Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330"

Transkript

1 tæk Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN STRAATAGETS KONTOR 1

2 Læs bl.a. om: Leder Eksporteventyr For første gang nogensinde eksporterer Danmark nu tækkematerialer til Japan 04læs hvordan og hvorfor inde i bladet. Udviklingen haler ind på virkeligheden af finn guld, fmd. straatagets kontors bestyrelse 06 Tækkefællesskabet 15 mand høj var de om at tække Høje Sandbjerg under fuld overdækning. Et parti fra de 1500 kvadratmeter nytækning pryder også forsiden på denne udgave af TÆK. 12 det 18 vene 21 sydligst Vandeventyr Fremtiden kan måske byde på et slogan, der hedder Køb stråtag, red grundvan- læs mere om hvordan og hvorfor Afstandskrav Tækkebranchen fik hjemmeopgaver med hjem, da 6 fra branchen var til møde med Energistyrelsen om at sænke afstandskrafor brandsikrede stråtag. Sydafrika Til februar kan vinterens kulde byttes ud med sommer i Sydafrika, hvis du tager med på den spændende tur ned til vores placerede kolleger. Idette gamle traditionsrige fag, som måske er ældre end selv kvindens ældste erhverv, taler vi nu om Stråtagets Kvalitetsmærkning om Thatchmark og certificering. Det gør vi, fordi kvaliteten af de udenlandske tagrør ikke altid er i orden, og fordi modtagekontrollen ikke har sorteret de dårlige rør fra. Resultatet har været stråtage, hvis holdbarhed ikke har levet op til den kendte gode standard på 35 til 50 år. Det er en stigende mængde af dårlige tækkerør, der har fået kollegerne i England og Holland til at forlange certificering af materialerne. Englænderne kræver det også for udførelsen af arbejdet. De næste år skal vise om Danmark, som det tredje største stråtagsland i Europa, ønsker indflydelse på certificeringen, eller om de to største alene skal bestemme udviklingen. De er nemlig i fuld gang. Certificering findes på mange niveauer, og englænderne har forsøgt at lægge standarden med udarbejdelsen af Thatchmark, der først var tænkt som en national ordning. Det kommer til at gælde for materialerne først, men derefter vil England også have en certificering af arbejdet. Certificeringen kan bestå af regler for, hvornår der må høstes, og hvordan tagrørene skal behandles, når de er høstede. Rørhøstere og rørhandlere skal dokumentere, at de har behandlet tagrørene korrekt under hele processen fra høst til aflevering til tækkemand med underskrifter, stempler og fotos. Denne dokumentation skal følge tagrørene, og tækkemanden skal deltage med modtagekontrol og dokumentation for, at han modtager og lagrer materialerne korrekt. Certificeringen kan senere bringes videre til selve håndværket, hvor tækkemanden så skal dokumentere, at han har udført arbejdet korrekt efter gældende vejledninger og normer gennem kvalitetssikring. Igen med underskrifter og stempler. Certificering kan i yderste konsekvens indebære, at en uafhængig instans skal kontrollere om vi overholder de vedtagne regler og normer. Denne dokumentation skal så afleveres til kunden og gemmes i de ti år, vi har ansvaret for mangler ved taget ifølge AB-forbruger. Thatchmark vil danne grundlag for diskussioner de kommende år, på seminarer og bindedage. Men hvor langt skal vi gå? Er det godt nok med egenkontrol, eller skal der etableres en uvildig kontrolinstans? Hvis vi ikke følger med og sætter krav i europæisk regi, risikerer vi at de ikke-certificerede tagrør havner her i Danmark. Kan vi så få glæde af denne certificering af det gode håndværk med de gode materialer og dermed få mere arbejde til en fornuftig pris? Kun hvis kunden kan se, at den højere kvalitet giver langtidsholdbare tage uden problemer med råd og svamp og f.eks. billigere forsikringer. I et informations- og vidensamfund er det nødvendigt for et af verdens ældste fag at stå sammen og følge med for at være førende på markedet og udføre arbejdet efter de bedste standarder. En ting er givet - det bliver ikke nemt. Straatagets Kontor Aps ejes af Jydsk og Dansk Tækkemandslaug JTL og DTL - og er støttet af de to laug og Sepatec A/S. Straatagets Kontor er branchekontor for tækkemændene og sekretariat for den internationale sammenslutning af organiserede tækkemænd, ITS International Thatching Society. Formålet med kontoret er at medvirke til at fordoble antallet af tækkede kvadratmeter i Danmark inden Det skal ske gennem fagligt udviklingsarbejde, kvalitetssikring, opbygning og formidling af viden, billigere brandforsikringer og markedsføring. Straatagets Kontor udgiver bladet TÆK, som udsendes til samtlige tækkemænd i Danmark og Sverige samt til udvalgte målgrupper med interesse for og tilknytning til tækkebranchen. TÆK udkommer 4 gange årligt ved begyndelsen af hvert kvartal. Ansvarshavende redaktør og kontakt: Jørgen Kaarup Tlf Oplag: Layout: Tryk: 500 stk. Grafisk Signathur Werks Grafiske Hus A/S I bestyrelsen for Straatagets Kontor: Tækkemand Finn Guld (Formand) Åshøjvej 8, 4600 Køge Tlf Tækkemand Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C, 4300 Holbæk Tlf Direktør Jørgen Kaarup Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 3

3 En eksporthistorie af de helt sjældne ruller i denne tid af stablen, når der eksporteres elefantgræs dyrket på Lolland til det land, hvorfra det kommer Tekst og foto: Jørgen Kaarup Akios veninde, Yoki, i lære som tækkekvinde hos Kim Hansen på Fyn. Her blev brandsikret og varmeisoleret samtidig, og indpustning af papiruld bag Sepatec en påkaldte sig en del opmærksomhed fra japansk side. Ifølge Akio Kumagai er der ingen i Japan, der vil dyrke miscanthus. Japanske landmænd har stort set kun erfaring med at dyrke ris, og det vil de blive ved med at dyrke. Jeg har prøvet at overtale nogle stykker, fordi jeg jo kendte til de gode europæiske og især danske erfaringer med at dyrke tækkemiscanthus, men nej, ingen interesse, lyder svaret, siger den japanske tækkemand. Søren Vodder glæder sig over dette gennembrud for det materiale, han har arbejdet med og kæmpet for så længe. Lige nu er der bunker af papirarbejde i kølvandet på ordren, og Akio og han er i gang med at finde det bedste tilbud på transporten fra Lolland til Sendai. Ramt af tsunami Akios virksomhed er genrejst, efter at tsunamien for nu lidt mere end to år siden lagde både hans hjem og alle driftsbygninger i ruiner. Det har tilsyneladende ikke ødelagt hans gode humør, og hans rejselyst har nu igen bragt ham til Europa, hvor Akio Kumagai efterhånden har været en del gange. Blandt andet har han været i Hammel flere gange, for derhjemme høster han selv tagrør med en dansk Seigamaskine fra Hammel. Straatagets Kontor er vært for Akio og hans to ledsagere, medarbejderen Sadanori og veninden Yuki, der arbejder med design i Milano. For da denne artikels skribent var i Japan for DR for nogle år siden, var Akios gæstfrihed formidabel. Så efter besigtigelse på Lolland og indgåelse af aftale med Søren Vodder går turen med lynfart på bedste japanske vis tværs gennem Danmark til Norddjursland. Direktør Akio Kumagai har nu afgivet ordre på at købe tækkemiscanthus i Danmark. I første omgang skal en container fyldes med bundter elefantgræs fra Lolland. Den skal så med skib til Sendai med strå nok til et japansk stråtag. Det er Japans største tækkevirksomhed, der er køber: Akio Kumagai var i april måned på Lolland for at besigtige årets høst af tækkemiscanthus hos Søren Vodder, som er en af de danske pionerer inden for dyrkning af tækkemiscanthus. De to traf hinanden ved det årlige møde i den internationale tækkemandsorganisation ITS i Lübeck i efteråret Mange snakke førte dengang til en aftale om, at Akio skulle til Danmark, når høsten var i hus, for manden med 18 ansatte derhjemme i Solens Rige vil gerne videreføre den japanske tradition med at tække med elefantgræs tækkemiscanthus. Dansk eksport af strå til Japan Akio Kumagai og Søren Vodder ser her på årets høst af tagrør, men ellers var det mest miscanthus, de to snakkede om, da Akio var ovre for at købe en containerfuld. Kim Hansen lærer Yoki Yamamoto at tække med skruer, og det er et fotografi, der vil gøre indtryk derhjemme. Akios medarbejder, Sandanori Takeyama, kigger interesseret på. En landvinding For dansk produktion af tækkemiscanthus er det en landvinding og succeshistorie: Den danske produktion er nu blåstemplet af den mest erfarne bruger af tækkemiscanthus i hele verden. Det er helt klart en langt bedre kvalitet end vores egen miscanthus, siger Akio og tilføjer, at Søren Vodders miscanthus også slår de tyrkiske tagrør, han i øjeblikket importerer. Elefantgræs til tækning blev indført fra netop Japan i midten af 1990erne, hvor planterne blev opformeret herhjemme i samarbejde med Statens Jordbrugs Forskning i Foulum. I Japan vokser planterne vildt og har været brugt gennem flere hundrede år til tækning. Japanerne tækker stadig med miscanthus, men ofte er der blade på stråene, som i det hele taget er af en noget ringere kvalitet end det, der dyrkes herhjemme. Lynvisit gennem Danmark Vi når at se de mange stråtage i Troense på Tåsinge. Japanernes kameraer er rødglødende. Vi når at se den flotte nybyggede sognegård i Ringe med stråtag. Her er det mere de parkerede barnevogne med babyer, der tiltrækker sig japanernes opmærksomhed frem for stråtaget. Det ville aldrig gå i Japan at efterlade sit barn ubevogtet på den måde, lyder det samstemmende fra de tre. Vi når at være på taget hos tækkemand Kim Hansen på Fyn. Og vi når at besøge Carlo F. Christensen, Danmarks største forhandler af materialer til tækkemænd, for Akios medarbejder, Sadanori, er blevet lovet nye kvalitets-tækkeskovle i aluminium. Dem kan man ikke skaffe i Japan. Tre døgns lynvisit ender i Randers hos naboen til Straatagets Kontor, Stephansens Hotel, inden rejsen går videre til Paris og Nordspanien, som lige skal nås inden hjemrejsen. Ingen tvivl om, at Akio vil være at finde i Cape Town til mødet i International Thatching Society til februar. Det er i øvrigt hans fortjeneste, at vi nu kan byde Japan velkommen i ITS. < Under japanernes lynvisit nåede Straatagets Kontor også at vise dem rundt. Her er det Troenses flotte stråtag, der studeres, og senere på dagen skulle der handles ind hos Carlo F. Christensen. 4 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 5

4 De 15 gæve tækkemænd på fotoet: Øverste bom fra venstre: Thomas Bruun Rune Bøgsted Daniel, ansat hos Thomas Melby, Mark, ansat hos Flemming Grøfte, Thomas Damsted, Kåre Bang (midt for) Lars Jensen Rasmus Giovani, Tommy, Jonas Thomsen Nederste bom fra venstre: Jesper Thomsen Thomas Melby Carsten Olsen Søren Larsen Fleming Grøfte Tækningen er færdig, oprydning manglede, da fotoet blev taget midt i juni. Der var gang i den, da 15 vidt forskellige tækkemænd var sammen om at tække 1500 kvadratmeter i løbet af to måneder på en landvilla i Gl. Holte Tekst og foto: Jørgen Kaarup Tækkefællesskabet Japanerne kan være op imod 100 mand på et tag. I Gl. Holte nøjes de med at være 15. Til gengæld var der tørvejr under alle vejrforhold, for de kvadratmeter er tækket under fuld overdækning. Det var et krav fra arkitekten, og det viste sig at være en rigtig god ide i dette års lange vinter, for bygherren ville have huset klar til indflytning medio sommer. For os har det været fantastisk at kunne arbejde i al slags vejr. Slippe for alle de presenninger, det var dejligt, lyder det fra Jesper Thomsen, Furesø Byggeentreprise, som vandt opgaven i udbud. Både kunden, arkitekten og Jesper Thomsen ville kun bruge danske tækkemænd. Jesper inviterede mange af dem, han leverer tagrør til, med på opgaven, og de fleste sagde ja. Pludselig var der 11 firmaer samlet om én fælles opgave. Det passede jo mange rigtig godt, at det var vintertækning under overdækning. Det var også fast arbejde på et tidspunkt, hvor der ikke var så meget i udsigt, for man skulle melde sig til at være med i hele processen, siger Jesper Thomsen. Holdt i ørerne Der var bidende koldt, da tækningen gik i gang i begyndelsen af marts. Furesø Byggeentreprise, som er Jesper og sønnen Jonas Thomsen, leverede alle materialer, og så var der fast pris pr. kvadratmeter. Hvordan blev det til den her model? Det er en måde at få folk til at holde hinanden i ørerne, så der ikke er nogle, der dingler for meget rundt ude i hjørnerne. Jeg slipper for at være arbejdsgiver og svinge pisken, fordi folk hver dag skal skrive op på en seddel, alle kan se, hvad de har lavet, hvornår de er mødt ind, og hvornår de er gået. Tækkemændene valgte en regnskabsmand, der tjekkede timer på de ugesedler, alle havde skrevet, og hver 14. dage blev der så udbetalt et á conto-beløb, som efterfølgende blev reguleret i forhold til antal tækkede kvadratmeter. På en måde er det som et stort kollektiv. Ingen østeuropæere Hvorfor ikke hyre østeuropæere? Det ønskede kunden ikke, og jeg har prøvet det, og det var for anstrengende. Der var ballade med 3 F, blokade under opsejling. Vi indgik et forlig, og 3 F droppede sagen, men mange kunder mente, at tingene ikke var i orden, at polakkerne ikke blev behandlet > Jesper Thomsen fra Furesø Byggeenterprise stod sammen med sønnen Jonas for det store tækkearbejde i Gl. Holte. Her er Jesper i gang med afslutningen, rygning af kobber. 6 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 7

5 > ordentligt, så alt i alt: Nej, det bøvl havde jeg ikke lyst til igen. Og pengemæssigt er det her mindst lige så godt for mig. Det er folk, jeg kender, seriøse tækkefolk. Kunne den her måde at løse større opgaver brede sig? Vi har bud ude nu på store opgaver, 2.000, og kvadratmeter. Og ja, er vi på de størrelser, så er det her en oplagt model. Men den enkelte tækkemand kan da tjene mere på selv at tage opgaver end ved at arbejde på den her måde. Det kommer jo an på, hvor meget folk har at lave. Sjovt at arbejde Fleming Grøfte er en af de 15 tækkemænd, der som enkeltmandsvirksomhed har været med til at tække Høje Sandbjerg, som ejendommen hedder. Han har før prøvet at være mange om en opgave og sætter pris på det. Det er sjovt at arbejde sammen, og vi tækker tit på kryds og tværs og hjælper hinanden her i Nordsjælland, siger Fleming Grøfte. Om måden at afregne på siger Fleming: Det fungerer fint, sådan en akkord, og det er nok den eneste måde at undgå, at nogle går og fiser den af. Stort potentiale Arkitekt Rolf Martin Sørensen fra Hoff og Jørgensen Arkitekter er ham, der har stået for renoveringen af ejendommen, der er bygget i Det har været hans første opgave med stråtag, men forhåbentlig ikke sidste: Det har været utrolig spændende og udfordrende at arbejde med dette formbare og modellerbare materiale, så der kan laves detaljer med et nærmest kunstnerisk udtryk. Det er nyt for mig, at man kan forme et tag så meget og så fleksibelt. Derfor mener jeg, at stråtaget har et stort potentiale i nybyggeri, siger Rolf Martin Sørensen. Har der været overvejet et andet tag end strå? Nej, det har hverken vi eller bygherren på noget tidspunkt overvejet. Bygherren er meget glad for det individuelle og charmerende præg, der er ved ejendommens stråtag, siger arkitekten fra Hoff og Jørgensen Arkitekter. Høje Sandbjerg stod færdigtækket i midten af juni. Den gamle brandsikring fra 1991 med Rockwool og gipsonit blev fundet værd at bevare, så der er tækket oven på den.< Der blev tækket under overdækning, fordi det altid er et krav fra arkitektfirmaet, Hoff & Jørgensen Arkitekter. Overdækning og stillads har kostet omkring kr. Til gengæld har der kunnet tækkes i alt slags vejr, og der er med garanti ikke kommet fugt i taget undervejs. Høje Sandbjerg er opført i 1991 og rummer mange usædvanlige detaljer som her indgangspartiet mod øst. 8 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 9

6 Forstander, Mads Rykind-Eriksen interviewes her til DR P 4. Som historiker sætter han stor pris på stråtaget på Danmarks ældste højskole, Rødding. Nyt tag efter 46 år Danmarks ældste højskole i Rødding har fået kvadratmeter nyt stråtag, betalt af fonde det gamle tag nåede at fylde 46 år Tekst og foto: Jørgen Kaarup Højskolen har i to omgange søgt penge fra Realdania for at få analyseret bevaringsværdien og højskolen som forretning. Det er blevet til to pænt tykke rapporter, udarbejdet af Bygningskultur Danmark. Bygningernes bevaringsværdi er høj, og skolen hviler på et forretningsmæssigt sundt grundlag, lyder det som konklusioner. Heri lå der også en anbefaling af at forny stråtaget, som var blevet utæt. Men hvis skolen lukkede, kunne det jo ikke betale sig at renovere. Én ting er, at vi selve mener, at vi har en sund økonomi på en levedygtig skole. Noget andet er at få en blåstempling af, at andre også mener det. Skolens vision om at renovere fik betegnelsen forretningsmæssigt bæredygtigt, og uden den konklusion, havde vi næppe kunnet fuldfinansiere renoveringen, siger Mads Rykind- Eriksen. Som historiker med speciale i højskoler er forstanderen overbevist om, at det store forarbejde har været afgørende for at nå derhen, hvor han nu siger det har slet ikke været svært at skaffe pengene. I alt er der knap 30 bygninger med forskellige aldre på Rødding Højskole. Sammen med hovedbygningen, som er pompøs, nyklassicistisk og fra 1920, så er det den stråtækkede bygning kaldet Køreladen fra 1863, der springer den besøgende i øjnene, når man kommer til skolen. Bygningen var oprindeligt til landbrugsmaskiner og vogne, nu er den gymnastiksal. Og altså med smukt, nyt tag af strå. Forstander Mads Rykind-Eriksen: Det nye tag er et kæmpeløft til hele skolen, for Køreladen er en central bygning i vores højskolegård. Når man nu kommer til skolen, så siger man WOW..! Det vidner om, at skolen blomstrer. Det er vigtigt i disse krisetider at signalere, at her går det godt, for det gør det. Symbolværdien kan man på ingen måde undervurdere - det ser bare godt ud. < Danmarks Radio bragte det som nyhed, forstanderen var glad, tækkemanden havde travlt, og mange fonde stod bag, da Rødding Højskole fik sit gamle stråtag fornyet sidst på vinteren og i løbet af foråret. Kinesiske tagrør, tyske medarbejdere, en udsendt DR-journalist fra Radio Syd og så tækkemand Christian Sørensen fra Gram var ingredienserne til den komsammen, der bragte Straatagets Kontor til Rødding for at besigtige det næsten færdige tag og få en snak med forstander Mads Rykind. Tækningen af de kvadratmeter, fordel med 550 kvadratmeter på Køreladen og 450 kvadratmeter på de to andre bygninger, er helt almindelig. Lige flader, gedigen tækning, ikke de store usædvanligheder. Finansieringen af det store tækkeprojekt er derimod usædvanlig: Fem fonde har støttet, og dermed er tækningen betalt. For at være tro mod bygningernes historie lægger vi stråtag på igen. Og jeg kunne ikke forestille mig, at vi havde fået penge, hvis vi havde skiftet til f.eks. tegl, siger Mads Rykind-Eriksen, der sammen med sin hustru, Anja, har været forstander på Rødding Højskole siden Med den historie, skolen her har, så har vi at gøre med et nationalt symbol, Danmarks første folkehøjskole, så der har på intet tidspunkt været overvejelser om at skifte til andre tagtyper, siger forstanderen, som giver sin bestyrelsesformand, Gert Karkov, en stor del af æren for, at det er lykkedes at få det nye stråtag fondsfinansieret. Men forud for de mange ansøgninger, der er skrevet og sendt, er der gået et stort arbejde med at dokumentere både bygningernes værdier og Rødding Højskoles økonomiske bæredygtighed. Her på den centrale plads ved hovedindgangen træder Køreladens nye stråtag tydeligt frem som en væsentlig del af Rødding Højskoles arkitektoniske udtryk. Bygningernes bevaringsværdi er høj, og stråtaget er naturligt nok inkluderet. Følgende fonde har støttet tækkearbejdet: Foreningen PlanDanmark, Brandkassefonden Sydvest, Augustinus Fonden, Fonden af 29. december 1967 og Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond. 10 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 11

7 Stråtag redder grundvand Et nyt projekt skal dokumentere, om dyrkning af elefantgræs til tækning kan være med til at sikre rent grundvand og samtidig være økonomisk attraktivt for landmænd Tekst: Jørgen Kaarup Foto: Søren Vodder & Jørgen Kaarup Der er 52 hektar med tækkemiscanthus i Danmark. Søren Vodder har i 12 år dyrket og tækket med miscanthus og har udviklet et certificeringskoncept, så der kan ydes 10 års garanti på materialerne. Også fra tysk side er der nu en stigende interesse for tækkemiscanthus, og en eksport til Nordtyskland vil være endnu en gulerod for danske landmænd, der overvejer at prøve dyrkning af materialet til stråtag. Straatagets Kontor er gået i samarbejde med Aarhus Kommunes vandforsyningsselskab og en række andre om at skaffe dokumentation for miljøfordelene ved at dyrke tækkemiscanthus (elefantgræs) på de marker, hvor Aarhus Vand ikke længere vil have dyrkning med sprøjtemidler.der er nemlig fundet sprøjtemidler i 36 procent af de boringer, der er undersøgt i Aarhus Kommune. Derfor konkluderer Danmarks næststørste vandforsyningsselskab: Hvis der fortsat skal indvindes rent grundvand til drikkevand, er det helt nødvendigt med en omfattende indsats til beskyttelse af grundvandet. Den indsats vil medføre, at hektar landbrugsjord skal dyrkes uden brug af sprøjtegifte, og her kommer tækkemiscanthus ind i billedet: Efter etablering er det nemlig ikke nødvendigt at sprøjte en miscanthusmark, fordi de høje planter bliver dominerende og kvæler det meste ukrudt. Godt alternativ Geolog Bo Vægter fra Aarhus Vand siger: Elefantgræs til stråtage tegner til at kunne blive en produktion, som også økonomisk er et godt alternativ til traditionelle afgrøder, og da den egner sig til dyrkning uden sprøjtegifte, ser vi frem til et samarbejde om det her projekt. Aarhus Universitet er også involveret og skal undersøge, hvor meget grundvand, der dannes under marker med tækkemiscanthus. Desuden er Videnscenter for Landbrug, Dansk Landbrug Midt- Østjylland og Miscanthus A/S med i samarbejdet, som netop er blevet støttet af Foreningen PlanDanmark. Det betyder, at de første landmænd er kontaktet i slutningen af juni, og i august vil Bo Vægter fra Aarhus Vand og Jørgen Kaarup fra Straatagets Kontor tage rundt til flere landmænd i Aarhus Syd, som er det første sted, hvor sprøjtegiftene skal væk fra de sårbare grundvandsområder. Landmænd får penge Med i posen har Aarhus Vand omkring kr. pr. hektar som kompensation til den landmand, der går med til at pakke sprøjten sammen. Det bliver så tinglyst på ejendommen, at der aldrig mere må bruges sprøjtegift på jorden. Dyrkningen skal herefter bestå i økologiske afgrøder, græs eller elefantgræs til stråtage. Det er første gang i Danmark, at så store arealer i løbet af de kommende år gøres sprøjtefrie og meget sandsynligt vil andre vandforsyninger rundt om i landet følge i Aarhus Vands spor. Vandforsyningsselskaberne kan om nødvendigt forbyde brug af sprøjtegifte, men i første omgang ønsker man at indgå frivillige aftaler. Dansk Landbrug Midt- Østjylland anbefaler projektet. Sekretariatchef Helge Kjær Sørensen siger: Miscanthus har en væsentlig bedre miljøprofil end traditionelle enårige kornafgrøder, og da det også økonomisk ser lovende ud, ser vi frem til at være med i dialog og udførelse. Målet er snarest at finde en eller flere landmænd, der vil etablere marker med miscanthus i Aarhus Syd, som er området omkring Beder, Malling og Mårslet. På sigt er håbet, at hektar bliver til miscanthus-marker, for et sådant areal kan forrente en høstmaskine. I øjeblikket er der 52 hektar med tækkemiscanthus, først og fremmest på Lolland, hvor Søren Vodder er den største avler. Tækker kun med miscanthus Brian Randrup fra Aars tækker nu udelukkende med tækkemiscanthus efter en del dårlige erfaringer med kvaliteten af de tagrør, han købte. Ind imellem måtte han kassere op imod 25 procent, enten pga. mug eller for mange stumper i bundterne, fortæller han: Jeg har ikke kasseret et eneste bundt, siden jeg skiftede til miscanthus, så det er ikke dyrere, men efter min mening bedre, siger Brian Randrup og tilføjer, at kunderne er meget begejstrede, når taget er lagt. Han er dog skeptisk over for, at om der ville kunne afsættes væsentligt mere tækkemiscanthus. I øjeblikket er konkurrencen benhård fra bl.a. polakkerne, som også sælger meget billige rør, så vi skal som dansk branche blive meget bedre til at lave PR og give garantier, som vi så også står inde for, siger Brian Randrup. < 12 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 13

8 Faget kan drives vidt Tækkemandslærling stiler højt og vil gerne til udlandet for lære af kollegerne der, for han ser muligheder i faget og drømmer om at tække sit eget hus engang Jørgen Kaarup foreslår bygningen til højre som inspiration til byggeriet af den nye journalisthøjskole (den nuværende ses her med en enkelt studerende). Redaktionen afventer rektor Jens Otto Kjær Hansen kommentar til designet, som sagtens kan udnytte de nye kvadratmeter optimalt. Danmarks Journalisthøjskole skrotter stråtag Når den nye Journalisthøjskole bygges i Aarhus, bliver det ikke strå, der giver de studerende tag over hovedet. TEKST: Julia Liberati Foto: Jørgen Kaarup Selvom stråtagene er en del af den danske kulturarv, vil Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke give deres nye bygninger stråtag. Et stråtækt hus kan ikke udnytte de kvadratmeter, der er stillet til rådighed, optimalt, mener skolens rektor, Jens Otto Kjær Hansen. Jeg kan godt lide ideen om den stråtækte skole. Men for at udnytte pladsen optimalt, skal vi have et fladt tag, og så er det ikke muligt med et stråtag, siger han. Det ligger dog ikke fjernt for ledelsen at tænke i alternative grønne løsninger. Jens Otto Kjær Hansen kan sagtens se en skole med grønne tage, hvor græs og mos udgør belægningen. Flot symbol Ideen om en stråtækt journalisthøjskole vækker ellers begejstring hos direktør Jørgen Kaarup fra Stråtagets Kontor, der arbejder for at udbrede stråtækte huse. Det ville være et fantastisk flot symbol. Hvis Journalisthøjskolen Journaliststuderende skriver i TÆK TEKST og FOTO: JØRGEN KAARUP det er Julia Liberati fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, lyder det en dag i den anden Goddag, ende af telefonlinjen til Straatagets Kontor. Julia vil skrive en artikel om det nye branchekontor, om mål og midler. I løbet af samtalen spørger hun, om man kunne forestille sig, at journalisthøjskolens nybyggeri kunne opføres med stråtag, selv om det ligger i Aarhus. Ja da, svarer jeg, for vi har jo længe ønsket fik stråtag, ville det sende et godt signal om, at tagene er på vej frem i Danmark igen, siger Jørgen Kaarup. Direktøren mener, at et offentligt byggeri med stråtag vil bearbejde den fordom, der er, om at et stråtag kun hører til på gamle bindingsværker. Stråtag på udvalgsmøde Selvom Journalisthøjskolens rektor har svært ved at se en moderne undervisningsbygning med stråtag, mener Jørgen Kaarup ikke, ideen er så tosset, som den lyder. I Holland, der er det mest forbilledlige land på området, har de bygget nogle flotte moderne bygninger, hvor de har brugt stråtaget på en helt ny måde, siger han. Forslaget om en stråtækt journalisthøjskole vil Jens Otto Kjær Hansen tage med i udvalgsprocessen. Men med de begrænsede byggemuligheder, der er i storbyerne, spår han, at det ikke bliver en realitet. < at få et nybyggeri, som for alvor kunne bryde med vanetænkning. Og kunne man forestille sig noget bedre end selve det sted, som udklækker de kommende generationer af journalister? Det blev til den artikel, der kan læses herover: Danmarks Journalisthøjskole skrotter stråtag. Og det blev efterfølgende til, at jeg hyrede Julia til at skrive et par artikler mere. For unge, friske kvindeøjne ser måske noget, jeg ikke ser. Derfor er der her tre artikler skrevet af den unge studerende, som netop er blevet færdig med 2. semester, dvs. er et år henne i uddannelsen. < Tækkemænd er en sjælden race. Det samme er et stråtag. Der er ikke mange, af de stolte gamle huse tilbage. Mange frygter, at faget og taget helt er på vej ud af den danske kultur, og den gamle danske tradition snart kun kan ses på museer. Alligevel har den unge tækkelærling Jacob Enemark på 21 år kastet sig ud i erhvervet, og han er ikke bange for, hvad fremtiden bringer. Jeg har været vild med faget siden første gang, jeg var med ude. Jeg tager det stille og roligt, men jeg har tænkt mig at supplere min uddannelse med en tømreruddannelse, siger Jacob Enemark. Han begyndte sin uddannelse i 2010 og nu er han i lære hos Lars Toft i Sønderborg. Her fra regner han med at blive svend til marts næste år. Men det er også her, han regner med, han skal arbejde og få sin erfaring, når han er færdig. Og for Jacob er erfaring noget af det vigtigste i faget. Man lærer meget som lærling. Men når man er færdig og får lov at arbejde rigtig med faget, så får man den erfaring, man kan bruge fremadrettet. Tekst og foto: Julia Liberati Inspiration fra udlandet Verden er stor, og det er ikke kun i Danmark, man finder stolte tækketraditioner. Jacob har store planer om at åbne sin egen tømrervirksomhed, der tilbyder stråtækte løsninger, men det skal først ske, når han har samlet den fornødne erfaring. Og som led i den plan, vil han gerne se, hvordan hans udenlandske kollegaer tækker. Jeg vil rigtig gerne til både England og Holland for at finde inspiration. Den engelske stil kan jeg specielt godt lide for dens detaljer og bløde kanter, og den hollandske er fed, fordi den er moderne, ny og skarp. Men det er ikke bare det stråtækte tag, der kalder på hans opmærksomhed. Som led i et skoleforløb på Hadsten Tekniske Skole, hørte Jacob om, hvordan de i Tyskland er langt fremme med at udvikle græstage. Jeg godt lide tanken om de tage. De er miljøvenlige og de fungerer godt i regnvejr. Det kan jeg godt se en fremtid i, siger Jacob. Han er bare en smule nervøs for, hvordan han skal klare sprogbarrieren. Jeg er ikke god til sprog, men jeg vil gerne af sted. Jeg kan lære rigtig meget og finde en masse inspiration. Vild med højder og historie Jacob har altid været et udemenneske. Han fandt hurtigt ud af, han ikke skulle være advokat. Men så var det lige med at finde ud af, hvilken vej han så skulle gå. Han snakkede med sin kammerats onkel om at blive tømrer. Da jeg startede på uddannelsen, fandt jeg hurtigt ud af, det var fedt at arbejde på tage. Jeg tror, det var spændingen ved at være oppe i højderne. Det er lidt farligt, men jeg er tilpas deroppe, siger Jacob. Fra almindelige tegltage, var der, for Jacob, ikke langt til at arbejde med stråtage. Det er et spændende fag. Der er ikke meget arbejde at få som udannet tækker, men det, der er, er specielt. Og så ligger der meget kultur i det. Kulturen bag faget fik Jacob allerede at føle på sin første opgave som lærling. Den historiske lade Slotfelt på Schackenborg Gods skulle restaureres og dermed have stråtaget tilbage. Det tog tre måneder at tække det 900 kvadratmeter store tagareal. Det var en vild oplevelse. Vi var rigtig højt oppe, og man kunne fornemme, det var en historisk bygning. Og så var det en ære at få lov at arbejde for Prins Joachim, siger Jacob. Efter den omfattende og hårde opgave, var han solgt til faget. Jeg var stolt, da vi var færdige. Der kunne jeg mærke, det var det rigtige for mig. Specielle tagdrømme Det er let at komme til at drømme, når man står på toppen af taget, og drømmene er ikke få hos Jacob. Han ved, han en dag vil åbne sin egen virksomhed, men der forinden har han nogle delmål, han vil opnå. Han kunne godt tænke sig at stille op i det årlige Danmarksmesterskab for unge i erhvervsuddannelser, DM i Skills. Hvis jeg stiller op, stiller jeg op for at vinde. Jeg går ikke til en konkurrence for at få sidstepladsen. Som om alle de planer ikke skulle være nok, har Jacob en drøm, der er inspireret af sin egen mester. Lars Toft tækkede sammen med sin far, den gård han bor på. Og det er en ting, Jakob ville være glad for at sige, han også har gjort. Jeg kunne godt tænke mig, at tække mit eget hus engang. Jeg vil lave det i en helt anden stil. Jeg ved ikke, hvordan det skal se ud endnu. Det skal bare være helt specielt. < 14 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 15

9 Stråtag gennem generationer Den flotte Voldsgård er nu overtaget af næste generation, som vil føre gården tilbage til de oprindelige fire længer med stråtag Den smukke Voldsgaard har været familien Voldsgaards slægtsgård i over 200 år. Før det blev den brugt som ryttergård under Bramstrup herregård i Odense. Lars Voldsgaard har boet der, siden han blev født i Efter et par ophold i udlandet overtog han gården i I 31 somre har gården været under Lars varetægt, men fra den 1. juli står næste genereration klar til at tage over. Datteren Marianne skal fremover klare ærterne. Lars mener, at ingen er bedre egnet til at overtage gården end hende. Tekst og foto: Julia Liberati Hun har en meget romantiske forestilling om gården. Hun vil rive de nye stalde ned og genskabe den oprindelige firlængede gård med stråtag, fortæller Lars Voldsgaard. Han peger ud på de nye grisestalde, der hverken er hvidkalkede eller har stråtag. De gule mursten og røde tagplader står i kontrast til den ellers så idylliske gård. I køkkenet hænger nogle af de billeder, der er taget af gården i årenes løb. De viser, hvordan gården formentlig kommer til at se ud igen. Historien er charmen Da Lars overtog gården fra sine forældre, havde den ene længe fået blikplader på taget. Det gamle stråtag havde trængt til at blive skiftet ud, men der havde ikke været penge til at få det tækket. Selvom han fra sin barndom kunne huske, hvor besværligt et stråtag somme tider er, valgte han at give længen det gamle tag tilbage. Det hører jo til gården. Og en af charmerne ved at bo på landet er netop at bo i noget, der har ligget der i så mange år og har en kulturhistorie med sig, siger Lars Voldsgaard. Taget var godt nok utæt i perioder, og hverken tag eller hus var særlig godt isoleret, så her var koldt om vinteren. Men jeg kan huske, at der om sommeren var masser af gråspurve i taget, og de sang både morgen og aften. Han kan også huske den ene gang, hvor taget var ved at brænde. Det var under oliekrisen, hvor familien ikke havde råd til at fyre med olie. Så der var brændeknuder i pejsen. Træet var ikke tørt nok, så pludselig stod der gnister ud omkring skorstenen, fortæller Lars Voldsgaard og kommer i tanke om, hvordan hans far måtte hjælpe ham op på taget, så han kunne klappe gløderne ud. Der skete heldigvis ingen skade på den gamle gård, så familien slap med forskrækkelsen. I dag er taget blevet isoleret og brandsikret. Der lyder til gengæld ingen fuglesang fra de nytækkede tage, for gråspurvene kan ikke bygge rede i et vedligeholdt stråtag. Det er lidt ærgerligt, for det var godt for miljøet med det ekstra dyreliv, siger Lars Voldsgaard og kigger op under det nydeligt klappede tagskæg. Han er glad for, det er Marianne, der nu skal overtage driften. Hun er agronom, men har også en landmandsuddannelse. Hun er ikke økonomisk afhængig af landbruget, og så har hun den her fantastiske kærlighedsfølelse til stedet, siger han. Generationerne står i kø Marianne har ventet længe på at få lov at overtage gården. Hun har boet i København siden 2002, hvor hun er uddannet agronom fra Landbohøjskolen og siden har arbejdet som direktionsassistent i DLG. Nu glæder hun sig til at komme tilbage på familiens gård, også fordi hun sikrede Voldsgården endnu en generation for en måned siden. Da jeg voksede op på gården, boede mine bedsteforældre på gården ved siden af. Det glæder jeg mig til, at min datter skal opleve. Familiens generationer samles igen, og det er gården de perfekte rammer til, siger Marianne Voldsgaard. Det betyder meget, at gården bliver i familiens eje, for alle ved, hvem familien Voldsgaard er, og hvor deres gård ligger. Den ligger lige der, hvor bæk og å mødes, og snart ser den forhåbentlig ud, som den gjorde engang med hvidkalkede mure, sort bindingsværk og fire tækkede længer. I de seneste år er der ikke blevet bygget til på en æstetisk måde, fordi det handlede om at tjene penge. Nu skal æstetikken i højsædet, for her skal se godt ud igen. De store planer Der er meget at gå i gang med, og det kommer til at tage nogle år, før gården ser ud, som den skal. Mariannes første projekt er at få revet den gamle produktion ned, så de fire længer kan ses ude fra. Når man kommer kørende fra den ene side i dag, kan man ikke se, hvor smuk gården det. Det giver området en helt anden idyl, når den er synlig, siger hun. En del af driften kommer dog til at foregå, som den plejer. Den jord, der er lejet ud i dag, vil fortsat blive lejet ud, og gårdens hestepiger kan stadig have deres heste opstaldet i boksene. Det betyder også, at både Marianne og hendes kæreste fortsætter med lønarbejde. Jeg må rykke mit job i DLG med mig, og min kæreste må blive ved at arbejde som IT-konsulent. Det må vi bare få til at passe ind, siger Marianne Voldsgaard. < Lars Voldsgaard overdrager nu slægtsgården til datteren Marianne, som er agronom og glæder sig til at komme i gang med renovering af Voldsgaard. 16 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 17

10 Ændringer trækker ud Afstandskravene til brandsikrede, stråtækte bygninger bliver foreløbig ikke sat ned. Nu skal det yderligere dokumenteres, at det brandsikrede stråtag brænder dårligt Tekst og foto: Jørgen Kaarup brænder dårligt De 6 brancherepræsentanter fremførte, at der foreligger utallige brandforsøg gennem tiden, som viser det samme: Det brandsikhar undersøgt stråtage og brandrisici. Det er Energistyrelsen, der har bedt SBi om at undersøge hvorvidt der findes tilstrækkelig dokumentation for metoder til brandsikring af stråtage, som kan lægges til grund for at ændre gældende retningslinjer for afstande til skel for bygninger med stråtag. (Citat fra Energistyrelsens formulering af opgaven). Det notat, SBi er kommet ud med, foreligger nu i sin fjerde udgave efter i alt halvandet års forløb, hvor Energistyrelsen altså tre gange har udbedt sig yderligere dokumentation. I seneste udgave fra 17. maj 2013 sammenligner SBi det brandsikrede stråtag med huse med træbeklædning, som gerne må bygges 5 meter fra skel. Og SBi konkluderer, at risikoen for brandspredning er på niveau med træhuset. Desudes vurderes det, at brandrisikoen for brandsikrede stråtage med et 5 m afstandskrav ikke vil overstige brandrisikoen for ikke-brandsikrede stråtage efter de gældende afstandskrav. Med andre ord konkluderer Statens Byggeforsknings Institut altså, at der ingen forøget sikkerhedsrisiko ville være, hvis Energistyrelsen nedsatte afstandskravet til 5 meter for brandsikrede stråtage. > Tækkebranchen fik hjemmeopgaver med sig, da 6 repræsentanter fra branchen tog hjem efter halvanden times møde med Energistyrelsen om at nedsætte kravene til indbyrdes afstand mellem brandsikrede, tækkede ejendomme. Skønt to af hinanden uafhængige notater fra ekspertisen i Danmark konkluderer, at en brand i et brandsikret stråtag ikke udvikler sig kraftigt og skønt brandsikrede stråtage ikke brænder hyppigere end andre tage, så er Energistyrelsen endnu ikke klar til at ændre på afstandskravene. Vi mangler en systematisk sammenligning med andre tagdækninger med brug af standardiserede, sammenlignelige testmetoder. Findes en sådan ikke, må vi søge at få yderligere dokumentation, før vi kan ændre afstandskravene, sagde Energistyrelsens chefkonsulent Charlotte Micheelsen bl.a. på mødet. rede stråtag brænder utrolig dårligt: Først flammer det op i kanter efter antændelse med en gasbrænder, herefter går ilden i løbet af få minutter ud for at gå over i en langsomt udviklende glødebrand. Der går op imod halvanden time, før prøvetaget er brændt igennem, og i den virkelige verden er brandvæsenet for længst nået frem og kan sprinkle gløderne, så de går ud. Mødet endte med, at tækkebranchen nu skal finde relevant dokumentation, der kan belyse brandudvikling for det brandsikrede stråtag. En ældre undersøgelse fra Rockwool beskriver f.eks. indgående, hvordan det ikke-sikrede stråtag brænder, og det kan så sammenlignes med brandforløbet i det brandsikrede tag. Fra Tyskland og Holland forsøges nu skaffet yderligere dokumentation, ud over den, de to eksperter allerede har beskrevet. 4. udgave Det er Statens Byggeforsknings Institut, SBi og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI, der i to af hinanden uafhængige notater Kun en tåbe frygter ikke havet, men denne søn af en Falckredder frygter ikke et brændende prøvetag, og faderen er helt med på, at den kommende brandmand står få meter fra prøvetaget, der er brandsikret med Sepatec. Ilden er efter få minutter gået ud, og glødebranden udvikler sig meget langsomt. De fem fremmødte til mødet i Energistyrelsen var fra venstre Sebastian van der Meer, Tonny Bogut, Erling Bach Petersen, Finn Guld og Henrik Henriksen. Den sjette står bag kameraet, Jørgen Kaarup. 18 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 19

11 Sydafrika kalder Enestående mulighed for at komme til Sydafrika til netto kr. og få helt unikke oplevelser, som ingen turister får tilbudt Tekst: Jørgen Kaarup Fotos fra TASA Alt kan brænde, selv Nordsømuseet brændte, selv om det består af beton, stål og akvarier. Her er det et stråtækket hus i Holland, der er brændt det bemærkelsesværdige er, at huset ved siden af på 6 meters afstand hverken er antændt eller afsvedet. > Under mødet, som foregik på årets længste dag, 21. juni, i Energistyrelsen i København, sagde chefkonsulent Charlotte Micheelsen, at SBi vil blive bedt om yderligere dokumentation og dermed altså om at skrive en femte udgave af notatet Brandforhold ved stråtage. Og samme besked fik formændene for de to laug, Straatagets Kontors bestyrelse og branchens specialkonsulent, Erling Bach Petersen. Det bliver Erling og Jørgen Kaarup fra Straatagets Kontor, der samarbejder om at fremskaffe og fremlægge dokumentation, som både vil blive tilsendt Energistyrelsen og SBi. brænder langsomt Sideløbende med SBi s arbejde, der begyndte ved årsskiftet 2011/12, har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut for Sepatec A/S udarbejdet en lille rapport om moderne stråtages sikkerhed ved brand. Heri konkluderes det bl.a., at..konsekvensen af en brand i et moderne stråtag ikke er stor og branden i stråtaget vil forløbe relativt langsomt. Desuden, skriver DBI, er der ingen risiko for flyveild og dermed er risikoen for spredning af branden til nabobygninger reduceret kraftigt. Hvis uheldet er ude, så vil branden i et brandsikret stråtag udvikle sig meget langsomt på stråtagets overflade og ikke brænde ind gennem stråtaget til den underliggende tagkonstruktion, skriver DBI bl.a. under status for brandsikring af stråtage i dag. Det er facts som disse, der havde givet de 6 fremmødte fra tækkebranchen håb om, at Energistyrelsen snart vil lempe de krav, der nu i årtier har hindret en udvikling i stil med den hollandske herhjemme. optimistisk formand Formanden for bestyrelsen for Straatagets Kontor, Finn Guld, ser dog optimistisk på situationen: Det er min vurdering, at Energistyrelsen har en positiv tilgang til at sætte afstandskravene ned. De mangler blot lidt mere dokumentation og udredning, og her er det vel meget naturligt, at branchen kommer på banen igen efter ikke at have foretaget sig ret meget, siden samme sag endte uforrettet i 2008, siger Finn Guld. Hele DBI s notat om, at moderne stråtage er langt mere brandsikre end gamle, kan ses i sin helhed på både og på < Hollænderne må bygge så tæt, de vil, når der er brandsikret efter nærmere specifikationer. Sydafrika kalder! En enestående chance ligger nu ret forude for at veksle den mørke og kolde februartid med sol, lys og sommer, købe rejsen til halv pris, fordi den kan trækkes fra, møde kolleger fra nær og fjern og sidst, men ikke mindst: Se masser af inspirerende stråtage i et land, der - som Holland har godt fat i tækket nybyggeri. Det er det sydafrikanske tækkelaug, TASA, der inviterer til det tredje årsmøde i ITS, International Thatching Society. Det var Sydafrikas repræsentant, Abrie Visagie, der fik navnet på vores internationale samarbejdsorganisation ændret fra Europæiske til Internationale, for, som han sagde i Danmark for nu to år siden: Jeg kan altså ikke komme hjem og fortælle, at jeg har meldt os ind i en europæisk organisation Den arrangerede tur bliver på 8 dage fra den 7. februar til den 14. februar Hertil skal lægges rejsetid, og der bliver mulighed for yderligere aktiviteter og sightseeing derefter, men man skal altså regne med en varighed i alt på omkring 11 dage eller mere. Besøg nye venner Abrie Visagie skriver bl.a. i invitationen: Det sjove slutter først, når I ønsker, at det skal slutte. Vi hjælper gerne med både idéer, kontakter og forslag til ture. Sydafrika er et sikkert land at rejse i, både hvis I rejser alene eller sammen med venner eller kolleger. Invitationen rækker endog til at aflægge sydafrikanske tækkemænd et besøg derhjemme og på deres arbejdspladser: I kan også leje en bil og besøge nogle af jeres nye venner, tage på safari eller på jagt eller nyde solen ved stranden i Durban, det er helt op til jer vi er klar til at hjælpe med alt det praktiske. Bliv laugsmedlem Det lyder jo forjættende. Tækkemand Arne Klüwer har også tilbudt at bistå med at arrangere en jagttur, så jægere kan få deres lyst styret. Turen er for medlemmer af Dansk og Jydsk Tækkemandslaug, så her er en grund til at blive laugsmedlem! Fagfolk med interesse for branchen som f.eks. arkitekter, ingeniører og TILMELDING SENEST 15. AUGUST til Straatagets Kontor. Send en mail til: Yderligere rejseoplysninger: Jeanette Jacobsen, Profil Grupperejser: Tlf Se hele programmet: under Flere nyheder, Sydafrikatur 2014 eller kontakt Jørgen Kaarup Læs mere om vores kolleger i Thatching Association of South Afrika (TASA) på andre i byggebranchen er meget velkomne, og I laugsmedlemmer er velkomne til at invitere, hvis I kender relevante og interesserede mennesker. Priser Straatagets Kontor koordinerer tilmeldingerne og har indhentet tilbud fra Profil Rejser, som under forudsætning af, at der er mindst 15 i gruppen er kommet med et godt tilbud: Der kan flyves fra både Billund og København, og med det billigste logi (et hostel i stil med et vandrerhjem) lyder prisoverslaget på kr. for 9 overnatninger i delt dobbeltværelse, kr. for enkeltværelse. Pris for hotel, der ligger omgivet af vinmarker, stadig med 9 overnatninger er i delt dobbeltværelse og kr. for enkeltværelse. program Det foreløbige program i Sydafrika lyder sådan: Ankomst 6. februar med indkvartering, og allerede fredag-lørdag 7. og 8.vil der være arrangerede aktiviteter. Mandag og tirsdag 10. og 11. bliver der turistture rundt i Cape Town, Sightseeing med fremragende guider, skriver Abrie. Fra den er der så møde i ITS, som inkluderer events. Og så er folk velkomne til at tage hjem, men endnu mere velkomne til at blive og besøge sommerlandet i det allersydligste Afrika. Det foreløbige program (på engelsk) kan ses på og vil desuden blive sendt pr. mail til alle DTL og JTL medlemmer. Koner og kærester velkomne Tyskerne har en stærk tradition for at gøre de internationale møder til en fælles oplevelse med hustruerne, og den tradition opfordrer sydafrikanerne til at brede ud til at omfatte alle gæster. Derfor bliver der i de tre dage, det faglige arrangement løber af stablen, arrangeret et særligt ladies program, så kvinderne også kan føle sig velkomne uden at skulle tale om og se på stråtage konstant.. < 20 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 21

12 Japan med i ITS Bindedag forude Lørdag 7. september begynder årets bindedag kl. 9.30, og der er kaffe og rundstykker fra klokken 9. Bindedagen holdes hos Jørand, Langerod 2, 5620 Glamsbjerg. Tækkemand Kurt Segall vil demonstrere tre huse, som er isoleret med træfiber, som ifølge Kurt Segall har nogle fantastisk gode egenskaber: Træfibrene kan næsten ikke brænde og samtidig suger de fugt. Kurt har isoleret flere fugtplagede lofter med træfibre, som efterfølgende står uden problemer med fugt. På bindedagen vil Kurt Segall fremvise et demohus med Sepatec og træfiber-isolering, et med Rockwool og træfiber-isolering og så et tredje, hvor isoleringen ligger på plader af træfiber. Der bliver mulighed for at købe grillmad og diverse drikkevarer. Japan har meldt sig ind i den internationale organisation for tækkelaug, International Thatching Society, ITS. Med omkring tage med strå på, er der en velbevaret tradition for at tække i Japan, hvor man både bruger vildtvoksende elefantgræs og tagrør til stråtagene. Det er Japan Thatching Cultural Association, JTCA, der har meldt sig ind. Se evt. mere på deres hjemmeside, som ganske vist er på japansk men med et par klik når man frem til interessante fotos. Ikke mindst de japanske rygninger adskiller landet fra alle andre. Eller læs mere om tækning i Japan på ITS-hjemmesiden: Der er naturligvis også DM i rørkast på årets bindedag 7/9. Kunderne vil have tækkemænd med Byg garanti I 2011 viste en undersøgelse foretaget af YouGov Zapera, at 76 % af dine potentielle kunder foretrækker håndværkere med Byg Garanti. Er du medlem af Dansk Byggeri og Dansk Tækkelmandslaug er dit arbejde dækket af Byg Garanti. Det betyder, at du kan bruge Byg Garantis logo og kampagnemateriale i markedsføringen af din egen virksomhed. Er du ikke medlem, så skynd dig at blive det - det betaler sig! Læs mere om fordelene ved at kunne tilbyde Byg Garanti på byggaranti.dk byggaranti.dk Et naturligt produkt TØRRET ÅLEGRÆS sælges til rygninger og isolering Leveres i rundballer eller på bestilling i småballer Brandimprægnering problemer med afstand til skel Her kan magma-firestop typisk hjælpe til en dispensation. Vi har rigtig meget erfaring med manglende afstand til skel. ring for hjælp. tlf.: IB UNGERMAND JENS WEDELE JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 23

13 VINDUER TIL ENHVER SMAG Standard kvistvinduer lagerføres med 32 mm standard sprosser eller 25 mm pålimede sprosser Optoglasvinduer det moderne forsatsvindue. Specialvinduer i Fyr, Eg og Sipo mahogni fremstilles efter mål. Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : Internet: Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : Internet: Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) Marantivinduer med indadåbning. Valmvinduer fremstilles efter mål. Carlo F. Christensen A/S Kastbjergvej 15 Hedegaard 8585 Glesborg Tlf.: Rygningsvinduer efter mål. We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: 24 JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 25 Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Contai ner mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direktliefe rung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Med venlige hilsner, Fam. Prosman Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.

14 Danmarks mest solgte Fra 13 hk 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland Fyn Sjælland JULI 2013 STRAATAGETS KONTOR 27

15 28 JULI 2013 tæk 2/2013 straatagets kontor

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN

Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN tæk Nr 2 juli 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Leder Eksporteventyr For første gang nogensinde eksporterer Danmark nu tækkematerialer til Japan 04læs hvordan og

Læs mere

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Referat Formand for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen bød velkommen til generalforsamlingen

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. 14. marts 2013 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning til godkendelse 4. Fremlæggelse

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 1-2012 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 1 Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Nr. 2 Maj 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 2 Maj 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 2 Maj 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Charmerende detalje af engelske

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup.

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 11. marts 2006, kl. 14.00 Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 20 virksomheder Michael H. Nielsen (dirigent)

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: For første gang nogensinde arbejdede 4 forskellige tækkefirmaer sammen om at tække denne lille pavillon

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen DTL beretning 2015 Selv om vi er et lille fag, ja måske et Micro fag så fylder vi mere og mere i medierne og dermed folks bevidsthed. Tækkefaget har aldrig været mere synligt end i det forgangne år. Og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia.

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. dan sl< t æk l< e m an ds I auq M Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 22 virksomheder Michael

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Godt Nytår. Godt Nytår til alle!

Godt Nytår. Godt Nytår til alle! Nummer 4, Januar, 2015 Godt Nytår Godt Nytår til alle! Lidt om forside billedet: Der findes ikke noget bedre end en løbetur en frostkold dag, hvor solen står klart over landet. Billedet er taget af Jonatan

Læs mere

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken 8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bondehuset bag bakken SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bolig sommerserie Living 9 Rikke Koks Andreassen er kommet i Kikhavn, siden hun var barn.»området betyder

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2014 Fars køkkenskole i DR ULTRA NYT Fars køkkenskole sprang ind i det nye år med et sjovt besøg af journalisterne Rikke og Christian fra DR ULTRA NYT. Energiske og

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee Hang til herregårde Interview: Carsten Porskrog Rasmussen Lektor i historie, Carsten Porskrog Rasmussen har som underviser, forfatter

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nr. 1 Maj 2009 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 1 Maj 2009 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr. 1 Maj 2009 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Englandstur De engelske tækkemænds

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

Jeres drømmebolig trin for trin

Jeres drømmebolig trin for trin Jeres drømmebolig trin for trin Sådan bliver et artitekttegnet hus til virkelighed hos Arkitekt-Huset Vejle 1 Arkthuset_byggeguide_A5.indd 1 12/06/15 11.32 Et hus i jeres ånd Denne guide er tilegnet jer,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor: Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12 spot på sporten // JANUAR 2012 Hovedsponsor: GODT NYTÅR TIL ALLE... Selv om vi snart skriver medio januar, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015 Vinterferie. Så er vi nået til uge 7 og skolen holder vinterferie og dermed holder SFO åbent hele dagen. Det har vi annonceret i de sidste par udgaver af Nyhedsbrevet. Vi skal bl.a. i BioHuset og se Min

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården. Medieavisen 2014 nr. 1 Hv em er Mediehuset? Mediehuset på Skovgården består af Medieværkstedet på Skovgården og det tidligere Infohuset. De to medietilbud er i dag slået sammen og hedder Mediehuset. Denne

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330

Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 tæk Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefotoet er fra den forstad ved Arnhem, Holland, hvor der ligger ca. 30 eksklusive enfamiliehuse side ved

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere