Læseplan for Kristendomskundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for Kristendomskundskab"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Kristendomskundskab klassetrin i grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2006

2 Indholdsfortegnelse Indhold og opbygning Afsnit 1 De centrale kundskabs- og færdighedsområder side 3 Afsnit 2 Formål for faget side 4 Afsnit 3 Slutmål for faget efter 10. klassetrin side 5 Afsnit 4 Læseplan for faget kristendomskundskab side 6 1. forløb: klassetrin side 7 2. forløb: klassetrin side 9 3. forløb: klassetrin side forløb: 7. klassetrin side forløb: klassetrin side 15 Afsnit 5 Særlige bestemmelser om faget side 17 Faget i skolen side 17 Kristendomskundskab/religion og sproget side 17 Evaluering side 17 Dokumentation og karaktergivning side 18 Afsnit 6 Undervisningsvejledning side 19 Bilag I side 42 Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 2 af 43

3 AFSNIT 1 Der undervises i kristendomskundskab på klassetrin i grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet. På 8. klassetrin finder konfirmationsforberedelsen sted. I hoved-, real- og fællesskolen undervises der i kristendomskundskab/religion på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder livsfilosofi og etik bibelske fortællinger kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet, også når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen.af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, der kommer til udtryk hos os og andre steder i verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 3 af 43

4 AFSNIT 2 Formål for faget Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2 Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3 Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4 Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for stillingtagen og ansvarlig handling over for medmennesket og naturen. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 4 af 43

5 AFSNIT 3 Slutmål for faget på 10. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskets livsforståelse forstå og forholde sig til religiøst sprog vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen. Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er gengive hovedtrækkene i kristendommens historie vurdere kristendommens betydning her, i det øvrige Tyskland og i Danmark forholde sig til kirkelige retninger i vor tid formulere sig om brugen og betydningen af kristne symboler og ritualer tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner forstå brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 5 af 43

6 AFSNIT 4 Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplanen er inddelt i fem forløb, som igen er inddelt i fire kundskabsområder. 1. forløb omfatter klassetrin 2. forløb omfatter klassetrin 3. forløb omfatter klassetrin 4. forløb omfatter 7. klassetrin 5. forløb omfatter klassetrin. Læseplanen angiver kristendomskundskabens progression over fem forløb, og i hvert forløb arbejdes der med fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det er et princip for undervisningen, at grundlæggende tilværelsesspørgsmål belyses ved at inddrage stof fra flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med at lytte og fortælle samtale klassevis, gruppevis og i par debattere og diskutere dramatisere læse og skrive synge iagttage og fremstille billeder stille spørgsmål og foretage undersøgelser opstille og behandle problemstillinger reflektere og ræsonnere interviewe dokumentere fremlægge benytte audiovisuelle og elektroniske medier. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 6 af 43

7 1. forløb: klassetrin Der arbejdes med anskuelige fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente samt forskellige religiøse fænomener og symboler fra religionernes verden. Det er vigtigt, at arbejdet med de udvalgte livsemner binder det faglige stof sammen med forhold i elevernes omverden. Livsfilosofi og etik Udgangspunktet for undervisningen er elevernes umiddelbare tilværelsesspørgsmål, som efterfølgende udfoldes og belyses gennem det faglige stof. Det kan være spørgsmål som hvor kommer verden fra? hvad er Gud? hvor kommer mennesket fra? hvorfor skal man dø? hvad sker der, når man dør? Desuden arbejdes der især med emner som godt og ondt glæde og sorg tilgivelse og hævn fællesskab og ensomhed tryghed det at være bange det at være anderledes. Eksemplernes hentes fra dagligdagen litteraturen kunsten oplevelser i naturen medierne filosofien religionernes verden elektroniske kommunikationsmidler. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 7 af 43

8 Bibelske fortællinger Der arbejdes især med Det Nye Testamente fortællinger om Jesu fødsel, barndom og dåb Jesu første virksomhed ifølge evangelierne o udvælgelsen af disciplene o forholdet til de udstødte lignelser o den barmhjertige samaritaner o den fortabte søn underberetninger o vandringen på søen o bespisningsunderet o opvækkelsen af Lazarus. Det Gamle Testamente urhistorien fortællinger om Abraham, Isak og Jakob Joseffortællingen Moseshistorien. Der henvises til bilag I, side 42. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der arbejdes især med kristendommens opståen og dens indførelse her og i det øvrige Norden, herunder mødet med nordisk gudekult kirkens indretning og udsmykning nogle højtider og deres sange, fortællinger og traditioner o jul o fastelavn o sankthansfest fester i den enkeltes liv med tilknytning til forskellige overgangsritualer o dåb o fødselsdag udvalgte symboler o vandet o træet o farverne og deres betydning i religiøs og kunstnerisk sammenhæng samler og sange. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 8 af 43

9 2. forløb: klassetrin I arbejdet med livsspørgsmål vil eleverne begynde at udvikle evnen til at se tilværelsen i et bredere perspektiv. Derfor inddrages både det personlige og det fælles, når der arbejdes med fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. Livsfilosofi og etik Det livsfilosofiske perspektiv udbygges gennem arbejdet med eksistentielle spørgsmål som hvordan er alting blevet til? er der liv efter døden? hvad er det gode og det onde? hvad er sandt og falsk? Der arbejdes desuden især med emner som forholdet til naturen i det moderne samfund og forskellige religioners syn på naturen forskellige livssyn, som undersøges ud fra, hvordan disse kommer til udtryk i o klædedragt o spiseregler o højtider o ritualer. Eksemplerne hentes fra dagligdagen litteraturen kunsten oplevelser i naturen medierne filosofien religionernes verden elektroniske kommunikationsmidler. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 9 af 43

10 Bibelske fortællinger Der arbejdes især med Det Nye Testamente forståelsen af Jesus som Messias Jesu fristelse og kamp mod dæmoner Jesu lidelse, død og opstandelse. Det Gamle Testamente fortællinger om profeter o Elias o Elisa o Esajas fortællinger om konger o Saul o David o Salomon. Til belysning af Det Gamle og Nye Testamente arbejdes med Bibelen som historisk kilde for eksistentielle erfaringer. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der arbejdes især med den historiske Jesus forkyndelsen af Jesus som Kristus den tidlige kristendom menigheden i Jerusalem, pinsen og Peters virksomhed Paulus Paulus omvendelse og kristendommens møde med romermagten kirken som bygning, dens billeder og øvrige inventar påske og pinse ritualer i forbindelse med livets overgange, fx bryllup og begravelse kristent inspireret musik o salmer o gospel o sange. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 10 af 43

11 3. forløb: klassetrin Eleverne udvikler deres evne til at se tilværelsen i et stadigt bredere perspektiv. Derfor lægges der vægt på såvel det personlige som det fælles samt det indre og det ydre, når der arbejdes med livsspørgsmål. Der indgår fortsat fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente i dette arbejde. I forløbet ses disse i stigende grad i et historisk perspektiv, der danner baggrund for traditioner og fællesskaber. Desuden arbejdes der med elementer af kristendommens historie symboler, ritualer andre religiøse skikke. Eleverne skærper deres opmærksomhed over for omverdenen ved, at de i stigende grad sætter holdninger og skikke fra andre kulturer i forhold til deres egen kultur og tankegang. Livsfilosofi og etik Det livsfilosofiske perspektiv udbygges gennem arbejdet med eksistentielle spørgsmål. Der arbejdes desuden især med emner som retfærdighed og uretfærdighed rig og fattig tro og tvivl tillid og mistillid forelskelse og kærlighed omsorg og solidaritet forskellige livssyn, som undersøges ud fra, hvordan disse kommer til udtryk i o klædedragt o spiseregler o højtider o ritualer o adfærd og normer. Eksemplernes hentes fra dagligdagen litteraturen kunsten oplevelser i naturen medierne filosofien religionernes verden elektroniske kommunikationsmidler. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 11 af 43

12 Bibelske fortællinger Der arbejdes især med Det Nye Testamente Jesu fortsatte virke o sabbatskonflikter og andre opgør mod traditionen o Guds riges forkyndelse o lignelser og undere det dobbelte kærlighedsbud Pinseunderet. Det Gamle Testamente tempel og synagoge sabbat og renhedsforskrifter Messias fortællinger om o Jonas o Samson o Daniel. Til belysning af Det Gamle og Nye Testamente arbejdes med Bibelen som historisk kilde, hellig skrift og udtryk for eksistentielle erfaringer. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der arbejdes især med kristendommens udbredelse til Romerriget kristendommens udbredelse videre op gennem Europa i middelalderen Luther reformationen og dens forudsætninger kristendommens møde med andre religioner sekulære livsholdninger i dag påske og pinse ritualer i forbindelse med livets overgange, fx bryllup og begravelse symboler og deres betydning o korset o fisken o brødet o duen o hyrden o lyset o mørket kristent inspireret musik o salmer o gospel o sange. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 12 af 43

13 4. forløb: 7. klassetrin Livsspørgsmål belyses gennem etiske og filosofiske problemstillinger for at støtte og inspirere eleverne i deres søgen efter et ståsted og udvikling af personlige værdier. I det 4. forløb er det væsentligt, at elevernes åbenhed fortsat bevares en åbenhed i forhold til forskellige tydninger af tilværelsen og den usikre grund, livet udfolder sig på. Livsfilosofi og etik Arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål udvikler sig i dette forløb til at have et mere alment og generelt perspektiv. Det kan være spørgsmål som hvad er meningen med det hele? hvad er et godt liv? hvad er lykke? Desuden arbejdes der med emner som frihed og angst skyld og uskyld kærlighed seksualitet tolerance. Eksemplernes hentes fra dagligdagen litteraturen kunsten oplevelser i naturen medierne filosofien religionernes verden elektroniske kommunikationsmidler. Bibelske fortællinger Der arbejdes især med udvalgte bibelske fortællinger, som understøtter fagets indhold, når der arbejdes med værdier og tydning af tilværelsen, fx pagttanken i Det Gamle og Nye Testamente o den noakitiske pagt (1. Mos. 9,1 17) o Abrahams pagt (1. Mos. 15; 17) o Sinai-pagten (2. Mos. 19; 24) o Jesu pagtslutning med disciplene (Mark. 14,22 25) bibelske motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur især i film, litteratur, billedkunst og hverdagsliv. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 13 af 43

14 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der arbejdes især med baggrunden for den evangelisk-lutherske kristendom baggrunden for den danske folkekirkes opståen baggrunden for Dansk Kirke i Sydslesvig s dannelse baggrunden for der Nordelbische Kirche s opståen kirkens engagement i socialt arbejde såvel nationalt som internationalt kristne symboler, som de kommer til udtryk i kunst og kultur klassiske og moderne udtryk inden for de forskellige kunstarter. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 14 af 43

15 5. forløb: klassetrin Der arbejdes parallelt med hovedtanker i kristendommen og ideer fra andre religioner og livopfattelser. Desuden arbejdes der med religionernes indflydelse på menneskers historie, kultur og samfundsliv. I relation til elevernes egen udvikling udvides dette arbejde til også at omfatte evnen til at skelne mellem religionernes forskellige fremtrædelsesformer og til at forstå religion som noget, der ud over traditionens overlevering kræver personlig stillingtagen og handling. Livsfilosofi og etik Det almene perspektiv i arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål konsolideres, og elevernes forståelse for sammenhængen mellem det abstrakte, det konkrete og det personlige udbygges. Der kan for eksempel tages afsæt i spørgsmål som hvorfor er der så megen krig og lidelse? findes der en sandhed om livet? hvad betyder det at tro? hvordan kan det være, at der er noget og ikke ingenting? hvad betyder gensplejsningsteknikken for vores forståelse af biologiske arter? Der arbejdes desuden især med autoritetstro og personligt ansvar menneskerettigheder magt og afmagt racediskrimination kunstig virkelighed/virtual reality bioteknologi prævention og abort dødshjælp menneskesyn set i et religiøst, biologisk, kemisk, antropologisk, økonomisk, teknologisk eller psykologisk perspektiv tilværelsesspørgsmål fra elevernes verden udvalgte etiske traditioner og centrale etiske og filosofiske spørgsmål problemstillinger vedrørende religioners rolle og funktion i samfund og kultur. Eksemplernes hentes fra dagligdagen litteraturen kunsten oplevelser i naturen medierne filosofien religionernes verden elektroniske kommunikationsmidler. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 15 af 43

16 Bibelske fortællinger Der arbejdes især med udvalgte bibelske fortællinger, som understøtter faget, når der arbejdes med værdier og tydning af tilværelsen bibelske motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur især film, litteratur, billedkunst og hverdagsliv. I arbejdet inddrages paralleller og modbilleder hertil samt gengivelsen af de valgte fortællinger i forskellige variationer. Det Nye Testamente Bjergprædikenen Paulus Breve Johannes Åbenbaring. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der arbejdes især med større kirkelige retninger som for eksempel den romersk-katolske kirke, den ortodokse kirke eller kristendommen i den tredje verden andre trossamfund, der kendes lokalt kristne grundtanker og deres betydning politisk, socialt, mentalt og kunstnerisk klassiske og moderne udtryk inden for de forskellige kunstarter. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Der arbejdes især med udvalgte verdensreligioner som for eksempel islam, jødedommen, østens religioner samt nye religiøse bevægelser. Hovedvægten lægges på religionernes centrale forestillinger og nutidige fremtrædelsesformer værdier af religiøs og religionslignende karakter, der præger tilværelsen i dag herunder temaer som o individualitet og fællesskab o uafhængighed og nødvendighed o materielle goder og åndelige værdier o relativisme og forpligtelse religioners rolle i politik, pædagogik og opdragelse, herunder emner som befolkningstilvækst, ligeværd og autoritet temaer som for eksempel o gudeopfattelse o livssyn o mytologi o naturreligiøsitet o frelseforestillinger billeder og andre kunstværker, der er inspireret af religiøse grundspørgsmål. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 16 af 43

17 AFSNIT 5 Særlige bestemmelser om faget Faget i skolen Kristendomskundskab er et obligatorisk fag i skolen. Med henvisning til den danske skoletradition er faget i de danske skoler i Sydslesvig kundskabsmeddelende og ikke forkyndende. Der er dog i henhold til den tyske grundlov (artikel 7, afsnit 2 og 3) mulighed for fritagelse for kristendomskundskab. Kristendomskundskab og sproget Målene for sprog og læsning samt den pædagogiske viden, vi har om dansk som andet sprog, skal tilgodeses i undervisningen i kristendomskundskab. Dette forudsætter bl.a., at man arbejder med før-faglige og faglige ord og begreber samt anvender alderssvarende faglitteratur. Derudover skal der skabes mulighed for, at eleverne selv kan hente deres viden via selvstændig læsning. Der skal således være adgang til forskellige opslagsværker og til internettet. Den faglige begrebsdannelse støttes ved at indføre og anvende gængse faglige begreber, hvis mængde og kompleksitet tiltager, jo ældre eleverne bliver. Brugen af logbog er her med til at sikre, at nye begreber fæstnes og anvendes i elevens daglige fagsprog. Først når elever og lærere bruger tid på at fremlægge, diskutere og debattere, får eleverne sammenhæng i deres viden og sprog på deres oplevelser, og først når eleverne får mulighed for at forklare sig grundigt, kan deres forestillingsverden træde tydeligt frem. Derfor får disse aktiviteter særlig betydning i den løbende tilegnelse af det danske sprog, og således bliver læreren i kristendomskundskab også sproglærer. Evaluering Vi evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen ud fra ønsket om at vide, i hvilket omfang han/hun når de opstillede undervisnings- og læringsmål. Der opstilles også mål for hele klassens udbytte af undervisningen eller måske for klassetrinnet i fællesskab. Evalueringen kan afdække, i hvilket omfang klassen har bevæget sig mod de opstillede undervisningsmål afdække, i hvilket omfang den enkelte elev har bevæget sig mod de opstillede læringsmål udvikle elevens bevidsthed om egen læring, hvilket indbefatter indsigt i læringsstil, kommunikationsformer og læringsstrategi. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 17 af 43

18 I dette arbejde skal man som lærer i kristendomskundskab især være opmærksom på følgende tre punkter: er eleven engageret i forløbet, udtrykt fx ved bidrag til de fælles drøftelser og analyser, nysgerrighed i form af relevante spørgsmål og aktiv lytning? anvender eleven kundskaber og færdigheder, fx i form af o en videoproduktion, som beskriver sider af en behandlet problemstilling og herved udtrykker en ny indsigt o et rollespil, som viser tolkningen af en fortælling o en drøftelse, hvor faglige begreber anvendes? har undervisningen haft betydning for elevens måde at forholde sig til omverdenen på? I arbejdet med den løbende evaluering er det afgørende, at inddrage den enkelte elevs evne til at opfatte tilværelsen og elevens kommunikative kompetencer. Herved bliver det muligt, at elevens oplevelser, erfaringer, kundskaber og færdigheder reelt synliggøres. Det er vigtigt, at både lærer og elev bygger videre på de indvundne erfaringer og fastholder denne indsigt. Der findes gode redskaber til dette formål, fx logbog, hvor der både kan skrives og vedlægges todimensionalt materiale, som fx tegninger og fotos portefølje, som kan indeholde elevens konkrete resultater af undervisningens praktisk musiske dimension. Her kan fx optagelser af rollespil, tegninger og lydbånd opbevares. Ud over de nævnte muligheder skal det fremhæves, at det især er lærerens løbende iagttagelser og samtaler med eleverne, der udgør kernen i evalueringen. Kendetegnende for den interne evaluering er desuden, at den danner grundlag for og kvalificerer det videre arbejde og herved i sig selv bliver et vigtigt bidrag til undervisningen. Dokumentation og karaktergivning Med udgangspunkt i læseplanens indhold er læreren forpligtet til at kunne fremlægge dokumentation for elevernes mundtlige og skriftlige præstationer. Dette kan ske ved at benytte de ovennævnte evalueringsredskaber. Ud over at dette kan være en støtte for læreren i den samlede vurdering af elevens præstationer, har dokumentationen også betydning for de retsvirkninger, der er forbundet med karaktergivning og oprykningsbeslutninger. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 18 af 43

19 AFSNIT 6 Undervisningsvejledning Indholdsfortegnelse Indledning side 19 Livsfilosofi og etik side 21 De bibelske fortællinger side 23 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng side 25 Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser side 27 Fagets særlige begreber side 29 Fagets metoder og undervisningsmidler side 33 Fagets samarbejde med andre fag side 37 Anvendelse af informationsteknologi side 39 Organisationsformer, undervisningsdifferentiering og kontinuitet side 40 Indledning Religion drejer sig om meningen med livet. Kristendomskundskab skal derfor give plads til elevernes egen undren og spørgen og herudfra tilskynde dem til eftertanke - også med hensyn til, hvad andre har ment om at være til. Først og fremmest handler faget om den kristne tradition, men det drejer sig også om, hvordan livet betragtes i andre religioner og livsopfattelser, som vi møder dem i dag. Undervisningen beskæftiger sig med holdninger og værdier samtidig med, at den formidler kendsgerninger. Holdningsdimensionen betyder, at elevernes personlige meninger og tanker danner udgangspunkt for mange drøftelser i klassen. Det er en udfordring for læreren at give rum til elevernes personlige udtryk på en sådan måde, at alle kan deltage og blive respekteret. Undervisningsvejledningen er en redigeret udgave af den danske vejledning for kristendomskundskab fra 1995 og Den dækker overvejelser vedrørende fagets formål og slutmål de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder læseplanen fagdidaktiske råd til det daglige arbejde med kristendomskundskab i skolen. Undervisningsvejledningen omtaler først generelle forudsætninger, som mange elever møder skolen med, og som har særlig betydning for faget. Dernæst foldes de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder ud hver for sig. Så følger afsnit om fagets særlige begreber, aktiviteter og undervisningsmidler. I forlængelse heraf omtales kristendomskundskabens samarbejde med skolens øvrige fag samt den hensigtsmæssige anvendelse af av-midler og informationsteknologi. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 19 af 43

20 Elevforudsætninger De fleste børn er præget af åbenhed over for nye påvirkninger. De er aktive og udforskende og forsøger konstant at bearbejde de indtryk, de modtager, for at gøre disse til en del af deres eget univers. I skolen indgår børnene i fællesskaber, hvor holdninger og værdier udvikles i mødet med andre. Endvidere er det et gennemgående træk, at mange børn i dag begynder i skolen med et perifert kendskab til den kristne tradition. Børnene er ofte uvante med at tale om livet og døden, og almindeligvis er kendskabet til de kristne grundfortællinger og den kristne livspraksis meget lille. Det gælder fx de fester og højtider, der finder sted i årets løb. I nogle klasser er der elever med en anden religiøs tradition end den kristne elever, for hvem religion er en integreret del af livet og hverdagen. Læreren står således over for elever med forskellige udgangspunkter. Forskelle i kulturel og religiøs baggrund kan give anledning til spørgsmål og undren. Det er derfor vigtigt, at netop faget kristendomskundskab bruger tid på at afdække identitetsgrundlag her, hvor vi bor, og at undervisningen bearbejder og udbygger forståelse for anderledes tænkende. Inddeling i områder og i forløb Inddeling i centrale kundskabs- og færdighedsområder og i forløb skal opfattes som en overskuelig ramme, så elever og lærere kan danne sig et overblik over faget, når undervisningen planlægges, og når elever og lærere søger inspiration til den daglige undervisning. Læseplanen udbygger CKF-områderne, og i indledningen til hvert forløb tegnes et billede af, hvor eleverne og fagets indhold møder hinanden. Således tydeliggøres skæringspunktet mellem elevernes udviklingsniveau og de kundskabsområder, som de med fordel kan arbejde med. Fagets CKFområder skal i løbet af skoleåret danne en integreret helhed, og de enkelte forløb skal ses i sammenhæng og uden mærkbare overgange. Arbejdes der fx i 1. forløb med emnet godt og ondt fra kundskabsområdet livsfilosofi og etik, kan udgangspunktet være spørgsmål fra eleverne, der belyses ved at inddrage bibelske fortællinger, fortællinger fra udvalgte mytologier, billedkunst, salmer og sange. I et emne om forholdet til naturen i det moderne samfund i 2. forløb kan der indgå stof fra skabelsesfortællinger i Bibelen og eventuelt andre religioner. Til belysning af fortællingernes billedtale kan kunstneriske udtryksmåder som billeder, skulpturer og salmer indgå. Udgangspunktet for arbejdet med menneskerettigheder i 5. forløb kan være et biologisk menneskesyn eller et økonomisk menneskesyn sat over for forskellige religiøse menneskesyn. Kunstværker og billeder samt tekster og musik fra de unges egen verden kan også indgå. Udgangspunkt i kristendommen I vores del af verden har kristendommen gennem 1000 år præget menneskers livsforståelse og bidraget væsentligt til værdigrundlaget. Faget i den sydslesvigske danske skole tager udgangspunkt i kristendommen, som den fremtræder i historisk og i nutidig skikkelse. Bestemmelsen indebærer samtidig, at undervisningen fortsat kan omfatte ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser i 1. og 2. forløb, men det er kun på de ældste klassetrin, der stilles krav til undervisningen på dette område. Der er således alene fastsat bindende slutmål for 5. forløb for området ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser. Det er baggrunden for, at der er formuleret læseplan og beskrivelser for 5. forløb. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 20 af 43

21 Livsfilosofi og etik Vi lever i en tid, hvor det kan være vanskeligt at fremhæve den ene værdi frem for den anden som værende sand og forpligtende for andre end én selv. I skolen bliver man derfor nødt til at sætte fokus på mere generelle perspektiver, når grundlaget for undervisningen skal beredes. Det fælles omdrejningspunkt for undervisningen i kristendomskundskab er, at mennesket blandt så meget andet også er et religiøst væsen - et væsen, der stiller spørgsmål til meningen med tilværelsen. Det er - sammen med en grundlæggende uafsluttet åbenhed i forhold til svarene på sådanne spørgsmål det, der ligger i fagformålets bemærkninger om den religiøse dimension. Livsfilosofi kan uddybe den religiøse dimension. Her afdækker man på baggrund af et etableret spørgefællesskab de grundlæggende vilkår for at kunne leve som menneske i verden. Det generelle udgangspunkt ligger i antagelsen af, at vi som mennesker er fælles om at spørge til og søge efter en mening med livet og i, at vi har behov for at tillægge livet og verden betydning og værdi. Helt anderledes ser det ud med hensyn til de tydninger af tilværelsen, som spørgsmålene afføder. Herom er der kun ringe enighed, og det er netop grundlaget for at beskæftige sig med forskellige religioner og livsopfattelser. Via en analyse af tilværelsens vilkår og retning får eleverne mulighed for at udtrykke og bearbejde deres undren over grundlæggende eksistentielle spørgsmål. I forlængelse af arbejdet med det faglige stof skabes der rum til eftertanke og fordybelse. Resultatet af dette arbejde skulle gerne give eleverne mulighed for at erkende, at den enkeltes liv fundamentalt set er en skrøbelig størrelse, der opstår og går til grunde, samt at det er de usikre, men optimistiske trosvalg, som tilværelsen uomgængeligt bygger på, og som betinger det gode liv. Endelig er det væsentligt, at eleverne bliver bevidste om, at trosvalgene, netop fordi de er trosvalg, altid er behæftet med tvivl og derfor altid står til diskussion. At tro er behæftet med usikkerhed, er en grundlæggende pointe i en demokratisk funderet skole. Hvad der for den enkelte kan være den evige sandhed, kan for fællesskabet være tvivlsomt og vække modsigelse. Da et menneskes livsforståelse almindeligvis er et eksistentielt anliggende, skal man som lærer være meget opmærksom på det samtaleklima, der er i klassen, og på den effekt, forskellige signaler mellem eleverne kan have på den enkelte. Af samme grund kommer demokratiske værdier som gensidig respekt og solidaritet til at spille en afgørende rolle i forbindelse med håndteringen af dette kundskabsområde. Nok skal der i undervisningen være rum for såvel naiv undren som faste overbevisninger, men det skal altid ske på fællesskabets præmisser. I arbejdet med hvad vil det sige at være menneske, bliver traditionsbegrebet centralt. Hvordan er det, vi lever vores liv? Og hvorfor er det lige, vi gør det på den måde? Enhver kultur har sine mere eller mindre differentierede livsopfattelser som en del af sin selvforståelse. Eleverne i en klasse vil altid repræsentere flere delmængder af denne kultur, fordi de hver især under deres opvækst har imiteret en større eller mindre del af såvel sædvaner som værdier heri. En vis grad af bevidsthed omkring kulturel identitet er nødvendig for, at eleverne kan forstå deres gøren og laden her og nu, men også for at de kan se sig selv i en historisk sammenhæng. En sådan bevidsthed kan fx komme i stand via en fænomenologisk analyse af livsvilkårene. Da resultatet af en sådan analyse almindeligvis vil være kulturelt betinget, kan det anbefales at sætte det i relief ved at inddrage andre kulturers religiøse udtryk, traditioner og normer. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 21 af 43

22 At opdage verden Livsfilosofi i faget kristendomskundskab er tænkt som filosofi i dagligdags forstand, dvs. et forsøg på at blive klogere på sig selv og på den verden, vi lever i. Ud over den faglighed, der ligger i disciplinen, er der også tale om en pædagogisk metode, hvor man sammen med eleverne forsøger at opdage verden. Ikke mindst i den første halvdel af skoleforløbet har eleverne en evne til at stille helt elementære og tilbundsgående spørgsmål, så man sidder tilbage med en oplevelse af, at den voksne, i arbejdet med børn, altid begynder forfra. Børn har sans for den elementære selvfølgelige virkelighed, og de er ikke bange for at tænke det utænkelige. De kan optræde som små livsfilosoffer, fordi de er fulde af erkendelse af det, der er fundamentalt og selvfølgeligt, og fordi de lever i nuet. Læreren bør opmuntre børn til den undren, de umiddelbart oplever i naturens verden, og styrke refleksionen over den via det faglige stof. Det understreges i hovedparten af de religiøse tolkninger af virkeligheden, at verden, naturen og livet er skabt af en magt uden for mennesket og overdraget mennesket som ansvarsområde. Den religiøse grundholdning viser sig typisk som en taknemmelig undren over at være til. I undervisningen må børnene møde denne grundholdning, som den blandt andet kommer til udtryk i den kristne salmetradition, fx i Brorsons salme Op, al den ting som Gud har gjort. Det er imidlertid ikke livsfilosofi at undre sig over hvad som helst. I religionsundervisningen handler det om at undre sig over eksistensvilkårene - herunder det ufattelige, at vi lever og oplever verden. I den forbindelse bliver livsglæde, humor og mod på tilværelsen væsentlige elementer i religionsundervisningen. Kritisk bevidsthed Et af livsfilosofiens væsentlige kendetegn er, at den etablerer forbindelse mellem oplevelse, undren, refleksion og eftertanke. Især i forbindelse med refleksionen er der tale om udvikling af en kritisk bevidsthed. Netop fordi der i skolen ikke er tale om forkyndelse, men om undervisning, er det ikke nok at undre sig. Elevernes nysgerrighed og spørgelyst skal både understøttes og opmuntres, men den skal samtidig suppleres af en kritisk distance. Hver gang eleverne er kommet til en ny erkendelse, skal de udfordres til at stille nye kritiske spørgsmål til den erhvervede viden og forståelse. I den forbindelse spiller oplevelser en vigtig rolle, men i undervisningssammenhæng kan de ikke stå alene. Undervisningens oplevelseselement skulle gerne efterlade indtryk, der via refleksion og eftertanke kan ende med at lagre sig som ny erkendelse. Denne refleksion er netop en filosofisk aktivitet. Her bearbejdes oplevelsen, så det bliver muligt både at udtrykke sig om den og at handle ud fra den. Etikken Etik forankrer sig altid i et sæt antagelser, som man ophøjer til almen gældende norm. Det er på baggrund heraf, at man efterfølgende kan indkredse forestillingerne om det gode liv, som grundlæggende er etikkens genstandsområde. Etikkens forankringspunkter kan være religiøse, ideologiske, filosofiske, biologiske og økonomiske mv. Op gennem skoleforløbet er det væsentligt for elevernes senere relationer til omverdenenr såvel de personlige som de politiske, at de bliver sig disse forskellige forankringspunkter og deres implikationer bevidst ikke bare i relation til nutiden, men også i et historisk perspektiv. Normer, holdninger og værdier viser sig at være relative i forhold til tid og såvel motiver som begrundelser Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 22 af 43

23 for forskellige former for adfærd varierer tilsvarende i forhold til tid. Sådanne indsigter skal eleverne være bekendt med, inden de forlader skolen. Konkret henter etikken på samme måde som livsfilosofien sit indhold fra dagligdagen, traditionen og hverdagssproget samt fra kunsten og litteraturen. Etikken angår helt elementært menneskers liv med hinanden og med naturen. I etikken tager vi principielt stilling i forhold til de grundlæggende værdier i livet herunder, hvordan vi opfatter ret og uret, hvad vi finder rigtigt eller forkert, godt og ondt mv. Undervisningen i kristendomskundskab skal være oplysning om det fælles liv, vi har med hinanden. Skolen må således skabe rammer, der gør det muligt at etablere forpligtende og overskuelige fællesskaber mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne. Børns holdninger og værdier grundlægges først og fremmest i de konkrete erfaringer, de gør i de livsfællesskaber, de er en del af. Læreren kan lytte og opmuntre eleverne til at formulere sig om deres opfattelse af, hvad det gode liv er, og hvordan det virkeliggøres. Samtidig må eleverne lære at respektere, at andre mennesker kan have andre opfattelser. I skolens dagligdag må eleverne opleve, at de er medansvarlige for det fælles liv, de er en del af. Det er vigtigt, at læreren hele tiden holder sig for øje, at undervisning i etik også har til formål at fremme elevernes demokratiske dannelse. De bibelske fortællinger Det Gamle og Nye Testamente er kristendommens grundskrifter og har hver sit særpræg. Forholdet mellem dem kan kort karakteriseres med ordene sammenhæng og brud. Men den fortælling, der har præget den kristne tradition, er Jesushistorien fra Det Nye Testamente, hvor historie og tydning går sammen. Evangelierne er fortællinger, der på én gang gengiver Gudsrigets komme gennem Jesu forkyndelse og hans helbredelser samtidig med, at evangelisterne tyder det som troens Jesusfortælling. Derfor er Jesushistorien i Det Nye Testamente uløseligt bundet til Det Gamle Testamente, men udtrykker samtidig en ny virkelighed, hvor centrum er Guds ubetingede kærlighed til mennesket, som han har skabt og åbenbaret sig for i Jesus Kristus. Ved at lade sig inkarnere, dvs. ved at træde frem som et bestemt menneske og dermed blive mennesker lig, siges det, at Gud påtager sig en tjeners skikkelse og ofrer sig selv, hvilket er betingelsen for, at Gud kan genoprette det fællesskab med menneskene, som han havde skabt dem til og for, men som de havde brudt ved syndefaldet. Det bliver synligt i selve den måde, Biblen er bygget op på en lang fortløbende fortælling om menneskers liv med hinanden og med Gud. En beretning, som begynder med skabelse og som er uafsluttet, fordi den fortsætter i menneskers liv i kraft af Helligånden. Sådan kan forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente i hvert fald udlægges, men enhver kristendomsforståelse rummer en tolkning af de bibelske fortællinger. Det skal endvidere bemærkes, at det er en hovedtanke i evangelisk-luthersk kristendom, at ingen kan diktere den enkelte, hvordan han skal forstå Biblen. Det er derfor selvfølgeligt, at der i fagets bestemmelser lægges vægt på, at eleverne selv får kendskab til centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente. Også i dette stof ligger et oplevelsespotentiale, der kan være med til at tilgodese én af intentionerne med formålsparagraffen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Der tænkes her på, at skolen blandt andet skal skabe rammer for oplevelse, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi. Hensigten er, at eleverne både får en umiddelbar oplevelse af mødet med dette stof samt dets udfordringer til mennesker i nutiden og et kendskab til de historiske omstændigheder, hvorunder fortællingerne er blevet til. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 23 af 43

24 På de yngste og de mellemste klassetrin har bibelske fortællinger en central placering. Op gennem forløbet er det afgørende for elevernes forståelse af kristendommen, at de ikke blot får kendskab til en række enkeltfortællinger, men også danner sig et klart billede af det lange træk i Biblens grundfortælling fra Skabelsen til det Ny Jerusalem i Johannes Åbenbaring. På de ældste klassetrin bør det tilstræbes, at de bibelske fortællinger integreres i arbejdet med de øvrige kundskabsområder, som det fx er tilfældet, når fortællinger inddrages i forløb om menneskesyn og etik eller om centrale kristne tanker udtrykt i poetisk form. I begge tilfælde vil arbejdet kunne knyttes til området ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 24 af 43

25 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Kristendommens historie De nytestamentlige tekster har haft en virkningshistorie på næsten 2000 år. I læseplanen er der forslag om at arbejde med udvalgte emner fra dette forløb. Det følgende belyser nogle muligheder for dette. Allerede Det Nye Testamente skildrer kristendommens begyndende organisation som kirke. Denne udvikling fortsætter i de næste århundreder, hvor kirken i en tid som forfulgt minoritet konsoliderer sig som bispekirke i 100-tallet og legaliseres som statskirke i 300-tallet i Romerriget. Den kristne kirke udvikler sig til en ortodoks kirke i det østlige Romerrige og til en romersk-katolsk kirke i den vestlige del. Der opstår strid mellem de to kirkesamfund allerede i oldtiden, og disse stridigheder fører til et endeligt brud i året Begge kirkesamfund betragter sig selv som arvtager til oldkirken. I oldtiden udspringer den organiserede klosterbevægelse af ørkenfædrenes asketiske liv. Dette klosterliv ses som et idealt forhold mellem mennesket og Gud. Indholdsmæssigt og organisatorisk er kristendommens grundform i Vesteuropa romersk-katolsk, hvor paven er autoriteten i en hierarkisk opbygget kirke, som er forudsætningen for menneskets frelse, selvom det også selv skal bidrage til denne. Det er i denne skikkelse, kristendommen kommer til os og det øvrige Norden i tallet. Reformationen i 1500-tallet udgør en broget bevægelse, hvoraf følgende skal fremhæves: De reformatoriske principper er et udtryk for et nej til pavens autoritet samt et nej til menneskets mulighed for selv at gøre noget til sin frelse. I stedet for at prøve at frelse sig selv, bliver opgaven at tjene medmennesket i hverdagen. I løbet af 1500-tallet vinder disse tanker også frem hos os og i det øvrige Norden. I de følgende århundreder fremtræder den evangelisk-lutherske kristendom i Danmark med vekslende betoninger, således under ortodoksien med vægten på den rette lære og under pietismen med samling i den inderlige tro. I 1800-tallet finder vi markante kristendomsforståelser i vækkelsesbevægelserne og i Danmark hos Grundtvig og Kierkegaard. Religionsfriheden indføres i Danmark med Grundloven af 1849 og danner forudsætning for den danske folkekirke. I Tyskland garanteres religionsfrihed af Grundgesetz af Sideløbende med kristendommens efterreformatoriske historie i Europa finder vi, som en stigende udfordring til kristendom og kirke, sekulariseringen af livsopfattelsen og opfattelsen af mennesket, som et autonomt individ, der er sin egen herre i alt. Denne problemstilling er også med til at karakterisere kristendommens situation i nutiden og kan være indgangen til at behandle spørgsmålet om, hvad Den danske Folkekirke og Dansk Kirke i Sydslesvig står for. I forlængelse heraf kan kristendomsforståelse og organisation i andre kirker, der er af betydning lokalt og i bredere sammenhæng behandles. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 25 af 43

26 Det skal i denne sammenhæng nævnes, at arbejdet med stoffet i dette afsnit kan samles om centrale personer som for eksempel Paulus, Ansgar, Frans af Assisi og Martin Luther. Kristendommens forskellige udtryk At arbejde med kristendommens forskellige udtryk er på én gang en del af fagets genstandsområde, men samtidig en genvej for eleverne i deres arbejde med at forstå centrale religiøse tanker. Det skyldes, at eleverne med en dagligdag præget af visuelle medier lettere afkoder billeder og symboler end tekster i originalsprog. I de første to forløb vil arbejdet med denne side af faget især knytte sig til kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng samt til arbejdet omkring grundsymboler. De erfaringer, som mennesker i alle kulturer har gjort sig om de store spørgsmål i tilværelsen, er vi fælles om. Det er en erkendelse af tilblivelse og ophør, af liv og død. Denne erkendelse af tilværelsens grundvilkår er blevet bearbejdet og udtrykt i kunstnerisk form, lige fra hulemalerier til moderne dans. En undervisning i symboler kan give mulighed for en tematisk tilrettelæggelse, der kan være et alternativ til den bibelhistoriske kronologi, idet det er symbolerne, der strukturerer forløbet og dermed bestemmer, hvilke fortællinger, der skal inddrages i hvilke sammenhænge. Symboler er anskueliggjorte grunderfaringer, der går ud på, at liv bliver til, at livet er truet, at livet går til grunde, og at nyt liv kan opstå på underfuld måde. Der kan skelnes mellem grundsymboler og religiøse symboler. Grundsymbolet udtrykker et billede af den erfarede verden, hvori verden, som den er, giver sig til kende og tolkes, fx vandet, træet, brødet, farverne, lyset og mørket. De religiøse symboler er billeder og symboler, der bruges i en religiøs fortælling eller handling. Fx er der tale om et religiøst symbol, når livets træ indgår i den bibelske fortælling. Symbolerne kan desuden præges i en bestemt historisk sammenhæng, fx korset som lidelsessymbol i kristendommen. Forståelsen af kristne symboler som dåbsvandet, nadverens brød og vin samt korset er vigtige i opfattelsen af, hvad kristendom er. Spejlinger i kunsten I mødet med kunsten får eleverne mulighed for at se verden gennem en særlig optik. Et billede kan fx give inspiration til at tænke langsomt og til at tænke en ekstra gang over et eksistensspørgsmål samt få iagttageren til at grunde over det og tale med andre om det. Vi kan sammen gå ud og se på billeder, vi kan hente billeder ind i klassen, og vi kan studere billeder i bøgerne. Altid handler det om at interessere sig for de forhold vedrørende menneskelivet, der er på spil, uanset om billedet fortolker livet i verden, eller om motivet er hentet fra Biblens fortællinger. Som et eksempel på ovenstående kan nævnes Jesu korsfæstelse. Denne begivenhed har givet anledning til kunstneriske bearbejdelser i billeder, tredimensionale krucifikser og i megen kirkemusik. Med udgangspunkt i et udvalg af sådanne kunstværker kan der arbejdes med den historiske forståelse af Jesu korsdød og dennes betydning. Selvfølgelig forudsætter et sådant forløb en vis historisk indsigt samt kundskaber i at læse billeder og forstå musik, men som sådan giver det en naturlig anledning til et fagsamarbejde mellem kristendomskundskab, historie, billedkunst og musik. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 26 af 43

27 Kristendommen er grundlaget for den europæiske musik. Den gregorianske kirkesang fra 500-tallet er bl.a. udsprunget fra den jødiske synagogesang. Derefter har den kristne kirke i høj grad været en forudsætning for musikkens udvikling. De fleste klassiske komponister har skrevet værker med udgangspunkt i den kristne tro, fx Händels Messias, Bachs Juleoratorium og Matthæuspassion. I en dansk musiktradition indtager salmerne en central position. I salmerne kan man få en mængde oplysninger om, hvordan mennesker har oplevet og forstået deres tilværelse. Eleverne kan derfor også i salmer og bibelhistoriske sange møde centrale kristne grundtanker, der er formuleret i poetisk form og i en overskuelig sammenhæng. I arbejdet hermed kan der hentes udsagn om, hvordan skiftende tider har tolket kristendommen. Ligeledes kan eleverne arbejde med deres forståelse af salmer, fx i form af meddigtningsopgaver eller tilhørende billedfremstillinger. For de fleste unge spiller den rytmiske musik en særlig rolle. Derfor vil det i undervisningen være oplagt at inddrage denne, når dette er fagligt relevant. Negro spirituals og gospels kan ofte i et fagsamarbejde med musik og engelsk bidrage til at give undervisningen en historisk og kulturel dimension. På de ældre klassetrin kan det fx være i forbindelse med unges oplevelser af at danse og at gå til koncert eller når en sangtekst referer til det religiøse. I den sammenhæng kan det være relevant også at analysere de ofte tilhørende musikvideoer, når disse knytter an til religiøst billedsprog. Spillefilm kan fungere som etiske og erkendelsesteoretiske lærestykker for eleverne. Disse film er fiktion, men de er ikke uvirkelige, for de handler om det, vi drømmer om, og om det, vi er bange for. Det er menneskelige fortællinger med grundlæggende temaer som kærlighed, det gode liv med og for andre, afsked, valg i tilværelsen og andre af livets store spørgsmål. En række af disse film vil i kraft af deres referencer til centrale bibelske fortællinger over for eleverne kunne tydeliggøre disse fortællingers betydning for kunsten i dag samt elevernes mulighed for at kunne bruge dem til egen tydning af tilværelsen. På grund af sin identifikationskraft kan en velegnet spillefilm præcist og vedkommende præsentere fx etiske problemer for eleverne med en sådan livsnærhed, at de efterfølgende er nødt til at udtrykke sig om det oplevede og forsøge at tage stilling. Når film således anvendes som hjælpemiddel til fortrolighed med tilværelsens store spørgsmål, er det vigtigt, at en filmforevisning knyttes til en samtale fx både før og efter forevisningen så indtryk og tanker bliver bearbejdet og forankret i den faglige sammenhæng. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Når klassen arbejder med indhold fra området ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, er det naturligt at benytte de samme faglige tilgange, som man anvender i arbejdet med fx myter, ritualer og kunstneriske udtryk inden for fagets øvrige områder. På de ældste klassetrin - dvs. undervisningens 5. forløb - skal der undervises i ikke-kristne religioner. Det betyder, at man på disse klassetrin kan arbejde med en systematisk fremstilling af udvalgte religioner og livsopfattelser. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at påbegynde arbejdet med stof fra dette indholdsområde på de yngre klassetrin, beror på en lokal vurdering. Læreren kan inddrage stof fra området ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, hvis det skønnes relevant af hensyn til enkelte elever, eller hvis det er fagligt eller pædagogisk begrundet. Det kan fx være i forbindelse med undervisningsforløb om gudsbegrebet og det hellige, skabelsesforestillinger, fundamentalisme, overgangsritualer samt fester og højtider. Læseplan for faget kristendomskundskab 2006 Side 27 af 43

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Den eneste undtagelse er billeder, som ikke kunne bruges på grund af ophavsret.

Den eneste undtagelse er billeder, som ikke kunne bruges på grund af ophavsret. Denne bearbejdelse af Klare Mål er lavet på begrund af word dokumenter fra undervisningsministeriet, og indeholder den samme tekst som de trykte udgaver. Den eneste undtagelse er billeder, som ikke kunne

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner

Læs mere

11.9 Religion & Filosofi

11.9 Religion & Filosofi 11.9 Religion & Filosofi Fagets identitet Religion og filosofi handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

IDÉMAPPE til arbejdet med

IDÉMAPPE til arbejdet med IDÉMAPPE til arbejdet med ** Din danske kirke i Sydslesvig ** Udarbejdet af Kirsten la Cour for Dansk Skoleforening for Sydslesvig 1 Din danske kirke i Sydslesvig En bog om dansk kirkeliv i Sydslesvig

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere