Grafik:Emma Arfelt Redaktion: isak Krab Koed, Daniel Borup Jakobsen, Nanna Østergaard, Rasmus Vangby Tekst og redigering: Andreas Oxholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grafik:Emma Arfelt Redaktion: isak Krab Koed, Daniel Borup Jakobsen, Nanna Østergaard, Rasmus Vangby Tekst og redigering: Andreas Oxholm"

Transkript

1

2 03 Redaktørens klumme 04 Formanden har ordet 05 Interview med Stop krigen mod Libyen 09 Krigen i Libyen v. Isak Krab Koed 13 Duellen Kan liberalismen gradbøjes 18 Reportage fra Introkurset 20 Hvis jeg havde 90 mandater Asger Aamund 22 Månedens VU er Christian Brøns 24 Artikelserie: VU s Historie v. Mads Duedahl 26 Reportage fra Megadraft turen i Prag 28 Nyt fra Kursusudvalget Grafik:Emma Arfelt Redaktion: isak Krab Koed, Daniel Borup Jakobsen, Nanna Østergaard, Rasmus Vangby Tekst og redigering: Andreas Oxholm

3 D engang jeg blev medlem af Venstres Ungdom for noget nær 6 år siden, kan jeg huske, at selvom jeg ikke altid var aktiv i min lokalforening eller på landsplan, så var det rart at kunne få lidt politisk læsestof, og følge med i, hvad der skete rundt om i organisationen. Skrevet af Andreas Oxholm Redaktør på Liber Det er derfor med rigtig stor glæde, at jeg sammen med en hårdtarbejdende redaktion, kan præsentere jer alle for VU s nye medlemsblad Liber. Da tiderne har ændret sig en del, siden sidst vi havde et medlemsblad, bliver bladet nu lanceret i elektronisk form, men det gør det bestemt ikke mindre gennemarbejdet, tværtimod. Den elektroniske form vil gøre det meget nemmere at præsentere bladet i flere medier, ligesom det sparer vores sekretariat for en masse arbejde. Derudover åbner det elektroniske blad op for mange muligheder både hvad angår at inddrage videoer, men også andre interessante funktioner, som I vil opleve, vil blive introduceret i fremtidige blade. Vi vil forsøge, at have flere tilbagevendende artikler i de kommende udgivelser, herunder bl.a. månedens VU er, duel og hvis jeg havde 90 mandater, ligesom der i hvert blad, vil være et politisk tema, der vil blive behandlet. Temaet i dette blad, vil tage afsæt i krigen mod Libyen, og problematikken i mellemøsten. Derudover har vi fået et spændende interview med Asger Aamund i hvis Asger havde 90 mandater, vi har en debat om, hvorvidt liberalisme kan gradbøjes i versus, vi har nyt fra de seneste kurser og meget, meget mere. Jeg håber, at I vil få glæde af at læse bladet, og der skal lyde en kæmpe tak, til de der har meldt sig til redaktionen og været med til at gøre det her blad til virkelighed! God læselyst!

4 D er var engang hvor fagforeningerne og venstref løjen brugte første maj til at kæmpe for global solidaritet og en mere retfærdig verden. Sådan er det ikke længere. Skrevet af Jakob Engel-Schmidt Formand for VU I dag handler arbejdskampen mest om retten til ikke at gå på arbejde og lade andre betale for det. Efterløn, kaffepauser og tidlig pensionering er tilsyneladende blevet vigtigere for fagforeningerne og venstrefløjen, end kampen for at bekæmpe arbejdsløshed og sikre uddannelse til alle. I en periode, hvor den største samfundsudfordring er at sikre en større arbejdsstyrke tordner LO-forbundene imod ethvert forsøg på at ændre de lukrative ordninger, som netop deres medlemmer har adgang til. Ikke bruger en eneste kalorie på at bekæmpe det dræbende skattetryk. Arbejdskampen har historisk handlet om at skabe rimelige vilkår og odt arbejdsmiljø. En skat på mere end 50 % kan næppe kaldes et rimeligt arbejdsvilkår. Desværre taler jeg med 99,9 % sikkerhed for døve ører. LO er i knibe og koncentrerer sig udelukkende om at vælte regeringen. Det faktum, at et stort mindretal af deres medlemmer betaler topskat, er ikke en tanke, der forstyrrer fagbossernes nattesøvn. Tilbage står et stadig voksende modsætningsforhold mellem den forsvindende del af befolkningen, der stadig går på arbejde og den voksende del, der ikke er det. Netop i det spændingsfelt har fagforeningerne sammen med arbejdsgiverorganisationerne en unik mulighed for at være med til at præge samfundsudviklingen ved at fremkomme med nye løsningsforslag. Min opfordring til LO skal derfor være, at droppe den ensidige efterlønsdebat og hetzen mod regeringen, gribe pennen og komme med forslag til fremtidens arbejdsmarked. Arbejdskampen burde i stedet handle om, at hylde den halvdel af danskerne, der stadig går på arbejde og som tak bliver straffet med verdens højeste skat. Desværre er det ikke tilfældet. Når jeg kæder skatten sammen med arbejdskampen, er det i forundring over, at Harald og CO.

5 foto: deviantart.com Vi har taget fat på talsmanden for w w w.stopkrigenmodlibyen.dk Jonathan Simmel, som vi har udspurgt lidt til, hvo r fo r h a n m e n e r, a t Da n m a rk s d e l t a ge l s e i L i- byen er forkert, og hvordan dansk udenrigspolitik egentligt burde tegne sig. Til daglig er Jonathan El-installatør og er tidligere aktivt medlem af Socialistisk Ungdomsfront. Interview af Andreas Oxholm, chefredaktør på Liber.

6 Tidligere har store dele af venstrefløjen erklæret sig selv som pacifister. Det leder mig til at spørge om pacifisme er vigtigere end kampen for frihed til verdens indbyggere? Nej mener ikke at pacifisme er et mål i sig selv som samfundet ser ud i dag. Dette skyldes hovedsageligt at store befolkningsgrupper lever i en konstant undertrykkelse, derfor mener jeg ikke at pacifisme er et mål lige nu, tværtimod vil jeg hellere se en styrkelse af denne frihedskamp, og håber selvfølgelig så på et nyt og bedre samfund hvor pacifisme vil være en naturlig del af at der ikke længere findes undertrykkelse. Både krig og militær magtanvendelse kan selvfølgelig retfærdiggøres så længe denne kamp udspringer af befolkningens egen kamp for frihed og kamp mod undertrykkelse Kan krig, eller militær magtanvendelse nogensinde retfærdiggøres, og hvis ja, så hvornår, hvis ikke i Libyen? Både krig og militær magtanvendelse kan selvfølgelig retfærdiggøres så længe denne kamp udspringer af befolkningens egen kamp for frihed og mod undertrykkelse. Militær indgriben fra andre lande kan selvfølgelig også komme på tale når vi snakker folkedrab og forbrydelser mod menneskeligheden. Men kampen i Libyen udspringer vel i høj grad netop af befolkningens egen kamp. Og krigen i Libyen blev jo netop iværksat efter at et enigt folketing støttede op om at ville hjælpe oprørstropperne i Libyen - hvorfor støtter I ikke det? Grunden til at vi ikke kunne støtte op om den militære intervention mod Libyen, skyldes flere forskellige argumenter. Hovedsageligt skal man være bevidst om hvorvidt man gavner den gældende frihedskamp ved at gribe militært ind udefra (og især når det sker som vestlige lande). Her har vi f.eks. dårlige erfaringer fra Kosovo, hvor at vestens militære indgreb endte med at svække det igangværende oprør, fordi Milosevic kunne bruge dette angreb som en samlende kraft i befolkningen mod såvel de udenlandske soldater, men også mod oprøret. Dette enzdte med at få den konsekvens at krigen varede ca. 3 måneder længere grundet denne svækkelse af oprørets position. Derudover må vi huske på at vi i Libyen hverken stod med folkemord eller forbrydelser mod menneskeligheden, vi havde ingen rapporter om nedslagtning af civile eller lignede. Faktisk var det kun i Danmark at man overhoved brugte argumentet og ordet folkemord fra politikernes side. Eneste tal vi have hed mellem civile døde. Hvilket desværre efterhånden er dagligdagen hvis vi kigger på andre lande i verdens brændpunkter. Et andet tungtvejende argument er at man fra gang til gang må se på de militære mulighed for at undgå civile tab, alle tidligere militære indgreb er endt med store civile tabt, uanset hvor gode præcisionsbomberne er, vil de stadigvæk slå op mod tusinder af civile ihjel. Ligeledes udskilte oprøret i Libyen sig i høj grad fra andre lande i mellemøsten og Nordafrika, hvor vi så op mod millioner af mennesker på gaden for at kræve afsættelsen af ledere, bedre sociale forhold, politiske frihed eller andet. Dette var langt fra tilfældet i Libyen, hvor vi i stedet så en væbnet konflikt mellem 2 grupper, Gadaffis og hans soldater på den ene side og tidligere ministre og deres oprørshær med base i Benghazi på den anden.

7 Vi kendte intet til oprørshærens politiske mål da krigen mod Libyen startede, nu er spørgsmålet nærmere hvordan vi som befolkning i Danmark bedst støtter op om den Libyske befolknings kamp for demokrati og frihed - uden at tage højder for egne økonomiske interesser i området Derudover har alle lektier gennem tiden (også Irak og Afghanistan) lært os at en rigtig frihedskamp og indførelsen af demokrati må ske nedefra ved befolkningens vilje, derfor er det oplagt i stedet at understøtte og hjælpe det folkelige oprør internt i Libyen, frem for at kaste bomber over landet i en naiv tro om at demokratiet så vil blomstre. Synes du ikke, at det lyder hult, at prædike frihed, demokrati og menneskerettigheder, som vi har gjort i vesten, over hele det politiske spektrum, og så ikke hjælpe dem som rent faktisk kæmper for det i deres hjemland - og som har brug for vores hjælp? Jo det synes jeg i høj grad lyder hult, også derfor vi må undersøge hvordan vi bedst kan understøtte deres frihedskamp, så målet kan nås. Dette sker desværre ikke ved at gribe militært ind fra vestens side. Ville ønske jeg havde bedre konkrete alternativer til at understøtte deres kamp. Desværre må vi nok anerkende at uanset hvor meget vi gerne vil hjælpe, så er det bedre intet at gøre hvis den eneste anden mulighed er at kaste benzin på et brændende bål. Derudover synes jeg det lyder endnu mere skingert at bombe Gadaffi, uden at tænke over at vi selv har solgt ham de våben vi nu bekæmper. Hvorfor solgte vi våben for 190 millioner alene i 2009 til Gadaffi når han hele tiden har undertrygt sin egen befolkning. Hvorfor var han så sent som i efteråret respekteret af vestens ledere, og velkommen på den røde løber når nu de selvsamme venner forsager ham? Hvis vi så forholder os til hvor vi kan få fælles fodfæste demokrati i mellemøsten, hvordan føler du så, at vi bedst sikrer demokrati i mellemøsten, og er det overhovedet vores opgave? Jeg mener i høj grad vi skal være vores ansvar bevidst, og selvfølgelig forsøge at understøtte de bevægelser og grupper som kæmper for demokrati verden over, også i mellemøsten, blandt andet gennem samarbejdsprojekter, men også som ungdomspartier med ligesindede i andre lande. Derudover mener jeg at man må stille krav til hvilke ledere og lande vi som land ønsker at handle med, samt kræve åbenhed om hvilke danske firmaer der har økonomiske interesser i hvilke diktatorer.

8 Danmark har de sidste 10 år ført en relativt aktivistisk udenrigspolitik, som bl.a. har ført til demokrati i Irak, skoler, rent vand og tryghed for millioner af afghanere og senest Osama Bin Ladens død - hvorfor er det forkert - og er det det? Desværre har vi også gennem de sidste 10 år glemt den anden del af vores udenrigspolitik som omhandler forhandlinger, diplomatisk pres, hjælp til demokratibevægelser osv. Hele vores udenrigspolitik har indskrænket sig til en militær indsats hvor vi gang på gang går med i angrebskrige, uden at huske på at dette altid skal være sidste udvej, men at problemer som Gadaffi mm. skulle være klaret for år siden. Skal Derudover er jeg grundlæggende uenig i præmissen for spørgsmålet om at vi har sikret demokrati i Irak, skaffet skoler, rent vand, tryghed osv. Dette mener jeg desværre ikke stemmer helt overens med virkeligheden, og synes desværre stadigvæk at der er langt vej igen i både Irak og Afghanistan. Ligeledes ved jeg ikke om man kan tillade sig at give den aktivistiske udenrigspolitik æren for Bin Ladens død, hvilket også stiller spørgsmålstegn ved hvilket retssamfund vi gerne vil belære resten af verden med, når vi hylder drabet af Osama, frem for at håbe på en tilfangetagelse. Mange kritikere af krigene i Irak og Afghanistan har fremført, som du også selv er inde på flere gange, at man ikke kan tvinge demokrati ned over hovedet på folk, hvorfor vi bør trække os ud af Irak og Afghanistan, og så først hjælpe når folk selv gør oprør. Nu har folket gjort oprør i Libyen - nu må vi så alligevel ikke hjælpe dem som kæmper for demokrati - hvorfor ikke det? demokrati opstå i et land, er det vigtigt at landets egen befolkningen også bakker op om det, det håber jeg er alle bevidst Skal demokrati opstå i et land, er det vigtigt at landets egen befolkningen også bakker op om det, det håber jeg er alle bevidst. Vi kan ikke tvinge folk til demokrati, og det håber jeg heller ikke er essensen i demokrati. Dog er det korrekt at vi bedst muligt skal understøtte når befolkningen så tager en frihedskamp mod f.eks. en diktator for at få indført demokrati. Vi kendte intet til oprørshærens politiske mål da krigen mod Libyen startede, nu er spørgsmålet nærmere hvordan vi som befolkning i Danmark bedst støtter op om den Libyske befolknings kamp for demokrati og frihed - uden at tage højder for egne økonomiske interesser i området. Hvis vi antager, at vi ikke hjalp oprørerne i Libyen og støttede op om frihedskampen i mellemøsten, men derimod blandede os uden om, og resultatet så blev, at de siddende mere eller mindre diktatoriske regimer blev siddende - hvordan skal vi så nogensinde kunne fortælle den almindelige libyer eller egypter, at vi støtter demokratiet, og de skal fortsætte deres frihedskamp, når vi ikke gider hjælpe? Vi må gøres det klart for både os selv, og for andre (både i Libyen og andre steder) at vi støtter kampen for frihed og demokrati, dette vil vi gøre bedst muligt, men i hver eneste kampsituation er dette en opvejelse af hvordan vi bedst muligt understøtter i den konkrete sag. Jeg anerkender, at resultatet måske kunne være blevet nedslagtning af oprøret i Mistrata eller Benghazi, men alternativet i er et årelangt invasion, med tusinder af døde til følge.

9 Når jeg rundt om i landet har talt med VU s medlemmer om opstandene i Mellemøsten, har jeg fået en lang række gode spørgsmål. Denne artikel er et forsøg på at besvare nogle af de vigtigste. Skrevet af Isak Krab Koed Hvordan kan man karakterisere det, der foregår i Mellemøsten i øjeblikket? I medierne benævnes begivenhederne i Mellemøsten alt fra opstande over oprør til revolution. Af disse betegnelser er revolution vel nok den mest vidtgående og samtidig mindst passende betegnelse. Baggrunden for at kunne udtale sig om, hvorvidt urolighederne kan karakteriseres som en (eller flere) revolution(er), er naturligvis at vælge en definition på revolutionsbegrebet. Uden en sådan bliver ethvert svar på spørgsmålet ikke andet end løs snak - og valget af definition er af stor betydning for svaret, da politologiens teoretikere langt fra er enige. Jeg vil derfor i dette svar tage udgangspunkt i to divergerende definitioner, nemlig Skocpol og Goldstones. Politologen Theda Skocpols arbejder tager sin begyndelse i antagelsen om, at en revolution er hurtige, grundlæggende transformationer af de socioøkonomiske og politiske institutioner efterfulgt af og til dels effektueret igennem klasseoprør fra neden. En revolution i skocpolsk forudsætter med andre ord en omfattende omkalfatring af den sociale orden i det land, hvor revolutionen finder sted - og tilmed, at denne omkalfatring skal være forårsaget af og i sig selv forårsage klasseoprør fra neden. Goldstones revolutionsbegreb er mindre vidtgående. Revolutioner er hos Goldstone blot en indsats for at transformere et samfunds politiske institutioner og legitimeringen af den politiske

10 politiske autoritets autoritet efterfulgt af formel eller informel massemobilisation og uinstitutionaliserede aktører, der underminerer den eksisterende autoritet. Her kræves altså ikke nogen grundlæggende transformation af samfundets sociale orden - blot en indsats for dele af en sådan transformation. Heller ej stilles der krav om en hurtig proces. Til gengæld er det et krav, at ikkeinstitutionaliserede aktører skal underminere den eksisterende samfundsmæssige autoritet. I hvilke mellemøstlige lande kan man da for nuværende tale om en revolution med udgangspunkt i de kriterier, der er opstillet af henholdsvis Goldstone og Skocpol? Skocpols definition bliver hurtigt irrelevant: den grundlæggende transformationer. En goldstonesk revolution er mere inden for rækkevidde, da han kun stiller krav om en indsats for transformation. Imidlertid nævner Goldstones definition også, at tidligere magtstrukturer skal være undermineret, før man kan tale om en revolution - og det er ikke min vurdering, at det nogetsteds i Mellemøsten er tilfældet. Godt nok er diktatorer på stribe bragt til fald, men hvad har erstattet dem? Egyptens ekspræsident Mubarak, der alle dage har været det egyptiske militærs mand, er eksempelvis blot erstattet af et åbenlyst militært styre. Det korte svar er således, at ingen revolutioner endnu er forekommet, hverken i goldstonesk eller skocpolsk forstand. Det betyder ikke, at opstandene ikke indeholder et potentiale til at udvikle sig til deciderede revolutioner, eller at opstandene er ligegyldige og ikke værd at understøtte. Langt fra. At kalde opstandene for revolutioner er simpelthen bare at tage munden for fuld. Hvor sandsynligt er det, at en eller flere af diktatorerne bliver afløst af islamisk teokrati a la Iran? Spørger man de tidligere og nuværende diktatorer, vil vi i den kommende tid se en omfattende islamisering af de lande, der er ramt af folkelige protester. Med henvisning til Iran efter omvæltningen af den vestligt orienterede shah i 1979, hvor ayatollah Khomeini kaprede oprøret og etablerede Isak Krab Koed VU s udenrigs- og sikkerheds ordfører et undertrykkende islamisk teokrati, der lige siden har voldt såvel Vesten som Irans indbyggere mange problemer, har diktatorerne alle som én råbt ulven kommer i en årrække. Men er der noget om sagen, eller er diktatorernes paralleller til Iran lige så troværdige som Gaddafis talrige løfter om våbenhvile? Som så ofte før ligger sandheden formentlig et sted midt imellem. Islam står stærkt i alle de mellemøstlige lande, der har oplevet protester. Imidlertid er der stor forskel på, hvor meget forskellige grene af islam blander sig i politiske anliggender. Den iranske totalitarisme er en ekstrem i den sammenhæng. For at svare på spørgsmålet om, hvorvidt islamisk magtovertagelse er sandsynlig, må man ergo vide noget om karakteren af den islamiske bevægelse i det konkrete land, man beskæftiger sig med. Man må også vide noget om, hvor stærk modstandskraft det givne samfund har - kan udenforstående islamister blot vende tilbage fra eksil med firetoget og uden videre overtage et oprør, eller findes der kræfter, som har styrke til at sætte sig imod? Derfor er et spørgsmål som dette også særdeles plads- og indsigtskrævende at besvare fyldestgørende. Helt generelt kan man dog sige, at den udbredte Iran 1979-analogi er misvisende, såfremt forholdene i det land, forholdene i det land, hvormed man sammenligner, afviger væsentligt fra datidens Iran på de nævnte og ganske givet også andre parametre. Og det er i høj grad tilfældet. Lad mig begynde med Egypten. Egyptens Muslimske Broderskab er den eneste muslimske gruppering af betydning i landet, og bevægelsen har kun i begrænset omfang været involveret i oprøret, da den såvel før som efter Mubaraks fald ganske enkelt har været forbudt af myndighederne. Forbuddet skyldes en paragraf i den egyptiske forfatning, der tilsiger, at politiske partier med religiøst grundlag ikke er lovlige. Broderskabet repræsenterer således en forfulgt minoritet i det egyptiske folk. Dertil kommer, at medens det iranske militær efter shahens fald fremstod splittet og uforberedt, er det egyptiske militær en samlet og velorganiseret

11 Libyen er også interessant at tage i øjesyn. NATO har talt med bekymring om, at oprøret måske er delvist infiltreret af Al Qaeda, sådan som Gaddaffi selv fra begyndelsen har hævdet det Libyen er også interessant at tage i øjesyn. NATO har talt med bekymring om, at oprøret måske er delvist infiltreret af Al Qaeda, sådan som Gaddaffi selv fra begyndelsen har hævdet det. Landet har dog ingen samlet islamisk opposition - og det samme kan for samlingens vedkommende siges om Libyens regering. Den har indtil for nylig i høj grad været baseret på Gaddaffis evne til at forhandle stabilitet på plads med de libyske klaner, der har haft udstrakt selvstyre i flere regioner, og placeringen af hans egne fortrolige og familiemedlemmer på essentielle poster. Når og hvis Gaddaffi forsvinder, vil ingen af de konkurrerende klaners ledere have interesse i, at oprøret resulterer i en islamisk magtovertagelse, der centraliserer styret og sætter dem uden for indflydelse. En sådan vil de derfor forsøge at forhindre, hvis det skulle blive aktuelt. Diktatorerne i Mellemøsten har haft og har til stadighed en klar interesse i at foregøgle os en overhængende risiko for islamisk magtovertagelse i deres respektive lande, og det er da også korrekt, at vi fra et sikkerhedspolitisk perspektiv må foretrække en sekulær diktator frem for et utilregneligt præstestyre. Dette er dog ikke ensbetydende med, at risikoen er så stor, som det fortælles. Libyen og Egypten blot to eksempler på, at variation i de nationale forhold er altafgørende for islamiske bevægelsers mulighed for at tage magten. Historiske analogier bør med andre ord anvendes med forsigtighed. Bortset fra de rent ideologiske grunde - hvorfor bør vi så foretrække demokrati i Mellemøsten? Til en begyndelse kan siges, at jeg ikke under normale omstændigheder ville vælge at se bort fra de rent ideologiske grunde til at foretrække demokrati frem for diktator. Udbredelsen af universelle frihedsrettigheder som ytrings-, presseog forsamlingsfrihed, ejendomsret og deslige er mål, vi som liberale nødvendigvis må efterstræbe. Anerkender vi ikke dét, kan vi vanskeligt argumentere for, at disse frihedsrettigheder er netop universelle og må så i stedet påstå, at frihedsrettigheder er et specifikt vestligt fænomen, der er et resultat af vestens historiske udvikling og ikke nødvendigvis hverken værre eller bedre end den mangel på frihed til almindelige mennesker, der er normen i andre dele af verden. Ikke desto mindre har jeg fået spørgsmålet indtil flere gange. Heldigvis er der ikkun ideologisk funderede, men også sikkerhedspolitiske begrundelser for, hvorfor demokrati er at foretrække. Den kvikke læser har sikkert allerede tænkt tanken: den demokratiske fredstese, altså ideen om, at demokratier afstår fra at føre krig imod hinanden og i det hele taget udvikler en mere stabil og forudsigelig forhandlingskultur end diktaturer, må da være et afgørende argument - og dertil er kun at sige, at deri har vedkommende fuldstændig ret. Den demokratiske fredstese er dog ikke helt så ligetil, som den lyder. Faktisk er ideen meget omdiskuteret i politologien, og det er ikke lykkedes at komme til enighed om, hvorvidt den overhovedet er en empirisk realitet. Blandt andet er der igennem tiderne givet en række eksempler på det modsatte: at demokratier rent faktisk kriges. Et bud på en kvalificering af den oprindelige tese er følgelig fremsat af teoretikere som Owen, der påpeger, at tager man højde for, om demokratierne opfatter hinanden som sådan og holder sig til

12 at antage, at demokratier ikke går i krig mod hinanden, hvis de vel at mærke opfatter hinanden som demokratiske, modsiger eksemplerne på demokratier i krig ikke længere tesen. Udfordringen bliver så at påvise, at lederne af et givent land ikke blot redefinerer andre lande som værende demokrati eller diktatur a ængig af, om de er venner eller ender. Kan man godtgøre, at en sådan kontekstuelt bestemt ændring finder sted, hver gang det er belejligt, er den demokratiske fredstese varm luft. Dette er dog endnu ikke lykkedes - og der er således til stadighed tungtvejende grunde til at foretrække samarbejde med demokratier.

13 DUELLEN Vi har spurgt to VU ere, Martin Bech og Mathias Schlippé, om deres opfattelse af liberalisme og deres syn på hvilke opgaver staten skal varetage. Det har udviklet sig til en spændende diskussion mellem to VU ere, der repræsenterer hver deres retning inden for liberal tænkning. MATHIAS Hvad fik dig endeligt overbevist om, at du var tilhænger af anarkokapitalisme? Jeg har altid troet på personlig frihed og det frie marked, jeg har altid syntes, at det var mærkeligt at staten skulle sørge for f.eks. kultur og ikke kun koncentrere sig om de områder, som jeg anså som kerneområder; politi, retssystem og militær - altså var jeg minimalstatstilhænger. Det gik dog ikke anderledes, end at jeg til en fest i VU Århus ender i baren med en anarkokapitalist i de tidlige morgentimer, hvor jeg får en kort gennemgang af nogle af hovedtrækkene i anarkokapitalismen. Jeg går de næste par uger, og tænker idéen om at statsløst, markedsstyret samfund igennem, og synes det lyder spændende. Derfor begynder jeg at besøge alle boghandler i byen, og spørger om de kan bestille bøger hjem om emnet. Ingen vidste hvad det var, så jeg gik på nettet, og det lykkedes at finde nogle gode bøger om emnet, som jeg gik i kast med. Det var disse bøger, som overbeviste mig om, at den maksimale grad af personlig frihed, sammenholdt med et helt frit marked, kun findes i anarkokapitalismen Hvem betragter du som dit største politiske forbillede og hvorfor? Murray N. Rothbard - For hans store arbejde med at udbrede anarko-kapitalismen, og fordi han stod ved sine principper, selvom de ikke er bredt accepteret. Skrevet af Nanna Østergaard Som anarkokapitalist er du modstander af et offentligt rets- og justitsvæsen, og derimod fortaler for private vagtværn/beskyttelsesselskaber vil du kort forklare, hvordan det vil virke i praksis? Det hele bygger på frivillige fællesskaber: Man vil automatisk finde sammen i fællesskaber med andre, som gerne vil leve som én selv. Disse fællesskaber vil skabe deres eget rets- og justitsvæsen og finde deres egen måde at løse deres interne problemer på. Ved udefrakommende farer, vil de stå sammen om at forsvare sig mod enden. Hvis nu to personer har et mellemværende, hvor heller ikke deres respektive private vagtværn kan blive enige, og der skulle udbryde en krig til scene for lokalbefolkningen, hvem skal så håndhæve deres ødelæggelser? Jeg tror helt automatisk, at naboerne ville gå ind i konflikten, hvis deres private ejendom bliver krænket af de to, som har et mellemværende. Så vil de gå ind i krigen, for at sikre deres egen ejendom, eller alternativt, hvis den ene af parterne har foretaget et angreb for at overtage den andens ejendom, vil det på sigt også kunne udgøre en fare for naboerne, som derfor vil pacificere denne bandit. Kunne man ikke frygte, at svagtstillede vil blive overset i dit idealsamfund? F.eks. handicappede, forældreløse børn og ofre for menneskehandel? Hvis man mener, at mennesket grundlæggende

14 er ondt, og kun vil hjælpe andre, hvis de bliver tvunget, så jo. Men jeg tror på, at mennesket grundlæggende er godt, og derfor vil hjælpe andre så meget som de har mulighed for. Lysten til at hjælpe andre tror jeg også bliver større, hvis man selv vælger at gøre det, og ikke gør det af sur pligt. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Helt automatisk vil man også blive opfostret med at man skal hjælpe andre så meget som muligt, i stedet for, som det er nu, at man kan skyde den videre og sige: Jeg behøver ikke hjælpe den handicappede eller passe min gamle, syge mor - for det gør staten! og det ser vi desværre alt for ofte at folk gør. I en situation, hvor kun få mennesker rammes af en sjælden, alvorlig sygdom, hvorfor det ikke er rentabelt for en privat virksomhed at forske og udvikle medicinen er det så bare ærgerligt for de ramte? Man kan også vende spørgsmålet om og sige: Er det rimeligt, at alle mennesker i et land skal betale for en behandling der kun kan hjælpe nogle få mennesker, hvis man kan redde mange flere, ved at forske mere i sygdomme som ses oftere? Man kan nemt blive upopulær af det følgende synspunkt, men det må jeg tage med: Specielt i et offentligt system er man nødt til at sætte en overligger, for uanset hvor mange penge man bruger, uanset hvor meget man forsker, vil man aldrig kunne helbrede alting 100 %, og gudskelov for det, men det medfører ofte, at man fortsætter med at poste flere og flere penge i noget, uden man får en tilsvarende stigning i virkningen. Sagt på en anden måde, er man simpelthen på et tidspunkt nødt til at sige, at nu er behandlingen tilfredsstillende. Ellers vil man kunne bruge alle penge i et samfund på helbredelse af alverdens ting, og resten vil gå fuldstændigt i stå. Så kan vi helbrede alle mennesker til en ludfattig tilværelse. Ved at have forskning og behandling i private virksomheder, vil man kunne redde flere for de samme penge - men nogle få vil være uheldige, og det er der som sådan ikke noget at gøre ved. Medmindre folk frivilligt samler penge ind til at løse problemet for den pågældende - sådanne indsamlinger ser man allerede i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være lettere at banke sådanne indsamlinger på benene i mit idealsamfund. Abraham Lincoln sagde engang: Det er ikke mængden af år i dit liv, der tæller det er mængden af liv i dine år Hvilken holdning inden for VU s principprogram eller resolutioner ser du først ændret og hvorfor? Det er et svært spørgsmål... Jeg synes, at noget af det smukke i VU er, at der er plads til folk som mig, og plads til folk som gerne ser en medium-stor stat - hvor vi så kan diskutere tingene. Det er klart, at jeg gerne vil have en hårdere linje på skattepolitikken - skat er jo tyveri, (og med markant lavere skat, vil man være nødt til at justere det offentlige forbrug ned) en hårdere linje mod overvågning og regulering - staten skal ikke bestemme, hvem jeg handler med hvornår, hvor jeg ryger, justere priser ved hjælp af afgifter og moms, eller kigge mig over skulderen på strøget, nettet eller mobiltelefonen. Der er mange eksempler, disse er bare nogle. Jeg glæder mig til debatterne på landsstævnet.

15 MARTIN Hvad skal det offentlige tage sig af i dit idealsamfund? At sikre fundamentale menneskerettigheder og at håndtere opgaver som skaber værdi for hele samfundet, men ikke som sådan for enkelte personer eller virksom heder. Med det mener jeg, at staten skal varetage infrastruktur, uddannelse, retsvæsen og militær. Desuden mener jeg, at det er menneskerettighed at have adgang til sundhedsvæsnet, hvis man er dødeligt syg. Derudover mener jeg, at staten skal varetage en form for begrænset social sikkerhed for de værdigt trængende. Kan du nævne nogle forbud, du mener, staten retfærdigt bør opretholde i dit idealsamfund? Narkotika, våben, færdselslovgivning m.m. Mit grundlæggende synspunkt som liberal er, at forbud er et onde. Men det kan også være et nødvendigt onde og helt nødvendigt for at sikre tryghed og basale menneskerettigheder. Med det mener jeg, at staten selvfølgeligt skal opretholde forbud mod krænkelse af den private ejendomsret og forbud mod forbrydelser mod andre mennesker, det være sig alt fra tyveri til mord. Der bør også være statens opgave at forbyde ting, der gør dig til fare for andre. Med det mener jeg, at visse former for narkotika er årsag til, at man mister kontrollen med sig selv, og dermed er til fare for andre. Hvad alkohol angår, er det jo et spørgsmål om mængden af alkohol man indtager og ikke alkoholen i sig selv, dette gør sig i øvrigt også gældende for en række stoffer, hvorfor jeg også går ind for en legalisering af hash. Jeg mener desuden ikke at en liberal våbenlovgivning i sig selv er et problem, ud fra et devisen om at det jo ikke er våbnet, der er farligt, men vedkommende der bruger det. Desuden vil jeg mene, at folk der har til hensigt at benytte skydevåben til illegale aktiviteter nok skal kunne anskaffe sig skydevåben uanset lovgivningen. Hvordan definerer du fundamentale menneskerettigheder? Jeg definerer dem stort set ikke anderledes end, hvad der fremgår af FN s menneskerettighedserklæring Hvordan definerer du værdigt trængende? I min optik er en værdigt trængende, en person som uforskyldt er ude af stand til at forsørge sig selv. Det være sig mennesker som lider af en sygdom eller et handicap, som gør dem ude af stand til at arbejde, eller mennesker som af andre årsag er blevet ilde stedt uden selv at have del i dette. Hvor går grænsen hos sygehusvæsnet? Skal det offentlige betale for psykiatri, selvom psykosen er selvforskyldt, og skal det offentlige finansiere ballonudvidelser til ofre for blodpropper, selvom ofret har besøgt McDonalds hver dag i ti år? Det er jo et evigt svært spørgsmål om hvor grænsen går, og jeg ved heller ikke om, jeg har det endegyldige svar på det. Men man kan jo sige at i et samfund som det danske, hvor vi har verdens højeste skattetryk, og hvor selv folk med rimelige indkomster deraf ikke har mulighed for, at forsikre sig mod sygdom, er det vel rimeligt nok at man har fri adgang til sundhedsvæsnet. I et sådant system vil jeg bare appellere til folk om at tænke sig om når de bruger sundhedsvæsnet. Med det mener jeg, at man

16 ikke nødvendigvis skal gå til lægen når man har en smule hoste, og at man godt kan vente til næste dag med at gå til lægen, hvis man har slået sin finger, og ikke besøge vagtlægen for det. Når det så er sagt kan man vel godt hjælpe folk lidt på vej,og eventuelt indføre et gebyr på lægebesøg således at man tænker sig om en ekstra gang inden man besøger lægen. Omvendt skal man huske på, at vi faktisk har en gennemsnitlig brugerbetaling på omkring 20 % i det danske sundhedsvæsen. Når det så er sagt, så skal staten da i hvert fald slet ikke finansiere diverse former for skønhedsoperationer med baggrund i, at det vil forbedre folks selvværd osv. Nej det er luksus. Og således kan man fremdrage en række eksempler men det er svært at sige hvor grænsen går. Hvem er dit største politiske forbillede og hvorfor? Mit største politiske forbillede er John F. Kennedy, det er det dels på grund af hans retoriske evner, som jeg altid har fundet meget inspirerende. I forhold til hans politiske resultater er han måske ikke den leder i verden, der har opnået det største, men hans håndtering af Cubakrisen synes jeg er et godt eksempel på hans overblik som leder. Jeg beundrer ham også for, at han måske var den man der lagde kimen til den fred vi alle sammen nyder godt af i dag ved bl.a. at lande en aftale med Storbritannien og Sovjetunionen om stop for atomprøvesprængninger. Ydermere må man også sige til han forsvar, at vi aldrig fik set hans politiske resultater i sin fulde udstrækning da han jo blev likvideret mindre end 3 år efter sin indsættelse. Når nu du har en ideologi, der vægter tillid til mennesker og frivillige fællesskaber uden tvang, hvorfor tror du så alligevel ikke, at sundhedsvæsen og infrastruktur kan håndteres på markedsvilkår med forsikringer eller private investorer? Jeg er ikke så sikker på, at et sundhedsvæsen ikke kan fungere under markedsvilkår, men for mig kræver det i hvert fald, at vi sikrer at ingen bliver tabt på gulvet, og det ville alligevel kræve en offentlig sundhedssikring i et eller andet omfang. Med hensyn til infrastruktur kunne man vel godt forestille sig at det i et eller andet omfang kunne fungere under markedsvilkår, men jeg kan ikke forestille mig et optimalt vejnet, som individet selv skal anlægge og vedligeholde fordi det er for tung en opgave for nogle. Dette ville betyde, at vi skulle køre på alt fra velholdte asfaltveje, til bombekraterlignende asfaltveje, til grusveje, til noget der ligner en pløjet mark. Hvad vil du sige til de anarkokapitalister, som mener, at en stat til enhver tid bliver en glidebane, hvor politikerne blander sig i mere og mere? Langt hen ad vejen har de jo ret, for det kan vi jo se stort set overalt stater vokser bare. Men vi er nødt til at have en stat til at opretholde lov og orden og sikre min private ejendomsret og alle andre menneskerettigheder. Og så vil visse anarkokapitalister sige at det blot er et spørgsmål om frivillige fællesskaber men jeg synes ikke den holder. For så er det jo et spørgsmål om, at dem der har det største og stærkeste frivillige fællesskab bestemmer, det ligner ikke demokrati. Og hvad i øvrigt med dem der ikke har lyst til at indgå i frivillige fællesskaber eller som ingen gider, at have med? Hvem skulle beskytte deres rettigheder? Men når det så er sagt, hører man jo tit, hvordan folk synes, at folketinget holder lige lovlig lang sommerferie jeg synes kun det er positivt, for så bureaukratiserer de jo ikke vores land i mellemtiden. Ser du hellere et samfund, præcist som vi har det i dag eller et anarkokapitalistisk samfund? Jeg ser ikke nogle af mulighederne som den ideelle løsning, men da der er lagt op til, at jeg skal vælge en af dem, må jeg jo trække lod og vælge det, som vi har i dag. Hvis en gruppe privatpersoner ønsker at oprette en fristad, hvor de lovligt køber en grund, hvor de frivilligt takker nej til alle tilbud fra staten, som f.eks. sundhedsvæsnet, kloakvæsen og retsvæsen, må de så melde sig ud af staten? Ja Hvilke holdninger i VU s principprogram eller resolutioner er du mest modstander af og hvorfor? Jeg er bl.a. meget uenig i vores holdning til regionerne som VU vil have nedlagt, det siger jeg ikke, fordi jeg tilfældigvis er regionsrådspolitiker (men man skal selvfølgelig ikke være bleg for at indrømme, at jeg selvfølgelig har fået en anden indsigt i regionerne, efter at jeg blev valgt) men fordi jeg mener, at det er den bedst tænkelige

17 løsning nu. Ventelisterne har aldrig været kortere, og jeg synes virkelig, at det går i den rigtige retning i sundhedsvæsnet. Jeg mener, at beslutningerne skal tages så tæt på borgene, som det er muligt, og her synes jeg at regionerne er den rette balance. Desuden er jeg ikke den store tilhænger af kernekraft i Danmark, jeg synes ikke rigtig, at det har sin berettigelse her. Men det er en længere diskussion, og jeg har desuden fornemmet, at det er et synspunkt, jeg står ret alene med her. t Tak til Mathias Schlippé-Steffensen og Martin Bech for en spændende diskussion om statens rolle i samfundet. I næste blad vil man kunne læse om to VU eres holdning til en liberalisering af den danske våbenlovgivning.

18 Første weekend i april var i min kalender afsat til VU s introkursus, der blev af holdt lørdag-søndag d april. Dette var mit allerførste VUarrangement i de godt 4 måneder jeg har været medlem. Ikke engang min lokalforening i Aalborg havde jeg besøgt forinden, altså var jeg til introkurset - og er stadig - en helt grøn VU er. Skrevet af Andreas Darwin Madsen Medlem af VU Aalborg Det var med store forventninger, at jeg og fem andre nye VU ere fra Aalborg satte os i toget med kurs mod København klokken alt-for-tidligt lørdag morgen. Mange nye indtryk ventede forude; nye mennesker, massere af nyttige informationer, fest etc. Velankommet til København fandt vi hurtigt sekretariatet der, skulle det vise sig senere, lå yderst praktisk lige oven på McDonald s. Efter indtjekning og varm velkomst fra de søde VU-folk, var det tid til at orientere sig på det store sekretariat, inden det fuldtbookede program for eftermiddagen skulle løbe af stablen. Næstformand Morten Østergaard stod for at af de oplæg, jeg havde set mest frem til. Han fortalte om hvad VU er. Det gik her for alvor op for mig, at VU altså ikke er en tro kopi af Venstre, styret af unge mennesker. Nej, VU er en selvstændig organisation, der, selvfølgelig, er liberalistisk og enige med Venstre på mange punkter. Dog står det, efter Mortens Østergaards oplæg klart for mig, at det absolut ikke er forbudt at være uenig med Venstre som medlem i VU. Efter en pause fortsatte dagen med forskellige spændende oplæg. Jeg fandt ud af, at det, at være medlem af en ungdomspolitisk organisation er utrolig gavnligt både på det sociale og faglige plan. Man får i VU kompetencer, f.eks. som leder eller iværksætter, som er uvurderlige for unge under uddannelse, der senere skal skille sig ud blandt de

19 garvede på arbejdsmarkedet. Der blev desuden lagt meget vægt på det faktum, at rigtig mange aktive VU ere har en sofa i hver by, dermed ment, at man i VU har mulighed for at få et netværk spredt over hele Danmark. Mini-Christiansborg var efter min mening højdepunktet på lørdagens program. Deltagerne på kurset blev delt i mindre grupper og blev på skift sendt hen til VU s dygtige ordførere for at diskutere netop deres politikområde. Dette skabte spændende diskussioner om alt fra EU over sundhed til skattesystemet i Danmark. Diskussioner, hvor alle kunne være med, og hvor alle ikke mindst havde noget at bidrage med. Efter lidt afslapning og omklædning var det tid til tiltrængt middag, der var yderst fremragende tilberedt af nogle gode VU ere. Det kunne dog ses på køkkenet, at kampen med at koge ris i spandevis og kokkerere kylling i karry i en gryde på cirka samme størrelse som rundetårn ikke havde været hel let. Jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg tog mig sammen og tilmeldte mig det gode tilbud VU s introkursus er hovedet ind i min lokalforening. Det gavner sig, som nævnt tidligere, på mange måder at være med i VU og jeg vil ikke tøve med at anbefale VU til folk i min omgangskreds, der har de mindste liberale tendenser. Efter spisning var vi endelig nået til eneste punkt på programmet uden sluttidspunkt, nemlig festen! Jeg var blevet fortalt, at VU s fester er fantastiske og ikke sluttede før vanvittigt langt ude på natten, og det rygte viste sig at være sandt. Glade, imødekommende mennesker, god musik og ikke mindst en, måske lidt for billig, sønderjysk bar må siges at være en perfekt cocktail, der kraftigt kan anbefales til enhver, der er den mindste smule festglad. Søndag stod på et, trods tømmermændene, interessant oplæg om argumentationsteknikker vi nye VU ere fik adskillige fifs til, hvordan vi sætter socialisterne på plads! Efter oprydning på sovesalen vandrede kursisterne gennem København med mål på Christiansborg, hvor vi fik en rundvisning tankevækkende at politikerne stadig må forbi skoleskemaet for at se hvilke møder dagen byder på, mens vi gymnasieelever blot behøver at logge ind i Lectio på nærmeste computer. Efter gåtur tilbage til sekretariatet - i den værste regnbyge længe set - og afslutning, gik turen igen mod Aalborg fem stive timer i tog efter en fantastisk weekend. Jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg tog mig sammen og tilmeldte mig det gode tilbud VU s introkursus er. Kurset har for alvor vækket min interesse for organisationen, og jeg er 100% sikker på at jeg i fremtiden jævnligt kommer til at stikke

20 foto: politiken.dk Skrev Hvilke mærkesager, vil du fremhæve som særligt vigtige for Danmarks fremtid? Ingen velfærd uden velstand. Både globalt og i EU kæmper lande og regioner om at sikre sig kapital, teknologi, skarpe virksomheder og kloge hoveder, der skal producere den folkelige velstand og vækst, der skal finansiere et bæredygtigt velfærdssamfund. Velstanden er som en trækfugl, der slår sig ned, hvor græsset er grønnest. Her er græsset ikke grønt længere. Danmark er derimod på Herrens mark, fordi indkomstskatten er for høj, over halvdelen af vælgerkorpset står uden for arbejdsmarkedet, vi forsømmer uddannelse, forskning og udvikling. Vi er blevet en formynderstat, hvor tre erdedele af befolkningen enten er på overfør selsindkomst eller arbejder i den offentlige sektor. Med iværksætterskatten har vi snart likvideret al selvstændig kreativitet og innovation, således at vi alle ender på støtten. Men det er jo godt for ligheden og sammenhængskraften. Iværksætterne skal jo ikke tro, at at de er noget. Hvis vi skal overleve i en hård, konkurrencepræget verden, skal skatten ned på EU-niveau, som er procent for de lavtlønnede og procent for de højere gager. Der skal satses tungt på uddannelse, forskning og udvikling. Og iværksætterne skal støttes med kapital og lempelig beskatning. I de dan Dan men udg ger vore Asg

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere