Klage over Gladsaxe Kommunes tillæg 20 til Kommuneplan 2001 og lokalplan 136

Transkript

1 Gladsaxe Byråd Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: Fax: E-post: Naturklagenævnet Sekretariatet Frederiksborggade København K Vedr. j.nr / Klage over Gladsaxe Kommunes tillæg 20 til Kommuneplan 2001 og lokalplan 136 Under henvisning til Naturklagenævnets brev af skal Gladsaxe Kommune hermed i fortsættelse af kommunens brev af og komme med sine supplerende bemærkninger til klagen fra Gladsaxelisten. Kommuneplantillæg 20 og lokalplan 136 svarer indholdsmæssigt nøje til det regionplantillæg, som HUR udarbejdede efter forhandlinger med kommunen. Regionplantillægget vedrører alene TV-byens areal og er ret detaljeret og præcist i sin fastlæggelse af områdets bebyggelsesprocent og anvendelsesmuligheder. Regionplantillægget er skræddersyet til TV-byen og skal give mulighed for en hensigtsmæssig omdannelse og fornyelse af området. HUR indkaldte forud for udarbejdelsen forslag og ideer til områdets anvendelse ved annoncering også i den lokale presse. Indkaldelsen af ideer og forslag blev foretaget i marts 2003, mindre end et år før udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Kommuneplantillægget er indholdsmæssigt identisk med regionplantillægget, hvad angår anvendelse og byggemuligheder. Efter planloven må bestemmelser i en kommuneplan ikke stride mod indholdet i regionplanen, og det er derfor vanskeligt at se, hvordan en efterfølgende indkaldelse af ideer og forslag u- middelbart efter vedtagelsen af regionplantillægget skulle resultere i nye ideer eller forslag eller give mulighed for, at forslaget til kommuneplantillæg kunne få et andet indhold, end tilfældet er. Det er derfor Gladsaxe Kommunes opfattelse, at den foreskrevne indkaldelse af ideer og forslag indholdsmæssigt er gennemført. Det skal bemærkes, at selv i tilfælde af at Naturklagenævnet måtte finde, at det formelle krav i planlovens 23 c om en forudgående indkaldelse af idéer og forslag før udarbejdelsen af et forslag til ændring af kommuneplanen ikke er blevet overholdt, medfører dette ikke nødvendigvis ugyldighed for kommuneplantillægget. Ved afgørelsen af om kommuneplantillægget er ugyldigt, skal der foretages en konkret vurdering, hvori der blandt andet må tages hensyn til, om der på andre måder er gennemført en offentlighedsfase eller høring, som kan sidestilles med den i 23 c krævede, og om overtrædelsen af den formelle regel i øvrigt må anses som en så væsentlig mangel, at den medfører ugyldighed. Det er således intet sted i planloven angivet, at overtrædelsen af høringsreglerne m.v. skulle medføre ugyldighed, og det fremgår af administrativ praksis og retspraksis, at ugyldigheden af J. nr k03 Sag 2004/

2 en mangelfuld retsakt på planområdet afhænger af en væsentlighedsbedømmelse. Kommunen kan i den forbindelse for eksempel henvise til vedlagte dom af fra Vestre Landsret, hvor landsretten gav Naturklagenævnet medhold i, at selvom en kommunes dispensation fra en byplanvedtægtsbestemmelse var behæftet med en retlig mangel, idet kommunen havde undladt at foretage en nabohøring, var kommunens afgørelse ikke ugyldig, da den manglende nabohøring ikke fandtes at være væsentlig for den trufne afgørelse. Ved vurderingen af spørgsmålet om ugyldighed må formålet med kravet om forudgående offentliggørelse tillægges afgørende betydning. I henhold til planlovens 1, stk. 2, nr. 5, er det et selvstændigt formål med planloven, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. I overensstemmelse hermed er det på side 124 i Landsplanafdelingens vejledning om planloven (1996) angivet, at bestemmelsen i planlovens 22, stk. 3, om proceduren ved indkaldelse af idéer og forslag i forbindelse med udarbejdelse af forslag til regionplaner skal forstås således, at spørgsmålet om den kommende planlægning skal lægges åbent frem med henblik på en debat om de fremtidige forhold. Som omtalt i Gladsaxe Kommunes brev af til Naturklagenævnet var der (på bl.a. side 7) i den strategi for kommuneplanlægningen, som kommunen i medfør af planlovens 23 a offentliggjorde i 2000, omtalt en ændret anvendelse af TV-byen. Som det fremgår af vedlagte annonce fra den i Bagsværd/Søborg Bladet, blev planstrategien fremlagt til debat i perioden , og der blev afholdt borgermøde om sagen den Selv om planstrategien endte med ikke at indeholde beslutning om, at kommuneplanen skulle ændres for så vidt angår anvendelsen af TV-byen, gav offentliggørelsen af planstrategien kommunens borgere lejlighed til at drøfte anvendelsen af området på samme vis som en planstrategi, der havde mundet ud i et forslag til en kommuneplanændring, som derfor havde været undtaget fra kravet om en (fornyet) indkaldelse af idéer og forslag, jf. planlovens 23 c, stk. 1 ec. Efterfølgende fremsendte Gladsaxe Kommune den forslag til Kommuneplan 2001, som var en delvis revision af Kommuneplan 1997 udarbejdet på baggrund af den vedtagne planstrategi. Som angivet i orienteringsbrevet og selve kommuneplanforslaget foreslog Byrådet, at TV-byens område skulle ændre status til erhvervsformål, kontor- og serviceerhverv, og at den hidtidige planlagte udvidelsesmulighed opretholdes. På baggrund af Hovedstadens Udviklingsråds (HUR s) indsigelse mod manglende stationsnærhed endte forslaget om en ændret anvendelse af TV-byens område dog med at udgå af kommuneplanen. Som det blev angivet i hovedstrukturdelen (side 21) og rammedelen (side 34) i den endelige udgave af Kommuneplan 2001, ville Gladsaxe Kommune i stedet forhandle med HUR om et regionplantillæg og kommuneplantillæg for TV-byens område, således at området kunne anvendes og udbygges til kontor- og servicevirksomheder, herunder hotel. Efter at myndighederne havde forhandlet om TV-byens fremtid, traf HUR den beslutning om at starte planlægningsprocessen. Efter at have indkaldt forslag og idéer til den forestående planlægning, udarbejdede HUR i august 2003 forslag til regionplantillæg vedrørende TV-byens fremtidige anvendelse. I henhold til forslagets retningslinier skulle arealet kunne anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål, herunder kontor, service, uddannelse, laboratorier og lager. Bebyggelsesprocenten blev fastsat til 80 %, hvoraf mindst 1/3 af bebyggelsen skulle anvendes til boliger. Forslaget til regionplantillæg blev vedtaget i HUR den uden ændringer. Sideløbende med henholdsvis Gladsaxe Kommunes og HUR s arbejde med ændringen af plangrundlaget for området blev emnet hyppigt drøftet i den lokale presse, og blandt de mange artikler vedrørende TV-byens ændrede anvendelse kan nævnes følgende: Den blev det første gang omtalt i Gladsaxe Bladet, at TV-byen var blevet solgt, og at Gladsaxe Kommune skulle udarbejde ny lokalplan, før de nye ejere kunne tage TV-byen i brug. 2

3 Den var der en længere artikel i Gladsaxe Bladet vedrørende vedtagelsen af forslag til Kommuneplan 2001, hvor anvendelsen af området blev drøftet. Den var der en artikel i Gladsaxe Bladet under overskriften TV-byens fremtid drøftes, hvor Gladsaxe Kommunes daværende borgmester, Ole Andersen, blandt andet redegjorde for en ændring af kommuneplanen og udarbejdelsen af et regionplantillæg. I Gladsaxe Bladet blev der den bragt en artikel om, at HUR og Gladsaxe Kommune ikke havde kunnet nå til enighed om en udbygning af TV-byen, men at kommunens økonomiudvalg skulle tage stilling til et kompromisforslag fra HUR. Det blev bl.a. omtalt, at det var HUR s opfattelse, at en konvertering af den bestående bygningsmasse på m 2 skulle være uproblematisk i forhold til regionplanlægningen. Den blev der bragt en artikel i Gladsaxe Bladet under overskriften Spændende debat om TV-byens fremtid om afholdelsen af et borgermøde i TV-byen. Det blev i den forbindelse anført, at der er ganske givet mange muligheder for udnyttelsen af de store bygninger og arealer i fremtiden, og nu får lokalbefolkningen så lejlighed til at høre nogle idéer og selv komme med deres forslag og tanker. Borgermødet blev efterfølgende refereret i en artikel bragt den i Gladsaxe Bladet. Som allerede omtalt indkaldte HUR i en annonce i Gladsaxe Bladet den forslag og idéer til den forestående planlægning i forbindelse med processen med at udarbejde et regionplantillæg. Under overskriften 100 boliger bygges i TV-byen blev fremlæggelsen af HUR s forslag til regionplantillæg til offentlig debat i otte uger omtalt den i Gladsaxe Bladet. I en anden artikel i det samme blad blev det omtalt, at HUR havde besluttet at tillade både erhvervsog boligbyggeri i TV-byens område, således at der i TV-byen kunne opføres nye boliger. Tilsvarende blev det her omtalt, at der skulle gælde en bebyggelsesprocent på 80, og at mindst 1/3 af det maksimalt tilladte etageareal skulle være boliger. De ovenfor nævnte oplysninger blev gentaget i en leder i Gladsaxe Bladet den , hvor det endvidere blev oplyst, at Gladsaxe Kommune ville fremlægge forslag til lokalplan til offentlig debat sideløbende med forslag til tillæg til Kommuneplan 2001, og at der ville blive afholdt et borgermøde herom i februar Sjælsø Gruppens planer for området samt afholdelsen af et borgermøde om TV-byens fremtid blev endvidere omtalt i artikler i Gladsaxe Bladet henholdsvis den 16. og Den model for den nye bydel, som Sjælsø Gruppen havde ladet udarbejde, blev præsenteret nærmere i Bagsværd/Søborg Bladet den , hvor det endvidere blev omtalt, at lokalplanforslaget var sendt ud til offentlig høring, og at høringsperioden ville blive afsluttet med et borgermøde på rådhuset i februar. Ugen efter (den ) blev Sjælsø Gruppens planer beskrevet i både Gladsaxe Bladet og Bagsværd/Søborg Bladet, og den blev der i begge lokalaviser refereret fra borgermødet afholdt dagen før. Endelig kan det for en god ordens skyld nævnes, at Gladsaxelistens indsigelser mod lokalplanforslaget efterfølgende er blevet refereret i lokalaviserne, således at kommunens borgere for eksempel har kunnet læse om, hvorledes Helsingør Stift først nedlagde veto mod byggeriet under henvisning til kirkebyggelinien, jf. naturbeskyttelseslovens 19, hvorefter Københavns Amt traf afgørelse om, at Mørkhøj Kirke slet ikke var omfattet af den nævnte bestemmelse og dermed kirkebeskyttelseslinien. Det er på den ovenfor nævnte baggrund Gladsaxe Kommunes vurdering, at planerne for en ændret anvendelse af TV-byen i sjælden høj grad er blevet præsenteret for kommunens bor- 3

4 gere, som har haft rig lejlighed til at præsentere kommunen for deres eventuelle ideer og forslag til en ændret anvendelse af det pågældende område. Det forhold, at Gladsaxe Kommune ikke specifikt indkaldte ideer og forslag forud for udarbejdelsen af forslag til tillæg 20 til Kommuneplan 2001, ses derfor ikke at være en væsentlig retlig mangel, idet det skal understreges, at der blev foretaget en efterfølgende offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillæg såvel som af forslaget til lokalplan 136. Skulle Naturklagenævnet nå frem til, at de formelle regler for forudgående offentlighed ikke er overholdt, bør dette ikke medføre, at kommuneplantillægget og dermed lokalplanen kendes ugyldige for så vidt angår TV-byens område. Det bemærkes i den forbindelse, at argumenterne omkring offentlighedens forudgående inddragelse ikke med samme vægt kan gøres gældende for enkeltområde 10. B.3, arealet syd for Mørkhøjvej, som også er omfattet af kommuneplantillægget. Gladsaxe Kommune er derfor indstillet på at lade planprocessen gå om og indkalde ideer og forslag til anvendelsen af området syd for Mørkhøj Parkallé med henblik på fremlæggelse af nyt forslag til kommuneplantillæg for dette område. Bebyggelsesprocent Ved brev af har Gladsaxelisten suppleret sin tidligere afgivne klage med at gøre gældende, at der i kommuneplantillægget og lokalplanen skulle være fastsat én fælles bebyggelsesprocent for hele tillæggets og lokalplanens dækningsområde. Gladsaxelisten har i den forbindelse påberåbt sig Naturklagenævnets afgørelse af i klagesagen mod Fredensborg-Humlebæk Kommune. Gladsaxe Kommune skal hertil for det første bemærke, at det ikke er korrekt, at bebyggelsesprocenten for hele kommuneplantillæggets dækningsområde under ét er sat til 80 %. Det er således alene for tillæggets enkeltområde 10.B/E.1 (TV-byen), at bebyggelsesprocenten helt i overensstemmelse med regionplantillægget - er sat til 80, mens den for det tilgrænsende enkeltområde 10.B.3 (som udlægges til boligformål) er sat til 50. For det andet skal Gladsaxe Kommune understrege, at der ikke i lovgivningen (eller cirkulærer eller vejledninger) findes noget forbud mod at fastsætte en fælles bebyggelsesprocent for et rammeområde. Som det helt generelt er tilfældet for de retningslinier, som er medtaget i planer, skal en bestemmelse om en fælles bebyggelsesprocent have en planmæssig begrundelse, men der ses ikke at være hjemmel til at opstille en generel formodningsregel om, at en sådan bestemmelse alene vil have den fornødne planmæssige begrundelse, såfremt der er tale om en ensartet anvendelse af området. Der må i stedet foretages en konkret vurdering af det enkelte område og den enkelte plan. Hele planlægningen vedrørende TV-byens område har haft til formål at skabe et anvendeligt grundlag for en byomdannelsesproces, således at omdannelsen af området kan fungere i forhold til eksisterende bygningsmæssige værdier, efterspørgsel efter ny bebyggelse, byggesagsbehandling, og at udbygningen vil finde sted over en længere årrække. I overensstemmelse hermed er Gladsaxe Kommunes kommuneplantillæg 20 samt lokalplan 136 blevet til efter grundige drøftelser med Sjælsø Gruppen, som har præsenteret kommunen for et samlet projekt for udnyttelsen af hele område 10.B/E.1 i kommuneplantillægget, hvilket svarer til hele lokalplanområdet. Der er udarbejdet en model, der er afbildet i lokalplanen, og som viser, hvordan området er tænkt udbygget inden for en bebyggelsesprocent på 80, men bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet under ét har netop til formål at give den nødvendige fleksibilitet i omdannelsen og udbygningen af området. Området er opdelt i mere overskuelige delområder, og byggemulighederne her skal ses i sammenhæng med de ret detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, lokalplanen indeholder. Områdets overordnede struktur, fordelingen mellem be- 4

5 byggede arealer og fælles friareal, herunder vandelementet, samt trafikstrukturen er fastlagt ganske nøje. Det er f.eks. i lokalplanens angivet, at delområde C1, C2, D og P alene må benyttes til klart afgrænsede formål som opholds-/friarealer og parkering og således ikke må bebygges, hvorfor der ikke er frit slag for placeringen af bygninger på området. Bebyggelsesprocenten er fastlagt i regionplantillægget ud fra en vurdering af den blandede anvendelse til boliger og erhverv og ud fra en overordnet planlægningsmæssig begrundelse omkring kollektiv trafikbetjening af området og behovet for arealer til boligbyggeri i hovedstadsområdet. Kommuneplantillægget indeholder ikke bestemmelser, der fastlægger eller forudsætter, at en lokalplan for området skal udarbejdes med en fælles bebyggelsesprocent. Det bør endvidere bemærkes, at de erhvervstyper, der efter lokalplanen tillades placeret i området, ikke må medføre miljøgener for boliganvendelsen. Der ligger dermed ikke miljømæssigt en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at operere med særskilte områder til henholdsvis boliganvendelse og anvendelse til erhvervsformål. Gladsaxe Kommune bekendt har Københavns Kommune i øvrigt anvendt tilsvarende principper i lokalplanerne for f.eks. Islands Brygge Syd og Ørestad Nord, hvor der også er områder med blandet anvendelse. Som det fremgår af kortbilag 1 til lokalplanen, består stort set hele lokalplanområdet af blot en enkelt ejendom (matr. nr. 1 ms), og Sjælsø Gruppen er ejer af hele området, hvilket betyder, at der ikke ved vedtagelsen af planerne har været modstridende interesser mellem forskellige grundejere i området. De konkrete forhold adskiller sig således i væsentlig grad fra de forhold og den plan, som er omtalt i Naturklagenævnets afgørelse af (og Naturklagenævnet Orienterer nr. 315 af ), og Naturklagenævnet bør ud fra en konkret vurdering af den foreliggende sag nå frem til, at der har foreligget den fornødne planmæssige begrundelse for at fastsætte en fælles bebyggelsesprocent for TV-byens område. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst / Marius Ibsen Kopi af dette brev er sendt til Gladsaxelisten v/john Damm Sørensen, Stenkrogen 6, 2800 Lyngby. 5