29. møde Onsdag den 6. december 2006 (D) Justitsministeren (Lene Espersen) har meddelt. mig, at hun ønsker skriftligt at fremsætte:

Transkript

1 FTTM029.FM Page 2004 Friday, February 16, :19 PM 2004 Onsdag den 6. december 2006 (D) Justitsministeren (Lene Espersen) har meddelt mig, at hun ønsker skriftligt at fremsætte: 29. møde Onsdag den 6. december 2006 kl Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene. (Spørgetiden). 2) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 10: Forslag til folketingsbeslutning om opgradering af jernbanen mellem Ringe og Faaborg. Af Rune Lund (EL) m.fl. (Fremsat 24/ ). 3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 23: Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk videoovervågning i taxaer. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Fremsat 3/ ). Forslag til arvelov. (Lovforslag nr. L 100). Forslag til lov om ændring af forsikringsaftaleloven samt forskellige andre love. (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven m.v.). (Lovforslag nr. L 101). Medlemmer af Folketinget Søren Krarup (DF) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov. (Beslutningsforslag nr. B 56). Den første sag på dagsordenen var: 1) Spørgsmål til ministrene. Meddelelser fra formanden Den fg. formand (Jens Vibjerg): Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) har meddelt mig, at han ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og søloven. (Begrænsning af virksomheders strafansvar, gensidig anerkendelse af dispachører m.v.). (Lovforslag nr. L 98). Socialministeren (Eva Kjer Hansen) har meddelt mig, at hun ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten m.v.). (Lovforslag nr. L 99). Spørgetiden Spm. nr. S 955 1) Til statsministeren af: Karen Hækkerup (S):»Vil statsministeren oplyse, hvordan sagen om, at statsministeren reklamerer for løbetøj fra et bestemt firma, harmonerer med statsministerens tidligere tilkendegivelse om, at det er statsministerens klare holdning, at ministre skal være tilbageholdende med at optræde i reklamemæssige sammenhænge, og at ministre bør afholde sig fra i reklamemæssigt øjemed at anprise virksomheder eller deres produkter?«karen Hækkerup (S): Statsministeren og jeg har jo tidligere haft lejlighed til at udveksle synspunkter her i Folketingssalen vedrørende regeringens ministre og deres gøren og laden i reklamesager. Der har været en del sager, hvor mange forskellige ministre har optrådt som levende reklamesøjler, hvilket statsministeren gang på gang har påtalt og irettesat

2 FTTM029.FM Page 2005 Friday, February 16, :19 PM Onsdag den 6. december 2006 (Spm) 2005 ministrene for. Det har vi haft fornøjelsen af at diskutere tidligere. Derfor undrede det mig en lillebitte smule, at jeg senere kunne læse i Ekstra Bladet, at statsministeren selv rent faktisk også reklamerer. Det viser sig nemlig skriver Ekstra Bladet at statsministeren i marts 2003 fik overrakt en gratis løbedragt af et bestemt mærke, som både statsministeren selv og statsministerens parti i øvrigt reklamerer for på partiet Venstres hjemmeside, så jeg vil bare gerne spørge ministeren: Hvordan synes han egentlig selv, det harmonerer med de næser, der tidligere er givet til ministre for deltagelse i reklamer? Jeg skal sandelig love for, at det er væsentlige samfundsspørgsmål, fru Karen Hækkerup bringer til torvs her. Jeg kan fuldstændig afvise, at jeg på nogen som helst måde har optrådt i reklamemæssige sammenhænge for løbetøj fra et bestemt firma. Men hvis der er tvivl hos spørgeren om de retningslinjer, jeg har udstukket på området, vil jeg selvfølgelig gerne ridse dem op endnu en gang. Som jeg gentagne gange har givet udtryk for, lægger jeg vægt på, at ministre er tilbageholdende med at optræde i reklamemæssige sammenhænge, og at ministre efter min opfattelse bør afholde sig fra i reklamemæssigt øjemed at anprise virksomheder og/eller produkter. Men hvordan det skulle være uforeneligt med, at jeg i min fritid tager en løbetur i en løbedragt af et bestemt mærke eller cykler en tur på en cykel af et bestemt mærke, har jeg simpelt hen svært ved at se. Karen Hækkerup (S): Jeg kan godt forstå, at statsministeren ikke synes, det er nogen særlig væsentlig sag. Sagen blev sådan set bragt frem i aviserne for mange uger siden, og jeg har forsøgt at stille spørgsmålet til statsministeren tidligere. Men da statsministeren jo er en berejst mand, der ofte er i udlandet, har han ikke været til at få til at møde frem i salen før i dag, så derfor undskylder jeg meget, at statsministeren, på trods af at han står midt i Irakskandaler og i Afghanistankriser og skal forholde sig til, hvordan regeringen har fejlet på kræftområdet, alligevel bliver nødt til at møde frem her i salen for at svare på et spørgsmål, som et medlem fra oppositionen har stillet vedrørende statsministerens deltagelse i reklamer. Kl Jeg forstod på ministerens svar for lidt siden, at statsministeren ikke deltager i reklamer. Vil det sige, at oplysningen i avisen om, at statsministeren har fået overrakt en gratis løbedragt fra et firma, som statsministeren i øvrigt reklamerer for på partiets hjemmeside, ikke er sand? Er det med andre ord ikke sandt, som der står i avisen, at statsministeren har fået overrakt denne gratis løbedragt, som han hvad han i øvrigt skal have god ret til, og hvad der er sund fornuft i løber rundt i? Eller er det korrekt, at den var gratis? Det er jo sagen fuldstændig uvæsentligt, men jeg kan sige til fru Karen Hækkerup, at den eneste løbedragt fra det pågældende firma, som jeg løber i, er den, som partiet Venstre har forsynet med en partireklame. Jeg må sige, at det fuldstændig overstiger min fantasi og min fatteevne, at et medlem af Folketinget overhovedet orker at bruge tid på sådan en sag, som ikke har det fjerneste med reklame at gøre. Jeg ved ikke, hvor velbevandret fru Karen Hækkerup er i spørgsmålet om løbetøj, men jeg må sige, at jeg tror, det i hvert fald stort set er fuldstændig umuligt at købe sig noget løbetøj og suse af sted i det, uden at det er forsynet med et eller andet mærke fra det firma, som har fremstillet løbetøjet. Jeg må i hvert fald sige, at det tror jeg bliver svært, også for fru Karen Hækkerup. Karen Hækkerup (S): Nu gør jeg selv mest i svømmedragter, og det er jo korrekt, at der altid er et mærke på dem. Men ikke desto mindre synes jeg ikke, det her er uvæsentligt, for en reklamemand, nemlig Frederik Preisler fra reklamebureauet Propaganda, vurderer, at den reklame, som statsministeren giver firmaet, er flere millioner kroner værd. Direktøren for Newline, Helge Petersen, har selv sagt, at han har overrakt statsministeren denne løbedragt, kvit og frit og gratis. Da Ekstra Bladet så forsøgte at få dokumentation for at kunne bevise, at det faktisk er korrekt, at løbedragten var gratis, måtte de ringe rigtig mange gange til Statsministeriet og alligevel rent faktisk opgive at få svar på, om løbedragten er betalt, og om der er svaret skat af den. Det er altså en reklamesag, det blev anslået, at værdien af den er flere millioner kroner, og alligevel synes statsministeren ikke, det er væsentligt eller hvad?

3 FTTM029.FM Page 2006 Friday, February 16, :19 PM 2006 Onsdag den 6. december 2006 (Spm) Jeg har selvfølgelig svært ved at undgå at blive lidt smigret over, at det bliver fremstillet sådan, at det er flere millioner kroner værd, at jeg løber i et eller andet bestemt sæt løbetøj, men jeg kan fuldstændig afvise fru Karen Hækkerups påstand om, at det pågældende sæt løbetøj, som er forsynet med en partireklame, skulle være overrakt som en gratis gave. Det er en løbedragt, der er betalt af partiet Venstre som en reklame for partiet og for mig, og det er simpelt hen ufatteligt for mig, at et folketingsmedlem overhovedet vil bruge tid på sådan en ikkesag, som overhovedet intet har med reklame at gøre. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Hr. Rasmus Prehn som medspørger. Rasmus Prehn (S): Jeg tror, jeg er en blandt mange danskere, der har meget stor respekt for den indsats, som statsministeren gør i løbetøj, for jeg tror, vi er mange, der synes, det er fremragende at have en statsminister, der går foran i kampagnen for motion og folkesundhed. Men nu kan jeg forstå, at det slet ikke handler om at gå foran og sikre en god reklame for folkesundhed og motion. Det handler om at være reklamesøjle for Venstre, og så kan man jo straks langt bedre genkende statsministeren, men det er selvfølgelig lidt ærgerligt. Jeg kan forstå, at statsministeren nærmest synes, vi spilder hans tid med at stille de her spørgsmål. Men når vi alligevel tillader os at tage spørgsmålet op, er det jo, fordi det undrer usædvanlig mange danskere, at vi har en statsminister, der har sagt så klart og så tydeligt til sine ministre, at der ikke kan være tale om, at ministre må gøre reklame, men alligevel sætter sig i spidsen for at reklamere for et bestemt mærke løbetøj, som der tilmed også reklameres for på Venstres hjemmeside. Det må vel simpelt hen være et spørgsmål om, at der er indgået en alliance Venstre og det pågældende firma imellem om at proklamere et budskab om det løbesæt. Det må da være i modsætning til det, statsministeren har sagt tidligere, så er det ikke et udtryk for dobbelthed, når statsministeren sådan set både siger, at man ikke må reklamere, og hver eneste morgen løber rundt og reklamerer for det pågældende firma? Jeg kan fuldstændig afvise, at der skulle være nogen alliance mellem partiet Venstre og det pågældende firma. Kl For nu at kalde tingene ved rette navn: Der er altså tale om et sæt løbetøj af mærket Newline, som er købt og betalt af Venstre, og som er påført et mærke, et symbol for partiet og for mig med henvisning til min hjemmeside, sådan som jeg i øvrigt tror at mange foreninger gør. Så kan medlemmer af partiet hvis de vil købe det der løbesæt, hvis de har lyst til at løbe en tur. Altså, hvordan i alverden kan det opfattes sådan, at man vil reklamere for et bestemt firma? Jeg løber da også i andet løbetøj af andre mærker. Men det er jo fuldstændig umuligt at komme til at løbe havde jeg nær sagt i ordentligt løbetøj, uden at der er et mærke, der viser, hvilket firma der har fremstillet det. Den eneste mulighed for at undgå, at det skulle blive bemærket af nogen, er at løbe så hurtigt, at man slet ikke kan se mærket. Det kan jeg selvfølgelig gøre. Rasmus Prehn (S): Nu vil jeg godt sige, at jeg også har statsministeren mistænkt for at kunne løbe i et sådant tempo, at det er svært at se det her logo. Men jeg vil sige, at det jo ikke er det, at statsministeren løber i et bestemt mærke tøj, vi stiller spørgsmål om det står jo sådan set statsministeren frit for at løbe i det men det forhold, at direktøren for det pågældende firma giver udtryk for, at han har givet en løbedragt til statsministeren med det formål, at det skulle være reklame, og at direktøren tilmed siger, at det er en usædvanlig god reklame; det er en reklame, han vurderer er millioner af kroner værd. Det er jo det forhold, der får os til at sige: Der er altså et eller andet her, der ikke passer. Altså, det er jo et udtryk for reklame, og det stemmer ikke overens med statsministerens tidligere udsagn om, at alle ministre skal holde sig for gode til at gøre reklame for et privat firma. Det er jo derfor, vi tager sagen op. Så er jeg nødt til at skuffe den pågældende direktør og meddele, at det absolut ikke er for at gøre reklame for det pågældende mærke, at jeg løber i det, men fordi det nu tilfældigvis er tøj af det mærke, som Venstre har indkøbt til at sætte

4 FTTM029.FM Page 2007 Friday, February 16, :19 PM Onsdag den 6. december 2006 (Spm) 2007 en partireklame på og en reklame, der henviser til min hjemmeside. Det er altså derfor. Det har intet som helst at gøre med reklame for et bestemt sæt løbetøj. Hvis det overhovedet har noget at gøre med reklame i den her sammenhæng, ja, så er det reklame for partiet, så er det reklame for mig selv med henvisning til en hjemmeside, så jeg må fuldstændig afvise påstanden om, at det her skulle være reklame for et bestemt firma. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det fru Karen Hækkerup for et afsluttende spørgsmål. Karen Hækkerup (S): Det er jo vanskeligt at forstå forskellen. Kulturministeren må ikke modtage gratis briller og reklamere for et bestemt optikerfirma; justitsministeren må ikke modtage gratis tøj og gå rundt i det eller gå til hofbal i det og må ikke låne barnestole rundtomkring. Mange ministre har været på glatis i reklamesager. Hvis jeg må være så ærlig, så synes jeg faktisk også, at statsministeren er det her. Men på den anden side kan det jo være, at jeg tager fejl. Men både statsministeren og direktøren for Newline kan jo ikke begge to have ret, i hvert fald ikke, hvis man skal tro på det, der står i Ekstra Bladet, og jeg har ikke set statsministeren dementere den artikel, som var i Ekstra Bladet. Her siger direktør Helge Petersen, da han bliver spurgt, hvad der sker, hvis statsministeren siger, at det ikke passer, at man har foræret ham dragten gratis:»jamen, det siger han ikke. Jeg ved, der var et par hundrede, der sad og så på, at han fik dragten«. Dragten er altså ikke indkøbt af Venstre, den er foræret af et firma. Det må være det eneste indtryk, man kan stå tilbage med, og derfor synes jeg da, det er lidt mærkeligt, at statsministeren ikke bare kan sige: Jeg har måske begået en fejl her, og det beklager jeg. Havde det ikke været nemmere i stedet for bare at tale udenom? Jeg synes ærlig talt, at fru Karen Hækkerup skulle undersøge sine sager noget bedre, inden hun går i Folketinget og bruger Folketingets tid på det. Den sag kunne fru Karen Hækkerup have fået opklaret bare ved at ringe til Venstres partisekretær og dér få bekræftet, at de Newlinedragter med Venstres logo og mit eget logo, jeg løber i, er købt og betalt af partiet Venstre og aldeles ikke foræret gratis til partiet. Ja, nu er jeg nødt til at sige det ligeud: Jeg synes, det mindste, man kan gøre, når man stiller spørgsmål i Folketinget, er at undersøge sagerne til bunds, inden man stiller sine spørgsmål. Så må jeg da stille et spørgsmål. Nu står jeg her med en artikel fra Ekstra Bladet den 1. juni, hvor fru Karen Hækkerup udtaler sig om, at hun har købt en legopolitistation til sin søn; at hun har skiftet til forsikringsselskabet ALKA, fordi hun er utilfreds med Codan osv. Og så spørger jeg: Er det reklame? Nej, det synes jeg ikke det er. Men hvis man skulle lægge fru Karen Hækkerups standard til grund, så må man da sige, at det er en anprisning af nogle produkter, som fru Karen Hækkerup her har foretaget. Det viser bare, at det ærinde, fru Karen Hækkerup her er ude i, rent ud sagt er fuldstændig latterligt. Hermed sluttede spørgsmålet. Spm. nr. S ) Til statsministeren af: Frank Aaen (EL):»Var statsministeren orienteret om, at den amerikanske regering ikke ville overholde Genèvekonventionen i Afghanistan, da danske soldater i foråret 2002 overlod krigsfanger i amerikansk varetægt?«kl Frank Aaen (EL): Vi ved, at Danmark i starten af 2002 gik i krig i Afghanistan, og vi ved, at i den vedtagelse, der blev fremsat i Folketinget om den krig, stod det klart, at forudsætningen var, at alle kombattanter i krigen skulle overholde Genèvekonventionen. Vi ved også, at Danmark tog fanger i Afghanistan, og at vi udleverede fanger til USA's varetægt. Det tror jeg der er enighed om, så jeg skal selvfølgelig ikke spørge om, hvorvidt statsministeren er enig i det. Men vi ved i dag også, at før vi tog fanger og udleverede dem til amerikanerne, havde USA ved præsidenten den 7. februar 2002 vedtaget, at ingen fanger, der blev taget i Afghanistan fra

5 FTTM029.FM Page 2008 Friday, February 16, :19 PM 2008 Onsdag den 6. december 2006 (Spm) Taleban eller fra Al-Qaeda kunne nyde Genèvekonventionens rettigheder og blive betragtet som krigsfanger. Det er jo interessant, for det betyder, at Danmark har forpligtet sig til at ville overholde Genèvekonventionen, og deri ligger, at man ikke må overlade folk til et land, som ikke overholder Genèvekonventionen. Alligevel overlod vi fanger til USA, og vi ved, at de kunne være endt på Guantánamo. Jeg vil gerne helt generelt slå fast, at regeringen fra første færd har lagt afgørende vægt på, at alle skal leve op til deres internationale forpligtelser, herunder Genèvekonventionerne, og jeg tror, det er rigtigt at sige, at Danmark internationalt har ry for at være et land, der om nogen står vagt om Genèvekonventionerne og lever op til dem. Jeg må derfor også tilbagevise direkte eller indirekte påstande om, at regeringen på forhånd skulle have vidst for slet ikke at sige accepteret at tilbageholdte i Afghanistan ikke ville blive behandlet ordentligt af de amerikanske styrker. Jeg vil gerne understrege, at regeringens holdning var, er og fortsat vil være, at uanset formel status som krigsfanger eller ej skal tilbageholdte personer behandles humant. Dette indebærer selvsagt, at tortur eller anden form for mishandling ikke må finde sted, og det er i øvrigt noget, den amerikanske regering helt har tilsluttet sig. Det afgørende for regeringen er, at USA har forsikret om, at alle tilbageholdte under alle omstændigheder skal behandles humant og på en måde, som er i overensstemmelse med principperne i tredje Genèvekonvention. De konkrete omstændigheder i forbindelse med videregivelsen af tilbageholdte til amerikansk varetægt i Afghanistan i foråret 2002 vil blive nærmere beskrevet i den redegørelse, som regeringen har bebudet vil komme om kort tid. Jeg vil dog allerede nu slå fast, at jeg ikke har haft nogen informationer om, at de tilbageholdte, som danske styrker overdrog til amerikanske styrkers varetægt, skulle være blevet udsat for tortur eller mishandling. Frank Aaen (EL): Statsministeren taler udenom og har gjort det gentagne gange før. Det centrale i Genèvekonventionen er, at når man i en krigshandling tager fanger, er det krigsfanger, der skal have krigsfangers rettigheder. Det er det, Danmark har skrevet under på, det er det, Danmark har sagt at man vil forfølge og gøre alt for bliver overholdt. Det er også det, vi har skrevet under på, forstået på den måde, at man ikke må overlade fanger, man har taget, til et andet land, hvis det land ikke har evner og vilje til at overholde Genèvekonventionen i sin helhed og ikke bare efter eget forgodtbefindende. Det er altså på det tidspunkt, hvor Danmark går i krig, og hvor vi tager fanger, at statsministeren og regeringen har et papir i hånden fra George Bush, hvori der står, at alle fanger fra Al- Qaeda og alle fanger fra Taleban, der er taget i Afghanistan, ikke nyder beskyttelse i henhold til Genèvekonventionens artikel 3 og artikel 4 og derfor ikke bliver anerkendt som krigsfanger, og det er der, regeringen begår en overtrædelse af Genèvekonventionen, som de i øvrigt aldrig har informeret Folketinget om. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Ja tak. Jeg må minde om, at taletiden kun er 1 minut. Så er det statsministeren. Hr. Frank Aaens fremstilling er aldeles forkert. Jeg vil gerne slå fast, at det er fast dansk politik, at tilbageholdte ikke kan overgives til andre stater, såfremt det konkret vurderes, at de risikerer tortur eller mishandling; det er fuldstændig fast dansk politik. Hr. Frank Aaens fremstilling af den amerikanske position er aldeles forkert. Den fremgår af en meddelelse, en beslutning fra præsident Bush den 7. februar 2002, hvoraf det i øvrigt fremgår, at Genèvekonventionerne finder anvendelse i relation til Taleban i modsætning til, hvad hr. Frank Aaen påstod og det fastslås, at alle tilbageholdte under alle omstændigheder skal behandles humant og på en måde, som er i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionerne. Kl Frank Aaen (EL): Nu overlod vi dem faktisk til et land, hvorom vi på det tidspunkt vidste, at de ikke overholdt reglerne imod tortur og mishandling. Allerede på det her tidspunkt blev folk jo sendt med den første flyver med afgang til Guantánamo; allerede her kunne vi læse i de første avisrapporter, at mennesker blev mishandlet i amerikansk vare-

6 FTTM029.FM Page 2009 Friday, February 16, :19 PM (252) Onsdag den 6. december 2006 (Spm) 2009 tægt; allerede her havde en dansk tolk udsendt med militæret fortalt den danske militære ledelse, at folk blev mishandlet i amerikansk varetægt. Så vi vidste, at der var noget galt. Vi vidste, at det her var resultatet. Må jeg så også lige sige og her misinformerede statsministeren Folketinget at i det papir, der behændigt refereres fra, står der udtrykkeligt i punkt 2 C og 2 D, at hvad angår Taleban og hvad angår Al-Qaeda, så gælder Genèvekonventionens artikel 3 og artikel 4 efter George Bushs opfattelse ikke, og derfor var det en overtrædelse, at Danmark bare, også i henhold til konventionen, overlod de her mennesker til amerikanerne. Hr. Frank Aaens forkerte påstande bliver ikke rigtigere af at blive gentaget. Det, der er det afgørende, og det, som regeringen hele tiden meget åbent har lagt frem her i Folketinget, er, at den amerikanske regering fra begyndelsen har slået fast, at alle tilbageholdte under alle omstændigheder skal behandles humant og på en måde, som er i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionerne. Det er, hvad der er sagt fra amerikansk side. Det er, hvad regeringen har svaret på gentagne spørgsmål her i Folketinget. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det hr. Rune Lund som medspørger. Rune Lund (EL): Så er mit spørgsmål til statsministeren: Hvornår hørte statsministeren for første gang om, at USA ikke overholder Genèvekonventionerne i Afghanistan? Hvornår var det? Hvis statsministeren ikke kan huske den præcise dato, så måned eller årstal. Det er spørgsmålet. Selve udgangspunktet for hr. Rune Lunds spørgsmål er forkert, i og med at amerikanerne allerede ved præsidentens beslutning af 7. februar har meddelt, at under alle omstændigheder skal alle tilbageholdte behandles humant og på en måde, som er i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionerne. Rune Lund (EL): Skal det forstås sådan, at det memo, som er lavet den 7. februar 2002, og som klart beskriver, at USA ikke vil overholde Genèvekonventionen, er den tolkning af Genèvekonventionen, som også statsministeren og den danske regering har? Som jeg sagde før, så er det fuldstændig fast dansk politik, at vi fra dansk side ikke udleverer tilbageholdte til stater, hvis vi efter en konkret vurdering skønner, at der er risiko for tortur eller mishandling. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det hr. Holger K. Nielsen som medspørger. Holger K. Nielsen (SF): Jeg har bemærket, at statsministeren ligesom George W. Bush siger, at det er principperne i Genèvekonventionen, man overholdt. Det er ikke selve konventionen. Det er jo det, som åbner for den specielle amerikanske fortolkning, og som vi havde en lang, lang diskussion om i 2002 og 2003, hvor det netop kom frem, at Guantánamofangerne blev mishandlet. Og det, jeg synes er fantastisk, er, at den danske regering vedvarende kan hævde, at de ikke kendte til mishandling af fanger fra amerikansk side. Vi havde her i Folketingssalen i spørgetiden i februar 2002 en stor debat omkring behandling af Guantánamofangerne, hvor Røde Kors havde været meget bekymret over det, og hvor man lagde vægt på, at Genèvekonventionen skal overholdes i sin fulde længde og i sin helhed. Den debat var voldsom dengang i foråret Derfor kan det ikke passe, at den danske regering var uvidende om amerikanske mishandlinger. Jeg er faktisk utrolig glad for formuleringen i hr. Holger K. Nielsens seneste spørgsmål, fordi det jo viser korrekt, at allerede i februar 2002 var der her i Folketinget helt åbne drøftelser og det var der jo i det hele taget og har været hele tiden hvor regeringen har svaret, nøjagtig hvad jeg har svaret her. Dermed ligger der jo også i formuleringen af hr. Holger K. Nielsens spørgsmål en kraftig tilbagevisning af alle påstande, som jeg har hørt fremsat om, at regeringen skulle have misinformeret Folketinget. Det har været en fuldstændig åben drøftelse. Regeringen har hele tiden fuldstændig åbent lagt sin holdning frem, og derfor er jeg så taknemlig for hr. Holger K. Nielsens formulering af spørgsmålet, fordi det jo en gang for alle afliver venstrefløjens fal-

7 FTTM029.FM Page 2010 Friday, February 16, :19 PM 2010 Onsdag den 6. december 2006 (Spm) ske påstande om, at regeringen har misinformeret Folketinget. Kl Holger K. Nielsen (SF): Regeringen bliver ved med at misinformere Folketinget, hvilket man også gjorde dengang. For sandheden er, at der var fangemishandlinger fra amerikansk side. Det vidste man. Sandheden er, at regeringen har fejlinformeret Folketinget om den konkrete sag i Afghanistan, som den her film omhandler. Det skal vi nok vende tilbage til. Så den der form for sofisme synes jeg vi skal holde uden for debatten i dag. Hvad der bare er utroligt, er, at statsministeren og regeringen vedvarende kan påstå, at man var uvidende om fangemishandlinger fra amerikansk side, og det er det, som bl.a. er misinformationen af Folketinget hele vejen igennem, nemlig at man har påstået, at det ikke fandt sted. Og det kan bare ikke passe, fordi der var mishandlinger. Det var fremme i pressen. Derfor holder statsministerens indlæg overhovedet ikke. Jeg ved bestemt ikke, hvor hr. Holger K. Nielsen har sine informationer fra. Jeg har overhovedet ingen informationer om, at de personer, som i første omgang blev tilbageholdt af danske soldater og derefter overgivet til amerikanerne, skulle have været udsat for mishandling. Jeg er ikke i besiddelse af de informationer. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det hr. Frank Aaen for et afsluttende spørgsmål. Frank Aaen (EL): Statsministeren fortsætter jo med sit citatfusk, f.eks. i sætningen om, at alle fanger skal behandles i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionen. Der står jo også: i det omfang, at det er passende til at samvirke med den militære nødvendighed. Og 10 linjer højere oppe i samme papir, som der citeres fra, står der, at Al-Qaeda og Taleban ikke er omfattet af Genèvekonventionens artikel 3 og 4, og det betyder, at de ikke er anerkendt som krigsfanger. Det var jo en nødvendighed for amerikanerne at sige, at de ikke var krigsfanger. For hvis de accepterede dem som krigsfanger, kunne de ikke putte dem i Guantánamo. Det er jo det, der er hele humlen. På den måde har statsministeren i virkeligheden ved at godkende den argumentation, der ligger i Bushs redegørelse, accepteret logikken bag Guantánamo, der jo ikke svarer til, hvad regeringen senere har oplyst os om, nemlig at den var imod Guantánamo. Jeg synes, statsministeren skulle tage at tænke over, at det her er mennesker. Det er mennesker, som vi allerede dengang hørte om risikerede mishandling, fordi amerikanerne mishandlede folk. Og det er mennesker, som vi ved i den periode, hvor vi tog fanger, dagligt blev sat på flyvere og sendt af sted til Guantánamo, hvor nogle af dem sidder den dag i dag, og hvor nogle måske sidder i hemmelige fængsler, vi ikke engang kender navnet på. Det er det, der er realiteten. For det første: Jeg har ingen informationer om, at de 34 personer, der blev tilbageholdt af danske soldater og derefter afleveret til amerikanerne og i øvrigt derefter hurtigt løsladt, skulle være blevet mishandlet. Jeg har ikke de informationer. Det bygger på rene påstande fra venstrefløjen. For det andet: Jeg vil sige, at vi har været fuldstændig åbne om grundlaget, nemlig at den amerikanske holdning er den, at uanset hvordan man opfatter den juridiske status for disse personer, så skal de under alle omstændigheder behandles humant i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionerne. Jeg tror, at hr. Frank Aaen måske skulle have afventet den redegørelse, som regeringen kommer med, før han stillede sine spørgsmål, men tilsyneladende har hr. Frank Aaen jo haft så travlt med at få stillet sine spørgsmål de skulle jo indleveres senest kl. 12 i fredags inden hr. Frank Aaen, vil jeg tro, har haft lejlighed til at se den pågældende film. Hermed sluttede spørgsmålet. Spm. nr. S ) Til statsministeren af: Frank Aaen (EL):»Hvad er statsministerens reaktion på, at forsvarsministeren har misinformeret Folketinget om fangesagen i Afghanistan, og vil statsministeren foranstalte en undersøgelse?«

8 FTTM029.FM Page 2011 Friday, February 16, :19 PM Onsdag den 6. december 2006 (Spm) 2011 Frank Aaen (EL): Derfor er spørgsmålene heller ikke stillet på baggrund af filmen, men på baggrund af at jeg i over 2 år har stillet spørgsmål i stribevis til regeringen om de her sager. Så har jeg haft lejlighed til i dag at komme over og se nogle af de dokumenter, jeg i mere end 1 år har spurgt efter og er blevet nægtet, fordi de var fortrolige. Dem har jeg så i dag fået lov til i hvert fald i uddrag at læse. Af de dokumenter fremgår det, at for den episode, vi taler om med de 31 fanger, er der ingen tvivl om, at de ifølge de regler, der gælder for Danmark, og de regler, man fik med ud i felten i Afghanistan, skulle betragtes som krigsfanger. Som vi lige har hørt fra statsministeren, blev de selvfølgelig også overladt i amerikanernes varetægt som krigsfanger, ingen tvivl om det. Derfor spørger jeg statsministeren: Hvordan har statsministeren det med, at landets forsvarsminister har sagt til Folketinget gentagne gange, at Danmark ikke har taget krigsfanger i Afghanistan, når vi kan se, at det har Danmark notorisk? Som jeg allerede har oplyst, har regeringen besluttet at udarbejde en redegørelse i anledning af, at der i den her omtalte film bliver rettet alvorlige beskyldninger mod regeringen, herunder kritik af regeringens oplysninger til Folketinget. Kl Jeg går ud fra, at det spørgsmål, hr. Frank Aaen nu stiller, henviser til forsvarsministerens besvarelse i 2004 af et 20-spørgsmål fra daværende medlem af Folketinget hr. Søren Søndergaard, som bl.a. spurgte om, hvorvidt danske styrker i Afghanistan havde taget krigsfanger. Af forsvarsministerens besvarelse fremgik, at der ikke var taget krigsfanger af danske styrker, men at danske styrker i samarbejde med amerikanske styrker havde været med til at tilbageholde 34 personer, som alle var blevet frigivet i Afghanistan. Efterfølgende blev der søgt sået tvivl om forsvarsministerens besvarelse. Forsvarsministeren redegjorde derfor i september 2005 og i januar 2006 nærmere for dels de juridiske sondringer i Genèvekonventionerne mellem krigsfanger og tilbageholdte civile personer, dels omstændighederne omkring de to operationer, hvorunder tilbageholdelserne var sket. Det er sammenfattende min opfattelse, at forsvarsministeren har informeret korrekt om de forhold, han har haft kendskab til. Når det er sagt, vil jeg gerne gentage, at regeringens holdning var, er og fortsat vil være, at uanset formel status som krigsfanger eller ej, så skal tilbageholdte personer altid behandles humant, og det indebærer selvsagt, at tortur eller anden form for mishandling ikke må finde sted, og det er også det, den amerikanske regering klart har tilsluttet sig. Men som sagt vil alle de forhold blive nærmere belyst i redegørelsen fra regeringen. Frank Aaen (EL): Jeg vil bare sige, at jeg har haft mulighed for at læse dokumenter dels om selve aktionen, dels om de retningslinjer, der lå for styrkernes behandling af fanger, som jeg ikke kan gengive i detaljer, men jeg kan sige, hvad de indeholder i deres helhed. Det fremgår, at fangerne blev taget med våben og måtte betragtes som Talebankrigere, blev ført til fangelejre og overladt til amerikanerne. Jeg går ud fra, at man kun overlader fanger til en fangelejr i en militærbase, hvis man regner med, at de er krigsfanger, som selvfølgelig også ifølge vores egne retningslinjer skulle være behandlet som krigsfanger. Det er klokkeklart. Vi må se, om regeringen så tør prøve at tale sig ud af det, når de kommer med den redegørelse. Jeg vil gerne spørge igen: Uanset om de bliver overladt som krigsfanger eller som andre fanger, er det så ikke korrekt, at vi skulle overholde Genèvekonventionen? Og ud over den juridiske debat, som vi havde lige før, er det så ikke på det tidspunkt, hvor vi overlader menneskene til amerikanerne, klart, ud fra at vi vidste, at de blev fløjet til Guantánamo og andre blev mishandlet, at det i sig selv var en fejl? Jeg vil ikke tage stilling til alle de juridiske enkeltheder, men bare fastslå det, som jeg mener må være det politiske i den her sag, nemlig at uanset hvordan man opfatter den juridiske status for de pågældende personer, så skal de selvfølgelig behandles humant i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionerne. Som jeg også nu flere gange har sagt, så er det fuldstændig fast praksis fra dansk side, at tilbageholdte personer ikke bliver udleveret til andre stater, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at de så risikerer tortur eller mishandling.

9 FTTM029.FM Page 2012 Friday, February 16, :19 PM 2012 Onsdag den 6. december 2006 (Spm) Frank Aaen (EL): Jamen så skulle de jo ikke have været udleveret. For vi vidste på det tidspunkt, at ekspresflyene til Guantánamo var i fuld gang. Vi vidste jo fra Amnesty Internationals beretninger og fra beretninger i dagspressen, også fra danske aviser, og vi vidste fra den danske tolk, der var udstationeret derude, at der var masser af eksempler på mishandlinger. Og alene når man får det at vide og kan iagttage det, så skulle man jo ikke have udleveret dem; også med statsministerens egne ord og egne vurderinger skulle man ikke have udleveret de her fanger til amerikanerne. Det skulle man have ladet være med. Så må jeg lige spørge: Hvad kendte statsministeren til det dengang? Jeg har i dagspressen set et referat fra et møde over i Egetræssalen, hvor bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste og statsministeren holdt møde den 21. marts 2002, hvor statsministeren angiveligt skulle være fuldt informeret om, at de havde taget fanger, og at fangerne efterfølgende var mishandlet. Kan statsministeren bekræfte det eller benægte det? Lad mig allerførst slå fast, at jeg ingen som helst informationer har om, at disse tilbageholdte personer skulle have været udsat for mishandling. Det er nogle påstande, som jeg har hørt. Jeg har ingen informationer, der overhovedet kan bekræfte disse oplysninger. Kl Det næste, jeg vil slå fast, er, at de personer, der blev tilbageholdt og derefter udleveret til amerikanerne, alle blev frigivet. Efter de oplysninger, jeg har, skete det inden for 48 til 72 timer. Så de blev altså alle sammen frigivet. De blev ikke tilbageholdt som fanger, eller hvad man nu vil kalde dem. De blev faktisk frigivet. Med hensyn til det omtalte møde den 21. marts 2002 er jeg i hvert fald ret sikker på, at det har hr. Frank Aaen overhovedet ikke set noget referat af. Og hr. Frank Aaens fremstilling af, hvad der er foregået på det møde, er helt forkert. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det hr. Rune Lund som medspørger. Rune Lund (EL): Statsministerens hukommelse vedrørende mødet den 21. marts 2002 i Egetræssalen er åbenbart meget klar, så det vil jeg også spørge lidt ind til. Sagen er jo, at den marts bliver der taget 31 krigsfanger. De bliver barberet, og de bliver tortureret, og efter 3-4 dage opdager man, at det var en såkaldt venligtsindet milits, og så bliver de løsladt. De bliver ikke sendt til Guantánamobasen. Men den 21. marts 2002 er der netop et møde i Egetræssalen i Statsministeriet mellem statsministeren, den daværende forsvarsminister Jensby og Forsvarets Efterretningstjeneste. Så vil jeg bare høre, om statsministeren kan bekræfte, at han på det møde bliver informeret om, at danske soldater har tilfangetaget eller tilbageholdt 31 personer i Afghanistan, og om disse personer senere er blevet overgivet til amerikanerne. Hvad der er foregået hvornår og hvordan, det vil fremgå af den redegørelse, som regeringen kommer med, men jeg kan fuldstændig afvise hr. Rune Lunds påstand eller antydning. Rune Lund (EL): Man må gå ud fra, at statsministeren på mødet den 21. marts 2002 er blevet informeret om de 31 tilfangetagne personer. Er statsministeren i den forbindelse generelt blevet orienteret om, at USA mishandler fanger og USA ikke overholder Genèvekonventionen? Jeg kan fuldstændig afvise hr. Rune Lunds fremstilling. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det hr. Naser Khader som medspørger. Naser Khader (RV): Den her sag handler ikke så meget om politisk drilleri eller venstrefløjskampagne; den handler for mig om principper for eller imod tortur. Det er heller ikke en hetz mod de danske soldater, som udfører et professionelt arbejde. Det, jeg gerne vil spørge statsministeren om, er: Kan statsministeren garantere, at ingen af de tilbageholdte, der blev udleveret til amerikanerne, har været udsat for tortur? Kan statsministeren garantere det juridisk og politisk? Kan statsministeren garantere, at ingen af dem er endt på Guantánamo? Det er jo ikke et spørgsmål, jeg overhovedet er i stand til at svare på, for jeg har ingen informati-

10 FTTM029.FM Page 2013 Friday, February 16, :19 PM Onsdag den 6. december 2006 (Spm) 2013 oner om det. Det er også derfor, jeg gentagne gange har sagt: Jeg her ingen informationer om, at de pågældende skulle have været udsat for mishandling. Naser Khader (RV): Jeg spørger, om statsministeren kan garantere, at ingen af de tilbageholdte er blevet udsat for mishandling eller tortur, og at ingen af de tilbageholdte, eventuelt ved andre aktioner end de to, er endt på Guantánamo. Det kunne jeg godt tænke mig at høre statsministeren garantere. Jo, men det er et spørgsmål, der er fuldstændig umuligt at svare på, når jeg ikke er i besiddelse af informationer om det. Så kan jeg simpelt hen ikke svare på det. Men det må heller ikke føre til den modsatte konklusion eller overskrift, at nu kan statsministeren ikke garantere, at det ikke er sket. Det er lige så ryggesløst, hvis man forsøger at lægge dét i det. Jeg har ganske enkelt ingen informationer om det, og derfor må det jo stå for de pågældendes egen regning, hvis de påstår, at der er sket fangemishandlinger, eller at fangerne er ført videre til andre steder. Det, jeg har fået oplyst, er, at disse i alt 34, altså 31 plus 3, af danskerne tilbageholdte personer alle igen er blevet frigivet i Afghanistan. Det er det, jeg har fået oplyst. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det hr. Frank Aaen for et afsluttende spørgsmål. Frank Aaen (EL): Er formanden sikker på, at han ikke har glemt hr. Holger K. Nielsen? Den fg. formand (Jens Vibjerg): Der er kun to medspørgere, så der er ikke plads til hr. Holger K. Nielsen. Frank Aaen (EL): Så vil jeg både takke for og tage ordet. Jeg er glad for, at vi har fået at vide, at der var et møde den 21. marts 2002, som jeg kan forstå ud af sammenhængen havde med denne sag at gøre, og jeg ser selvfølgelig frem til at få det beskrevet i redegørelsen, og jeg regner også med, at Det Udenrigspolitiske Nævn får oversendt referater og noter fra mødet, så det kan se, hvad der foregik, for det er selvfølgelig centralt for at forstå, hvad der skete. Kl Vi ved i øvrigt også når nu statsministeren gentagne gange siger, at han ikke kender til det at det er mange måneder siden, at Statsministeriet fik oversendt referater, uddrag fra interviews, der blev lavet om filmen. Nogle af de ting, der indgik i filmen, nogle af os så forleden, var i øvrigt tilgængelige i Statsministeriet lang, lang tid, før nogen af os andre har set dem. Man har altså haft mulighed for at kunne orientere sig og for lang tid siden tage stilling til, om den alvorlige anklage om, at Danmark har været medansvarlig for, at folk er blevet mishandlet og tortureret, er korrekt. Det synes jeg også statsministeren skylder et svar på. Hvorfor har man ikke for længst taget fat i de her alvorlige anklager, men ventet på en film, der kommer i biografen? Så vil jeg bare til sidst sige: Uanset hvad statsministeren vil indrømme eller ikke indrømme, så overdrog vi fanger til amerikanerne på et tidspunkt, hvor vi vidste, at amerikanerne mishandlede folk og sendte mange til Guantánamo. Det er jo helt kafkask, at hr. Fransk Aaen nu forlanger, at regeringen skal bruge en masse kræfter på at tilbagevise åbenlyst urimelige påstande. Der er intet i den her sag. Der er simpelt hen intet i den. Men den er selvfølgelig kørt vældigt op og holdt ved lige af hr. Frank Aaen, der i øvrigt også i den periode, hvor filmen er blevet til, har stillet mange spørgsmål i Folketinget og i udvalg osv. Den er kørt vældigt op og fulgt op her i Folketinget. Så jeg underkender slet ikke markedsføringen af den, men det gør ikke, at der er mere indhold i den. Der er så meget i den nul. Hermed sluttede spørgsmålet. Spm. nr. S ) Til statsministeren af: Charlotte Fischer (RV):»Når statsministeren udtaler til Berlingske Tidende den 1. december 2006:»Man skal være sikker på, at hvor man sætter mål i udsigt, skal de også kunne indfries. Om man så kalder det garantier eller noget andet det ved jeg ikke. Garanti skal man kunne bruge, når man er sik-

11 FTTM029.FM Page 2014 Friday, February 16, :19 PM 2014 Onsdag den 6. december 2006 (Spm) ker på, at man kan opfylde det«, skal det så tages som udtryk for, at statsministeren fortryder formuleringen i regeringsgrundlaget fra 2001 om, at»borgerne skal have en reel og konkret garanti for behandling for alle sygdomme inden for en fastsat periode?«charlotte Fischer (RV): Det her er en udløber af hele sagen om kræftbehandling og den behandlingsgaranti, som regeringen har udstedt. Det handler i høj grad om det lille ord garanti. Det er et lille, stærkt ord, der både skaber høje forventninger og somme tider også rettigheder, som vi kan se det på sundhedsområdet nu. Og regeringen bøjede jo selv ordet temmelig skarpt i sit regeringsgrundlag i 2001, hvor den sagde, at borgerne skulle have en reel og konkret garanti for behandling for alle sygdomme inden for en fastsat periode. Når statsministeren nu går ud og siger: Garantier skal man kun bruge, når man er sikker på, at man kan opfylde dem det sagde statsministeren den 1. december så vil vi gerne vide: Er det udtryk for en ny, lidt mere forsigtig erkendelse af, at man i regeringsgrundlaget i 2001 fik bøjet det lidt for skarpt? For det, vi ved nu, er, at man ikke kan opfylde garantien på kræftområdet. Hvad er så konsekvensen, når statsministeren siger, at man kun skal bruge garantier, når man ved, at man kan opfylde dem? Regeringen står selvsagt ved regeringsgrundlaget fra Målsætningen er og jeg citerer: at borgerne skal have en reel og konkret garanti for behandling for alle sygdomme inden for en fastsat periode. Kan behandlingsgarantien ikke opfyldes af det offentlige sundhedsvæsen, får patienten mulighed for frit valg af behandling på privat sygehus eller i udlandet. Det er det, der står. Det er netop den ordning, vi har indført på sundhedsområdet. Hvis ventetiden på det offentlige sygehus overstiger 2 måneder, så har patienten mulighed for frit at vælge behandling på et privat sygehus eller et udenlandsk sygehus, som amterne har indgået aftale med. For så vidt angår den konkrete sag om kræftpatienter, vil jeg gerne understrege, at jeg ligesom indenrigs- og sundhedsministeren finder det uacceptabelt, at mennesker i en så vanskelig situation ikke i alle tilfælde har fået den hjælp, de har krav på. Derfor er jeg også glad for, at indenrigs- og sundhedsministeren nu sammen med amterne, Sundhedsstyrelsen og sygehusene tager de nødvendige skridt til at rette op på situationen. Charlotte Fischer (RV): Nu er kendsgerningen, at regeringen ikke har levet op til behandlingsgarantien på kræftområdet stråleterapien, men også på andre ventetidsfrister på kræftområdet og sådan har det været i mange år. Det er endda blevet værre. Statsministeren siger: Man skal kun bruge ordet garanti, når man er sikker på, at man kan opfylde den. Kendsgerningen er, at man ikke kan opfylde den på kræftområdet; man kommer heller ikke til at kunne det lige foreløbig, det er i hvert fald de vurderinger, der er. Derfor vil jeg spørge: Hvad er konsekvensen så set med statsministerens øjne? Vil statsministeren og regeringen fortsat bruge ordet behandlingsgaranti og de ord, der står i regeringsgrundlaget: en reel og konkret garanti. Vil statsministeren bruge det udtryk i dag? Allerførst vil jeg gerne slå fast, at vi altså må kræve, at det offentlige sundhedsvæsen i Danmark er i stand til at behandle kræftpatienter hurtigt og godt, på højeste internationale niveau. Den opgave må vi være fælles om at løfte. Kl Dernæst vil jeg lige minde om, at ordet behandlingsgaranti på kræftområdet eller i det hele taget for livstruende sygdomme ikke er indført af den her regering. Det blev faktisk indført af den tidligere regering. Behandlingsgarantien for patienter med livstruende sygdomme blev indført under den tidligere regering. Det, der ligger i garantien, er, at myndighederne skal gøre, hvad de kan for at finde et behandlingstilbud inden for fristerne, i Danmark eller udlandet. Hvis der findes et tilbud, så skal patienten have det. Jeg er tilhænger af, at vi fører den politik. Men når fru Charlotte Fischer er betænkelig ved at bruge ordet behandlingsgaranti, må jeg altså minde om, at det var den regering, som fru Charlotte Fischers parti selv var medlem af, som indførte ordet. Charlotte Fischer (RV): Nu har regeringen jo skrevet: en reel og konkret garanti for behandling. Og vi kan sige, at man næsten ikke kan bevæge sig længere ud, når det

12 FTTM029.FM Page 2015 Friday, February 16, :19 PM Onsdag den 6. december 2006 (Spm) 2015 gælder om at udstikke meget nagelfaste garantier. Jeg er helt og fuldt tilhænger af, at vi prioriterer kræftområdet meget højt, og at vi skal efterleve en meget høj kvalitet. Men jeg synes, at det stritter mod hinanden, når statsministeren på den ene side siger, at man aldrig skal bruge ordet garanti, hvis man ikke kan opfylde det, og på den anden side i dag står med et område, hvor vi bare må konstatere, at man ikke opfylder den, og at man ikke har gjort det i mange år. Er det ikke sagen? Jeg er, det vil jeg gerne sige, meget utilfreds med, at der er et antal kræftpatienter, som ikke har fået det tilbud, de skulle have. Det synes jeg er uacceptabelt. Derfor er jeg også glad for, at indenrigs- og sundhedsministeren har taget aktion på det hurtigt, for det skal der rettes op på. Man kan altid diskutere, hvad man skal kalde det her. Nu var det altså den tidligere regering, der valgte at kalde det en behandlingsgaranti for livstruende sygdomme. Der har man indført nogle regler, altså helt tilbage fra den tid, for patienter med livstruende sygdomme, f.eks. kræft, hvor man så har indført nogle maksimale ventetider for undersøgelse og behandling. Det er jeg faktisk tilhænger af, så det har vi videreført. Vi har så gjort det frie valg, og om man vil garantien endnu bredere, for vi har sagt, at for en lang række behandlinger og sygdomme skal der være en udvidet garanti så at sige, nemlig at kan det offentlige ikke inden for maksimalt 2 måneder klare behandlingen, så får man ret til at vælge behandling på et privathospital eller et hospital i udlandet, og pengene følger med patienten. Det er i øvrigt en model, vi nu forbedrer næste år ved at forkorte den periode, der går, indtil man har det frie valg, til 1 måned. Så regeringen lever fuldt ud op til regeringsgrundlaget og de løfter, vi har givet før valget. Men det, der er sket på kræftområdet, er ikke tilfredsstillende, og derfor skal det gøres bedre. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Taletiden gælder også for statsministeren. Så er det hr. Morten Østergaard som medspørger. Morten Østergaard (RV): Nu er jeg en lille smule forvirret over statsministeren. Jeg forstår, at statsministeren gentagne gange har beklaget, at behandlingsgarantien, som den er formuleret af regeringen, ikke er blevet overholdt på grund af de forhold, som har været blotlagt i offentligheden igennem nogle uger, og nu siger statsministeren her, at regeringen til fulde lever op til regeringsgrundlaget fra Derfor må vi spørge: Hvornår træder den reelle behandlingsgaranti, som statsministeren og resten af regeringen i regeringsgrundlaget fra 2001 lovede befolkningen, i kraft, hvis statsministeren mener, at man til fulde lever op til det i dag? For vi har i hvert fald konstateret, at den ikke gælder nu. Der tror jeg, hr. Morten Østergaard skal være klar over, at det, vi taler om i regeringsgrundlaget, jo er retten til frit valg for patienterne. Det er, at hvis ikke man kan få behandling på et offentligt hospital inden for 2 måneder, så får man frihed til at vælge et privathospital eller et hospital i udlandet, og pengene følger med. Den ordning forbedrer vi næste år til at gælde allerede efter 1 måned. Det er det, der står noget om i regeringsgrundlaget. Så gælder der for livstruende sygdomme en, om jeg så må sige ældre ordning, som allerede var indført, inden vi trådte til som regering, men som vi har videreført, bl.a. på kræftområdet, hvor der er endnu kortere ventetidsperioder, f.eks. forundersøgelse 2 uger, operation 2 uger, medicinsk behandling 2 uger, strålebehandling 4 uger osv. Dér er indført nogle endnu skrappere regler, og dem har vi videreført, men har altså måttet erkende, at der har været et antal patienter, der ikke har fået det tilbud, de skulle have, og det har indenrigs- og sundhedsministeren så taget initiativ til at få rettet op på straks. Morten Østergaard (RV): Jeg er glad for den sidste erkendelse, for den står lidt i kontrast til det, som statsministeren sagde for et øjeblik siden om, at man levede op til regeringsgrundlaget. For hvis man gjorde det, så var der jo ingen grund til, at indenrigs- og sundhedsministeren nu har sat gang i en masse udmærkede initiativer. Men vi må bare konstatere, at det jo er på baggrund af, at man har sovet igennem 5 år og ikke været opmærksom på, om man overholdt regeringsgrundlaget. Kl Jeg vil spørge statsministeren: Er det rimeligt? Er det det, borgerne kan forvente af den kontrakt, statsministeren har med vælgerne, nemlig at med hensyn til de ting, som man skriver i et regeringsgrundlag, kan ministrene sove i