Hjælpemidler til velfærds- og plejesektoren

Transkript

1 FAKTA ERGOLET PRODUKTER ANTAL MEDARBEJDERE PROJEKT FINANSIERING VIDENINSTITUTION Hjælpemidler til velfærds- og plejesektoren 300 Studenterprojekter, under initiativet Uddannelsernes Fællescase, fokuseret på optimering og markedsføring af produktet Ergotrainer. Ingen Erhvervsakademi Sjælland, University College Sjælland, DTU og Syddansk Universitet

2 18 CASE ERGOLET Ergolet i Korsør udvikler innovative hjælpemidler til velfærds-, hospitals- og plejesektoren samt private fysioterapiklinikker. Produkterne indbefatter bl.a. rumdækkende loftliftsystemer og rehabiliteringsredskaber. Virksomheden designer hjælpemidlerne æstetisk i forhold til den arkitektoniske og plejemæssige sammenhæng, som produkterne skal indgå i. Ergolet leverer til ca. 75% af de danske kommuner Ergolet er en international virksomhed med salgskontorer i Danmark, Storbritannien og Polen, en fabrik i Polen og 27 forhandlere verden rundt. Virksomhedens ansatte tæller bl.a. maskinteknikere, ingeniører og bygningskonstruktører, fysio- og ergoterapeuter samt personale med mange års erfaring indenfor hjælpemiddelbranchen. De ansatte samarbejder tæt med de offentlige kunder, som aftager produkterne. I 2015 gennemførte Ergolet et forløb, hvor teams af studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner over fem måneder konkurrerede om at udvikle nye løsninger samt forretningsstrategier med udgangspunkt i produktet Ergotrainer. Ergotraineren er et vægtaflastningssystem til brug for gangtræning og rehabilitering. Projektet inddrog ca. 50 studerende opdelt i 16 grupper. Forløbet resulterede i en række nye indsigter om vigtige udenlandske eksportmarkeder (især Japan) samt forslag til produktforbedringer. Forløbet har desuden resulteret i at nogle af de studerende er blevet ansat. FORLØBET FØR Ergolet er en udpræget udviklings- og innovationsorienteret virksomhed. Virksomheden agerer på et marked, hvor der er mange offentlige interessenter og indkøbere (fx kommuner, sygehuse, fagprofessionelle mv.). Brugerdreven innovation og tætte partnerskaber til det offentlige er afgørende differentieringsfaktorer i den konkurrence, idet virksomheden i et tæt samspil med brugerne kan udvikle skræddersyede og afprøvede løsninger til kunderne. I 2013 var virksomheden i økonomiske vanskeligheder. Ergolet igangsatte som følge heraf en omfattende rekonstruktion og frasolgte i 2015 virksomhedens polske maskinfabrik. Senere samme år blev Ergolet videresolgt til den franske koncern Winnca- VIDENBROER TIL VÆKST 127

3 re. En af elementerne i virksomhedens turnaround var et øget fokus på innovation og samarbejde med uddannelsesinstitutioner, klynger og innovationsnetværk. Ergo Trainer er oprindeligt udviklet for over ti år siden som led i et vidensamarbejdsprojekt med Center for Hjerneskadede ved Københavns Universitet. Man havde internt i virksomheden en forventning om at produktet havde et stort uforløst potentiale og at brugerne af produktet, herunder sygeplejersker og pædagoger, kunne bidrage til at øge produktets funktionalitet og salgbarhed. Slagelse Kommune arrangerer hvert år, i samarbejde med Viden der styrker virksomheder i Region Sjælland, Uddannelsernes Fællescase, hvor studerende fra kommunens uddannelsesinstitutioner samarbejder med en lokal virksomhed med udgangspunkt i en konkret udfordring i virksomheden. Formålet med Uddannelsernes Fællescase er desuden at fastholde talentfulde unge i lokalområdet. Virksomheden havde i forvejen en tæt dialog med Slagelse Kommune. Ergolet bød sig til som case, dels i håbet om at kunne bruge forløbet til at forbedre produktet, dels idet forløbet rummede muligheder for virksomheden i forhold til nyrekrutteringer af studerende. Forud for selve workshopforløbet blev der afholdt planlægningsmøder mellem kommunen, virksomheden og uddannelsesinstitutionerne. Der blev i alt afholdt tre møder, hvor; Ergolets forslag til mulige temaer omkring Ergotraineren blev præsenteret for underviserne, fx den stigende globale efterspørgsel efter velfærdsløsninger, ergotrainerens hidtidige anvendelse i plejesektoren mv. Workshopforløbets hovedlinjer blev fastlagt sammen med underviserne. Lærere og rektorer fra uddannelsesinstitutioner forpligtigede sig selv i forhold til at prioritere projektet, og at hjælpe til med at få det integreret som del af de studerendes pensum. FORLØBET UNDER Under det fem måneder lange forløb blev de ca. 50 studerende fra fem forskellige studieretninger inddelt i grupper, hvor de deltagende studieretninger fik forskellige, meget åbne, opgaver relateret til at styrke produktet og markedsføringen af Ergo Trainer. Opgaverne havde fx karakter af; Hvordan er ergotrainerens udseende (er den fx for klodset eller grim)? Hvordan kan dens funktionalitet styrkes i forhold til brugerne? Hvad kan der gøres for at brande produktet bedre og få en bedre økonomi i produktet? Det var oprindeligt ønsket at lave grupperne tværfagligt, men det blev ændret i lyset af at forløbet skulle kunne integreres i de studerendes pensum, hvilket umiddelbart ville kompliceres med tværfaglige grupper. De studerende modtog en indledende introduktion til produktet og fik derefter lov til at arbejde frit med produktet i fire-fem måneder, med sparring på fastlagte tidspunkter undervejs. Sparringen bestod dels af vejledning fra underviserne, samt Ergotrainerens oprindelige udvikler fra Center for Hjerneskader, som vejledte de studerende omkring produktet 128 VIDENBROER TIL VÆKST

4 og dets egenskaber, og hvilke mulige udviklingsperspektiver, der lå i det. Underviserne var stærkt involveret i hele projektet. Virksomhedsledelsen var tæt involveret i hele forløbet. Både Salgs- og Marketingsansvarlig Kent Hvidtfelt og CEO Peter Harwith brugte en del tid på at besøge grupperne på SDUs campus i Slagelse, hvor de studerende havde adgang til Ergotraineren. Virksomhedsledelsen stod tilgængelig i forhold til at svare på spørgsmål fra de studerende samt at give input og råd undervejs. Delprojekterne omfattede fx; Markedsføringsøkonomerne fra SDU. De studerende udarbejdede en markedsanalyse af det japanske marked, hvor der er store fedmeudfordringer, men samtidig store tabuer forbundet med at modtage velfærdsydelser. De undersøgte bl.a. træningstraditioner, visiteringspraksis, det japanske sundhedssystems struktur, og udviklede konkrete anbefalinger til, hvordan virksomheden kunne komme ind på det japanske marked med Ergo Traineren. En gruppe af pædagogerne arbejdede med hvordan man kunne få gravide til at anvende Ergo Trainer, og lavede en case hos Novo Nordisk om hvordan virksomheden kunne undgå tab af arbejdsevne i forbindelse med graviditeter ved at bruge produktet. Multimediedesignerne arbejdede med strategier for anvendelsen af sociale medier i markedsføringen. En anden gruppe pædagoger arbejdede sammen med Danmarks største autismecenter, som ligger i Slagelse, i forhold til at lave en case på anvendeligheden af Ergo Traineren i forhold til motion for autister på selve bostedet. Der blev samtidig inddraget en gruppe fra DTUs design og innovationsuddannelse, der bl.a. arbejder med integration af sensorteknologi og datatræk fra produktet. Delprojekterne blev præsenteret på den afsluttende studentercamp, hvor der samtidig blev uddelt præmier for de mest løfterige projekter. Markedsføringsøkonomernes projekt omkring det japanske marked vandt konkurrencen. FORLØBET EFTER Den mest direkte konsekvens af Ergolets deltagelse i Uddannelsernes Fællescase er, at virksomheden har ansat en række af de studerende, der deltog i forløbet. Ergolet har fx ansat; En af deltagerne fra pædagoguddannelsen, der i dag blogger på virksomhedens hjemmesiden. En deltager fra markedsføringsøkonomuddannelsen, der skrev bacheloropgave om Ergolets muligheder på det britiske marked. Den studerende er blevet ansat på virksomhedens kontor i England med henblik på at styrke salget på det britiske marked. To af de deltagende DTU-studerende, der pt. arbejder med at udvikle 2. generation af projektet med fokus på sensorteknologi. De konkrete erfaringer fra de mange projekter er endnu ikke blevet systematisk inkorporeret i virksomhedens strategi, men virksomheden oplyser, at de anvender den brede viden om Ergotrainerens muligheder, anvendelse og tærskler, som de fik ud af projektet, i rådgivningen af deres kunder og når de er på salgsmission i udlandet. VIDENBROER TIL VÆKST 129

5 EFFEKTER Virksomheden fremhæver især de følgende effekter af vidensamarbejdet; Der er blevet sat skub i produktudviklingen i kraft af de ideer, der kom frem i løbet af projektet og de ansatte DTUstuderende, der arbejder videre med produktet. Adgangen til nye ansatte, herunder ved at virksomheden i højere grad en tidligere inviteres ud på uddannelsesinstitutioner for at holde oplæg. Det skaber en øget interesse blandt de studerende for virksomheden, hvilket konkret har betydet at flere studerende skriver afgangsopgaver med virksomheden. Brugen af ergotraineren for autister er blevet en god forretning. Autismecenteret er begyndt at indkøbe produktet efter at de studerende demonstrerede produktets anvendelighed. Virksomheden har styrket sin viden om mulighederne i produktet og dermed muligheden for at præsentere et stærkere værditilbud for en bredere kreds af kunder end tidligere. LÆRINGSPUNKTER FRA CASEN Casen illustrerer, hvordan studenterprojekter med idégenerering og deltagelse fra mange forskellige studieretninger kan resultere i ny operationel viden om produktudvikling og markedsføring. Herudover kan flg. læringspunkter fremhæves: Ergolet er et eksempel på en virksomhed med et meget åbent, innovativt mindset som prioriterer at bruge tid på at motivere de studerende, både i de konkrete projekter, men også i et bredere perspektiv, fx i kraft af at afholde oplæg på uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt, at både undervisere og rektorer fra begyndelsen forpligter sig på, og er motiverede for, at deltage i samarbejdet og understøtte, at forløbet det integreres i undervisningsplanerne. I tilfældet med Ergolet har undervisernes engagement haft afgørende betydning for, at de studerende er blevet inspireret, og er gået til opgaven med kreativitet og ildhu. Det kan være udfordrende i en travl dagligdag med ofte stramme pensumkrav. For virksomheden har det været vigtigt med et forløb med studerende af en hvis længde, så de studerende kan dedikere en stor del af deres tid til det. 14 dages projekter forpligter ikke studerende tilstrækkeligt. 130 VIDENBROER TIL VÆKST