Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage.

Transkript

1 Biologi Indledning 1 Tang 2 Alger 3 Blæretang 4 5 Lavtvandsområdernes dyreliv 6-7 Rurer 8 Strandsnegle 9 Strandkrabbe 10 Blåmusling, Søstjerne 11 Dyr i Ålegræs Dyr på sandbund 15 Biologidepotets udstyr 16 redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage. Indledning Dette biologimateriale er opbygget som mindre enheder, der hver især belyser nogle økologiske aspekter ved lavtvandsområdernes og kystlandets plante- og dyreliv, men som hvis de sættes sammen skulle give en mulighed for en bredere forståelse af de økologiske sammenhænge med hensyn til disse biotoper. Dette skulle give en mulighed for at anvende materialet uanset om man under lejrskoleopholdet ønsker at bruge kort eller lang tid på de biologiske forhold i området. Materialet består af forskellige typer af opgaver. I opgavesættet om lavtvandsområdernes dyre- og planteliv er der i højere grad indbygget en styring i opgaverne Opgaverne er opbygget efter følgende arbejdsmodel: Eleverne arbejder i grupper, som efter de er blevet sat ind i arbejdsopgaven og har fået de oplysninger og den viden, det skønnes nødvendigt, sendes ud for at arbejde i felten. Dels er de praktiske arbejdsopgaver lagt an på at eleverne arbejder i grupper, dels vil det være en fordel, idet eleverne indbyrdes kan diskutere sig frem til løsningen af arbejdsopgaverne ved at kombinere den biologiske viden, de allerede har, med en konstruktiv tankegang om hvordan tingene kunne hænge sammen. Efter feltarbejdet er det vigtigt med en efterbearbejdning af arbejdsopgaverne, hvor eleverne får bekræftet eller afkræftet deres løsninger og eventuelt uddybet deres viden om de undersøgte planter og dyr ved opslag i faglitterære bøger.

2 Tang Når I skal finde ud af hvilke planter, der vokser på havbunden, kan I gå en tur langs stranden og samle de planter op, der er blevet skyllet op på stranden. Materialer: en plastikspand eller indsamlingsbakker. Se oversigten til biologilokalet. Find så mange forskellige tangplanter som muligt. Læg dem ned i spanden eller posen. Tag alle de forskellige tangplanter I har fundet med hjem. Prøv at finde ud af hvad det er for nogle tangplanter I har fundet. Brug tegningerne på de følgende sider. Sæt x i skemaet ved de tangplanter, I har fundet. Grønalger Brunalger Rødalger Rørhinde Klørtang Rødtråd Søsalat Blæretang Ribbeblad Savtang Skulpetang Brunalger:

3

4 Opklæbning af tang Tangplanter kan presses og tørres. Det vil af sig selv klæbe fast til det papir I bruger som underlag. Sådan gør I: 1) Fyld vand i en fotobakke. 2) Læg tangplanten ned i vandet og bred den pænt ud. 3) Lirk forsigtigt et stykke hvidt papir ind under planten. 4) Tag fat om den nederste del af planten og papiret. Løft papiret med planten op af vandet. 5) Hold papiret skråt så den nederste del af planten holdes højest. Lad vandet løbe af. 6) Læg den til tørre f.eks. ude i solen. Gør det samme med nogle af de andre tangplanter I har fundet. Når tangplanterne er tørre kan I hænge dem op på opslagstavlen. Find et system at ordne planterne efter. Blæretang Gå ud i vandet og find en blæretangsplante, der står i vandet. Tag planten op. Hvad sidder den fast på? Har planten en rod eller en hæfteskive? Svar: Blæretang

5 Tegn den nederste del af planten og det planten sidder fast på. Hvor godt sidder planten fast på stenen? Prøv at trykke på en af blærerne på blæretang, så den springer. Hvad er der inde i blæren? Find 2 lige store stykker tang. Det ene stykke med blærer, det andet stykke uden blærer. Hold planterne ned mod havbunden. Slip dem på en gang. Hvilket stykke kommer først op til vandoverfladen? Planterne på landjorden suger vand og gødning op gennem roden. Hvordan får planterne ude i vandet gødning og vand? Lavtvandsområdernes dyreliv I dette materiale er der lagt stor vægt på lavtvandsområdernes hvirvelløse fauna, idet disse dyregrupper tydeligt illustrerer mange økologiske forhold, da forholdet mellem organismerne og deres miljø er forholdsvist enkelt. Havets dyreliv kan inddeles i 4 grupper: 1) Plankton og nekton - mikroskopiske dyr, som lever i de frie vandmasser. Denne gruppe udgør højst 10 % af de dyrearter, der lever i havet. De Øvrige arter lever i eller på selve havbunden eller direkte over denne, selvom de fleste af dem, som larver har haft nogle ugers fritsvømmende tilværelse. 2) Infaunaen - dyr, som lever i grus-, sand eller mudderbunde, og som dermed befolker langt de største arealer af havbunden. 3) Epifaunaen (epi = gr."på") - dyr som beboer klipper, sten, bolværker, skaller, ålegræs, alger ) Omstrejfere - dyr som bevæger sig hurtigt på eller over havbunden, og sjældent fanges af vores instrumenter. Plankton og nekton: Disse dyregrupper er der helt set bort fra i dette materiale, idet det kræver meget udstyr at fange disse dyregrupper og desuden er det svært at undersøge og artsbestemme disse dyr.

6 Infaunaen: Til denne gruppe hører sandorme, muslinger, børsteorm, slikkrebs og dyndsnegle. Denne gruppe omfatter langt færre arter end epifaunaen, men til gengæld optræder der ofte et stort antal individer. De fleste af arterne sidder passivt nedgravet og får så at sige føden bragt. Langt størstedelen af dyrene lever af plankton, som svæver i vandmasserne. Muslingerne har ånderør, som rager op over havbunden, gennem hvilke de kan suge vand og føde til sig. Sandormene lever nedgravet i u-formede rør. De lever af planteplankton og detritus (henfaldende rester af planter og dyr), som sidder på sandkornene. De æder sandet og filtrerer fødepartikler fra og udskiller så igen sandet som ekskrementer. Det at leve nedgravet i bunden har to fordele for dyrene, for det første at de er beskyttet mod bølgeslagene og for det andet at de i nogen grad er beskyttet mod fjender. Fødekæderne: De fleste af de dyregrupper, der tilhører infaunaen er såkaldte nøgleindustridyr, d.v.s. at de lever af bakterier, planteplankton og detritus, som de omsætter til kød, hvorpå de som regel tjener som føde for rovdyrene højere oppe i fødekæden. Af rovdyr der lever af denne dyregruppe, kan nævnes hesterejen, rødspætter, skrubber og ål samt strandskader og måger. Forplantning: Hos størstedelen af disse dyrearter gydes æggene og sæden direkte i de frie vandmasser, hvor befrugtningen finder sted. Hos disse dyrearter er der tale om fuldstændig forvandling dvs. at der efter ægstadiet forekommer et larvestadie før dyrene udvikler sig til imago ( det "færdige" individ). Epifaunaen: Er de dyr der på en eller anden måde er knyttet til et fast og solidt underlag. Dyrene kan underinddeles efter deres levested i ålegræsepifaunaen, epifaunaen på sten, algeepifaunaen og blåmuslingeepifaunaen. Denne gruppe er langt rigere på arter end det er tilfældet med infaunaen. Gruppen omfatter snegle, tanglus, tanglopper, blåmuslinger, rurer m.fl. Dyrene kan på forskellig vis holde sig fast til underlaget, blåmuslingen kan udskille byssustråde, tanglusene har gribefødder og rurerne "kitter" sig fast til underlaget. Et andet tilpasningstræk til livet i bølgeslagszonen er dyrenes solide ydre i form af tykke skaller og afrundede former samt for krebsdyrenes vedkommende et solidt hudskelet.

7 Fødekæder: Epifaunaen hører ligesom infaunaen til primærkonsumenterne i fødekæden, idet størstedelen af arterne lever af alger, plankton og detritus. Forplantning: Blåmuslingerne gyder æg og sæd frit i vandmasserne, hvor æggene befrugtes og senere udvikler sig til larvestadiet. Snegle og rurer er hermafroditter. Her finder en krydsbefrugtning sted. Sneglenes ægkapsler gydes så i vandet, hvor de udvikler sig til larver. Hos rurerne befinder æggene sig i hunnens kalkskal indtil de klækkes som larver. Efter en fritsvømmende periode tiltrækkes larverne ad kemisk vej af de fastsiddende individer af deres egen art og slår sig ned der. Dette har den fordel, at larverne etablerer sig på steder, hvor ældre individer har kunnet overleve. Tangloppernes parring finder sted umiddelbart efter hunnens hudskifte, hvor hannen sprøjter sin sæd ind i hunnens rugepose under bugen. Æggene udvikles her til larver inden de forlader rugeposen. Omstrejfere: Til denne gruppe hører de rovdyr, som strejfer rundt på eller over havbunden på jagt efter føde. Gruppen omfatter rejer, krabber, søstjerner og fisk. Idet efterfølgende materiale er denne gruppe ikke medtaget som en selvstændig gruppe, men medtaget i de samfund hvor de fortrinsvis henter deres føde. Disse dyr er, som det også er tilfældet med epifaunaen, tilpasset livet i kystzonen i form af et solidt panser, der beskytter dyrene mod bølgeslag. Rovdyrene har veludviklede sanseorganer. Formering: For krebsdyrenes vedkommende kan parringen kun finde sted under hunnens hudskifte. Hos rejen har hunnen en ruge-pose under bugen, hvor æggene ligger, her sprøjter hannen sin sæd ind og befrugter æggene. Æggene ligger i rugeposen indtil de klækkes og udvikler sig til larver. Krabbehunnen klækker efter parringen (under hudskifte) ca orangefarvede æg, som hun bærer rundt under halen indtil klækningen. For søstjernens vedkommende gydes æggene og sæden frit i vandmasserne, hvor befrugtningen finder sted.

8 Rurerne Materialer: Et lille akvarie eller et stort syltetøjsglas. Find nogle rurer ude i vandet og læg dem ned i akvariet. Fyld lidt vand i. 1) Hvordan sidder rurerne fast? 2) Hvordan er rurerne beskyttet mod bølgeslag? 4) Hvordan fanger rurerne deres føde? 3) Hvordan kan dyret beskytte sig mod at tørre ud? 5) Hvordan får rurerne føde nok, selvom de ikke kan flytte sig?

9 Strandsneglen Materialer: Et lille akvarie eller et stort syltetøjsglas. Fang nogle levende strandsnegle og sæt dem ned i akvariet. Fyld lidt havvand i 1) Hvordan bevæger strandsneglene sig? Strandsneglene kryber også rundt inde på sandstranden. Prøv at finde deres krybespor (sporene ligner en streg, man har tegnet med en finger i sandet). Find nogle strandsnegle, der sidder oppe på stenene. 2) Hvordan kan sneglene beskytte sig mod at tørre ud? 3) Hvordan er strandsneglene beskyttet mod bølgeslag? 3) Hvad æder strandsneglene? Strandkrabben Strandkrabben gemmer sig mellem stenene og tangplanterne. Fang en strandkrabbe med en køkkensigte eller vandsigtenet. Sæt den over i en fotobakke med lidt vand i. Undersøg krabben. 1) Hvordan ser det forreste par ben ud? 2) Hvad bruger krabben dem til? 4) Prøv at pirke ganske let til krabben med en lille pind. Hvad sker der?

10 Strandkrabben Krabben har et hudskelet. Det er hårdt og ubevægeligt. Derfor må krabben skifte hud, så længe den vokser. Tegningen viser en krabbe, der lige er kravlet ud af sit gamle hylster. I kan se hvor lille det gamle skjold er i forhold til det nye. Prøv at finde nogle tomme krabbeskjold på stranden. I kan kende forskel på han- og hunkrabber, ved at se på deres bagkrop. Hvis I holder med fingrene på den bagerste del af skjoldet, kan krabben ikke bide jer. Vend krabben med bugsiden opad, så ser I bagkroppen, der ligger bøjet ind under forkroppen. Hankrabben har en spids bagkrop med 3 led. Hunkrabben har en bred bagkrop med mange led. Fang nogle krabber og undersøg om det er han- eller hunkrabber. Fangede I flest hankrabber eller hunkrabber? Prøv at sætte en krabbe et stykke op på land og slip den løs. I hvilken retning går krabben? Hvorfor gør den det? Hvordan bevæger krabben sig?

11 Blåmuslingen Hvordan holder blåmuslingen sig fast? Hvorfor er det godt for blåmuslingen at kunne holde sig fast? Sæt nogle blåmuslinger ned i et lille akvarie. Hvordan bevæger blåmuslingerne sig? Hvordan får blåmuslingerne føde? Når blåmuslingen vokser, dannes der hvert år et nyt lag på skallen. Antallet af buer er lig med muslingens alder. Hvor gamle er de blåmuslinger, I har fundet? Søstjernen Materialer: et lille akvarie. Fang en søstjerne og sæt den ned i akvariet. Hæld lidt vand derned. Undersøg søstjernen. 1)Hvordan er søstjernen beskyttet mod bølgeslag? 2)Hvordan bevæger søstjernen sig? 3)Hvor sidder søstjernens mund? 4)På spidsen af hver arm sidder der en lille rød plet. Hvorfor løfter søstjernen armene, når den skal orientere sig? 5)Hvis søstjernen bliver angrebet af fjender, kan den "smide" en arm. Prøv om I kan finde nogle søstjerner, hvor der er ved at vokse en ny arm ud.

12 Dyr i Ålegræs Ålegræsset vokser, hvor der er sandbund. Derfor skal I gå ud i vandet, hvor der er sandbund. Gå udad indtil I kommer ud til ålegræsset. Materialer: 1 spade, 3 spande (den ene med låg), 1 køkkensigte eller vandsigtenet på stang Sådan fanger I dyrene: 1)Fyld lidt vand i den ene spand. 2)Vend køkkensigten med siden opad. Stryg sigten frem og tilbage gennem ålegræsset. Tag sigten op af vandet. 3)Hæld de dyr I har fanget over i spanden. Se godt efter, mange af dyrene er meget små og næsten helt gennemsigtige. 4)Stryg mange gange med køkkensigten gennem ålegræsset også helt nede ved bunden. Hæld ind imellem dyrene I har fanget over i spanden. 5)Når I er færdige med at fange dyr, sætter I låget på spanden med dyr. 6)Grav noget ålegræs op og sæt det ned i en af de andre spande. 7)Fyld noget havvand i den sidste spand. 8)Tag det hele med hjem.

13 Dyr i Ålegræs Materialer:1 hvid fotobakke, stort akvarium. Plant ålegræsset i akvariet. Hæld havvandet ned i akvariet, så det er ca. 3/4 fyldt. Kig på dyrene i akvariet og svar på spørgsmålene. Hvor er tanglusene? Hvordan holder de sig fast? Gør deres form og farve dem godt egnet til at leve mellem ålegræsset? Hvor er sneglene? Hæld lidt af vandet med dyr i ud i fotobakken. Find ud af hvad det er for nogle dyr I har fanget og sæt x i skemaet på næste side, ved de dyr I har fanget. Når I har fundet ud af hvad alle dyrene i fotobakken hedder, hælder I forsigtigt vandet og dyrene over i akvariet. Hæld nyt vand med dyr i ud i fotobakken. Find ud af om der er andre dyr deri end dem I allerede har fundet. Hæld dyrene og vandet over i akvariet. Gentag dette indtil I er sikre på, at I har fundet alle de forskellige dyr, der er I spanden. Hvordan bevæger sneglene sig? Hvad æder sneglene? Hvordan bevæger tanglopperne sig? Har nogle af tanglopperne en rugepose med æg i under bugen? Prøv at prikke ganske let til en reje. Hvad sker der? Hvorfor er ålegræsset et godt levested for dyrene i havet?

14 Dyr i Ålegræs Navn Føde Tanglus Døde rester af planter og dyr Reje Tanglopper og pungrejer Pungreje Vandlopper og rejelarver Strandkrabbe Tangsnegle, tanglus, rejer, tanglopper og Strandsnegle. Tangsnegl Algelag på ålegræs Tangloppe Døde rester af planter og dyr. Tangsnegl Algelag på ålegræs. *14

15 Dyr på sandbund Vi kan inddele dyrene i sandbunden efter hvad de æder: Planktonædere Hjertemuslingen og sandmuslingen er planktonædere. Plankton er små planter, der findes i vandet. Når muslingerne skal have føde, laver de en vandstrøm ind igennem kroppen. Det plankton, der er i vandet, kan de filtrere fra og fordøje. Mudderædere Østersømuslingen, slikkrebsen og sandormen er mudderædere. Østersømuslingens ånderør kan sammenlignes med en støvsugerslange. Den suger småpartikler op fra bunden. Slikkrebsen lever i et U-formet rør. Den har 2 store følehorn. Dem bruger den til at skrabe sandbundens næring til sig med. Sandormen lever også i et U-formet rør. Sandormen lever af småpartikler, der findes mellem sandkornene. Den æder sandet og fordøjer det spiselige. Sandet udskiller den som ekskrementer. Rovdyr Børsteormen og hesterejen er rovdyr. Børsteormen æder larver og andre smådyr, der findes i vandet. Hesterejen æder børsteorm, slikkrebs og mindre rejer. Hesterejen kan lave en ruse med sine forben og fange dyrene der i. Når den har fanget et dyr i rusen fører den det op til munden og æder det. *15

16 Biologidepot til lejrskoler og sommerlejre. Der er ingen, som får løn for at holde orden i biologidepotet. Giv børnene et kursus i brugen af materialerne, så får vi råd til nye ting. Hvis du sammen med dine elever holder orden og rydder pænt op efter brug, fx fejer sand, skyller akvarier så bliver det næste hold elever glade. Antallet af ting i depotet kan ændre sig i løbet af perioden pga. slitage og lignende. Antal Materiale Anvendelse 2 Barometer Som dele til en vejrstation 1 1 Hygrometer Max / min. termometer Ca. 5 Plasttermometre Til måling af luft- og vandtemperaturer 1 Ventimeter Måling af vindhastighedere mellem 2-24 m/s 1 Regnmåler 3 Bestemmeduge Plastduge til at lægge ud på jorden med bestemmenøgler til dyr, planter og insekter 13 Lupper Kan bruges til at studere dyr og planter på nært hold 3 Stereolupper 10x 20x Læg vådt materiale i en petriskål. Stereolupperne kan ikke tåle sand og skal blive på lejrens område. Spande, petriskåle og indsamlingsbakker Min. 4 Plastakvarier Til mindre plante- og dyremiljøer. 1 Glasakvarie med pumpe Kun til brug på lejren. Pas på sten! Til opbygning af et akvariemiljø i løbet af et ophold. Tømmes forsigtigt og renses. 2 Spader Til brug på stranden 1 50 meter målebånd 2 Slagnet med stofpose Til indfejning af insekter og smådyr i tæt vegetation. Ikke til brug i vand og sand! 7 Vandsigtenet på skaft Til brug ved indfangning af smådyr fra havbunden 7 Rejehove Til strygning langs havbunden 14 Waders str Skylles rene og hænges til tørre i stativet. Eventuelle huller markeres til senere lapning. 13 redningsveste Skal bruges sammen med waders 1 Trillebør Transport af waders og andet udstyr til og fra stranden. 3 Kompasser Fagbøger til biologi 5 Prismekikkerter 8x40 Udleveres og tilbageleveres via økonoma. Udarbejdet nov. 02 E. Ottesen *16