Turismestrategi for Stevns Klint VERDENSARV SOM LØFTESTANG

Transkript

1 Turismestrategi for Stevns Klint VERDENSARV SOM LØFTESTANG

2 TURISMESTRATEGI FOR STEVNS KLINT FOTOS s. 4-5, 16-17, 35, 37, 38-39, og 51: Anne Prytz Schaldemose s. 3, 11, 19 og 53: Marinella Ilieva-Petersen Øvrige fotos: Absolut Landskab, Pixabay, Stevns kommune og BARK

3 INDHOLD 6 Forord 32 Bærende værdier 8 Introduktion - Et møde mellem kultur & natur 38 Strategiske udviklingsprincipper 10 Formålet med turismestrategien 44 indsatser 12 Metode 54 Åbningstræk 16 Fremtidsbillede - Stevns Idékatalog 22 Turismen på Stevns Klint - Et blik udefra 64 De besøgende 26 Udviklingsmodel 70 De besøgendes behov 28 Succeskriterier

4 4 STEVNS 2025 De besøgende

5 VERDENSARV SOM LØFTESTANG De besøgende 1 5 INTRODUKTION

6 6 STEVNS 2025 Introduktion FORORD Med optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 kom Stevns Klint med ét på verdenskortet. Behovet for at udvikle og styrke Stevns Klint som turistdestination, og tiltrække gæster fra både nær og fjern, blev i det øjeblik meget tydeligt. Stevns Kommune, Østsjællands Museum og Udviklingsgruppen Stevns Klint offentliggør hermed Turismestrategien for Stevns Klint verdensarv som løftestang Det er parternes ønske, at turismestrategien skal skabe en fælles målsætning for udviklingen af Stevns Klint som destination. Strategien har to overordnede formål; det første er at sætte en retning for, hvordan vi udvikler turismen på Stevns, og for det andet handler den om, hvordan udviklingen af en destination skabes, for på den måde at skabe en seriøs konkurrent til andre destinationer. potentialerne aktiveret, så de opnår det fulde oplevelsespotentiale. Verdensarvsprojektet skal være løftestang for hele Stevns Kommunes udvikling, således at den første kim til en besøgssucces er lagt inden vi slår dørene op til det nye besøgscenter i Visionen er at blive en verdensarvsdestination med bred appel! Verdensarvsprojektet har i den grad potentiale for at blive en samlet destination i form af de mange naturoplevelser langs den 17 kilometer lange klint og langs Tryggevælde Ådal. Det helt unikke på Stevns er dog den mangfoldige kulturhistorie stedet rummer, som dels findes i Fiskeleret i Klinten, dels i koldkrigshistorierne og dels i det særegne produktionslandskab, som karakteriserer området. Juni 2016 I dag ligger mange af disse kvaliteter i både natur og kulturhistorie uformidlede hen, og den overordnede målsætning med udviklingen af destinationen er at få kvaliteterne og Mogens Haugaard Nielsen Borgmester, Stevns Kommune Formand for USK Jens Carl Jørgensen Bestyrelsesformand Østsjællands Museum 6

7 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion 7 7

8 8 STEVNS 2025 Introduktion INTRODUKTION Et møde mellem natur og kulturhistorie Stevns Klint er et enestående sted, der rummer en lang række unikke kvaliteter og fortællinger, som efterlyses af både danske og udenlandske turister. Men på trods af destinationens mange potentialer har Stevns Klint på mange måder levet en hengemt og næsten hemmelig tilværelse i et hjørne af Sydsjælland. Med optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 kom Stevns Klint med ét på verdenskortet. Optagelsen rummer en række muligheder for at udvikle og styrke Stevns Klint som turistdestination, og tiltrække gæster fra både nære og fjernere markeder. Stevns Klint er på mange måder en atypisk turistdestination, og der er behov for målrettet at udvikle destinationen, så den kan konkurrere med andre destinationer i kampen om at tiltrække de besøgende. Grundelementerne i opbygningen af en samlet destination er i den grad til stede i form af unikke natur- og kulturhistoriske attraktioner, og små tiltag her og nu vil sammen med langsigtede målsætninger kunne løfte destinationen gevaldigt men det kræver målrettet udvikling mod et fælles mål. De helt store kvaliteter på Stevns Klint ligger i mødet mellem de smukke og forskelligartede naturoplevelser og ikke mindst den unikke og dramatiske kulturhistorie, som området rummer. De mange naturoplevelser langs den 17 kilometer lange klint og i Tryggevælde Ådal rummer et stort potentiale i udviklingen mod at blive en egentlig destination. Det helt unikke på Stevns er dog den mangfoldige kulturhistorie, stedet rummer, som dels findes i Fiskeleret i Klinten, dels i koldkrigshistorierne og dels i det særegne produktionslandskab, som karakteriserer området. I dag ligger mange af disse kvaliteter i både natur og kulturhistorie uformidlede hen, og den overordnede målsætning med udviklingen af destinationen er at få kvaliteterne og potentialerne aktiveret, så de opnår det fulde oplevelsespotentiale. DESTINATIONSAFGRÆNSNING Når destinationen nævnes i dette dokument, er det afgrænset til områderne langs Klinten. Det vurderes at være her, der er størst udviklingspotentiale ift. turisme, og for at udviklingen af destinationen fokuseres de rigtige steder, er dette valgt som primære fokusområde. En destination har af naturlige årsager ikke en grænse, og har ofte en naturlig synergi med omkringliggende områder, og afgrænsningen i denne turismestrategi handler om, hvor man med størst effekt sætter ind med udviklingstiltag ift. turisme. 8

9 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion 9 9

10 10 STEVNS 2025 Introduktion FORMÅL Det overordnede formål med turismestrategien er at skabe en fælles målsætning for udviklingen af Stevns Klint som en destination. Strategien skal sætte den overordnede retning for, hvordan man skal udvikle turismen på Stevns, og for, hvordan udviklingen af en destination skabes, så Stevns Klint kan være en seriøs konkurrent til de nære og lidt fjernere destinationer. Turismestrategien har til formål: At skabe en fælles vision/retning for destination Stevns Klint For at man skal lykkes med udviklingen af en succesfuld destination er det helt grundlæggende nødvendigt, at man får skabt en fælles retning for udviklingen af destinationen. Et fælles værdisæt og en fælles fortælling skal skærpe den målsætning man på tværs af aktører har for destinationen som helhed. At bygge oven på den turismepolitiske redegørelse Turismestrategien skal bygge oven på den turismepolitiske redegørelse fra 2015, som er det eksisterende grundlag for turismeudviklingen af Stevns som samlet destination. så vigtigt det er at træffe valg ift. udvikling af destinationen, er det lige så centralt, at der tages en række fravalg rent turismemæssigt. Det er centralt, at man fokuserer de rigtige steder og igangsætter de rigtige indsatser, så man bruger sine ressourcer bedst muligt. Turismestrategien vil anbefale, hvor og hvordan man skal satse. Implicit i det ligger der også en række fravalg. Samtidig skal der udvikles en strategi, der: Griber de lavthængende frugter Strategien skal pege på, hvilke nemme tiltag og projekter, der på kort sigt kan igangsætte arbejdet mod at skabe en samlet destination. Der vil være en lang række enkle tiltag, der vil kunne skabe stor effekt allerede inden for få år. At skabe en let kommuniker- og opererbar strategi til fonde, kommune og turismeaktører Strategien skal være let kommunikérbar og målrettet aktører, kommune og fonde. Samtidig skal strategien på enkel vis udstikke en overordnet retning, og ikke mindst konkrete handlinger, for både både aktører og kommune. At træffe fokuserede og velbegrundede valg og fravalg Det kræver fokuserede valg, når man udvikler en turistdestination, så den fælles målsætning nås. Men lige Beskriver de nødvendige tiltag Samtidig vil strategien pege på,hvilke tiltag, der er nødvendige for, at der kan skabes en sammenhængende destination. Skitserer de langsigtede mål Strategien vil have fokus på at skitsere de langsigtede mål for destinationen som helhed, og indeholder en række anbefalinger til, hvordan man udvikler destinationen frem mod

11 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion 11 11

12 12 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien 12

13 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 2 13 METODE 13

14 14 STEVNS 2025 Metode METODE Turismestrategien skal fungere som en dynamisk, men klar rettesnor for den fremtidige udvikling af Stevns Klint. Den bygger oven på den Turismepolitiske Redegørelse fra For det første udpeger turismestrategien en række principper, konkrete indsatsområder og projektidéer, som skal realisere planens vision. Samtidig fungerer planen som et strategisk værktøj til løbende at vurdere og prioritere de konkrete projekter, ideer og indsatser i arbejdet mod at gøre Stevns Klint til en stærk destination på turismemarkedet i Danmark. Turismestrategien er udviklet på baggrund af en analyse af Klintens styrker og svagheder, hvad angår det fysiske miljø, de økonomiske og sociale ressourcer, samt de værdier og fortællinger, som definerer Klintens identitet og brand. Potentialeplanen er udviklet i dialog med de lokale aktører på Stevns. Der har været gennemført et større borgerevent, Verdensarvsdagen den 15. marts 2016, hvor borgere, aktører og politikere er kommet med input og ideer. Derudover har interviews og fokusgruppemøder med centrale aktører, og to udviklingsworkshops med en gruppe udvalgte aktører fra destinationen, bidraget til kvalificering og udvikling af planens analyse, strategi og projektforslag. Herudover har repræsentanter fra Stevns Kommune været en central del af hele forløbet. Derudover er data fra sammenlignelige markedsundersøgelser af turisme, analyser, tilfredshedsundersøgelse mv., blevet brugt til at udvikle og kvalificere turismekoncepterne og potentialerne. 14

15 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Metode 15 VERDENSARVSDAGEN På Verdensarvsdagen den 15. marts 2016 satte borgere og aktører prikker på tre kort, der udpegede de steder, de var stolte af at viste frem (grøn prik), steder de ville undgå at vise frem (rød prik) og steder med et uforløst potentiale (gul prik). 15

16 16 STEVNS 2025 De besøgende

17 VERDENSARV SOM LØFTESTANG De besøgende 3 17 FREMTIDSBILLEDE

18 18 STEVNS 2025 Fremtidsbillede FREMTIDSBILLEDE Fremtidsbilledet illustrerer, hvordan Stevns Klint tager sig ud i 2025 efter besøgscenteret er etableret og arbejdet med destinationsudvikling har været i gang i en længere årrække. STEVNS KLINT 2025 Stevns Klint er en attraktiv samlet destination, der med sin verdensarv, natur og unikke kulturhistorie tiltrækker besøgende fra både Sjælland, resten af Danmark og verdensarvsturister fra hele verden. Som perler på en snor ligger en lang række forskelligartede attraktioner og oplevelsessteder, der binder Klinten sammen som en samlet destination, og byder på oplevelser med udgangspunkt i destinationens natur-, kultur- og verdensarvshistorie. Besøgscenteret i Boesdal er et arkitektonisk og formidlingsmæssigt fyrtårn, der fungerer som portal til resten af destinationen. Rødvig er det turismemæssige centrum i destinationen, og byen, havnen og kysten omkring byen summer af liv og aktivitet. Destinationens mange små og større aktører arbejder sammen på tværs, og der er skabt stor lokal stolthed og godt værtskab alle steder, man besøger. Det finmaskede netværk af overnatnings- og spisesteder, lokale fødevareudsalg samt lokale kunstnere, der åbner deres atelier, er stærkt, og tilbyder varierede og nære oplevelser til de besøgende. Med udgangspunkt i den vilde natur, den dramatiske kulturhistorie og verdensarven, er der en bred palette af oplevelsestilbud og events for både lokale og besøgende. Destinationen er i fortsat udvikling, der er skabt vækst i turismesektoren, og man balancerer benyttelse og beskyttelse for at holde fast i destinationen grundværdier det autentiske, det dramatiske, det hemmelige! 18

19 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Fremtidsbillede 19 19

20 20 STEVNS 2025 Fremtidsbillede 20

21 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Fremtidsbillede 4 21 INTRODUKTION TIL UDVIKLINGSSTRATEGIEN 21

22 22 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien TURISMEN PÅ STEVNS KLINT ET BLIK UDEFRA Når der udefra stilles skarpt på Stevns i dag rent turismemæssigt, er det ikke en turistdestination i klassisk forstand, der møder en. Selv om turismeudvikling ikke tidligere har fyldt meget på Stevns, findes en lang række af de grundlæggende turismemæssige byggesten allerede. Med UNESCO udpegningen fås en enestående mulighed for at opbygge en egentlig destination. Stevns Klints største turismemæssige udfordring er, at den ikke har en klart defineret identitet og stedssammenhæng. Klinten er i dag ikke en destination. Samtidig er det lokale turismemarked bundet op på få attraktioner, som i dag ikke opleves som egentlig attraktioner i klassisk forstand. Stevns Klint er ikke turismegjort i klassisk destinationstænkning. Turismens økonomiske betydning i Stevns Kommune er i dag relativt lille, bl.a. når der sammenlignes med de omkringliggende kommuner og destinationer, hvor Stevns kun har omsat for 179 mio. kr. Turismen som erhverv fylder kun 1,7%, mens 3,7% er beskæftiget inden for turismeerhverv svarende til 207 årsværk. lille kapacitet, og inden for kommunegrænsen findes der kun omkring sommerhuse. Til sammenligning er der sommerhuse i Odsherred som dog er landets største sommerhuskommune. Der er ingen tvivl om, at Stevns rummer en lang række kvaliteter og potentialer for turismeudvikling, men kun få steder er hidtil udviklet med øje for besøgende. De fleste steder langs Klinten fremstår hemmelige og uformidlede, mens det eneste sted, hvor man får en egentlig feriefornemmelse, er i Rødvig, hvor også de fleste af destinationens tilbud i dag er samlet. Besøgscenteret vil potentielt set tiltrække mange besøgende, som kommer til Stevns Klint, og som potentielt kunne blive længere og/eller vende tilbage. Der er mange uopdyrkede kvaliteter og muligheder, som man let vil kunne sætte fokus på, og Stevns Klint vil gennem de rigtige satsninger kunne tiltrække flere besøgende og appellere til flere og bredere målgrupper. At turismen ikke fylder meget på Stevns er tydeligt, når man besøger destinationen i dag, og det opleves ikke som et sted, hvor der er tænkt i turismetilbud. Man har før UNE- SCO udpegningen ligget temmelig ukendt hen som destination, og der findes kun begrænset udbud af rene turismeprodukter. Særligt i forhold til overnatning har man en Dette kræver, at Stevns Klint styrkes som en samlet destination fysisk som mentalt. Opbygningen af destinationen skal ske nu, og for at det skal lykkes, skal der arbejdes strategisk; der skal prioriteres, og der skal samarbejdes på tværs! 22

23 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 23 KOMMUNE OMSÆTNING I MIO. KR. TOTALT KR. Vordingborg 513 Næstved 640 Faxe 302 Stevns 179 Alle fire kommuner 1.6 mia. STEVNS KOMMUNE TURISMEPRO- DANSKERE 101 MIO. KR. UDLÆNDINGE 78 MIO. KR. DUKTER 179 MIO. KR. I ALT Turismeprodukter Overnatning 7 4 Restaurant Lokal transport 2 8 Kultur og forlystelser 4 1 Detailhandel Andre produkter

24 24 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien STYRKER / Unik kulturhistorie (dinosaur + kold krig) / Smuk natur / / / / / / / Enestående produktionslandskab Mange forskellige oplevelser/- fortællinger Kompetent museum Nærhed til København Uberørthed Politisk fokus Mange ildsjæle/små aktører TRUSLER / Stort antal besøgende slider på attraktionen (natur, uberørtheden) / Manglende enighed om forandringer/vision / At konkurrerende destinationer [ex. Møns Klint, andre UNESCO-sites, etc.] rykker hurtigere/får opbygget stærkere brand / Manglende risikovillighed / At man ikke rykker nu! STEVNS KLINT STEVNS KLINT VISION 2025 MULIGHEDER / UNESCO udnævnelse / At få sat Stevns på landkortet hos turister og potentielle beboere / Bosætningspotentiale: Ny infrastruktur til København kan tiltrække pendlere / Udnytte positiv udvikling i turismen / Nye turismesamarbejder [internt og eksternt] / At koble Stevns potentialer og løfte kommunen som en helhed SVAGHEDER / / / / / / / / Svag infrastruktur [internt og eksternt] Lille turismesektor Manglende basisfaciliteter ift. turisme Lokal uenighed/splittelse Lille kendskab til Stevns i omverden Fortællinger der ikke formidler sig selv Få arbejdspladser Få forandringsagenter Figur: Turismemæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Modellen er udviklet på baggrund af analyse og inddragelse af borgere, aktører og Stevns Kommune. 24

25 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 25 25

26 26 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien UDVIKLINGSMODEL Turismestrategien er bygget op efter en strategisk udviklingsmodel. Den består af en række dele, som kan læses selvstændigt eller i sammenhæng. Opbygning af turismestrategien Turismestrategien består af en række dele, som kan læses selvstændigt eller i sammenhæng. Grundlaget er det allerede præsenterede fremtidsbillede, der illustrerer, hvordan Stevns Klint tager sig ud i 2025 efter besøgscenteret er etableret og arbejdet med destinationsudvikling har været i gang i en længere årrække. Dernæst beskrives Stevns Klint som turistdestination i dag. I de efterfølgende kapitler underbygges fremtidsbilledet af nøje udvalgte udviklingsprincipper og indsatser. Afslutningsvis præsenteres de projektidéer, som særligt tager udgangspunkt i det, der blev udviklet af aktørerne på to workshops i forløbet og på Verdensarvsdagen 15. marts, og som er udpeget som bæredygtige og relevante at arbejde videre med. Projekterne giver et bud på, hvordan der kan arbejdes med udviklingen på aktørniveau. Projekterne er allerede lokalt forankrede og kan igangsættes løbende. Strategisk udvikling af Stevns Klint Turismestrategien er bygget op omkring en gennemgående stuktur, som viser, hvordan det strategiske niveau hænger sammen med en konkret implementering. Fremtidsbillede og udviklingsprincipper er på strategisk niveau. Strategien understøttes dernæst af indsatsområder og projekter, som anbefaler mere konkrete handlinger, der understøtter det strategiske niveau. 26

27 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 27 FREMTIDSBILLEDE UDVIKLINGSPRINCIPPER INDSATSER PROJEKTER FREMTIDSBILLEDE STRATEGISK NIVEAU KONKRET NIVEAU ÅBNINGSTRÆK Figur: Strategisk udvikling af Stevns som turismedestination. Opbygning af turismestrategien. 27

28 28 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien SUCCESKRITERIER Turismestrategien har en række overordnede succeskriterier, der fungerer som målsætninger for udviklingen af den samlede destination. Målsætninger: At destinationen løftes som helhed Det er helt centralt, at der tænkes i den samlede destination langs Klinten, når der udvikles turisme på Stevns Klint. Der skal tænkes i øget synergi mellem de mange nedslag og attraktioner langs Klinten, så de supplerer og ikke konkurrerer med hinanden. Destinationen ses som perler på en snor, hvor de forskellige steder klynger sig oplevelsesog udviklingsmæssigt sammen til en samlet destination. At besøgscenteret bliver en portal til hele destinationen Besøgscenteret bliver et naturligt ankomstpunkt for mange besøgende på Stevns Klint, og besøgscenteret skal fungere som en portal for resten af destinationen. Besøgscenteret formidler langt fra alle destinationens fortællinger og oplevelser, og ved at udvikle det som en portal, findes muligheden for at guide den besøgende til de mange supplerende oplevelser, der er langs Klinten. At udviklingen af destinationen balancerer mellem benyttelse og beskyttelse Et centralt punkt i styrkelsen af Stevns Klint som samlet destination er balancen mellem benyttelse og beskyttelse. Det autentiske og uberørte er en vigtig del af oplevelsen i dag, og overordnet set er dette vigtigt at fastholde som en del af oplevelsen i fremtiden. Derfor må man være præcis med, hvor og hvordan, man udvikler, så de grundlæggende værdier og kvaliteter ikke mistes. 28

29 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 29 At destinationen kan tiltrække bredere målgrupper end i dag Et overordnet mål for udviklingen af den samlede destination er at tiltrække flere målgrupper end det er tilfældet i dag. En del af destinationens største attraktioner henvender sig som udgangspunkt til en ret smal målgruppe bl.a. Fiskeler og kold krig, så der skal tænkes i supplerende funktioner og oplevelser, ligesom formidlingen af de eksisterende historier skal udvikles, så de målretter sig mod bredere målgrupper. At de besøgende bruger mere tid på Stevns Hvis turismeomsætningen skal øges på Stevns Klint, er det helt centralt, at de besøgende bliver længere end i dag, hvor de fleste er endagsbesøgende. Målsætningen er, at der skal bruges flere penge på overnatning, spisning, indkøb, oplevelser og lignende. Besøger mere end bare besøgscenteret Først og fremmest skal de besøgende naturligt ledes videre fra besøgscenteret til andre af Klintens attraktioner og oplevelsessteder. Dette øger muligheden for selv på endagsbesøg at de besøgende bruger flere penge og dermed øger omsætningen ud over entrébetalingen i besøgscenteret. Får lyst til at komme igen (genbesøg) Genbesøg er centralt for en destinations langsigtede succes, og særligt vigtigt for Stevns, som har et kæmpe marked en time væk i form af Storkøbenhavn. Det 29

30 30 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien er derfor vigtigt, at de besøgende har et godt besøg og bliver opmærksomme på, hvor meget, der er at opleve og besøge i destinationen som helhed. De besøgende må ikke have følelsen af at have oplevet det hele, når de kører hjem fra et besøg. Bliver i længere tid Et overordnet mål må være, at de besøgende bliver i længere tid end i dag altså vælger at blive flere dage på Stevns. Det er her man som destination kan tjene de fleste af sine penge, men det kræver samtidig, at basisprodukterne er til stede: Gode og forskellige overnatningsformer, et varieret udbud af spisesteder, gode indkøbsmuligheder og et forskelligartet udbud af oplevelser. Dette er en langsigtet - men altafgørende - målsætning for en destination som Stevns, hvor udbuddet i basisprodukter i dag ikke er gearet variations- og størrelsesmæssigt til at kunne rumme større mængder af besøgende. At der løftes i fællesskab Alle skal arbejde sammen mod samme mål, hvis destinationen skal løftes som helhed, og det er vigtigt, at man på tværs af aktører arbejder mod et fælles mål. Stemningen og samarbejdet de første par år siden udpegningen som UNESCO Verdensarv har været præget af mange uoverensstemmelser og mangel på samlet retning. De gode samarbejder skal derfor være i fokus i fremtiden, så der løftes i flok. At komme i gang nu! Destinationsudvikling tager tid, og det er vigtigt at komme i gang med det samme. Besøgscenteret er en vigtig brik i den samlede destinations udvikling, men det må ikke blive en sovepude at vente på, at det åbner. Destinationen som helhed skal tværtimod arbejde målrettet mod at være klar til at tage imod de mange besøgende, der vil komme, når centeret åbner. 30

31 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 31 31

32 32 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien BÆRENDE VÆRDIER Hvad skal Stevns Klint være kendt for i 2025? Som beskrevet i indledningen er det overordnet set naturen og kulturen, som gør Stevns Klint unik som destination. 1. Natur / Kultur Disse to grundlæggende værdier rummer en perlerække af forskelligartede og unikke fortællinger og oplevelsespotentialer. Disse bærende fortællinger skal fremadrettet være rettesnoren for udviklingen af en samlet destination. Naturen og kulturen på Stevns rummer så interessante og særegne historier, at hvis de bruges rigtigt ift. formidling og oplevelsesudvikling, kan skabe en unik destination. Unikt dyreliv og planteliv Klinten er både yngleplads for sjældne og truede dyr og et mekka for fugleinteresserede. Hvert for- og efterår passerer millioner af fugle på træk over Stevns Klint. Den kalkholdige jord har også skabt oaser for sjældne planter. Især Mandehoved, Holtug Stenbrud og Stevns Klint er et besøg værd. Farvandet ud for Klinten er ligeledes et særdeles godt sted for lystfiskeri, og tiltrækker allerede i dag mange lystfiskere. Natur Klinten fiskeler & geologi Klinten og ikke mindst Fiskeleret, er årsagen til, at Stevns Klint er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste, og dette må være en del af den grundlæggende fortælling på stedet. Fiskeleret et gyldent søm - er et lag på 5-20 cm i den midterste del af Klinten, som markerer overgangen mellem to tidsaldre. Fiskeleret er et mekka for geologiinteresserede og forskere inden for området. *Et gyldent søm er en geologisk markør for begyndelsen af en geologisk tidsalder. Gyldne søm bliver således referencepunkter for grænserne i den geologiske tidsskala. Diversitet i landskabet - fra vildt til udnyttet/ kultiveret Langs den 17 km lange klint findes et uhyre varieret landskab, der tilsammen giver en destination med mulighed for at opleve stor diversitet i naturoplevelser. Alt fra de vilde og uspolerede landskaber, til de mere kultiverede landbrugs- og produktionslandskaber, der hver især tilfører kvalitet til den samlede oplevelse af Klinten. 32

33 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 33 FISKELER OG HISTORIEN OMKRING DET Hvad er Fiskeler, og hvorfor er det verdensarv? Fiskeleret er et sært navn til et af verdens absolut mest berømte lerlag, for selv om der godt kan findes små fiskeskæl Fiskeleret, så er de meget få og små og ikke specielt fantastiske. Fiskeleret rummer derimod den vildeste historie om asteroider, dinosaurere og massedød, og det kunne jo have givet et helt anderledes spændende navn. Men alt det vidste geologen Johnstrup ikke noget om i 1876, da han navngav Fiskeleret. Det særlige ved Fiskeleret er, at det indeholder det sjældne grundstof iridium, og at det ligger præcis på grænsen mellem Kridttiden og Tertiærtiden. Iridium er spændende, fordi det er sjældent på Jordens overflade, men almindeligt i materiale fra rummet. Grænsen mellem Kridttid og Tertiærtid er spændende, fordi det var her dinosaurerne og halvdelen af alle dyre- og plantearter uddøde. Mere populært plejer man at sige at det var starten på verden og livet, som vi kender den i dag. Det var en gruppe amerikanske forskere, som omkring 1980 fandt ud af, at Fiskeleret på Stevns Klint indeholder store mængder iridium, og at det stammer fra en asteroide, som ramte Jorden for 65,5 millioner år siden lige på det tidspunkt, hvor dinosaurerne uddøde. Fundet af iridium har gjort Stevns Klint og Fiskeleret verdensberømt. Kilde: 33

34 34 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien Kultur Den Kolde Krig Historien om Den Kolde Krig er et andet dramatisk kapitel i Stevns historie. I over 40 år var Stevns Fort en hemmelig brik i Danmark og Nato s forsvar mod fjenden fra øst. Stevns Fort er allerede i dag en succesfuld attraktion, der rummer en fortælling, som der med stor fordel kan udvikles videre på. Dinosaurerne/Udgangspunktet for verden som vi kender den i dag Fiskeleret i sig selv kan være svært tilgængeligt fysisk, formidlings- og oplevelsesmæssigt - men det 65,5 millioner år gamle gyldne søm rummer mange fortællinger om overgangen mellem to tidsaldre, bl.a. fortællingen om dengang en asteroide ramte Jorden, og dinosaurerne uddøde. Og dermed tilblivelsen af verden som vi kender den i dag. Disse historier rummer et stort potentiale for at nå en bredere målgruppe end de rent geologiinteresserede. Højerup Kirke + Højerup Landsby Højerup er en hyggelig landsby på kanten af Stevns Klint. I Højerup ligger en gammel kirke. Kirkens historie går tilbage til 1200-tallet (den blev genindviet i 1357), men havet undergravede klinten, og i 1928 styrtede koret i havet. I dag er Højerup et af de mest velbesøgte steder langs Klinten, hvor der ud over kirke og charmerende landsby også findes spisesteder og bed and breakfasts. Højerup er det sted langs Klinten, hvor besøgende tydeligst kan opleve Fiskeleret. Produktionslandskaberne Kalk er kimen i Stevns DNA. Udover at Fiskeleret nu har sat Stevns på verdenskortet, har befolkningen på Stevns i århundreder levet af netop kalken og kridtet, som er blevet brugt til en lang række formål. Denne kalk- og kridtudvinding har sat sine tydelige spor i landskabet på Stevns, og har efterladt enestående kalk- og kridtbrud de fleste forladte, og enkelte, der stadig er i brug. Brudene tilfører landskabet unikke oplevelsesmuligheder, og i netop et af de for Stevns så karakteristiske forladte landskaber Boesdal Kalkbrud etableres besøgscenteret for Stevns Klint. Bygningsarven og de velbevarede landsbymiljøer Langs Klinten findes en lang række velbevarede landsbymiljøer og unikke eksempler på større og mindre kulturmiljøer. Både Stevns Fort, Højerup Kirke, Stevns Fyr, reminiscenser fra Den Kolde Krig og andre små perler kan opleves umiddelbart langs Klinten, som er eller rummer potentiale for at blive oplevelsessteder i den samlede destination. 34

35 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 35 KOLD KRIG PÅ STEVNS Den Kolde Krig påvirkede enhver, der levede i perioden. På Koldkrigsmuseum Stevnsfort mindes man om en historie, som man godt kan huske, men som man slet ikke kender. Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en hemmelig brik i Danmarks og NATO s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år var man her døgnet rundt klar til krig. I dag kan du på en guidet tur opleve det underjordiske fort, som det så ud dengang, da krigen var tættest på. Ethvert besøg på fortet er en ny og særlig oplevelse. I selskab med en af museets 20 engagerede og forskellige guider får du nærværende og levende fortællinger om den allestedsnærværende krig i en unik og autentisk ramme. Kilde: KALK SOM LEVEBRØD / PRODUKTIONSLANDSKABET I mange århundreder har stevnsboere udvundet kalk, kridt og flint fra Stevns Klint. Du kan besøge de nedlagte kalk- og kridtbrud i Boesdal og Holtug, og flere steder langs klinten kan du se skær, hvor arbejdere har savet byggesten fri af klinten. Udvindingen af kalk har efterladt et helt unikt og oplevelsesrigt landskab, der vidner om århundredes udvinding og produktion af kalk. I Holtug Kridtbrud kan du nu se millioner år gamle fossiler af dyr, som levede i det hav, der dækkede Stevns og det meste af Nordeuropa for mere end 65,5 millioner år siden. Kilde: 35

36 36 STEVNS 2025 Introduktion til udviklingsstrategien 2. Det skjulte drama - Det autentiske - Det hemmelige Stevns Klint er på mange måder en underspillet destination, hvor oplevelserne og fortællinger først kommer frem, når der krattes i overfladen - når først der er hul, vælter de dramatiske og unikke historier frem. Det skjulte drama er på mange måder en rød tråd i destinationen på tværs af tid og fortællinger en dramatik, som med fordel kan forstærkes i udviklingen af destinationen. Stedet opleves de fleste steder meget autentisk og uberørt, og destinationen er på sin egen måde en velbevaret hemmelighed. Der er et potentiale i at holde fast i både det autentiske og hemmelige i oplevelsen af stedet, men det kan også bruges mere aktivt i både formidling og oplevelse, når destinationen og de forskellige nedslag langs klinten besøges. 4. Opdag Stevns - Den opdagelsesrejsende Det hemmelige, uberørte og autentiske, der på mange måder karakteriserer Stevns, besidder et særligt potentiale for at udvikle Stevns til en destination, hvor der gås på opdagelse. Dette italesættes allerede i dag som en af de værdier, Stevns bæres af, men må ikke forblive så hemmeligt, at man som besøgende ikke kommer de rigtige steder. Med få tiltag kan man fastholde kvaliteterne, men samtidig gøre dem tilgængelige som en del af de besøgendes univers, når de er på Stevns. Denne måde at arbejde med destinationsudvikling står i modsætning til, hvordan store fyrtårne andre steder nærmest dikterer de besøgendes oplevelse, mens Stevns i højere grad som samlet destination appellerer til den opdagelsesrejsende. 3. Mange lag i fortællingen - mange nedslag - mange mulige attraktioner Stevns Klint rummer ikke ét turismemæssigt fyrtårn eller én entydig fortælling, men består af et fintmasket netværk af steder, fortællinger og mulige oplevelser. Netop dette er destinationens store styrke, og det skaber en kompleks og interessant destination med mange lag og oplevelsesmuligheder. Det giver en unik mulighed for at udvikle en række særlige attraktioner og målrette de forskellige dele af destinationens oplevelsespotentiale til meget forskellige målgrupper sammen kan dette finmaskede netværk skabe en stærk destination. 36

37 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Introduktion til udviklingsstrategien 37 37

38 38 STEVNS 2025 De besøgende

39 VERDENSARV SOM LØFTESTANG De besøgende 5 39 UDVIKLINGSPRINCIPPER

40 40 STEVNS 2025 Udviklingsprincipper STRATEGISKE UDVIKLINGSPRINCIPPER Udviklingsprincipperne skal fungere som beslutningsgrundlag for den videre proces. De udpeger de overordnede retningslinjer for konkretisering og realisering af indsatser og projekter. Udviklingsprincipperne lægger sig tæt op ad fremtidsbilledet, men fungerer som strategiske redskaber til at kunne pege på, hvilke og hvordan projekter og aktiviteter skal realiseres for at indfri den vision, der ligger i fremtidsbilledet. UNESCO-udnævnelsen og portalen/besøgscenteret bliver løftestang for destinationen som helhed UNESCO-udnævnelsen giver en mulighed for at løfte destinationen som helhed, og det er centralt, at der i destinationsudviklingsøjemed tænkes udvikling af hele området langs Klinten. Besøgscenteret vil være et tyngdepunkt i destinationen og skal fungere som en portal for området, der som det første mange vil møde, viser ud i resten af destinationen. Besøgscenteret skal udvikles med tanke på, hvordan det bedst muligt kan blive løftestang for hele Stevns Klint. Udvikl med udgangspunkt i klynge-tanken En række unikke steder ligger som perler på en snor langs Klinten og byder hver især på særlige kvaliteter og fortællinger, der bidrager til destinationen som helhed. Stederne skal udvikles og styrkes, så de skaber synergi i stedet for at konkurrere. Hver især er de ikke store attraktioner, men sammen vil de kunne skabe en unik og forskelligartet destination af små og større nedslag, der klynger sig sammen. Et sted skal/kan ikke det hele, men skal supplere hinanden. Langs Klinten skal hver af de ni hovednedslag kunne besøges selvstændigt, men vigtigst er, at de supplerer hinan- 40

41 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Udviklingsprincipper 41 SKAB UDVIKLING LANGS HELE KLINTEN 41

42 42 STEVNS 2025 Udviklingsprincipper den oplevelsesmæssigt og sammen skaber en samlet destination. Det giver samtidig en mulighed for at udvikle de forskellige steder målrettet mod særlige målgrupper, så man styrker destinationens samlede bredde. og Højerup opgraderes i større og mindre grad, og med de tiltag, der sker omkring Fyret. Denne opdeling bør føres med videre i det fremadrettede arbejde med at udvikle de enkelte nedslag både enkeltvis og i forhold til hinanden. Fokusér udvikling langs klinten hvor potentialet er! Det turismemæssige potentiale på Stevns ligger langs Klinten, og her skal man fokuserer turismeudviklingen. Der er behov for en fokuseret indsats for at skabe en stærk destination, hvorfor skal man tage udgangspunkt i netop de primære kvaliteter, som rummer et stort udviklingspotentiale. Natur og kultur er og skal i endnu højere grad være - grundelementerne i destinationens brand og hovedfortælling, og netop naturen og kulturen opleves stærkest langs Klinten. Skab udvikling med udgangspunkt i to zoner: Allerede i dag er der en forskel i oplevelsen på den sydlige og nordlige del af Klinten, hvor den nordlige del opleves mere uberørt og vild, mens den sydlige del er mere udnyttet og kultiveret. Denne dobbelthed skal fremadrettet styrkes i de tiltag der planlægges, så de to dele af Klinten supplerer hinanden med forskellige overordnede temaer: Aktivitet/intensitet/program i syd [Rødvig, Boesdal, Stevnsfortet, Højerup, Fyret] Formidl den rette historie på rette sted Stevns Klint rummer mange fortællinger, og fremadrettet kan man med fordel tage udgangspunkt i, at man oplever og formidler forskellige og supplerende historier, alt efter, hvilket sted man er i stedet for at ville fortælle alt på ét sted. Dette vil kunne styrke de enkelte oplevelsesnedslag, ligesom det vil styrke destinationen som helhed at man får bredt udviklings- og oplevelsespotentialet ud langs hele destinationen. Shared management/styrk samarbejde på tværs af organisationer og inviter lokalsamfundet ind For at sikre en fremadrettet udvikling mod fælles mål, og for at sikre arbejdet med at skabe en succesfuld destination og verdensarvssite, skal der fremadrettet arbejdes med udgangspunkt i shared management. Det betyder konkret, at kommune og en lang række forskellige aktører samarbejder på tværs, og at man sikrer at lokalbefolkningen tager ejerskab og føler stolthed ved at udvikle og værne om området fremadrettet. Ro/vildskab/ gå-på-opdagelse i nord [Mandehoved, Stevns Kridtbrud, Holtug Kridtbrud, Bøgeskov Havn] Dette vil i første omgang også understøttes af de tiltag, der er skitseret i konceptet for besøgscenteret, hvor Boesdal 42

43 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Udviklingsprincipper 43 SKAB UDVIKLING MED UDGANGSPUNKT I TO ZONER 43

44 44 STEVNS 2025 De besøgende 44

45 VERDENSARV SOM LØFTESTANG De besøgende 6 45 INDSATSER 45

46 46 STEVNS 2025 Indsatser INDSATSER Indsatserne understøtter fremtidsbilledet og de overordnede udviklingsprincipper med mere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes en samlet destination på Stevns Klint. Indsatserne varierer i omfang og kompleksitet, og er alle på et niveau over de konkrete projekter og handlinger, men sætter rammerne for indenfor hvilke disse skal udvikles. Styrk snorene der binder perlerne sammen For at skabe en fysisk, mentalt og oplevelsesmæssigt sammenhængende destination, er en af forudsætningerne en velfungerende infrastruktur snorene der binder perlerne sammen. Der skal skabes oplevelsesrige og gode forbindelser, der naturligt bringer den besøgende fra a til b, hvad enten man er i bil, med bus, på cykel, er gående eller bruger vandvejen (med havnene i Rødvig og Bøgeskov som naturlige ankerpunkter). Hver en måde at bevæge sig rundt på skal ses som et oplevelsesforløb, og der findes forskellige steder at styrke sammenhængskraften på og skabe interessante forløb, der bliver en integreret del af oplevelsen på Stevns Klint. 46

47 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Indsatser 47 PERLER PÅ EN SNOR - DE 9 NEDSLAG 47

48 48 STEVNS 2025 Indsatser Infrastruktur for fodgængere/vandrere, cyklister, bilister, sejlere etc. God infrastruktur for forskellige transportformer er grundlæggende for oplevelsen af en god sammenhængskraft i destinationen som helhed, særligt en destination som Stevns, hvor de gode oplevelser og forskellige nedslag ligger spredt over en længere strækning. Formidling/wayfinding En anden og også meget central del ift. at komme nemt rundt, er ved hjælp af formidlings og wayfindingtiltag. Dette kan naturligt lede på vej, og rummer samtidig en åbenlys mulighed for at formidle de mange fortællinger, destinationen rummer. Støttefunktioner Den 17 km lange strækning fra syd til nord skal kunne tages i dele eller som samlet tur. Skab støttepunkter, der opgraderer forbindelserne oplevelsesmæssigt. Iscenesæt og aktiver de steder, der i forvejen besidder særlige kvaliteter eller oplevelser på og omkring Klinten - så det fremstår som et samlet, levende og oplevelsesrigt forløb. Aktivér forbindelserne med steder, der understøtter leg, ophold, fysisk aktivitet og lignende, med høje arkitektoniske standarder og genkendelighed langs de mange nedslag langs Klinten. Lav udviklingsplaner for de ni nedslag langs klinten Lav udviklingsplaner for de ni nedslag langs Klinten med fokus på at skabe steder, der kan noget forskelligt, men styrker synergi og sammenhæng. Der er allerede udarbejdet plener for en række af nedslagene, bl.a. Rødvig, Højerup og Stevns Fyr. Det enkelte steds udviklingsplan skal tage udgangspunkt i en samlet plan for destinationen som helhed og hvilken rolle det enkelte sted spiller i den store sammenhæng. Hver udviklingsplan skal komme med konkrete anbefalinger og projekter for at sikre, at det enkelte steds potentiale udfoldes og sættes i spil. Udviklingsplanerne vil være forskellige i omfang, og realiseringen skal ske løbende men med fokus på at realisere de steder med størst potentiale først, for at skyde destinationsudviklingen i gang. De eksisterende udviklingsplaner fungerer som udgangspunktet for udviklingen af de pågældende nedslag, men kan evt. justeres, hvor det kan styrke destinationen som helhed. Fokuser på Rødvig som primær turistby byg videre på de kvaliteter, byen har Rødvig rummer store kvaliteter som klassisk turistby ved kysten god strand, lystbådehavn, charmerende havnemiljø samt mulighed for spisning, overnatning, indkøb og lignende. Dette gør byen til det naturlige knudepunkt for turismen på Stevns Klint allerede i dag, men skal styrkes for at kunne konkurrere med andre destinationers kystbyer. Det potentiale, der ligger i at bygge videre på byens kvaliteter, skal styrkes. Det autentiske, hyggelige og lokale, der ofte efterspørges af turister, skal bruges som udgangspunkt for at skabe et langt mere forskelligartet udbud af 48

49 49 V ER D ENSA R V S O M L Ø F T ESTA N G Indsatser Strøby Egede Valløby Strøby Store Tårnby Magleby Himlingøje Gjorslev Gjorslev Endeslev Hårlev Holtug Køge Kommune Varplev Strøby Egede Strøby Egede Klippinge Valløby Råby Køge Kommune Strøby Valløby Strøby Råby Store Tårnby Sigerslev Holtug Store Tårnby Magleby Himlingøje Sigerslev Endeslev Gjorslev Hellested Varplev Hårlev Magleby Himlingøje Gjorslev Endeslev Hårlev Varplev Holtug Klippinge Holtug Klippinge ArnøjeRåby Råby Sigerslev Sigerslev Hellested Hellested re Heddinge Arnøje Store Heddinge Store Heddinge Tommestrup Faxe Kommune Faxe Kommune Højerup Lille Heddinge Lyderslev Lille Heddinge Rødvig Valløby INFR AST RUK T UR - FODGÆ NGE RE 0 langs 1 2 3sikrer km Stierne Klinten tilgængelighed langs 0 3 km INFR AST RUK T UR - CY K LIST E R Vejnet By 3 km Der findes et fint netværk af cykelstier på Stevns, Skov og særligt at Kbh-Berlinruten føres gennem destinationen er et potentiale. Der steder, hvor man ikke føler Klint/kyst bør gøres bedre tilgængelige Store Tårnby kan med fordel udvikles flere støttefunktioner til cyklisterne og Magleby GjorslevStore Tårnby Endeslev Holtug muligheder for at leje cykler kan opgraderes. Gjorslev Magleby Hårlev Varplev Strøby Egede Strøby Egede Køge Kommune Holtug Klippinge Støby Ladeplads Valløby Gjorslev Råby Varplev Sigerslev Strøby Store Tårnby Hårlev Valløby Strøby Sigerslev Store Tårnby Gjorslev Gjorslev Endeslev Hårlev Varplev Arnøje Klippinge Magleby Himlingøje Holtug Bøgeskov Havn Hellested Klippinge Endeslev Køge Kommune Råby Magleby Himlingøje Varplev Holtug Holtug Klippinge Råby Råby Råby Sigerslev ore Heddinge Sigerslev Sigerslev Store Heddinge Hellested Arnøje Tommestrup Hellested Faxe KommuneRenge Arnøje Frøslev Tommestrup Frøslev Hellested Arnøje - Store Heddinge Faxe Kommune Lille Heddinge 2 Klinten, men bør opgraderes medstrøby flere støttefunktioner, og de ngøje - 1 Panorama Ruten København-Berlin Ruten Stevns Cykelruter Trampesti Sjællandsleden Stier Rødvig Vejnet By det Skovmeste af Himlingøje Strøby på sigt. Bøgeskov Havn Rødvig Havnelev-Boestofte Havnelev-Boestofte km Strøby Egede Hårlev Højerup Lille Heddinge Lyderslev Højerup Lille Heddinge Lyderslev Rødvig Strøby Egede Valløby Renge Renge Havnelev-Boestofte Højerup Tommestrup Frøslev Renge Faxe KommuneRenge Store Heddinge Tommestrup Tommestrup Frøslev Frøslev ødvig Arnøje Tommestrup Rødvig Store Heddinge Havnelev-Boestofte Højerup Lille Heddinge Havnelev-Boestofte Havn km Kajak Rute Kano Rute Mulig Sejlrute Rødvig Rødvig 0 Lund Havn Frøslev Højerup Lille Heddinge Lyderslev Havnelev-Boestofte Lyderslev Renge Renge Højerup Lille Heddinge Lyderslev Tommestrup Faxe Kommune Renge Højerup Store Heddinge Frøslev 0 Tommestrup km Shuttle Bus Stoppested Marguerit Ruten Vejnet INFR0AST RUK T2UR - 3Hkm AV V E JE N 1 INFR AST RUK T UR - BILIST E R & SHU T T LE B US By Vejnet Renge By Skov Klinten opleves næsten smukkest fra havsiden. Der er et stort po km Skov De fleste besøgende kommer i bil, og der findes nogle fine ruter, Højerup men de fleste steder kunne der med fordel opgraderes på skilt- Lille Heddinge Lyderslev mulighederne for båd- og kajakture tentiale i at opgradere - bl.a. Havnelev-Boestofte ved at styrke de to havne i nord og syd. En rutebåd mellem de to ning. Shuttle-bussen er et godt tiltag, men der er et potentiale for Trampesti destinationen i at ruten bliver kortere (primært kører mellem nedsjællandsleden Stier slagene langs Klinten) samt flere afgange. havne vil ligeledes rumme mange udviklingsmuligheder. Rødvig km Vejnet By Skov

50 50 STEVNS 2025 Indsatser RØDVIG OG BØGESKOV HAVN oplevelser og aktiviteter i og omkring byen. Havnen og vandet skal naturligt være udgangspunktet for videreudviklingen af byen, så den kommer til at fremstå som en levende og attraktiv turistby, der kan imødekomme de behov fremtidens, besøgende efterspørger. Udvikl Bøgeskov som rekreativt tyngdepunkt i nord midt i naturen Skab et rekreativt knudepunkt for den nordlige del af destinationen ved Bøgeskov Havn. Omkranset af skov ligger et charmerende og autentisk havnemiljø, en af Klintens bedste badestrande samt Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov. Samlet set udgør det en næsten hemmelig og delvist nedslidt perle, der rummer et stort potentiale til at blive et rekreativt åndehul. Med generel oprydning og en enkel opgradering af stedet, kan man få et nyt tyngdepunkt i destinationen. Styrk formidlingen Et stærkt og enkelt formidlingsmæssigt greb er vigtigt for en destination som Stevns Klint, der rummer mange fortællinger og er spredt over en 17 km lang strækning. Den besøgende skal både inden besøget, når der søges efter information, og i det fysiske besøg på stedet, opleve, at stederne tilsammen udgør en samlet destination, og at man naturligt ledes til en lang række nedslag, som en del af ens besøg. Inden man besøger destinationen [hjemmeside, app, digital formidling] Skab én samlet digital indgang til destinationen før man besøger stedet, som rummer information om alt den besøgende har brug for at vide så man et sted har det samlede overblik over alt destinationen byder på. Det er vigtigt ift. at få det fulde budskab og de mange lag Stevns Klint rummer ud til potentielle besøgende. Når man er på besøg [i destinationen som helhed og på det enkelte sted] Skab fysisk og oplevelsesmæssig formidling af høj kvalitet både på de enkelte nedslag og i den sammenhængende destination. I en destination som Stevns Klint, som består af så mange steder, nedslag og fortællinger, er det vigtigt, at formidlingsniveauet er ambitiøst og opleves som sammenhængende af den udefrakommende. 50

51 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Indsatser 51 51

52 52 STEVNS 2025 Indsatser Strøby Egede Valløby Støby Ladeplads Strøby Himlingøje Store Tårnby Magleby Bøgeskov Havn Endeslev Gjorslev Hårlev Varplev Klippinge Holtug Råby Sigerslev Hellested Arnøje Store Heddinge Frøslev Tommestrup mmune Renge Lyderslev Lille Heddinge Højerup Havnelev-Boestofte Lund Havn Rødvig km Overnatning Sommerhuse Spisesteder Fødevarenetværk Kunsthåndværk / Kunst Åbent Atelier FACILITETER Udbyg kapaciteten og skab kvalitet/større udvalg i basisfaciliteterne En af de allervigtigste indsatsområder for at skabe en destination, der kan resultere i genbesøg og længere ophold, er en væsentlig udvidelse i udbuddet af de basisfunktioner, de besøgende bruger, når de ikke er på og langs Klinten. Som destination er man afhængig af denne type funktioner for på den lange bane at kunne skabe en succesfuld destination, og det er ofte her der kan være stor omsætning at hente. Udvikling af oplevelser og aktiviteter En af de måder en destination kan fastholde besøgende længere eller sikre genbesøg, er ved at udvikle et bredt udvalg af oplevelser, events og aktiviteter, med udgangspunkt i stedets bærende fortællinger og kvaliteter. Man tiltrækker besøgende, der er villige til at rejse efter større events og festivaler i den store skala, mens der i den mindre skala kan udvikles aktiviteter, oplevelser og mindre events, som understøtter den samlede oplevelse når den besøgende allerede er kommet. Overnatning [hotel, vandrehjem, bed and breakfast, sommerhuse, camping/autocamper, shelters etc.] Skab tematiserede oplevelsespakker målrettet de primære målgrupper Spisning, indkøb, butiksliv etc. Udvikl events og aktiviteter (i stor og lille skala). Fødevarer, kunsthåndværk etc. 52

53 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Indsatser 53 OPLEVELSER & AKTIVITETER Mulige temaer o o o o o o o Fiskeler geologi Den Kolde Krig Dinosaurerne / Livets begyndelse Natur Dyreliv (fugle + fisk) Gastronomi, lokale fødevarer Landsbyer 53

54 54 STEVNS 2025 Åbningstræk 54

55 55 7 ÅBNINGSTRÆK 55

56 56 STEVNS 2025 Åbningstræk ÅBNINGSTRÆK Dette kapitel i turismestrategien udpeger en række åbningstræk, der skal kickstarte udviklingen af destinationen, som skal påbegyndes allerede nu. Destinationsudvikling er en kompleks størrelse, og det er umuligt at forudse præcis, hvordan en destinationsudvikling som den på Stevns Klint vil forløbe. Ønsker, behov, markedsvilkår og rammesætninger vil over tid kunne ændre sig, og strategien skal og vil tilpasse sig disse ændringer. Strategien er i sin natur fleksibel og skal løbende kvalitetssikres, men den indeholder en overordnet strategisk retning og en række konkrete indsatser, der kan og skal sætte rammerne for destinationens udvikling bl.a. følgende åbningstræk: Modning af Boesdal gennem midlertidige aktiviteter/ events Begynd at bruge Boesdal aktivt allerede nu, så den bliver en tydeligere mental og oplevelsesmæssig del af den samlede destination. Dette kan gøre bl.a. ved at skabe en række event og aktiviteter både i kalkbruddet og i Pyramiden. En anden måde at skabe øget brug og dermed mental omdannelse af et sted er gennem midlertidige tiltag og aktiviteter, som vil kunne øge brugen allerede nu, og styrke stedets rolle i både borgere og besøgendes bevidsthed. 56

57 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Åbningstræk 57 57

58 58 STEVNS 2025 Åbningstræk BESØGSCENTERET SOM PORTAL FOR HELE STEVNS KLINT Styrket infrastruktur mellem Rødvig, Boesdal og Højerup [inden besøgscenteret åbner] Rødvig, Boesdal og Højerup er alle centrale steder på Stevns Klint allerede i dag, men bliver det i endnu højere grad, når de planlagte tiltag realiseres inden for de kommende fem år. Det er vigtigt, at netop disse tre steder fysisk og oplevelsesmæssigt er stærkt forbundne, så de fra dag ét når besøgscenteret åbner, opnår den ønskede synergi en oplevelsesklynge i den sydlige del af destinationen. Den fysiske infrastruktur fungerer som udgangspunkt ok, men der bør arbejdes med formidling og wayfinding mellem de tre nedslag - for både gående, cyklister, bilister og sejlende. Udvikling/fokusering på Rødvig som centrum for turisme Der skal allerede nu sættes ind i forhold til at udvikle de potentialer i Rødvig, der kan styrke byen som den primære turistby på Stevns Klint. Byens rolle skal italesættes, og der bør afsættes midler til udvikling og igangsætning af en udviklingsplan for byen. Opgradering af rammerne/styrk kvaliteterne i Højerup [Landsby, kirke, adgang til fiskeler] Allerede nu skal opgraderingen af Højerup igangsættes, så de oplevelsesmæssige potentialer på stedet realiseres. Sammenhængen mellem landsby, kirke og klint skal styrkes og opgraderes, så man får den optimale besøgsoplevelse. Tilgængeligheden til Fiskeleret skal styrkes i Højerup, hvor man har den mest optimale mulighed for at se det, der har fået Stevns Klint på UNESCOs Verdensarvsliste. Besøgscenter/portal for destinationen som helhed Besøgscenteret er en af de allervigtigste brikker i at få opbygget en stærk destination, og når det står realiseret, er det kulminationen på de første års destinationsudvikling. Fokus skal være på at få udviklet et besøgscenter, der kan vise ud til resten af destinationen og ovenstående åbningstræk bør være på plads den dag snoren klippes om fem år. 58

59 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Åbningstræk 59 59

60 60 STEVNS 2025 Åbningstræk 60

61 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Åbningstræk 8 61 IDÉKATALOG 61

62 62 STEVNS Idékatalog IDÉKATALOG Idékataloget har til formål at give inspiration til mulige projekter, akitiviteter og events, der kan styrke Stevns Klint som en tursitdestination. Havnebassin i Rødvig Opgradering af strande Action - vandsport ved Rødvig Aktiviteter for børn Livets begyndelse og historien om verdenen Aktiv ferie med stor variation i tilbud Paragliding Styrk infrastrukturen (snorene) i mellem Arbejdsværksted til kridtets formidling Fossiljagt Ironman Rapelling Mountainbike / cykelløb Ridning, ridestier Flere spisesteder Kano / Kajak Dykning Stevns Camino Wayfinding - gør det nemmere at finde rundt Café- og restaurantliv 62

63 VERDENSARV SOM LØFTESTANG Idékatalog 63 Fuglekig Fisketure Fiskefestival / marked Egnsretter Shuttlebus / Stevnsbus Guidede ture Smag på Stevns - tur Lokale råvarer / madmarkeder / Udvikle / styrke fødevarenetværket Transport til vands langs klinten Champagnetur i båd Lokalt kunsthåndværk Støt de lokale fødevarer Lege- og aktivitetspladser Cykeludlejning Et varieret udbud af spisesteder Eventpakker Musik- og theaterevents Flere overnatningsmuligheder Madpakkesteder Apps / information om begivenheder Samarbejde med Lalandia og Bonbonland Kulturelle oplevelser Opgradering af campingpladser Flere sommerhuse / opgradering 63

64 64 STEVNS 2025 De besøgende

65 VERDENSARV SOM LØFTESTANG De besøgende 9 65 DE BESØGENDE

66 66 STEVNS 2015 De besøgende DE BESØGENDE En gennemgang af Stevns nuværende besøgende og hvilke målgrupper, der skal udvilkes efter. I dag er Stevns Klint målrettet mod en relativt smal målgruppe, og det er primært geologiinteresserede, koldkrigs-interesserede og naturelskere, der kommer til stedet. For at kunne styrke sig som destination og opleve vækst indenfor turismesektoren, må man målrettet arbejde mod at tiltrække bredere målgrupper eller supplere med attraktioner og oplevelser, der henvender sig til andre end nørderne. Natur- & kulturturister Det helt naturlige for Stevns er at målrette sig endnu stærkere mod de målgrupper, der allerede kommer, og få dem til at blive længere og til at komme igen. Natur- og kulturturister er dem man som destination kan appellere til, og man kan med målrettet udvikling lykkes med at styrke sig over for denne målgruppe en målgruppe mange destinationer forsøger at tiltrække. For at lykkes med at tiltrække flere og få dem til at blive længere og komme igen - må der udvikles en destination, der byder på flere oplevelsesmuligheder for målgruppen, og ikke mindst sørger for at der er supplerende tilbud for dem, når de besøger Stevns Klint. 66

67 VERDENSARV SOM LØFTESTANG De Besøgende 67

68 68 STEVNS 2025 De besøgende Verdensarvs-nørder tungt fagligt interesserede [hele året] Verdensarvs-nørderne er en specifik målgruppe, som udpegningen til UNESCO Verdensarv åbner mulighed for at tiltrække. Det er potentielt besøgende fra hele verden, der vil have Stevns som must-see på deres liste. Denne målgruppe rejser hele året, og dette er et styrkepunkt, da få destinationer rummer attraktioner, der kan tiltrække besøgende hele året. Hvis de skal blive på Stevns efter de har set Fiskeleret, og dermed bruge penge indenfor destinationen, skal der være andre muligheder for oplevelser der støtter op om den primære, og der skal ligeledes være overnatnings- og spisesteder af høj kvalitet, som kan understøtte deres verdensarvs-oplevelse. Seniorer [højsæson + skuldersæsoner + delvist vinterhalvår] Seniorer, 50+, som har tid og ressourcer til ture og rejser både i ind- og udland. 50+ segmentet står i dag for ca. 40 pct. af alle ferieovernatninger i Danmark uden for København. Andelen er højest blandt tyskere og danskere. Målgruppen kan deles i to: 1. Seniorturisten med forkærlighed for natur og kultur 2. Seniorturisten som vil have luksus og komfort. På Stevns tiltrækkes i dag primært den første del af målgruppen, men grundet det høje døgnforbrug, kan der med fordel satses på at udvikle udbud, der understøtter den anden del af målgruppens ønsker om kvalitet og luksus. Børnefamilier [primært højsæson] Målgruppen består af børnefamilier og bedsteforældre på ferie med børnebørnene. Familierne bor oftest i feriehus eller på campingplads. De er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau. Tryghed, renhed og natur er vigtige motiver for alle de rejsende, jf. VisitDenmarks turistprofil Leg, Sjov & Læring. På Stevns skal der gøres en målrettet indsats for at tiltrække denne målgruppe, så Klinten kan understøtte den ferieform børnefamilierne efterspørger. Ofte vil de komme fordi forældre eller bedsteforældre er nørd, og der skal udvikles oplevelser og nedslag, som i højere grad understøtter det børnefamilierne som helhed efterspørger. Børnefamilierne rejser primært i høj-sæsonen. Friluftsturister [højsæson + skuldersæsoner] Målgruppen af unge, voksne par og venner der rejser sammen. De er livsnydere, der søger aktive naturoplevelser og afslapning i rolige omgivelser. Ofte søger målgruppen oplevelser, som er vedkommende, dannende og lokale. Mange efterlyser tematiserede cykel- og vandreruter, og kulturhistoriske guidede ture, som kan give dem et indblik i destinationens lokale historie og landskab og stedbundne identitet. På Stevns vil man relativt nemt kunne tiltrække denne gruppe besøgende, men der skal skabes bedre rammer for deres besøg, så de kommer igen eller bliver længere. Denne gruppe rejser både i højsæson, men i mindst lige så høj grad på kortere ture i skuldersæsoner. 68

69 VERDENSARV SOM LØFTESTANG De besøgende 69 Natur- & kulturturister Verdensarvs- nørder Børnefamiler Seniorerne Friluftsturister