløbee er blevet bedre til at tilrettelægge, orgaisere og lede udervisige. Det har skabt et mere roligt og kofliktfrit lærigsmiljø. Det har desude frigjort eergi til, at lærere ka arbejde mere fokuseret med elever med særlige behov. Forløbet har ideholdt e itrodag (kursus), observatio i praksis og efterfølgede supervisio. Fastholdelseskaravae samarbejdede med kosuletformaet Iteam om forløbet. Kosuleter fra Iteam observerede faglæreres udervisig og gav efterfølgede gode råd til faglærere om at orgaisere og lede udervisige Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

79 4.7 Drege ud af gråzoe mellem frafald og fastholdelse De erhvervsrettede ugdomsuddaelser oplever et stort frafald bladt drege med ade etisk baggrud ed dask. Ser ma på frafaldsstatistikkere fra erhvervsuddaelsere, har disse drege ikke ku e højere frafaldsprocet ed pigere, me også i forhold til drege med dask baggrud. Derfor er det vigtigt at rette opmærksomhede mod etop dee gruppe af drege, der befider sig i gråzoe mellem frafald og fastholdelse. Fastholdelseskaravae har i samarbejde med forskere fra Roskilde Uiversitet sat fokus på gråzoedregee. Dregee i gråzoe er i dee sammehæg de gruppe af drege med ade etisk baggrud ed dask, der er i risiko for at falde fra. Geem særlige iitiativer rettet mod disse drege på tre erhvervsskoler eksperimeteres der med de pædagogiske praksis. Formålet er at få vide om effektive metoder i arbejdet med målgruppe. Det ka virke motiverede på dregee, hvis deres produktio eller lærig syliggøres for adre parter 6 geerelle abefaliger til at styrke de udsatte dreges fastholdelse 1. Fokuser på dregees ressourcer Ved at fjere fokus fra de tidligere ederlag eller dårlige erfariger og i stedet rette blikket fremad mod fremtidige muligheder ka der arbejdes for e større oplevelse af hadle- og valgkompetece. Med ros og aerkedelse for de daglige idsats og adfærd ka dregees ressourcer og styrker syliggøres, og derigeem ka dregee få selvtillid og motivatio til at geemføre deres uddaelse. 2. Vær e tydelig rollemodel Med udgagspukt i værdier som gesidig respekt, ligeværdighed, lydhørhed og tolerace ka der skabes e god og tillidsfuld kotakt til dregee. De skal møde e vokse, som på é gag er e faglig autoritet og et ærværede, egageret meeske. De vokse skal geem kompetet ledelse skabe trygge rammer for lærige. 3. Styrk studiekompetece Overgage fra grudskole til ugdomsuddaelse ka idebære mage ye koder og sociale regler. Ved at forklare skolekoder, studiemetoder og adfærdsmæssige retigslijer ka dregees studiekompetecer styrkes. Ved at kokretisere metoderes relevas i forhold til de erhvervsmæssige sammehæg ka der skabes meig, geemskuelighed og e forståelse af sammehæge mellem uddaelse og et fremtidigt arbejdsliv. 4. Styrk de faglige idetitet Ved at styrke de faglige profil og det faglige fællesskab på uddaelse ka ma uderstøtte det faglige og sociale fællesskab bladt dregee. Eksempelvis ka et møde med faglige forbilleder i form af succesrige virksomhedsledere give dregee e faglig stolthed og skabe motivatio for uddaelse. 5. Styrk det praksisære Når dregee arbejder med kokrete og praktiske opgaver, f.eks. i samarbejde med e virksomhed, tydeliggøres meige med uddaelse og de erhvervsmæssige sammehæg. Det ka virke motiverede på dregee, hvis deres produktio eller lærig syliggøres for adre parter (virksomheder, deres forældre m.fl.). 6. Brug positive fortælliger Ved at lægge vægt på at skabe positive fortælliger om dregees fremtid ka ma fremme egagemet, refleksio, selvidsigt og socialt fælleskab. De positive fortælliger ka skabes samme med dregee med udgagspukt i deres ege situatio og fremtidsdrømme. De ka også komme udefra via uge rollemodeller, der geem deres ege historie ispirerer til e positiv tilgag til dregees ege fremtidsmuligheder. Fællesskabet bladt dregee ka styrkes ved at samles om positive traditioer som f.eks. fødselsdagsfejrig. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

80 Fokus er på at skabe ogle rammer, der ka rumme eleveres forskellighed, frem for at forsøge at tilpasse eleve i de eksisterede lærigskultur Nye måder at deltage i lærige på Med udgagspukt i øsket om at skabe bedre forudsætiger for iklusio af drege i gråzoe arbejdes der i eksperimetere med e udviklig af lærigskulture. Erfarige er, at ikke alle elever ikluderes i de rammer, der er for lærige. Der arbejdes derfor med ye måder at strukturere lærige på, som ka give elevere ye muligheder for at deltage i udervisige, og som medvirker til, at elevere ka se meige med de uddaelse, de går på. Fokus er således på at skabe ogle rammer, der ka rumme eleveres forskellighed, frem for at forsøge at tilpasse eleve i de eksisterede lærigskultur. Seks idsatsområder De tre erhvervsskolers arbejde har taget udgagspukt i seks geerelle abefaliger: Styrk de faglige idetitet. Styrk det praksisære. Brug positive fortælliger. Hver skole har fokuseret arbejdet med drege i gråzoe på to af abefaligere. Udervisige som eksperimet Idsatse er geemført som et aktioslærigsforløb. På hver skole er der geemført et atal eksperimeter, hvor forskellige pædagogiske praksisser er blevet afprøvet. På baggrud af observatioer af eksperimetet er der udviklet ideer til, hvorda de pædagogiske praksis ka videreudvikles. Erfarigere af arbejdet med de pædagogiske praksis og de seks abefaliger er beskrevet i rapporte Ud af gråzoe af Michael Svedse Pederse, RUC. Fokuser på dregees ressourcer. Vær e tydelig rollemodel. Styrk studiekompetece. 80 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

81 4.7.1 Oplevelse af ejerskab øger motivatioe Samme med Fastholdelseskaravae og forsker Michael Svedse Pederse fra RUC har Erhvervsskole Nordsjællad arbejdet med metoder til at ikludere dregee i gråzoe. Samtidig har skole haft fokus på at arbejde med abefaligere vær e tydelig rollemodel og styrk de faglige idetitet. Murerfaglærer Has Herik Juul Jese har i samarbejde med forsker Michael Svedse Pederse geemført et eksperimet, hvor de har arbejdet med metoder til at få dregee i gråzoe til i højere grad at deltage i opgaveløsige. Forsøget Dregee blev stillet e opgave, der bestod i at lave særligt dekorativt flisearbejde. Opgaveløsige for e gruppe på fire foregik således: Skitseblokke gik på skift rudt til de fire drege i gruppe, som hver havde tre miutter til at lave et forslag til et flisedesig. De valgte i fællesskab det edelige desig. De lagde flisere i fællesskab. Ifølge Has Herik Juul Jese er der store fordele ved at arbejde på de måde: Det er meget sjovere, år de selv har lavet desiget, ed hvis jeg bare fortalte dem, hvad de skulle lave. Dregee får ejerskab i det, de laver, år de selv har defieret deres produkt. Samtidig giver processe med at skabe desiget i fællesskab også e oplevelse af fagligt fællesskab. Erfarige Selv om processe uderstøttede, at alle fire drege i gruppe deltog i udarbejdelse af desig, så oplevede Has Herik Juul Jese, at de fælles idsats forsvadt, da flisere skulle lægges: Dregee i gråzoe faldt hurtigt id i de vate roller i baggrude. De adre drege styrede arbejdsprocesse og lagde flisere, mes dregee i gråzoe stod på sidelije og skar fliser til. Refleksio Da eksperimetet skulle geemføres ade gag, valgte Has Herik Juul Jese i samråd med Michael Svedse Pederse derfor, at der skulle idgå fire farver i desiget, og at hver dreg i gruppe fik tildelt e farve, som ha skulle lægge. På de måde tvag de alle til at deltage. Vi har idført fælles morgemad, og jeg spiser også mi frokost samme med elevere. På de måde uderstreger jeg vores fællesskab Ny afprøvig/erfarig Da dregee fik idividuelt asvar for deres del af opgave, voksede de virkelig med opgave. De drege, som ellers altid havde stået i periferie, var u på fra start og meget motiverede for at deltage. Samtidig fik jeg e god mulighed for at differetiere udervisige ved at fordele de fire forskellige fliser efter sværhedsgrad. At se sig selv som murer Ud over at styrke oplevelse af et fagligt fællesskab geem gruppearbejde har Has Herik Juul Jese lagt vægt på at fremstå som e positiv rollemodel, bl.a. ved at tydeliggøre sit eget egagemet i det faglige fællesskab og styrke de faglige idetitet: Vi har idført fælles morgemad, og jeg spiser også mi frokost samme med elevere. På de måde uderstreger jeg vores fællesskab. Det er et fagligt fællesskab i kraft af vores idetitet som murere. Jeg gør meget ud af at forklare, at vores brache er kedeteget ved at bygge på tillid. Kude skal have tillid til, at ma ka levere de ydelse, der betales for. Vi taler også om, hvad prise er for e murers arbejde. Når elevere hører, at kude faktisk betaler op mod kr. i time for deres arbejde, ka de se ødvedighede af, at de altid sigalerer, at de har tjek på deres arbejde og leverer et kvalitetsprodukt. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

82 4.7.2 At se sig selv i et adet lys Tietgeskole i Odese har gode erfariger med at geemføre praksisær udervisig. Når elevere ka sætte skolearbejdet i relatio til virkelighede og deres ege fremtidsdrømme, bliver udervisige relevat og sjov, og elevere udviser større egagemet og motivatio. Tietgeskole har samme med Fastholdelseskaravae og forsker Michael Svedse Pederse arbejdet med abefaligere fokuser på dregees ressourcer og styrk det praksisære. Teorie kommer i spil i virkelighede På Tietgeskole har ma læge arbejdet med at iddrage de udsatte drege geem praksisær udervisig. Lærer Michael Fjeldsted uderviser skoles iovatiosklasse. Her arbejder elevere med at skabe deres ege små virksomheder. De skal ligesom iværksættere i de virkelige verde igeem alle de vigtige dele af e virksomheds etablerigsproces, lige fra udarbejdelse af forretigspla og budgetlægig til salgsstrategi og pitchig af deres virksomhedsidé. Elevere arbejder på de måde praktisk med de teoretiske vide, de har fra de øvrige fag. For ogle elever ka det være svært at se meige med de fag, de har. På iovatiosholdet bliver meige tydelig for elevere, år de ka se, hvorda fagee spiller samme med de behov, de har i forhold til de virksomhedsidé, de arbejder med, fortæller Michael Fjeldsted. Iklusio geem fokus på de ekeltes ressourcer Michael Fjeldsted har i samarbejde med kolleger og Michael Svedse Pederse geemført flere eksperimeter med iovatiosklasse for at udforske, hvorda de udsatte drege ka opleve større iklusio, samt hvorda der bedre ka rettes fokus mod eleveres ressourcer. I et eksperimet blev elevere bedt om i grupper at bygge et hus i LEGO-klodser. Det viste sig, at dregee med ade etisk baggrud ed dask forholdt sig passive, mes dregee med dask baggrud hurtigt tog styrige og både plalagde og udførte opgave. Nu var det dregee med ade etisk baggrud ed dask, der trådte frem og optrådte egagerede og kompetete. Det blev klart, at vide om de ekelte elevs ressourcer er ekstremt vigtig for at lave de rigtige udervisig. Dregee med ade etisk baggrud ed dask havde oget at trække på i forhold til at løse de iteratioalt orieterede opgave. De sytes, opgave var sjov, fordi de kue bruge deres ege livserfariger, fortæller Michael Fjeldsted. Stolthede ved at blive fremhævet for sie styrker Fokus på dregees ressourcer ka på de måde bidrage til at tilrettelægge udervisige, så flere elever føler sig kompetete til at løse opgave og dermed også deltager med et større egagemet. Samtidig har Michael Fjeldsted erfaret, at fokus på de ekeltes ressourcer ka have e betydig for de ekeltes selvforståelse og relatio til de adre elever: Jeg har e elev, der i forbidelse med sit studiejob kører rudt i hele ladet og leverer varer. Da jeg bragte has vide om geografiske forhold og trasporttid i spil i udervisige, fik ha mulighed for at se si vide i et yt perspektiv. Ha oplevede at besidde e vide, som de adre elever i klasse havde brug for. På grud af det fik klasse mulighed for at se ham i et yt lys, ligesom ha selv fik e oplevelse af at have ressourcer af faglig værdi. Det hadler om for mig som lærer at fide frem til, hvorda de ekeltes ressourcer ka omsættes til e faglig styrke. Det er tydeligt, at følelse af at bidrage og at kue skaber glæde hos elevere. De bliver pavestolte. I et adet eksperimet skulle gruppere lave e forespørgsel til e egelsk virksomhed, der bl.a. omhadlede iterkulturelle overvejelser. På iovatiosholdet bliver meige tydelig for elevere, år de ka se, hvorda fagee spiller samme med de behov, de har i forhold til de virksomhedsidé, de arbejder med 82 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

83 4.6.3 Jeg har succes Roskilde Tekiske Skole har i samarbejde med Michael Svedse Pederse arbejdet med abefaligere styrk studiekompetece og brug positive fortælliger. På VVS-uddaelse har de arbejdet med abefalige brug positive fortælliger. Kokret har de afprøvet tre idsatser: Besøg af rollemodeller/møsterbrydere. Besøg af kosulet fra projektet High Five. Dregees ege positive fortælliger. Det ka lade sig gøre VVS-faglærer Marti Stokholm har oplevet, at elevere har fået stort udbytte af idsatsere: Rollemodelle fortalte e god historie om, hvorda ha havde erkedt, at det krævede et brud med sie dårlige veer, hvis ha skulle geemføre si uddaelse. Historie var fuld af succeser, f.eks. om glæde ved at kue købe si ege bil og ambitioere om at blive selvstædig. Det gjorde stort idtryk på elevere, som bagefter talte om betydige af at tage beslutige, og hvad der sker, år ma siger fra over for kammeratere. Også besøget fra High Five var e øjeåber: Elevere fik at vide, at uaset hvor meget skidt de har lavet, så er der stadig mulighed for at komme videre. Nogle af dregee tror ikke, at der er oge, der vil asætte dem på grud af deres krimialitet eller adre problemer. Mødet med High Five gav dem troe på, at der også er et job derude til dem. Rollemodelle fortalte e god historie om, hvorda ha havde erkedt, at det krævede et brud med sie dårlige veer, hvis ha skulle geemføre si uddaelse 83 del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

84 Dregee ka have svært ved at se deres ege succeser. Vi forsøger at hjælpe dem til at se, at det, de gør, er positivt og har værdi. Vi ka f.eks. fremhæve succese i, at eleve, som tidligere har pjækket meget, u møder mere stabilt Se sig selv i et adet lys Ud over at fremhæve positive fortælliger geem besøg fra rollemodeller og adre har Roskilde Tekiske Skole også arbejdet med at hjælpe dregee til at skabe deres ege positive fortælliger. Det foregår ved persolige samtaler med elevere: Dregee ka have svært ved at se deres ege succeser. Vi forsøger at hjælpe dem til at se, at det, de gør, er positivt og har værdi. Vi ka f.eks. fremhæve succese i, at eleve, som tidligere har pjækket meget, u møder mere stabilt. De positive historie fører til afklarig Mage elever bruger de første tid på skole til at fide ud af, hvilke hådværksmæssig uddaelse de skal vælge. De persolige samtaler, hvor eleve får hjælp til at skabe si ege positive fortællig, ka bidrage til dee afklarigsproces: Når vi får dem til at fokusere på de positive oplevelser fra skole og spørger dem, hvad de øsker sig af fremtide, bliver det tydeligt for dem, om de trives ide for faget. Hos os er det ikke et ederlag at stoppe e uddaelse for at skifte til e ade retig. De positive fortælliger giver et grudlag at træffe valget på. Resultater af arbejdet med særlige idsatser for drege i gråzoe De særlige idsatser for drege i gråzoe er et forskigsprojekt, der afprøver ye måder at ikludere gråzoedrege i udervisige på. Effektere er ikke opgjort kvatitativt, me tilbagemeldigere fra de deltagede skoler har været positive. Erfarige er, at de udførte eksperimeter har skabt y vide og ye kompetecer hos lærere og på skolere. De tre erhvervsskoler har som følge af arbejdet med særlige idsatser rettet mod drege i gråzoe: Fået ye redskaber til at tilrettelægge e udervisig, der bedre ka rumme eleveres forudsætiger og behov. Fået redskaber til at arbejde med de seks abefaliger. Fået kompetecer til at avede ege pædagogisk praksis (eksperimetmetode). Fået idblik i de forhold, der har betydig for gråzoedregees fastholdelse. E y idstillig Marti Stokholm oplever, at de positive fortællig har betydig for dregees selvbillede: Når dregee selv sætter ord på deres ege positive fortællig, bliver de e del af dem selv. De ser sig selv på e y måde. De har u e historie, der fortæller, at det er dejligt at være her, der er meesker, der vil mig det godt, og jeg har succes med de tig, jeg gør. Positive fortælliger i hverdage På grudforløbet i VVS har ma valgt at supplere de persolige samtaler og dregees ege positive fortælliger med dages historie i forbidelse med de fælles morgemad. Her støttes elevere i dagligt at skabe positive fortælliger om deres oplevelser på skole og i fritide. Materialer fra Fastholdelseskaravae om særlige idsatser for drege Drege i gråzoe veje til at få udsatte drege til at geemføre e erhvervsfaglig uddaelse (2010) Ispiratioshæfte på baggrud af aktiosforskigsforløb er uder udarbejdelse. Drege ud af gråzoe Fokus på faglighed og lærigsfællesskaber Adre materialer: Ud af gråzoe af Michael Svedse Pederse, Roskilde Uiversitet. Rapport 84 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

85 4.8 Ressourcesy e aerkedede tilgag til eleve Et af målee med alle metodere i Fastholdelseskaravaes arbejde er at skabe e åbe og ressourceorieteret tilgag til de magfoldige elevgruppes persolige potetialer og kompetecer. Målet er at udvide det pædagogiske sysfelt med et skarpere fokus på eleveres styrker og ressourcer frem for på problemer og magler. Det syes selvfølgelig ligetil at tæke og arbejde ressourcefokuseret i forhold til eleveres lærig. At det er vaskeligt, kommer alligevel til sye ved, at vi oftest taler om det, de uge magler eller ikke er god til, i stedet for at fokusere på det, eleve ka, og måske bygge videre på disse ressourcer. I ogle tilfælde skal lærere og vejledere opøves i at fokusere på eleves ressourcer. Ressourcesyet forudsætter, at lærere og lærerteamet reflekterer over både ege praksis og ege værdier og holdiger i forhold til ressourcesyet. At arbejde med de ekelte elevs ressourcer forudsætter tillige, at udervisigsrammer og -metoder skaber et lærigsmiljø, der tager udgagspukt i eleves ressourcer. Det gælder f.eks. motivatiospædagogikkes idsatsområder, heruder lærigsstile. Ressourcesy på Aalborg Hadelsskole På Aalborg Hadelsskole har de lagt e overordet pædagogisk ramme, som tager afsæt i de aerkedede tilgag. Udgagspuktet var, at ledelse og lærere øskede at udersøge, hvorda udervisige blev orgaiseret, og hvorda det var at være elev på skole. Vi begydte at lave pædagogiske makkerskaber mellem udervisere, hvor de overværede hiades udervisig med det formål at få øje på, hvad der virkede, og blive ispireret heraf. Udervisere fik sat fokus på, at selv om der er ogle rammer og begræsiger samt ogle elever med forskellige udfordriger, så er der meget i udervisige, som de har idflydelse på. Og det var præcis det, der skulle fremhæves, fortæller uddaelseschef Loe Damgaard Kudse fra Aalborg Hadelsskole. Loe Damgaard Kudse fortæller, at det blev e øvelse i at få øje på, hvad der virker, og gøre mere af det, i stedet for at tale om begræsigere både de økoomiske og elevsammesætige. Det blev e proces fra at fokusere på alt det, som elevere magler, til at have fokus på de ressourcer, de har, og hvorda de ka sættes i spil. Helt geerelt blev øvelse at få øje på, hvad der virker i udervisige, og hvilke idflydelse de ekelte lærer har på det faglige arbejde ide for eksisterede rammer. Det blev dermed også e måde at påvirke arbejdskulture og -glæde på. Fælles værdier Flere elemeter blev tilført i og omkrig udervisige. Først og fremmest tog Aalborg Hadelsskole ogle SHARE -værdier til sig, som både lærere og elever i dag arbejder med og efter. SHARE står for Samarbejde, Hadlekraft, Asvarlighed, Respekt, Egagemet. Værdiere er blevet et fælles fudamet og bliver omsat til kokrete situatioer og hadlemåder. Loe Damgaard Kudse giver et eksempel: Hvis e klasse f.eks. øsker at lave regler, fordi der bliver sakket for meget i timere, så vil udervisere tale med klasse om SHARE-værdiere at klasse skal Samarbejde om, at der er ro i timere, om, hvad Respekt er, og at der udvises respekt, år der er ro i klasse, år oge skal fremlægge. Egagemet viser ma ved at lave si opgave m.m. SHARE-værdiere er med adre ord ikke bare ord, me har påvirket hele lærigskulture og udervisige på Aalborg Hadelsskole og også måde, elevere bliver mødt på. Stamklasser øger trivsel Aalborg Hadelsskole ædrede også fraværsmøder til trivselsmøder. I stedet for at se på fraværstallet for de ekelte elev, så stiller lærere spørgsmålet: Hvorda ka vi hjælpe, således at eleve møder og er glad for at komme i skole? Loe Damgaard Kudse forklarer, at der kommer fokus på, hvilke positive tiltag der skal til for de ekelte elev. På dee måde bliver lærere også mere aktive i forhold til mulige hadlemåder. del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

86 Det blev e proces fra at fokusere på alt det, som elevere magler, til at have fokus på de ressourcer, de har, og hvorda de ka sættes i spil Aalborg Hadelsskole har fastholdt stamklassere. Det har betydig for trivsle, tryghede og det sociale liv i klassere. Alle elever har desude e kotaktlærer og e ugetlig skemalagt kotaktlærertime. Kotaktlærere har fokus på eleveres faglige og sociale trivsel og fugerer også som e form for coach eller relatiosarbejder. I kotaktlærertime er der afsat tid til at tale om klasses trivsel, om relatioer og idbyrdes samarbejde i klasse. Loe Damgaard Kudse fortæller, at det hele tide hadler om at støtte klasse som gruppe og have fokus på trivsel og fællesskab for de ekelte elev. E ade positiv effekt er, at der skabes relatioer på tværs af eticitet. asvar for, at klasse fugerer, og at de har et persoligt asvar for, at opgavere bliver løst Respekt for hiade, Samarbejde og Egagemet. Der er samarbejde på tværs af klassere, og det giver de praksisorieterede elever mulighed for at få succes og fremstå som stærke efter såda et forløb. Elevere oplever hiade i adre situatioer og får øjee op for, at der er adre ressourcer ed de boglige, og at de har lige stor værdi. Loe Damgaard Kudse fortæller, at såda e basaruge ka rykke ved rollere i e klasse hvis ma f.eks. er bogligt stærk, me ikke har egageret sig, eller hvis ma har boglige vaskeligheder og har sat sie praksisorieterede ressourcer i spil. Relatioer på tværs af etisk baggrud Aalborg Hadelsskole havde e klasse med elever, som havde svært ved, at der var tosprogede elever. Der blev sagt tig, som ikke var acceptable og her blev SHARE-værdiere taget i avedelse. Loe Damgaard Kudse fortæller, at de tosprogede elever på skole er i midretal, og at de ofte isoleres i forhold til de resterede elevgruppe. Tit sætter de tosprogede sig samme, ligesom de går samme i grupper. Loe Damgaard Kudse meer, at det er et udtryk for, at de har et fællesskab eller føler sig ude for det øvrige fællesskab. Derfor har aktivitetere i kotaktlærertime, hvor de bliver rystet samme, stor betydig. Der brydes møstree for, hvem ma samarbejder med eller sætter sig ved side af. Flere elever bliver hørt i kotaktlærertimere og elevere bliver set af hiade på e ade måde. Deres ressourcer kommer i spil. Når ma føler sig tryg og føler sig rystet samme, så deltager ma også mere i timere. Resultater af arbejdet med ressourcesy LG Isight har geemført iterview med 50 udervisere og vejledere fra produktiosskoler, erhvervsskoler og UU-cetre. De iterviewede fremhæver følgede resultater af arbejdet med ressourcesy: Udervisere og vejledere er blevet mere bevidste om at fokusere på eleves ressourcer og styrker. Det er ikke altid emt metodebevidst at afdække ressourcer eller at tæke ressourceorieteret, me ressourcesy har øget vejlederes/uderviseres opmærksomhed på at arbejde med fokus på eleves ressourcer. Udervisere og vejledere tilkedegiver i iterview, at materialeserie Blik for ressourcer ideholder brugbare eksempler og øvelser og giver ispiratio til deres arbejde. Basar briger kompetecer i spil Skole arbejder desude med praksisære udervisigsformer. Hvert år skal førsteårselevere f.eks. arragere e advetsbasar helt fra bude, som muder ud i, at eleveres familier kommer og ser resultatet af deres arbejde. Der skal laves plakater og idbydelser, der skal markedsføres, der skal være overblik over økoomie, og der skal laves budget. Efter advetsbasare bliver elevere evalueret på både faglige og persolige kompetecer, og de får e udtalelse. De bliver bevidste om, hvorda ma samarbejder og forpligter sig til e opgave. Der arbejdes med de persolige kompetecer, og det giver elevere e foremmelse af, at de har et Materialer fra Fastholdelseskaravae om ressourcesy Blik for ressourcer (2011): Ispiratio til lærere i klasse Ispiratio til lærere i klasse Ispiratio til udervisere på EUD Ispiratio til UU-vejledere Teori- og metodehæfte Hæfteserie udgivet af Fastholdelseskaravae, Uddaelsesstyrelses vejledigskotor og Tosprogs-Taskforce 86 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

87 4.9 Studiemiljøer og lektieordiger Ikke alle studerede med ade etisk baggrud ed dask har mulighed for at få faglig støtte bladt veer eller familie i deres uddaelse. Fastholdelseskaravae har derfor haft fokus på at skabe rammer for, at de uge ka få de sparrig og hjælp, som de har brug for i deres uddaelsesforløb. Fastholdelseskaravae arbejder med at oprette lektieordiger, med fokus på etablerig af fleksible lærigsmiljøer. Det er vigtigt, at lærigsmiljøet er så fleksibelt som muligt, så det ka tilpasses eleveres behov og så vidt muligt deres præferecer. Derved fremmes effektiv lærig og uderstøttes arbejdet med iklusio i praksis. Geem e aerkedede pædagogik og med et ressourcesy arbejdes der f.eks. med eleveres motivatio. Skab et studiemiljø for alle Studiemiljøer og lektieordiger er med til at skabe et rigt og ikluderede lærigsmiljø på uddaelsesstedere. Tilbuddee er målrettet alle elever, me har et særligt fokus på uge med svage faglige forudsætiger. Fastholdelseskaravae lægger meget vægt på, at studiemiljøet skal være et åbet tilbud til alle uge uaset eticitet og faglighed. Studiemiljøet og lektieordige bør afspejle de ekeltes skoles behov E lektieordig er et supplemet til de eksisterede udervisig i erhvervsuddaelsere. Elevere har forskellige iveauer, forudsætiger og behov. Lektieordige ka derfor spæde over tilbud fra fag på et højere iveau til at styrke eleves forudsætiger i f.eks. dask, matematik eller fremmedsprog. I lektieordige ka eleve også få hjælp med projektopgaver, caseopgave- og eksamesforberedelse, praktiksøgig og meget mere. Samtidig ka studiemiljøet og lektieordige dae ramme om sociale arragemeter af tværkulturel karakter og aktiviteter, der ikke har form af direkte faglig støtte. Elevere ka f.eks. få hjælp til forståelse af kulturelle områder, f.eks. vide om arbejdspladskultur, uddaelseskultur med deltagerstyret projektarbejde m.m. Elevere ka edvidere få styrket deres persolige og sociale kompetecer, heruder selvtillid, f.eks. geem eksamestræig. De ekelte skoler er meget forskellige, og studiemiljøere skal derfor også afspejle de særlige behov, der er på de ekelte uddaelsesistitutioer. Afgørede er det, at lærigsmiljøet fremmer og fastholder eleveres lyst til at lære, at det er fleksibelt og trygt, og at alle elever føler sig velkome og imødekommet i forhold til deres behov og iteresser. Fastholdelseskaravaes kocept for studiemiljø har fokus på udervisigs- og lærigssituatioe i lektieordige som e helhed og på at skabe et tydeligt samspil mellem teori, praksis og fysiske rammer: E aerkedede og ressourceorieteret tilgag til eleves udviklig og lærig. Faglærere arbejder systematisk, reflekteret og videsbaseret med afsæt i e fælles refereceramme om f.eks. differetierig. Der arbejdes med lærigsstrategier, der tilgodeser forskellige måder at lære på, f.eks. lærigsstile. Udviklig og produktio af lærigsstilmaterialer. Lærere overfører lærigsstilteorie til ege praksis og udvikler udervisigsmaterialer, der matcher eleveres lærigsstile. Der er fokus på at skabe et ikluderede lærigsrum. Et fysisk lærigsmijø, der ka tilgodese eleveres forskellige lærigsstile, behov og iteresser. Der er fokus på trivsel og på, hvorda ma skaber et godt fysisk lærigsmiljø, der fremmer og fastholder eleveres lyst til at lære. E fast tovholder øger kvalitet og tryghed Fastholdelseskaravae abefaler, at der er e fast tovholder tilkyttet lektieordige. Tovholdere skal sørge for at skabe ikluderede fællesskaber og lærigsrum. Tovholdere skal desude sikre løbede kvalitetssikrig, og at elevere oplever, at de får idfriet deres faglige forvetiger. Ud over tovholdere og faglærere ka der med fordel tilkyttes læsevejledere, fastholdelseskoordiatorer, studievejledere etc. Det øger tryghede i lektieordige at have e fast tilkyttet tovholder og bemadig. Det er edvidere tovholderes asvar at sikre, at alle tilkyttede professioelle bidrager til at skabe et ikluderede lærigsmiljø, der uderstøtter eleveres lærig og trivsel. Tovholdere skal sørge for at skabe ikluderede fællesskaber og lærigsrum del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

88 Studiemiljøer og lektieordiger er med til at skabe et rigt og ikluderede lærigsmiljø på uddaelsesstedere Giv studiemiljøet status De fysiske ramme for studiemiljøet er vigtig i forhold til, om elevere føler sig godt tilpas og bliver motiveret til lærig. De fysiske rammer for studiemiljøet skal være attraktive og ispirerede og skal idbyde til lærig og refleksio. Brug af kreative idretigsformer og materialer ka styrke lærigsmiljøet f.eks. wallstickers med ispirerede citater el.lig. Idretige bør afspejle et (ugdoms)miljø, som elevere fider sig tilpas i. Rummets idretig ka med fordel sigalere kvalitet og eksklusivitet, så studiecafée bliver et attraktivt lærigsrum og har status. Markedsførig af lektieordige er også vigtig, så cafées tilbud bliver sylige for de relevate elevgrupper. Markedsførige ka ske via sms, plakater eller små film. Markedsførige skal uderstøtte et positivt værdisæt for studie- og lektieordige og være karakteriseret af e ikluderede og ikke-stigmatiserede sprogbrug. I forbidelse med markedsførige bør ma derfor udgå brug af ord som f.eks. hjælp og lektier, som hos skoletrætte elever ka have e egativ klag. Eksempel på et forløb med kompeteceudviklig ide for studiemiljøer og lektieordiger Fastholdelseskaravae har geemført kompeteceudviklig målrettet faglærere og pædagogisk persoale, der har fast tilkytig til eller bemader lektieordige. Her har deltagere fået kokrete værktøjer til at arbejde med f.eks. lærigsstile i lektieordige. På kurset har deltagere fået: Udviklet deres faglige forudsætiger for at avede lærigsstile i forbidelse med deres arbejde i lektieordige. Kokrete værktøjer til at arbejde med lærigsstile i praksis med fokus på, hvorda metode ka implemeteres i ege udervisig. Ispiratio, råd og vejledig til tilrettelæggelse af fleksible lærigsmiljøer og til idretig af lærigsrum, der fremmer eleveres lærig ide for de forskellige lærigsstile. Ispiratio til at udfærdige kokrete lærigsstilmaterialer til studiecafée. Mulighed for selv at fremstille kokrete lærigsstilmaterialer og udervisigsforløb til studiecafée. Kompetecer til at kue implemetere lærigsstilee direkte i udervisige i studiecafée efter edt kursus. Råd og vejledig til, hvorda ma ka fremme eleves motivatio ved at syliggøre lærigsmål og lærigsudbytte, f.eks. med brug af før- og eftertests. 88 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

89 4.9.1 Rum til forskellighed UC Diakoissestiftelse er e af de skoler, der har arbejdet med de fysiske idretig af deres lektiecafé. De har skabt et Ikluderede lærigsrum, hvor eleveres forskellige lærigsstile og præferecer er tækt id. Da UC Diakoissestiftelse, som bor på et tidligere hospital, skulle idrette e lektiecafé, lagde de vægt på, at idretige skulle kue dække mage forskellige behov. Skole lagde vægt på, at idretige skulle rumme et udvalg af forskellige lærigsmiljøer: Vi har idrettet lektiecafée med forskellige små rum. Der er et rum med sofamiljø og et med flere fatboys. Et rum er idrettet som et møderum med mødebord og et som e læsesal. Vi har også et IT-rum med computere og et rum, der er idrettet som et klasselokale med borde og stole. Rummee er farverrige og gjort hyggelige med blomstrede og stribede tapeter, fortæller lærer Maj Borggaard Hase. Eleveres forskellighed præger lektiecafées idhold Maj Borggaard Hase er samme med e ade lærer fast tilkyttet lektiecafée. Elevere, der kommer i lektiecafée, har meget forskellige behov for hjælp: Vi har ca. 70 % tosprogede elever på skole. E del af dem har problemer med at forstå gråzoesprog og magler kedskab til studietekik. De har brug for hjælp til at forstå de opgaver, de skal løse, og hvorda de skal gribe dem a. Elevere har også tit brug for hjælp til at formulere oget i forbidelse med e opgave eller formidle oget mudligt fra praktik eller ligede, fortæller Maj Borggaard Hase. Adre elever har brug for hjælp til at bruge computere, heruder gemme dokumeter og bruge usb-stick. Maj Borggaard Hase møder også elever, der har brug for hjælp til at udfylde skema til asøgig om Hypercard (trasportkort). For ogle elever er trasportkortet afgørede, for at de ka møde op på skole, og derfor er hjælpe til asøgige, ifølge Maj Borggaard Hase, e vigtig del af arbejdet med fastholdelse af elever. Der kommer også elever i lektiecafée, som bare vil sakke. Det ka være om alt muligt. De fortæller f.eks. om deres oplevelse af, at uddaelse er hård, og at de måske overvejer at droppe ud. Eller om, at de er blevet forladt af deres kæreste. Vi sakker også med elevere om persolige problemer, og ogle gage heviser vi dem videre til f.eks. psykolog, læge, vejleder eller adet, fortæller Maj Borggaard Hase. Lektiecafée i fremtide UC Diakoissestiftelse har gode erfariger med lektiecafée som de øsker at videreføre og udvikle. lektiecafée, har åbet é gag om uge efter skoletid. Det er erfarige, at lektiecafée har været mere velbesøgt de gage, hvor lektiecafée har holdt ekstra åbet om formiddage i skoletide. Samtidig er det skoles erfarig, at det påvirker fremmødet at have tilmeldig, således at elevere i forveje melder sig til lektiecafée de dage, hvor de kommer. Maj Borggaard Hase oplever, at lektiecaféere har e vigtig fuktio i forhold til at fastholde de elever, der har svært ved at løse de faglige opgaver på ege håd: Der er behov for e lektiecafé af e eller ade art, for hvis der ikke er oge steder at gå he, år stoffet er svært, så dropper elevere ud. Jeg syes, at e lektiecafé er de rigtige vej at gå. Det tager tid at få det op at stå, det er e proces. Me der er et kæmpe behov for e lektiecafé. De ka støtte op om elevere og være det sted, hvor vi ka fide adre veje til at lære det stof, som de skal have lært, slutter Maj Borggaard Hase. Vi har ca. 70 % tosprogede elever på skole. E del af dem har problemer med at forstå gråzoesprog og magler kedskab til studietekik. De har brug for hjælp til at forstå de opgaver, de skal løse, og hvorda de skal gribe dem a del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

90 4.9.2 Plads til de ekelte Learmark Horses har e meget velbesøgt studiecafé. To gage om uge møder elever op efter skoletid for at lave lektier samme med de tilkyttede medarbejdere. Det er til stor glæde for skole, der har oplevet at have mage elever, der aldrig lavede lektier. Studiecafée hos Learmark Horses lokker med et helt særligt tilbud. Her ka elevere bl.a. komme og få vejledig i forbidelse med opgaver, få støtte til at forberede sig til udervisige og øve kokrete faglige færdigheder og styrke deres forståelse, begrebsudviklig, ysgerrighed og udre ide for det ekelte fag. Nogle elever ka have brug for ekstra faglig støtte, f.eks. på grud af sygdom eller adet fravær. Der er ige tvivl om, at ogle af elevere kommer, fordi de har for meget fravær. De fleste af de elever, der måske startede med at komme på grud af deres fravær, vælger at komme ige og ige, fordi de har oplevet, at det er et rart sted at være, og at de får oget ud af at være der. Når de kommer i studiecafée, er de arbejdsomme og arbejder kocetreret med deres opgaver, fortæller tovholder Ae Fløche Toft. Nye relatioer Der er altid to medarbejdere til stede i studiecafée og elevere hjælper også hiade på tværs af klasser og klassetri: Elevere sidder ofte gruppevis eller klassevis og arbejder med deres opgaver. Det sker tit, at elever, der keder oget fagligt stof fra forrige skoleår, hjælper de ye elever. På de måde er studiecafée også med til at dae relatioer klassere imellem, fortæller Ae Fløche Toft. Et ikluderede lærigsrum I forbidelse med udviklige af studiecafée, har flere lærere geemført et kompeteceudvikligsforløb i lærigsstile. Det sætter sit tydelige præg på studiecafée og har givet stort egagemet hos faglæreree: Vi har brugt vores ye vide om lærigsstile til at skabe et lærigsmiljø, som alle elever ka lære i. Her har vi både arbejdet med de fysiske idretig og med materialer som f.eks. lærebøger på cd, fortæller Ae Fløche Toft. Fokus på eleveres styrker Kompeteceudviklige har desude skærpet et fælles pædagogisk fokus i studiecafée: Selv om medarbejdere i studiecafée er forskellige på mage områder, så arbejder vi alle med e aerkedede tilgag og et ressourcesy over for elevere. Vi har brugt vores ye vide om lærigsstile til at skabe et lærigsmiljø, som alle elever ka lære i Vores fokus er, at de skal opleve, at de ka. Og samtidig er de faglige lærig selvfølgelig i cetrum, fortæller Ae Fløche Toft. Oplevelse af at kue er ifølge Ae Fløche Toft oget, som mage af elevere saver: Mage af vores elever har aldrig lavet lektier før, og de har egative skoleerfariger med i bagage. I studiecafée forsøger vi at give dem ogle gode oplevelser med deres lærig, og flere fider ud af, at det faktisk er rart at være forberedt til timere. Her ka ma få de fulde opmærksomhed Rammere i studiecafée giver mulighed for at give elevere de ekstra opmærksomhed, som ogle elever har brug for. Nogle elever oplever, at det går stærkt i udervisige, år de er é bladt 25 elever i klasse. I studiecafée sætter vi os ed stille og roligt og har tid til de ekelte, og vi bliver siddede, idtil opgave er helt færdig. Vi arbejder for, at de ekelte elev skal opleve at blive set og få de faglige støtte, ha eller hu har brug for, slutter Ae Fløche Toft. Materialer fra Fastholdelseskaravae om studiemiljøer og lektieordiger Hadligspla for studiecafé. Hadligsplaskabelo. Kom godt i gag om etablerig af studiecaféer. Ispiratioshæfte Lær med stil om lærigsstile i praksis. Ispiratioshæfte 90 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

91 Elevere sidder ofte gruppevis eller klassevis og arbejder med deres opgaver. Det sker tit, at elever, der keder oget fagligt stof fra forrige skoleår, hjælper de ye elever 91

92 4.10 Fagmetorer hjælper uge med uddaelse Pesioerede mekaikere, idustritekikere og smede ka styrke de uges fagidetitet og faglige stolthed. Fagmetorere støtter også de uge med e række praktiske forhold og giver dem gode råd i hverdage. Fagmetorer øger de faglige idetitet Fastholdelseskaravae har samarbejdet med Dask Metal om at uddae frivillige fagmetorer. Fagmetorere er seiorer, som gere i deres fritid vil støtte op om uge, så de bedre ka geemføre e uddaelse. Fagmetorere var tækt som e del af Fastholdelseskaravaes idsats med lektieordiger, hvor frivillige fagmetorer var itegreret i selve værkstedsudervisige. Fastholdelseskaravae har samarbejdet med flere orgaisatioer om etablerig af faglig støtte på erhvervsskolere Dask Metal, Dask El og Dask Erhverv (Horesta) har idgået i samarbejdet. Dask Metals lokalafdeliger støtter deres seiorklubber med at oprette frivillige fagmetorer. Koordiator i Dask Metal Gert Svedse fortæller, at fagmetorere har mage fuktioer: Fagmetorere deltager typisk i værkstedsudervisige, hvor de går til håde og praktisk bistår med det faglige. He over kølerhjelme eller ved filebæke går sakke om faget og fagmetoreres ege tid som lærlig. Det giver de uge e faglig idetitet og e stolthed ved f.eks. at være i gag med e smedeuddaelse. De faglige stolthed og fagidetitet ka betyde, at flere uge holder fast ved uddaelse:... og måske klør de uge lidt mere på, ed de ellers ville, fortæller Gert Svedse. Uge ude voksekotakt Gert Svedse oplever, at stadig flere uge på erhvervsskolere magler e vokse at støtte sig til ud over lærere. Fagmetore ka være de vokse, de uge magler til f.eks. at give et godt råd eller hjælpe med helt hverdagsagtige gøremål: Fagmetorere hjælper f.eks. også de uge med at få styr på økoomie eller give dem et godt råd. E ug mad var f.eks. kommet ud af kurs, fordi ha ikke havde fået SU. Fagmetore gik med de uge på kotoret og fik styr på papirere, så ha kue få pege til at leve for, fortæller Gert Svedse. Kursus til fagmetorere Fastholdelseskaravae har givet alle ystartede fagmetorer et kursus på e dag. Geem kurset får de ye fagmetorer vide om arbejdet som frivillig fagmetor. Fagmetorere bliver fra start rustet til bedst muligt at støtte de uge, me også til at kede græsere for, hvorår det frivillige arbejde bør høre op og professioelle fagfolk træde til. På kurset fik de frivillige fagmetorer også kedskab til relevat lovgivig. På erhvervsskolere får fagmetorere vide om uddaelseres opbygig og idhold. Det er læge side, pesioistere selv har gået i skole, og det er yttig vide for fagmetorere at kede til de faglige krav, uddaelseres opbygig m.m. Frivilligt arbejde Fagmetorere giver de uge meget, me de får også meget ige, fortæller Gert Svedse: Det er meget værdifuldt for fagmetorere at fastholde e kotakt til faget og til de uge meesker. Samtidig bliver de e del af et aktivt etværk, hvor de mødes regelmæssigt ude for skole. De får et socialt sammehold, som alle værdsætter. Fagmetorere deltager helt frivilligt og får ige lø eller hoorar for deres idsats: Fagmetorere mødes ca. hver ade måed til e bid brød og får i de forbidelse dækket deres udgifter til trasport," fortæller Gert Svedse. Flere uge bliver i uddaelse Der er ikke geemført oge dokumetatio af fagmetoreres arbejde, og hvorda det påvirker de uges uddaelsesmøster. Gert Svedse er dog ikke i tvivl om, at fagmetorere er med til at sikre, at flere af de uge geemfører e ugdomsuddaelse: Fagmetorere giver et godt bidrag til at støtte de uge. Vi ka se, at fagmetorere kytter relatioer til de uge, og de uge lytter til deres erfariger og gode råd. Der er ige tvivl om, at de støtte får flere uge til at komme mere stabilt igeem uddaelse og geemføre de. 92 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

93 Det er meget værdifuldt for fagmetorere at fastholde e kotakt til faget og til de uge meesker. Samtidig bliver de e del af et aktivt etværk, hvor de mødes regelmæssigt ude for skole Fastholdelseskaravaes samarbejde med Dask Metal Fastholdelseskaravaes samarbejde med Dask Metal blev startet i efteråret Fagmetorere er blevet rerkrutteret via seiorklubbere i de lokale afdeliger uder Dask Metal. Dask Metal har været asvarlig for opstart af ye skolesamarbejder og har varetaget praktiske opgaver med at afvikle etværksmøder og holde kurser for ye fagmetorer. Side 2010 har Fastholdelseskaravae og Dask Metal egageret frivillige fagmetorer. I december 2012 havde følgede erhvervsskoler tilkyttet frivillige fagmetorer: CELF på Lollad og Falster TEC Hovedstade EUC Syd i Søderborg Erhvervsskoler på Fy Aars Erhvervsskoler Seladia CEU Slagelse ZBC Rigsted 33 fagmetorer støtter uge med deres uddaelsesforløb. Fagmetorere virker ide for fagområdere auto, smed og idustritekiker. Typisk vil e fagmetor komme e eller to gage hver uge og deltage i værkstedsudervisige. På ogle skoler deltager fagmetorere også i ekelte teoriudervisigstimer, så de keder til de faglige krav. Adre skoler eksperimeterer med succes med også at have fagmetorere med ude i praktik, så fagmetore ka støtte de uge, idtil ha/hu er blevet fortrolig med værkstedsmiljøet og jargoe. Iteresse for fagmetorere er stigede rudt omkrig i ladet. Flere af de eksisterede skoler vil gere udbygge samarbejde (f.eks. TEC Hovedstade), og adre skoler udtrykker iteresse for at starte et samarbejde op (f.eks. Aarhus Tech). del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar

94 Seiorer støtter uge på Seladia i Slagelse Leif Peterse startede som frivillig fagmetor på Seladia i Slagelse i Ha var é af 17 fra seiorklubbe uder Dask Metal i Slagelse, der i efteråret 2010 meldte sig som frivillig fagmetor. Efter e kursusdag var Leif Peterse uddaet, og ha har side ydt sit otium som frivillig fagmetor. Leif Peterse har e livslag erfarig som automekaiker. Ha yder at fortælle de uge om si ege baggrud og sie mage livserfariger. Og fortælle, det ka Leif Peterse: De uge gider godt lytte til fagets historier. Hvorda reglere på arbejdspladsere har ædret sig geem tidere, fra da jeg stod i lære som lærlig til i dag. Leif Peterses stolthed over faget og glæde ved at aflevere et godt stykke arbejde smitter af på de uge elever: Vi ka hjælpe de uge og vise, hvorda arbejdet ka gøres. Det syes de uge er spædede. Det er vigtigt, at de uge oplever e stolthed ved at gøre arbejdet ordetligt og rigtigt. Noget, de ka være bekedt over for kude. Det er vigtigt. Fagmetorere drøfter værdier, ormer og regler på e arbejdsplads. Hvorfor det er vigtigt at komme til tide og at kue stole på sie kolleger og samarbejdspartere. Ikke alle uge ka forstå vigtighede af disse ormer eller keder til traditioer på et værksted. Det hjælper fagmetorere med. Fagmetorere er med ide i værkstedere og taler med de uge uder arbejdet. De arbejder samme med de uge og viser, hvorda arbejdet skal udføres. Ofte taler de med de uge om forhold, der slet ikke hadler om skole eller det faglige: Vi er ikke faglærere, og vi ka bruge tide på at tale med de uge om adre tig ed skoletig. Vi kommer ret tæt på de uge, og vi ka hjælpe dem og give dem gode råd. Jeg har hjulpet e elev med regig i fritide. Ha kue ikke forstå stoffet. Vi aftalte at mødes i Dask Metal, hvor jeg sad et par gage om uge og hjalp ham med regig, idtil ha kue. Det voksede ha meget ved, fortæller Leif Peterse. Leif Peterse har oplevet, at de uge har taget godt imod de gamle fagmetorer: I starte var jeg lidt bekymret for, hvorda de uge ville tage imod os, me de uge er meget egagerede og vil gere tale med os og have vores støtte. Det er e stor glæde." Leif Peterse og de øvrige fagmetorer på Seladia oplever, at samarbejdet med faglærere er godt: Vi var på kursus og på besøg på skole, ide vi startede som fagmetorer. Det har været godt. Det er vigtigt at være klar på vores opgaver og roller. Vi skal ikke blade os i udervisige eller tage et asvar, der er læreres. Vi er meget bevidste om de roller, vi har som frivillige. Det har kurset hjulpet mig med. Vi ka hjælpe de uge og vise, hvorda arbejdet ka gøres. Det syes de uge er spædede. Det er vigtigt, at de uge oplever e stolthed ved at gøre arbejdet ordetligt og rigtigt. Noget, de ka være bekedt over for kude. Det er vigtigt 94 Fra vide til hadlig. Jauar 2013 Pædagogik, didaktik og metodik del 4

95 DEL 5 Bilag 95 del 4 Pædagogik, didaktik og metodik Fra vide til hadlig. Jauar