Herved meddeles følgende rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud:

Transkript

1 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud Dato 12. november 2014 Sagsbehandler Mette Bentzen Mail Telefon Dokument 14/ Side 1/15 Etape 6717, Holstebromotorvejen Aulum - Snejbjerg Udbud Sinding Gødstrup Vej- og broarbejder Rettelsesblad nr. 8 til de bydende Rettelser og tilføjelser: Herved meddeles følgende rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud: Særlige betingelser (SB): Ad 2, stk. 2 tilføjes følgende punkter under punkt L: Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra motorvejsstrækning mellem Holstebro og Herning (del af rute 18): Etape 6714 Holstebro- Aulum N (st ) og etape 6717 Aulum-Snejbjerg (st ) Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) SAB Projektering, Afsnit 5.1 Projektering, efter teksten: Bygherren ønsker følgende materiale vedr. vejprojekt fremsendt til kommentering inden anlægsarbejderne igangsættes tilføjes: Entreprenøren skal påregne 14 dage til bygherrens kommentering. SAB Arbejdsplads, Afsnit 2.2, sidst i afsnittet tilføjes: Thomas Helsteds Vej Skanderborg Telefon mera@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Entreprenøren skal levere nødvendige projektdata til brug for ledningsejernes afsætning af ledningstracér indenfor arbejdsområdet SAB Arbejdsplads, Afsnit 5, følgende afsnit udgår (da teksten er den samme som i første afsnit): Af den fremlagte ledningsprotokol fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til SAB Arbejdsplads, Afsnit 5.3, følgende tekst udgår (7 linjer): Døde ledninger opgraves, frasorteres. Mindre vandledninger og erstattes af: Entreprenøren skal fjerne døde/annullerede telekabler og lavspændingskabler i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB Jordarbejder. Herudover bortskaffes de ledninger, hvor det er specifikt anført i ledningsprotokollen, at ledningerne skal fjernes af vejentreprenøren. De døde/annullerede ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes. Inden opgravning skabes vished om, at ledningen virkelig er død SAB Jordarbejder, Afsnit 2.2.1, føre afsnittet Autoværn indsættes følgende tekst: Tegning: Døde eller annullerede ledninger Arbejdet omfatter opgravning og bortskaffelse til godkendt modtager af ledninger som påtræffes under jordarbejdet. Arbejdet omfatter alle døde eller annullerede tele- og lavspændingskabler, og herudover øvrige døde og annullerede ledninger som beskrevet i ledningsprotokol. Tegningsbilag, veje er lagt på leverandørportalen i fuld størrelse. Protokol: Ledningsprotokol med tilhørende bilag er revideret og lagt på leverandørportalen med dateringen, november Tegning er lagt på leverandørportalen under Vandsynsprotokollen Andet: 2

3 Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra motorvejsstrækning mellem Holstebro og Herning (del af rute 18): Etape 6714 Holstebro-Aulum N (st ) og etape 6717 Aulum-Snejbjerg (st ) er lagt på leverandørportalen. Spørgsmål fra de bydende: Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående: Nr. Spørgsmål Svar Følgende spørgsmål ønskes besvaret: 1 1. Er det muligt for VD at udsende et opdateret udbudsmateriale (opdateret SBB, SAB, tegninger m.m.) svarende til de 6 fremsendte rettelseblad?det kan være meget forvirrende når tabeller og flere sætninger bliver ændret i flere omgange i de forskellige rettelseblad, og det er meget svært at følge med i hvad som er gældende og hvad der skal gives pris på, hvorfor et nyt samlet udbudsmateriale ville fjerne en del af forvirringen. a. Er det muligt ved samme lejlighed udsende pdf-filer med tegningsmateriale så det opdaterede målestokforholdene i de udsendte filer er korrekte (tegninger ønskes printes til pdf i 1:1)? 2. I rettelseblad 6, samt i SAB tabel i afsnit står UF af Sti u. Krogstrupvej stationering til Dette passer ikke med oversigtstegning Hvilket er korrekt? 1. Efter tilbudsperiodens afslutning udarbejder Vejdirektoratet et arbejdsdokument for SBB, hvor alle rettelsesbreve er indarbejdet. a. Planerne for tegningerne i tegningsbilagene for veje er lægges på leverandørportalen senest fredag d. 14. nov Stationeringen for UF af sti u. Krogstrupvej er ca. st Se rettelse til skema i SAB Projektering herover. 3. Bygværket Nørre Tanderupvej er ikke en del af det udbudte projekt, men skal blive stående i den blivende situation. Der henvises til den tilføjede beskrivelse i SAB Projektering 3

4 3. På oversigtstegning ca. stationering er vist en brosignatur. (Nørretanderupvej?). Broen er i øvrigt ikke beskrevet i udbudsmaterialet. Kan bygherren bekræfte at broen ikke er en del af entreprisen? Spørgsmål til ovenstående udbudsmateriale: Vi har den 5. november modtaget rettelsesbrev nr. 6, der er meget omfattende. På stort set alle områder er der fortsat forhold, der enten ikke er endeligt verificeret eller ændret i væsentlig grad. Herunder bl.a.: 2 Besvarelse af spørgsmål fra XX (red. Udbud) skal først nu bearbejdes. Prissætning bliver forsinket i særhed pga. tvivl omkring ansvar for optioner Krav til projektering for bygværker er ændret Mængdesætning for banearbejder skal nu verificeres Miljørapporter mangler Sætningskriterier for dæmninger udestår Vejdirektoratet ønsker at fastholde tidsfristen. Vi ønsker alle udestående spørgsmål besvaret og udestående dokumentation fremsendt nu. Som det ses af nedenstående tidsskema, vil det være muligt at udskyde datoen for tilbudsafgivelse med 2 uger, og samtidig opnå kontraktindgåelse i indeværende kalenderår. Vi ønsker derfor tilbudsfristen flyttet til 4. december

5 Spørgsmål vedrørende mangelansvarsperioden for kørebaneafmærkning: Mangelansvarsperioden fastsættes iflg. SB H 36 til 5 år. I rettelsesbrev nr. 2, bilag 1 omtales, at der er ændringer i mangelansvar aht. option. Der er slækket på tilstandskrav til jævnhed, profil og striber. Ja, det er korrekt, at de fulde materialekrav (R3) er gældende de første 5 år efter åbningen, hvorefter de reducerede krav træder i kraft, såfremt der indgås aftale om optionerne. Krav til afstribning i forskellige perioder specificeres derfor ikke. I rettelsesbrev nr. 3 under spørgsmål 2 er beskrevet at kravene til slidlag (jævnhed og profil) slækkes i perioden fra 1 til 5 år efter åbningen, da disse krav normalt udløber efter 1 år. Der står ikke noget om de tilsvarende forhold for kørebaneafmærkning. 3 I SAB Vedligehold Option specificeres reducerede krav til afskalning/bortslidning og refleksion. Som det er formuleret, ser det ud til at være gældende for perioderne for optionerne d.v.s. fra 5 til 15 år efter åbningen. Det må altså opfattes således, at de fulde materialekrav (R3) forlanges opfyldt for de første 5 år efter åbningen, hvorefter de reducerede krav træder i kraft, såfremt optionerne accepteres. Er dette korrekt opfattet? Kravet kan specielt for vognbanelinier og tværmarkering ikke imødekommes med det foreskrevne materiale (termoplast iflg. SAB) I VD s udbudsforskrifter for kørebaneafmærkning samt i vistnok alle tidligere VD-udbud er kørebaneafmærkning undtaget fra 5 års mangelansvar. 5

6 Mangelansvarsperioden fastsættes her for kørebaneafmærkning iht. nedenstående skema: 4 De i skemaet anførte mangelansvarsperioder afspejler meget godt de levetider for opfyldelse af kravene til retroreflektion, som opleves i praksis. På basis af ovenstående skal vi derfor bede om at få specificeret i hvilke perioder, de forskellige krav til afstribningen er gældende. Efter det nuværende udbudsmateriale må entreprenøren påregne at skulle udføre genmarkering af betydelige dele af kørebaneafmærkningen inden for de første 5 år, hvilket skal indregnes i prisen for totalentreprisen. Spørgsmål til ret.6 side 11. Baggrund: I de senere år er der udført efter vores vidende 3 projekter hvor ABB laget er lagt direkte ovenpå et HBB lag. Forsøgsstrækningen ved Høgild Motortrafikvejen ved Snejbjerg 6605 Motortrafikvejen Sdr.Borup-Assentoft Forsøgsstrækningen ligger tilsynesladende ok, i Motortrafikvejen ved Snejbjerg er der kommet utallige revnegennemslag og motortrafikvejen Sdr. Borup Assentoft er nyligt åbnet hvorfor man endnu ikke kan drage erfaringer fra denne. På alle øvrige strækninger er der et indskudt GAB lag mellem HBB og ABB. HBB Spørgsmålet besvares med efterfølgende rettelsesbrev. 6

7 5 løsningen har ikke været brugt i de sidste år, men det er kendt viden at der på alle strækningerne udført i fordums tid med tiden er kommet revnegennemslag. Der er dog enkelte undtagelser, disse skyldes i følge oplysninger fra Vejdirektoratet at Entreprenøren dengang ved en fejl ikke opnådede den foreskrevede styrke på HBB en. Denne metode kan ikke bruges i dag, da AAB en for HBB foreskriver en væsentlig højere styrke end det der dengang var tilfældet. Det skal siges at man blandt andet fra Tyskland har mere positive erfaringer med en kombineret HBB/asfalt løsning, Men de tyske vejregler tillader ikke at man lægger binderlaget direkte ovenpå en HBB, de tyske vejregler kræver 3 lag asfalt ovenpå et HBB lag. Har Vejdirektoratet erfaringer fra projekter udført med et binderlag direkte ovenpå et HBB udført for 5-15 år siden? Hvis ja, har der været problemer med disse belægninger? Hvis ja, hvilke problemer? Hvis Motorvejen 6717 ved 5 års aflevering, har reflektionsrevner på niveau med motortrafikvejen ved Snejbjerg 6605, hvad vil Vejdirektoratet kræve af udbedring? Da den i projektet krævede sikkerhedstillese ikke tilnærmelsesvis rækker til en fuld udskifting af alle bundne belægninger og set i lyset af de de seneste års entreprenør konkurser Vejdirektoratet har oplevet i forbindelse med byggeri af deres veje, ønskes oplyst om Vejdirektoratet har overvejet at kræve en større sikkerhedsstillelse i 5 års perioden og i de 2 efterfølgende optionsperioder? Spørgsmål til spørgsmål 29 & 30 i rettelsesblad 6. I stedet for scenarier og eksempler på Spørgsmål besvares med efterfølgende rettelsesbrev 7

8 beregninger ønskes oplyst, hvor mange skadespoint VD vil vurdere at belægningen har på 6605 Snejbjerg-Vardevej dags dato? Spørgsmål til svar i ret. 6, side 28. "M: Ja, så længe det er tale om terrænregulering, hvilket også er tilfældet, når arealerne forbliver Vejdirektoratets ejendom efter anlæg af motorvejen. I området mellem NØ forbindelsesrampe ved Trehøjevej er der tale om arealer, der ejes af Vejdirektoratet efter anlæg af motorvejen, hvorfor, der er tale om en terrænregulering." Kan Vejdirektoratet bekræfte at, der med arealet omkring NØ Forbindelsesrampe ved Trehøjevej menes hele arealet som vist på situationsplan Råstofundersøgelser, Mv. st , afgrænset af eksisterende rute 18, Trehøjevej, forlagt Sindingsgårdsvej og Schæferivej? Arealet, hvorpå der er tilladt terrænregulering er arealet mellem NØ forbindelsesrampe, NV forbindelsesrampe og Trehøjevej og Schæferivej. Se vedlagte skitse herunder. Der henvises desuden til SAB Projektering, afsnit 5.2 vedr. terrænreguleringer. 6 Såfremt Vejdirektoratet ikke kan bekræfte ovenstående, ønskes oplyst præcist inden for hvilke arealer entreprenøren må udvinde råstof og terrænregulere? Er der dele af de ovennævnte arealer Mv. st , hvor entreprenøren skal påregne at skulle bære udgiften til jordleje m.v., som angivet i TAG "Entreprenøren skal i sit tilbud medregne udgifter til jordleje, afgrødeerstatning, pejlerør m.v, jf. den fremlagte Taksttabel 2014 for midlertidigt eksproprierede arealer."? Der er udarbejdet råstofundersøgelser på 2 lokaliteter, ovennævnte omhandler kun området ved Mv. st , Der er i udbudsmaterialet også vedlagt en Råstofundersøgelse, Mv. st Kan Vejdirektoratet bekræfte på denne lokalitet Mv. st , at have de fornødne tilladelser til at udnytte sideta- Råstofundersøgelsen dækker flere områder, men skal ved ovennævnte areal betragtes som en terrænregulering, da arealerne forbliver Vejdirektoratets efter arbejdernes afslutning. Da det er Vejdirektoratets arealer skal entreprenøren ikke påregne jordleje, afgrødeerstatning, pejlerør m.v. for området jf. den fremlagte Taksttabel 2014 for midlertidigt eksproprierede arealer. Der er ikke tilladelse til at udnytte lokaliteten st som sidetag. Der vil ikke blive ansøgt om anvendelse af sidetaget i st

9 get? Hvis Vejdirektoratet ikke kan bekræfte ovennævnte, ønskes oplyst om Entreprenøren kan forudsætte i sit tilbud, at Vejdirektoratet sørger for de fornødne tilladelser? 7 8 Er der dele af de ovennævnte arealer Mv. st , hvor entreprenøren skal påregne at skulle bære udgiften til jordleje m.v., som angivet i TAG "Entreprenøren skal i sit tilbud medregne udgifter til jordleje, afgrødeerstatning, pejlerør m.v, jf. den fremlagte Taksttabel 2014 for midlertidigt eksproprierede arealer."? Såfremt det ikke er hensigten at sidetaget Mv. st Mv.43.4 skal opnyttes i nærværende entreprise, ønskes oplyst hvorfor Vejdirektoratet har ladet "Råstofundersøgelser, Mv. st st.43.0" være en del af udbudsgrundlaget for nærværende entreprise? Sab Projektering, Afsnit 5.4, side 44 er rettet til: "Ved valg af HBB-løsning eller anden løsning med Stabiliseret/bundet bærelag forøges tykkelsen af det stabiliserede lag med 10 mm og det nederste asfaltlag med 10 mm i forhold til MMOPPberegning" Spørgsmålet er: Kan de krævede ekstra 10 mm være en del af det krævede ABB-lag på 50 mm, såfremt en beregning i MMOP viser at et ABB-lag på 40 mm er tilstrækkeligt? Vi har følgende spørgsmål: Adgangsveje til regnvandsbassiner er ikke angivet i tegningsmaterialet.hvor skal adgangsvejene placeres? Hvor lang tid skal vi regne med at bygherre skal bruge til godkendelse af detailprojektering? Arealerne ved st til 43.4 er midlertidigt eksproprierede og der skal derfor påregnes udgifter til jordleje, afgrødeerstatning, pejlerør mv. jf. Taksttabel 2014 for midlertidigt eksproprierede arealer. Årsagen til, at materialet er en del af udbudsmaterialet er, at det er en del af en samlet rapport udført af den geotekniske rådgiver, samt at informationer kan anvendes til brug for vurdering af materialer, placeret i motorvejens linje. Vi har krav til minimum 50 mm ABB (120 kg/m2) i SAP Projektering. Det vil sige at de skal anvende 50 mm ABB, lave en MMOPP-beregning som overholder kravet stående i Udbudsmaterialet (minimum 20 års levetid) og herefter forøge tykkelsen af det stabiliserede lag med 10 mm og det nederste asfaltlag med 10 mm i forhold til MMOPP-beregning. Adgangsveje til regnvandsbassiner skal ske via færdselsret. Der skal ikke etableres fysiske adgangsveje. I udbudsmaterialet er der under de enkelte emner angivet kommenteringsog godkendelsesperioder. Periode for kommentering af vejprojekt er tilføjet til SAB Projektering herover. 9

10 Hvor er tegning , som der henvises til i beskrivelsen? Den burde vise overløbsbygværker fra nedsivningsgrøfter. Spørgsmål til udbuddets krav om antallet af krævede praktikanter. Baggrund: I rettelsesblad nr. 7 fastholdes udbuddets krav om antal årsværk praktikanter. Fastholdelsen begrundes med at antallet er fastsat ud fra dialog med markedet, organisationer og med erfaringer fra tidligere entrepriser og konkret vurdering af den aktuelle entreprise. Fra en anden af de bydende skal det herfra lyde at vi er 100 % enige med spørgeren fra nævnte rettelsesblad. 15 praktikanter er ikke realistisk og vil som tidligere spørger fremføre betyde at mere end 10 % af de timelønnede beskæftigede skal være praktikanter. Tegningen er lagt på leverandørportalen under vandsynsprotokollen. Spørgsmålet besvares med efterfølgende rettelsesbrev 9 Entreprisen kan først rigtig starte op medio april 2015 og skal stort set være afsluttet 1.nov Byggetiden er altså ca. 1,5 år. Der skal altså igennemsnit være 10 praktikanter i hele perioden. Praktikantrelevant arbejde der kan føre til et svendebrev, kunne være betonarbejde, lægning af kloakrør, brolægning, asfaltarbejde og i mindre omfang maskinførere. Når man bygger en motorvej udføres følgende med ufaglært arbejdskraft (tillærte specialister uden mulighed for svendebrev): gravemester, dozerfører, tromlefører, graderfører, gummigedsfører, vejmarkeringsmedarbejder, autoværnsmontør o.s.v. Ja, der kom en maskinføreruddannelse i 2012, hvor det første hold netop er blevet færdige, men en lærling får ikke relevant erhvers erfaring, ved at sidde på en trommel eller på en dumper 8 timer om dagen. Det vil være aldeles uansvarligt sikkerhedsmæssigt at lade en uprøvet arbejde med en gravemaskine på ton, køre med en dumper der vejer 50 ton læsset, eller tage i mod 10

11 jord på en 25 ton dozer mellem 5 dumpere. Herunder en "print" udført dags dato visende antallet der søger praktikplads i Midtjylland, der er 8! Og ingen aner om de har lyst til at komme på et kæmpe motorvejsbyggeri hver morgen har mulighed for at transportere sig til Herning. x hej! jeg er en fyr på 18 år x Læreplads som anlægsstruktør Anlægsstruktør søger Læreplads struktør Sjælden syg-kommer til tiden-elsker at væ =D x Nu skal man også huske på at også andre bygherrer kræver praktikanter, måske er nogle af virksomhedens praktikanter beskæftiget på andre entrepriser indtil foreksempel primo august eller september. Er der så fornuft i at skulle ansætte nogle i april på en kort kontrakt til september, alene for at kunne opfylde "klausul om beskæftigelse af pratikkanter" Hvem har VD haft dialog med i markedet, som mener at 15 årsværk for de konkrete 2 entrepriser er passende? Hvilke organisationer har VD haft dialog med, som mener at 15 årsværk for de konkrete 2 entrepriser er passende? Har Vejdirektoratet ikke tidligere hørt om endog meget store udfordringer med at opfylde Klausuler på tidligere entrepriser? Vil Vejdirektoratet genoverveje opfordringen til at halvere kravet, da der for det første ikke vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at opfylde klausulen med 11

12 årsværk, for det andet vil uddannelses vejledningen om relevant arbejdsindhold ikke kunne opfyldes for 15 praktikanter og for det tredje findes der ikke ansøgere i tilnærmelsesvist tilstækkeligt antal? Spørgsmål til SAB Autoværn: I SAB Vejautoværn stilles et generelt krav til autoværn foran brosøjler i midterrabat om, at disse skal udføres som VI1. VI1-betegnelsen figurerer imidlertid ikke på Vejdirektoratets liste over typegodkendte vejautoværn. Det anføres samtidig at Ved passage af brosøjler kan typetegning nr. 757 Autoværn ved brosøjle anvendes som inspiration. Denne typetegning anviser brug af SW3.1 værn dette værn er heller ikke angivet på den typegodkendte liste (Evalueringsskema Autoværn.xls, hentet fra udbudsportalen) Holder Vejdirektoratet fast i krav om VI1-værn foran søjler i midterrabatten, eller må SW3.1 benyttes? Spørgsmål 1, Optioner pkt Skadespoint - Rivninger Skadespointsystemet er udviklet til vejinventering af kommunale og statslige veje for prioritering af slidlagsfornyelse. I systemet indgår særdeles subjektive observationer, som ikke er tænkt som, og heller ikke er egnet som, udfaldskrav i en økonomisk aftale. I beregning af skadespoint indgår Rivninger, hvor alvorligheden vurderes efter følgende graduering: 1. Udtørring 2. Mørteltab 3. Stentab Specielt Udtørring og Mørteltab lader sig ikke kvantificere objektivt. Det er derfor ikke muligt, at lægge disse observationer til grund som en del af et udfaldskrav i en økonomisk aftale som denne. Derfor bør disse observationer enten ikke indgå i beregning af skadespointet Spørgsmålet besvares med efterfølgende rettelsesbrev. Spørgsmål besvares med efterfølgende rettelsesbrev 12

13 eller vægtningen bør sættes til 0 (nul). Vil Vejdirektoratet ændre beregningen af skadespointet i denne entreprise, så Udtørring og Mørteltab ikke indgår i beregningen? Spørgsmål 2, Optioner pkt Skadespoint - Sporkøring I beregning af skadespoint indgår Sporkøring, hvor alvorligheden vurderes efter følgende graduering: 1. Dybden < 5 mm 2. Dybden 5-15 mm 3. Dybden mm 4. Dybden > 25 mm Da Sporkøring indgår i entreprisen som et selvstændigt krav, giver det ikke mening at sporkøring samtidig indgår i beregning af skadespoint. Vil Vejdirektoratet ændre beregningen af skadespointet i denne entreprise, så Sporkøring ikke indgår i beregningen? Spørgsmål 2, Optioner pkt Skadespoint Lapper I beregning af skadespoint indgår Lapper, hvor alvorligheden vurderes efter fælgende graduering: 1. Pletvis 2. Sammenhængende < 10 m2 3. Sammenhængende > 10 m2 Da Lapper indgår i entreprisen som et selvstændigt krav, og Vejdirektoratet i Rettelsesblad 6 som svar på spørgsmål 29 angiver, at der ikke skelnes mellem ovenstående kategorier, giver det ikke mening at Lapper samtidig indgår i beregning af skadespoint. Vil Vejdirektoratet ændre beregningen af skadespointet i denne entreprise, så Lapper ikke indgår i beregningen? 12 Spørgsmål til ovenstående udbudsmateriale Sendt besvares, hvis det er muligt inden fristens udløb. 13

14 Kan det bekræftes, at der ikke forekommer vildtspring i nogen af ovennævnte entrepriser, jf. udeladelsen af pkt. 3.7 til 3.10 i SAB? Spørgsmål til ovenstående udbudsmateriale: Spørgsmål besvares med efterfølgende rettelsesbrev Af rettelsesbrev nr. 6 fremgår det, at for motortrafikvejen rute 18, NØ forbindelsesvej, ønskes vejkassen så vidt muligt bevaret i fuld bredde. Overskydende kørebaneareal langs NØ forbindelsesvej ved Trehøjevej skal markeres med spærreflade. 13 Det tolkes derfor, at den eksisterende belægning på den pågældende del af Rute 18 i det væsentlige kan bevares og vil kunne tilfredsstille den forventede trafikbelastning, såfremt der udlægges et nyt slidlag af hensyn til øget restlevetid og samtidig forstærkning. Ved besigtigelse af den pågældende motortrafikvejsstræknings nuværende slidlag synes det at fremgå, at slidlaget består af en række kortere forsøgsstrækninger med forskellige forsøgstyper af støjreducerende slidlag, hvoraf en del synes at nærme sig åbne drænasfalttyper (fremgår f.eks. også ved besigtigelse i Google Streetview). Såfremt VD kan bekræfte ovenstående ønskes oplyst om VD, jf. politik for støjreducerende slidlag, vil acceptere, at der udlægges et nyt slidlag ovenpå disse åbne forsøgsbelægninger, eller om de ønskes bortfræset før en ny slidlagsudlægning. Den nuværende belægnings restbæreevne/forstærkningsbehov, bedømt ud fra f.eks. faldlodsmålin- 14

15 ger, indgår ikke i udbudsmaterialet. Såfremt forsøgsbelægningerne ønskes affræset bedes samtidigt oplyst, om der af hensyn til vejens fremtidige bæreevne skal påregnes udlagt et forstærkningslag før et nyt slidlag. Venlig hilsen Mette Bentzen Diplomingeniør 15