B I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
|
|
- Daniel Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG
2
3 Indhold Mikroskopering af celletyper 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 10 4 Infusionsdyr side 12 5 Alger side? Fotosyntese 1 Sachs s jodprøve side 16 2 Fluorescens af klorofyl side 18 3 Spalteåbninger i blade side? Mikrobiologi 1 Fremstilling af tykmælk side 21 2 Undersøgelse af bakterietal i kød eller andre madvarer side 22 Fysiologi 1 CO 2 produktion i gærceller side? * Thorkild Steenberg * 2. udg. 2009
4
5 Småforsøg side 1 Indledning Hæftet indeholder en række små, enkle forsøg indenfor fysiologi, genetik, mikrobiologi og økologi, der kan supplere eller være forløber for de mere omfattende forsøg i økologi - og fysiologi-forsøgshæfterne. Samlingen rummer forslag til iagttagelse af mikroverdenen ved mikroskopering og farvning af celler - levende organismer set i mikroskop er uforlignelig biologi; gamle klassiske forsøg med en historie; praktisk mikrobiologi; etc. R R R
6 Side 2 Småforsøg
7 Småforsøg side 3 Mikroskopering af celletyper I II III IV V Mundslimhindeceller Celler i vandpestblade Bakterier Infusionsdyr Alger og dyreplankton
8 Side 4 Småforsøg
9 Småforsøg side 5 I Mundslimhindeceller Skrab med en tændstik el. lign. lidt celler af kindens inderside. Fiksér præparatet ved kortvarigt at trække objektglasset gennem flammen fra en bunsenbrænder (med cellerne opad! - figur 6-3). Dryp et par dråber methylenblåt opløsning på cellerne og lad præparatet hvile et par minutter. Skyl forsigtigt med vand og mikroskopér uden dækglas. Cellekernerne farves tydeligt blå. (3). Figur 1 Mundslimhindeceller. De små celler er hvide blodlegemer. (1) Da kvindens ene X - kromosom inaktiveres i de fleste celler og ligger som en lille mørktfarvet plet i kanten af cellekernen - et Barr-legeme - kan man med lidt tålmodighed afgøre om cellerne kommer fra en kvinde eller en mand: Barr-legeme tilstede º to X-kromosomer º kvinde intet Barr-legeme º kun et X-kromosom º mand Figur 2 Cellekerne med Barr-legeme (ved pilen).(2) Fra 1968 til 1991 var en positiv kønstest, gennemført på ovenstående måde, en betingelse for at en kvinde kunne stille op i internationale sportskonkurrencer. Ideen bag testen var at udelukke mænd og andre deltagere, hvis kropsstruktur og muskelstyrke var af mandlig type eller unormal på anden måde, fra kvindernes konkurrencer og dermed undgå ulige konkurrencebetingelser. Kønstesten har dog i tidens løb været massivt kritiseret for kun at skelne mellem mænd og kvinder på det mest simple niveau i kønsbestemmelsen. Følgende eksempler illustrerer problemerne:
10 Side 6 Småforsøg 1. Normale kvinder som ved hjælp af hormoner har øget muskelmassen. Positiv test 2. Kvinder med en medfødt binyrelidelse som betyder maskulinisering og dermed øget muskelmasse: 46,XX. Positiv test 3. Mænd: 46,XY. Negativ test 4. Mænd med et ekstra X-kromosom: Klinefelter mænd - 47,XXY. Positiv test 5. Kvinder med et X-kromosom for lidt: Turner kvinder - 45,X0. Negativ test 6. Personer med testikulær feminisering: 46,XY, fremtræder som kvinder men test negativ. Kønsbestemmelsen indeholder fire elementer: Kromosomalt køn: XX eller XY Ovarie og testikelfunktion (gonadalt køn) Sekundære kønskarakterer: muskelmasse, kropsudvikling, kropsform, m.m. Kønsidentitet: udseende og optræden (psykosocialt køn). Kønstesten omfatter kun det kromosomale køn, medens det bestemmende for en persons optræden i enten kvinde- eller mandskonkurencer logisk må være en kombination af personens sekundære kønskarakterer - muskelstyrke og kropsform - og personens kønsidentitet som det giver sig udtryk i udseende og optræden. Fra 1991 anvendtes testen kun stikprøvevis, og fra 2000 er testen endeligt opgivet (4 og 5). Referencer og billedrefencer 1 Mogens Lund: Biologi; Gyldendal Adrian M.. Srb, Ray D. Owen & Robert S. Edgar: General Genetics; W.H.. Freeman & Co (efter M.L. Barr). 3 Knud Hemminsen: Øvelser i biologi; V.Richters Forlag Albert de la Chapelle: The Use and Misuse of Sex Chromatin Screening for Gender Identification of Female Athletes; J. Amer. Med. Ass. 256, pp: Internetside: R R R
11 Småforsøg side 7 II Celler i vandpestblade Materialer: blade fra vandpest, mikroskop, objektglas, dækglas, filtrerpapir, farvereagenser: methylgrønt-eddikesyre opløsning, karmin-eddikesyre opløsning, 2% eddikesyre, 10% sukkeropløsning (eller 5% saltopløsning) 1 Læg et blad fra skudspidsen af en vandpestplante i en dråbe vand på et objektglas. Læg et dækglas over og sug evt. overskydende vand væk med et stykke filtrerpapir. Mikroskopér ved lav forstørrelse (9). Hvad er de små grønne legemer inde i cellerne? Hvor mange er der i en celle? Hvor mange lag celler er der i bladet? Figur 3 Vandpestceller i vand. (x 400) 2 Prøv ved større forstørrelse at iagttage detaljer i cellerne: Læg bladet i en dråbe methylgrønt-eddikesyre opløsning i stedet for i vand. Læg dækglas på og mikroskopér. I løbet af et par minutter farves cellekernen kraftigt blågrøn, cellevæggen farves mindre kraftigt og celleindhold er ufarvet. Når farvningen er passende kan kontrasten øges ved at suge en dråbe 2% eddikesyre gennem præparatet. Anbring en dråbe af eddikesyreopløsningen langs den ene side af dækglasset og sug den gennem præparatet ved hjælp af et stykke filtrerpapir langs den modsatte side af dækglasset. Figur 4 Vandpestceller ved stor forstørrelse. Cellekernen kan ses. (x 1000) (6) Hvis der anvendes karmin-eddikesyre opløsning i stedet for, farves kernerne røde (8).
12 Side 8 Småforsøg 3 Sug på tilsvarende måde en 10 % sukkeropløsning eller en 5 % saltopløsning gennem et præparat, lavet som beskrevet under punkt 1. Hvad sker der? Hvordan kan det forklares? Figur 5 Vandpestceller i saltvand. (x 400) Referencer og billedreferencer Joachim Müller & Erich Thieme: Biologische Arbeitsblätter; Industrie-Druck Verlag S.E. Abrahamsen. Biologisk mikroskopi; Jul. Gjellerus Forlag R R R
13 Småforsøg side 9 III Bakterier Materialer: stort bægerglas, en håndfuld græs eller hø, bunsenbrænder, alkohol, pincet, objektglas, dækglas og mikroskop, farvereagenser: karbol-fuchsin opløsning 1, nigrosin opløsning, methylenblåt opløsning 2 1 Fremstilling af en bakteriekultur: Kom en håndfuld græs eller hø i et stort bægerglas og hæld ledningsvand i til indholdet er dækket. Stil glasset ved stuetemperatur uden låg. Efter nogle dage er der dannet en bakteriehinde i overfladen.kulturen indeholder bl. a den stavformede bakterie Bacillus subtilis (hø-bakterie). (10 og 11) Figur 6 Fremstilling af bakteriepræparat og udstrygning til negativfarvning 1 Ziehl-Neelsen Karbol-Fuchsin opløsning fortyndet med destilleret vand 1:4 2 0,3 g methylenblåt opløses i 30 ml 96% alkohol. Fortyndes med destilleret vand 1:4
14 Side 10 Småforsøg 2 Farvning og mikroskopering: Et objektglas affedtes ved rensning i alkohol. Objektglasset tages op med en ren pincet og aftørres med et rent viskestykke. Objektglasset flamberes (føres hurtigt gennem en bunsenbrænders flamme) og afkøles. Farvning: Læg en dråbe vand på et objektglas og overfør ved hjælp af en podenål en smule af bakteriehinden fra kulturglasset (bøj nålen til et øje, figur 6-1). Bland vanddråbe og bakterier med podenålen, spred blandingen ud i et tyndt lag og lad den lufttørre (figur 6-2). Fiksér præparatet ved at føre objektglasset hurtigt gennem flammen fra en bunsenbrænder (figur 6-3). A B Tilsæt karbol-fuchsin opløsning så præparatet er dækket. Lad farven virke i 4-5 minutter og skyl derefter forsigtigt farven af objektglasset. Lad præparatet tørre og mikroskopér. Bakterierne er farvet kraftigt røde. Alternativt kan bakterierne farves med methylenblåt opløsning. Bakterierne fremtræder blåfarvede. Negativ farvning: Bakterierne farves ikke, men fremtræder lyse på mørk baggrund. Hertil anvendes nigrosinopløsning. En dråbe bakterier fra kulturglasset overføres til en dråbe nigrosinopløsning med en podenål (form et øje på podenålen). Bland grundigt og stryg ud i et tyndt lag på objektglasset (brug kanten af et andet objektglas til at fange dråben i en spids vinkel og stryg væk fra dråben). Præparatet lufttørres og mikroskoperes uden dækglas. Referencer: 10 Joachim Müller & Erich Thieme: Biologische Arbeitsblätter; Industrie-Druck Verlag A. Munk. Mikrobiologi; Jul. Gjellerus Forlag John P. Harley & Lansing M. Prescott: Laboratory Exercises in Microbiology; Wm. C. Brown Publ., 2. ed. 1993
15 Småforsøg side 11 IV Infusionsdyr Materialer: stort bægerglas, en håndfuld hø, et par gulerodsstykker, sø- eller damvand, evt. vandplanter, objektglas, dækglas og mikroskop. 1 Fremstilling af en infusionsdyrkultur: Kom en håndfuld hø i et stort bægerglas, tilsæt et par skiver gulerod og evt dele af vandplanter og hæld sø- eller damvand i til indholdet er dækket. Stil glasset lyst - men uden direkte sol - ved stuetemperatur uden låg. Efter nogle dage er der dannet en bakteriehinde i overfladen. Efter et par ugers henstand er der i hinden desuden en rig bestand af forskellige infusionsdyr. Kulturen går i stå efter 3-4 uger (13). 2 Mikroskopering: Kom en dråbe af kulturhinden på et objektglas. Læg dækglas over og mikroskopér. Der kan være andre typer knyttet til plantematerialet i kulturen: tag en lille stykke plantemateriale sammen med lidt vand og mikroskopér. Referencer: 13 Joachim Müller & Erich Thieme: Biologische Arbeitsblätter; Industrie-Druck Verlag S.E. Abrahamsen. Biologisk mikroskopi; Jul. Gjellerus Forlag R R R
16 Side 12 Småforsøg V Alger og dyreplankton R R R
17 Småforsøg side 13 Fotosyntese I II Sachs jodprøve Fluorescens af klorofyl
18 Side 14 Småforsøg
19 Småforsøg side 15 I Sachs jodprøve Et gammelt, elegant, klassisk forsøg udført af Julius Sachs i 1862 til demonstration af at planter i lys laver stivelse (15, 16). Forsøget er en del af den række af eksperimenter og teorier der langsomt førte frem til den viden om og opfattelse af fotosyntesen, vi har i dag (17) Materialer: potteplante: Pelargonie eller Tropaeolum pap, 96% alkohol, demineraliset vand, jod-jodkalium opl.(farver stivelse blåsort), to store bægerglas, petriskål, pincet, varmeplade eller bunsenbrænder og trefod. Fremgangsmåde: Klip en skærm af et stykke pap, således at den er en halv cm større end bladets dobbelte bredde. Fold skærmen sammen, klip et mønster i den og sæt skærmen over bladet. Hæft skærmens åbne ender sammen uden for bladet med en nål. Sæt planten i dagslys. Næste dags eftermiddag (ca 10 timers lys efter en nats mørke) dyppes bladet i kogende vand i et bægerglas. Bladet lægges derefter i varm alkohol i et andet bægerglas indtil alt farvestof er udtrukket. Bladet skylles let og anbringes i en petriskål med J-JK reagens. Iaggtag hvad der sker! Hvilke(n) hypotese(r) ligger til grund for forsøget? Figur 7 Tropaeolum blad dækket med en skærm hvori der er klippet et mønster. Referencer: 15 V. Abrahamsen, Tyge W. Böcher & Poul Larsen: Plantelivet; P. Haase & Søn, 6. udg Eug. Warming: Den almindelige Botanik
20 Side 16 Småforsøg II Fluorescens af klorofyl Klorofylmolekylerne i grønkornene er organiseret i komplekser centreret om et centralt klorofylmolekyle. Når klorofylkomplekserne absorberer lysenergi ledes energien til de centrale klorofylmolekyler, hvor den anvendes til at anslå elektroner, som overføres til fotosyntesens enzymsystemer. Hvis klorofylmolekylerne er fysisk adskilt fra enzymerne kan de ikke videregive elektronerne og afgiver derfor energien, når elektronerne falder tilbage i normaltilstanden, som lys - fluorescens med en bølgelængde på ca 700 nm.. Materialer: ekstrakt af klorofyl fx fra foregående forsøg, eller friske blade, bægerglas, alkohol og varmeplade, UV-lampe. Fremgangsmåde: Hvis klorofylektrakten fra foregående forsøg ikke kan anvendes fremstilles en tilsvarende ved at opvarme et par blade i alkohol på en varmeplade til al farvestoffet er udtrukket. Belys klorofylekstrakten med UV-lys i et mørkelagt rum og iagttag farven af det udsendte lys. R R R
21 Småforsøg side 17 Mikrobiologi I II Fremstilling af tykmælk Undersøgelse af bakterietal i kød eller andre madvarer
22 Side 18 Småforsøg
23 Småforsøg side 19 I Fremstilling af tykmælk Følgende er citat fra min farmors kogebog (19): God Tykmælk bør nydes daglig Aaret rundt. Serveret med revet Rugbrød og Sukker er den en sund Dessert og den bedste Ret at begynde Dagen med, og en ret, som Børn gerne spiser. Hvis man har Centralvarme eller Stedsebrændere, volder det ingen Vanskeligheder at faa Mælken tyk fra Dag til Dag, selv i den strengeste Vintertid. Hvor saadanne Varmekilder mangler; men hvor der haves Elektricitet, kan Varmeskab benyttes. Første Gang, man skal lave Tykmælk, er det nødvendigt tilsætte Sødmælken lidt god Kærnemælk (1 Spiseskefuld pr. Tallerken), men har man først en god Tykmælk, kan denne benyttes til at pode den næste Mælk med. Den bedste Tykmælk faas af lavpasteuriseret Sødmælk. Man kan selv pasteurisere den raa Mælk ved at opvarme den ca 5 Minutter til Naar denne Mælk er afkølet til C, podes den paa ovennævnte Maade. Hvis Mælken ikke bliver tyk ved 20 C paa 18 timer, eller hvis tykmælken faar afsmag, udskiller Valle eller har Luftblærer eller Skimmel paa Overfladen, bør den næste Gang podes med ny Kærnemælk. Materialer: 1l økologisk (uhomogeniseret) sødmælk, 1 dl økologisk kærnemælk, tykmælkstallerkener. Fremgangsmåde: Bland mælk og kærnemælk omhyggeligt med en ske. Hæld blandingen op i tykmælkstallerkener og sæt dem i varmeskab (20 C) i 18 timer. Smag! Lav et præparat af en dråbe kærnemælk som vist på side 10. Hvad ser man? Referencer: 19 Carla Meyer (red.): Nutids Mad og Husførelse; Gyldendal 2. udg Knud Hemmingsen: Øvelser i biologi; V. Richters Forlag R R R
24 Side 20 II Småforsøg Undersøgelse af bakterietal i kød eller andre madvarer Princippet i undersøgelsen er at udså en kendt mængde prøve i et vækstmedium (agar) og lade de tilstedeværende bakterier vokse til synlige kolonier som så tælles (man regner med at én koloni stammer fra én bakterie). Prøven skal være fortyndet så meget, at der er et passende antal kolonier at tælle (10-200). Metoden kaldes Koch's pladespredningsmetode - opkaldt efter den tyske mikrobiolog Robert Koch ( ), der i 1880' erne arbejdede med isolering og dyrkning af flere sygdomsfremkaldende bakterier (bl.a. miltbrand og tuberkulose). Han grundlagde sammen med Louis Pasteur den moderne mikrobiologi og dens metoder. Materialer Sterile petriskåle, steril skalpel, steril kraftig plasikpose, sterile pippetter (5 stk målepippetter og 1 (3) stk fuldpippette), pippettebold, vækstmedium og fortyndingsmedium. Vækstmedium: Pepton Gærekstrakt Dextrose Agar Vand 5,0 g 2,5 g 1,0 g 9,0 g 1000,0 g Fortyndingsmedium: samme sammensætning uden agar. Afvej ingredienserne i et bægerglas og opvarm til kogepunktet (det er lettere at opløse agaren ved først at tilsætte den når væsken koger). Autoclavér ved 121 C i 15 min. Fremgangsmåde Lav en fortyndingsserie af 5 reagensglas med 9,0 ml fortyndingsmedium i. Mærk dem 2 til 6 (fortyndingen i dem er 10-2 til 10-6 ). Mærk et antal petriskåle i bunden med tallene 4, 5 og 6.
25 Småforsøg side 21 Figur 8 Fortyndingsserie til bakterietælling 5-10 g prøve (den nøjagtige vægt noteres) udtages med steril kniv forskellige steder i prøvematerialet og overføres til 90 ml steril fortyndingsvæske i en svær plastikpose. Plastikposen bearbejdes kraftigt og omhyggeligt, således at prøven bliver så findelt som muligt. Overfør med steril pippette 1 ml til til første glas i fortyndingsserien, omryst (med parafilm over glasmundingen) og overfør dernæst 1 ml (ny pippette!) til andet glas i fortyndingsserien. Således fortsættes til sidste glas. Fra hvert af de tre sidste glas (4, 5 og 6) afpippetteres 1 ml til tomme petriskåle med samme nr, som derefter tilsættes ml flydende agar (temperatur ikke over 45 C). Bland fortynding og agar omhyggeligt med roterende bevægelser af skålen, men uden at agaren skvulper op på låget. Skålene sættes i varmeskab ved 30 C med bunden opad. Resultatbehandling Tæl antallet af kolonier på skålene og beregn det sandsynlige antal bakterier pr g prøve. Referencer: 21 Handbook of Microbiological Culture Media, Int. Ed.
26 Side 22 Småforsøg Fysiologi I II Måling af CO 2 produktion gærceller som funktion af temperatur
27 Småforsøg side 23
28 Side 24 I Småforsøg Måling af CO 2 produktion i gærceller som funktion af temperaturen Gærceller producerer CO 2 ved respiration eller gæringsproces. I forsøget undersøges en gæropslemnings CO 2 produktionen ved forskellige temperaturer. Materialer vandbad til temperaturregulering (plastikbalje eller lignende med temperatur 10 C, 20 C, 30 C, 40 C, 50 C og 60 C) gær, sukker 400 ml konisk kolbe, gummiprop forsynet med glasrør, plastikslange 100 ml måleglas, 500 ml bægerglas termometer Fremgangsmåde 1. Opløs 10 g gær i 125 ml vand i kolben. Tilsæt 10 sukker. 2. Placer kolben i et vandbad med fx temperaturen 10 C 3. Sæt termometeret ned i kolben og vent til temperaturen i gæropslemningen har stabiliseret sig - notér temperaturen. 4. Sæt proppen i og før slangen op i et omvendt måleglas fyldt med vand - placeret i et vandfyldt bægerglas. 5. Mål CO 2 udskillelsen i 5-10 min (notér tiden). Der skal måske tilføjes vamt eller koldt vand til vandbadet under forsøget for at holde temperaturen stabil. Notér evt. temperaturudsving. Flyt kolben over i et vandbad med en ny temperatur og gentag Samme gæropslemning kan bruges til flere forsøg, hvis der startes med de lave temperaturer.
29 Småforsøg side 25 Resultatbehandling Tegn digram over CO 2 produktionen som funktion af temperaturen. Diskussion hvad er gærceller? hvorfor skal gærceller opløses i vandet i kolben før der til sættes sukker (jvf. punkt 1)?
F Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG
F Y S I O L O G I Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side?
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 9 4 Infusionsdyr side 11 Fotosyntese: 1 Sachs s jodprøve
Læs mereF Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG
F Y S I O L O G I Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 10 4 Infusionsdyr side 12 5 Alger side? Fotosyntese:
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side 9 5 Alger side? Fotosyntese:
Læs mereB I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse
B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 10 4 Infusionsdyr side 12 5 Alger side? Fotosyntese:
Læs mereB I O L O G I. Ung tudse BIND III SMÅFORSØG
B I O L O G I Ung tudse BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 9 4 Infusionsdyr side 11 Fysiologi: 1 Sachs s jodprøve
Læs mereB I O L O G I. Ung tudse BIND III SMÅFORSØG
B I O L O G I Ung tudse BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 9 4 Infusionsdyr side 11 Fysiologi: 1 Sachs s jodprøve
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mereMikroskopering af fotosyntesens maskineri
Øvelsesvejledning og journal for Mikroskopering af fotosyntesens maskineri Navn: Klasse: Dato: Baggrund Plan Find følgende organeller og cellebestanddele i figur 34 i Vækstlys og forklar hvilken funktion
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereMikroskopi af celler
Mikroskopi af celler Formål: Disse øvelsesvejledninger er lavet til inspiration til dig der har et mikroskop stående eller overvejer at købe et til naturfagsundervisningen. Mikroskopi er en spændende måde
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereForsøg til "Bakterier i iltfattige zoner"
Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Bakterier i iltfattige zoner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereBestemmelse af celletal
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereDus med dit mikroskop
Dus med dit mikroskop Side 2 Program Tid Indhold 14.00-14.15 Mikroskopet i din undervisning 14.15 14.30 Kend dit mikroskop 14.30 14.40 Mundcelleskrab 14.40 14.45 Find dit præparat i mikroskopet 14.45 15.00
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereFotosyntese, ånding og kulstofskredsløb
Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereRendyrkning og identifikation af bakterier
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg www.nucleus.dk 3 Rendyrkning og identifikation af bakterier Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvilke mikroorganismer man har i sin prøve.
Læs mereDNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke
145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs merePortfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese
Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2
Læs mereIntro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre
Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof
Læs mereEKSPERIMENTER. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger.
EKSPERIMENTER 1. Mikroskopi, dyrkning og tælling af gærsvampe (side 10 i bogen). 2. En høinfusion (side 10 og side 32 i bogen). 3. Selektion af varmetolerante jordbakterier (side 14 i bogen). 4. Gramfarvning
Læs mereDette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.
Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mereK O M P E N D I U ØKOLOGI II FORSØG. Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores
K O M P E N D I U Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores M ØKOLOGI II FORSØG B Forsøg side 33 Forsøg 5 Påvisning af mikroorganismer i jord Mikroorganismers tilstedeværelse og aktivitet i jord kan påvises med
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Alkohol
Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereAf sidsel sangild. Dette viste sig sjovt nok at give problemer Tværfaglige muligheder: Det er oplagt
Flydende blade undervisning Fotosynteseforsøget med de flydende bladstykker er et klassisk forsøg, som tager udgangspunkt i en almindelig brugt forskningsprocedure. Forsøget giver mulighed for at lave
Læs mereUndersøgelse af forskellige probiotiske stammer
Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer
Læs mereHjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så...
Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Her er lidt hjælp En skridt for skridt opskrift til en af de nemmeste
Læs mereAlgedråber og fotosyntese lærervejledning
Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,
Læs mereKombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder
INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereUdvikling af ny medicin
Udvikling af ny medicin Formål: Formålet med denne øvelse er at fremstille 9 forskellige kemiske stoffer og teste dem for at undersøge om der er en antibiotikavirkning af nogen af dem ved metoden kombinatorisk
Læs mereForsøg til "Tropiske Havgræsser "
Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereStudiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS
Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereEriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter
Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereKAN PLASTIK NEDBRYDES?
KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste
Læs mereHTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise
Læs mereFORSØG ØL verdens første svar på anvendt
FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKrydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter
Claudia Girnth-Diamba, Bjørn Fahnøe og Barbara Wilken Krydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter Indledning Livscyklus Gærceller har en særlig livscyklus. De kan formere
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereHip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag
Hip hurra! FEMINA har fulgt kvinder i 140 år og ikke mindst inspireret til, hvad vi skal spise både til hverdag og fest. En fødselsdag skal selvfølgelig fejres, og vi er meget glade for, at Den store bagedyst
Læs mereSide 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Provisorisk prøvningsmetode 99-1 Udsendt: Februar 1996 Revideret: September
Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 99-1 September 1998 Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereFORSØG ØL verdens første svar på anvendt
FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Genes in a Bottle Kit DNA Extraction Module Lav et halssmykke med dit eget DNA Katalognr.: 166-2000EDU Dertil kan man købe ekstradele, hvis der skal laves halskæder til eleverne.
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereKrydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter
Claudia Girnth-Diamba, Bjørn Fahnøe og Barbara Wilken Krydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter Indledning Livscyklus Gærceller har en særlig livscyklus. De kan formere
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereGrundskole. Livets kemi. Viden
Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt
Læs mereTask 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.
Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km
Læs mereNem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!
Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! 150 g smør* 150 g sukker 2 dråber vaniljeekstrakt 2 æg** 150 g glutenfrit selvhævende hvidt mel fra Doves Farm (Self-raising White
Læs mereBlik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden VVS-branchens Uddannelsesnævn - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 35 01 Web: www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereBiotechnology Explorer. Regnskovens hemmelighed
Biotechnology Explorer Regnskovens hemmelighed Katalognummer 166-0006-EDU explorer.bio-rad.com For teknisk service bedes du ringe til dit lokale Bio-Rad kontor Office or in the U.S. Call 1-800-4BIORAD
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mereDu kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.
Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,
Læs mereRoskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies
Organisk kemi for dummies 1 Indholdsfortegnelse Projektets formål:... 2 Målgruppe:... 4 Resume af interviewet:... 5 Teori:... 6 forsøg:... 6 Indledning:... 6 Materialer... 7 kalier:... 8 Fremgangs måde:...
Læs mereBROMBÆRSOLCELLEN. Øvelsesvejledning. nano-science center
BROMBÆRSOLCELLEN Øvelsesvejledning nano-science center kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Farvning af titandioxid Fremstilling af kulelektroden Først skal I lave et farvestof, som titandioxidlaget
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mere12 Mad til kræsne ganer
12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.
Læs mereKLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade
JUL T OG LÆKKERT KLASSISK MOZARTKUGLE (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade Skær marcipanen i skiver og sæt små stykker
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde
Læs mere150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ
Opskrift 135-142 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 CHOKOLADEFONDANT MED AFTER EIGHT 100 g smør 125 g mørk chokolade 4 past. æggeblommer 4 past. æggehvider 40 g sukker 20 g hvedemel 10 stk After Eight Pynt: Evt.
Læs mereSådan gør du 1. Vask hænder. 2. Hæld ½ dl sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk op i de 4 små glas.
Opgave : Undersøg forskellige typer af mælk Du skal nu undersøge forskellige typer af mælk. Du skal bruge 4 små glas ½ dl sødmælk ½ dl letmælk ½ dl minimælk ½ dl skummetmælk Sådan gør du. Vask hænder..
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår
Læs mereBeer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne
Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine
Læs mereBrændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser
Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.
Læs mere