B I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
|
|
- David Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG
2
3 Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 10 4 Infusionsdyr side 12 5 Alger side? Fotosyntese: 1 Sachs s jodprøve side 16 2 Fluorescens af klorofyl side 18 3 Spalteåbninger i blade side? Mikrobiologi: 1 Fremstilling af tykmælk side 21 2 Undersøgelse af bakterietal i kød eller andre madvarer side 22 Thorkild Steenberg * Århus Akademi 2002
4
5 Småforsøg side 1 Indledning Hæftet indeholder en række små, enkle forsøg indenfor fysiologi, genetik, mikrobiologi og økologi, der kan supplere eller være forløber for de mere omfattende forsøg i økologi - og fysiologi-forsøgshæfterne. Samlingen rummer forslag til iagttagelse af mikroverdenen ved mikroskopering og farvning af celler - levende organismer set i mikroskop er uforlignelig biologi; gamle klassiske forsøg med en historie; praktisk mikrobiologi; etc. R R R
6 Side 2 Småforsøg
7 Småforsøg side 3 Mikroskopering celletyper af I II III IV V Mundslimhindeceller Celler i vandpestblade Bakterier Infusionsdyr Alæger og dyreplankton
8 Side 4 Småforsøg
9 Småforsøg side 5 I Mundslimhindeceller Skrab med en tændstik el. lign. lidt celler af kindens inderside. Fiksér præparatet ved kortvarigt at trække objektglasset gennem flammen fra en bunsenbrænder (med cellerne opad! - figur 6-3). Dryp et par dråber methylenblåt opløsning på cellerne og lad præparatet hvile et par minutter. Skyl forsigtigt med vand og mikroskopér uden dækglas. Cellekernerne farves tydeligt blå. (3). Da kvindens ene X - kromosom inaktiveres i de fleste celler og ligger som en lille mørktfarvet plet i kanten af cellekernen - et Barr-legeme - kan man med lidt tålmodighed afgøre om cellerne kommer fra en kvinde eller en mand: Figur 1 Mundslimhindeceller. De små celler er hvide blodlegemer. (1) Barr-legeme tilstede º to X-kromosomer º kvinde intet Barr-legeme º kun et X-kromosom º mand * * * Figur 2 Cellekerne med Barr-legeme (ved pilen). (2) Fra 1968 til 1991 var en positiv kønstest, gennemført på ovenstående måde, en betingelse for at en kvinde kunne stille op i internationale sportskonkurrencer. Ideen bag testen var at udelukke mænd og andre deltagere, hvis kropsstruktur og muskelstyrke var af mandlig type eller unormal på anden måde, fra kvindernes konkurrencer og dermed undgå ulige konkurrencebetingelser. Kønstesten har dog i tidens løb været massivt kritiseret for kun at skelne mellem mænd og kvinder på det mest simple niveau i kønsbestemmelsen. Følgende eksempler illustrerer problemerne: 1. Normale kvinder som ved hjælp af hormoner har øget muskelmassen. Positiv test
10 Side 6 Småforsøg 2. Kvinder med en medfødt binyrelidelse som betyder maskulinisering og dermed øget muskelmasse: 46,XX. Positiv test 3. Mænd: 46,XY. Negativ test 4. Mænd med et ekstra X-kromosom: Klinefelter mænd - 47,XXY. Positiv test 5. Kvinder med et X-kromosom for lidt: Turner kvinder - 45,X0. Negativ test 6. Personer med testikulær feminisering: 46,XY, fremtræder som kvinder men test negativ. Kønsbestemmelsen indeholder fire elementer: Kromosomalt køn: XX eller XY Ovarie og testikelfunktion (gonadalt køn) Sekundære kønskarakterer: muskelmasse, kropsudvikling, kropsform, m.m. Kønsidentitet: udseende og optræden (psykosocialt køn). Kønstesten omfatter kun det kromosomale køn, medens det bestemmende for en persons optræden i enten kvinde- eller mandskonkurencer logisk må være en kombination af personens sekundære kønskarakterer - muskelstyrke og kropsform - og personens kønsidentitet som det giver sig udtryk i udseende og optræden. Fra 1991 anvendtes testen kun stikprøvevis, og fra 2000 er testen endeligt opgivet (4 og 5). Referencer og billedrefencer 1 Mogens Lund: Biologi; Gyldendal Adrian M.. Srb, Ray D. Owen & Robert S. Edgar: General Genetics; W.H.. Freeman & Co (efter M.L. Barr). 3 Knud Hemminsen: Øvelser i biologi; V.Richters Forlag Albert de la Chapelle: The Use and Misuse of Sex Chromatin Screening for Gender Identification of Female Athletes; J. Amer. Med. Ass. 256, pp: Internetside: R R R
11 Småforsøg side 7 II Celler i vandpestblade Materialer: blade fra vandpest, mikroskop, objektglas, dækglas, filtrerpapir, farvereagenser: methylgrønt-eddikesyre opløsning, karmin-eddikesyre opløsning, 2% eddikesyre, 10% sukkeropløsning (eller 5% saltopløsning) 1 Læg et blad fra skudspidsen af en vandpestplante i en dråbe vand på et objektglas. Læg et dækglas over og sug evt. overskydende vand væk med et stykke filtrerpapir. Mikroskopér ved lav forstørrelse (9). Hvad er de små grønne legemer inde i cellerne? Hvor mange er der i en celle? Hvor mange lag celler er der i bladet? Figur 3 Vandpestceller i vand. (x 400) 2 Prøv ved større forstørrelse at iagttage detaljer i cellerne: Læg bladet i en dråbe methylgrønt-eddikesyre opløsning i stedet for i vand. Læg dækglas på og mikroskopér. I løbet af et par minutter farves cellekernen kraftigt blågrøn, cellevæggen farves mindre kraftigt og celleindhold er ufarvet. Når farvningen er passende kan kontra sten øges ved at suge en dråbe 2% eddikesyre gennem præparatet. Anbring en dråbe af eddikesyreopløsningen langs den ene side af dækglasset og sug den gennem præparatet ved hjælp af et stykke filtrerpapir langs den modsatte side af dækglasset. Figur 4 Vandpestceller ved stor forstørrelse. Cellekernen kan ses. (x 1000) (6) Hvis der anvendes karmin-eddikesyre opløsning i stedet for, farves kernerne røde (8).
12 Side 8 Småforsøg 3 Sug på tilsvarende måde en 10 % sukkeropløsning eller en 5 % saltopløsning gennem et præparat, lavet som beskrevet under punkt 1. Hvad sker der? Hvordan kan det forklares? Figur 5 Vandpestceller i saltvand. (x 400) Referencer og billedreferencer Niels Roholt: Temaside om vandpest eller 8 Joachim Müller & Erich Thieme: Biologische Arbeitsblätter; Industrie-Druck Verlag S.E. Abrahamsen. Biologisk mikroskopi; Jul. Gjellerus Forlag R R R
13 Småforsøg side 9 III Bakterier Materialer: stort bægerglas, en håndfuld græs eller hø, bunsenbrænder, alkohol, pincet, objektglas, dækglas og mikroskop, farvereagenser: karbol-fuchsin opløsning 1, nigrosin opløsning, methylenblåt opløsning 2 1 Fremstilling af en bakteriekultur: Kom en håndfuld græs eller hø i et stort bægerglas og hæld ledningsvand i til indholdet er dækket. Stil glasset ved stuetemperatur uden låg. Efter nogle dage er der dannet en bakteriehinde i overfladen.kulturen indeholder bl. a den stavformede bakterie Bacillus subtilis (hø-bakterie). (10 og 11) Figur 6 Fremstilling af bakteriepræparat og udstrygning til negativfarvning 1 2 Ziehl-Neelsen Karbol-Fuchsin opløsning fortyndet med destilleret vand 1:4 0,3 g methylenblåt opløses i 30 ml 96% alkohol. Fortyndes med destilleret vand 1:4
14 Side 10 Småforsøg 2 Farvning og mikroskopering: Et objektglas affedtes ved rensning i alkohol. Objektglasset tages op med en ren pincet og aftørres med et rent viskestykke. Objektglasset flamberes (føres hurtigt gennem en bunsenbrænders flamme) og afkøles. Farvning: Læg en dråbe vand på et objektglas og overfør ved hjælp af en podenål en smule af bakteriehinden fra kulturglasset (bøj nålen til et øje, figur 6-1). Bland vanddråbe og bakterier med podenålen, spred blandingen ud i et tyndt lag og lad den lufttørre (figur 6-2). Fiksér præparatet ved at føre objektglasset hurtigt gennem flammen fra en bunsenbrænder (figur 6-3). A B Tilsæt karbol-fuchsin opløsning så præparatet er dækket. Lad farven virke i 4-5 minutter og skyl derefter forsigtigt farven af objektglasset. Lad præparatet tørre og mikroskopér. Bakterierne er farvet kraftigt røde. Alternativt kan bakterierne farves med methylenblåt opløsning. Bakterierne fremtræder blåfarvede. Negativ farvning: Bakterierne farves ikke, men fremtræder lyse på mørk baggrund. Hertil anvendes nigrosinopløsning. En dråbe bakterier fra kulturglasset overføres til en dråbe nigrosinopløsning med en podenål (form et øje på podenålen). Bland grundigt og stryg ud i et tyndt lag på objektglasset (brug kanten af et andet objektglas til at fange dråben i en spids vinkel og stryg væk fra dråben). Præparatet lufttørres og mikroskoperes uden dækglas. Referencer: 10 Joachim Müller & Erich Thieme: Biologische Arbeitsblätter; Industrie-Druck Verlag A. Munk. Mikrobiologi; Jul. Gjellerus Forlag John P. Harley & Lansing M. Prescott: Laboratory Exercises in Microbiology; Wm. C. Brown Publ., 2. ed. 1993
15 Småforsøg side 11 IV Infusionsdyr Materialer: stort bægerglas, en håndfuld hø, et par gulerodsstykker, sø- eller damvand, evt. vandplanter, objektglas, dækglas og mikroskop. 1 Fremstilling af en infusionsdyrkultur: Kom en håndfuld hø i et stort bægerglas, tilsæt et par skiver gulerod og evt dele af vandplanter og hæld sø- eller damvand i til indholdet er dækket. Stil glasset lyst - men uden direkte sol - ved stuetemperatur uden låg. Efter nogle dage er der dannet en bakteriehinde i overfladen. Efter et par ugers henstand er der i hinden desuden en rig bestand af forskellige infusionsdyr. Kulturen går i stå efter 3-4 uger (13). 2 Mikroskopering: Kom en dråbe af kulturhinden på et objektglas. Læg dækglas over og mikroskopér. Der kan være andre typer knyttet til plantematerialet i kulturen: tag en lille stykke plantemateriale sammen med lidt vand og mikroskopér. Referencer: 13 Joachim Müller & Erich Thieme: Biologische Arbeitsblätter; Industrie-Druck Verlag S.E. Abrahamsen. Biologisk mikroskopi; Jul. Gjellerus Forlag V Alger og dyreplankton R R R
16 Side 12 Småforsøg R R R
17 Småforsøg side 13 Fotosyntese I II Sachs jodprøve Fluorescens af klorofyl
18 Side 14 Småforsøg
19 Småforsøg side 15 I Sachs jodprøve Et gammelt, elegant, klassisk forsøg udført af Julius Sachs i 1862 til demonstration af at planter i lys laver stivelse (15, 16). Forsøget er en del af den række af eksperimenter og teorier der langsomt førte frem til den viden om og opfattelse af fotosyntesen, vi har i dag (17) Materialer: potteplante: Pelargonie eller Tropaeolum pap, 96% alkohol, demineraliset vand, jod-jodkalium opl.(farver stivelse blåsort), to store bægerglas, petriskål, pincet, varmeplade eller bunsenbrænder og trefod. Fremgangsmåde: Klip en skærm af et stykke pap, således at den er en halv cm større end bladets dobbelte bredde. Fold skærmen sammen, klip et mønster i den og sæt skærmen over bladet. Hæft skærmens åbne ender sammen uden for bladet med en nål. Sæt planten i dagslys. Næste dags eftermiddag (ca 10 timers lys efter en nats mørke) dyppes bladet i kogende vand i et bægerglas. Bladet lægges derefter i varm alkohol i et andet bægerglas indtil alt farvestof er udtrukket. Bladet skylles let og anbringes i en petriskål med J-JK reagens. Iaggtag hvad der sker! Hvilke(n) hypotese(r) ligger til grund for forsøget? Figur 7 Tropaeolum blad dækket med en skærm hvori der er klippet et mønster. Referencer:
20 Side 16 Småforsøg 15 V. Abrahamsen, Tyge W. Böcher & Poul Larsen: Plantelivet; P. Haase & Søn, 6. udg Eug. Warming: Den almindelige Botanik 17 Thorkild Steenberg: Temaside om blade og fotosyntese. R R R
21 Småforsøg side 17 II Fluorescens af klorofyl Klorofylmolekylerne i grønkornene er organiseret i komplekser centreret om et centralt klorofylmolekyle. Når klorofylkomplekserne absorberer lysenergi ledes energien til de centrale klorofylmolekyler, hvor den anvendes til at anslå elektroner, som overføres til fotosyntesens enzymsystemer. Hvis klorofylmolekylerne er fysisk adskilt fra enzymerne kan de ikke videregive elektronerne og afgiver derfor energien, når elektronerne falder tilbage i normaltilstanden, som lys - fluorescens med en bølgelængde på ca 700 nm.. Materialer: ekstrakt af klorofyl fx fra foregående forsøg, eller friske blade, bægerglas, alkohol og varmeplade, UV-lampe. Fremgangsmåde: Hvis klorofylektrakten fra foregående forsøg ikke kan anvendes fremstilles en tilsvarende ved at opvarme et par blade i alkohol på en varmeplade til al farvestoffet er udtrukket. Belys klorofylekstrakten med UV-lys i et mørkelagt rum og iagttag farven af det udsendte lys. R R R
22 Side 18 Småforsøg Mikrobiologi I II Fremstilling af tykmælk Undersøgelse af bakterietal i kød eller andre madvarer
23 Småforsøg side 19
24 Side 20 Småforsøg I Fremstilling af tykmælk Følgende er citat fra min farmors kogebog (19): God Tykmælk bør nydes daglig Aaret rundt. Serveret med revet Rugbrød og Sukker er den en sund Dessert og den bedste Ret at begynde Dagen med, og en ret, som Børn gerne spiser. Hvis man har Centralvarme eller Stedsebrændere, volder det ingen Vanskeligheder at faa Mælken tyk fra Dag til Dag, selv i den strengeste Vintertid. Hvor saadanne Varmekilder mangler; men hvor der haves Elektricitet, kan Varmeskab benyttes. Første Gang, man skal lave Tykmælk, er det nødvendigt tilsætte Sødmælken lidt god Kærnemælk (1 Spiseskefuld pr. Tallerken), men har man først en god Tykmælk, kan denne benyttes til at pode den næste Mælk med. Den bedste Tykmælk faas af lavpasteuriseret Sødmælk. Man kan selv pasteurisere den raa Mælk ved at opvarme den ca 5 Minutter til 68E - 70E. Naar denne Mælk er afkølet til 30E - 25EC, podes den paa ovennævnte Maade. Hvis Mælken ikke bliver tyk ved 20EC paa 18 timer, eller hvis tykmælken faar afsmag, udskiller Valle eller har Luftblærer eller Skimmel paa Overfladen, bør den næste Gang podes med ny Kærnemælk. Materialer: 1l økologisk (uhomogeniseret) sødmælk, 1 dl økologisk kærnemælk, tykmælkstallerkener. Fremgangsmåde: Bland mælk og kærnemælk omhyggeligt med en ske. Hæld blandingen op i tykmælkstallerkener og sæt dem i varmeskab (20EC) i 18 timer. Smag! Lav et præparat af en dråbe kærnemælk som vist på side 10. Hvad ser man? Referencer: 19 Carla Meyer (red.): Nutids Mad og Husførelse; Gyldendal 2. udg Knud Hemmingsen: Øvelser i biologi; V. Richters Forlag R R R
25 Småforsøg side 21 II Undersøgelse af bakterietal i kød eller andre madvarer Princippet i undersøgelsen er at udså en kendt mængde prøve i et vækstmedium (agar) og lade de tilstedeværende bakterier vokse til synlige kolonier som så tælles (man regner med at én koloni stammer fra én bakterie). Prøven skal være fortyndet så meget, at der er et passende antal kolonier at tælle (10-200). Metoden kaldes Koch s pladespredningsmetode opkaldt efter den tyske mikrobiolog Robert Koch ( ) der i 1880' erne arbejdede med isolering og dyrkning af flere sygdomsfremkaldende bakterier (bl.a. miltbrand og tuberkulose). Han grundlagde sammen med Louis Pasteur den moderne mikrobiologi og dens metoder. Materialer: Sterile petriskåle, steril skalpel, steril kraftig plasikpose, sterile pippetter (5 stk målepippetter og 1 (3) stk fuldpippette), pippettebold, vækstmedium og fortyndingsmedium. Vækstmedium: Pepton Gærekstrakt Dextrose Agar Vand 5,0 g 2,5 g 1,0 g 9,0 g 1000,0 g Fortyndingsmedium: samme sammensætning uden agar. Afvej ingredienserne i et bægerglas og opvarm til kogepunktet (det er lettere at opløse agaren ved først at tilsætte den når væsken koger). Autoclavér ved 121 EC i 15 min. Fremgangsmåde: Lav en fortyndingsserie af 5 reagensglas med 9,0 ml fortyndingsmedium i. Mærk dem 2 til 6 (fortyndingen i dem er 10-2 til 10-6 ). Mærk et antal petriskåle i bunden med tallene 4, 5 og 6.
26 Side 22 Småforsøg Figur 8 Fortyndingsserie til bakterietælling 10 g prøve udtages med steril kniv forskellige steder i prøvematerialet og overføres til 90 ml steril fortyndingsvæske i en svær plastikpose. Plastikposen bearbejdes kraftigt og omhyggeligt, således at prøven bliver så findelt som muligt. Overfør med steril pippette 1 ml til til første glas i fortyndingsserien, omryst (med parafilm over glasmundingen) og overfør dernæst 1 ml (ny pippette!) til andet glas i fortyndingsserien. Således fortsættes til sidste glas. Fra hvert af de tre sidste glas (4, 5 og 6) afpippetteres 1 ml til tomme petriskåle med samme nr, som derefter tilsættes ml flydende agar (temperatur ikke over 45 EC). Bland fortynding og agar omhyggeligt med roterende bevægelser af skålen, men uden at agaren skvulper op på låget. Skålene sættes i varmeskab ved 30 EC med bunden opad. Resultatbehandling: Tæl antallet af kolonier på skålene og beregn det sandsynlige antal bakterier pr g prøve. Referencer: 21 Handbook of Microbiological Culture Media, Int. Ed.
27 Småforsøg side 23
28 Side 24 Småforsøg
F Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG
F Y S I O L O G I Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side?
Læs mereF Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG
F Y S I O L O G I Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side 9 5 Alger side? Fotosyntese:
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 10 4 Infusionsdyr side 12 5 Alger side? Fotosyntese:
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 9 4 Infusionsdyr side 11 Fotosyntese: 1 Sachs s jodprøve
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 10 4 Infusionsdyr side 12 5 Alger side? Fotosyntese
Læs mereB I O L O G I. Ung tudse BIND III SMÅFORSØG
B I O L O G I Ung tudse BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 9 4 Infusionsdyr side 11 Fysiologi: 1 Sachs s jodprøve
Læs mereB I O L O G I. Ung tudse BIND III SMÅFORSØG
B I O L O G I Ung tudse BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 9 4 Infusionsdyr side 11 Fysiologi: 1 Sachs s jodprøve
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mereMikroskopering af fotosyntesens maskineri
Øvelsesvejledning og journal for Mikroskopering af fotosyntesens maskineri Navn: Klasse: Dato: Baggrund Plan Find følgende organeller og cellebestanddele i figur 34 i Vækstlys og forklar hvilken funktion
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereMikroskopi af celler
Mikroskopi af celler Formål: Disse øvelsesvejledninger er lavet til inspiration til dig der har et mikroskop stående eller overvejer at købe et til naturfagsundervisningen. Mikroskopi er en spændende måde
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereForsøg til "Bakterier i iltfattige zoner"
Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Bakterier i iltfattige zoner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereBestemmelse af celletal
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereDus med dit mikroskop
Dus med dit mikroskop Side 2 Program Tid Indhold 14.00-14.15 Mikroskopet i din undervisning 14.15 14.30 Kend dit mikroskop 14.30 14.40 Mundcelleskrab 14.40 14.45 Find dit præparat i mikroskopet 14.45 15.00
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereFotosyntese, ånding og kulstofskredsløb
Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...
Læs mereRendyrkning og identifikation af bakterier
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg www.nucleus.dk 3 Rendyrkning og identifikation af bakterier Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvilke mikroorganismer man har i sin prøve.
Læs mereForsøg til "Tropiske Havgræsser "
Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes
Læs mereAf sidsel sangild. Dette viste sig sjovt nok at give problemer Tværfaglige muligheder: Det er oplagt
Flydende blade undervisning Fotosynteseforsøget med de flydende bladstykker er et klassisk forsøg, som tager udgangspunkt i en almindelig brugt forskningsprocedure. Forsøget giver mulighed for at lave
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereUdvikling af ny medicin
Udvikling af ny medicin Formål: Formålet med denne øvelse er at fremstille 9 forskellige kemiske stoffer og teste dem for at undersøge om der er en antibiotikavirkning af nogen af dem ved metoden kombinatorisk
Læs mereUndersøgelse af forskellige probiotiske stammer
Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer
Læs mereStudiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS
Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereEKSPERIMENTER. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger.
EKSPERIMENTER 1. Mikroskopi, dyrkning og tælling af gærsvampe (side 10 i bogen). 2. En høinfusion (side 10 og side 32 i bogen). 3. Selektion af varmetolerante jordbakterier (side 14 i bogen). 4. Gramfarvning
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereAlgedråber og fotosyntese lærervejledning
Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,
Læs mereK O M P E N D I U ØKOLOGI II FORSØG. Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores
K O M P E N D I U Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores M ØKOLOGI II FORSØG B Forsøg side 33 Forsøg 5 Påvisning af mikroorganismer i jord Mikroorganismers tilstedeværelse og aktivitet i jord kan påvises med
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereEriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter
Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs merePortfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese
Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2
Læs mereKombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder
INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.
Læs mereKrydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter
Claudia Girnth-Diamba, Bjørn Fahnøe og Barbara Wilken Krydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter Indledning Livscyklus Gærceller har en særlig livscyklus. De kan formere
Læs mereDNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke
145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereDette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.
Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereKrydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter
Claudia Girnth-Diamba, Bjørn Fahnøe og Barbara Wilken Krydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter Indledning Livscyklus Gærceller har en særlig livscyklus. De kan formere
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereBROMBÆRSOLCELLEN. Øvelsesvejledning. nano-science center
BROMBÆRSOLCELLEN Øvelsesvejledning nano-science center kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Farvning af titandioxid Fremstilling af kulelektroden Først skal I lave et farvestof, som titandioxidlaget
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereSide 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Provisorisk prøvningsmetode 99-1 Udsendt: Februar 1996 Revideret: September
Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 99-1 September 1998 Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998
Læs mereHTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise
Læs mereHjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så...
Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Her er lidt hjælp En skridt for skridt opskrift til en af de nemmeste
Læs mereHip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag
Hip hurra! FEMINA har fulgt kvinder i 140 år og ikke mindst inspireret til, hvad vi skal spise både til hverdag og fest. En fødselsdag skal selvfølgelig fejres, og vi er meget glade for, at Den store bagedyst
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereNaturvidenskabsfestival VAND
Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,
Læs mereSådan gør du 1. Vask hænder. 2. Hæld ½ dl sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk op i de 4 små glas.
Opgave : Undersøg forskellige typer af mælk Du skal nu undersøge forskellige typer af mælk. Du skal bruge 4 små glas ½ dl sødmælk ½ dl letmælk ½ dl minimælk ½ dl skummetmælk Sådan gør du. Vask hænder..
Læs mereDu kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.
Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,
Læs mereDer er bakterier over alt - også i mad!
Der er bakterier over alt - også i mad! en er en del af undervisningsforløbet De skide bakterier Vejledning 1 Podning af bakterier fra jeres omgivelser 2 Mad med bakterier 3 Hjemmelavet yoghurt 4 Er der
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereIntro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre
Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof
Læs mere150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ
Opskrift 135-142 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 CHOKOLADEFONDANT MED AFTER EIGHT 100 g smør 125 g mørk chokolade 4 past. æggeblommer 4 past. æggehvider 40 g sukker 20 g hvedemel 10 stk After Eight Pynt: Evt.
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereBryndzové halusky slovakisk bolle ret
Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)
Læs mereBiotechnology Explorer. Regnskovens hemmelighed
Biotechnology Explorer Regnskovens hemmelighed Katalognummer 166-0006-EDU explorer.bio-rad.com For teknisk service bedes du ringe til dit lokale Bio-Rad kontor Office or in the U.S. Call 1-800-4BIORAD
Læs mereKAN PLASTIK NEDBRYDES?
KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste
Læs mere15. september 2016 Stegte Ål
15. september 2016 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat
Læs mereEriks Mad og Musik 24. januar 2009
Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød
Læs mereKLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade
JUL T OG LÆKKERT KLASSISK MOZARTKUGLE (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade Skær marcipanen i skiver og sæt små stykker
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Dec jan 11/12 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi C Inger Klit Schierup Hold 2.c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereÆlt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.
DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereMonterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine
Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereBrændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser
Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.
Læs mere12 Mad til kræsne ganer
12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.
Læs mereMuterede Bygplanter Absorptionsspektrum
Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Genes in a Bottle Kit DNA Extraction Module Lav et halssmykke med dit eget DNA Katalognr.: 166-2000EDU Dertil kan man købe ekstradele, hvis der skal laves halskæder til eleverne.
Læs mereEriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk
Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereOpskrifter 1900-1950
Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En
Læs mere